Fremtidens udfordringer - Fremtidens Politi

More documents

Recommendations

Info

68 Det er således politiets erfaring, at den grænseoverskridende kriminalitet er stigende. Det gælder ikke mindst for den organiserede kriminalitet med kriminelle netværk, hvor forbrydere i f.eks. Østeuropa samarbejder med herboende kriminelle om kvindehandel, narkotikasmugling, indsmugling af cigaretter, udførsel af stjålne biler mv. Tilsvarende er der i de senere år set flere eksempler på udenlandske kriminelle, som i perioder er på tyvetogter, hvor der på kort tid og meget systematisk og professionelt begås et stort antal indbrud, rambuktyverier, røverier mv. Den stigende internationalisering slår som nævnt ovenfor i afsnit 4 også igennem ved den såkaldte it-kriminalitet. Her opleves det allerede i dag ofte, at f.eks. misbrug af kreditkort på internettet begås af personer i udlandet. Tendensen til internationalisering har ligeledes været illustreret meget klart i de seneste års meget omtalte sager, hvor der ved internationalt koordinerede politiaktioner er slået til mod personer i hele verden, som har udvekslet børnepornografi over internettet. Som børnepornosagerne også viser, er det imidlertid ikke kun forbryderne, der i stigende grad samarbejder på tværs af grænserne. Det internationale politisamarbejde bl.a. i Interpol, Europol, Schengen-samarbejdet og The Baltic Sea Task Force er i de senere år blevet stærkt intensiveret og udvides løbende til nye områder. Et muligt fremtidsperspektiv er bl.a., at nationale politiregistre – herunder f.eks. fingeraftryksregistre og DNA-profilregistre – vil blive sammenlagt i internationale politiregistre med deraf følgende øgede muligheder for identifikation af gerningsmænd til forbrydelser. Det må således forventes, at politiet i fremtiden vil opleve, at gerningsmænd til kriminalitet begået her i landet i stigende grad skal søges i udlandet. Dette vanskeliggør i sagens natur politiets arbejde og kræver flere ressourcer i efterforskningen, end hvis der er tale om lokale kendinge. Svaret på denne udfordring må navnlig være et intensiveret internationalt politiarbejde. Dette vil stille øgede krav til politiets uddannelse, herunder ikke mindst til sprogkundskaber. 6. Sociale forhold 6.1. Psykisk syge Overlæge ved Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik, Peter Kramp, har beskrevet udviklingen i kriminaliteten begået af psykisk syge i to artikler i Ugeskrift for Læger i 2003 og 2004 7 . Gennem de seneste 25 år er der foretaget en omlægning af det psykiatriske behandlingssystem med fokus på distriktspsykiatrisk og socialpsykiatrisk behandling kombineret med en halvering af antallet af psykiatriske sengepladser. Ifølge de nævnte artikler er der i den samme periode registreret en øget kriminalitet blandt psykisk syge. I perioden 1980-1993 steg antallet af retspsykiatriske patienter – dvs. psykiatriske patienter i behandling efter kriminalitet – således med en årlig vækstrate på knap 7 pct. Det er den almindelige antagelse, at hovedårsagen til denne udvikling er den „deinstitutionalisering“, der er sket med distriktspsykiatrien. Ca. 73 pct. af de retspsykiatriske patienter diagnosticeres i dag som skizofrene - mod 50 pct. i 1980. Dette skal ses i sammenhæng med, at den seneste undersøgelse fra Retspsykiatrisk Klinik viser, at stadigt flere skizofrene begår personfarlig kriminalitet. Parallelt med den ovenfor beskrevne udvikling de seneste årtier har politiet oplevet i stigende grad at skulle håndtere psykisk syge i ofte særdeles konfliktfyldte situationer. <strong>Politi</strong>et medvirker således ved tvangsindlæggelser af psykisk syge, ligesom naboer, familiemedlemmer mv. ofte tilkalder politiet, når psykisk syge optræder støjende, truende eller voldeligt, jf. kapitel 4, side 89. Samtidig er det naturligvis politiet, der skal behandle sager om kriminalitet begået af psykisk syge. Det er en udbredt opfattelse i politiet, at det opleves som meget vanskeligt at håndtere konfrontationerne med psykisk syge. <strong>Politi</strong>et er ikke særligt uddannet hertil og er ofte henvist 7 Overlæge Peter Kramp: ”Kriminalitet begået af psykisk syge 1977-1999” (Ugeskrift for Læger, 2003, 165: 2553-2556), samt ”Retspsykiatriske patienter i H:S – diagnoser, misbrug og kriminalitet” (Ugeskrift for Læger, 2004, 166: 2890-2894).
til at tage fysisk magtanvendelse i brug ved konfrontationen med ophidsede psykotiske personer, som i sagens natur ikke kan ”tales til fornuft”. Der er således tale om en udvikling, hvor politiet i tiltagende grad oplever at skulle intervenere over for psykisk syge. Da politiet savner den fornødne psykiatriske ekspertise – og naturligvis ikke kan pacificere psykotiske personer medicinsk - vil disse situationer ofte blive optrappet. De almindelige udviklingstendenser, som beskrives i de nævnte artikler i Ugeskrift for Læger, peger i retning af øgede problemer i fremtiden med kriminalitet – navnlig personfarlig kriminalitet - begået af psykisk syge. Det må derfor forventes, at politiet i fremtiden vil skulle bruge flere ressourcer på kriminalitet, husspektakler mv., der involverer psykisk syge. 6.2. Narkotika Det er politiets erfaring, at det ”traditionelle” narkotikamiljø med stiknarkomaner, heroinmisbrugere mv. har ligget stabilt i de sidste mange år. På narkotikaområdet har der imidlertid samtidig i de senere år vist sig en såkaldt ”normaliseringstendens” blandt de unge 8 . Der ses således en tendens til, at det i vide kredse blandt unge anses for almindeligt lejlighedsvis at bruge narkotika. Undersøgelser viser, at unge siden 1990 har haft et jævnt stigende forbrug af de fleste slags narkotika – med undtagelse af heroin ved injektion. Der tales derfor blandt forskere og behandlere om et stigende ”rekreativt” forbrug blandt unge af f.eks. ecstasy, amfetamin og kokain i forbindelse med byture og fester. Denne tendens oplever politiet også i nattelivet blandt ellers såkaldte veltilpassede unge, der tilsyneladende ikke opfatter disse stoffer som egentlig hård narkotika, men som et rusmiddel på linie med alkohol. Unge, der tager f.eks. kokain eller ecstasy hver weekend, opfatter således ikke sig selv som ”narkomaner”. Udbredelsen af unges brug af narkotika synes at være stigende. Det gælder også i landsbyog landområderne. Samtidig kommer der løbende nye stoffer på mode – ofte hidtil ukendte syntetiske stoffer, populært kaldet ”designerdrugs”. Senest har politiet også set tegn på, at det igen er blevet udbredt at tage LSD og euforiserende svampe. Generelt er den beskrevne udvikling i tråd med den udvikling, der allerede er sket i lande som USA, England og Frankrig. Som illustreret af den hidtidige udvikling i disse lande, er der grund til at frygte, at tendensen til et udbredt og socialt accepteret weekendmisbrug af hårde stoffer blandt unge vil tiltage i årene fremover. Denne udviklingstendens må forventes at influere på politiets arbejde - både med hensyn til håndhævelsen af narkotikalovgivningen og i forhold til følgekriminalitet i form af vold, berigelseskriminalitet mv. For det første er spørgsmålet, hvordan politiet i fremtiden skal tilrettelægge den operative indsats over for almindelige unges narkotikamisbrug, der er kendetegnet ved helt andre karakteristika end stiknarkomaner på heroin. En effektiv indsats over for unges weekendmisbrug vil således forudsætte, at politiet afsætter betydelige ressourcer til bl.a. civile specialpatruljer i diskoteks- og værtshusmiljøet mv. For det andet må det lægges til grund, at narkotikamisbrug overordnet set medfører følgekriminalitet. Det må forventes, at unge, der pludselig oplever sig fanget i et misbrug, der ikke kan finansieres med lommepenge eller fritidsjob, i sidste ende må ty til kriminalitet. Derfor er det realistisk, at en øget udbredelse af narkotika blandt unge vil indebære stigende problemer med berigelseskriminalitet, narkotikahandel og prostitution blandt denne gruppe. Samtidig oplever politiet også en klar tendens til, at personer på visse stoffer – bl.a. speed - optræder mere aggressivt og med dårlig impulsstyring, hvilket ikke sjældent resulterer i voldsepisoder. I den sammenhæng skal det også fremhæves, at der ses et betydeligt sammenfald mellem misbrug og psykisk sygdom, jf. afsnit 6.1. Psykiske lidelser er således en hyppig konsekvens af narkotikamisbrug, ligesom det også ofte ses, at psykisk syge udvikler misbrug af både narkotika og alkohol. 8 Se i det hele Peter Ege: ”Stofmisbrug og afhængighed hos unge og voksne”, 2004. 69
Page 1: 48 Fremtidens udfordringer Politiet
Page 4 and 5: 52 det følgende Visionsudvalgets o
Page 6 and 7: 54 Som illustreret af figur 2, tegn
Page 8 and 9: 56 Figur 5. Nogle typer af anmeldte
Page 10 and 11: 58 I tråd med udviklingen i retnin
Page 12 and 13: 60 Figur 6. Aldersbetinget sigtelse
Page 14 and 15: 62 Tabel 2. Andel i 2002 med straff
Page 16 and 17: 64 højere kriminalitetsniveau end
Page 18 and 19: 66 udlandet, må der forventes stig
Page 22 and 23: 70 7. Sikkerhedssituationen Siden d
Page 24 and 25: 72 Myndigheder og faggrupper, der t
Page 26: Fremtidens udfordringer 1. Nye opga

Fremtidens udfordringer - Fremtidens Politi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?