Tantra, erotik og religion tema - IKON - Danmark

22
Tillid på tværs
- hvordan fjender kan blive venner
Dialogmøde: Krig. Uvenskab. Spænding. Fjendskab. Når ingen kan se den anden part
som andet end farlig. Hvordan brydes denne umulige situation? Midt i Nigeria, i svære
kampe, skete der en uventet brobygning på tværs af grænser. En film fortæller historien.
Og hovedpersonerne besøgte Danmark tidligere på året.
aF eLIzaBeTh KNOX-seITh
Kultursociolog
Midt i sportshallen samles folk fra nær og fjern. Stole er sat
op, og en del af gæsterne sætter sig pænt på dem. Andre
samles på gulvet og går i gang med bøn. Vi er en hel del, der
aldrig har været der før. Korsgadehallen på Nørrebro er moské
for en dag. Og i disse provisoriske rammer er det nu tid til
fredagsbøn. Det er den 25. marts 2011.
Mændene samles for at bøje sig i knæ på gulvet og bede. Og
et par muslimske kvinder knæler på den bageste bønnerække
lidt adskilt fra mændene. En enkelt ung mand, som forsøger
at være med i bønnen, bliver nænsomt hjulpet ud af rækkerne
igen. Han er kristen, viser det sig. Høfligt føres han hen til
stolene, så han kommer til at sidde blandt sine egne.
Den, som fører ham derhen, er én af eftermiddagens talere,
nigerianeren James Wuye, der ligesom alle de andre kristne
stille følger med i fredagsbønnen fra stolerækkerne. Under
bønnen prædiker den anden af dagens talere, nemlig
Muhammed Ashafa, der roligt træder frem i sin lange, hvide
klædning og taler værdigt til alle fremmødte midt fra gulvet i
sportshallen.
- Hvem er din næste, spørger han. – Måske en anden end
du forestiller dig. Når man kommer til en lufthavn og bliver
undersøgt, er det første, man bliver spurgt om, sin nationalitet.
Man er nødt til at se i sit pas. Og så må man beslutte, om man
skal gå i den ene eller den anden kø. Skal det være køen for
”Other”? Eller køen for ”Citizens”? Allerede dér konfronteres
man med, at der er nogen, som hører til, og nogen, som er
fremmede. Hvis man er heldig at komme fra det pågældende
land, går man ind i køen af ”Citizens”. Men ellers tilhører man
”Other”, altså det anderledes. Det er så bemærkelsesværdigt
håndgribeligt, når man bliver sorteret fra hinanden i disse
køer. Og dog er man jo den, man altid har været. Det ene
sted vil man være ”Citizen” (borger), og det andet sted ville
man være ”Other”. Det afhænger helt af, hvilken lufthavn man
befinder sig i.
Der er dødstille i sportshallen, mens imamen fra Nigeria taler.
Han har en stor, naturlig myndighed, mærker man. Og alle,
som er tilstede, er bevidste om, at de på én gang er fremmede
(”other”) og samtidig hører til. Vi er netop sammen tilstede
i hallen som kristne og muslimer, fordi vi er interesserede i
at tale om samspil, dialog og forsoning. Vi er kommet for at
høre, hvordan de har klaret det i Nigeria.
Elsk din næste som dig selv
Det lyder så let, alt sammen. Muhammed Ashafa taler sig
varm. De kristne kniber sig i armen og tænker, at det, han
siger, lyder som om, det var taget direkte ud af Biblen. Man
hører ekkoet af Jesus i ordene. ”Spræng grænserne”. ”Gud er
barmhjertighed”. ”Mød den anden”. ”Elsk din næste” ... ja, det
lyder næsten for godt til at være sandt. Vi ved jo i grunden, at
det er kompliceret.
Der er en bemærkelsesværdig afslappethed i rummet. På trods
af, at gruppen er delt i to, i muslimer og kristne, føles det ikke
som om, at vi er fremmede for hinanden.
Efter fredagsbønnen bliver en del tilbage og lytter til de to
besøgende fra Nigeria. Der vises klip fra den film, der er lavet
om dem. Og de fortæller deres personlige historie.
IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk