Flere initiativer skal løfte rettidigheden på Sydbanen - Banedanmark

anedanmarks medarbejderavis | 30. juni 2011 | 12. årgang | nr. 14
Ændret koblingsrækkefølge
og en ændret
køreplan er blandt
initiativerne, som kan
løfte rettidigheden på
Sydbanen, viser ny
analyse.
renÉ Madsen
rmsn@bane.dk
Når togene på Sydbanen er
forsinket, er det mange forskellige
faktorer, som spiller
ind. Problemer med infrastrukturen,
fejl på materiellet og forsinkede tog
fra Tyskland er de hyppigste årsager,
viser en ny strækningsanalyse, hvor
Banedanmark og DSB i samarbejde
systematisk har undersøgt forsinkelserne
på strækningen mellem Østerport
og Nykøbing F.
”Overordnet viser analysen, at der ikke
er en enkelt ting, som vi kan pege ud
som hovedproblemet på strækningen.
Det er et komplekst samspil mellem
mange faktorer, som tilsammen giver
forsinkelserne. Derfor er det også
mange forskellige initiativer, som skal
til for at løfte rettidigheden,” siger
projektleder Jacob Bech Nicolaisen
fra Rettidighedsenheden.
ændret køreplan
Infrastruktur- og operatørforhold er
de hyppigste årsager til forsinkelserne,
viser analysen. Derfor bliver der nu sat
store sporarbejder
side 2
træf for
trafikplanlæggere
bagsiden
baneavisen
Flere initiativer skal løfte
rettidigheden på Sydbanen
ind begge steder. På infrastrukturdelen
bliver køreplanen blandt andet ændret,
så systemspærringerne bliver indarbejdet,
LA-forhold
udbedres, og de
øvrige anlæg
optimeres. Hos
DSB har man
blandt andet
sat initiativer i
gang, som skal
forbedre driftsstabiliteten
på
ME-lokomotiverne.
”Og så har
vi besluttet at
ændre køreplanen
på nogle
punkter, som vi er ret sikre på giver en
større robusthed i køreplanen. Det vil
både betyde, at køreplanen får luft til
at køre med lidt større tog, men også
at vi undgår et stort antal krydsende
tog på den enkeltsporede strækning
mellem Vordingborg og Nykøbing F.
Det vil minimere risikoen for, at et
forsinket tog ikke forplanter sig til flere
forsinkede afgange,” siger projektleder
Michael Johannessen fra DSB.
Ændringerne betyder, at myldretidstogene,
som ikke standser ved
alle stationer, og stoptogene, som
standser på alle stationer, bytter plads
i køreplanen, og at køretiderne på
stoptoget forlænges en anelse i den
ene retning.
Planerne ligger klar
Det er ikke alene spejderne, der altid er beredte.
Trafikal Drift har planerne klar for afviklingen af
trafikken, hvis et sporarbejde bliver forsinket.
af sØren-peter fiirgaard
spfg@bane.dk
Hvor der er større sporarbejder,
er der altid en risiko for, at
tidsplanen ikke holder. Det
kan der være mange gode årsager til,
men da togdriften skal være så optimal
som muligt, lægges der i Driftscenter
tYsk forsinkelse. de tyske tog bliver ofte forsinket. det forsinker også regionaltogene på sydbanen. Men nye
disponeringsplaner skal imødegå problemet. foto: scanpix
”Det er et komplekst
samspil
mellem mange
faktorer, som
tilsammen giver
forsinkelserne.
Derfor er det også
mange forskellige
initiativer, som
skal til for at løfte
rettidigheden.”
Danmark løbende planer for, hvordan
trafikken skal afvikles i tilfælde af, at
arbejderne ikke bliver færdige.
Planerne, der udarbejdes i samarbejde
med operatørerne, er en form
for ”forsikring”. Sker det, at et arbejde
forsinkes, så er det muligt hurtigt at
trække en nøddisponeringsplan frem
med det samme, så konsekvenserne
for passagererne bliver så begrænsede
som muligt.
”Det er et ressourcekrævende arbejde
at lave disse planer, så vi lægger ud
med at lave en risikovurdering. Der,
hvor der er høj risiko for, at arbejdet
bliver forsinket, og at de trafikale
konsekvenser af en forsinkelse er store,
dér får vi som udgangspunkt altid udarbejdet
nøddisponeringsplaner,” siger
sektionschef for Driftscenter Danmark
Jens Jørgen Hansen og fortsætter:
”Hvis der er tale om et højrisikoprojekt,
udarbejdes der herudover som
tysklandstoget bytter plads
Forsinkelser fra Tyskland er et andet
stort problem, viser analysen. Det
sker dagligt, at tysklandstoget bliver
forsinket på grund af færgen fra Puttgarden,
og den forsinkelse forplanter
sig ofte til regionaltogene. Derfor bliver
koblingsrækkefølge i Nykøbing F. nu
lavet om, og nye disponeringsplaner
skal ligge klar, når tysklandstoget
bliver forsinket.
”Vi vil aldrig kunne undgå, at toget fra
Tyskland bliver forsinket indimellem,
men vi kan forsøge at få toget hurtigere
af sted, så det ikke skubber til andre
togafgange. Det gør vi ved at lave nye
disponeringsplaner, hvor vi bytter om
på et par tog, så passagerne i Nykøbing
F. ikke mærker forsinkelsen, og ved at
”Der, hvor der er
høj risiko for, at
arbejdet bliver forsinket,
og at de trafikale
konsekvenser
af en forsinkelse er
store, dér får vi som
udgangspunkt altid
udarbejdet nøddisponeringsplaner.”
regel også
særlige disponeringsplaner,
som skal
tage højde for
de situationer,
hvor der
sker yderligerereduktioner
i kapaciteten.
Det
kunne være
i tilfælde
af et ned-
ændre koblingsrækkefølgen, så er der
bedre tid, hvis toget er forsinket,” siger
Jacob Bech Nicolaisen.
Ud over de mange små initiativer,
som tilsammen skal give forbedringer,
så er forventningen også, at de
såkaldte samspilseffekter vil give en
effekt. Konkret betyder det, at hvis
Banedanmark får reduceret forsinkelser,
som skyldes infrastrukturen, så bliver
det også lettere for DSB at indhente
forsinkelser, som skyldes problemer
med lokomotiverne, og samlet set giver
det endnu færre forsinkelser.
”Det er noget, som er svært at sætte
tal på, men erfaringerne viser, at hvis
Banedanmark er gode, så bliver DSB
også bedre – og omvendt. Den effekt
forventer vi også vil vise sig på Sydbanen,”
siger Jacob Bech Nicolaisen.
sYdbaneanalYsen
Analysen er lavet i et samarbejde
mellem Rettidighedsenheden og
Trafikal Analyse i Banedanmark
samt Trafik DSB og Kunder Til Tiden
DSB. Præcisionsgrupperne i Nykøbing
F. og Næstved har også bidraget
til analysen.
De vigtigste initiativer, som bliver
iværksat, er: Køreplanen justeres,
systemspærringer indarbejdes i
køreplanen, sikringsanlæg optimeres,
ændret koblingsrækkefølge i
Nykøbing F. og nye disponeringsplaner
til, når Tysklandstoget er
forsinket.
brudt tog på den strækning, hvor der
arbejdes,”tilføjer Jens Jørgen Hansen.
Disponerings og nødplanerne drejer
sig ikke kun om togdriften. Der udarbejdes
en pakke, som også indeholder
trafikinformationen, toganmeldelser,
toggrafer med videre, og som bliver
fordelt til de involverede parter. På
den måde ved både medarbejderne i
Driftscenter Danmark, Trafikstyring
Fjern, operatører og andre samarbejdspartnere,
hvad der skal gøres, hvis et
sporarbejde bliver forsinket.

2 |
sporarbejder
Høj aktivitet i forbindelse
med KØR-projektet
Der arbejdes på mange
forskellige fronter –
og ofte i døgndrift på
KØR-projektet, som
foregår i et af det mest
trafikerede områder i
København og indbefatter
både bro-, tunnel-
og sporarbejder.
af gitte sØrensen
gson@bane
Det nye dobbeltspor mellem
Hovedbanen og Vigerslev består
af en lang række delprojekter,
som alle skal gå op i en højere enhed,
før det nye fem kilometer lange
dobbeltspor kan indvies i 2012. På
strækningen skal der tages hensyn til
12 eksisterende bro- og tunnelanlæg,
og ikke mindre end 80.000 kubikmeter
jord skal håndteres i anlægsperioden.
Derudover indbefatter projektet også
etablering af ny perron og gangtunnel
på Ny Ellebjerg Station.
broarbejde i område med tæt trafik
I en længere periode har der været høj
aktivitet omkring broen ved Gl. Køge
Landevej, hvor den eksisterende bro
erstattes af en ny og fremtidssikret
bro, der giver plads til de nye spor.
Nedrivningsarbejdet er foregået over
to etaper, hvor kun den ene halvdel
af broen i første omgang blev revet
ned. På den måde er det muligt for
de mange daglige trafikanter fortsat
at passere broen, imens den nye bro
opføres ved siden af.
stor forståelse fra naboerne
Der er gjort meget for at få vejtrafikken
til at glide på bedste vis.
30. juni 2011 | baneavisen
Fire fluer med ét smæk i det sydlige Jylland
To store sporarbejder og to bropakker skal
udføres samtidig. Lørdag den 25. juni gik det
løs med sporarbejde og renovering af broer
mellem Bramming og Tønder og mellem
Esbjerg og Lunderskov. For passagererne er det
en fordel, at de store projekter koordineres.
af tina nØrgaard andersen
tnoa@bane.dk
Nu er det for alvor blevet det
sydlige Jyllands tur til at få
fornyet spor og broer. I alt
65 km jernbane bliver fornyet mellem
Esbjerg og Lunderskov og mellem
Bramming og Tønder. Samtidig
bliver 26 broer renoveret, så der er
tale om et omfattende arbejde og et
stort løft for begge strækninger. Det
kræver et stort koordineringsarbejde
af de fire projektledere og tilhørende
arbejdshold. Gevinsten er blandt andet
mindre påvirkning af togtrafikken til
set fra lUften. spor- og broarbejdet set fra luften ved gl. køge landevej.
foto: banedanmark
”Vi arbejder både i weekenden og om
natten af hensyn til, at passagererne
har togtrafik. Det har ikke været helt
problemfrit, og især spunsarbejdet
har tæret på naboernes tålmodighed,
gavn for passagererne.
fire projekter i samarbejde
Der er mange fordele forbundet med
at udføre spor- og broarbejderne samtidig,
men det kræver logistisk snilde
ud over det sædvanlige.
”Ikke alene skal spor- og broarbejderne
koordineres, så sporene ikke mangler under
en bro, når arbejdskøretøjer skal igennem.
Koordineringen af to sporarbejder kræver
i sig selv behændighed, når hvert sporarbejde
er en organisation i sig selv med
egne rådgivere og entreprenører,” siger
Tom Serup Andersen, der er projektleder
på sporarbejdet Bramming-Tønder.
fortæller byggeleder Niels Esmann og
fortsætter:
“Generelt har naboerne vist stor
forståelse for vores arbejde, og flere
forældre har kigget forbi byggepladsen,
fornYelse. på strækningen mellem
bramming og tønder skal 13 sporskifter
fornyes. foto: banedanmark
Fornyelsen af 43 km spor på den 65
km lange bane omfatter 29 overkørsler,
så vejtrafikken i lokalområderne vil også
blive påvirket af sporarbejdet.
banerne spærres
Det er ikke tilfældet på sporarbejdet mellem
Esbjerg og Lunderskov. På hele strækningen,
hvor 18 km spor skal ombygges
–13 km mellem Esbjerg og Bramming og
5 km spor vest for Lunderskov – er der
kun en enkelt overkørsel inddraget. Til
gengæld er der her tale om et temmelig
fordi børnene gerne ville se de store
maskiner.”
Broen bygges efter nutidens standarder,
som betyder, at vejbroen hæves
for at kunne overholde kravene til
”fritrumsprofil” til kørestrømmen,
konstruktionstykkelsen øges, og broen
forlænges så der bliver korrekt afstand
mellem brosøjlerne.
Også ved Sydhavn Station laves der
broarbejde. Her er der tale om et 70
meter langt og 7 meter bredt brodæk,
som tilføjes den eksisterende bro ved
Enghavevej. På nuværende tidspunkt
er dækket færdigstøbt, og i den kommende
periode skal der laves spor- og
kørestrømsarbejder ved broen.
forberedende jordarbejde
Andre steder på strækningen laves
der forberedende jordarbejde, gamle
spor fjernes, der laves afvanding og
grundvandssænkning, og spildevand
ledes væk fra de nye spor. Vest for
Dybbølsbro Station nedrives den
gamle rangerviadukt og erstattes af
en ny 130 meter lang tunnel.
ny perron og gangtunnel
Også på Ny Ellebjerg Station er der
travlhed. Her skal der laves en ny
perron, som placeres imellem de to
nye spor. Passagererne kan se frem
til optimale adgangsforhold, da man
her har valgt at forbinde perronen
direkte med stationspladsen via en ny
underjordisk gangtunnel. Gangtunnelen
er fremtidssikret, så tunnelen
på sigt kan forlænges og tilsluttes
Øresundssporene.
”Til efteråret fortsætter det høje aktivitetsniveau
i KØR-projektet, hvor vi
for alvor går i gang med baneteknikken.
Blandt andet etablerer vi et helt
nyt sikringsanlæg, Bavnehøj fjern, på
Øresundsbanen,” fortæller Klaus S.
Jørgensen, projektchef i Banedanmark.
kompliceret spærringsmønster.
”I nogle perioder vil banen være totalt
spærret, mens vi andre gange kun spærrer
det ene spor, så passagererne fortsat
har tog,” siger Jørgen B. Jørgensen,
der er projektleder for sporarbejdet
Esbjerg-Lunderskov. Mens Esbjergbanen
spærres delvist, totalspærres
Tønderbanen under hele arbejdet. Den
nordligste del af banen til Ribe åbnes
til august, mens strækningen mellem
Ribe og Tønder åbnes til november.
bro lukket før tid
De lange spærringer inviterer til broarbejder,
og der skal renoveres 26 i alt.
Mens nogle broer skal males og have
ordnet rækværk eller andre mindre
reparationer, er der andre, der skal
udskiftes helt – blandt andet broen
over Kongeåen ved Gredstedbro. Den
blev lukket før planlagt, fordi sporet
på broen havde sat sig i forbindelse
med de forberedende arbejder. Derfor
blev banen spærret mellem Gredstedbro
Travlhed
omkring
Hovedbanegården
Etableringen af det nye
S-togsspor mellem
København H og Dyb-
bølsbro er gået ind i sin
sidste fase, og den 16.
september er der officiel
åbning af det nye spor.
gitte sØrensen
gson@bane.dk
”I øjeblikket arbejder vi i døgndrift,
så vi udnytter vores sporspærring
optimalt. Der er meget at se til,
men projektet forløber planmæssigt,
og vi ser frem til den officielle indvielse,”
fortæller Niels Søndergaard,
projektleder på 6. hovedspor.
Projektet er i fuld gang med gravearbejder,
og i øjeblikket fragtes der store
mængder jord og skærver til sporarealerne.
Desuden laves der sporskiftere, og til
juli skal den sidste del af sikringsanlægget
og kørestrømmen etableres.
”Vi arbejder på et af de mest trafikerede
steder på S-togsnettet, og vi kan
desværre ikke undgå, at det betyder
ekstra rejsetid for passagererne i en
periode hen over sommeren, men det er
et nødvendigt onde for at gøre det bedre
i fremtiden,” siger Niels Søndergaard.
Når S-togssporet sættes i drift, kan
passagererne se frem til, at der bliver
færre trafikale flaskehalse omkring
Københavns Hovedbanegård, og farten
kan øges på dele af strækningen.
I dag har S-togstrafikken kun ét spor
til rådighed i sydgående retning mellem
Hovedbanegården og Dybbølsbro, og det
gør afviklingen af trafikken sårbar. Med det
nye spor lettes presset på trafikken, og det
bliver nemmere at afvikle S-togstrafikken
og indhente eventuelle forsinkelser.
og Ribe før tid.
”Vi kan endnu ikke sige med sikkerhed,
hvad årsagen er til sætningen,
men vi udnytter naturligvis den ekstra
spærring, vi lige pludselig har fået, til
at gå i gang med broarbejdet” siger
Marianne Rasmussen, projektleder for
den ene bropakke.
Også sporprojektet udnyttede straks
den ekstra tid.
sporarbejdet i tal
bramming-tønder:
• ca. 43 km sporombygning
• ca. 39 km ballastrensning
• 13 sporskifter fornyes
• 29 overkørsler fornyes
• 7 broer renoveres
esbjerg-lunderskov:
• I alt 18 km af strækningen skal
sporfornyes og ballastrenses
• 19 broer renoveres

aneavisen | 30. juni 2011 | 3
kort nYt
ØresUndstrafikken sikret
Med nY aftale
DSB præsenterede tirsdag i denne uge en aftale med de svenske trafikmyndigheder,
Öresundståg, som sikrer uændret betjening på begge sider
af Øresund, og som samtidig sikrer, at DSBFirst undgår konkurs. Aftalen
indebærer, at DSBFirst fortsætter med at køre tog på begge sider af Øresund
frem til den 10. december 2011. Derefter overdrager DSBFirst Sverige AB
trafikken på den svenske side af Øresund til Veolia Transport, mens DSB-
First Danmark A/S indtil videre skal stå for trafikafviklingen på den danske
side af Øresund. Foto: Visual Storm
soMMerferie på hjUl og skinner
Kommer man forbi Odense i sommerferien, er der masser af aktivitet på
Danmarks Jernbanemuseum. Udendørs kører der hver dag i sommerferien
veterantog, ligesom det er muligt at tage en tur på en såkaldt vippedræsine.
Desuden kører minitoget gæsterne en tur rundt på museets område, ligesom
en havebane med store modeltog kører hele sommeren. Nogle af togene kan
gæsterne endda selv styre. Sommeraktiviteterne kører juni til og med den
12. august, og museet er åbent alle dage kl. 10-16.
tæt på de 200 procent
200 procent var et meget ambitiøst mål, og selv om Banedanmark og
DSB S-tog ikke kom helt op på det tal i løbet af rettidighedskampagnen
”S-tog 200 %”, så var det tæt på. Målet var, at S-togene skulle køre med
100 procents rettidighed og 100 procents pålidelighed, og bedst gik det på
kampagnens andendag den 1. juni, hvor man landede på et samlet resultat
på 198,75 procent. Det tegnede også til at blive et endnu bedre resultat på
den tredje og sidste kampagnedag den 9.juni, men en voldelig passager i et
S-tog betød, at man måtte tilkalde politiet. Sammenlagt gav det i alt forsinkelser
på 21 tog og to aflyste tog. På trods af det lykkedes det at komme op
på et samlet resultat på 198,35 procent.
God sommer
banedanmarks administrerende direktør
jesper hansen.
foto: peter thornvig
Sommeren står for døren, og
næsten traditionen tro betyder
det ikke sommerstilhed med
tværtimod travlhed på banen.
Mens mange af passagererne holder
fri fra pendleriet, benytter vi muligheden
for at gennemføre en lang række
anlægs- og fornyelsesprojekter på
banen, så det giver færrest mulige
gener for togtrafikken.
I år er vi særligt i gang i det sydjyske,
og samtidig er vi også i fuld
gang inden i et af vores nervecentre
for trafikken, nemlig Københavns
Hovedbanegård. Her begynder vi at
kunne se afslutningen på anlæggelsen
af det nye ekstra S-togsspor. Det er
et af de projekter, som vi har i gang,
og som skal være med til at fjerne
vores flaskehalse rundt om på banen
og dermed være med til at sikre, at
vi kan geare jernbanen til mere trafik
i fremtiden. Og alt sammen samtidig
med, at vi fortsat jagter sekunderne
for også at kunne levere en bedre
rettidighed til passagerne.
Og der er ingen tvivl om, hvad der
er hjertet i vores virksomhed: Det er,
at vi kan levere en god togtrafik til
passagerne.
Hen over sommeren vil mange af
jer fortsat dagligt være med til at
sikre, at de mange folk kan tage toget,
måske ikke til arbejde i et par uger
- men derimod
”Der er ingen
tvivl om, hvad
der er hjertet i
vores virksomhed:
Det er, at
vi kan levere en
god togtrafik til
passagerne.”
ud i det danske
sommerland.
Og vi skal have
trafikken til at
glide bedre og
med færre forsinkelser.
Det
arbejder fortsætter
i og efter
de kommende
ugers ferietid –
og involverer os
alle på kryds og
tværs af hele virksomheden.
Jeg vil ønske alle en god sommer
– og en god sommerferie.
Med venlig hilsen
Jesper Hansen
Forsinkede godstog
i rettidige kanaler
Ligesom der er disponeringsplaner
for
passagertrafikken, er
der nu også indført
disponeringsplaner for
godstrafikken. Målet
er at få rettidigheden
for godstransporten
hævet med op til 20
procent.
af sØren-peter fiirgaard
spfg@bane.dk
Når et forsinket godstog ruller ind
i landet – eller hvis det bliver
forsinket undervejs gennem
Danmark, så har det tidligere ikke været
en klar plan for, hvordan man får toget
gennem landet på den bedst mulige
vis. Men med nye disponeringsplaner
for godstog ændres det billede.
Siden 13. juni er der sat særlige
godstogkanaler af til forsinkede godstog,
og forsinkede godstog, der får
tildelt en sådan kanal, betragtes som
rettidigt. Det uanset hvor stor en
forsinkelse toget havde, inden det
blev tildelt den rettidige kanal. Og det
giver en helt ny måde at arbejde på
rundt omkring på kommandoposter
og fjernstyringscentraler.
ny måde at arbejde på
Et forsinket godstog ligger så at sige
ikke længere ”nederst i hierarkiet”, når
der skal disponeres. Så snart det ligger
i en af de rettidige kanaler, så er det
rettidigt og har dermed forkørselsretten
i forhold til eksempelvis forsinkede
passagertog.
Det er toglederne i Driftscenter
Danmark(DcDk) samt medarbejderne
på de enkelte fjernstyringscentraler
og kommandoposter, der sammen
tilstræber at finde en ledig kanal til
det forsinkede godstog ud fra nogle på
forhånd udvalgte mulige frie kanaler.
For så vidt angår trafikken over Øresund
sker det tillige i tæt samarbejde med
Trafikverket.
”Med disponeringsplanerne for
godstog skal såvel vi som operatørerne
til at tænke og arbejde på en hel ny
måde. Det er noget, alle parter skal til
at vænne sig til, og det giver nogle
udfordringer for vores medarbejdere
og ikke mindst for operatørerne. Der
er tale om en kulturændring, og vi
skal have tålmodighed i begyndelsen,
for resultaterne viser sig ikke fra dag
gods. nye disponeringsplaner skal være med til at sikre mere rettidig godstransport.
foto: banedanmark
ét,” siger sektionschef i DcDk, Jens
Jørgen Hansen.
Godsoperatørerne forpligter sig til
senest en time før et godstog ankommer
at give meddelelse, hvis toget er
forsinket. Så vil DcDk i samarbejde
med operatøren træffe beslutning om,
hvorvidt toget skal omlægges i en ny
rettidig kanal eller fortsætte forsinket.
Der vil dog opstå situationer, hvor
det ikke er hensigtsmæssigt at lade de
forsinkede godstog vente, indtil der er
en ledig ”rettidig” kanal. I så tilfælde
vil togene blive sendt gennem landet
på ad hoc basis – som procedurerne
har været hidtil.
”Reglerne skal være klokkeklare, så
der ikke er nogen tvivl om, hvordan
der skal disponeres, men samtidig skal
der være en smidighed, så vi hele tiden
sikrer os, at toggangen bliver så optimal
som mulig,” siger Jens Jørgen Hansen.
Målet er 70 procent
I øjeblikket halter rettidigheden på
godsområdet efter passagertogene –
kanalregulariteten ligger omkring de
50 procent. Målet er, at disponeringsplanerne
kan give en effekt allerede
fra efteråret.
”Vi skal være realistiske – der bliver
næppe tale om nogen revolution Det er
det lange seje træk, der gælder. Vores
og operatørernes mål er 90 procents
rettidighed for godstog. Det kommer
bare ikke ”over night”, men kan vi
hæve regulariteten med 10 procent
hen over efteråret og yderligere 10
procent i de efterfølgende måneder,
så er vi nået langt,” siger områdechef
i Trafikal Drift, Trafikkoordinering
Kirsten Kornerup Jehrbo.
saMarbejde
Disponeringsplanerne er et resultat
af PÖLS (Punktlighed i Øresunds-
Trafikken) gruppens arbejde siden
sommeren 2010. PÖLS-gruppen er
et samarbejde mellem Trafikverket i
Malmø, Banedanmark samt alle de
operatører, der kører over Øresund.
De nye disponeringskanaler for gods
vil blive anvendt af DB Schenker og
Hector Rail som der de operatører,
der pt. kører transit i DK.
stor Udfordring
de nye godsdisponeringsplaner trådte i kraft den 13. juni, og medarbejderne er ved at gøre deres
første erfaringer med planerne:
toMMY MeYer,
teaMleder, drift, ts fjern sYdjYlland/fYn:
”Vi er kommet i gang, men det er en kæmpe udfordring for
medarbejderne, fordi godsdisponeringsplanerne gør, at vi
skal til at tænke og arbejde på en hel ny måde, og det er
ikke noget, der kan klares natten over. Det kræver eksempelvis
et andet og mere tæt samarbejde med de øvrige
fjernstyringscentraler, kommandoposterne og Driftscenter
Danmark. Men når vi får mere erfaring med at arbejde med
godstogsdisponeringsplanerne, så tror jeg på, at det kommer
til at fungere rigtig godt.”
carsten nielsen,
teaMleder drift, ts fjern, kØbenhavn h1:
”Selve idéen med godsdisponeringsplaner er god, men vi
har ikke rigtig kunnet bruge dem i praksis endnu. Det skyldes
en sporspærring mellem Kalvebod og Vigerslev i forbindelse
med KØR-projektet, som forsinker trafikken mod vest.
Så længe den er der, vil det være uhensigtsmæssigt at køre
efter disponeringsplanerne i vestlig retning. Den meget
tætte trafik, der er i vores område, gør det samtidig til en
udfordring at benytte godsdisponeringsplanerne, når vi skal
have de forsinkede godstog igennem.”

aneavisen | 30. juni 2011 | 4
jUbilæer
50 år
16. august 2011
Overtrafikkontrollør, Helge Bækgaard Rasmussen
Trafikal Drift, Trafikstyring Fjern, Sjælland Kb
40 år
1. august 2011
Overtrafikkontrollør, Mogens Honore
Trafikal Drift, Trafikstyring Fjern, Nordjylland Str.
1. august 2011
Ingeniør, Palle Cramon Jensen
Teknisk Drift, Spor Øst
25 år
1. august 2011
Trafikinspektør, Carsten Lehde Petersen
IT-Drift, Change Management
1. august 2011
Overtrafikkontrollør, Dorte Klavsen
Trafikal Drift, Trafikstyring Fjern,
Nordjylland Ab
1. august 2011
Trafikinspektør, John Hirsborg
Trafikal Drift, Trafikkoordinering, S-bane
1. august 2011
Overtrafikkontrollør, Laila Amtoft Andersen
Trafikal Drift, Trafikstyring Fjern,
Sydjylland/Fyn, Od
1. august 2011
Trafikinspektør, Lars Høeg Kok Rasmussen
Kapacitetsdisponering
1. august 2011
Trafikinspektør, René John Hansen
Trafik Drift, Trafikstyring Fjern, Nordjylland Ar
1. august 2011
Teknikumingeniør, Gunnar Sørensen
Produktion Vest, Midt/Vestjylland Spor
3. august 2011
Trafikinspektør, Helle Merete Thormann
Trafikal Drift, Bemandingsplanlægning Kb
4. august 2011
Produktionsenhedsleder, Bent Agerbo Andersen
Produktion Vest, Sydjylland/Fyn, Spor
18. august 2011
Overtrafikkontrollør, Alex Nielsen
Trafikal Drift, Trafikstyring Fjern, Nordjylland Ar
Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis
og udkommer hver 14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har
idéer eller forslag til artikler eller historier
til avisen.
ansvarshavende redaktØr
Karina Nelsing
redaktionen
Anne Kold Kasper, Melissa Fugl, Tina Nørgaard
Andersen, Lisbeth Ligaard, René Madsen,
Gitte Sørensen, Pia Vannacci Elnif og
Søren-Peter Fiirgaard.
Banedanmark Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon: 8234 0000 / 8234 2170
E-mail: baneavis@bane.dk
Avisen er trykt hos: Kailow Graphic
Oplag: 2.300
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon: 8234 1848
kontakt os
Modtager du ikke baneavisen, eller har du
ændringer til dit abonnement, bedes du
kontakte Intern Service. Ring på 8234 1848,
eller mail til kon torhold@bane.dk.
Har du kommentarer, idéer eller læserbreve til
baneavisen, er du velkommen til at kontakte os.
ring eller skriv til
Søren-Peter Fiirgaard, 8234 2170,
René Madsen 8234 0690,
baneavis@bane.dk
Køreplanlæggernes årlige træf
1000 køreplaner for
internationale passagertog
og det tidobbelte
antal køreplaner
for godstog blev sat
på skinner i Banehuset
i sidste uge, hvor
70 køreplanlæggere fra
hele Europa mødtes.
af sØren-peter fiirgaard
spfg@bane.dk
Køreplaner er et kompliceret
puslespil med mange tog og
mange kanaler, der skal gå op
i en højere enhed for at få passagerer
og gods lettest fra A til B. Og trafikplanlægningens
ædle kunstart bliver
ikke mindre kompliceret, når der skal
pusles og spilles på den store europæiske
plade med eksempelvis luksustog,
der tre gange om ugen skal køre fra
Moskva til Nice.
For at få køreplanerne for passager-
og godstog til at spille sammen, så
de grænseoverskridende tog får den
mest optimale tur gennem Europa, var
omkring 70 køreplanlæggere fra knap
30 forskellige infrastrukturforvaltere
samlet i Banehuset fire dage i sidste uge.
”Det betyder rigtig meget at harmonisere
køreplanerne. En forskel på
en time i afgangen for et godstog fra
Padborg, kan, hvis køreplanerne ikke
passer sammen, betyde, at køretiden til
eksempelvis Verona kan ende med at
blive et døgn længere end nødvendigt,”
siger Daniel Haltner fra RailNetEurope
(RNE), der fungerede som vært og koordinator
for de mange mødedeltagere.
heftig mødeaktivitet
Og der var masser af møder at koordinere.
Lokale A og B var i fire dage
omdannet til internationalt køreplanscenter
for køreplanlæggere fra
Norge i nord til Spanien i syd og fra
Storbritannien i vest til Rusland i øst.
Her og rundt omkring i Banehuset
kunne man møde køreplanlæggere
bevæbnet med hver sin bærbare pc –
fyldt til randen med informationer om
jernbanestrækningerne og ønsker til
konkUrrence
I sidste nummer spurgte vi til, på
hvilke to stationer ud over Nørreport
det er muligt at skifte fra metroen til
fjernbanen. Spørgsmålet blev nok formuleret
lidt for knudret, men de fleste
kom frem til, at det drejer sig om stationerne
i Ørestaden og i Københavns
ballast
af lars andersen
fØrste gang i danMark. daniel haltner fra railneteurope (i midten) var vært for møderne. det store køreplanlæggertræf
er blevet holdt hvert år siden 1948, og det er første gang, at mødet holdes i danmark. foto: peter elmholt
køreplaner for de internationale tog.
”Køreplanlæggerne fra de enkelte
lande deltager så i de møder, der er
relevante for dem. For os gælder det
blandt andet turene fra Danmark til
Italien og Holland, men også transittrafikken
fra Skandinavien til Hamborg.
For os i Danmark er det ikke så
kompliceret, når man sammenligner
med et land som Tyskland, der har små
34.000 kilometer statsligt jernbanenet,
og som grænser op til ni lande,” siger
sektionschef i kapacitetsplanlægning
Lasse Toylsbjerg-Petersen.
Den stigende mængde trafik på de
europæiske jernbaner er også med til at
komplicere arbejdet, ligesom der er en
ekstra joker i spillet om at harmonisere
køreplanerne - sporarbejderne. Dem
skal der også tages højde for.
primært gods
Langt størstedelen af de køreplaner,
der er blevet aftalt på den lange
række af møder i Banehuset, drejer
sig om godstog.
95 procent af den internationale
passagertrafik er nemlig allerede
”klappet af” på forhånd, og det er
”kun” de sidste 1000 køreplaner, der
kræver forhandlinger. Når det kommer
til godstrafikken, er billedet et andet.
Her er spillet mere kompliceret.
”Med de mange forskellige konkurrerende
godsoperatører er der et vist
mål af fortrolighed, samtidig med at
Lufthavn Kastrup. Det vidste Finn Alstrup
Andersen fra Trafikstyring Fjern i Aarhus,
som får en præmie tilsendt.
Og når vi nu alligevel er ankommet til
stationen i lufthavnen – det være sig
metrostationen eller togstationen – så
kan vi lige så godt fortsætte turen til
vi skal lægge køreplaner, som alle vil
kunne se. Det gør, at det ikke er muligt
at lægge så mange godskøreplaner på
forhånd,” siger Daniel Haltner.
personlige møder
Det er ottende år, at mødet foregår i
RNE’s regi, men selve det årlige træf
for køreplanlæggere har en meget
længere historie. Siden 1948 har man
hvert år mødtes i juni måned for at
få puslespillet med de internationale
køreplaner til at gå op.
”På trods af internettet og andre nye
kommunikationsformer, er det stadig
den mest effektive måde at gøre det
på. De forskellige køreplanlæggere har
alle informationerne, og de kan hurtigt
arrangere møder med kollegerne fra
de andre lande for at få aftalerne på
plads,” siger Daniel Haltner.
Og møder var der nok af – det
krævede blot et enkelt blik på den
Sverige. Her blev Citytunnelen indviet i
december sidste år, og med den åbnede
også en helt ny underjordisk station
beliggende i det centrale Malmø; ikke
langt fra Centralstationen. Og spørgsmålet
går så på, hvad navnet er på den
station.
Masser af MØder. det er nødvendigt
med en stram køreplan for møderne,
når der skal aftales køreplaner for
1000 passagertog og 10.000 godstog.
foto: peter elmholt
store mødekalender, der hang over
Daniel Haltners bord at finde ud af,
at køreplanlæggerne ikke var kommet
til byen for at lege turister.
kØreplanlæggerMØdet
- 70 trafikplanlæggere fra infrastrukturforvaltere i Europa mødtes for at
koordinere køreplaner for 10.000 godstog og 1000 passagertog.
- RailNetEurope er vært for mødet, der holdes hvert år. Første gang, der blev
holdt et europæisk køreplansmøde var i 1948, og de er holdt hvert år siden da.
- Ønskerne til køreplanerne for 2012 skal være afleveret senest den 2. mandag
i april. På de fire dages møder lægges køreplanerne så endeligt fast.
- Efter mødet vil der kun være få køreplaner, der ikke er harmoniseret på tværs
af grænserne. Der vil altid være tog, der ikke kan få den direkte rute, der
ønskes. De får så at sige en køreplan for hvert land, de kører igennem.
Da det er sidste nummer af baneavisen
inden sommerferien, er der god tid til
at finde frem til det rigtige svar. Vi skal
blot have det senest torsdag den
4. august, og det skal som altid sendes
til konkurrence@bane.dk