- Vandelkursus - Farlige hunde!? - DcH's Ungdomslejr - Dr-animalia
- Vandelkursus - Farlige hunde!? - DcH's Ungdomslejr - Dr-animalia
- Vandelkursus - Farlige hunde!? - DcH's Ungdomslejr - Dr-animalia
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Torben Bak Pedersen med Cille, DcH<br />
Brenderup:<br />
”Her er hvordan jeg oplevede modul 3. Vi skulle mødes lørdag<br />
morgen i Nyborg, nærmere bestemt Grønhave strand. Efter en<br />
kop af den medbragte kaffe, blev vi alle orienteret om dagens<br />
program, som til vores overraskelse lød på, at der dagen forinden<br />
var udlagt en masse forskellige genstande. Jeg så rundt på<br />
de andre kursister for at se, hvordan de modtog den nyhed. Vores<br />
instruktører fortalte, at de var udlagt i et højt græsbevokset<br />
område og samtidig har de nok også stået og aflæst vore ansigter.<br />
”Rolig, det skal nok gå”, sagde Jonny Voss - vi VAR blevet<br />
aflæst. Vi gik alle sammen ned til stedet med de gemte genstande,<br />
som vores <strong>hunde</strong> skulle lede efter enkeltvis. Personligt var<br />
jeg noget overrasket over at det gik så godt, der var ikke den<br />
hund som ikke fandt en genstand, som var alt lige fra en lille<br />
kniv, nøgler, til et par briller osv. Det var spændene at stå og se<br />
på, når de andre var inde, man kunne endda høre <strong>hunde</strong>ns næser<br />
arbejde, når de var i gang.<br />
Så var turen kommet til stranden, der var ikke en decideret<br />
badestrand, da der var massevis af sten, nogen på størrelse med<br />
en knytnæve. Også her havde instruktørerne gjort det en del<br />
sværere, da de bl.a. havde gemt golfkugler mellem stenene. Genstandene<br />
var lagt ud af <strong>hunde</strong>førere fra DcH Østfyn, der var på<br />
besøg for at se, hvad vi lavede. Da hver især var færdig, gik vi op<br />
på strandstien for at søge efter øreringe, hørerapparater, fingerring<br />
og en mønt.<br />
Endnu en spændende kursusdag var nået sin ende og vi kunne<br />
tage hjem med en masse ny viden, vi kunne arbejde videre<br />
med og ikke mindst nogen godt trætte <strong>hunde</strong>.<br />
Fra mig af skal der lyde en stor tak til Arne, Johnny, Flemming<br />
og Leif for et inspirerende kursusforløb.”<br />
Ulla Melchior med Santos, DcH Odense:<br />
”Vores sidste modul foregik på arealerne ved DcH Odense. Her<br />
blev vi bedt om at lægge vores bilnøgler i en plasticpose og aflevere<br />
dem! Da var det så lige man tænkte: ”Hm… heldigvis stoler<br />
jeg på min hund!”<br />
En tæt bevokset lille skov blev delt i to, hvert på et område<br />
bestående af 40 x 100 skridt. I hvert felt blev der udlagt fem genstande<br />
– her iblandt egne bilnøgler selvfølgelig. Desuden genstande<br />
som kamera, mobil, briller og andre mindre genstande.<br />
Ja, så var det ”bare” at finde de fem genstande. Og ret hurtigt<br />
gik der jo lidt sport i at gøre dette på kortest mulig tid – det kom<br />
dog til at stå <strong>hunde</strong>føreren dyrt.<br />
Ud af de 12 kursister, var der kun én der måtte tage bussen<br />
hjem! Han skylder stadig en ”kvaje-bajer”…<br />
Eftersom det var det sidste modul, blev vi hurtigt enige om<br />
at mødes et par gange om året til fællestræning. Det bliver nemlig<br />
svært at undvære undervisningen og fællesskabet.<br />
Deltagelsen i dette kursus har været en <strong>hunde</strong>-oplevelse af de<br />
bedre! Et meget veltilrettelagt kursus, så stor ros til arrangørerne<br />
og instruktørerne for deres entusiasme, kompetencer og planlægning!”<br />
Stemningsbillede fra sidste modul – ”eksamen” – på<br />
kvalifikationsforløbet, hvor <strong>hunde</strong>ne skulle genfinde<br />
ejernes bilnøgler for at de kunne køre hjem igen.<br />
(Foto: Jeanette Møller Jørgensen)<br />
Jenny Aalund med rikke, DcH Vestfyn:<br />
”Jeg føler, der er gjort et stort stykke arbejde af gode instruktører<br />
for at gøre det så godt som muligt for <strong>hunde</strong> og <strong>hunde</strong>førere.<br />
Det har været kompetente kredsinstruktører samt rigtig gode<br />
hjælpere.<br />
Eftersøgningen er sket med forskellige genstande både store<br />
og små, som har ligget i både én og to dage, foruden forskellige<br />
lokaliteter, så som skov, strand og endda en tur i Ruinbyen. Vi<br />
har også haft en instruktør fra politiet, som fortalte om <strong>hunde</strong>ns<br />
egenskaber og vigtigheden af arbejdsglæde - ikke mindst <strong>hunde</strong>førerens!<br />
Vi har i alt gennemgået otte moduler af ca. fire timers varighed.<br />
Så jeg håber at komme på nogle spændende opgaver, da jeg<br />
føler, vi er blevet godt rustet til at udføre eftersøgningsopgaver.”<br />
resultatet<br />
Resultatet af de fire herrers vinterarbejde er således, at kredsen<br />
ikke længere er en hvid plet på Danmarkskortet mht. DcH’s Eftersøgningstjeneste.<br />
Alle de 12 tilmeldte til kvalificeringsforløbet<br />
bestod nemlig. Så nu kan fynske borgere, der taber genstande<br />
i terrænet, også få hurtig og lokal hjælp fra kvalificerede DcH<strong>hunde</strong>førere.<br />
Hvis du har lyst til at vide mere om kvalificeringsforløbet kan<br />
du kontakte Arne Honore, der sidder i Uddannelsesudvalget for<br />
Kreds 5, via mail: arne.honore@gmail.com.<br />
Sidder du allerede nu og har tabt noget af værdi, kan du ringe<br />
på tlf. 75 65 65 37 eller 25 38 51 98. DcH vil så forsøge at<br />
finde den eftersøger, der geografisk bor tættest på. Yderligere oplysninger<br />
om DcH’s eftersøgningskorps kan også findes på hjemmesiden:<br />
http://www.dch-danmark.dk/ under ”Eftersøgning”.<br />
eXTrA InFO<br />
Torben Bak Pedersen havde ikke engang gennemført kvalificeringsforløbet,<br />
inden Cille uopfordret fandt en mobiltelefon under<br />
en luftetur. Undervejs på den videre luftetur ringer telefonen<br />
- det er en mand, der ringer på sin kones vegne i et forsøg<br />
på at lokalisere den tabte telefon. Han er selvfølgelig meget glad<br />
for at telefonen er fundet og som en ekstra kuriositet på historien,<br />
kunne Torben og manden genopfriske gamle minder, idet<br />
de faktisk kendte hinanden!<br />
NR. 4 • 2009<br />
25