Da Danmark brød med tyskerne - Folk & Forsvar

Danmarks bedst bevogtede skib blev sænket
Gnisten til urolighederne og kulminationen
den 29. august 1943
blev tændt en måned før i
Odense. Her lykkedes det elektriker
Sigurd Weber den 28. juli,
at sprænge hul i skibssiden på
den tyske minelægger ”Linz”, der
var færdig med ombygningen på
Odense Stålskibsværft. ”Linz” var
nok Danmarks bedst bevogtede
skib. ”Ved hjælp af en såkaldt
”limpet”(skildpaddemine på 12
kg udstyret med magneter) som
jeg firede ned under vandlinjen
og havde programmeret til at
sprænge otte timer senere, fik jeg
båden sænket i Odense Kanal.
Dagene efter vrimlede det med så
mange tyske soldater, at Odense
Stålskibsværft, Thomas B. Thrigefabrikken
og andre store odenseanske
virksomheder gik i strejke.
Den blev i august så voldsom, at
31 skibe blev sænket den 29. august 1943
”Jeg var chef for Holmens Vagtkompagni
den 29.august. Vi
havde udleveret skarp ammunition
og broerne til Holmen var
hejst op. Vi var klar over, at der
skulle ske noget, da viceadmiral
Aage H. Vedel personligt kom
herud og gav ordre om, at der
ikke måtte gøres modstand på
land. Kl. 04.00 kom tyskerne
marcherende af bagvejen, og
det gav tid til, at besætningerne
kunne nå at ødelægge skibene,”
fortæller kontreadmiral Mads
Michelsen, der var 23 årig søløjtnant
i 1943.
Tyskerne havde forlangt vejvisere
for at nå frem til Holmens kommandant.
Den danske portvagt
på Holmen havde forklaret, at
man ikke kunne afse mandskab
hertil. Tyskerne måtte selv finde
vej. Det gav tid til at sænke alle
Sigurd Weber satte folkestrejken
i gang med sin bombe i Odense.
man måtte tilkalde politi fra hele
Danmark for at stoppe dem,
”fortæller Sigurd Weber, der var
25 år i 1943. Mellem denne
sabotage og den 29. august har
historikere senere trukket en lige
linie.
skibe på Holmen. 31 skibe blev
sænket heriblandt artilleriskibet
Peder Skram, der sank ud for
Mastekranen. Der var dog ikke
meget vand, så skibet fik blot
slagside. Værkstedsskibet Henrik
Gerner gik op i flammer og
ubådene Flora, Dryaden og
Havkatten væltede om på siden.
I løbet af meget kort tid var det
lykkedes at sænke 31 af 49
krigsbrugelige danske skibe. Ikke
blot på Holmen men også skibe i
danske farvande. Tretten skibe
nåede til Sverige. Seks skibe blev
taget i mere eller mindre brugelig
stand og otte blev taget uden
kamp.
VI VAR KLAR TIL KAMP
”Vagtstyrken var klar til kamp,
men fik ikke lov til at skyde. Vi
blev hurtigt overmandet og
Sigurd Weber, Odense:
Sigurd, der læste til elektroingeniør
på Odense Teknikum, arbejde
i sommerperioden på Stålskibsværftet.
Via sin kammerat
Erik Frandsen, fik han bestilt en
magnetisk mine fra England.
Den blev kastet ned til Hvidstensgruppen
ved Randers og i
løbet af to-tre dage transporteret
til Odense.
”Dagen før afprøvede vi magnetismen
ved at klæbe minen fast
til radiatoren hjemme hos Erik
Frandsen. Her indstillede jeg den
til otte timers forsinkelsestid.
Selve minen smuglede jeg ind i
min arbejdstaske. Ingen opdagede
noget. ”Linz” skulle have
været brugt i Kattegat til mineudlægning.
Det satte vi en effektiv
stopper for, ”husker Sigurd.
Om han var bange, husker han
Søløjtnant af 2. grad, Mads Michelsen, Holmen:
afvæbnet. Husk på at tyskerne
havde en stor kaserne liggende i
Prinsessegade ved indgangen til
Holmen. Jeg blev selv ført til
Lynetten til forhør men blev hurtigt
frigivet. Senere blev jeg af
Marineledelsen sendt til Sønderborg
og siden til Nyborg, hvor jeg
var til krigen sluttede,” siger
Michelsen.
”Den 29. august er en vigtig dato
for Danmarkshistorien,” siger
Mads Michelsen. ” Vi viste tyskerne
og befolkningen med flådesænkning,
at vi var klar til modstand,
og at det kunne betale sig
at gøre modstand”. Det tog tyskerne
et godt stykke tid at få skibene
på land men praktisk taget
ingen af dem kom i tysk tjeneste
bagefter. Kanonerne fra Peder
Skram blev benyttet til armering
af Atlanterhavsvolden.
ikke. Det var der ikke tid til. Men
arbejdet skulle gøres.
HITLER VRED PÅ ODENSE
Efter sænkningen og strejkerne
i Odense breder uroen sig til
Esbjerg, Aalborg og København.
Ved et tilfælde var en tysk fotograf
i Odense og filmede folkestrejken.
Da Hitler så filmen, blev
han så rasende på Odense, at han
direkte indskærpede den øverste
tyske chef i Danmark, Werner
Best, at Odense skulle betale en
million kroner i bod til tyskerne.
”Den 29. august er der igen kaos
i Odense. Alle er på gaderne. Der
opstår gadekampe. I det indre
Odense og i arbejderkvartererne
ved Skibhusvej og Nyborgvej
ødelægges butikker. En tysk officer
bliver slået ihjel af folkemasserne
ved banegården.
løslades. Tyskerne gjorde det vel
også for at bøde på den ophidselse,
som jødearrestationerne
havde rejst i det danske folk,”
siger Jørgen Barfod.
TYSKERNES STØRSTE
BRØLER
Han tilføjer, at løsladelsen af
de sidste våbenuddannede
unge mænd i Danmark var en
af de største brølere tyskerne
begik. Næsten alle soldaterne
gik nemlig direkte ind i de modstandsgrupper,
der var under
oprettelse. ”Derved skabtes
Via flyveblade bliver vi orienteret
om situationen i resten af landet,”
fortæller Weber. Ugen før
var de fire store dagblade i
Odense nemlig gået i strejke, så
det var den kommunistiske modstandsavis
”Trods Alt”, der havde
monopol på nyhedsformidlingen.
”Den 29. august 1943 har haft
enorm betydning siden hen. Vi
blev igen accepteret af udlandet
og vore allierede. Danskerne
havde nemlig sat sig til modstand.
I perioden efter kommer
der også ekstra gang i sabotagerne.
Min egen far, der var
bagermester, havde således
skjult et våbenlager i sit melrum.
Det fik jeg dog først at vide efter
befrielsen, hvor jeg også kunne
fortælle ham, at det var mig, der
havde sænket ”Linz”, slutter
Weber.
Kornet Jørgen H. P. Barfod, København:
Havde jeg ikke rejst mig fra sengen var jeg blevet skudt
”Natten til den 29. august 1943
var jeg på vagt ved Vestvolden
udenfor København, hvor vi
skulle bevogte nogle ammunitionsdepoter.
Det var et frygteligt
regnvejr, da vi ved 4-tiden om
morgenen blev vækket ved at
tyskerne skød mod den bygning
vi opholdt os i. Alle sov undtagen
telefonvagten, der blev
dræbt på stedet af tyskernes
kugler. Jeg lå i værelset bagved
og for ud af sengen, da skyderiet
startede. Heldigvis gjorde jeg
ikke, hvad jeg burde have gjort,
nemlig rulle ned ved siden af
sengen. Den lå lige i skudlinjen.
I stedet gik jeg hen mod mit
våben og kom derved fri af
døren, der var blevet gennemhullet
af skud. En højere magt
havde anbragt mig det eneste
rigtige sted, hvor jeg var fri for
skud,” fortæller Jørgen H. P.
Barfod, der var 25 årig værnepligtig
befalingsmand (kornet) i
1943.
Jørgen og et hold soldater var
lørdag den 28 august cyklet ud
til Vestvolden for at holde vagt.
Ingen anede på det tidspunkt
noget om den uro, der var ved
at opstå i Danmark. Samme
aftenen havde der været inspektion
på Vestvolden, hvor soldaterne
hørte til, men heller ikke
her havde nogen fået noget at
vide.
Efter den 29. august blev Jørgen
og soldaterne interneret, men
frigivet i oktober samme år.”
Da tyskerne i oktober havde
gennemført aktionen mod de
danske jøder erklærede de, at nu
var alle uroelementer i Danmark
fjernet. Derfor kunne soldaterne
billedet af Danmark som en
allieret nation. Takket være
denne indstilling kom vi ind i
det gode selskab efter krigen.
Ingen tør tænke på, hvorledes
vor stilling havde været, hvis vi
stadig havde haft samarbejdspolitikken,
da vi blev befriet af
englænderne i maj 1945.
Den 29. august 1943 er derfor
baggrunden for hele vor placering
i Europa efter Den Anden
Verdenskrig.
Derfor er denne dag betydningsfuld
for os alle,”slutter
Jørgen Barfod.
Artilleriskibet Peder Skram blev sænket på Holmen
den 29. august 1943.
7