Overvintringssteder mv. For at øge værdien af levestederne, i særdeleshed mens de er nyanlagte, kan man etablere kunstige skjulesteder til padderne. Disse skal sikre skyggede fugtige skjulesteder, hvor der <strong>og</strong>så normalt vil være mange insekter o.lign. Dette kan bl.a. gøres ved at udlægge grene <strong>og</strong> træstammer, helst gammelt træ i forrådnelse. Kvasbunker mv. vil <strong>og</strong>så gavne andet dyreliv i området, f.eks. pindsvin <strong>og</strong> småfugle. På kort sigt kan der udlægges plader, som padderne kan skjule sig under, men dette er af æstetiske grunde ikke hensigtsmæssigt på længere sigt. En anden mulighed er at udlægges stenbunker eller etablere stendiger. Stenene må ikke være muret sammen, men skal ligge løst. Stendynger bør placeres delvist nedgravet i de grønne dele af spredningskorridorerne eller tæt ved vandhullerne. Det anbefales ikke at placere stendynger meget tæt på befærdede veje. Overvintringssteder kan etableres som en paddegrube, der er en stenfyldt fordybning med en minimumsdybde på 1 m <strong>og</strong> et volumen på ca. 1 m³. Stenene må ikke være for små, da der skal være mellemrum imellem dem, hvor padderne kan presse sig ind <strong>og</strong> gemme sig vinteren over. Vedligeholdelse af naturområder Vegetationen i lavbundsarealer må højst slås to gange årligt, første gang i perioden 1. - 20. juni, <strong>og</strong> anden gang i sensommeren (august-september). Lavbundsarealer må ikke overgå til anden type naturområde <strong>og</strong> skal plejes i overensstemmelse hermed <strong>og</strong> være utilgroede. Vegetationen på tørre arealer må plejes ved græslåning højst 4 gange om året. Slåning af græsarealer må kun foretages i tørre perioder, hvor padder sjældent vil færdes i græsset. Det bør generelt forhindres, at der gødskes <strong>og</strong> sprøjtes på alle arealer uden for private haver, med henblik på at opnå et varieret plante- <strong>og</strong> insektliv. Veje <strong>og</strong> faunapassager Der skal etableres paddehegn <strong>og</strong> faunapassager de steder, hvor dyrenes sæsonbestemte vandringer krydses af en relativt befærdet vej, hvis det efter en vurdering af trafikkens indflydelse på bestanden af beskyttede padder anses for nødvendigt for at sikre denne. Den rette placering af faunapassager <strong>og</strong> -hegn skal baseres på viden om dyrenes vandringer. Faunapassager under veje skal være mindst 100 cm brede <strong>og</strong> 75 cm høje. Lange tunneler kræver større dimensioner. Materialet skal være holdbart, <strong>og</strong> da stålrør pga. bl.a. uheldige varmeledningsegenskaber er udelukkede, er beton det eneste brugbare materiale. Faunapassagen skal slutte tæt til paddehegnet, som skal lede padderne frem til faunapassagen. Der skal være jord i bunden af tunnelen, da det sikrer de bedste forhold for padderne, når de passerer. Der må ikke stå vand i passagen. Paddehegnet (afskærmningen) skal have en lodret højde på mindst 40 cm på den side, der vender bort fra vejbanen. Der må ikke være afbrydelser eller sprækker for neden eller mellem elementerne, som padder kan passere igennem. Hegnet skal konstrueres således, at det er robust over for skader pga. hærværk o.lign. Paddehegn skal etableres i beton eller andet bestandigt materiale. Yderligere oplysninger om hegn- <strong>og</strong> passager fremgår af bilag B, C <strong>og</strong> D. Det skal være muligt for padder at passere over hegnet fra vejsiden. En zone på 1 m langs hegnet skal friholdes for høj vegetation <strong>og</strong> andet, som padderne kan benytte til at klatre over hegnet. Ved etablering af faunapassager <strong>og</strong> -hegn er det meget vigtigt, at de tekniske detaljer planlægges grundigt, da meget små fejl kan føre til helt ubrugelige løsninger. I umiddelbar nærhed af veje, der ikke afskærmes med paddehegn, bør man undgå tæt vegetation, der kan tiltrække padder. Vejtræer bør vedligeholdes således, at der er åben omkring stammen for neden. Derved formindskes antallet af padder, der opholder sig nær vejene. Legepladser <strong>og</strong> andre anlæg inden for naturområderne Naturområderne vil <strong>og</strong>så være attraktive rekreative områder. Legepladser <strong>og</strong> andre mindre arealer til intensiv rekreativ benyttelse kan indpasses i naturområderne, hvilket skal ske, så de ikke begrænser muligheden for at sikre sammenhængende naturarealer <strong>og</strong> fungerende spredningskorridorer. Legepladser kan eksemplevis placeres på tørre randarealer. Arealer til intensiv rekreativ benyttelse skal i videst muligt omfang udformes uden fast belægning. 2
Bilag B: Principskitser for faunapassager