Fremtidens udfordringer - Fremtidens Politi
Fremtidens udfordringer - Fremtidens Politi
Fremtidens udfordringer - Fremtidens Politi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
72<br />
Myndigheder og faggrupper, der tidligere blev<br />
mødt med automatisk respekt og autoritetstro,<br />
har således oplevet aftagende autoritet navnlig<br />
de seneste 10-20 år. Det er den generelle<br />
erfaring, at politiet ligeledes oplever at blive<br />
mødt med dalende respekt.<br />
Tendensen til svækket autoritetstro afspejler<br />
sig også i den markante firedobling af antallet<br />
af anmeldelser om vold og trusler mod personer<br />
i offentlig tjeneste, der er sket siden 1990.<br />
Tilsvarende er antallet af sager om fornærmende<br />
tiltale af offentlig myndighed blevet mere<br />
end tidoblet siden 1990. Udsatte faggrupper<br />
er navnlig fængselsfunktionærer, politifolk,<br />
socialrådgivere og andre kommunalt ansatte,<br />
sundhedspersonale og skolelærere.<br />
Samlet set tegner der sig et billede af, at politiet<br />
i dag og fremover ikke længere i samme<br />
omfang som tidligere kan forlade sig på, at<br />
politiets blotte tilstedeværelse kan pacificere<br />
uromagere. I dag oplever politiet således f.eks.<br />
ofte personer, der søger konfrontationer, eller<br />
som søger at udfordre politiet og f.eks. diskutere,<br />
hvordan politiet skal udføre sit arbejde.<br />
Det komplicerer ikke sjældent politiets arbejde,<br />
at der i tilknytning til indsatsen ved f.eks. et<br />
slagsmål skal anvendes ressourcer på at håndtere<br />
diskussionslystne tilskuere og forbipasserende.<br />
Tilsvarende ses det også ofte, at folk<br />
ikke finder anledning til at efterkomme politiets<br />
henstillinger om f.eks. at fjerne sig fra et område,<br />
hvor der er sket en ulykke eller en forbrydelse,<br />
eller hvor der måske ligefrem er opstået<br />
en sikkerhedsfare. Der stilles med andre ord i<br />
dag i langt højere grad spørgsmålstegn ved<br />
berettigelsen og legitimiteten af politiets dispositioner,<br />
end man gjorde tidligere.<br />
En anden måde, denne udviklingstendens har<br />
vist sig på, er det stigende antal episoder,<br />
hvor patruljevogne, ambulancer og brandbiler<br />
ikke kan komme frem, enten fordi tilstrømmende<br />
nysgerrige blokerer, eller fordi ballademagere<br />
forsøger at sabotere arbejdet.<br />
Tilsvarende oplever politi og redningsmandskab<br />
ved færdselsuheld ikke sjældent, at ubetænksomme<br />
forbipasserende enten forsinker<br />
arbejdet eller – ved bilister - decideret bringer<br />
andre i fare. Et lignende eksempel på<br />
denne problemstilling er, at det af hensyn til<br />
sikkerheden ved vejarbejder har været nødvendigt<br />
at iværksætte en kampagne for at få<br />
bilister til at sætte farten ned.<br />
10.2. Større krav om handling, men større<br />
skepsis over for handling<br />
Der tegner sig på den ene side et billede af, at<br />
der fra befolkningens og politisk side stilles<br />
krav om, at politiet skal gribe ind i flere og flere<br />
typer sager og områder. Det sker ofte, at<br />
meget omtalte konkrete sager ledsages af et<br />
massivt offentligt krav om, at politiet skal øge<br />
sin indsats eller pålægges nye opgaver på det<br />
pågældende område.<br />
Denne udvikling skal formentlig ses i sammenhæng<br />
med den ovenfor beskrevne relativisering<br />
af normer og værdier. Der ses således en<br />
tendens til, at områder, der tidligere ”regulerede<br />
sig selv” ved de almindelige moralkodekser<br />
og normer for god opførsel, i dag skal detailreguleres<br />
- og kriminaliseres. Denne udvikling<br />
giver sig udslag i en stadigt stigende lovregulering<br />
og nykriminalisering på stort set alle områder<br />
af samfundslivet.<br />
Parallelt med, at politiet mødes med stigende<br />
krav om indgriben og handlen over for flere<br />
situationer og sager, opleves imidlertid samtidig<br />
en tendens til, at der i tiltagende grad stilles<br />
spørgsmålstegn ved og rettes kritik mod politiets<br />
håndtering af konkrete sager og situationer.<br />
Dette ses bl.a. i mediebilledet, hvor det ofte på<br />
én og samme tid problematiseres, at politiet<br />
ikke greb ind hurtigt nok, og at politiet ikke<br />
burde have grebet ind på den skete måde. Der<br />
ses således et skisma mellem på den ene side<br />
stigende krav om politiets hurtige og slagkraftige<br />
handling og på den anden side øget skepsis<br />
over for politiets metoder og redskaber. Denne<br />
tendens opleves til dels som om, at politiet kritiseres,<br />
uanset om der gribes ind eller ej.<br />
Det kan i den forbindelse anføres, at det jo er<br />
en naturlig følge af et krav om, at en opgave<br />
skal løses af politiet, at opgaven herefter løses<br />
med en politimæssig indsats og ved brug af<br />
politiets almindelige arbejdsredskaber.<br />
Den nævnte tendens ses i øvrigt også ved<br />
øgede forventninger til, hvilke former for<br />
hændelser politiet kan – og bør – rykke ud til.