Tantra, erotik og religion tema - IKON - Danmark

More documents

Recommendations

Info

24 James Wuye viser sin hånd frem – eller rettere, den hånd, som ikke er der. Han har uden tvivl gjort dette før, men det virker overbevisende. Han mistede hånden i den militante kamp mod muslimerne. Han var meget indædt i kampen, forklarer han. James Wuye var generalsekretær i Kaduna-sektionen af Youth Christian Association, som er en paraply-organisation for alle kristne grupper i Nigeria. James Wuye var involveret i militante aktiviteter sidst i 1980erne og i begyndelsen af 1990erne og stod som kristen ungdomsleder direkte konfronteret med Muhammed Ashafa, der var leder på den modsatte side. I 1995 blev de bragt sammen i et forsoningsforsøg, og mange gentagne møder førte til, at de blev venner. I 1997 etablerede de sammen Muslim-Christian Interfaith Mediation Center i Kaduna, og siden har de trænet grupper af imamer og præster, som ønsker at være med til at lave forsoningsarbejde i hårdt ramte områder i Nigeria og andre steder. Og de rejser store dele af verden rundt og fortæller deres historie side om side med, at filmen om dem vises. Det menneskelige møde - Det hele handler om at se menneskeligheden i den anden, forklarer Muhammed Ashafa, i fortsættelse af det, han sagde under prædikenen. - Ingen af os føler os jo som ”den anden”. Vi er altid os selv. Og Foto: Niels Thure Krarup alligevel sætter vi grænser og holder de andre ”udenfor” på stadigt nye niveauer. James Wuye forklarer, hvordan venskabet mellem ham og Muhammed Ashafa udviklede sig. De oplevede, at de reagerede lige menneskeligt på sorg. Gennem den fælles sorg over de tab, de var ude for, fandt de ligheden mellem hinanden. Opdagede, at den anden ikke var fremmed, men ganske ens, inderst inde. At smerten ved at miste var præcis den samme, uanset om man var muslim eller kristen. Og uanset om man havde hadet hinanden. I forbindelse med de personlige fortællinger bliver tilhørerne opfordret til at tale indbyrdes sammen. De skal vælge at tale med andre, de ikke har mødt før, og som de ikke umiddelbart har noget til fælles med. De skal udveksle overvejelser over spørgsmålene: ”Hvem er din næste?” og ”Hvem ville det være godt at stifte venskab med, som er meget anderledes end dig selv?” Samtalerne bobler livligt mellem tilhørerne. De er næsten ikke til at stoppe igen, når de først er kommet i gang. Det er tydeligt, at inspirationen fra imamen og præsten sætter tankerne i gang. Selve det, at nogen er gået foran og har banet vejen, gør det nemmere at mødes åbenhjertigt. Den højere magt En af dem, som står bag arrangementet, er Anna Christine Christensen fra Initiatives of Change. I hendes øjne er netop IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk
Hvordan kunne jeg elske nogen, der havde været årsag til, at mennesker i min familie var blevet dræbt? Filmen The Imam and the Pastor FLTfilms/Initiatives of Change UK, 2011 24 greencoat Place, London sW1P 1rd info@fltfilms.org.uk tel.: 020 77 98 6020 (UK) Der findes et studiehæfte til filmen: Guide to using The Imam & the Pastor as a dialogue resource Anna Christine Christensen tager ud for at vise filmen og lave dialog-workshops. hun kan kontaktes på mail: acc@iofc.dk mødet i Korsgade var arrangeret i samarbejde med muslimernes Fællesråd. det praktisk tillidsskabende arbejde det, som betyder mest i formidlingen af budskabet om fred og forsoning. - Initiatives of Change er et bredt globalt netværk af mennesker, der er forpligtede på at opbygge tillid på tværs af kløfter og forskelligheder i verden, fortæller Anna Christine Christensen. - Vi lægger i arbejdet vægt på, at man må begynde med sig selv, hvis man vil være med til at ændre verden til det bedre, og at der findes en højere magt, som man kan hente inspiration fra. Netop det med ”den højere magt” er uden tvivl det, som binder Muhammed Ashafa og James Wuye sammen. - Enheden mellem os afhænger meget af, hvor vi placerer vores identitet, forklarer Muhammed Ashafa og bruger igen billedet fra paskontrollen i de mange lufthavne verden over. Identificerer vi os med vores nationalitet? Vores statsborgerskab? Med vores stamme? Med vores familie? Med os selv som individer? Med vores religion? På en måde er vi jo på én og samme tid alle disse identiteter, men vores evne til at møde hinanden er betinget af, hvor stærkt vi knytter os til disse identiteter. - Den dybeste identitet, vi kan have, er Gud, fortsætter han. Forstår vi at knytte os til denne identitet, da forstår vi, at vi alle er ét. Men omvendt, forbinder vi vores gudstro med alle de andre identiteter - vores nationalitet, vores statsborgerskab, vores stamme, for eksempel - så kan vores gudstro blive fanatisk. For så kan vi jo tro, at netop vores gudstro er bedre end de andres. Og da er det, vi har en religiøs konflikt. Det gælder m.a.o. om at nå til et dybere sted i identiteten - det IKON - Tro i dialog. www.ikon-danmark.dk sted, hvor Gud møder os, præcis som de unikke og særlige mennesker, vi er. Formår vi at møde os selv dette sted, er det også muligt at opfatte andre, som er meget anderledes end os selv, som unikke og særlige. Den svære tillid James Wuye nikker, men svarer ikke med højtsvungne teologiske udredninger af kærlighedsbudskabet. I stedet fortæller han om de konkrete udfordringer, de mødte i dannelsen af venskabet mellem dem. Han løfter hånden tydeligt i vejret – altså den hånd, som stadig ikke er der. - Hvordan kunne jeg elske nogen, der havde været årsag til, at mennesker i min familie var blevet dræbt? Kærligheden kom ikke af sig selv. I mine kristne cirkler var vi fulde af angst over for muslimerne. Der havde været så mange massakrer. Hvordan kunne vi bygge tillid? Muhammed Ashafa smiler venligt, mens øjnene lyser. - Det var først, da jeg forstod, at Gud også var i denne mand, at jeg var i stand til at bygge tillid, fortsætter James Wuye. Jeg forstod, at han også havde mistet venner og familie, og at han også sørgede. Samtidig kom han mig i møde i min sorg. I begyndelsen forstod jeg det slet ikke. Det var langt senere, at vi for alvor begyndte at lytte til hinanden og forstå, at vi dybest set ville det samme, nemlig fred. Vejen frem Historien om venskabet mellem imamen og præsten er et stærkt vidnesbyrd om, at det kan lade sig gøre at bygge broer, selv i de mest umulige situationer. Man mærker tydeligt på dem begge, at det er deres gudsforhold, der binder dem sammen. Selvom de tilhører hver sin religion og hver sin tradition, er der noget essentielt i deres tro, der forbinder dem. Det er troen på kærlighedens dybe kilde. Og på, at hvert eneste menneske er værdifuldt og unikt i Guds hænder. For at komme ind til det sted, hvor denne fælles kilde findes, må de personlige historier fortælles og deles. Og dette er en vej, vi alle kan gå, uanset hvor vi er - selv når vi venter i køen til paskontrollen. 25
Page 1 and 2: ikon >> Tro i dialog nr. 77 • dec
Page 3 and 4: IKON - Tro i dialog. www.ikon-danma
Page 5 and 6: noget om orgasmer i de gamle manusk
Page 7 and 8: Jordnært og spirituelt Efter medit
Page 9 and 10: Navneskift og tantra Det nye navn -
Page 11 and 12: En stadig proces Det er ikke altid
Page 13 and 14: Til glæde for troen og erotikken T
Page 15 and 16: luften. Men Jesus selv tager imod k
Page 21 and 22: forståelse af Bibelens tekster et
Page 23: Foto: Niels Thure Krarup Det var f

Tantra, erotik og religion tema - IKON - Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?