- Vandelkursus - Farlige hunde!? - DcH's Ungdomslejr - Dr-animalia

Det var hårdt arbejde for Allan Maindal fra DcH Nivå at få nogle af
hundene i byttedrift. (Foto: Gitte Albæk Bielefeldt)
og robust hund med et godt temperament. Hovawarten er også en
god vagthund.
Forskelle i træningsmuligheder
Langt de fleste hundetræningsmuligheder i Polen er hos private
trænere og på private pladser. Kun kennelklubben i Polen er
landsdækkende med træning, og de har trods landets størrelse
heller ikke særlig mange træningssteder. Træningen foregår derfor
som oftest på private lånte eller lejede træningspladser. Den
polske kennelklub arrangerer dog landsdækkende konkurrencer
i FCI programmer. Foreninger som DcH kender man slet ikke.
Træner man IPO programmet i Polen, er det ganske almindeligt,
at man lejer en mere eller mindre god privat figurant.
Der deltog 15 hovawarter, tre schæfere og en schæferblanding.
Hundene var fra syv måneder og opefter. Et par af hundene
var toptrænede, andre var begyndere eller havde ikke trænet
i længere tid. Niveauet var altså meget forskelligt. Alle deltagerne
mente dog, at de trænede efter moderne og positive metoder.
Store forskelle i danske og polske
træningsmetoder
Det mest overraskende var faktisk, at næsten ingen af deltagerne
havde lært at arbejde med kontakt og motivation. Et par af
hundene kunne end ikke finde ud af at lege med deres menneske!
Nogle af hundene ville ikke have noget i munden og to var
bange for figuranten.
Den mest driftsforladte hund af dem alle hed endda Vlad
Dracula…
Den ene schæfer havde, foruden hundeføreren, også egen
træner og figurant med. De var kommet for at lære noget! De
spurgte meget og var meget motiverede for at lære nyt.
Ordentlig belønning havde hundeførerne heller ikke med
den første dag. De fleste havde nogle tørre, kedelige gnallinger
med i lommen. Så Allan gav dem derfor besked på at købe kylling
og pølser, så hundene kunne få en fornuftig løn for deres
arbejde.
Hundeførerne lærte at lege med deres hunde. (Foto: Gitte Albæk
Bielefeldt)
Det allerførste Allan tog fat på, var at få hundeførerne til at
belønne deres hund for at tage øjenkontakt. Allan går ind for
variabel belønning i træningen og hundene, der aldrig havde fået
mere end én godbid i belønning, blev helt overvældede af pludselig
at få mange for en god arbejdsindsats.
En anden stor opgave var at lære hundeførerne at bruge ord
korrekt (målbilledtræning). Mange af hundene kunne tydeligvis
ikke ordrerne og prøvede desperat at aflæse hundeførerens
kropssprog for at gætte, hvad de egentlig mente.
På grund af niveauforskellen på holdet blev træningen meget
individuel. En enkelt hundefører lærte sågar at klikke helt
fra bunden. Allan arbejder med en beundringsværdig ro og det
smittede af på hundeførerne. Mange af dem var meget nervøse
og stressede den første dag, men Allan formåede at få dem til at
arbejde roligt og fornuftigt med deres hunde.
Den anden aften blev der holdt teoriaften. Spørgelysten var
stor. Der blev især fokuseret på godbidder og brugen af disse,
men også byttedrift og figurantarbejde blev diskuteret livligt.
Nogle af deltagerne kunne godt tænke sig at komme til Danmark
og se IPO arbejde. Det bliver måske arrangeret ved lejlighed.
De vil også gerne have danske trænere til Polen igen.
NR. 4 • 2009
13