Fremtidens udfordringer - Fremtidens Politi

More documents

Recommendations

Info

66 udlandet, må der forventes stigende problemer med tyverier via netbank og misbrug af kreditkort brugt til internetkøb. Tilsvarende oplever politiet også, at hacking og computervira i tiltagende grad bliver brugt som middel til at begå kriminalitet og ikke alene som nok så alvorlige ”drengestreger”. F.eks. er der også her i landet set eksempler på pengeafpresning mod virksomheder i form af trusler om at udløse computervirus i virksomhedens system, hvis der ikke betales en vis sum. Denne form for kriminel udnyttelse af borgernes og virksomhedernes afhængighed af computersystemer og it-kommunikation vil sandsynligvis blive et stigende problem i fremtiden i takt med den øgede digitalisering af alle slags gøremål. Det forhold, at kriminalitet begås via internettet, vil ofte komplicere politiets efterforskning. Der er f.eks. ikke et egentligt gerningssted, itkriminaliteten er ofte grænseoverskridende, og forbryderne bruger kryptering og andre højteknologiske redskaber til at undgå opdagelse og pågribelse. Anvender forbryderne f.eks. en avanceret kryptering i forbindelse med mailkorrespondance og lagring af dokumenter mv., vil det i realiteten ofte være stort set umuligt for politiet at få adgang til de krypterede data. I forbindelse med politiets efterforskningsarbejde er omfanget af datamaterialet på de sigtedes pc’ere mv. samtidig ofte så omfattende, at det kræver enorme ressourcer at sortere det relevante bevismateriale fra store mængder af irrelevante filer. Et andet perspektiv er, at enkeltpersoners ”digitale identitet” på internettet (IP-adressen) kan bruges af kriminelle, som så kan begå forbrydelser i en uskyldig persons navn. Det har man f.eks. set i sager fra udlandet, hvor kriminelle har hentet børneporno ned fra internettet ved at koble sig op via uskyldige personers trådløse internetforbindelser. Det er herefter meget vanskeligt for politiet at konstatere, om det er den retmæssige ejer af IP-adressen, der har downloadet det børnepornografiske materiale eller ej. Det må forventes, at der fremover vil komme et stigende antal af sådanne sager om stjålen digital identitet, som vil stille nye krav til politiets indsats for at sikre, at uskyldige ikke strafforfølges. Samlet set er der ingen tvivl om, at en af fremtidens store udfordringer for politiet bliver at forfølge forbryderne også i ”cyber space”. 4.3. Redskaber til sikring og sporing Samtidig med at it-udviklingen på nogle punkter kan siges at have skabt større sårbarhed over for visse former for kriminalitet, har den teknologiske udvikling også skabt mange nye redskaber til at sikre borgernes og virksomhedernes ejendele. Effekten af nye sikringsteknikker kan ofte aflæses direkte i kriminalstatistikkerne. Illustrative ”lavteknologiske” eksempler på denne mekanisme er f.eks., da antallet af anmeldte biltyverier faldt efter fremkomsten af nye startspærrere, ligesom et markant fald i antallet af cykeltyverier fulgte efter forsikringsselskabernes krav om brug af særligt godkendte cykellåse. Tilsvarende må det antages, at nye sikrings- og sporingsredskaber vil kunne medføre fald i navnlig forskellige former for berigelseskriminalitet. Inden for den nærmeste årrække må det forventes, at brug af ”tags” med microchips vil give mulighed for uden videre at spore stjålne genstande via GPS. Det er realistisk at tro, at sådan ”tagging” vil få endog meget stor udbredelse i fremtiden. Til illustration overvejes det efter det oplyste for tiden at udstyre alle nye EURO-pengesedler med microchips. Tilsvarende kan nævnes de såkaldte ”spot-stop”-systemer, der via en bils satellitnavigation kan standse bilens motor og vise, hvor den befinder sig. Et andet eksempel er, at der er udviklet censorer, som kan ”lugte”, om en person f.eks. har narkotika, våben eller sprængstof på sig. Perspektiverne ved at opstille sådanne censorer ved adgangsvejene til f.eks. diskoteker, fodboldkampe, rockkoncerter og andre særligt risikobetonede lokaliteter eller arrangementer er åbenlyse. De nævnte sikrings- og sporingsmuligheder eksisterer allerede i dag. Sammenholdt med den generelle udvikling på det teknologiske område illustrerer eksemplerne, at der i fremtiden må forventes en mangfoldighed af avancerede og effektive redskaber til sikring mod tyveri, smugling, forfalskning mv.
En konsekvens af denne udvikling vil formentlig være en øget polarisering af de kriminelle. I fremtiden kan der således forventes i den ene ende af skalaen de stærke, professionaliserede kriminelle, der benytter den nyeste teknologi - og i den anden ende de svage, socialt udsatte kriminelle, som oplever teknologiske barrierer for den trivialkriminalitet, de hidtil har udøvet. I takt med, at de svage kriminelle, herunder navnlig narkomaner, bliver forhindret i at skaffe midler ved ordinære indbrud, tyverier, checkfalsknerier mv., kan der være en risiko for, at der i desperation begås mere personfarlig kriminalitet. Hvis en narkoman skal skaffe en vis daglig indtægt for at finansiere sit misbrug, er det ikke usandsynligt, at vedkommende vil tage de nødvendige, skrappere midler i brug, hvis pengene ikke længere kan skaffes ved mere banale butikstyverier, indbrud mv. Det er derfor en realistisk udvikling i fremtiden, at der vil ske en stigning især i antallet af røverier, efterhånden som ejendele kan sikres bedre og bedre ved hjælp af ny teknologi. 4.4. Politiets redskaber Den teknologiske udvikling har ikke kun givet de kriminelle nye redskaber, men har i høj grad sikret politiet en række nye, effektive metoder og værktøjer – navnlig ved efterforskningen af kriminalitet. Eksempler på de senere års kriminaltekniske landvindinger er f.eks. DNA-analyse og DNAprofilregisteret, luminol til identifikation af umiddelbart usynlige blodspor samt identifikation ved talegenkendelse eller præcise computermålinger af f.eks. bevægelsesmønstre, knoglebygning og ansigtsform (biometriske kendetegn). Samtidig er brugen af de mere traditionelle kriminaltekniske redskaber, f.eks. fingeraftryk og blodstænksanalyse, blevet betydeligt effektiviseret ved hjælp af navnlig it-teknologi. Seneste eksempel herpå er Rigspolitiets tiltag til at lægge håndaftryk ind i det edb-baserede fingeraftryksregister, hvilket forventes at kunne få stor betydning for bl.a. opklaring af indbrud. Internationalt set er der i disse år stor fokus på området ”forensic science” og udviklingen af nye kriminaltekniske metoder og redskaber. I bl.a. Interpol-regi er der nedsat en række arbejdsgrupper med eksperter fra hele verden på særlige områder som f.eks. ballistik (skydevåben og ammunition), DNA, fingeraftryk, dokumentfalsk, blodstænksanalyse mv. Det må klart forventes, at der også i fremtiden vil fremkomme nye kriminaltekniske redskaber, som kan øge politiets muligheder for at opklare kriminalitet. Sådanne moderne redskaber vil både kunne bidrage til at øge politiets opklaringsprocenter og frigøre ressourcer fra de mere traditionelle efterforskningsskridt – f.eks. afhøringer af hele kvarterer mv. - som politiet er nødt til at anvende, hvis gerningsmanden ikke kan identificeres på anden vis. Ud over fremkomsten af mere målrettede kriminaltekniske redskaber og metoder ses det også, at ny dagligdags teknologi kan få afgørende betydning for politiets opklaringsarbejde. F.eks. er det efterhånden en almindelig oplevelse i landets politikredse, at vidner til kriminalitet har fotograferet gerningsmanden med mobiltelefoner eller digitalkameraer, hvilket ofte sikrer politiet et afgørende bevis. I de senere år har der i øvrigt fra tid til anden været rejst forslag om en ordning i stil med den, som bl.a. kendes fra England, hvor særligt udsatte offentlige steder videoovervåges med henblik på at forebygge, standse og opklare navnlig personfarlig kriminalitet. 5. Internationalisering Den generelle udviklingstendens går utvivlsomt i retning af øget kommunikation, samhandel og rejseri på tværs af grænserne. Populært sagt er verden blevet ”mindre”, hvilket i sig selv er en positiv udvikling. Kriminalitet er imidlertid ofte en uundgåelig bagside ved ønskværdige frihedsgrader. Den øgede internationalisering – globaliseringen - indebærer således både nye fordele og nye udfordringer for politiets arbejde. Der er ingen tvivl om, at omfanget af den grænseoverskridende kriminalitet er forøget betydeligt i de senere år. En væsentlig faktor i den sammenhæng er internettet. Der er ikke grund til at antage andet, end at denne tendens også vil manifestere sig i kriminalitetsbilledet i fremtiden. 67
Page 1: 48 Fremtidens udfordringer Politiet
Page 4 and 5: 52 det følgende Visionsudvalgets o
Page 6 and 7: 54 Som illustreret af figur 2, tegn
Page 8 and 9: 56 Figur 5. Nogle typer af anmeldte
Page 10 and 11: 58 I tråd med udviklingen i retnin
Page 12 and 13: 60 Figur 6. Aldersbetinget sigtelse
Page 14 and 15: 62 Tabel 2. Andel i 2002 med straff
Page 16 and 17: 64 højere kriminalitetsniveau end
Page 20 and 21: 68 Det er således politiets erfari
Page 22 and 23: 70 7. Sikkerhedssituationen Siden d
Page 24 and 25: 72 Myndigheder og faggrupper, der t
Page 26: Fremtidens udfordringer 1. Nye opga

Fremtidens udfordringer - Fremtidens Politi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?