Ballen åhavn - Kulturarv Svendborg

Åhavnen i Ballen
Tema, tid og fortælling
Naturhavn, formentlig anvendt i det mindste siden omkring år 1800.
Området fortæller om kystfiskeriet og anvendelsen af åens udløb til naturhavn.
Bærende bevaringsværdier og sårbarhed
Selve åløbets udmunding med bolværk af træ langs kanten.
Sårbarheden hænger hovedsageligt sammen med at sikre fortsat benyttelse.
Beskrivelse af området
Syltemae Å munder ud lige vest for Ballen Havn. I det snoede løb fortøjer fritidsfiskere deres både, og
denne brug går ganske langt ind i løbet. Åløbets sider er sikret med bolværk af træ, og flere steder ses små
"broer" som leder hen over den fugtige åbrink, så man klan komme tørskoet ombord på bådene. Omkring
åen er der pladser der kan anvendes til tørring af garn. Vest for åmundingen se i øvrigt kystfiskeres oplag af
bundgarnspæle.
Åhavnens snoede løb (tv), og udmundingen, sikret af træbolværk (th).

Længere inde løber åen igennem strandengen, og reguleringen af brinken bliver mere sparsom
Den resterende del af Ballen havn fremstår i dag som en nyere lystbådehavn, med kun få ældre spor
bevaret. Den er derfor ikke medtaget i områdegafgrænsningen.
Naturgrundlag og landskab
Langs åens udløb findes den udstrakte strandeng, Syltemaen. Umiddelbart nordøst for åen stiger terrænet
brat op mod moræneplateauet.

Udsigt over Syltemaen og skoven der dækker skråningen op mod moræneplateuet mod nordøst.
Kulturhistorie
Udbygges med afsnit om åhavnen.
Ballen er sognet Øster Skerninges kystby og gennem årene har fiskeri været en hovedbeskæftigelse for
flere af balvitterne, som beboerne kaldes i Ballen. Oprindeligt foregik fiskeriet fra kysten, men et
interessentselskab af bønder fra Øster Skerninge, Skarø og Tåsinge fik i 1908 i fællesskab etableret en
anløbsbro i Ballen med tilknyttet pakhus. Det lokale interessentselskab fik bygget en paket “Skarø”, der
sejlede daglig paketfart mellem Ballen, Skarø, Vornæs, Tankefuld og Svendborg. Den sejlede bl.a slagtesvin
til slagteriet i Svendborg og havde foderstoffer med retur til den lokale foderstofforretning i Ballen. Da
lastbiler og jernbane vandt frem som transportmiddel undergravedes behovet for den faste paketfart og
ruten skulle efter sigende være ophørt i 1917.
Anløbsbroen sygnede derefter hen og blev opkøbt af Ballen‐fiskeren Niels Juel. Han satte broen istand og
de lokale erhvervsfiskere kunne igen drive deres erhverv derfra. Omkring 1970 skiftede broen igen ejer til
Erland Hansen som tog initiativet til at anlægge en lystbådehavn ved den tidligere anløbsbro. Erland Hansen
har om dette sagt ” Kommunen ville ikke bygge en havn, så hvorfor ikke gøre det selv …( ). Man bygger selv
en garage til bilen og så kan man vel også bygge en havn til sin båd”! Havnen stod efter sigende færdig i
1975‐76 og pga. af manglende indhentninger af tilladelser i processen, trak Erland Hansen sig ud af
havneprojektet og overlod den til Ballen Havneforening. Foreningen ejer idag stadig havnen og har plads til
ca. 70 både.
På havnen skulle der efter sigende stadig ligge to huse (redskabshuse?) som har tilhørt Juel‐fiskerne. Juel‐
fiskerne bestod efter sigende af to brødre, der begge var fiskere. Deres to huse på havnen skulle efter

sigende være henholdsvis rødt og sort. De er begge stadig i Juel‐slægtens eje, men det sorte har Ballen
Havneforeningen råderet over.
Skurene, som kan have tilhørt Juelslægten
Arkitektur og byggeskik
Ej relevant.