Hent hele bladet som pdf - Dansk Sportsmedicin

dansksportsmedicin.dk

Hent hele bladet som pdf - Dansk Sportsmedicin

26 Debat

Stretching – et betydningsfuldt ord!

Af fysioterapeuterne John Brincks, Freddie Julsgaard og René Kaastrup

Baggrund

Det er før blevet påpeget, at der er en

terminologisk forvirring indenfor feltet

udspænding (1).

I forbindelse med en kvalitativ undersøgelse

om udspænding i behandlingen

af en vævsskade fik vi bekræftet,

at dette i høj grad er tilfældet (2).

Denne artikel er et forsøg på at udrede

denne forvirring.

I litteraturen og i praksis bruges ordet

stretching både om „passiv udspænding“

(3), om „hold/slip“ metoden

(4) og ikke mindst som en fællesbetegnelse

for udspænding i det hele

taget (5).

Denne terminologiske ærtesuppe er

skyld i forvirring blandt lægfolk, såvel

som fagfolk, og kan i yderste konsekvens

være skyld i, at fysioterapeuter

mister troværdighed i forhold til befolkningen.

Også indenfor forskningen, hvor en

fælles forståelsesramme er en absolut

nødvendighed for videre udvikling og

en effektiv formidling, kan der opstå

misforståelser.

En af grundene til miséren er, at det

engelske ord „to stretch“ eller „stretching“

bl.a. gennem aerobic-sporten er

blevet en del af det danske sprog under

betydningen udspænding generelt.

Denne betydning må være at foretrække,

da det vil gøre det nemmere at

kommunikere med fagfolk fra andre

lande.

Problemet er bare, at ordet allerede

var litterært defineret som „en vedvarende

udspænding, passiv, i yderstillingen

som bibeholdes i 10-30 sek.“

(3).

Forvirringen tydeliggøres yderligere

af, at stretching andre steder i litteraturen

står anført som det vi normalt betegner

som „hold/slip“-metoden (4).

Neurofysiologiske principper

Terminologien er heller ikke klar, når

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 4, 4. årg., NOVEMBER 2000

man taler om metoder som benytter

neurogen hæmning.

Termen PNF-udspænding (PNF står

for Proprioceptiv Neuromuskulær Facilitering)

dækker eksempelvis over 2

metoder, nemlig „hold/slip“ og „kontraher/slap

af“ (6). I litteraturen bliver

PNF-udspænding dog hovedsageligt

kun brugt om hold/slip-metoden (7).

Autogen hæmning er en anden betegnelse

for „hold/slip“ metoden (8).

Ved hold/slip-metoden foretages en

isometrisk kontraktion af den muskel,

der ønskes udspændt, inden selve udspændingen.

Dette gøres for at udnytte

den antimyotatiske refleks og den deraf

følgende hæmning. Indenfor PNF’en

foregår udspænding i bestemte mønstre

(6). Det er derfor lidt misvisende at

kalde hold/slip-metoden for PNF-udspænding.

Om STRETCHING:

• “udspændingsteknikker, der har

til formål at øge bevægeligheden

eller nedsætte den passive muskelmodstand“

(5).

• „en vedvarende udspænding,

passiv, i yderstillingen - som bibeholdes

i 10-30 sek.“ (3)

• „anvendes ofte fejlagtigt om begrebet

„bevægelighed“ eller „smidighed“

(3).

• „anden betegnelse for autogen

hæmning eller hold/slip“ (8).

• “1: musklen spændes i ca. 10 sek.,

2: træk vejret dybt ind, ånd ud og

slap af i ca. 2 sek., 3: „stræk nu

musklen langsomt under udåndingen“

(4).

Reciprok antagonist-hæmning har

også sit udspring fra PNF’en. Metoden

benyttes ofte i forlængelse af hold/slip

metoden eller i forbindelse med passiv

udspænding. Ved brug af metoden opnår

man en yderligere afslapning af

den muskel, der ønskes udspændt. Afslapningen

opnås ved at kontrahere

antagonisten under udspændingen.

Bevægelighedstræning

En lidt anden form for udspænding er

den intermitterende, mere rytmiske

metode, vi ofte kalder bevægelighedstræning

eller aktiv mobilisering.

Denne metode bruges til det mere

akutte stadie eller ved nedsat bevægelighed.

Metoden består af gentagne,

kontrollerede, langsomme bevægelser

til smertegrænsen (2). Til tider kaldes

denne metode for ballistisk udspænding,

men den betegnelse er noget

vildledende, idet den mere hentyder til

sving med høj hastighed, som i den traditionelle

gymnastik (9), eller til projektiler

og missilers bevægelser (10).

Vores forslag

Vi foreslår, at der fremover benyttes

følgende betegnelser for

udspændingsmetoderne:

Stretching: Betegnelse for udspænding

generelt.

Passiv udspænding: En vedvarende

udspænding, med muskien i afslappet

tilstand, i yderstilling.

Hold/slip: En isometrisk kontraktion af

agonisten umiddelbart forinden udspænding.

Reciprok hæmning: Kontraktion af antagonist,

mens agonisten udspændes,

enten i forbindelse med hold/slip eller

passiv udspænding.

Bevægelighedstræning: Gentagne,

kontrollerede, langsomme bevægelser

til smertegrænsen.

More magazines by this user
Similar magazines