4 BDMnyt 03/<strong>2009</strong> Af Jørgen Bøytler, Medlem af BDMs bestyrelse BDMs INDSATS I CONGOS HISTORIE - Brødrekirke i D. R. Congo Det er lykkedes verdenspressen, herunder endog danske medier, i løbet af de sidste få måneder, at kunne skrive om D. R. Congo. For de fleste er ikke bare navnet eksotisk, men det synes så langt væk, både geografisk og mentalt, at landet kun punktvis når op til mediernes overflade og dermed til menneskers bevidsthed. Landet er umådeligt stort. Det er i nord dækket af regnskov og i syd af savanne og bjerge. Der er efter sigende ca. 500 km. asfalteret vej i landet, jeg har set de 200. Landet er stort set ufremkommeligt, kun hvis man har råd, kan man flyve med nogen af inde<strong>nr</strong>igsruterne, hvis eneste garanti er, at man nok skal komme ned igen, hvis man er lettet - måden er dog usikker. Det mørke Afrika Når der i pressen skrives om Congo, eller helt korrekt, Demokratisk Republik Congo, så er det som regel i forbindelse med den ulykkelige kombination af meget, meget store forekomster af mineraler og andre naturrigdomme og så krigen. Det er tilsyneladende meget svært for verden at forholde sig til, at man regner med at 5 millioner mennesker er omkommet inden for det sidste år-ti på grund af krigen, direkte eller indirekte. Kun få hjælpeorganisationer formår at trænge ind i landet, der i mange år har set ufattelige lidelser. Da Congo blev den belgiske konges koloni, var målet, ud over personlige ambitioner hos kong Leopold at flå så meget rigdom ud som muligt, og det gik ud over befolkningen. Siden har korrupte præsidenter, borgerkrige, private firmaers grådighed og almindelig grusomhed gjort livet vanskeligt for landet Congo. Der kan altså siges meget negativt om Congo. Findes der noget, der stadig alment betragtes som ”det mørke Afrika,” så er det Congo. Kirke på trods Jeg havde i efteråret 2008 lejlighed til igen at besøge landet i forbindelse med tilsynsbesøg hos Brødrekirken i Congo. Kirken er ca.15 år gammel, og har ca. 14.000 medlemmer fordelt på omkring 50 menigheder. De fleste menigheder er i det centrale Congo, nogen i den østlige del, herunder flere helt nye, som missionær Knud Knudsen arbejder med ved bredden af Tanganyika-søen. BDM er det eneste missionsselskab, der for alvor er gået ind for at støtte arbejdet. Congo er fuld af modsætninger. Til trods for kaotiske politiske, sundhedsmæssige og økonomiske tilstande, finder man i Congo iværksættere, man finder mange veluddannede mennesker og man finder, at der er stort potentiale for udvikling og kirkevækst. Da Brødrekirken for et par år siden meddelte, at man nu havde startet en lægeuddan- Ved en landsbykirke i Congo nelse, var det vanskeligt at forstå. Det blev ikke lettere, da man i 2008 meddelte, at man nu havde åbnet en uddannelse for præster. Jeg havde lejlighed til at konstatere, at det er i gang. At man under meget fattige forhold har fået et lille teologisk fakultet op at stå i byen Mwene Ditu. Man har udvalgt 4 unge mænd fra Brødrekirken og supplerer dem med studerende fra andre kirker, så man har ca. 15 studerende. Man har bedt BDM om hjælp til udgifterne, og for ca. 600 $ (3000 DKK) kan man have en studerende et år på fakultetet. Det betaler lærerløn og løn til gæstelærere. Fakultetet er anerkendt af Congos offentlige universitetssystem, og der stilles relativt store faglige krav. Congos officielle sprog er fransk, og man har behov for, at undervisningen foregår på fransk. Indsats i Congo Altså, der er muligheder. Jeg besøgte ca. 10 menigheder i Congo denne gang, og det er selvsagt livlige gudstjenester, man oplever. Den congolesiske Brødrekirke finder det vigtigt, at man har en liturgi i gudstjenesten. Man vil meget gerne i gang med udviklingsprojekter, og der er så mange behov, at det bliver svært at vælge. Samtidig er logistikken et mareridt, landets infrastruktur er stort set ikke-eksisterende. Det betyder, at sundhedsvæsnet er næsten ude af funk- tion, og korruption er en organisk del af samfundssystemet. Jeg havde et døgn i byen Goma, i det nordøstlige Congo, hovedstaden i den krigshærgede Kivu-region. Kampene mellem regeringsstyrker og oprørere var på det tidspunkt stadig ca. 50 km væk. Til trods for et massivt opbud af FNstyrker, og til trods for at de fleste af verdens store hjælpeorganisationer var til stede i byen, døde tusindvis af mennesker, og en kvart million blev jaget på flugt. Man kan spørge, hvad BDM skal i Congo. Var det ikke nemmere at satse på det mere kendte, som f.eks. Tanzania? Det sker stadig. Men BDM vil gerne samtidig styrke indsatsen i Congo, men det kræver midler, det kræver gåpå-mod, det kræver en stor indsats. I 2008 brugte BDM ca. 400.000 kr. til arbejdet i Congo. Brødrekirkens grundlægger grev Zinzendorf havde som et af de vigtige missions-principper, at vi går til dem, andre ikke går til. Der er ikke ret mange andre, der går ind og støtter Congos befolkning med - igen - at høre evangeliet og tage imod Kristus. Det er grund nok til, at BDM involverer sig. Der er håb, der er store muligheder, men det er også en stor udfordring. 5 BDMnyt 03/<strong>2009</strong>