Bymidten - Kulturarv Svendborg

Bymidten
Middelalderens bykerne med bygninger opført gennem flere århundreder.
I Bymidten er store dele af middelalderbyens rum og funktioner bevaret, men befolket med det ypperste af
århundreders bygningskultur. Bymidten er et spejl af forskellige tiders visioner og drømme om magt og
hæder ‐ og om almindelige menneskers almindelige liv og færden.
Bærende bevaringsværdier og sårbarhed
Bærende bevaringsværdier:
‐ det snoede gadeforløb og de små stræder, skalaen, terrænet stigninger og fald, Møllegades profil
‐ de mange gamle ejendomme ‐ "historiens nærvær".
Bymidtens karakter er især sårbar overfor facadeændringer og dårligt tilpasset skiltning, og nedrivninger
med efterfølgende utilpasset nybyggeri. Desuden ses det mange steder hvor vanskeligt det er at forene
middelalderbyens rum med moderne trafik, med store parkeringsarealer og vejarealer.
Beskrivelse af området
Svendborgs historiske bykerne ligger på et bakkedrag tæt på Svendborg Sund. Byen har udviklet sig omkring
middelalderkirkerne Sct. Nicolai og Vor Frue samt Møllergade, der siden byens opståen har været den
centrale nord‐sydgående færdselsåre og handelsgade. Møllergade forbindes med den lavere liggende
banegård og havnen ad flere stejle gyder. Møllergade er i dag blevet til gågade, og sammen med
Gerritsgade er den stadig centrum for handel og byliv i Svendborg.
Bebyggelsen og bebyggelsesstrukturen i bymidten er præget af kontraster. På den ene side findes
middelalderens smalle gader og stræder, de utallige gamle, bevaringsværdige bindingsværkshuse, de
mange baggårde med små baghuse og det historiske købstadspræg. På den anden side præges byen af flere
radikale indgreb i den historiske bebyggelsesstruktur ‐ indgreb der er foretaget i midten af det 20.
århundrede, som konsekvens af den stigende privatbilisme og ønsket om tilgængelighed til byens
handelsliv. Dette ses blandt andet ved Vor Frue Kirke og i baggården mellem Jernbanegade, Skattergade,
Brogade og Korsgade, hvor større arealer er inddraget til parkering.
På det lave terræn øst for Møllergade gennemskæres bymidten af jernbanen. Ned mod havnen ligger
smalle gader med sammenhængende byhuse. På Skattergade og den sydlige del af Kullinggade er
ejendommene overvejende i en etage, tættere på stationen bliver bebyggelsen i to etager.
Øst for banen fører Frederiksgade og Brogade ned mod havnen. Frederiksgade præges af baneterrænnets
åbne karakter og bebyggelse, med Kvægtorvet som en dominerende bygning. Brogade er den oprindelige
hovedforbindelse fra Bymidten til havnen. Gaden har et meget homogent præg, med bebyggelse i 2½ etage
og fint afstemte farver på de hovedsageligt klassicistiske bygninger. Faktisk bemærkes det næsten ikke, at
en del af bebyggelsen er næsten ny.
Umiddelbart øst for banen ligger et større boligbyggeri fra 2006.

De lave byhuse i Skattergade og kig til Sct. Nicolai Kirke (tv.) samt et af de mange baghuse (th.).
Et stort areal i baggården mellem Jernbanegade, Skattergade, Brogade og Korsgade er inddraget til
parkering (tv.). Ligeledes anvendes Torvet som parkeringsplads (th.)
Jernbanen gennemskærer den historiske bykerne. Øst for banen ligger et etagebyggeri fra 2006 (tv).
Gennemskæringen af Skattergade mildnes ikke af den omfattende skiltning (th)!

Brogades fine og harmoniske facadeforløb (tv). Den helt nye bebyggelse er indpasset i forhold til farver,
skala og facaderytme ‐ uden at være pastiche (th).
Torvet
Torvet er en af Svendborgs ældste pladsdannelser, som er opstået i tilknytning til Vor Frue Kirke, der blev
opført på byens højeste punkt omkring år 1200. I dag knejser kirken på toppen af en lille græsklædt høj, og
forbindes med torvet nedenfor af den monumentale Wessels Trappe fra 1921. Selve kirken er oprindeligt
opført som senromansk langkirke i røde munkesten. Senere er gotiske sideskibe og våbenhus blevet opført,
og tårnet er tilføjet i den sene del af middelalderen. Det karakteristiske pyramidetag med lanternespir blev
tilføjet i midten af 1700‐tallet.
Torvet ligger midt i Svendborg og er et af de mest centrale byrum. Mod øst grænser det op til strøggaden
Møllergade og mod vest forbindes det med museet og rådhuset af et iøjnefaldende gadegennembrud fra
60'erne(???). Selve torvet benyttes primært til parkering og kun en mindre del af rummet er indrettet til
ophold. Denne del ligger umiddelbart op af Møllergade og er indrettet med en enkelt bænk på et hævet
plateau. Mod Møllergade såvel som mod den resterende del af torvet afgrænses den lille pladsdannelse af
en række træer.
Ud over Vor Frue Kirke ligger der flere interessante og meget markante bygninger på Torvet. Den ene er
den tidligere brandstation og nu fredede kontorbygning, der blandt andet huser en bank og et
advokatfirma. Bygningen er tegnet i 1886 af arkitekt Jens Juel Eckersberg, der også har lavet en række
andre fine bygninger i Svendborg. Bygningen er opført i rød tegl og har udover markante facadekviste med
kamtakgavle, mønstermurværk og kordongesims også tre karakteristiske vinduespartier, hvori
brandstationens garageporte tidligere har siddet.
Den anden meget synlige bygning på Torvet er den store bindingsværksejendom på hjørnet af Kattesundet.
I modsætning til de mange andre bindingsværkshuse i Svendborg er den opført så sent som i 1939 som ren
pastiche.
På trods af sin historiske betydning opleves Torvet ikke længere som Svendborgs centrale handelsplads og
mødested. Torvet er i stedet blevet en del af byens trafikale infrastruktur, og de mange parkerede biler
sætter deres præg. Heller ikke den lille pladsdannelse mod Møllergade fungerer optimalt, og skal der igen
liv på torvet bør hele byrummet gentænkes. Gennemføres byrådets ønske om at omdanne Torvet fra
trafikrum til rekreativt byrum vil det bidrage væsentligt til et bedre bymiljø i det centrale Svendborg.

Torvet set fra Vor Frue Kirke.
Bindingsværksejendommen på hjørnet af Kattesundet er ren pastiche. Den er opført i 1939. Den tidligere
brandstations karakteristiske kamtakgavle ses på den anden side af gadegennembruddet (tv.) Vor Frue
Kirke ligger på en lille græsklædt høj (th.).
Umiddelbart i forbindelse med Møllergade er Torvet bilfrit. Den lille pladsdannelse opfordrer dog ikke til
ophold.
Gågaderne
Møllergade er den mest betydningsfulde af Svendborgs gamle gader. Dens smukt kurvede forløb kantes af

overvejende af ejendomme i to og tre etager og det veldefinerede gaderum gives yderligere karakter af det
varierede terræn.
Bevæger man sig ad Møllergade fra nord mod syd mødes man af en dramatisk terrænstigning, der leder op
til gågadens start. Her flader terrænet gradvist ud men stiger igen mod vest, op mod Vor Frue Kirke. På
strækningen syd for Torvet falder Møllergade igen, og en historicistisk ejendom i krydset med Brogade og
Gerritsgade bliver gaderummets fikspunkt. I selvsamme kryds går Møllergade over i Korsgade, og det
rumlige forløb ændrer karakter. Mod vest fortsætter Gerritsgade op ad det let skrånende terræn og byen
åbner sig i pladsdannelsen omkring Sct. Nicolai Kirke, der bliver rummets omdrejningspunkt. Visuelt og
funktionelt adskilles Gerritsgade fra kirkepladsen af et lavt hegn og en række træer, der signalerer en
tydelig forskel på pladsdannelse og strøggade. Vest for kirken slår Gerritsgade et sving, og butiksfacaderne
fortsættes.
Bevæger man sig fra nord mod syd ad Møllergade stiger terrænet dramatisk på den første del af forløbet
(tv.) Det flader derefter gradvist ud (th).
Mellem Pistolstræde og Torvet er terrænet mere fladt (tv). Herefter falder det igen mod Gerritsgade og
Brogade (th.).

På hjørnet af Korsgade og Brogade ligger en historicistisk ejendom, der prydes af et hjørnetårn med irgrønt
tag. Tårnet fungerer som fikspunkt, når man bevæger sig ad Møllergade (tv.). Ved Sct. Nicolai Kirke ændrer
det veldefinerede gaderum karakter. Rummet åbner op, og træerne givet det et grønt præg (th.).
En stor del af ejendommene langs Møllergade og Gerritsgade er opført i slutningen af 1800‐tallet og starten
af 1900‐tallet, hvor arkitekterne søgte inspiration i historiske stilarter som klassicisme og renæssance.
Gadebilledet præges derfor af mange forskellige bygningsdetaljer og facadekompositioner, ofte med
frontgavle, opsprossede vinduer, horisontale markeringer, udsmykkede gesimser og ornamenterede
vinduesindfatninger. Ind imellem de historicistiske bygninger gemmer sig gamle købmandsgårde såvel som
nyere ejendomme, og langs gågaderne findes både enkel funktionalisme og bombastisk modernisme.
Butiksfacaderne langs strøggaderne præges mange steder af ønsket om store udstillingsvinduer og synlige
skilte. Det har resulteret i, at den nederste del af de oprindelige facader har undergået store forandringer
imens bygningernes øvre etager fremstår intakte. Resultatet er, at mange fine bygningsdetaljer er gået
tabt, og helhedsindtrykket er blevet fragmenteret, idet relationen mellem facadernes forskellige
bestanddele ikke længere eksisterer.
Der er stor forskel på, hvorledes butiksruderne er indpasset i den oprindelige arkitektur. På fotoet til højre er
der ingen spor efter bygningens oprindelige facade og indgangsparti, og det tunge tegltag "svæver" over
glasfacaden. På eksemplet til venstre er den oprindelige facade bibeholdt og respekteret.

Omkring Sct. Nicolai Kirke
Sct. Nicolai Kirke er opført i 1150. Kirken er byens ældste bevarende bygningsværk. Langkirken er
oprindeligt opført i senromansk stil med munkesten, karakteristiske rundbuede vinduesåbninger og
buefriser, men senere udvidelser har sat sine spor. Tårnet er fra midten af 1700‐tallet, og opført i gotisk stil
med spidsbuet vindue og lanternespir.
Omkring kirken og den trapezformede kirkeplads er der et fint lille bymiljø, hvor ro og plads til ophold
skaber kontrast til gågadernes pulserende byliv. Græsflader og solitære træer fremhæver den gamle kirke,
og bygningerne omkring pladsen gør historien nærværende. Kirken ligger på en skånende flade med fald
mod syd.
Pladsen afgrænses mod syd og vest af robuste rødstensbygninger i 2 etager med høj tagrejsning. Den ene
er St. Nicolai Gaarden fra 1897. Ejendommen har historicistisk karakter, og bygningskroppens tyngde giver
den en central plads i byrummet. De rundbuede stik over vinduerne skaber sammenhæng til kirken. Syd for
St. Nicolai Gaarden ligger yderligere en bygning med samme karakteristiske rundbuede stik og høje
tagrejsning. På Kyseborgstræde mod syd ligger tre fredede bindingsværkshuse fra henholdsvis 1750 og
1751 og 1850. Husene bidrager til det historiske miljø omkring kirken og står i fin kontrast til de massive
rødstensbygninger. På den østlige del af Skt. Nicolai Kirkestræde ligger tre byhuse fra slutningen af 1800‐
tallet.
I området omkring kirken er der mange fine kig til de historiske bygninger (tv.) Rødstensbygningen med det
karakteristiske tegltag med de mange kviste danner en massiv væg mod syd (th.)

Sct. Nicolai Gaarden fra 1897 er fredet (tv). Skråt over for ligger endnu en mindre bygning med samme
karakter (th).
De fredede bindingsværkshuse syd for kirken (tv). Mod øst afgrænses området af Korsgades baghuse (th).
Naturgrundlag og landskab
Kulturhistorie
Arkitektur og byggeskik
Svendborg bymidte er rig på smukke, velbevarede bygninger. Mere end 20 af de historiske bygninger er
fredede, og rummer ikke blot arkitektoniske og kulturelle værdier af lokal betydning, men repræsenterer
det ypperste af dansk bygningskultur. I bymidten står den historiske udvikling at læse i de mange forskellige
stilarter, der er repræsenteret i området omkring kirkerne og Møllegade.
Både i Vestergade, Kyseborgstræde, Bagergade og langs Møllergade ligger en række unikke eksempler på
bindingsværksejendomme fra 1700‐tallet og 1800‐tallet. Her findes både simple byhuse, større
købmandsgårde og pakhuse. Anne Hvides Gård fra 1560 er den ældste private bygning i Svendborg.

I bymidten ligger mange fine og velbevarede bindingsværkshuse fra 1700‐tallet og 1800‐tallet. En del af
dem er fredede, bl.a. de tre byhuse på Bagergade (tv.) og Krøyers Pakhus (th.).
Møllergade 34 (tv.) og 35 (th.) er begge opført i slutningen af 1700‐tallet. Begge ejendomme er fredede.
Fra slutningen af 1800‐tallet findes flere gode eksempler på klassicistiske bygninger, der med enkle
virkemidler, stram symmetri og klassiske detaljer som frontgavle, pilastre og kvadrer giver bygningerne en
harmonisk og til tider monumental fremtræden.
Fra samme periode findes en række historicistiske ejendomme, der i formsprog og materialevalg genskaber
tidligere tiders arkitektoniske idealer, ofte i en sammenblanding af stilarter. På Klosterpladsen ligger blandt
andet en hjørneejendom med tydelige referencer til renæssancens købmandsgårde.

De svungne volutgavle og den fremtrædende sandstensdekoration er typisk for danske renæssance‐
bygninger, og efterlignes her på en historicistisk ejendom fra 1898 (tv.). Til højre ses to andre eksempler på
historicistiske gavlmotiver.
Klassicismens stramt symmetriske facader er at finde mange steder i Svendborg, som her på den tidligere
Sparekasse for Svendborg og Omegn (tv.). De klassicistiske træk findes dog ikke kun på store, monumentale
bygninger, men ses også på mange byhuse i bymidten (th).
I starten af det 20. århundrede satte skønvirke en kort periode sit aftryk på dansk arkitektur. I Svendborg er
der kun ganske få eksempler, den ene er ejendommen Klosterplads 8, hvor skønvirkens organiske former
blandt andet ses i vinduernes opsprosning.

Der findes ganske få eksempler på skønvirke i bymidten. Her er det en ejendom fra 1923 på Klosterplads
(tv). Indimellem ses butiksfacader med Skønvirketræk (th).
Den internationale funktionalisme kom til Danmark i 1930'erne og kan ses flere steder i Svendborg. Et af de
mere fremtrædende eksempler er ejendommen på Gåsestræde, hvis geometriske former og enkle
formsprog samt de markerede horisontale vinduesbånd og hjørnevinduerne gør den tidstypisk.
I perioden efter 2. verdenskrig er der kun opført få bygninger i den historiske bykerne. Ejendommen på
hjørnet af Møllergade og Brogade er et fint eksempel på, hvordan den internationale funktionalisme
tilpasses de dansk byggeskik. Imens bygningens afrundede hjørne og enkle facadekomposition trækker på
referencer fra funktionalismen er materialevalget og det klassiske sadeltag typisk for solidt, dansk byggeri. I
dette tilfælde opstår en fin og kontrastfuld helhed.
Rendyrket funkis fra 1930'erne findes blandt andet på Gåsestræde (tv). Ejendommen på hjørnet af
Møllergade og Brogade er tidstypisk eksempel på dansk funktionel arkitektur fra 1950'erne (th.).

Svendborgs Rådhus fra 1939 er et fornemt eksempel på modernismens fortolkning af klassiske
bygningsformer.