Da Danmark brød med tyskerne - Folk & Forsvar
Da Danmark brød med tyskerne - Folk & Forsvar
Da Danmark brød med tyskerne - Folk & Forsvar
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
”Den 29. august 1943 fik stor<br />
betydning for <strong>Da</strong>nmarks anseelse<br />
i den frie verden. En anseelse<br />
som siden 9. april 1940 havde<br />
været meget ringe. Det mærkede<br />
jeg personligt, da jeg senere kom<br />
til England som frivillig officer i<br />
Royal Navy. Respekten for den<br />
danske indsats den dag og i<br />
tiden derefter skulle senere bane<br />
vej for vor optagelse i de allieredes<br />
kreds,” siger viceadmiral<br />
Adam Helms, der den 29. august<br />
1943 som 31 årig kaptajnløjtnant<br />
befandt sig ombord på inspektionsskibet<br />
”Ingolf” i Storebælt.<br />
Viceadmiral Helms fortæller<br />
videre, at inspektionsskibene<br />
”Ingolf” og ”Hvidbjørnen”,<br />
som udgjorde Skoledelingen for<br />
søkadetter <strong>med</strong> kommandør<br />
C. V. Evers som chef, lå i Svendborg.<br />
De afsejlede om morgenen<br />
efter modtagelse af de seneste<br />
efterretninger om det tyske overfald.<br />
”Vi gjorde Klart Skib, d.v.s.<br />
gjorde skibet klar til kamp, hvor<br />
min plads var på ildlederbroen<br />
<strong>med</strong> kontrol over batteriet. Vi<br />
var klar til at åbne ild på chefens<br />
Vi tog <strong>Da</strong>nnebrogsflaget <strong>med</strong> fra skibet Rørdal<br />
”Natten mellem den 28. og 29.<br />
august lå vi på ti-mandsstuerne<br />
fuldt påklædte i feltuniform, dog<br />
<strong>med</strong> vore støvler samt patronbælte<br />
under sengen. <strong>Da</strong>gen før<br />
havde vi fået udleveret hver fire<br />
håndgranater og skarp ammunition.<br />
Kl. 04.30 morgen blev vi<br />
alarmeret. Jeg var motorvognsfører<br />
ved 3. kanon. Med vor<br />
delingsfører plus otte mand til<br />
betjening af kaliber 75 mm kanonen<br />
kørte vi sammen <strong>med</strong> batteriets<br />
tre øvrige kanoner ud fra<br />
Holbæk Kaserne. Derefter kørte<br />
vi vore fire lastbiler og batterichefens<br />
”åbne” personvogn i<br />
”flyverskjul”under en gruppe<br />
træer nær Holbæk Tømmergård,<br />
for at sande de gamle ord om,<br />
at soldatens lod er at vente,”<br />
fortæller 349/43, 5. Artilleriafd.<br />
2. Batteri, Thorbjørn Dons Borch,<br />
81 år.<br />
Klokken var vel omkring 8 og det<br />
var nervepirrende ventetid <strong>med</strong><br />
mange tyske overflyvninger, som<br />
må have kunnet melde om en by<br />
væbnet til tænderne. Den ca.<br />
1200 mand store Holbæk garnison<br />
lå kampklar i stillingerne <strong>med</strong><br />
ordre til at skyde på de første<br />
tyske styrker, der nær<strong>med</strong>e sig.<br />
Det skulle ikke blive en ny<br />
9. april. Netop kl. ca. 8 var regimentschefen<br />
på inspektion og<br />
han <strong>med</strong>delte kaptajn O. C.<br />
4<br />
ordre,” siger Helms. Planen var<br />
via Storebælt at søge til Sverige<br />
og, hvis dette ikke kunne gennemføres,<br />
hvad det næppe<br />
kunne, da at sænke skibene.<br />
Det lykkedes besætningen på<br />
”Hvidbjørnen”, at sænke deres<br />
skib, efter de havde mødt nogle<br />
tyske enheder i Storebælt. På<br />
”Ingolf” mislykkedes det, idet<br />
man tillod en halv snes bevæb-<br />
Kaptajnløjtnant Adam Helms<br />
fotograferet i 1940’erne.<br />
Brøndum fra 4. artilleriafd., at<br />
garnisonen i Næstved havde<br />
overgivet sig. OCB svarede: ”Ja,<br />
hr. oberst - men vi kæmper, ikke<br />
sandt?. ”Jo, det gør vi”, svarede<br />
oberst Raabye.<br />
”Kl. 8.20 kom en ordonnans fra<br />
kasernen og meldte, at Holbæk<br />
ville blive overgivet uden kamp,<br />
og at alle våben skulle trækkes<br />
tilbage til kasernen omgående.<br />
Vi fem mand fra 5. afdeling, var<br />
vidne til det røre det vakte. Een<br />
af dem, som jeg senere erfarede<br />
var kaptajn Brøndum råbte: ”Er<br />
der nogen, der vil prøve <strong>med</strong><br />
mig at slå sig igennem til<br />
Sverige? Vi råbte alle tilbage.<br />
”Herr kaptajn, vi melder os”.<br />
Vore fem biler linede op og 322<br />
fik æren at få Brøndum og 3-4<br />
af hans stab i batterichefens bil.<br />
Hurtigt var alle på plads i bilerne<br />
og 54 mand startede rejsen til<br />
Sverige.<br />
Undervejs mod Knapstrupgård,<br />
mødte vi en tysk kolonne på<br />
4-5 lastbiler, men vi følte ingen<br />
trang til at standse, og de var<br />
nok også på vej til Holbæk.<br />
Det var nok udramatisk men<br />
adrenalinen satte nervesystemet<br />
på prøve.<br />
FRA GILLELEJE TIL SVERIGE<br />
På Knapstupgård mødte kolonnen<br />
den tidligere chef for 2.<br />
Kaptajnløjtnant Adam Helms, Store Bælt:<br />
Vi åbnede søventilen på ”Ingolf”<br />
nede tyskere at komme ombord<br />
”til forhandling”. Disse tvang<br />
chefen, kommandør Evers til at<br />
sætte kursen mod Korsør.<br />
”For at forhindre dette, og da<br />
bomben ombord på ”Ingolf”<br />
ikke virkede, åbnede vi søventilerne<br />
i agterste ammunitionsmagasin<br />
uden at <strong>tyskerne</strong> opdagede<br />
det, og vandet fossede ind.<br />
Skibet begyndte at synke på ret<br />
køl. Det gav os tid til diskret at<br />
advare besætningen, som iførte<br />
sig redningsveste. Pludselig fik<br />
skibet en voldsom slagside, som<br />
afslørede for <strong>tyskerne</strong>, hvad der<br />
var i gære. Med trusler om at<br />
skyde en snes kadetter tvang de<br />
chefen til at stoppe sænkningen,<br />
og ”Ingolf” kom ind til Korsør<br />
<strong>med</strong> svær slagside,” siger Adam<br />
Helms.<br />
ROEDE TIL SVERIGE<br />
Herefter blev besætningen kørt<br />
til København og interneret på<br />
Holmen. Her fik Adam Helms lov<br />
til at gå ud mod at afgive sit<br />
æresord som officer på at<br />
komme tilbage. Han ville dog<br />
Thorbjørn Dons Borch var soldat på Holbæk kaserne:<br />
Thorbjørn Dons Borch.<br />
Feltartilleriregiment oberst C.<br />
Lunn. Inden de forlod obersten,<br />
sagde han: ”Det er de mænd,<br />
som forstår at handle. Det er<br />
dem, der bygger rigerne og skaber<br />
landene. Vorherre være <strong>med</strong><br />
Jer. Vi nåede bagefter uden problemer<br />
til Grærup skov, hvor<br />
Den sidste appel på inspektionsskibet ”Hvidbjørnen”,<br />
der var søsterskib til ”Ingolf”, før det sænkedes i Storebælt ud for<br />
Korsør den 29. august 1943<br />
ikke flygte på sit ”æresord”, så<br />
han fik lavet et falsk identitetskort<br />
og returnerede. Herefter kunne<br />
han igen forlade Holmen på sit<br />
falske identitetskort. Men nu var<br />
samvittigheden i orden. Helms fik<br />
kontakt til modstandsbevægelsen<br />
og mødte dagen efter op i Rung-<br />
bilerne blev gemt. Her mødte de<br />
kornetterne J. Fabricius og T. T.<br />
Møller, der begge var hjemme på<br />
lørdag/søndagsorlov og som<br />
sluttede sig til den danske styrke.<br />
Kaptajn Brøndum vendte sent på<br />
eftermiddagen tilbage og fortalte,<br />
at cementbåden ”Rørdal”<br />
på 300 tons lå i havnen inden<br />
den skulle til Aalborg. ”En tysk<br />
patruljebåd som havde hjemsted<br />
i Gilleleje havde netop forladt<br />
havnen uden lys. Ved 21-tiden<br />
gik vi ombord på Rørdal og bad<br />
Rørdals kaptajn om at sejle os til<br />
Sverige. Det nægtede han, men<br />
et enkelt ladegreb på maskinpistolen<br />
klarede den sag. Vi gik<br />
ombord og anbragte os på fordækket<br />
og i læ af lønningen.<br />
Kl. 22.30 tog vi stille af sted.<br />
Vejrguderne skånede os ikke.<br />
Det var bælgmørkt, regn og<br />
storm, og næsten alle var søsyge.<br />
Jeg kan hilse og sige, at det er<br />
lige så slemt, selvom vi intet<br />
havde spist i halvandet døgn.<br />
Kl. 4 morgen nåede vi Höganäs<br />
havn. ”Hvem er ni? blev der<br />
spurgt. <strong>Da</strong>nsk militær, svarede vi.<br />
”Vil ni interneres? Garnisonen i<br />
Höganäs var blevet alarmeret og<br />
vi blev modtaget af et halvt<br />
kompagni hjemmeværnssoldater<br />
vistnok <strong>med</strong> påsatte bajonetter.<br />
Premierløjtnant Ib Bering Jensen<br />
sikrede sig <strong>Da</strong>nnebrogsflaget fra<br />
skibets agterstavn. Brøndum fik<br />
sted. Her gik han en mørk nat<br />
sammen <strong>med</strong> tre andre ombord i<br />
en kaproningsbåd. ”Vi havde kun<br />
to almindelige jolleårer, som vi<br />
brugte til at ro til Hven på 2 1 /2<br />
time. Herfra kom jeg til Sverige<br />
og videre til England,” siger<br />
Adam Helms.<br />
det senere overrakt og det befinder<br />
sig nu på Brigademuseet i<br />
Frøslevlejren. Derefter blev danskerne<br />
kørt til en baraklejr og<br />
søde svenske lotter kom <strong>med</strong><br />
”madkanoner” <strong>med</strong> risvælling,<br />
sukker, kanel og saft. Borch hævder,<br />
at det er det bedste måltid<br />
han kan mindes i sit liv her snart<br />
60 år efter, men da havde han<br />
heller ikke spist i to døgn.<br />
I en eftertanke her 60 år efter<br />
siger Thorbjørn Borch til de danske<br />
skoleelever i 9+10 klasse.<br />
”Ja, selvfølgelig ville vi have<br />
kæmpet. Vi stod jo midt i uddannelsen<br />
som soldater, og i alle<br />
vore øvelser og nærkampe var<br />
modstanderen og fjendebilledet<br />
jo en tysker. Den spontane beslutning<br />
ændrede hele vort liv.<br />
I lyset af, at mine kammerater i<br />
2. batteri efter små to måneders<br />
internering i Jægerspris blev løsladt,<br />
og mange gik ind i modstandsbevægelsen,<br />
må man vel<br />
være realistisk og indse, at vi<br />
stod overfor en potentiel overmagt.<br />
Vi var vel blot blevet til<br />
symbolske blodpletter på <strong>Da</strong>nmarkskortet,<br />
som de soldater der<br />
faldt i Sønderjylland mod overmagten<br />
den 9. april 1940”.<br />
Borch og de øvrige soldater<br />
indgik i Den <strong>Da</strong>nske Brigade-<br />
<strong>Da</strong>nforce i Sverige.