Valdemar Slot - Kulturarv Svendborg

Valdemar Slot
Tema, tid og fortælling
Hovedgårdsejerlav, opstået helt tilbage i 1300‐tallet eller tidligere .
Området fortæller om hovedgårdsanlæggets udvikling gennem tiderne, og om relationerne til de
omkringliggende byer og landsbyer. Området rummer en rig og tilgængelig bygnings‐ og
landskabskulturarv.
Bærende bevaringsværdier og sårbarhed
Hele ejerlavet fremstår i mangt og meget velbevaret. Fordelingen af skov, mark og vådområder udgør
således en del af de bærende bevaringsværdier, sammen med voldstedet fra Kærstrup, funktionær‐ og
landarbejderboligerne særligt omkring Pederskov Huse, vandmøllen samt selvfølgelig hele
bygningsanlægget omkring selve hovedgården. Endelig udgør resterne af dæmningsanlægget over Søen en
spændende bevaringsværdi.
Området fremstår velholdt, og alle bygninger vedligeholdes og anvendes. Landskabskarakteren i området
kan blive påvirket af anlæggelsen af brede, flerrækkede læhegn, som anlægges som faunapassager for at
understøtte jagten.
Beskrivelse af området
Valdemar Slot ligger på Tåsinges østlige pynt overfor Thurø. Hovedgårdens smukke bygningsanlæg ligger
helt ude på pynten, med den fine tesalon næsten ude i strandkanten. Syd og vest herfor strækker gårdens
jorde sig, med en fordeling af skov og agerjord der har været stort set uændret i århundreder.
Længst mod Syd ligger et stort skovområde, Pederskov, mens et mindre skovområde, Hestehave, centralt i
ejerlavet deler markerne i to dele.
Midt på marken i den sydlige del ligger voldstedet fra det oprindelige Kærstrup (som hovedgården hed
frem til 1639). Det ses som en skovbevokset forhøjning i det ellers svagt kuperede landskab. Af avlsgården
Thorsminde længere mod syd ses derimod ingen rester. Længst mod vest er området afgrænset af
hovedvej A9. Langs med hovedvejen er opstået en statshusmandskoloni, som også lægger beslag på en del
af ejerlavet langs hovedvejen. Kolonien adskiller sig fra den øvrige del ved de små marklodder, og
husmandsbrugenes Bedre Byggeskik huse der ligger jævnt fordelt langs landevejen.
Midt mellem Hestehav og Pederskov ligger Pederskov Huse, en lille koncentration af huse, herunder en
vandmølle. Dette område udgør et karakterfuldt delområde i ejerlavet.

Vandmøllen ved Pedeskov Huse (tv). Voldstedet hvor Kærstrup lå ses som en skovplantet forhøjning. I
baggrunden ses den højt liggende Bregninge Kirke (th).
Umiddelbart vest for selve hovedgårdsanlægget ligger en sø, Søen. Tidligere var den et vådområde
medmindre vandhuller, og en vej var ført på dæmning tværs over søen til slottet. Denne vej findes ikke
mere, men rester af dæmningen ses endnu.
Fra slottet leder en markant allé til skipperbyen Troense nord for ejerlavet.
Selve hovedgårdens bygningsanlæg domineres helt af den store renæssance‐hovedbygning, der ligger
omgivet af de meget lavere staldbygninger med frit udsyn over den centrale sø til Tehuset mod øst. Den
offentlige vej passerer tværs over gårdspladsen, men med adgang gennem markante portbygninger. rundt
om slottet ligger flere mindre villaer og driftsbygninger, blandt andet enkesædet "Generalindehuset".
Allen mod Troense (tv). Den offentlige vej passerer gennem to markante portbygninger (th).
Med sin kystnære placering havde Valdemar Slot let adgang til at udskibe egne varer ved en anløbsbro syd
for slottet. Broen fungerer i dag som anlægsbro for udflugtsbåden "Helge".

Udskibningsbroen (tv). Udsigt fra den offentlige vej over gårdspladsen mod Tehuset (th).
Naturgrundlag og landskab
Naturgrundlaget er et svagt kuperet morænelandskab. Terrænet sviger svagt rullende mod vest. Søen er en
del af et lavtliggende område, der adskiller den del hvor slottet ligger, så den næsten ligger osm en halvø,
adskilt fra hovedparten af ejerlavet.
Landskabet domineres af de to skoveområder Pederskov og Hestehave, og det mindre Kohave ned mod
søen. Pederskov og Hestehave drives som moderne skovbrug. I skovene ses reguleringen af landskab og
jordbund gennem et netværk af drængrøfter. Markerne imellem skovområderne består af store markflader
adskilt af få, men netop derfor markante levende hegn. Enkelte steder ses nyplantede, flerrækkede læhegn,
hvilket adskiller sig fra de oprindelige, enkeltrækkede hegn. De åbne markarealer giver et flot overblik over
det rullende terræn.

Udsigt fra Vievej mod Bregninge Kirke
Ved slottet ligger en have, som for størstedelen er en romantisk landskabshave, med store fritstående
træer og udsyn over Søen.
Udsigt gennem landskabshaven mod Søen (tv). Ambrosius‐egen har navn efter digteren Ambrosius Stub,
som efter sigende yndede at sidde under egen og digte. Egen er fredet og 400 år gammel (i
midten).Terreænnet i skovene gennemskæres af drænkanaler og regulerede vandløb (th).
Kulturhistorie
Valdemar Slot hed tidligere Kærstrup og dette navn kendes tilbage til 1362. Kærstrup menes at være anlagt
som en enestegård i kystskovbæltet. Oprettelsen som enestegård i et tidligere skovområde er karakteristisk
for kommunens hovedgårde, da over halvdelen af hovedgårdene i kommunen er opstået på denne måde.

I 1639 flyttedes Kærstrup længere ud mod kysten og fik i den forbindelse navnet Valdemar Slot. Resterne af
Kærstrup borgbanke kan tydeligt erkendes i en mindre skovbevoksning ved Vievej og Nørreskovvej.
Navnet Valdemar Slot skyldtes, at slottet var i kronens eje og udset som stamsæde for Kirstine Munk og
Chr. d. 4.´s fælles søn, Valdemar Christian. Efter mange år med tilknytning til kronen og bispen i Odense
solgtes Valdemar Slot til favørpris til søhelten og admiralen Niels Juel (1629‐97) ovenpå slaget i Køge Bugt
1677. Et slag, der siden er betegnet som ”den smukkeste våbendåd i den danske marines historie”.
Op gennem 1700‐tallet udvidede Juel‐slægten slottets jordtilligende ved indkøb af bøndergods. Frederik
Juel (1761‐1827) forbedrede og intensiverede godsets drift. Fattig‐ og skolevæsnet lå også Fredrerik Juel
meget på sinde. Han byggede flere skoler på Tåsinge og i 1806 en Medicinal‐Anstalt for Tåsinge, hvor
beboerne gratis kunne få lægehjælp og medicin. De tidlige skolers placering er ukendte idag eller måske de
har ligget, hvor de nuværende “gamle” skolebygninger ligger? Disse “gamle” skoler er Sophie Frederikke
Skole, Bjerreby, opført 1835, idag fredet, Nørre Vornæs Skole, opført 1863 idag fredet, og endelig
Bregninge skole, opførelseår endnu ukendt. Endelig har der også været en gammel skole i Eskær fra 1827,
men den er blevet flyttet til Den Fynske Landsby.
Da Frederik Juel døde flyttede hans enke ind i enkesædet, der stadig bærer navnet generalindehuset og
ligger på Nørreskovvej.
Arkitektur og byggeskik
Ejerlavet rummer en velbevaret og spændende arkitektonisk kulturarv. Rundt omkring ligger
skovfogedhuse og andre funktionærboliger, som ved Pederskov Huse fortættes til en lille samling af huse.
De fleste af disse er holdt i sort bindingsværk med lyst gule tavl. Bindingsværket er rigt og dekorativt, og
flere steder ses samme mønstre på forskellige bygninger, som et klart signal om tilhørsforholdet til
Valdemar Slot. Tagene kan være strå eller tegl, med eller uden halvvalm. Ved flere af husene ses udhuse
udført i sortmalet (eller tjæret) træ. Enkelt funktionærboliger er nyere, og fremstår fuldmurede i
klassicistiske stiltræk. Disse huse fremstår dog mindre karakteristisk og arkitektonisk interessante.

Bebyggelsen ved vandmøllen på Jydevej (øverst) og i Pedershuse (nederst tv) en række ensartede
karaktertræk i udformning og farvesætning. Også de sorttjærede udhuse (nederst th) går igen flere steder.
Langs hovedvejen ligger halvdelen af en stashusmandskoloni i ejerlavet. Denne bebyggelse er opført i bedre
byggeskik, men ikke som helt ens huse. En del af brugene er bevaret i hovedformen.

Eksempler på i hovedtræk bevarede statshusmandsbrug
Omkring slottet ligger en række bygninger. Langs vandet mod syd ligger et par villaer, herunder
Grevindehuset. Begge fremstår dog lidt klumpede og massive med deres tunge manzardtage.
Også en række driftsbygninger som er kommet til efter den centrale del af hovedgårdsanlægget ligger
omkring slottet. Mod nord ligger således en række bygninger i den industrielle stil der var fremherskende
omkring 1900, som en markant og fint detaljeret bebyggelse.
De lidt klumpede villaer langs Nørreskovvej syd for slottet
Driftsbyginger, der blandt andet rummer godskontoret. Stilene er enkel, og bygningerne velbvarede.

Række af historicistiske/industrielle driftsbygninger nord for det oprindelige avlsgårdanlæg.
Selve slottet med avlsgård, og portbygninger er arkitektonisk i en klasse for sig. Det gælder såvel
bygningsarkitekturen som hele det geometriske anlæg, hvor hovedbygningen med sin højde og tyngde for
lov til at dominere de i sammenligning ydmyge, lave avlsbygninger. Adgangen gennem de rigt detaljerede
portbygninger med røde klokketårne understreger bygningsanlæggets betydning og fornemme karakter.