- Vandelkursus - Farlige hunde!? - DcH's Ungdomslejr - Dr-animalia

Recommendations

Info

4 DcH Stafetten AF LiSeLOTTe NieLSeN Mit navn er Liselotte Nielsen og jeg bruger det meste af min fritid i DCH Hjørring. Jeg vil sige Claus tak fordi han mener, jeg har noget at ”fortælle” og derfor videregav DcH Stafetten til mig. Vi har deltaget i mange sporhundeprøver sammen. Det er en helt speciel sport at gå sporhundeprøver. Man kører langt og der er kun én øvelse, der skal gennemføres. Så det meste af dagen går med hyggesnak og følgen med i de andres spor og så naturligvis få styr på nerverne, inden man skal op. Og går hunden af sporet, så er det ”Stop” og mange km hjem igen. Der er kun én chance. Schjila og Dusty – mine ”øve”-hunde Jeg fik min første hund Schjila i 1983, en dejlig blanding af schæfer og collie. Vi hørte, at der var hundetræning, så vi startede på hvalpehold i Nivå sammen med min veninde Kirsten, der havde fået en kuldbror. Så var interessen vakt, for man kunne jo lære sådan et dyr noget. Et par år efter blev jeg tilbudt endnu en hund, schæfer/hønsehund, med samme far som Schjila, så hende tog jeg også. Schjila havde et utroligt godt væsen, var meget driftig, selvstændig og samtidig en meget social hund overfor alt og alle. Dusty derimod var nervøs og udfarende og 100 % afhængig af mig. Så der var masser af udfordringer i de to. De har været udsat for mangt og meget træningsmæssigt, både på den hårde og på den gode måde. Dengang blev hundene ikke spurgt om de havde lyst, og en dækøvelse lærte man hurtigst, hvis man trådte på snoren samtidig med kommandoen osv. Men jeg lærte enormt meget af det. DcH Nivå var en lille klub og der kom ikke så meget nyt udefra, for det var ”gamle” hundefolk der styrede slagets gang, og nye træningsmetoder var ikke altid velkomne. Men så var der et par gamle damer, der kom hjem fra et ”Vandelkursus” og gik og kastede bold lidt i det skjulte. Hundene var vilde med det, men styrbare blev de ikke. Så året efter drog Kirsten og jeg af sted med vores ”langhårede” schæfere. Og her åbnede sig en helt ny verden for os. Her var en masse dygtige instruktører fra Hjørring: Ole Moselund, Jan Birk, Finn Jørgensen og Allan Iversen, der var nogle af de første på landsplan, der arbejdede ud fra de nye ”principper”. Det gik ud på, at man arbejdede mere ud fra hver enkelt hund og mere på hundens præmisser og man ”læste” hundene. Man belønnede med bold eller bidepølle og ikke blot med en tør kiks eller et ”dygtig”. Man gik DAP-spor med pølser i Dapperne, og hundene elskede de nye udfordringer. Det blev også lige pludseligt meget sjovere at gå med hund. NR. 4 • 2009 En uge var dog ikke nok til at ”lære” færdigt, så bolden blev nok ikke helt brugt rigtigt. Vi fik nogle dejlige glade hunde, men kom i den grad til at mangle lydigheden. Vi var ikke helt klar over, at når driften blev fordoblet, ja så skulle lydigheden jo gerne følge med. I 1988 flyttede jeg til Hirtshals til Finn Jørgensen, som også havde et par schæfere. Det gik ikke med Dusty, så hende måtte jeg af med efter at hun umotiveret begyndte at angribe de andre hunde. Sammen med Finn, der var ivrig IPO-mand, blev der trænet igennem. Vi fik sat skik på Schjilas eftersøgning med en masse lydighed. Hvor hun før kunne gennemføre en eftersøgning i tre udslag begyndte hun nu at se og lytte efter, hvad jeg sagde til hende Og hendes spor, hvor hun før var fløjet igennem på få sekunder, blev nu helt fornuftigt. Men hvor skulle man vide fra, at man godt måtte forlange noget på sporet, når alle altid havde sagt, at dette var en lyst-øvelse! Schjila nåede at blive nordjysk mester i A-klassen og klubmester i E. Der var mange ting, der skulle pudses af, men med dygtig vejledning og en driftig hund lod det sig gøre. Jassi – en ”rigtig” hund med stamtavle Da Schjila ikke kunne træne mere i 1993, skulle der en ny til. Det blev så Jassi, en schæfertæve (med papirer) efter en brugshundelinje. Jeg havde erfaret, at hvis man ville videre end DcH (SPH/IPO/Nordisk), ja så skulle der være papirer på hunden. Og det var jo dumt at starte med at lukke nogle døre. Jassi var en lærenem, arbejdsivrig og stabil tæve. Da gamle Schjila begyndte at have svært ved at gå, tog jeg samtidig Jassi med for at få begge røntgenundersøgt hos dyrlægen. Schjila havde elendige hofter og var slidt op, men Jassi havde jeg overhovedet ingen mistanke til. Jeg ville bare gerne have en HD status på hende. Desværre havde hun D-hofter og dårlig ryg. Men med hjælp fra guld- og rygoperation, holdt hun alligevel til hun blev 14 år gammel. Jeg startede med DcH-programmet, hvor hun vandt alt i Bklassen, lavede max point til en konkurrence og vandt DM i B. Hun var en utrolig stabil hund, der arbejdede villigt, på trods af en meget temperamentsfuld hundefører! Jeg kunne være fuldstændig urimelig og alligevel bar hun ikke nag. Når hun blev korrigeret huskede hun det. Så en nem hund at arbejde med. Til DM i A-klassen faldt hun fysisk fra hinanden. Hun ville ikke sidde i nogen øvelser, ikke over springet og løb uvilligt. Så det blev kun til en 6. plads. Og E magtede hun ikke fysisk. Derimod blev hun kredsmester i både B og A, hvilket viser noget om hendes stabilitet i konkurrencerne. Hun kunne tåle at drage af sted til konkurrencer to dage i træk og alligevel opnå top-resultater.
Nå, men så måtte vi finde på noget andet, for bruges skulle hun. Så vi begyndte at gå til Sporhundeprøver og Nordisk spor. Hun vandt DM i spor i de Nordiske discipliner i 1998 og 1999 og var deltager på det danske landshold i Finland i 1998, hvor hun blev nr. 5 og i Sverige i 1999, hvor hun blev nr. 4. En noget træls placering, da hun lå som vinder indtil hun skulle i feltsøg. Her skulle hun blot have bestået med et 5-tal. Hun løb rundt i feltet, men fandt ingenting, så der røg det mesterskab. I 1999 blev hun også nr. 3 til DKK’s FCI sporhunde DM (de to første kom med til VM – øv). Aki – min første hanhund – og meget selvstændig Det var ikke meningen, jeg skulle have ny hund før Jassi var væk. Men ak. Finn havde slæbt en dejlig driftig schæferhan til huse. Købt af en fyr på Fyn, der ikke kunne styre ham. Lige en udfordring for Finn. To år gammel. Vi fik tjekket hofter og albuer på ham, og de var fine, men vi tænkte ikke på ryggen. Så han holdt ikke længe i IPO, og da han var en del af hjemmet, så overtog jeg ham til DcH, som han da nok skulle kunne klare. Det er nok den største udfordring, jeg har haft med hund. Han accepterede ikke andre hunde, hylede og gøede i bilen, og tog ikke et nej for et nej. Hjemme var han fin, han elskede alle mennesker og kunne ikke drømme om at gø, når nogen gik ind i huset. Men han var typen, der hellere tog en ordentlig ”røv”fuld og oplevelsen, frem for at høre efter, hvad der blev sagt første gang. En hund med mange udfordringer, men en dejlig arbejdsivrig hund, der var stabil i sine øvelser. Han krævede en konstant konsekvent hånd og tålte ikke, at man slækkede på noget. Efter to konkurrencer i B var han i A-klassen og her kvalificerede han sig til DM. Men noget gik helt galt og vi blev stoppet efter en ellers meget flot udført eftersøgning. Aki tog fejl af figurantens arm og en bidepølle. Figuranten lå i en oil-skindsjakke gemt under noget kvas, og da jeg kom ud for at hente Aki, holdt han stadig et fuldt fast greb og prøvede at rykke armen af figuranten. Han var ikke i tvivl om, at det han gjorde var rigtigt og slap først, da jeg nåede ud til ham. Herefter var der en masse godkendelser han skulle igennem for at få lov til at stille op igen, så efter meget og lang træning valgte vi at opgive. Vi slog så over på Nordisk spor (same presidure as last year/ time). Han vandt DM i Nordisk spor i 2002, så jeg var sikker på, at her lå hans fremtid. Men efter at vi havde gået vild i Holstebro storskov (Klosterheden, red.) i mange lange og kolde timer (gik af på et blodspor) og Tversted Plantage (der var et stort orienteringsløb samme dag) havde jeg ikke lyst mere. Han manglede den stabilitet på sporet, som Jassi havde haft. Så blev det Sporhundespor (SPH) og det var hans stærke side. Han vandt DcH’s sporhunde DM tre år i træk fra 2004 og sluttede med DKK’s sporhunde DM i oktober 2008 med et meget flot spor den ene dag og 95 Thilde og Liselotte Nielsen bruger også stranden til leg og træning. Fotoet er taget i juni måned. NR. 4 • 2009 5
Page 1 and 2: - Vandelkursus - Farlige hunde!? -
Page 3: "Side 3" AF HANS TONSBORG, fORReTNi
Page 7 and 8: spændende at være med til at have
Page 9 and 10: IPO-holdet AF PiA ANDeRSeN Endnu en
Page 11 and 12: Fra no nordisk til Go nordisk AF eR
Page 13 and 14: Det var hårdt arbejde for Allan Ma
Page 15 and 16: Hanne Maria Friborg mener ikke, at
Page 17 and 18: Blå gruppe - 14-15 år (tirsdag) H
Page 19 and 20: netdyredoktoren
Page 21 and 22: Fotoet er taget af Erik Hansen ved
Page 23 and 24: Foto: Jeanette Møller Jørgensen K
Page 25 and 26: Torben Bak Pedersen med Cille, DcH
Page 27 and 28: Overdragelse af DcH bordvimpel Hove
Page 29 and 30: På grund af den seneste ophedede o
Page 31 and 32: Om foreningen DcHs hovedbestyrelse

- Vandelkursus - Farlige hunde!? - DcH's Ungdomslejr - Dr-animalia

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?