26.07.2013 Views

Fremtidens udfordringer - Fremtidens Politi

Fremtidens udfordringer - Fremtidens Politi

Fremtidens udfordringer - Fremtidens Politi

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

72<br />

Myndigheder og faggrupper, der tidligere blev<br />

mødt med automatisk respekt og autoritetstro,<br />

har således oplevet aftagende autoritet navnlig<br />

de seneste 10-20 år. Det er den generelle<br />

erfaring, at politiet ligeledes oplever at blive<br />

mødt med dalende respekt.<br />

Tendensen til svækket autoritetstro afspejler<br />

sig også i den markante firedobling af antallet<br />

af anmeldelser om vold og trusler mod personer<br />

i offentlig tjeneste, der er sket siden 1990.<br />

Tilsvarende er antallet af sager om fornærmende<br />

tiltale af offentlig myndighed blevet mere<br />

end tidoblet siden 1990. Udsatte faggrupper<br />

er navnlig fængselsfunktionærer, politifolk,<br />

socialrådgivere og andre kommunalt ansatte,<br />

sundhedspersonale og skolelærere.<br />

Samlet set tegner der sig et billede af, at politiet<br />

i dag og fremover ikke længere i samme<br />

omfang som tidligere kan forlade sig på, at<br />

politiets blotte tilstedeværelse kan pacificere<br />

uromagere. I dag oplever politiet således f.eks.<br />

ofte personer, der søger konfrontationer, eller<br />

som søger at udfordre politiet og f.eks. diskutere,<br />

hvordan politiet skal udføre sit arbejde.<br />

Det komplicerer ikke sjældent politiets arbejde,<br />

at der i tilknytning til indsatsen ved f.eks. et<br />

slagsmål skal anvendes ressourcer på at håndtere<br />

diskussionslystne tilskuere og forbipasserende.<br />

Tilsvarende ses det også ofte, at folk<br />

ikke finder anledning til at efterkomme politiets<br />

henstillinger om f.eks. at fjerne sig fra et område,<br />

hvor der er sket en ulykke eller en forbrydelse,<br />

eller hvor der måske ligefrem er opstået<br />

en sikkerhedsfare. Der stilles med andre ord i<br />

dag i langt højere grad spørgsmålstegn ved<br />

berettigelsen og legitimiteten af politiets dispositioner,<br />

end man gjorde tidligere.<br />

En anden måde, denne udviklingstendens har<br />

vist sig på, er det stigende antal episoder,<br />

hvor patruljevogne, ambulancer og brandbiler<br />

ikke kan komme frem, enten fordi tilstrømmende<br />

nysgerrige blokerer, eller fordi ballademagere<br />

forsøger at sabotere arbejdet.<br />

Tilsvarende oplever politi og redningsmandskab<br />

ved færdselsuheld ikke sjældent, at ubetænksomme<br />

forbipasserende enten forsinker<br />

arbejdet eller – ved bilister - decideret bringer<br />

andre i fare. Et lignende eksempel på<br />

denne problemstilling er, at det af hensyn til<br />

sikkerheden ved vejarbejder har været nødvendigt<br />

at iværksætte en kampagne for at få<br />

bilister til at sætte farten ned.<br />

10.2. Større krav om handling, men større<br />

skepsis over for handling<br />

Der tegner sig på den ene side et billede af, at<br />

der fra befolkningens og politisk side stilles<br />

krav om, at politiet skal gribe ind i flere og flere<br />

typer sager og områder. Det sker ofte, at<br />

meget omtalte konkrete sager ledsages af et<br />

massivt offentligt krav om, at politiet skal øge<br />

sin indsats eller pålægges nye opgaver på det<br />

pågældende område.<br />

Denne udvikling skal formentlig ses i sammenhæng<br />

med den ovenfor beskrevne relativisering<br />

af normer og værdier. Der ses således en<br />

tendens til, at områder, der tidligere ”regulerede<br />

sig selv” ved de almindelige moralkodekser<br />

og normer for god opførsel, i dag skal detailreguleres<br />

- og kriminaliseres. Denne udvikling<br />

giver sig udslag i en stadigt stigende lovregulering<br />

og nykriminalisering på stort set alle områder<br />

af samfundslivet.<br />

Parallelt med, at politiet mødes med stigende<br />

krav om indgriben og handlen over for flere<br />

situationer og sager, opleves imidlertid samtidig<br />

en tendens til, at der i tiltagende grad stilles<br />

spørgsmålstegn ved og rettes kritik mod politiets<br />

håndtering af konkrete sager og situationer.<br />

Dette ses bl.a. i mediebilledet, hvor det ofte på<br />

én og samme tid problematiseres, at politiet<br />

ikke greb ind hurtigt nok, og at politiet ikke<br />

burde have grebet ind på den skete måde. Der<br />

ses således et skisma mellem på den ene side<br />

stigende krav om politiets hurtige og slagkraftige<br />

handling og på den anden side øget skepsis<br />

over for politiets metoder og redskaber. Denne<br />

tendens opleves til dels som om, at politiet kritiseres,<br />

uanset om der gribes ind eller ej.<br />

Det kan i den forbindelse anføres, at det jo er<br />

en naturlig følge af et krav om, at en opgave<br />

skal løses af politiet, at opgaven herefter løses<br />

med en politimæssig indsats og ved brug af<br />

politiets almindelige arbejdsredskaber.<br />

Den nævnte tendens ses i øvrigt også ved<br />

øgede forventninger til, hvilke former for<br />

hændelser politiet kan – og bør – rykke ud til.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!