Fremtidens udfordringer - Fremtidens Politi

More documents

Recommendations

Info

70 7. Sikkerhedssituationen Siden den 11. september 2001 har der eksisteret et generelt forhøjet trusselsniveau i den vestlige verden - og i forhold til vestlige interesser. Samtidig har de militære aktioner i Afghanistan og Irak samt en række terrorhandlinger, bl.a. i Tyrkiet i november 2003 og Spanien i marts 2004, yderligere medvirket til at understrege og fastholde et forhøjet trusselsniveau. Danmarks engagement i forbindelse med bekæmpelsen af international terrorisme, herunder indsatsen i Afghanistan og Irak, har angiveligt medvirket til at højne opmærksomheden omkring Danmark som en aktiv part i kampen mod terrorisme - og dermed muligvis profileret Danmark i terrorkredse. Den sikkerhedspolitiske udvikling sammenholdt med den internationale koordinerede indsats mod de ekstremistiske islamiske netværk har bl.a. betydet mindskede muligheder for al- Qaida til at udøve central styring og yde operationel støtte. Flere terrorgrupper, der er inspireret af al-Qaida, forventes derfor at handle mere eller mindre autonomt. Som følge heraf forventer efterretningstjenesterne, at de fremtidige terrorhandlinger vil være præget af kortere planlægningshorisonter og større grad af uforudsigelighed. Mængden af potentielle mål øges samtidig, når flere grupper opererer helt eller delvist på egen hånd. Hertil kommer det forhold, at terrornetværkenes udpegning af mål går i retning af mere simple angreb mod relativt ubeskyttede mål (bløde mål) i takt med den skærpede sikkerhed omkring de mere oplagte mål, f.eks. militære installationer, regeringsbygninger, ambassader og lufthavne mv. Det ændrede trusselsbillede stiller betydelige krav til den myndighedsindsats - herunder fra politiets side - der skal bekæmpe planlægning og udførelse af terrorangreb på dansk grund. Politiets Efterretningstjeneste (PET) er derfor gennem de senere år - som supplement til de traditionelle efterforskningsmæssige aktivite- ter - begyndt at gå nye veje i kontraterrorindsatsen. Dette er sket i erkendelse af, at det kræver en bredspektret indsats, hvis man effektivt skal forebygge og ruste Danmark mod terrorangreb. PET har derfor indgået - og vil fortsat etablere - partnerskaber med en lang række myndigheder og private aktører, som spiller en rolle i samfundets samlede terrorberedskab. Samtidig er det øvrige politi naturligvis en helt central samarbejdspartner for PET. Med det ændrede trusselsbillede anses det således for helt afgørende, at politikredsene fungerer som et slags ”første bolværk” i terrorbekæmpelsen. Politikredsene skal derfor i stigende grad være opmærksomme på at opfange de små og isolerede begivenheder og hændelser, som kunne indikere, at et terrorangreb er under planlægning eller udførelse. Det er ligeledes vigtigt, at det præventive arbejde i politikredsene også inddrager terrorrelevante emner, f.eks. radikalisering af visse grupper og rekruttering hertil. I tilslutning til de tiltag, som allerede er gennemført på området, planlægger PET forskellige yderligere initiativer, der kan bistå politikredsene i terrorbekæmpelsen. De seneste års udvikling i sikkerhedssituationen har også medført en betydeligt øget ressourceanvendelse i politiet og PET’s livvagtstjeneste på opgaver forbundet med personbeskyttelse, f.eks. af ministre og kongehuset, jf. kapitel 4, side 82. På den baggrund må det antages, at politiet i årene fremover vil opleve nye og øgede opgaver i det samlede terrorberedskab i Danmark. 8. Offentlige arrangementer Som led i indsatsen for at sikre ro og orden er politiet i dag til stede ved en lang række offentlige arrangementer som f.eks. sportskampe, musikkoncerter, festivaller mv. I de senere år har det navnlig været nødvendigt at øge politiets indsats ved fodboldkampe. Eksempelvis afsætter Københavns Politi i dag ca. 250 politifolk til såkaldte højrisiko-kampe, f.eks. mellem FCK og Brøndby. Denne udvikling synes at brede sig også til andre klubopgør - f.eks. måtte Esbjerg Politi for nylig mønstre 200 mand i forbindelse med en kamp mellem Esbjerg og Brøndby. Ved visse internationale kampe i Parken har der været indsat over
1.000 mand. Også i provinsen er det den almindelige oplevelse, at politiet i de senere år har oplevet, at der er sket en optrapning af uroen og volden blandt visse grupper af tilskuere til fodboldkampe. Senest synes der at være sket en øget udvikling af ”venskabsbånd” mellem visse danske og udenlandske grupper, der er kendt for at være uroskabende ved fodboldkampe. På baggrund af denne udvikling nedsatte Rigspolitiet i november 2004 en arbejdsgruppe, der i marts 2005 har afgivet en rapport om bekæmpelse af hooliganisme i Danmark. Rapporten beskriver hooliganisme problemets omfang i dag og politiets nuværende redskaber til at gribe ind over for problemet. Arbejdsgruppen foreslår endvidere en række nye tiltag til en skærpet indsats. Der er ikke grund til at tro, at behovet for politiets tilstedeværelse ved offentlige arrangementer som fodboldkampe, ishockeykampe, rockkoncerter mv. vil blive formindsket i fremtiden, jf. kapitel 4, side 82. Omvendt har andre opgaver i forhold til at sikre ro og orden fået mindsket omfang. Det gælder navnlig politiets indsats i forhold til arbejdskampe, blokader, bz-aktioner mv., hvor der siden 1970’erne og 1980’erne er sket et betydeligt fald i politiets opgaver. Her skal dog også nævnes Ribus-konflikten i Esbjerg i starten af 1990’erne. 9. Krav til offentlige myndigheder I takt med den generelle udvikling i den offentlige sektor vil politiet som andre offentlige myndigheder blive mødt med tiltagende krav til f.eks. moderne ledelse, moderne personalepolitik, digitalisering, effektivisering, borgernærhed og omstillingsparathed. Denne udvikling indebærer krav om forandringer i politiets organisering og struktur, jf. kapitel 5-9. Som konsekvens af udviklingen vil politiet i årene fremover opleve stigende krav til den service, der tilbydes ”kunderne”. F.eks. vil både borgere og eksterne samarbejdspartnere forvente udbredt adgang til digital kommunikation og dataudveksling med politiet, samt at politiet er tilgængeligt via e-mail, sms, hjemmesider mv., ligesom der vil blive stillet øgede krav til politiets telefonservice. Et andet element i denne udvikling er øget fokus på resultatmål, benchmark mv., som bl.a. har afspejlet sig i den seneste flerårsaftale for 2004-2006. Det må på den baggrund forventes, at politiet i fremtiden vil opleve stigende krav om, at der kan måles på resultaterne og effekten af politiets indsats (såkaldte outputmål). Denne udvikling har bl.a. været markant i England, hvor det seneste forslag har været systematisk at følge dårlige resultater i en enhed op med ansættelsesmæssige konsekvenser for den relevante chef. Se i øvrigt Visionsudvalgets forslag om, at de øverste ledere i dansk politi ansættes på åremål med mulighed for forlængelse samt på resultatkontrakter, jf. kapitel 5, side 110-111 og kapitel 7, side 156. 10. Holdningsændringer Holdningsændringer og udviklingen i den almindelige moral og etik i befolkningen har stor indflydelse på politiets dagligdag og på de vilkår, politiet må arbejde under. Det er samtidig et område, hvor de fleste har en mening om og oplevelse af nogle generelle udviklingstendenser – men hvor sådanne antagelser sjældent kan underbygges med mere valid dokumentation. I det følgende beskrives en række overordnede tendenser til ændringer i befolkningens holdninger og normer, som må forventes at have særlig betydning for de situationer, politiet skal agere i. 10.1. ”Det senmoderne menneske” Blandt sociologer og fremtidsforskere i den vestlige verden tales i disse år om det senmoderne samfund. Ifølge denne teori er tidligere tiders faste rettesnore i form af traditioner og normer forsvundet og erstattet af individets frie valg. Det betyder, at værdier, holdninger og moralbegreber skifter og relativiseres. Samtidig ses en større grad af differentiering af værdierne og normerne i forskellige segmenter af befolkningen. I forlængelse af denne udvikling i retning mod ”aftraditionalisering” - og differentiering og relativisering af normer og værdier - ses en markant generel tendens i retning af svækket autoritetstro. 71
Page 1: 48 Fremtidens udfordringer Politiet
Page 4 and 5: 52 det følgende Visionsudvalgets o
Page 6 and 7: 54 Som illustreret af figur 2, tegn
Page 8 and 9: 56 Figur 5. Nogle typer af anmeldte
Page 10 and 11: 58 I tråd med udviklingen i retnin
Page 12 and 13: 60 Figur 6. Aldersbetinget sigtelse
Page 14 and 15: 62 Tabel 2. Andel i 2002 med straff
Page 16 and 17: 64 højere kriminalitetsniveau end
Page 18 and 19: 66 udlandet, må der forventes stig
Page 20 and 21: 68 Det er således politiets erfari
Page 24 and 25: 72 Myndigheder og faggrupper, der t
Page 26: Fremtidens udfordringer 1. Nye opga

Fremtidens udfordringer - Fremtidens Politi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?