Social kapital og uddannelse

ssp.samraadet.dk

Social kapital og uddannelse

Sagde Sokrates for 2500 år siden. Ungdommen har således altid været en

udfordring for de ældre generationer, fordi de ikke er som deres forældre! Man

hører da også tit de unge omtalt af den ældre generation som forkælede,

krævende og kun interesserede i at være med i X faktor eller Paradise Hotel, og

ikke gide tage sig sammen til tage en uddannelse – de tror bare at alt kommer

nemt!

Men ungdommen er selvfølgelig meget mere end det, men er selvfølgelig præget

af den tid, som de er en del af. Med de krav og de muligheder som ”tidsånden”

giver dem. I det følgende vil jeg derfor forsøge at indkredse nutidens unge lidt

nærmere.

Dette oplæg vil handle om, hvordan man kan forstå social kapital i forhold til unges

uddannelse. Grunden til at fokusere på uddannelse i den her sammenhæng er, at man

ved at der er en social skævhed i forhold til uddannelse og at unge uden uddannelse er i

en risiko for at blive ekskluderet og marginaliseret. At hjælpe unge til at få en

uddannelse og klare sig godt i uddannelsessystemet er en af de væsentligste måder at

inkludere unge på.

Oplægget vil være opbygget således, at jeg først vil komme lidt ind på, hvordan man kan

forstå ungdommen i dag i en til, hvor der stilles store krav til dem, og hvor alting lægges

op som frie valg.

Derefter vil jeg komme mere ind på en betydningen af unges sociale baggrund, hvordan

man kan identificere forskellige typer af unge i uddannelsessystem, for at komme ind på,

hvordan man med en social kapital tankegang kan bryde determinismen.

2


Dette oplæg vil handle om, hvordan man kan forstå social kapital i forhold til unges

uddannelse. Grunden til at fokusere på uddannelse i den her sammenhæng er, at man

ved at der er en social skævhed i forhold til uddannelse og at unge uden uddannelse er i

en risiko for at blive ekskluderet og marginaliseret. At hjælpe unge til at få en

uddannelse og klare sig godt i uddannelsessystemet er en af de væsentligste måder at

inkludere unge på.

Oplægget vil være opbygget således, at jeg først vil komme lidt ind på, hvordan man kan

forstå ungdommen i dag i en til, hvor der stilles store krav til dem, og hvor alting lægges

op som frie valg.

Derefter vil jeg komme mere ind på en betydningen af unges sociale baggrund, hvordan

man kan identificere forskellige typer af unge i uddannelsessystem, for at komme ind på,

hvordan man med en social kapital tankegang kan bryde determinismen.

3


At få en uddannelse er nok uden tvivl den vigtigste vej til at klare sig godt. Der har i

mange år været fokus på at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse, men det må

samtidig konstateres at der de sidste mange år ikke er flere, der gennemfører en

ungdomsuddannelse og at frafaldsprocenten på mange ungdomsuddannelser er

bekymrende høj. Der er endda undersøgelser, der peger på at der bliver flere og flere,

der ikke er har det der skal til for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

I det følgende vil vi se lidt nærmere på, hvad det er for en verden man som ung skal

navigere i, og hvilke krav det stiller. Vi vil komme ind på den sociale baggrund og på,

hvordan social kapital kan være med til at modificere det man kalder ”den sociale arv”.

4


Tilbage i 1950erne var ung noget man var i to dage fra man blev konfirmeret til

man kom ud at tjene. (måske lige med undtagelse af borgerskabets unge, der var

på dannelsesrejse). Det gav derfor ikke meget mening at tale om en

ungdomskultur, da man knap havde en idé om ungdom som noget særligt. At

knytte særlige karakteristika til ungdommen sker dog gradvist op gennem 50erne

og er knyttet til det øgede økonomisk velstand og dermed også muligheden for

ikke at skulle hurtigt på arbejdsmarkedet for at kunne forsørge sig selv og sin

familie.

Der opstod derfor ungdomskulturer, der var knyttet til den tiltagende mulighed

for forbrug og fritid – man kunne være en del af en gruppe via sin påklædning,

musikstil etc. Ungdomskulturerne er præget af et fælles sæt af holdninger,

normer, væremåder, værdier og mønstre af social adfærd. Unge kan indgå i

forskellige i forskellige ungdomskulturer med forskellige normer og holdninger.

I dagens ungdomsliv er individualisering et fremherskende træk. Individualisering

som begreb dækker over det faktum at individet i senmoderniteten står alene

med ansvaret for sig selv, sine handlinger, og hvad de fører med sig. Det betyder

også, at man ikke længere kan trække på traditioner og fx bruge sine forældre

som forbillede – du skal selv vælge og stå til ansvar!

Individualiseringen er gennemgående for hele samfundet, men er særlig potent i

forhold til de unge, da de i højere grad er i en periode af deres liv, hvor de skal

finde ud af, hvem de er og hvad de vil.

For de unge bliver det en del af deres kultur konstant at skulle træffe en række

valg, der skal være deres egne. Denne udvikling hen mod et mere og mere

5


Som man kan se, så er de unge i dag vokset op i en fragmenteret verden, hvor

det kan være svært at navigere. Hvor man ikke længere har traditionerne og sine

forældres liv som referenceramme for de valg man skal træffe. Alt kan i

princippet lade sig gøre, man kan vælge og fravælge sin identitet – facebook er jo

et godt eksempel på, hvordan man kan forme og cementere sin identitet. De

bliver udsat for informationer i et omfang, som kræver en ualmindelig god

sorteringsevne og overblik – med andre ord: det er en udfordring at finde ud af,

hvornår det er godt nok og hvornår man er lykkelig.

6


Citatet er hentet fra Ulla Jensens og Pilgaard Jensens undersøgelse om unge, der

ikke er gået i gang med en uddannelse fra 2005, og fanger den kultur som er de

unges i dag. Det handler om at være tro mod sig selv, og det er for så vidt en selv,

der er referenceramme i alle de valg og overvejelser, som den unge gør sig. Det

være sig valget at uddannelse, kæreste, venner osv. de unge er hele tiden tvunget

til at stille sig selv spørgsmålet: er det her det rigtige valg for mig? Man stiller sig

eller bør ikke stille sig tilfreds med ”det næstbedste” så at sige.

7


Uddannelseskursen ikke er fastlagt på forhånd, og der ikke er en slagen vej, ud

over at man bør have en uddannelse, bliver uddannelsen et identitetsprojekt,

hvor valget af uddannelse bliver afgørende for, hvem man er og gerne vil være.

Man kan ikke længere blot følge traditionen og gøre som sine forældre – nej man

skal argumentere for sine valg. Det kan godt være, at man gerne vil være

landmand som sin far, men man vil blive afkrævet en begrundelse – og her duer

det ikke, at man ikke har gjort sig nogen overvejelser.. Man vil i hvert fald blive

afkrævet et højere refleksionsniveau. Jeg vil gerne være landmand, fordi jeg kan

godt lide dyr og at være ude i naturen eller lignende. Det skal referere til en selv

og den man er eller ønsker at være! Det bliver derfor måske også nemmere at

skifte kurs og finde på noget andet, hvis det ikke lige passer til en.

Set i dette lys kan man måske bedre forstå visse unges noget flakkende gang

gennem uddannelsessystemet. Det handler om, at være tro mod sig selv, og være

villig til at skifte uddannelse, til man finder det rigtige!

8


Som indledningsvis nævnt, så er der en politisk agenda, der handler om, at 95%

af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 – hvilket jo i

princippet er alle unge. Samtidig taler man også meget om, at de unge skal

gennemføre på normeret tid, at man skal hindre frafald og omvalg. Med andre

ord skal den beslutning som de unge tager være den rigtige på et meget tidligt

tidspunkt i deres liv. Dette forventningspres kan være en anden del af

forklaringen på, at de unge falder fra, holder sabbatår og skifter uddannelse og i

det hele taget har svært ved at gennemføre. De har behov for at trække vejret og

komme væk fra de mange forventninger!

I det følgende vil jeg komme nærmere ind på det krydsfelt som de unge står i

mellem på den ene side det frie valg, som en del af en individualiseret kultur, der

er særlig betydningsfuld i en ungdomskultur og på den anden side kravet om, at

leve op til samfundets krav.

9


De unge står på en måde med et tveægget sværd. På den ene side er opfostret

med, at de har frit valg på alle hylder og kan blive lige hvad det skal være. På den

anden side kan disse mange valg være en byrde for den enkelte at skulle bære

rundt på. Det er et enormt pres at lægge på unge mennesker: at de hele tiden

skal være så bevidste og reflekterede. Der er ingenting, der er givet på forhånd:

alt skal vælges, du kan blive lige hvad du vil. Som man kan se, af den unge piges

overvejelser, så kan valget være meget skræmmende, fordi man risikerer at vælge

forkert, og den eneste man kan skyde skylden på er en selv. Derfor kan man som

ungt menneske drosle ned for drømmene og vælge det mere sikre, som bl.a

sygeplejerske eller ingeniør. Så er der større sandsynlighed for at blive en succes

frem for en fiasko.

10


Til det kan man sige, at der kan være flere grunde til at valget kan opleves som en

byrde. Dels kan det som sagt være uoverskueligt at skulle foretage valg hele

tiden, så kan der blive helt uoverkommeligt for den enkelte. Samtidig er de unge

godt klar over, at valg særlig inden for uddannelsesområdet er så

betydningsfulde, at det handler om at vælge det rigtige, da der samtidig ikke

levnes plads til at vælge om.

11


Top 10 i folkeskolen

Taget i betragtning at de unge ikke er bundet af traditioner og at alle valg derfor i

princippet står åbne for dem, er det interessant at se lidt nærmere på, hvad der

egentlig er de unges uddannelses og arbejdsønsker, når man spørger dem i

folkeskolen. Ønskerne er ikke udtryk for, de valg som de unge rent faktisk træffer,

når de skal vælge deres uddannelse, men de ønsker som de unge giver udtryk for

på det tidspunkt.

Som man kan se, så ligger uddannelsesønskerne inden for det man ville kalde

”traditionelle uddannelser”. Hvordan skal man forstå disse ønsker? Der kan være

flere bud, som også Pless og Katznelson selv kommer ind på: så søger de unge

også at tilfredsstille de mange krav, der stilles til dem. De forsøger så at sige at

navigere i forhold til at vælge det, som der forventes af dem fra samfundets side,

fra skolen og fra deres forældre.

Valget handler således om at vælge det rigtige, men ikke kun for dig selv, men

også for samfundet og din familie. Det frie valg er derfor præget af en masse

samfundsmæssige forventninger til den unge.

12


Tal fra Ulla Højmark…(gamle men stadig det samme)

Kigger man i statistikker vil man hurtigt opdage, at der er en stærk sammenhæng

mellem den sociale baggrund og uddannelse. Fx at næsten 8 ud af 10 uden en

ungdomsuddannelse kommer fra faglærte eller ufaglærte familier. Blot 3% af de

unge uden uddannelse kommer fra akademikerhjem (Lars Olsen (2008):

Uddannelse til alle kræver opgør med uligheden)

Den franske sociolog Pierre Bourdieu har været inspirator til mange

undersøgelser og forklaringer på, hvordan uddannelsessystemet ved sine blotte

koder og implicitte forståelser inkluderer unge med særlige forudsætninger og

ekskluderer unge, der ikke har disse forudsætninger, og udviklede det sidenhen

meget brugte kapitalbegreb. Det handler ifølge Bourdieu ikke om intelligens, men

om en evne til at kunne begå sig i det miljø, som et uddannelsessystem er med

de sproglige og kulturelle koder det indebærer. Koder som unge, der har forældre

med uddannelse mestrer bedre end unge, der ikke har denne ballast.

.

14


For at forstå de unges uddannelsesadfærd, er det vigtigt, at kigge på både den

sociale baggrunds betydning og de krav og muligheder, som den unge stilles

overfor. Det er ikke et spørgsmål om enten eller, men et spørgsmål om både og.

Med figuren er det min hensigt at vise, at den baggrund som den enkelte unge

har med sig kan have et såvel positivt som negativt samspil med de krav, der

stilles til unge i dag i form af krav om at vælge, at uddannelse skal give mening

etc.

Nogle unge er vældig godt rustet til at træffe alle disse valg og deres baggrund

kommer derfor til at give dem ekstra gode forudsætninger for at klare sig godt i

uddannelsessystemet. Omvendt kan der være unge, der ikke på samme måde har

forudsætningerne for at få et positivt udbytte af de muligheder og krav, der stilles

til de unge i dag.

Man kan tale om, at de unge, der ikke har den rette ballast med hjemmefra bliver

”dobbeltudsatte”, fordi de på den ene side som alle andre unge, skal leve med

det ungdomsvilkår, at det er op til den enkelte at vælge det rigtige og helst

hurtigt. Samtidig har de ikke den sociale baggrund og de handlemuligheder som

de ressourcestærke unge har, og kan have svært ved at klare sig. Kombinationen

kan for disse unge komme til at betyde, at de føler sig som en fiasko fordi de ikke

kan klare sig, og at de påtager sig skylden for det: det er ikke i orden at være

ufaglært!

15


De tre typer er nogle arketyper, som Noemi Katznelsson har stillet op

(Ungdomsliv 2009), og som ikke er knyttet til den ene eller den anden

uddannelse, men går på tværs af uddannelserne og er udtryk for de tre

dominerende strategier i de unges uddannelsesvalg generelt. Der bruges

rejsemetaforer for at lægge op til at man tænker de unges uddannelsesforløb

som rejser gennem uddannelsessystemet i rejsen fra barn til voksen.

(Jakob Lange skulle angiveligt også have nævnt en fjerde gruppe: x- faktor

gruppen, der slet ikke gider tage en uddannelse, fordi de ikke gider tage en

uddannelse. Det er de unge, som slet ikke ønsker at uddanne sig, fordi de tror, at

viden og uddannelse nærmest vil ødelægge de kreative talenter, som en dag skal

gøre dem til stjerner). Det er nu ikke den gruppe, der synes at være den mest

fremherskende i forskningen omkring de unges uddannelsesvalg.

Der fremstår de som meget seriøse og bekymrede over deres fremtid og

indstillede på at tage en uddannelse.

17


Charterturisten er den unge, der bedst lever op til de krav der stilles til den unge,

og som er i stand til at træffe de valg der skal til og forfølge dem målrettet. Det er

ressourcestærke unge, der klarer sig godt i uddannelsessystemet og som

sandsynligvis vil komme fra et hjem, hvor der bakkes op om uddannelse.

18


Den rygsæksrejsende er en større udfordring, fordi uddannelsen skal leve op tilde

krav som den unge stiller i forhold til at give mening i den unges liv, og disse unge

er villige til at skifte, hvis de ikke lige finder sig tilrette. Samtidig har de

sandsynligvis evnerne og den sociale ballast med sig hjemmefra, og vil givetvis

finde deres vej – selvom det ikke lige er så målretter som samfundet ønsker.

19


Vagabonden er i nok den type af ung, der har det svært ved at skulle træffe en

masse valg hele tiden. De føler sig pressede og er i risiko for at ryge helt ud og

aldrig få en ungdomsuddannelse, fordi de ikke kan magte at skulle træffe så

mange valg.

20


Og hvad har alt det her så med social kapital at gøre kunne man spørge sig selv om?

21


Her ser man at, det faktisk ikke blot er den sociale baggrund, der har betydning for, om

man klarer sig godt i forskellige fag og dermed vil min påstand være: uddannelsesvalg.

Som man kan se, så viser ovenstående undersøgelse at den social kapital som en skole

besidder har selvstændig betydning for de karakterer som en elev får – og har faktisk

næsten lige så stor indflydelse på karaktererne som elevernes sociale baggrund.

Der er derfor god grund til at satse på at styrke en skoles sociale kapital!!

22


Som Sara var inde på i sit oplæg i formiddag, så kan social kapital være ”det”, der kan

være med til at modificere den social arv og pointen er at:

1. Vi er ikke determineret af vores social baggrund

2. Når vi analyserer relationer bliver det muligt at finde nye indsatsområder

Som vi var inde på, så er de unge også forskellige i den måde, som de rejser

gennemuddannelsessystemet, og der kan være nogle, der er i en højere risikogruppe

end andre for at falde igennem uddannelsessystemet.

Ved at se på den sociale kapital kan man imidlertid se på uddannelsesinstitutionen som

en social arena, og stille skarpt på, hvilke resssourcer man har at gøre godt med på

institutionen.

Gennem bearbejdning af det sociale miljø og de normer, som præger dette, ligger der

altså et muligt potentiale til at udligne socioøkonomiske forskelle som eleverne hver

især kommer med

23


Ulla Højmark Jensen, DPU

De unge har en meget social orientering.

Hvis vi ser på denne slide, som jeg har lånt fra Ulla Højmark, er det meget tydeligt, at det

social miljø på skolen vægtes højt af begge køn

Det betyder også at det er værd at satse på positive sociale ramme, hvad angår de unge i

skolen. Det gælder både i tilrettelæggelsen af undervisningen, men også i forhold til

vejledningen af de unge (særlig tænke inklusion af udsatte unge – mao. Social kaptial)

24


Som Sara var inde på i sit oplæg i formiddag, så kan social kapital være ”det”, der kan

være med til at modificere den social arv og pointen er at:

1. Vi er ikke determineret af vores social baggrund

2. Når vi analyserer relationer bliver det muligt at finde nye indsatsområder

Som vi var inde på, så er de unge også forskellige i den måde, som de rejser

gennemuddannelsessystemet, og der kan være nogle, der er i en højere risikogruppe

end andre for at falde igennem uddannelsessystemet. Mange vil nok mene, at det

særlig er vagabonden med den svage baggrund, der er i risiko for at droppe ud eller

aldrig komme rigtig i gang

Ved at se med social kapital øjne, så ser man mindre på det enkelte individ, men ser på

relationerne mellem individerne. Dette giver mulighed for at se på

uddannelsesstedets interne relationer mellem forskellige typer af elever, mellem

elever og underviser, mellem elever og vejledere og med skolens relationer ud af

huset.

I og med at social kapital ikke tilhører et individ, men er noget, der er mellem

individerne, giver arbejdet med den sociale kapital mulighed for at arbejde med et

uddannelsessteds normer, netværk og tillid. Dette kan føre til at flere elever klarer

sig bedre – også de socialt udsatte

Ved at se på den sociale kapital kan man imidlertid se på uddannelsesinstitutionen som

en social arena, og stille skarpt på, hvilke resssourcer man har at gøre godt med på

institutionen.

Gennem bearbejdning af det sociale miljø og de normer, som præger dette, ligger der

altså et muligt potentiale til at udligne socioøkonomiske forskelle som eleverne hver

især kommer med

25


Som Sara var inde på i sit oplæg i formiddag, så kan social kapital være ”det”, der kan

være med til at modificere den social arv og pointen er at:

1. Vi er ikke determineret af vores social baggrund

2. Når vi analyserer relationer bliver det muligt at finde nye indsatsområder

Som vi var inde på, så er de unge også forskellige i den måde, som de rejser

gennemuddannelsessystemet, og der kan være nogle, der er i en højere risikogruppe

end andre for at falde igennem uddannelsessystemet. Mange vil nok mene, at det

særlig er vagabonden med den svage baggrund, der er i risiko for at droppe ud eller

aldrig komme rigtig i gang

Ved at se med social kapital øjne, så ser man mindre på det enkelte individ, men ser på

relationerne mellem individerne. Dette giver mulighed for at se på

uddannelsesstedets interne relationer mellem forskellige typer af elever, mellem

elever og underviser, mellem elever og vejledere og med skolens relationer ud af

huset.

I og med at social kapital ikke tilhører et individ, men er noget, der er mellem

individerne, giver arbejdet med den sociale kapital mulighed for at arbejde med et

uddannelsessteds normer, netværk og tillid. Dette kan føre til at flere elever klarer

sig bedre – også de socialt udsatte

Ved at se på den sociale kapital kan man imidlertid se på uddannelsesinstitutionen som

en social arena, og stille skarpt på, hvilke resssourcer man har at gøre godt med på

institutionen.

Gennem bearbejdning af det sociale miljø og de normer, som præger dette, ligger der

altså et muligt potentiale til at udligne socioøkonomiske forskelle som eleverne hver

især kommer med – læringen vil få rigtig gode vilkår, hvis der er en høj grad af social

26


Til sidst vil jeg vise denne model, som Sara også viste i formiddag. Forhåbentlig giver det

en form for mening for jer, hvordan man i uddannelsessammenhæng kan arbejde med

den sociale kapital som en moderator i forhold til den sociale ulighed i uddannelse….

28

More magazines by this user
Similar magazines