Kommuneplan 2005-2017prog
Kommuneplan 2005-2017prog
Kommuneplan 2005-2017prog
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kommuneplan</strong><br />
<strong>2005</strong>-<strong>2017prog</strong><br />
Børne- og Kulturforvaltningen<br />
Udviklingssekretariatet
Indhold<br />
Forord<br />
Hovedstruktur<br />
Planer for fremtiden<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2005</strong> .............................................6<br />
Regionplanen .......................................................6<br />
Statslige planer .................................................... 7<br />
Lokal Agenda 21 og bæredygtig udvikling ............ 7<br />
Den rullende planlægning .................................... 7<br />
Lolland-Falster<br />
Lolland-Falster i udvikling .....................................8<br />
Ny kommunestruktur ...........................................9<br />
Nykøbing Falster<br />
Den moderne by - Nykøbing Falster ................... 10<br />
Nykøbing Falsters centerstruktur ........................11<br />
Borgerbetjening - i fortsat udvikling ................... 15<br />
Bosætningskampagnen ...................................... 18<br />
Boligudbygning ...................................................20<br />
Bykvalitet og byfornyelse ................................... 23<br />
Kommunen og omverdenen ............................... 27<br />
Uddannelse, erhverv og turisme<br />
Uddannelsesbyen - Nykøbing Falster .................28<br />
Handels- og erhvervsbyen - Nykøbing Falster .... 31<br />
Turismen ............................................................. 35<br />
Børn og unge<br />
Kommunens daginstitutionstilbud ..................... 37<br />
Folkeskolen ........................................................39<br />
Kultur og Fritid<br />
Kulturbyen - Nykøbing Falster ............................ 41<br />
Fritids- og foreningslivet ....................................45<br />
Social- og psykiatriområdet<br />
Hjemmepleje og omsorg .................................... 47<br />
Beskæftigelse .....................................................50<br />
Integration af flygtninge .................................... 52<br />
Infrastruktur og miljø<br />
Trafik og miljø .................................................... 53<br />
Miljøbeskyttelse .................................................56<br />
Naturen i byen og på landet ..............................58<br />
Forsyning med el, vand, varme mv. .................... 63<br />
Sammenfatning af Lokal Agenda 21-plan ............ 67<br />
<strong>Kommuneplan</strong>rammer<br />
Indledning .............................................................. 72<br />
Generelle rammebestemmelser<br />
Områder til boligformål ........................................... 73<br />
Zoneforhold ............................................................ 73<br />
Landsbyer og samlede bebyggelser<br />
i landområder .......................................................... 73<br />
Parkeringspladser .................................................... 73<br />
Skiltning .................................................................. 74<br />
Varmeforsyning ....................................................... 74<br />
Støj .......................................................................... 74<br />
Naturbeskyttelse ..................................................... 74<br />
Kystområder ............................................................ 74<br />
Det åbne land i øvrigt ............................................. 74<br />
Detailhandel .......................................................... 75<br />
Bevaringsværdige bygninger ................................. 77<br />
Vindmøller .............................................................. 78<br />
Rammebestemmelser - områder<br />
Bymidten .................................................................80<br />
Indre Nørrebro ........................................................84<br />
Ydre Nørrebro .......................................................... 91<br />
Nordbyen ................................................................ 97<br />
Indre Østerbro .......................................................100<br />
Ydre Østerbro ........................................................ 105<br />
Kringelborg ...........................................................109<br />
Sundby ................................................................... 113<br />
Toreby ....................................................................118<br />
Tingsted .................................................................121<br />
Landsbyer med mulighed for detailhandel ............122<br />
Landsbyer og samlede bebyggelser<br />
i landområdet ........................................................ 125<br />
Vindmøller ............................................................. 130
Nykøbing Falster<br />
- mulighedernes by i en ny storkommune<br />
Den lykkelige omstændighed, at kommunalreformen<br />
nu resulterer i en storkommune omfattende<br />
Falster samt Nysted og Sakskøbing kommuner<br />
med tilsammen ca. 64.000 indbyggere, vil i væsentlig<br />
grad medvirke til at skabe en gunstig udgangsposition<br />
for de kommende års betydelige<br />
udfordringer, hvor skærpet konkurrence må forudses<br />
fra de større sjællandske bysamfund, men<br />
hvor samtidig nye muligheder åbenbares.<br />
Med en større og mere bæredygtig kommune,<br />
der ikke fremtræder modløs og nedslidt, men moderne,<br />
dynamisk og med tro på fremtiden, vil vi<br />
signalere til omverdenen, at vi har skabt et kraftcenter,<br />
hvor erhvervsudvikling, vidensopbygning<br />
og bosætning er hovedelementer i en visionær<br />
og dynamisk politik udstukket af Byrådet.<br />
Med denne kommuneplan vil Byrådet gerne fortælle<br />
om Nykøbing Falster Kommune - hvordan<br />
her ser ud, hvad vi beskæftiger os med, og hvilke<br />
muligheder vi kan tilbyde Kommunens borgere<br />
og nytilflyttere. Men først og fremmest vil Byrådet<br />
med denne kommuneplan fortælle om mål,<br />
indsatsområder og handlingsplaner for de kommende<br />
år her i kommunen. Disse vil - sammen<br />
med de øvrige 5 kommuners planer - udgøre<br />
plangrundlaget for den nye storkommune.<br />
En god og kompetent borgerservice og -betjening<br />
er et naturligt krav fra borgere og erhvervsliv.<br />
Eller sagt på en anden måde: Vi skal konstant<br />
være i stand til at tilbyde potentielle tilflyttere<br />
- borgere såvel som virksomheder - samme kvalitetstilbud,<br />
som de kender fra deres nuværende<br />
hjemkommuner.<br />
Der findes intet sagligt belæg for, at vi ikke i<br />
denne landsdel skulle kunne være med helt i<br />
front. Det er kun et spørgsmål om at ville og turde.<br />
Byrådet har energien, modet og visionerne.<br />
Det synes jeg de seneste års udvikling utvetydigt<br />
har bevist.<br />
Øget tilflytning - og optimale vilkår for erhvervslivet<br />
- er indiskutable forudsætninger for den<br />
øgede skatteindtjening, der fremdeles skal muliggøre<br />
investeringer i de kommunale kerneområder<br />
som dagpasningsområdet, folkeskolen og<br />
ældreområdet.<br />
Nu skal vi én gang for alle have gjort definitivt<br />
op med det destruktive image, vi i alt for mange<br />
år - lidt uretfærdigt, synes jeg - har haft som såkaldt<br />
udkantsområde. Det er også et af formålene<br />
med vores succesrige bosætningskampagne<br />
”Vi er, som man skulle tro … og lidt til”.<br />
De seks kommuner, der pr. 1. januar 2007 lægges<br />
sammen til en ny storkommune, har hver<br />
især kvaliteter, der skal stimuleres og udvikles.<br />
En større kommune giver nu engang mere muskelkraft<br />
og styrke. I Nykøbing Falster Kommune<br />
glæder vi os til at blive en del af en ny kommune,<br />
hvor ligeværdighed, nærhed og tryghed for borgerne<br />
og vore tilsammen ca. 6.000 medarbejdere<br />
er nøgleordene.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en udstikker nogle rammer for<br />
vores fælles fremtid - men den dynamiske udvikling,<br />
et godt image og de trygge rammer kræver<br />
alles deltagelse. Bak op om din kommune og vær<br />
ambassadør for den, så er du med til at sikre, at<br />
Nykøbing Falster bliver en attraktiv by og også<br />
fremover kan leve op til vores forpligtende slogan:<br />
- mulighedernes by!<br />
Poul-Henrik Pedersen<br />
Borgmester<br />
www.mulighedernesby.dk<br />
www.nyk-f-kom.dk<br />
www.guldborgsund.dk
Hovedstruktur
Planer for fremtiden<br />
Hvad skal kommuneplanen<br />
bruges til?<br />
• Sætte kommunens udvikling<br />
i et 12-årigt perspektiv.<br />
• Være et styringsredskab for<br />
Byråd og administratorer i<br />
de næste 4 år.<br />
• Være et redskab for borgere,<br />
der kan bruge den til<br />
at få oplysninger om kommunens<br />
faciliteter og muligheder<br />
og derved bidrage til<br />
kommunens udvikling<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2005</strong><br />
At lægge planer for en hel kommunes<br />
udvikling er en lang og<br />
grundig proces.<br />
Den forrige kommuneplan,<br />
som Byrådet udarbejdede, var<br />
”<strong>Kommuneplan</strong> 2000-2012”,<br />
fra marts 2001. Dette er den<br />
sidste kommuneplan alene for<br />
Nykøbing Falster.<br />
Hvad er en kommuneplan<br />
Rammer og retningslinier for planarbejdet<br />
er fastlagt i loven om<br />
planlægning. <strong>Kommuneplan</strong>en er<br />
en sammenfattende plan for arealanvendelse<br />
og bebyggelsesforhold<br />
i en kommune. Planen fastlægger<br />
- for en periode på 12 år<br />
- de overordnede mål for en kommunes<br />
udvikling. Planen skal helt<br />
eller delvist revideres hvert fjerde<br />
år eller genvedtages for en ny fireårig<br />
periode. <strong>Kommuneplan</strong>en<br />
består af en såkaldt hovedstrukturdel<br />
og en rammedel.<br />
Hovedstrukturdelen indeholder<br />
en sammenfattende plan for,<br />
hvordan kommunens arealer skal<br />
anvendes. Blandt andet indehol-<br />
Arbejdet med denne kommuneplan<br />
startede med Byrådets<br />
”Strategi for <strong>Kommuneplan</strong>lægning<br />
og Lokal Agenda 21”,<br />
der blev vedtaget i april 2004.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>strategien indeholder:<br />
• Oplysninger om den kommunale<br />
planlægning siden den<br />
sidste kommuneplan i 2001.<br />
• Byrådets syn på udviklingen<br />
og nye fastsatte mål.<br />
• En beslutning om, at den nuværende<br />
kommuneplan skal<br />
revideres med hovedvægt på<br />
bosætning.<br />
Lokal Agenda 21-strategien indeholder:<br />
• Kommunens målsætninger<br />
for arbejdet med bæredygtighed.<br />
• Mål inden for fem områder:<br />
Miljøbelastning, bæredygtig<br />
byudvikling, biologisk mangfoldighed,<br />
borgerdeltagelse<br />
og tværfagligt samspil.<br />
• Aktiviteter for at nå disse mål.<br />
der den planer for, hvordan, hvad<br />
og hvor, der skal bygges, trafikbetjeningen,<br />
pleje og beskyttelse<br />
af natur og landskaber, kultur, erhverv<br />
og turisme, uddannelse og<br />
social- og omsorgsområdet.<br />
Rammedelen uddyber og supplerer<br />
hovedstrukturen og sætter<br />
retningslinier for de bestemmelser,<br />
der kan fastsættes i lokalplaner.<br />
Der er fx retningslinier for,<br />
hvor tæt, hvor højt og hvor, der<br />
må bygges, og hvordan nyt byggeri<br />
skal se ud.<br />
Retsvirkning: Byrådet skal virke<br />
for kommuneplanens gennemførelse.<br />
Det betyder, at Byrådet har ret<br />
<strong>Kommuneplan</strong>strategien og<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en er de vigtigste<br />
elementer i kommunernes<br />
overordnede planlægning.<br />
Regionplanen<br />
Den nugældende Regionplan<br />
<strong>2005</strong>-2017 blev vedtaget i december<br />
<strong>2005</strong> og udstikker de<br />
overordnede retningslinier for<br />
kommunerne. <strong>Kommuneplan</strong>en<br />
må ikke stride mod Regionplanen.<br />
Amtsrådet har i Regionplan<br />
<strong>2005</strong>-2017 udpeget amtets<br />
fire største byer - Næstved,<br />
Vordingborg, Nykøbing Falster<br />
og Nakskov - som et regionalt<br />
kraftcenter. Det regionale kraftcenter<br />
er en forstærkning af<br />
den nuværende centerstruktur<br />
med egns-, kommune- og lokalcenter.<br />
Amtsrådet vil bruge<br />
centersamarbejdet til kraftigere<br />
at markere Storstrøms Amt på<br />
Danmarks- og Europakortet og<br />
vil arbejde på et landsdelscen-<br />
til at administrere skønsmæssige<br />
beføjelser efter såvel planloven og<br />
andre love, hvis det er i overensstemmelse<br />
med kommuneplanen.<br />
Byrådet kan afslå ansøgninger om<br />
tilladelser og dispensationer både<br />
efter planloven og anden lovgivning<br />
med henvisning til kommuneplanen.<br />
Inden for områder i byzone<br />
kan Byrådet nedlægge forbud<br />
mod udstykning og bebyggelse,<br />
hvis denne strider mod kommuneplanens<br />
rækkefølgebestemmelse.<br />
Byrådet kan også modsætte sig<br />
udstykning og bebyggelse (eller en<br />
ændret anvendelse af bebyggelse<br />
eller ændret anvendelse af ubebygget<br />
areal), som er i strid med<br />
kommuneplanens rammedel.
ter i den sydøstlige del af Danmark,<br />
som kan varetage opgaver<br />
af mere national interesse.<br />
I de forløbne år har kommunerne<br />
overtaget nogle opgaver,<br />
som amtet tidligere primært<br />
skulle tage sig af. Det drejer sig<br />
om detailhandelsplanlægningen<br />
og administrationen af det<br />
åbne land, hvor kommunerne<br />
har fået langt større kompetence<br />
til at planlægge end tidligere.<br />
Statslige planer<br />
Efter hvert regeringsskifte<br />
skal Miljøministeren udgive en<br />
overordnet plan for hele landet.<br />
Den sidste udkom i 2003:<br />
”Landsplanredegørelse 2003,<br />
Et Danmark i balance”. Hovedbudskabet<br />
i den er følgende:<br />
At balancen i Danmark bliver<br />
udfordret ved, at der er større<br />
vækst i folketal, beskæftigelse<br />
og indkomster i og omkring de<br />
store byer og lavere vækst eller<br />
tilbagegang i vækst i og omkring<br />
de mellemstore og mindre<br />
byer. Derfor er vilkårene<br />
og problemstillingerne for den<br />
fysiske planlægning tilsvarende<br />
forskellige. Der skal fokuseres<br />
mere på regionernes udviklingsmuligheder,<br />
men det skal<br />
være på regionernes egne præmisser.<br />
Videre lyder det, at hver by og<br />
hver egn har sine særkender, attraktioner<br />
og kompetencer. Der<br />
bør satses på at forbedre det<br />
eksisterende bymiljø og skabe<br />
bedre kvarterer med identitet<br />
og kvalitet. Endelig opfordres<br />
der til at samarbejde på tværs<br />
af administrative skel.<br />
Regeringen offentliggjorde i juni<br />
2002 en national strategi for<br />
bæredygtig udvikling. Essensen<br />
i denne er:<br />
At udviklingen skal foregå med<br />
omtanke og med fælles ansvar.<br />
Udviklingen i Danmark skal<br />
være balanceret – økonomisk,<br />
socialt og miljømæssigt.<br />
Til de kommende generationer<br />
skal vi videregive et samfund<br />
med en sund økonomi, et<br />
højt velfærdsniveau og en stor<br />
social lighed. Et samfund hvor<br />
miljøet og naturen har en høj<br />
kvalitet.<br />
Endelig mener Regeringen, at<br />
det er vigtigt, at alle – regeringen,<br />
erhvervslivet, kommuner,<br />
amtskommuner, befolkningen<br />
mv. - deltager i gennemførelsen<br />
af strategien for bæredygtig<br />
udvikling.<br />
NYKØBING<br />
• LOKAL AGENDA 21 •<br />
FALSTER KOMMUNE<br />
Lokal Agenda 21 og<br />
bæredygtig udvikling<br />
Lokal Agenda 21 drejer sig i<br />
bund og grund om at passe på<br />
miljø og natur og at forbedre<br />
levevilkår for mennesker. “Lokal<br />
Agenda 21” betyder direkte<br />
oversat “lokal dagsorden” for<br />
det “21. århundrede”.<br />
Lokal Agenda 21 er et amts eller<br />
en kommunes bidrag til en<br />
bæredygtig udvikling i det 21.<br />
århundrede. En Lokal Agenda<br />
21 giver sig udtryk i opstilling af<br />
mål og strategier og udførelse<br />
af konkrete projekter, der bidrager<br />
til at sikre adgang til kultur,<br />
sunde boliger og uddannelse,<br />
til at nedsætte forureningsniveauet<br />
og miljøbelastningen og<br />
mindske ressourceforbruget.<br />
Det er centralt, at der arbejdes<br />
på tværs af sektorer, og at der<br />
tages et lokalt udgangspunkt,<br />
hvor befolkning og virksomheder<br />
mv. inddrages i en helhedsorienteret,<br />
tværfaglig og langsigtet<br />
planlægning.<br />
Den rullende planlægning<br />
Planlægningen foregår i princippet<br />
løbende og udmønter<br />
Luftfoto af Nykøbing Falster fra<br />
øst.<br />
sig i skriftlige planer med jævne<br />
mellemrum. Byrådet skal i den<br />
første halvdel af valgperioden<br />
offentliggøre en strategi for<br />
kommuneplanlægningen. Strategien<br />
er et politisk dokument,<br />
der udtrykker mål og holdninger<br />
og skal indeholde oplysninger<br />
om den planlægning, der er<br />
gennemført efter seneste revision<br />
af kommuneplanen, Byrådets<br />
vurdering af og strategi for<br />
udviklingen samt en beslutning<br />
om, hvilken form for revision<br />
Byrådet vil foretage.<br />
Byrådet skal ligeledes i den<br />
første halvdel af valgperioden<br />
offentliggøre en strategi for<br />
Kommunens bidrag til en bæredygtig<br />
udvikling i det 21. århundrede<br />
med oplysninger om,<br />
hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret,<br />
tværfagligt og<br />
langsigtet, og hvordan befolkningen,<br />
virksomheder, organisationer<br />
og foreninger vil blive<br />
inddraget i arbejdet.<br />
Når kommuneplanstrategien er<br />
vedtaget og offentliggjort, skal<br />
Byrådet genvedtage kommuneplanen<br />
for en ny 4-årig periode<br />
eller udarbejde et forslag til en<br />
helt eller delvist revideret kommuneplan,<br />
som der er truffet<br />
beslutning om i strategien.
Lolland-Falster i udvikling<br />
Kommunerne på Lolland-Falster<br />
har særlige udfordringer i forhold<br />
til en række andre kommuner.<br />
Det hænger bl.a. sammen<br />
med, at denne region har et lavere<br />
beskatningsgrundlag end i<br />
andre dele af landet. Samtidig<br />
har borgerne naturligvis en helt<br />
berettiget forventning om at få<br />
samme service og betjening,<br />
som borgere får i andre kommuner.<br />
Udfordringerne er med andre<br />
ord store, men bestemt ikke<br />
uløselige. Der er dog al mulig<br />
grund til at se de kommende år<br />
i møde med både forventning<br />
Boliger under opførelse i Slotsbryggen.<br />
og en god portion optimisme.<br />
Det forventes bl.a., at Lolland-<br />
Falster som helhed vil opleve<br />
befolkningsfremgang. Flere<br />
ældre og børnefamilier ønsker<br />
at bo uden for de større byer<br />
og vælger derfor at flytte til regionen.<br />
Arbejdsløsheden stiger<br />
mindre her end i nogle andre<br />
dele af landet.<br />
Der er gennemført et fælles<br />
bosætningsfremstød i samarbejde<br />
med kommunesamarbejdet<br />
og Vestsjælland-Storstrøm<br />
erhvervssamarbejdet med det<br />
formål at medvirke til øget fokusering<br />
på Lolland-Falster for<br />
at tiltrække ressourcestærke<br />
personer. Disse skal gerne<br />
øge skattegrundlaget i regionen<br />
og samtidig understøtte<br />
erhvervsudviklingen – privat<br />
såvel som offentligt. Det er et<br />
vitalt spørgsmål, som ikke bliver<br />
mindre aktuelt om bare fem<br />
år, når der forudses mangel på<br />
arbejdskraft.<br />
Byrådet har hilst det nye kommunesamarbejde<br />
på Lolland-<br />
Falster velkomment. Fremover<br />
vil kommunerne i sager af regional<br />
karakter og betydning<br />
tale med én stemme og i samarbejde<br />
lave strategier, som har<br />
betydning for den fremtidige<br />
fælles regionale udvikling.<br />
Regionen ønsker bl.a. gennem<br />
kommunesamarbejdet at<br />
skærpe dets positive image og<br />
forstærke profilen, der kan medvirke<br />
til at gøre regionen mere<br />
attraktiv for bl.a. erhvervsliv,<br />
tilflyttere og turister.<br />
Børnehuset Nordstjernen, en ny<br />
daginstitution i Nordbyen.
Ny kommunestruktur<br />
Nykøbing Falster, Nysted, Nørre<br />
Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing<br />
og Sydfalster kommuner<br />
arbejder frem mod en sammenlægning<br />
af de 6 kommuner pr.<br />
1. januar 2007.<br />
Læs mere på<br />
www.guldborgsund.dk<br />
Tidsplanen for sammenlægningsprocessen<br />
Afklaringsfase Planlægningssfase Beslutningsfase Gennemførelsesfase<br />
31. dec. 2004 November <strong>2005</strong><br />
1. januar 2007<br />
Kommunerne indgav<br />
ønsker om fremtidig<br />
struktur<br />
Senest 1. juli <strong>2005</strong> 1. januar 2006<br />
Det nye landkort Sammenlægnings-<br />
fastlægges<br />
udvalg tiltræder.<br />
De siddende<br />
byråd forsætter<br />
Valg til endnu et år De nye kommuner<br />
kommunesammen-<br />
træder i kraft.<br />
lægningsudvalgSammenlægningsudvalget<br />
indtræder<br />
som nyt byråd
10<br />
Den moderne by<br />
- Nykøbing Falster<br />
Netop Nykøbing Falster Kommune<br />
er i disse år inde i en rivende<br />
udvikling, der lover godt<br />
for fremtiden og kan medføre<br />
en fortsat befolkningsfremgang.<br />
Det hænger sammen med den<br />
omstændighed, at Byrådet i de<br />
senere år har forsøgt at positionere<br />
kommunen i forhold til<br />
andre kommuner, hvilket igen<br />
har affødt et øget boligmæssigt<br />
behov. Der er faktisk tale<br />
om et sandt byggeboom inden<br />
for boligsektoren.<br />
Det vil efter alt at dømme fortsætte<br />
de næste ti år. Ifølge boligudbygningsplanen<br />
forventes<br />
der frem til 2015 at blive opført<br />
i alt 905 boliger, hvilket svarer<br />
til ca. 75 boliger pr. år i særligt<br />
velvalgte og attraktive naturområder<br />
- lige ud til Guldborgsund<br />
og ved smukke skovområder.<br />
Frem til 2021 er det samlede<br />
antal oppe på 935.<br />
I samme periode fra 1.1.2004 til<br />
1.1.2015 forudser befolkningsprognosen<br />
en stigning i kommunens<br />
indbyggertal på 3,4 pct.<br />
eller 873 nye borgere, hvilket vil<br />
sige, at vi vil nå et samlet indbyggertal<br />
på ca. 26.432 i 2015. I<br />
2004 var det til sammenligning<br />
25.537.<br />
Meget firkantet sagt, så er det<br />
nødvendigt for Byrådet at sikre<br />
flere skatteborgere for også<br />
fremover at kunne betjene og<br />
servicere borgerne på tilfredsstillende<br />
vis. Skatteindtægterne<br />
er alfa og omega.<br />
Derfor er det vigtigt at sikre et<br />
øget og differentieret udbud<br />
af boliger samt produktudvikle<br />
kommunen, så den fremstår attraktiv<br />
for potentielle tilflyttere.<br />
Det vil bl.a. sige at skabe kulturelle<br />
og fritidsorienterede faciliteter<br />
til en meningsfyldt fritid.<br />
Endelig er det vigtigt at sikre<br />
optimale vilkår bl.a. for vort erhvervsliv,<br />
vor industri og detailhandel<br />
og til stadighed søge at<br />
Hollands Gaard.<br />
medvirke til en positiv udvikling<br />
inden for vores uddannelsessektor.<br />
Disse delelementer udgør tilsammen<br />
Byrådets strategiplan<br />
for fortsat udvikling.<br />
Man kan konstatere, at afkastet<br />
af de senere års markante<br />
investeringer - investeringer<br />
som i øvrigt fortsættes og intensiveres<br />
i disse og nærmest<br />
følgende år - nu viser sig. Det<br />
afspejler sig bl.a. i befolkningstallet<br />
og i en byggeaktivitet på<br />
såvel bolig- som erhvervsområdet.<br />
Byrådet ønsker at befæste Nykøbing<br />
Falsters position som<br />
centerbyen på Lolland-Falster.<br />
Det forpligter og stiller krav til<br />
et fortsat bredt og tillidsfuldt<br />
samarbejde mellem Kommunen,<br />
erhvervs- og foreningslivet<br />
og borgerne.<br />
Nordbyskolen - en nyopført skole i<br />
Nordbyen.
Mål og visioner<br />
Byrådet ønsker, at Nykøbing<br />
Falster fortsat skal være et<br />
af de to største centre i Storstrøms<br />
Amt for uddannelsesmuligheder,<br />
kulturtilbud,<br />
detailhandel, turisme- og<br />
konferenceaktiviteter, attraktive<br />
boliger, rent miljø og høj<br />
livskvalitet.<br />
Byrådet ønsker, at byudviklingen<br />
fortsætter og vil fastholde<br />
en centerstruktur, der<br />
gør byen i stand til bl.a. at<br />
matche nutidige service- og<br />
detailhandelsbehov samt<br />
tidssvarende boliger.<br />
Tegnforklaring<br />
Lokalcenter<br />
Bydelscenter<br />
Bymidtens centerområde<br />
Aflastningscenter<br />
Bydele<br />
Nykøbing Falsters<br />
centerstruktur<br />
Regions- og egnscenter<br />
Landsbyer til detailhandel<br />
<br />
<br />
Centerstruktur<br />
I Regionplan <strong>2005</strong>-2017 er Nykøbing<br />
Falster Kommune sammen<br />
med Næstved, Vordingborg<br />
og Nakskov kommuner udpeget<br />
til et regionalt kraftcenter,<br />
der skal bidrage til at rumme<br />
mere overordnede funktioner<br />
af regional og landsdelsmæssig<br />
karakter.<br />
I forvejen er Nykøbing Falster<br />
by udpeget til egnscenter.<br />
Egnscentre skal fungere som<br />
centre på tre niveauer - være<br />
lokalcenter for nærliggende<br />
boliger og arbejdspladser, være<br />
kommunecenter for egen kommune<br />
og være egnscenter for<br />
omkringliggende kommuner. Et<br />
egnscenter skal fungere som<br />
Toreby<br />
Toreby<br />
Sundby<br />
Sundby<br />
<br />
Ydre Ydre Nørrebro<br />
Nørrebro<br />
Guldborgsundcentret<br />
Guldborgsundcentret<br />
<br />
Nordbyen<br />
Nordbyen<br />
Nordbyen<br />
Nordbyen<br />
Ydre Ydre Nørrebro<br />
Nørrebro<br />
Nørrebro<br />
Nørrebro<br />
Indre Indre Nørrebro<br />
Nørrebro<br />
<br />
Østerbro<br />
Østerbro<br />
overordnet center for offentlig<br />
og privat service, andre erhverv<br />
og kulturelle aktiviteter.<br />
Nykøbing Falster Kommune har<br />
to hovedcentre - den historiske<br />
Bymidte på Falster og aflastningscentretGuldborgsundcentret<br />
på Lolland. Nykøbing<br />
Falster by har en bydelsstruktur<br />
med otte bydele: Bymidten, Indre<br />
og Ydre Nørrebro, Indre og<br />
Ydre Østerbro, Nordbyen, Kringelborg<br />
og Sundby.<br />
Byen har - foruden de to hovedcentre<br />
- fem mindre bydelscentre<br />
- Østerbro, Lindholmcentret,<br />
Nordbyen, Ydre Nørrebro<br />
og Nørrebro - med primært<br />
daglig- og udvalgsvarebutikker<br />
Tingsted<br />
Tingsted<br />
Lindholmcentret<br />
Lindholmcentret<br />
<br />
Bymidten Bymidten<br />
Kringelborg<br />
Kringelborg<br />
Indre Indre Østerbro<br />
Østerbro<br />
Ydre Ydre Østerbro<br />
Østerbro<br />
Centerstruktur<br />
11
12<br />
Slotsbryggen med den nye kanal ud mod Guldborgsund, Scala Bio til venstre og kommende boliger til højre.<br />
til lokal forsyning. Bydelscentrene<br />
er placeret i bydelene Indre<br />
og Ydre Østerbro, Indre og<br />
Ydre Nørrebro og Nordbyen.<br />
Der er udpeget 6 mindre landsbyer,<br />
hvor der kan placeres detailhandel.<br />
Bymidten er Nykøbing Falster<br />
Kommunes handelsmæssige,<br />
kulturelle og turistmæssige<br />
hovedcenter, der har bevaret<br />
mange historiske træk helt tilbage<br />
fra middelalderen. Byens<br />
middelalderlige gadenet er i<br />
vidt omfang bevaret og repræsenterer<br />
- sammen med bygninger<br />
fra skiftende tider - store<br />
bygningskulturelle værdier.<br />
Slotsbryggen<br />
Et nyt kvarter i Bymidten er<br />
Slotsbryggen, der er i fuld gang<br />
med at blive etableret. Slotsbryggen<br />
bliver et attraktiv kvarter<br />
med et levende miljø og vil<br />
stå klar i 2006. Her kan man<br />
bo eksklusivt ved Nykøbing Falsters<br />
Kanalhavn. Slotsbryggen<br />
er et byggeprojekt i Nykøbing<br />
Falster med ca. 135-215 nye bo-<br />
liger ved vandet omgivet af caféer,<br />
restauranter, butikker og<br />
kultursteder. Det ligger direkte<br />
ud til det smukke farvand Guldborgsund<br />
mellem Lolland og<br />
Falster. Slotsbryggen består af<br />
en vandfront med promenader,<br />
strøg og udsigtspunkter bygget<br />
op om historiske miljøer, nye<br />
bygninger og grønne områder.<br />
Der bliver bygget en havnekaj<br />
for lystbåde, og byens nærliggende<br />
lystbådehavn bliver udbygget.<br />
Der kommer også en<br />
ny strandpark.<br />
Bydelene<br />
Bydelene i Kommunen fremstår<br />
meget forskelligt og rummer<br />
forskellige boligtyper - både<br />
små ældre énfamiliesarbejderboliger<br />
fra århundredskiftet,<br />
ældre etageejendomme, villakvarterer<br />
og parcelhuskvarterer<br />
fra 60-erne og 70-erne.<br />
Nørrebro er sammen med<br />
Østerbro domineret af boligområder<br />
med villakvarterer, store<br />
parcelhuskvarterer fra 60-erne<br />
og 70-erne, af etageboliger og<br />
mindre arbejderboliger opført<br />
til de større virksomheder. På<br />
Ydre Nørrebro er Amtsrådhuset<br />
samt Storstrømmens Sygehus<br />
Nykøbing F. beliggende,<br />
mens Nykøbing F. Hallen, CEUS<br />
og andre uddannelsesinstitutioner<br />
præger Indre Nørrebro.<br />
Indre Østerbro er præget af<br />
sukkerfabrikkens beliggenhed<br />
sydvest i området. I den sydlige<br />
del af Ydre Østerbro ligger<br />
nogle store erhvervsområder.<br />
Midt i bydelen ligger det lokale<br />
bydelscenter Lindholmcentret,<br />
der foruden at indeholde butikker<br />
også indeholder et ældrecenter<br />
med ældreboliger og to<br />
daginstitutioner.<br />
Bydelen - Kringelborg - er byens<br />
sydligste udbygningsområde<br />
afgrænset af skovområder og<br />
det åbne land. Foruden nyere<br />
boligområder har bydelen store<br />
rekreative områder og idrætsfaciliteter,uddannelsesinstitutioner<br />
og et erhvervsområde.<br />
Sundby består primært af parcelhuskvarterer<br />
og kvarteret<br />
Øster Toreby, hvor der bl.a. ligger<br />
et stort erhvervsområde.
Nordbyen er et nyt boligområde,<br />
der ligger i Nykøbing Falsters<br />
nordlige del, hvor der er<br />
mulighed for at bygge omkring<br />
330 nye boliger. I Nordbyen er<br />
der bygget en helt ny topmoderne<br />
skole, der blev åbnet i<br />
august 2004. Der er også bygget<br />
en splinterny daginstitution<br />
i Nordbyen. Området har en<br />
særdeles god beliggenhed mellem<br />
Bangsebro Skov og Bangsebro<br />
og Kraghave i syd og bebyggelsen<br />
omkring Kraghave Møllevej<br />
i nord. Hovedprincipperne<br />
i Nordbyen er en bæredygtig<br />
grøn udstykning med grønne<br />
kiler, omfattende beplantning,<br />
store friarealer, vandbassiner<br />
og frilægning af en rørlagt å, der<br />
kommer til at løbe gennem boligområdet.<br />
Der bliver endvidere<br />
mulighed for økologiske tiltag<br />
og alternative energiformer.<br />
Toreby og Tingsted er større<br />
landsbyer, der begge er udpeget<br />
som lokalcenterområde,<br />
dvs. at der skal være mulighed<br />
for vækst, som kan medvirke til<br />
at styrke de nuværende aktiviteter<br />
i byerne. I Toreby er der<br />
et helt nyt boligområde på vej<br />
– et blandet boligområde med<br />
tæt-lav bebyggelse, almindelige<br />
parcelhuse og store parceller<br />
i et naturskønt område ned<br />
mod Flintinge Å. Derudover har<br />
kommunen nogle mindre afgrænsede<br />
landsbyer.<br />
Strategi og indsats-<br />
områder<br />
De to hovedcentre - Bymidten<br />
og Guldborgsundcentret - i Nykøbing<br />
Falster skal fastholdes,<br />
og det skal fortsat sikres, at<br />
Bymidten forbliver kommunens<br />
handelsmæssige, kulturelle<br />
og turistmæssige hovedcenter.<br />
Det kan bl.a. sikres ved at<br />
styrke byens identitet gennem<br />
helhedsorienteret byfornyelse,<br />
ved at renovere facader og<br />
skilte i bymidten i overensstemmelse<br />
med byens historie og<br />
Guldborgsundcentret på Lollandssiden.<br />
bygningernes arkitektur, ved at<br />
tiltrække nye uddannelser og<br />
fastholde de gamle, og endelig<br />
ved at bygge nye attraktive<br />
boliger og at fortsætte den succesrige<br />
bosætningskampagne.<br />
For at styrke Bymidten som ét<br />
af de to største hovedcentre i<br />
Amtet og sikre dens historiske<br />
struktur og bevaringsværdige<br />
bygninger skal ”Lokalplan C22<br />
– for Facader og Skilte i Bymidten”<br />
følges. Formålet med lokalplanen<br />
er bl.a. at skabe en<br />
kønnere og grønnere bymidte<br />
og sikre, at ændringer og fornyelser<br />
af facader tilpasses bygningernes<br />
oprindelige arkitektur<br />
mv. Det er Byrådets intention<br />
at fortsætte den positive<br />
udvikling, der er skabt i samarbejde<br />
med Facaderådet. For til<br />
stadighed at kunne fastholde<br />
udviklingen i Bymidten skal der<br />
være mulighed for nybyggeri.<br />
Nybyggeri skal indpasses og<br />
udføres under hensyntagen til<br />
omkringliggende bebyggelse<br />
(huludfyldning).<br />
Guldborgsundcentret skal frem-<br />
stå som et arkitektonisk kvalitativt<br />
og grønt aflastningscenter<br />
med god tilgængelighed for<br />
alle trafikformer både inden for<br />
og uden for centrets område<br />
både for handlende til fods og<br />
på cykel.<br />
Generelt skal det tilstræbes<br />
at skabe kønnere og grønnere<br />
bydele ved bl.a. at sikre bevaringsværdige<br />
træer og sikre, at<br />
nye facader og ændringer og<br />
fornyelser af facader tilpasses<br />
bygningernes oprindelige arkitektur<br />
og områdets historie og<br />
ses i den helhed, som bydelen<br />
udgør. Byrådet fortsætter med<br />
at gennemføre helhedsorienteret<br />
byfornyelse, hvor der er<br />
behov, og sikrer dermed bydelene<br />
som attraktive og levende<br />
bolig- og handelsmiljøer i Nykøbing<br />
Falster.<br />
Byrådet har nedsat en styregruppe,<br />
der arbejder med en<br />
fremtidig bebyggelsesstruktur<br />
for et delområde i Bymidten –<br />
som ligger inden for Bymidtens<br />
1
14<br />
Skitse af helhedsplan for Gl. Stadion mv. udarbejdet af Holscher Arkitekter A/S.<br />
Centerområde. Det er området<br />
omkring Gl. Stadion og Cementen.<br />
En projektgruppe, der har været<br />
nedsat under Styregruppen,<br />
har udarbejdet et skitseforslag,<br />
der opererer med bebyggelse<br />
på en del af Gl. Stadion og på<br />
en del af Cementen, herunder<br />
fx hotelbyggeri, idet den herefter<br />
resterende del af Gl. Stadion<br />
omdannes til et grønt område<br />
med en række aktivitetsmuligheder.<br />
Holscher Arkitekter har i samarbejde<br />
med kommunen videreudviklet<br />
ideerne til en helhedsplan<br />
for udvikling af området,<br />
der vil danne grundlag for<br />
udarbejdelse af en lokalplan i<br />
2006.<br />
Kort fortalt<br />
Nykøbing Falster er<br />
hovedcentret<br />
Indhold<br />
Nykøbing Falster skal fortsat<br />
være et af de to største centre<br />
i Storstrøms Amt for uddannelsesmuligheder,<br />
kulturtilbud, detailhandel,<br />
turisme- og konferenceaktiviteter,<br />
attraktive boliger,<br />
rent miljø og høj livskvalitet.<br />
Byrådet vil fremme byudviklingen<br />
og vil fastholde en centerstruktur,<br />
der gør byen i stand til bl.a.<br />
at matche nutidige service- og<br />
detailhandelsbehov samt tidssvarende<br />
boliger.<br />
Strategi<br />
Byrådet fortsætter med at styrke<br />
byen som centrum for handel,<br />
kultur, uddannelser mv. gennem<br />
helhedsorienteret byfornyelse,<br />
uddannelsesplanlægning, boligbyggeri,<br />
bosætningsstrategi mv.<br />
Handling<br />
Byrådet fortsætter arbejdet med<br />
at sikre Nykøbing Falster som<br />
hovedcentret på Lolland-Falster.<br />
Handlingsplan - Centerstruktur 200 -200 200 -201<br />
Styrke Nykøbing Falster som hovedcenter<br />
- også i en ny storkommune ------------------- -------------------<br />
Styrke byens identitet og kvalitet<br />
gennem helhedsorienteret byfornyelse ------------------- -------------------<br />
Helhedsplan mv. for området<br />
omkring Gl. Stadion og Cementen udarbejdes ------------------- -------------------
Mål og visioner<br />
Borgerbetjening<br />
- i fortsat udvikling<br />
Byrådets mål er, at Kommunen<br />
skal være den nære myndighed<br />
i forhold til borgere<br />
og virksomheder og gennem<br />
dialog og samarbejde sikre<br />
en helhedsorienteret, kvalificeret,<br />
hurtig og effektiv betjening.<br />
Det er vigtigt, at borgerbetjeningen<br />
tager udgangspunkt i<br />
borgernes og virksomhedernes<br />
ønsker og behov, at borgere<br />
og virksomheder skal<br />
opleve en helhed i betjeningen<br />
og frit skal kunne vælge<br />
mellem ”ansigt-til-ansigt”,<br />
telefonisk, skriftlig eller elektronisk<br />
betjening, og endelig<br />
at borgere og virksomheder<br />
skal sikres elektronisk adgang<br />
til egne data.<br />
Hurtig og effektiv<br />
betjening<br />
Byrådet vedtog i december<br />
2002 en strategi for, hvordan<br />
borgere skal betjenes, “Servicestrategien“.<br />
Den skal revideres<br />
hvert fjerde år og kan<br />
fås i Satellitten eller læses på<br />
hjemmesiden.<br />
Betjening af borgere fungerer<br />
på flere forskellige måder. Foruden»ansigt-til-ansigt-betjening«<br />
er borgerbetjeningen udvidet<br />
med »selvbetjening« via<br />
internettet, »tast-selv-service«<br />
og andre elektroniske løsninger.<br />
Udviklingen af IT-værktøjer<br />
medvirker til effektive, lette og<br />
Borgerservicebutikken Satellitten.<br />
hurtige arbejdsgange for alle<br />
parter.<br />
Kommunens »ansigt« udadtil<br />
er først og fremmest servicebutikken<br />
”Satellitten”, der er<br />
oprettet på tværs af alle forvaltninger.<br />
Idéen er, at borgere<br />
nemt og hurtigt skal kunne få<br />
kontakt med Kommunen, og<br />
at alle spørgsmål bliver klaret<br />
af samme medarbejder. Hvis<br />
der er opgaver, Satellitten ikke<br />
umiddelbart kan løse, bliver<br />
borgeren sat i forbindelse med<br />
andre relevante medarbejdere i<br />
forvaltningerne.<br />
Alle kommunale forvaltninger<br />
yder i større eller mindre grad<br />
borgerbetjening.<br />
Borgerbetjeningen består generelt<br />
i, at borgere eller virksomheder<br />
skal have svar på<br />
konkrete spørgsmål, skal have<br />
behandlet ansøgninger om nybyggeri,<br />
udvidelser e.l. af bolig<br />
eller virksomhed. De skal vejledes,<br />
rådgives og informeres<br />
om rettigheder og pligter om<br />
fx daginstitutionspladser, sygedagpenge,<br />
forhold omkring<br />
tabt arbejdsfortjeneste, ejendomsskat,<br />
boligbyggeplaner,<br />
dagrenovation mv. Kommunen<br />
betjener også virksomheder,<br />
der fx skal etableres, hvad der<br />
ofte vil kræve lokalplanlægning<br />
og vejledning i placeringsmuligheder<br />
i kommunen.<br />
Borgere søges<br />
inddraget i projekter<br />
Kommunen betjener også borgere<br />
ved at inddrage dem i<br />
forskellige projekter - her kan<br />
”betjeningen” nok snarere kaldes<br />
gensidig betjening, da borgere<br />
bidrager til et frugtbart<br />
samarbejde, som Kommunen<br />
er meget glad for og stolt af. I<br />
de sidste 15 år har Kommunen<br />
med stor succes samarbejdet<br />
med borgerrepræsentanter, erhvervslivet,<br />
organisationer, foreninger<br />
o.l. om visse opgaver<br />
- helt fra projekternes spæde<br />
start. Det gælder især projekter<br />
inden for byfornyelse og byudvikling.<br />
1
1<br />
Der har i flere år været aktive<br />
borgergrupper, der har arbejdet<br />
med at gøre byen bedre.<br />
Det har bl.a. resulteret i nedsættelse<br />
af Facaderådet, Grønt<br />
kontaktudvalg og realisering af<br />
helhedsorienteret fornyelse i<br />
Hollands Gaard-området og bydelen<br />
Østerbro samt byudviklingsprojekter<br />
på Slotsbryggen,<br />
Gl. Stadion mv.<br />
Det er store projekter, som ikke<br />
ville have kunnet iværksættes<br />
uden aktiv borgermedvirken,<br />
og som har betydet, at der er<br />
skabt særlige kvaliteter i projekterne,<br />
der ellers ikke ville<br />
have været muligt.<br />
Kommunen er bl.a. af den<br />
grund indgået i flere landsdækkende<br />
publikationer, hvor samarbejdet<br />
- borgere og kommune<br />
imellem - er blevet rost og har<br />
været brugt som model for andre<br />
kommuner.<br />
Byrådet ønsker fremover mere<br />
og mere at forsøge at inddrage<br />
borgere så tidligt som muligt i<br />
projekterne.<br />
Byrådet ønsker endnu<br />
bedre borgerbetjening<br />
Kvaliteten og effektiviteten<br />
skal hele tiden forbedres ved at<br />
søge at opfylde borgernes krav<br />
og forventninger endnu bedre,<br />
uanset om borgere henvender<br />
sig elektronisk, telefonisk,<br />
skriftligt eller ved personligt<br />
fremmøde.<br />
Byrådet vil i de kommende år<br />
udarbejde en målrettet politik,<br />
der som følge af strukturreformen<br />
skal bidrage til, at Kommunen<br />
opfylder hovedindgangsforpligtigelsen<br />
til en bredere<br />
offentlig service for borgere og<br />
virksomheder.<br />
Kommunen arbejder fortsat på<br />
at forbedre sin hjemmeside, så<br />
borgere kan betjene sig selv<br />
elektronisk. I takt med udviklingen<br />
vil Byrådet løbende tilbyde<br />
nyudviklede elektroniske<br />
løsninger til både borgere og<br />
Borger-PC’er i Satellitten.<br />
virksomheder. Det skal være et<br />
tilbud til borgere, der uafhængigt<br />
af tid og sted ønsker at betjene<br />
sig selv. Senest forventes<br />
den digitale signatur at skabe<br />
et gennembrud i brugen af effektive<br />
selvbetjeningsløsninger.<br />
I de kommende år vil Byrådets<br />
IT-strategi derfor også blive<br />
revideret og tilpasset nutidige<br />
løsninger.<br />
Indsatsområder<br />
Overordnet strategi - kvalificeret,<br />
hurtig, effektiv, helheds- og<br />
serviceorienteret ekspedition<br />
og sagsbehandling.<br />
Satellitten: Indsatsområder<br />
og arbejdsplan<br />
• Udvikle serviceniveauet så<br />
borgere og virksomheders<br />
kontakt til Kommunen er hurtig<br />
og ukompliceret og foregår<br />
ét og samme sted.<br />
• Give borgerne en sammen-<br />
hængende og helhedsorienteret<br />
service ved, at så mange<br />
spørgsmål som muligt klares<br />
ved henvendelse èt og samme<br />
sted.<br />
• Med udgangspunkt i borgere<br />
og virksomheders situation<br />
og behov udvikle en sammenhængende<br />
og helhedsorienteret<br />
service på tværs af<br />
offentlige myndigheder.<br />
• Give borgere og virksomheder<br />
mulighed for frit at vælge<br />
imellem personlig, telefonisk<br />
og elektronisk betjening.<br />
Inkasso: Indsatsområder<br />
og arbejdsplan<br />
• Rådgive, hjælpe og vejlede, så<br />
borgerne ikke kommer i gæld<br />
til det offentlige.<br />
• Øge borgernes forståelse for,<br />
at gæld til det offentlige er<br />
lige så vigtig at betale som<br />
øvrige krav i samfundet.
Person- og ejendomsskat:<br />
Indsatsområder og arbejdsplan<br />
• Borgere og firmaer informeres<br />
om skatteforhold.<br />
Arbejdsmarkedscentret:<br />
Indsatsområder og arbejdsplan<br />
• Alle ledige kontanthjælpsmodtagere,sygedagpengemodtagere<br />
og modtagere af<br />
integrationsydelse aktiveres<br />
med henblik på ordinær ansættelse/fastholdelse<br />
i hidtidigt<br />
job.<br />
• Aktiverende forløb har til<br />
hensigt at kvalificere til ordinært<br />
job - afklare ressourcer<br />
og erhvervsevne - forberede<br />
til uddannelse/revalidering.<br />
• Personer med omfattende<br />
problemer udover ledighed<br />
Kort fortalt<br />
Borgerbetjening i fortsat udvikling<br />
Indhold<br />
Byrådet ønsker en helhedsorienteret, kvalificeret og<br />
effektiv borgerbetjening, og at borgere mv. skal inddrages<br />
i projekter så tidligt som muligt i et forløb, da<br />
det bidrager positivt til kommunens udvikling.<br />
Strategi<br />
Den kommunale service skal have udgangspunkt i<br />
borgeres og virksomheders behov og være tilgængelig,<br />
når og hvor det måtte ønskes.<br />
motiveres og vejledes til at<br />
klare basale livsforhold - om<br />
muligt i kombination med aktivering.<br />
Relevante samarbejdspartnere<br />
inddrages, fx læger, psykologer,<br />
misbrugskonsulenter, amtsinstitutioner<br />
og frivillige.<br />
De øvrige serviceydelser vedrørende<br />
den borgerrettede administrative<br />
service fremgår af<br />
Kommunens hjemmeside.<br />
Vi er med i e-boks, den sikre<br />
postkasse på nettet<br />
Elektronisk selvbetjening<br />
www.nyk-f-kom.dk<br />
www.netborger.dk<br />
www.toldskat.dk<br />
www.e-boks.dk<br />
Satellitten<br />
Dronningensgade 28, st.<br />
4800 Nykøbing F.<br />
satellitten@nyk-f-kom.dk<br />
Tlf. 5484 6040<br />
Det er hensigten at imødekomme kravene til fremtidens<br />
borgerbetjening ved at udvikle en stadig bedre<br />
og helhedsorienteret løsning.<br />
Samarbejde mellem borgere og Kommunen skal prioriteres<br />
højt.<br />
Handling<br />
Borgerbetjeningen skal udvikles hele tiden og tilpasses<br />
borgeres og virksomheders behov.<br />
Borgere skal inddrages tidligt i et projektforløb.<br />
Handlingsplan - Borgerbetjening 200 -200 200 -201<br />
Løbende udvikling af opgavesammensætningen<br />
for at sikre en helhedsorienteret borgerservice til<br />
borgere og virksomheder ------------------- -------------------<br />
Løbende udvikling af Kommunens hjemmeside<br />
og tilbud af selvbetjeningsløsninger ------------------- -------------------<br />
Markedsføring af selvbetjeningsløsninger for<br />
borgere og virksomheder ------------------- -------------------<br />
I fællesskab med sammenlægningskommunerne:<br />
Udvikle målrettet politik for borgerbetjening som<br />
følge af strukturreformen ------------------- -------------------<br />
Løbende udvikle de nødvendige med -<br />
arbejderkompetencer for at sikre service og<br />
kvalitet i borgerbetjeningen ------------------- -------------------<br />
1
1<br />
Bosætningskampagnen<br />
Mål og visioner<br />
Byrådet ønsker, at kommunen<br />
skal være en attraktiv<br />
bosætningskommune med et<br />
bredt udbud af boligtyper og<br />
et alsidigt og tiltrækkende bymiljø.<br />
Byens image skal ændres til<br />
at være en by, der kan betegnes<br />
som en attraktivt beliggende<br />
kultur- og uddannelsesby.<br />
Byen skal også være<br />
en attraktiv ”pendlerby”, der<br />
har ry for at have god service<br />
for pendlere.<br />
Det skal gøres mere attraktivt<br />
at bosætte sig i landdistrikterne<br />
både socialt, beskæftigelses-<br />
og miljømæssigt.<br />
Befolkningsudviklingen<br />
Nykøbing Falster Kommune<br />
har siden 1980 haft en befolkningstilvækst<br />
ligesom Næstved,<br />
Vordingborg og Sydfalster<br />
i modsætning til andre udvalgte<br />
kommuner i regionen, der har<br />
haft en negativ befolkningsudvikling.<br />
Som helhed har Storstrøms<br />
Amt haft en lille vækst<br />
i befolkningstallet (se skema<br />
næste side).<br />
I Nykøbing Falster Kommune<br />
er befolkningstallet steget fra<br />
25.431 i 1980 til 25.559 i 2004,<br />
hvilket er en stigning på 128 personer<br />
eller 0,5 %. I Storstrøms<br />
Amt som helhed er befolkningstallet<br />
steget fra 260.081 i 1980<br />
til 261.884 i 2004, hvilket er en<br />
stigning på 1.803 personer eller<br />
0,7 %.<br />
Ifølge Danmarks Statistiks<br />
prognose for Storstrøms Amt<br />
forventes befolkningstallet at<br />
falde fra 261.884 i år 2004 til<br />
260.447 i år 2015, hvilket er et<br />
fald på 1.437 personer eller 0,5<br />
%.<br />
Bosætningskampagne<br />
- strategi og indsatsområder<br />
Byrådet vedtog i december<br />
2002 en bosætningsstrategi,<br />
der skal få flere til at flytte til<br />
byen. Bosætningsstrategien er<br />
grundlaget for en stor bosætningskampagne<br />
til 1,6 mio. kr.<br />
Kommunikationsbureauet Advice<br />
A/S har i tæt samarbejde<br />
med Nykøbing Falster Kommune<br />
stået for konceptudvikling,<br />
<br />
planlægning og praktisk gennemførelse<br />
af kampagnen.<br />
<br />
<br />
Hovedindsatsområdet for bosætningsstrategien<br />
er først og<br />
fremmest at få markedsført og<br />
synliggjort de muligheder, der<br />
allerede eksisterer i kommunen.<br />
Sideløbende hermed har<br />
der fundet aktiviteter sted, der<br />
bidrager til at gøre kommunen<br />
mere attraktiv som bosætningskommune.<br />
Kommunens eksisterende muligheder<br />
og nye projekter er fx<br />
udbygningen af Kulturcenter<br />
Fuglsang med det nye Storstrøms<br />
Kunstmuseum, markante<br />
byfornyelsesinitiativer og<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Nykøbing Falster
Kommune 1980 (indbyggere) 2004 (indbyggere) % (ændring)<br />
Maribo 11904 11028 -7,4<br />
Nakskov 17079 15041 -11,9<br />
Nykøbing Falster 25431 25559 0,5<br />
Nysted 6089 5462 -10,3<br />
Næstved 45237 47902 5,9<br />
Nørre Alslev 10102 9542 -5,5<br />
Sakskøbing 9461 9382 -0,8<br />
Stubbekøbing 7167 6806 -5,0<br />
Sydfalster 6761 7020 3,8<br />
Vordingborg 19561 20635 5,4<br />
Storstrøms Amt 260081 261884 0,7<br />
den styrkede indsats på kultur-<br />
og fritidsområdet.<br />
For at tiltrække flere borgere<br />
til byen skulle bosætningskampagnen<br />
”Vi er, som man skulle<br />
tro … og lidt til” skabe positiv<br />
omtale og opmærksomhed om<br />
byen.<br />
Når en familie i Storkøbenhavn<br />
går med tanker om at flytte ud<br />
af storbyen, skal Nykøbing Falster<br />
være en reel mulighed på<br />
linje med andre danske byer.<br />
Kampagnen løb af stablen i<br />
<strong>2005</strong> og bestod af en række aktiviteter,<br />
bl.a. en helt ny hjemmeside<br />
www.mulighedernesby.<br />
dk - hængeskilte i tog i hovedstadsområdet,<br />
billeder på store<br />
skærme i den københavnske<br />
metro, annoncer, events, direct-mailkampagne,<br />
postkort,<br />
elektronisk nyhedsbreve, lokale<br />
konkurrencer og meget mere.<br />
Nykøbingenserne blev inddraget<br />
som ambassadører for<br />
byen. Det er dem, der er med<br />
til at skabe det liv og de muligheder,<br />
der er i Nykøbing Falster.<br />
De kender byen og kan fortælle<br />
om dens kvaliteter og fordele.<br />
Alle fotos på mulighedernesby.<br />
dk, hængeskiltene mv. er af<br />
personer fra Nykøbing Falster.<br />
Endvidere har Kommunen sat<br />
en række aktiviteter i gang sammen<br />
med kommunesamarbejdet<br />
og Vestsjælland-Storstrømerhvervssamarbejdet<br />
for at<br />
markedsføre byen og forbedre<br />
byens og regionens image.<br />
Der arbejdes også på at koordinere<br />
salget og markedsføringen<br />
Kort fortalt<br />
Bosætning og<br />
boligudbygning<br />
Indhold<br />
Byrådet ønsker, at Nykøbing Falster<br />
skal være en endnu mere attraktiv<br />
bosætningskommune ved<br />
bl.a. gennem attraktive arealudlæg<br />
til boligformål og gennem<br />
markedsføring at tilvejebringe<br />
forudsætninger for en stabil befolkningsudvikling<br />
med en bred<br />
aldersfordeling.<br />
Strategi<br />
Markedsføring og udlæg af arealer<br />
til forskellige typer boliger i<br />
Antal indbyggere og<br />
stigningen i befolkningstallet<br />
i Nykøbing<br />
Falster Kommune sammenlignet<br />
med<br />
udvalgte kommuner<br />
og Storstrøms Amt i<br />
perioden 1980-2004<br />
(stigning er markeret<br />
med fed).<br />
af grunde i nye boligområder.<br />
Det vedrører fx de nye boligbebyggelser<br />
i Nordbyen og Slotsbryggen.<br />
attraktive naturområder skal<br />
være et led i at kunne tiltrække<br />
nye borgere. Kommunen vil<br />
tilstræbe en bred befolkningssammensætning,<br />
der svarer til<br />
landsgennemsnittet (mht. uddannelse,<br />
alder, skattegrundlag<br />
mv.).<br />
Handling<br />
Byrådet vil øge boligbyggeriet<br />
og markedsføre og synliggøre<br />
kommunens kvaliteter som en<br />
attraktiv bosætningskommune.<br />
Handlingsplan - Bosætningsstrategi 200 -200 200 -201<br />
Iværksættelse af bosætningskampagne ------------------- -------------------<br />
Aktiv deltagelse i regionale fora for bosætning ------------------- -------------------<br />
1
20<br />
Mål og visioner<br />
Byrådet ønsker at udlægge<br />
arealer til nye boligområder<br />
svarende til størrelsen af det<br />
forventede boligbehov og at<br />
tilbyde attraktive boligområder<br />
med flere typer af boliger<br />
til alle aldersgrupper, således<br />
at aldersgrupper og forskellige<br />
sociale grupper blandes.<br />
Det tilstræbes at kunne tilbyde<br />
et bredt udbud af boligtyper<br />
i nogle attraktive grønne<br />
boligområder både i byen og<br />
i landsbyerne.<br />
Byrådet tilstræber også, at<br />
bæredygtige løsninger bliver<br />
en naturlig del af nye boligområder,<br />
og at de indarbejdes<br />
i al form for byggeri.<br />
Byrådet vil fremover arbejde<br />
på, at de vandnære områder<br />
ved Guldborgsund anvendes<br />
aktivt i forbindelse med<br />
fremtidige boligbebyggelser,<br />
så beboere i områderne - og<br />
byens borgere generelt - får<br />
flere muligheder for at dyrke<br />
fritidsaktiviteter til vands.<br />
Integrationen af boliger, arbejdspladser,<br />
institutioner og<br />
rekreative områder skal øges<br />
for at opnå den bedst mulige<br />
udnyttelse af ressourcerne<br />
og for at synliggøre sammenhængene.<br />
Boligudbygning<br />
Status<br />
Nedenfor er vist hidtidigt fuldført<br />
boligbyggeri for Nykøbing<br />
Falster Kommune, de øvrige<br />
kommuner i amtet og Storstrøms<br />
Amt. Endvidere ses byggeriet<br />
i Nykøbing Falster Kommune<br />
i % af amtets byggeri.<br />
Der er udlagt tre arealer til<br />
fremtidig byformål - disse arealer<br />
er beliggende vest for Sundby,<br />
vest for Tingsted og syd for<br />
Øster Toreby.<br />
Strategi<br />
I januar <strong>2005</strong> kårede boligmagasinet<br />
Bo Bedre og ejendomsmæglerfirmaerne<br />
Home og Ny-<br />
Kirsebærparken ved Pandebjerg-udstykningen.<br />
Antal boliger i gennemsnit 1 -2002<br />
Hidtidigt boligbyggeri i Nykøbing Falster Kommune og den øvrige region.<br />
bolig Nykøbing Falster til det<br />
område i Danmark, hvor det<br />
bedst kan betale sig at investere<br />
i fast ejendom.<br />
Her er der nemlig størst sandsynlighed<br />
for, at huspriserne vil<br />
stige. Samtidig er det langt billigere<br />
at købe bolig i Nykøbing<br />
Falster sammenlignet med fx<br />
København. Denne fordel markedsføres<br />
bl.a. gennem bosætningskampagnen<br />
for at få flere<br />
tilflyttere.<br />
Strategien i bosætningskampagnen,<br />
der vedrører fx salget<br />
af boliger, er bl.a.:<br />
Sidste 1 år Sidste år Sidste år<br />
Nykøbing Falster 99 69 81<br />
Øvrige region 667 552 559<br />
Hele regionen<br />
Byggeriet i % i forhold<br />
767 620 639<br />
til hele regionens byggeri 13,0 11,1 12,6
Tegnforklaring<br />
Boligudbygning<br />
Fremtidige arealer til byformål<br />
• ”Overvej at flytte til Nykøbing<br />
Falster, fordi her er plads til,<br />
at både børn og voksne kan<br />
udfolde sig”.<br />
• ”Plads” går fx på mental<br />
plads, økonomisk plads, fysisk<br />
plads. ”Udfolde sig” går<br />
på byens mange tilbud og<br />
muligheder, mens ”børn og<br />
Toreby<br />
Toreby<br />
Bryghusgrunden<br />
Bryghusgrunden<br />
Slotsbryggen<br />
Slotsbryggen<br />
Vibehaven<br />
Vibehaven<br />
Stubberup<br />
Stubberup<br />
Skolegade<br />
Skolegade<br />
Færgegården<br />
Færgegården<br />
Frisegade<br />
Havnepladsen<br />
Frisegade<br />
Havnepladsen<br />
Frisegade<br />
Frisegade<br />
Havnepladsen<br />
voksne” går på, at det er for<br />
hele familien.<br />
• Det er et budskab med flere<br />
fortolkningsmuligheder. Det<br />
er en fordel, fordi det på mange<br />
måder kan matche flere<br />
menneskers livsforståelse.<br />
Nordbyen<br />
Nordbyen<br />
Vestensborg<br />
Vestensborg<br />
Gl. Gl. stadion<br />
stadion<br />
Sdr. Sdr. Vedby Vedby Skovhuse<br />
Skovhuse<br />
Boligudbygning<br />
Der bygges mange steder i kommunen<br />
- både traditionelt parcelhusbyggeri<br />
og nyere boligformer,<br />
fx træhuse.<br />
21
22<br />
Nye træhuse<br />
på Pandebjergvej.<br />
Handlingsplan og indsatsområder<br />
Boligudbygningsplan 200 -200 200 -201<br />
Fremtidige arealer til byformål: Et areal vest for Sundby, -------------------<br />
et areal vest for Tingsted samt et areal syd for Øster Toreby<br />
Nordbyen: Et boligområde med ca. 330 parceller er udlagt ------------------- ------------------med<br />
servicefaciliteter, bl.a. en tosporet skole, Nordbyskolen<br />
og en ny daginstitution, mulighed for et bydelscenter med<br />
butikker til den daglige forsyning mv.<br />
Slotsbryggen: Slotsbryggen er betegnelsen for en ------------------- ------------------kanalhavn<br />
i Nykøbing Falster. Tingsted Å frilægges og<br />
udgraves til en kanal, hvor der etableres en havnekaj for<br />
lystbåde, caféer, butikker og 135-215 boliger. De første 45<br />
boliger vil stå klar i maj 2006 ------------------- -------------------<br />
Byområdet i Stubberup: 40-45 private andelsboliger ------------------- ------------------opføres<br />
i perioden 2004-2007 i et område, der ligger<br />
umiddelbart mellem Kalvevænget og skovområdet Øverup<br />
Kalvevænge i Stubberup<br />
Færgegården: Ca. 12 boliger i tæt/lav byggeri, som er klar -------------------<br />
<strong>2005</strong>-2006<br />
Byområde i Sdr. Vedby Skovhuse: Planlægningen af ca. 33 ------------------tæt-lav<br />
boliger er i gang<br />
Vestensborgs Allé: -------------------<br />
• 28 ungdomsboliger er indflytningsklare i <strong>2005</strong><br />
• 5-etagers bygning med ca. 60 andelsboliger i 4 bolig-<br />
blokke forventes bebygget fra <strong>2005</strong><br />
Bryghusgrunden: 44 etageboliger kan bygges fra <strong>2005</strong> ------------------- -------------------<br />
Vibehaven, Sundby: Mulighed for ca. 25 parcelhuse - -------------------<br />
forventes bebygget i <strong>2005</strong>-2006<br />
Toreby: Mulighed for større og mindre parceller samt for ------------------- ------------------tæt/lav<br />
boligbebyggelse - i alt ca. 85 boliger - kan bebygges<br />
fra 2006<br />
Frisegade: Der opføres 10 etageboliger fra <strong>2005</strong> -------------------<br />
Havnepladsen: 12 etageboliger påbegyndes <strong>2005</strong> -------------------<br />
Skolegade: Ca. 15 ejerlejligheder opføres fra 2006 --------- -------------------<br />
Gl. Stadion og Cementen: Helhedsplan er udarbejdet ------------------- ------------------hvori<br />
der indgår et antal boliger
Bykvalitet og byfornyelse<br />
Mål og visoner<br />
Byrådet ønsker at skabe<br />
gode kvaliteter i byen og på<br />
landet. Det skal ske ved en<br />
målrettet indsats inden for<br />
byfornyelseslovens muligheder<br />
og gennem en helhedsorienteret<br />
indsats i samarbejde<br />
med kommunens borgere,<br />
erhvervsliv, foreninger og organisationer.<br />
Det er målet gennem planlægning<br />
og støttemuligheder<br />
at sikre bevaringsværdige<br />
bygninger og bymiljøer ved<br />
bl.a. at skabe smukke og velfungerende<br />
torve, gågader<br />
og sammenhænge i byen.<br />
Desuden er det målet at<br />
skabe bæredygtige boligkvarterer<br />
med sunde boliger<br />
med grønne og attraktive opholdsarealer.<br />
Endvidere er det målet i samarbejde<br />
med erhvervslivet,<br />
institutioner, foreninger, organisationer,<br />
aktive borgere<br />
m.fl. at udvikle en byens<br />
akse. Det er et projekt, der<br />
skal være med til strukturere<br />
byens mange kvaliteter og<br />
tilbud til gavn for borgere og<br />
turister.<br />
Nykøbing Falsters image<br />
styrkes<br />
Kommunens image skal styrkes<br />
ved at<br />
• skabe bymæssige kvaliteter,<br />
der er repræsenteret ved god<br />
byarkitektur, bydesign, gode<br />
byrum med rigdom af oplevelser<br />
og sammenhænge i viften<br />
af byfunktioner til glæde for<br />
alle, bl.a. gennem projektet<br />
”byens akse”.<br />
• skabe en alsidig, dynamisk,<br />
tiltrækkende og levende kommune<br />
med tidssvarende boliger<br />
og hertil egnede friarealer<br />
både i by og på land.<br />
• byen fortsat udvikles med et<br />
dynamisk og levende bycenter<br />
i sammenhæng med tilstødende<br />
bykvarterer og med<br />
respekt for byens historiske<br />
struktur og bevaringsværdige<br />
bygninger og miljøer.<br />
• ældre, nedslidte byområder<br />
byudvikles og indpasses i en<br />
helhed med tilstødende bykvarterer<br />
ved områdefornyelse.<br />
Ved årsskiftet 2004 blev byfornyelsesloven<br />
fra 1998 erstattet<br />
af en ny byfornyelseslov, der<br />
fortsat giver Byrådet mulighed<br />
for at gennemføre helhedsorienteret<br />
byfornyelse, der med<br />
den nye lov har fået betegnelsen<br />
områdefornyelse.<br />
Borgere - med til at<br />
skabe bedre kvalitet<br />
Konceptet til udvikling og gennemførelse<br />
af projekter i et tæt<br />
samarbejde med erhvervslivet,<br />
foreninger, organisationer,<br />
borgere m.fl. er udviklet med<br />
forsøgsprojektet ”Helhedsorienteret<br />
byfornyelse” fra 1991.<br />
Dette koncept er anvendt i flere<br />
udviklingsprojekter, fx i projekterne<br />
Slotsbryggen, Nordbyen<br />
og Gl. Stadion.<br />
Borgergrupper, Facaderåd og<br />
Grønt Kontaktudvalg har i samarbejde<br />
med Kommunen på<br />
trods af begrænsede midler til<br />
helhedsorienteret byfornyelse<br />
formået at fortsætte den positive<br />
udvikling i flere af byens<br />
kvarterer, og der er – bl.a. pga.<br />
samarbejdet – opnået fine resultater.<br />
I 2003 blev der i Facaderådets<br />
regi udgivet en publikation, der<br />
viser, at der er taget mange initiativer<br />
til smukke og kvalitative<br />
forbedringer i Bymidten, hvilket<br />
oftest gennemføres uden offentlige<br />
midler.<br />
I Frisegade er en meget nedslidt<br />
og forfalden ejendom blevet<br />
revet ned, og der opføres<br />
10 almene boliger på byggetomten,<br />
hvorved en byfornyelseskarre<br />
påbegyndt i 1993 kan<br />
færdiggøres.<br />
Hollands Gaard-området<br />
Der er gennem den helhedsorienterede<br />
byfornyelse sket omfattende<br />
forbedringer i og omkring<br />
Hollands Gaard. Desuden<br />
er gårdarealer og ejendomme,<br />
der støder op til Hollands<br />
Gaard samtidigt blevet renoveret.<br />
Opfølgende bygningsfornyelsesprojekter<br />
vil fortsætte ind i<br />
den nye planperiode.<br />
Byen har gennem den offentlige<br />
byfornyelse og de efterfølgende<br />
private investeringer<br />
fået et forstærket centrum til<br />
gavn for både erhvervslivet,<br />
Lille Kirkestræde i den indre by.<br />
2
24<br />
beboere, gæster og kommunens<br />
borgere m.fl.<br />
Byrådet har støttet kulturlivet<br />
i Hollands Gaard ved bl.a. at<br />
sikre ”Kafferisteriet” til kulturelle<br />
formål. Her indrettes der<br />
på privat initiativ et kunstmu-<br />
seum. Kulturlivet omkring Hol-<br />
GULDBORGVEJ<br />
GULDBORGVEJ<br />
GULDBORGVEJ<br />
GULDBORGVEJ<br />
GULDBORGVEJ<br />
GULDBORGVEJ<br />
GULDBORGVEJ<br />
GULDBORGVEJ<br />
GULDBORGVEJ<br />
lands Gaard understøttes og<br />
videreføres endvidere gennem<br />
kulturnetværket ”Artitide”.<br />
Der arbejdes fortsat på - i samarbejde<br />
med Selskabet til Nykøbing<br />
F.’s Forskønnelse - at<br />
opsætte kunstværker langs<br />
kulturstrøget i Hollands Gaard.<br />
Desuden skal der ske en formidling<br />
af de byøkologiske tiltag.<br />
LINDE LINDE LINDE LINDE ALLE ALLE ALLE ALLE ALLE<br />
I 2004 er der i samarbejde med<br />
Menighedsrådet anlagt et nyt<br />
smukt byrum ved Klosterkirken,<br />
”Kirkepladsen”, og samtidig er<br />
der foretaget en renovering<br />
af gadestrækningen Raadhusstræde<br />
og Lilletorv.<br />
Bygningsforbedrings-<br />
udvalg<br />
Med nedsættelse af Bygningsforbedringsudvalget<br />
i 1999 blev<br />
der sat fokus på bygningskulturen<br />
og bevaringsværdige<br />
bygninger. Gennem Bygningsforbedringsudvalget<br />
er interessen<br />
for bevaring styrket, og de<br />
istandsættelser og renoveringer,<br />
der er gennemført, har fået<br />
en afsmittende virkning. Dette<br />
arbejde støttes også igennem<br />
Nykøbing Falster Bevarings-<br />
KYSTVEJEN<br />
KYSTVEJEN<br />
KYSTVEJEN<br />
KYSTVEJEN<br />
KYSTVEJEN<br />
KYSTVEJEN<br />
KYSTVEJEN<br />
KYSTVEJEN<br />
KYSTVEJEN<br />
HAVNEPLADSEN<br />
HAVNEPLADSEN<br />
HAVNEPLADSEN<br />
HAVNEPLADSEN<br />
HAVNEPLADSEN<br />
HAVNEPLADSEN<br />
HAVNEPLADSEN<br />
HAVNEPLADSEN<br />
HAVNEPLADSEN<br />
BROVEJEN<br />
BROVEJEN<br />
BROVEJEN<br />
BROVEJEN<br />
BROVEJEN<br />
BROVEJEN<br />
BROVEJEN<br />
BROVEJEN<br />
BROVEJEN<br />
ENGBOULEVARDEN<br />
ENGBOULEVARDEN<br />
ENGBOULEVARDEN<br />
ENGBOULEVARDEN<br />
ENGBOULEVARDEN<br />
ENGBOULEVARDEN<br />
ENGBOULEVARDEN<br />
ENGBOULEVARDEN<br />
ENGBOULEVARDEN<br />
PRINSHOLMVEJ<br />
PRINSHOLMVEJ<br />
PRINSHOLMVEJ<br />
PRINSHOLMVEJ<br />
PRINSHOLMVEJ<br />
PRINSHOLMVEJ<br />
PRINSHOLMVEJ<br />
PRINSHOLMVEJ<br />
PRINSHOLMVEJ<br />
fond, der er en fond oprettet i<br />
et samarbejde mellem Kulturmindeforeningen<br />
og Kommunen.<br />
Byfornyelse på Østerbro<br />
I samarbejde med borgere på<br />
Østerbro gennemføres et projekt<br />
”Helhedsorienteret byfornyelse<br />
som redskab for<br />
partnerskab og bypolitik – en<br />
velfærdsmodel på Østerbro”.<br />
SKOVALLEEN<br />
SKOVALLEEN<br />
SKOVALLEEN<br />
SKOVALLEEN<br />
SKOVALLEEN<br />
SKOVALLEEN<br />
SKOVALLEEN<br />
SKOVALLEEN<br />
SKOVALLEEN<br />
GEDSERVEJ<br />
GEDSERVEJ<br />
GEDSERVEJ<br />
GEDSERVEJ<br />
GEDSERVEJ<br />
GEDSERVEJ<br />
GEDSERVEJ<br />
GEDSERVEJ<br />
GEDSERVEJ<br />
VESTERSKOVVEJ<br />
VESTERSKOVVEJ<br />
VESTERSKOVVEJ<br />
VESTERSKOVVEJ<br />
VESTERSKOVVEJ<br />
VESTERSKOVVEJ<br />
VESTERSKOVVEJ<br />
VESTERSKOVVEJ<br />
VESTERSKOVVEJ<br />
Helhedsorienterede byfornyelsesprojekter: Hollands Gaard (lille cirkel) og<br />
Østerbro-projektet (stor cirkel)<br />
Projektet bliver gennemført i<br />
perioden 2002-2007. Det er et<br />
forsøgsprojekt, der gennemføres<br />
i samarbejde med Erhvervs-<br />
og Boligstyrelsen (nu Socialministeriets<br />
Byfornyelseskontor)<br />
samt Esbjerg og Aarhus kommuner.<br />
De projekter, der indgår i programmet,<br />
omfatter forskønnelsen<br />
af gangtunnelen (Søgangen)<br />
og etableringen af torvet<br />
ved Søvej (Søtorvet), der er<br />
udført i 2004. Desuden indgår<br />
der i byfornyelsesprogrammet<br />
projekter til forskønnelse af<br />
parker og gader, etablering af<br />
”vicevært i kvarteret” og et ungeprojekt<br />
for de 12-16 årige på<br />
Kulturfabrikken samt bygningsbevaring,<br />
der sikres gennem<br />
Lokalplan F43 (2004), og som<br />
endvidere følges op af arkitekt-<br />
Kirkepladsen blev renoveret i<br />
<strong>2005</strong>.
ådgivning og udgivelse af en<br />
vejledning.<br />
Projektet til Helhedsorienteret<br />
byfornyelse på Østerbro tager<br />
afsæt i bydelens historie, der<br />
har resulteret i hæftet ”Uden<br />
for Voldene” udgivet i 2002 i<br />
samarbejde med Kulturmindeforeningen.<br />
Sideløbende hermed<br />
opsamles i samarbejde<br />
med Museet Falsters Minder<br />
og byens borgere fortællinger<br />
gennem byvandringer.<br />
Det helhedsorienterede byfornyelsesprojekt<br />
gennemføres<br />
med særlig vægt på borgersamarbejde,<br />
og Kommunen afprøver<br />
i dette projekt nye metoder<br />
til demokrati i byfornyelsen.<br />
Projektet indgår i en rapport fra<br />
2003, udgivet af Erhvervs- og<br />
Boligstyrelsen, ”Demokratisk<br />
ledelse i den helhedsorienterede<br />
byfornyelse”.<br />
Byens akse – en idé<br />
under udvikling<br />
Byens akse skal være et forløb<br />
fra Slotsbryggen til Kringelborg,<br />
der forbinder, opsamler og viser<br />
vej til mange af de særligt<br />
interessante og vigtigste byfunktioner,<br />
herunder permanente<br />
og løbende attraktioner i<br />
Nykøbing Falster. Det kan være<br />
teater, museer, events mv. Det<br />
kan også være naturtilbud i en<br />
unik natur, offentlige institutioner,<br />
som skoler og idrætsanlæg,<br />
og/eller bevaringsværdige<br />
og historiske bygninger og miljøer.<br />
Herudover kan det være<br />
erhvervslivet, der annoncerer<br />
events. Byaksen gør brug af det<br />
eksisterende gade- og stinet.<br />
Markering kan ske i form af informationssøjler,<br />
skiltning, belysning<br />
eller belægning. Man<br />
skal kunne blive informeret om,<br />
hvad der findes af tilbud i byen<br />
permanent og ”i øjeblikket”, og<br />
hvordan man skal finde frem til<br />
dem. Der er tale om en slags<br />
byguide i stor målestok.<br />
Byens akse, der går gennem<br />
midten af de bymæssige om-<br />
råder, er tænkt til gående og<br />
cyklende og vil supplere ”den<br />
grønne kulturslange”, der går<br />
igennem den grønne kile fra<br />
Slotsbryggen til idrætsområdet<br />
ved Kringelborg – i et forløb<br />
langs Tingsted Å.<br />
Fremtidig strategi<br />
• Videreudvikle en bypolitik<br />
– herunder en bystrategi -<br />
og derved sikre helheder og<br />
sammenhænge for dermed at<br />
styrke Nykøbing Falster som<br />
bycenter.<br />
• Understøtte alsidige og tiltrækkende<br />
bosætnings- og<br />
bymiljøer gennem brugen af<br />
byfornyelsesinstrumenterne.<br />
• Indarbejde byøkologiske tiltag<br />
som naturlige, bæredygtige<br />
løsninger i byfornyelsesprojekter<br />
samt sikre, at naturen<br />
indgår som et synligt element<br />
i byen.<br />
• De eksisterende torve og gågader<br />
skal fastholdes og søges<br />
friholdt for tung trafik,<br />
så bymidten er et rart sted at<br />
færdes og opholde sig i, og<br />
Byens akse (den røde linie) og den grønne kulturslange<br />
(den grønne linie).<br />
samtidig skal der skabes en<br />
dynamisk balance mellem adgangen<br />
til byen og kravet om<br />
fredeliggørelse af byens torve<br />
og strøggader.<br />
• Understøtte den voksende interesse<br />
for bevaring af huse<br />
og miljøer i Nykøbing Falster<br />
by, i landsbyer og i det åbne<br />
land samt fremme denne<br />
udvikling gennem byfornyelseslovens<br />
muligheder for tilskud.<br />
• Forbedre byens profil ved at<br />
gøre opmærksom på en struktur<br />
i byen, som gør byens tilbud<br />
lettilgængelige for borgere<br />
og turister – ved udvikling<br />
af projektet ”byens akse”.<br />
• Udvikle byforbedringsprojekter<br />
i videst muligt omfang i<br />
samarbejde med byens aktører<br />
– herunder borgere, erhvervslivet,<br />
foreninger, organisationer,<br />
institutioner mv.<br />
Indsatsområder<br />
• Gennemføre områdebyfornyelse<br />
og dermed vende en udvikling<br />
i et område fra bolig-<br />
2
2<br />
Bjørnebrønden på Torvet.<br />
Kort fortalt<br />
Bykvalitet og byfornyelse<br />
Indhold<br />
Ældre og nedslidte byområder<br />
skal styrkes gennem byfornyelsen<br />
og områdefornyelsen.<br />
Antallet af utidssvarende boliger<br />
skal nedbringes, og der skal fortsat<br />
sættes fokus på fredede og bevaringsværdige<br />
bygninger og bymiljøer.<br />
Byens sammenhænge, attraktioner<br />
og kreative byfunktioner<br />
skal understøttes og synliggøres<br />
gennem projektet ”byens akse”.<br />
Strategi<br />
Byrådet vil i samarbejde med kom-<br />
mæssigt forfald til et område<br />
med gode boliger, kvalitative<br />
udendørs opholdsarealer og<br />
oplevelsesrige byrum og bysammenhænge.<br />
• Gennemføre byfornyelse af<br />
nedslidte boligområder med<br />
vægt på byområder omfattet<br />
af helhedsorienteret byfornyelse,<br />
områdefornyelse og<br />
bevaringsbestemmelser, jf.<br />
lokalplan.<br />
• Gennemføre projektet til ”byens<br />
akse” i samarbejde med<br />
erhvervslivet, uddannelses-<br />
og kulturinstitutioner, foreninger,<br />
organisationer og<br />
aktive borgere m.fl.<br />
• Helhedsorienteret byfornyelse<br />
på Østerbro gennemføres<br />
i årene 2004-2007.<br />
munens borgere fortsætte med at<br />
arbejde for smukke og levende<br />
bykvarterer med tidssvarende boliger<br />
og gode egnede friarealer.<br />
Gennem planlægning, vejledning<br />
og støtte vil Byrådet sikre fredede<br />
og bevaringsværdige bygninger<br />
og bymiljøer. Gennem byudvikling<br />
vil Byrådet sikre et velfungerende<br />
bycentrum og byfunktionelle<br />
sammenhænge med særlig vægt<br />
på købstadsmiljøet. Byrådet vil<br />
i samarbejde med erhvervslivet,<br />
foreninger, borgere mv. forbedre<br />
byens profil og image ved at sætte<br />
fokus på byens særlige attraktioner<br />
og kreative byliv.<br />
• Områdefornyelse for området<br />
Slotsgade-kvarteret gennemføres<br />
i årene 2006-2012, og<br />
områdefornyelse for ældste<br />
dele af Nørrebro gennemføres<br />
i årene 2008-2014.<br />
• Sikre bevaringsværdige bygninger,<br />
for så vidt angår privatejede<br />
boliger og andelsboliger<br />
gennem Bygningsforbedringsudvalget.<br />
• I landsbyerne understøttes<br />
udviklingen gennem planlægning<br />
- herunder sikring af de<br />
bevaringsværdige bygninger<br />
og miljøer og med mulighed<br />
for indpasset udbygning.<br />
Handling<br />
Ved en helhedsorienteret byfornyelsesindsats<br />
gennemfører Byrådet<br />
i samarbejde med borgere<br />
fornyelse og forskønnelse af nedslidte<br />
byområder og sikrer dermed<br />
gode boligforhold og opholdsarealer.<br />
Gennem planlægning sikrer<br />
Byrådet en kvalitativ udvikling af<br />
bevaringsværdige bykvarterer og<br />
by- og landsbymiljøer.<br />
Endvidere vil Byrådet i samarbejde<br />
med erhvervslivet, foreninger, organisationer,<br />
borgere mv. udvikle<br />
projektet ”byens akse” til gavn for<br />
byens image.<br />
Handlingsplan - Helhedsorienteret byfornyelse 200 -200 200 -201<br />
Fortsættelse af renovering af Torvet ------------- -----<br />
Helhedsorienteret byfornyelse på Østerbro ------------------------- ---<br />
Byens akse ------------------------- ----------------<br />
Områdefornyelse Slotsgade-området ----------------- ---------<br />
Områdefornyelse Nørrebro ----------<br />
Bevaringsplaner for landsbyer ------------------------- ----------------<br />
Handlingsplan - Bygningsfornyelse generelt 200 -200 200 -201<br />
Hollands Gaard/Langgade/St. Kirkestræde ------<br />
Bygningsfornyelsesindsats overvejende i områder<br />
under Helhedsorienteret by- og områdefornyelse<br />
------------------------- -----------------<br />
Bygningsforbedringsudvalget ------------------------- -----------------
Kommunen og omverdenen<br />
Mål og visioner<br />
Kommunen har i ganske mange<br />
år arbejdet internationalt.<br />
Formålet med venskabsbysamarbejdet<br />
er bl.a. at styrke<br />
det mellemfolkelige samvirke<br />
og at gøre Nykøbing Falster<br />
mere synlig. Derudover er<br />
det også vigtigt at give politikere,<br />
medarbejdere og borgere<br />
indsigt og forståelse for<br />
forskellige kulturer, forbedre<br />
sproglige kundskaber og give<br />
mulighed for personlig udvikling<br />
gennem deltagelse i internationale<br />
projekter.<br />
Status<br />
Kommunen har 7 venskabsbyer:<br />
Notodden i Norge, Nyköping<br />
i Sverige, Iisalmi i Finland, Liepaja<br />
i Letland og Lublin i Polen.<br />
Derudover har vi i Tyskland byerne<br />
Putbus og Eutin. Kontakten<br />
mellem byerne sker bl.a.<br />
ved udveksling af officielle delegationer.<br />
Nykøbing Falster Kommune<br />
deltager p.t. sammen med andre<br />
byer både i og uden for EU<br />
i et interregionalt ABC-projekt<br />
(Alliance of Baltic Cities II). Projektet<br />
startede i januar 2003 og<br />
fortsætter frem til december<br />
<strong>2005</strong>.<br />
Projektet fokuserer på samarbejde<br />
om at udvikle strategier<br />
til by- og regional udvikling<br />
samt erfaringsudveksling. Der<br />
tages udgangspunkt i lokale<br />
problemstillinger under hovedtemaerne:<br />
Byudvikling, byfornyelse<br />
og byomdannelse.<br />
Projektet gennemføres via<br />
medfinansiering fra INTERREG<br />
IIIB programmet under EU og<br />
PHARE-programmet. De deltagende<br />
byer bidrager med arbejdskraft<br />
i forbindelse med arbejdsgrupper<br />
og seminarer.<br />
Strategi og indsats-<br />
områder<br />
Byrådet reducerede budgettet<br />
til venskabsbysamarbejdet i<br />
<strong>2005</strong> og derfor må venskabsbypolitikken<br />
revurderes også<br />
set i lyset af den kommende<br />
kommunesammenlægning.<br />
Når de seks kommuner lægges<br />
sammen, vil den nye kommune<br />
tilsammen have 22 venskabs-<br />
Notodden<br />
Eutin<br />
Putbus<br />
Nyköping<br />
Nykøbing Falster Kommunes venskabsbyer.<br />
Lublin<br />
byer og -kommuner fordelt på<br />
syv lande: Fire i Sverige, tre i<br />
Norge, fire i Finland, otte i Tyskland,<br />
én i Polen, én i Tjekkiet og<br />
én i Letland.<br />
Det nuværende niveau i kommunerne<br />
fastholdes så vidt<br />
muligt indtil udgangen af 2006<br />
– og i hvert fald med præference<br />
for byerne i de nye EU-lande.<br />
Den enkelte kommune må for<br />
sit eget vedkommende vurdere<br />
situationen i forbindelse med<br />
budgetlægningen for 2006,<br />
hvorefter det videre arbejde for<br />
2007 og fremover må overlades<br />
til Sammenlægningsudvalget/det<br />
nye Byråd.<br />
Liepaja<br />
Iisalmi<br />
2
2<br />
Mål og visioner<br />
Byrådet ønsker at udbygge<br />
byens position som amtets<br />
største uddannelsesby ved<br />
at øge antallet af videregående<br />
uddannelser. Byrådet<br />
ønsker også at tiltrække nye<br />
uddannelser til området, som<br />
efterspørges af private og<br />
offentlige virksomheder og<br />
at medvirke til at dække efterspørgslen<br />
på kvalificeret<br />
arbejdskraft ved at øge uddannelsesniveauet.<br />
Endelig<br />
ønsker Byrådet at styrke efteruddannelsesmulighederne<br />
- også på højt niveau.<br />
Uddannelsesinstitutioner<br />
Uddannelsesbyen<br />
- Nykøbing Falster<br />
Lang tradition som<br />
uddannelsesby<br />
Byen har en lang tradition som<br />
en by med mange uddannelser<br />
og har bl.a. derved fået opbygget<br />
et godt image som uddannelsesby.Uddannelsesinstitutionerne<br />
har Byrådets opmærksomhed,<br />
og byrådsmedlemmer<br />
deltager aktivt i deres bestyrelser,<br />
og der arbejdes på at øge<br />
samarbejdet med dem.<br />
CEUS udbyder undervisning inden<br />
for erhvervsuddannelser,<br />
erhvervsgymnasier (HHX/HTX),<br />
kortere videregående uddannelser<br />
og en bred vifte af efteruddannelseskurser,<br />
ligesom<br />
Handelshøjskolecentret under<br />
Ungdomsskolen<br />
Ungdomsskolen<br />
Musikskole<br />
Musikskole<br />
KursusCentret<br />
KursusCentret<br />
VUC<br />
VUC<br />
Social Social & & Sundhedsskolen<br />
Sundhedsskolen<br />
MultiCenter MultiCenter Syd<br />
Syd<br />
Sprogcenter<br />
Sprogcenter<br />
CEUS CEUS Handelshøjskolecenter<br />
Handelshøjskolecenter<br />
CEUS<br />
CEUS<br />
Katedralskole<br />
Katedralskole<br />
CVU CVU Syd<br />
Syd<br />
Designskolen<br />
Designskolen<br />
CEUS er ved at opbygge et videns-<br />
og forskningsmiljø bl.a.<br />
i relation til den lancerede engelsksprogedeprofessionsbacheloruddannelse<br />
i Leisure Management.<br />
Byen huser også to andre<br />
forskningsinstitutioner, Museet<br />
Falsters Minder og Middelaldercentret.<br />
I henhold til museumsloven<br />
er Falsters Minder som<br />
andre statsanerkendte museer<br />
forpligtet til at forske og indgå<br />
i nationale og internationale<br />
samarbejder. Nykøbing Falster<br />
Kommune huser med museet<br />
en - ganske vist lille - men professionel<br />
forskningsinstitution<br />
med en bred kontaktflade til<br />
CEUS<br />
CEUS<br />
CEUS<br />
CEUS
nationale og internationale<br />
forskningsmiljøer inden for og<br />
uden for universitetsverdenen.<br />
Middelaldercentret er et videnpædagogisk<br />
center, en<br />
selvejende institution støttet<br />
af stat, amt og kommune, der<br />
forsker og formidler inden for<br />
middelalderlig teknologi og levevis.<br />
Centret deltager i flere<br />
større internationale forskningsprojekter,<br />
bl.a. The Ho<br />
Group, en international forskningsgruppe<br />
om tidligt krudt<br />
og våben og Galathea 3-ekspeditionen.<br />
Centret huser mindre<br />
forskningsprojekter vedr.<br />
teknologiske emner ved egne<br />
medarbejdere eller gæsteforskere.<br />
Centret udgiver selv en<br />
del af deres forskning, og resultaterne<br />
gøres bl.a. tilgængelige<br />
på centrets hjemmeside.<br />
Regionens største<br />
uddannelsesby skal<br />
udbygges<br />
Uddannelsesinstitutionerne arbejder<br />
på - i samarbejde med<br />
byrådsmedlemmer - at konsolidere<br />
og udbygge det regionale<br />
CVU-Syd, således at alle videregåendeuddannelsesinstitutioner<br />
i amtet deltager.<br />
Byrådet vil sikre Nykøbing Falsters<br />
status som regionens<br />
største uddannelsesby. Kommunen<br />
arbejder derfor på - i<br />
samarbejde med uddannelses-<br />
institutionerne, erhvervslivet<br />
m.fl. - at skabe de rammer, der<br />
er nødvendige, så det er muligt<br />
at oprette flere nye uddannelser.Erhvervsskoleuddannelserne<br />
skal gerne udvikles og<br />
udbygges, så de til enhver tid<br />
kan matche en stigende efterspørgsel.<br />
Der arbejdes også på at sikre<br />
optimale servicefunktioner til<br />
de studerende, herunder bl.a.<br />
gode ungdomsboliger i bestående<br />
almene boliger, at sikre<br />
kommunen som praktiksted<br />
mv., at deltage i uddannelsesmesser<br />
o.l. samt at sikre et veludbygget<br />
Centralbibliotek, som<br />
kan honorere de studerendes<br />
krav. De studerende har endvidere<br />
fået tildelt et mødested<br />
– Studenterhuset - med café<br />
og kultursted. Studenterhuset i<br />
Langgade er rammen om mange<br />
gode koncerter og foredrag<br />
mv.<br />
Mulige indsatsområder<br />
Det vil være relevant at finde<br />
nogle temaer, som institutionerne<br />
kan være fælles om som<br />
uddannelsesby – dvs. fx udvikle<br />
nogle fælles spidskompetencer,<br />
som byen bliver kendt på. Den<br />
internationale profil kan være<br />
et eksempel.<br />
Man kan fx arbejde mod at blive<br />
en international uddannelsesby.<br />
Kommunen kan understøtte<br />
CEUS udbyder undervisning inden<br />
for en lang række erhvervsuddannelser,<br />
gymnasier samt kortere<br />
kurser.<br />
en sådan udvikling på flere måder,<br />
der kan drøftes nærmere.<br />
Man kan fx stille en fast (engelsktalende)<br />
kontaktperson<br />
til rådighed for udenlandske<br />
studerende til at hjælpe med<br />
en række praktiske ting, når de<br />
unge ankommer. Man kan afholde<br />
et introduktionsforedrag<br />
på institutionerne og få udarbejdet<br />
engelsksproget introduktionsmateriale<br />
til byen m.m.<br />
Vil man tiltrække studerende<br />
langvejs fra, kan man fx give en<br />
boliggaranti til studerende. Nykøbing<br />
Falster kan fx udstede<br />
et ”boliggaranticertifikat”, som<br />
skal kunne downloades på institutionernes<br />
og Kommunens<br />
hjemmesider, og som sikrer bolig<br />
til alle, forudsat at man bor<br />
mere end et vist antal km fra<br />
Nykøbing Falster.<br />
Studenterhuset i Langgade.<br />
2
0<br />
Fritids- og oplevelsessektoren<br />
er et andet fokusområde. Hvis<br />
man mere bredt kunne fokusere<br />
(endnu) mere på kunst, kultur,<br />
design, sport, turisme mv. på<br />
alle niveauer i uddannelsessystemet,<br />
vil det være et område,<br />
der kan kaldes en spidskompetence.<br />
Der er også oplagte<br />
muligheder for at skabe samarbejder<br />
på tværs af private erhvervsudøvere,<br />
offentlige myndigheder<br />
og institutioner.<br />
Et tredje område kunne være<br />
det sociale område. Der er fx<br />
socialrådgivere på CVU Syd,<br />
mens der på CEUS er et videncenter,<br />
der kompetenceafklarer<br />
indvandrere. Der vil formentlig<br />
være andre uddannelser, der<br />
har noget at byde på, hvis man<br />
tegner et billede af byens kompetencer<br />
på socialområdet.<br />
Måske kan man på CVU Syd tage<br />
førerkasketten på i bestræbelserne<br />
på at samle kræfterne<br />
på dette felt.<br />
Et fjerde område er entrepreneurship<br />
og innovation. Temaet<br />
kan gøres tværinstitutionelt<br />
som en koordineret indsats for<br />
byen på alle niveauer i uddan-<br />
nelsessystemet. I CEUS-regi<br />
kan man fx gå foran i et sådant<br />
initiativ. De bud på fælles temaer,<br />
der her er nævnt, har den<br />
fordel, at de spiller sammen på<br />
tværs: Fritids- og oplevelsesindustrien<br />
har international appel<br />
og relevans, social innovation<br />
og entrepreneurship er hotte<br />
emner osv.<br />
Kort fortalt<br />
Flere uddannelser ønskes til byen<br />
CVU Syd i Bispegade huser pædagog-,<br />
socialrådgiver- og sygeplejeuddannelser.<br />
Indhold<br />
Byrådet ønsker at udbygge Nykøbing Falster som regionens største<br />
uddannelsesby ved at øge antallet af videregående uddannelser.<br />
Strategi<br />
Byrådet arbejder på at tiltrække nye uddannelser i samarbejde med<br />
uddannelsesinstitutionerne og at sikre optimale servicefunktioner<br />
til de studerende, herunder attraktive ungdomsboliger og et veludbygget<br />
Centralbibliotek.<br />
Handling<br />
Der arbejdes på - i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne - at<br />
skabe de rammer, der er nødvendige, så det er muligt at oprette<br />
flere nye uddannelser.<br />
Handlingsplan - Uddannelsesbyen 200 -200 200 -201<br />
Nye uddannelser ------------------------- -------------------------
Handels- og erhvervsbyen<br />
- Nykøbing Falster<br />
Mål og visioner<br />
Byrådet ønsker, at Nykøbing<br />
Falster skal være regionens<br />
erhvervsmæssige kraftcenter<br />
inden for informationsteknologi,<br />
kompetenceudvikling,<br />
detailhandel og erhvervsrådgivning.<br />
Erhvervspolitikken<br />
må derfor formuleres i samarbejde<br />
med erhvervsfremmeaktører<br />
som Erhvervsråd<br />
Lolland-Falster, Nykøbing F.<br />
Erhvervsforening og TIC Storstrøms<br />
Erhvervscenter.<br />
Målet er at understøtte erhvervslivet<br />
til vækst og udvikling.<br />
Det skal bl.a. gøres ved at<br />
tiltrække kvalificeret arbejdskraft<br />
bl.a. gennem bosætningskampagnen<br />
og gennem<br />
en beskæftigelsespolitik, der<br />
sætter fokus på uddannelse<br />
for at målrette menneskers<br />
kompetencer. Det er også<br />
målet at få tosprogede ud på<br />
arbejdsmarkedet - dvs. at afhjælpe<br />
flaskehalse og formå<br />
at få en reel integration af<br />
tosprogede. Målet er også at<br />
tiltrække nye virksomheder,<br />
”lette livet” for iværksættere<br />
og støtte pionerånden.<br />
Det er målet at sætte fokus<br />
på iværksætteraktivitet, dels<br />
gennem en prioritering af<br />
sektorer som IT, turisme og<br />
helse og dels ved at få firmaer<br />
og iværksættere til at<br />
etablere nicheproduktioner<br />
og fungere som underleverandører<br />
til andre.<br />
Mål for detailhandelsstrukturen<br />
• Styrke og fastholde Kommunens<br />
position som ét af de to<br />
største detailhandelscentre i<br />
Storstrøms Amt.<br />
• Koncentrere udviklingen af<br />
detailhandelen i bymidten og<br />
i Guldborgsundcentret.<br />
• Styrke bymidten som et dynamisk<br />
og levende detailhandelscenter,<br />
der respekterer<br />
byens historiske struktur og<br />
bevaringsværdige bygninger i<br />
et grønt miljø.<br />
• Udvikle Guldborgsundcentret<br />
til et dynamisk og levende aflastningscenter<br />
for detailhandel<br />
med arkitektonisk kvalitet<br />
og grønt miljø.<br />
• Fastholde og styrke butikkerne<br />
i bydelscentrene, således<br />
at der opretholdes en god<br />
serviceforsyning med et alsidigt<br />
butiksudbud, der i første<br />
række skal betjene bydelen,<br />
men også andre nærliggende<br />
bydele.<br />
Gågaden i bymidten.<br />
• Fastholde og om muligt styrke<br />
butiksforsyningen i lokalcentrene<br />
• Styrke tilgængeligheden til<br />
butikker for især gående, cyklende<br />
og personer, der benytter<br />
offentlige transportmidler.<br />
• Sikre bynære og grønne parkeringspladser.<br />
• Sikre, at butikker med særligt<br />
pladskrævende varegrupper<br />
så vidt muligt skal være<br />
synlige for handlende langs<br />
indfaldsvejene til Nykøbing<br />
Falster. Der skal dog sikres<br />
god tilgængelighed for alle<br />
trafikformer, herunder særligt<br />
god kollektiv trafikbetjening<br />
og god vejadgang.<br />
Den største handelsby på<br />
Lolland-Falster - status<br />
Nykøbing Falster er en charmerende<br />
handelsby og det største<br />
handelscenter på Lolland-Falster<br />
og det næststørste i Stor-<br />
1
2<br />
strøms Amt. Detailhandelen i<br />
byen er især koncentreret om<br />
to centre: Den gamle bykerne<br />
og det nyere Guldborgsundcenter.<br />
Begge steder er der et<br />
bredt udbud af dagligvarebutikker,<br />
specialforretninger og<br />
mange større supermarkeder<br />
og kædebutikker. I den gamle<br />
bykerne er der en hyggelig gågade<br />
med en lang række butikker.<br />
Mange af butikkerne har<br />
renoveret facaderne, så det er<br />
en smuk oplevelse at færdes i<br />
bymidten.<br />
Guldborgborgsundcentret er<br />
beliggende i Sundby. Guldborgsundcentret<br />
vurderes til at have<br />
regional betydning for handlende<br />
- især i Nykøbing Falsters<br />
opland. Guldborgsundcentret<br />
er udlagt til aflastningscenter<br />
for bymidten, da det ikke er<br />
muligt at udlægge tilstrækkelige<br />
arealer i denne pga. et bevaringsværdigt<br />
bymiljø.<br />
I hele kommunen er der (opgjort<br />
1. januar <strong>2005</strong>) 230 butikker<br />
med sammenlagt 120.963 m 2<br />
– heraf 56 dagligvarebutikker<br />
på i alt 26.278 m 2 , 117 udvalgsvarebutikker<br />
på i alt 38.142 m 2<br />
og 57 butikker til særligt pladskrævende<br />
varegrupper på i alt<br />
56.543 m 2 .<br />
Generelt er erhvervsstrukturen<br />
i Nykøbing Falster ikke præget<br />
af enkelte brancher, men af en<br />
stor variationsbredde. Det betyder,<br />
at erhvervslivet som helhed<br />
er mindre konjunkturfølsomt.<br />
En sådan struktur sikrer,<br />
at det samlede erhvervsliv ikke<br />
rammes så hårdt, hvis en enkelt<br />
branche oplever dårlige<br />
konjunkturer. Byen huser flere<br />
erhvervsvirksomheder, bl.a. de<br />
anerkendte virksomheder Danisco,<br />
Raaco og Nobel Cigars<br />
A/S.<br />
Flere offentlige institutioner<br />
har hovedsæde i Nykøbing Falster<br />
by. Det er blandt andre<br />
Storstrømmens Sygehus Nykøbing<br />
F., Arbejdsformidlingen og<br />
Embedslægeinstitutionen.<br />
Den private sektor er præget<br />
af små og mellemstore virksomheder<br />
inden for håndværk,<br />
industri og fødevarer. Det private<br />
erhvervsliv er også præget<br />
af miljø- og rådgivningsvirksomheder,<br />
IT-virksomheder<br />
og finansielle virksomheder, fx<br />
pengeinstitutter og realkreditinstitutter.<br />
De fleste arbejdspladser ligger<br />
inden for detailhandel og den<br />
offentlige sektor. Der er også<br />
mange job i den finansielle sektor:<br />
Pengeinstitutter, revisionsfirmaer,<br />
forsikringsselskaber og<br />
kreditforeninger.<br />
Mere detailhandel<br />
til byen - strategi<br />
Mange slags butikker - også<br />
store ”kæde”-forretninger - er<br />
interesseret i at placere sig i Nykøbing<br />
Falster. I Guldborgsundcentret<br />
på Sundby-siden samt i<br />
Bymidten er der stor interesse<br />
for at placere nye butikker.<br />
Byrådet kan tillade byggeri af<br />
nye butikker eller tillade eksisterende<br />
butikker at udvide<br />
eller omdanne butiksareal. De<br />
nærmere retningslinier, der<br />
skal overholdes, fremgår af afsnittet<br />
om detailhandel i rammedelen.<br />
Dog skal følgende overordnede<br />
retningsliner overholdes:<br />
• I Bymidten skal det fasthol-<br />
Rema 1000, en af nærbutikkerne i bydelen Østerbro.<br />
des, at butik omdannes til butik,<br />
således at gadestrækningernes<br />
karakter af butiks- og<br />
handelsgade i bymidten ikke<br />
forringes. Byrådet fortsætter<br />
med at gennemføre helhedsorienteret<br />
byfornyelse og sikrer<br />
dermed bymidten som et<br />
attraktiv og levende center på<br />
Lolland-Falster.<br />
• I Guldborgsundcentret skal<br />
det tilstræbes – i samarbejde<br />
med butiksindehaverne – at<br />
der ved udarbejdelse af en ny<br />
lokalplan eller en helhedsplan<br />
for området fastsættes kriterier<br />
for nybyggeri og områdets<br />
indretning, fx af arkitektonisk<br />
og trafikal art. Det skal ligeledes<br />
tilstræbes at fastsætte<br />
retningslinier for, hvordan<br />
Guldborgsundcentret får et<br />
grønnere islæt.<br />
• Det bør fremgå – i sådan en<br />
plan - hvordan tilgængeligheden<br />
både inden for og uden<br />
for Guldborgsundcentrets<br />
område skal forbedres for<br />
handlende til fods og på cykel.<br />
Der er allerede igangsat<br />
en planlægning og en forbedring<br />
af trafikforholdene såvel<br />
internt i centerområdet som<br />
eksternt, fx forbedres til- og<br />
frakørslen for området i samarbejde<br />
med kommune, amt<br />
og butiksindehavere.<br />
• Nye butikker skal fortrinsvis<br />
placeres i bydelscentrene. For
at sikre en hensigtsmæssig<br />
geografisk spredning af butiksforsyningen<br />
i forhold til<br />
befolkningsgrundlaget i Nykøbing<br />
Falster Kommune skal<br />
der sikres mulighed for, at de<br />
eksisterende bydelscentre i et<br />
mindre omfang kan udvides.<br />
• For at sikre en lokal forsyning<br />
med butikker i den fremtidige<br />
Nordby kan der etableres et<br />
bydelscenter med daglig- og<br />
udvalgsvarebutikker til den<br />
lokale forsyning i bydelen.<br />
• Butikker med særligt pladskrævende<br />
varegrupper har<br />
særligt arealbehov og vil<br />
ofte have regional betydning<br />
– især kan butikkerne tiltrække<br />
kunder fra oplandsområderne.<br />
Disse butikker skal<br />
primært placeres i særligt udvalgte<br />
erhvervsområder eller<br />
i Guldborgsundcentret. Det<br />
er butikker, der oftest henvender<br />
sig til kunder i bil, og<br />
som derfor kræver god trafikal<br />
tilgængelighed og store arealer<br />
til parkering. Det er også<br />
butikker, der anvender store<br />
arealer til udstilling af varer.<br />
Det betyder, at butikkerne<br />
bedst kan placeres, hvor der<br />
er god plads, synlighed og i<br />
tilknytning til det overordnede<br />
vejnet. Placeringen uden<br />
for bymidten og bydelscentrene<br />
sikrer desuden, at de<br />
Lilletorv, et af torvene i bymidten, fik ny belægning i <strong>2005</strong>.<br />
pladskrævende butikker ikke<br />
skader bymidtens attraktive<br />
bymiljø, som detailhandelsplanlægningen<br />
sigter mod at<br />
bevare og videreudvikle.<br />
Mere gunstige erhvervsbetingelser<br />
Erhvervslivet har generelt udviklet<br />
sig gunstigt i det sidste<br />
årti, og der bliver hele tiden arbejdet<br />
på at tiltrække nye erhverv<br />
til kommunen.<br />
Kommunen arbejder på gennem<br />
bosætningsstrategien at<br />
gøre det mere tiltrækkende at<br />
bosætte sig i byen. Slotsbryggen<br />
og det nye boligområde,<br />
Nordbyen, kan fx bidrage med<br />
attraktive boliger. Flere indbyggere<br />
i byen vil give erhvervslivet<br />
bedre muligheder for at få kvalificeret<br />
arbejdskraft.<br />
Endelig har Nykøbing F. Turist-<br />
og Konferencecenter bl.a. som<br />
mål at få flere erhvervskongresser<br />
og -konferencer til Nykøbing<br />
Falster.<br />
Nykøbing Falster vil i sin erhvervspolitiske<br />
indsats satse<br />
mest på følgende områder/sektorer<br />
for at opnå de fastsatte<br />
mål (rækkefølgen er ikke prioriteret):<br />
• Medvirke til et aktivt erhvervsmiljø.<br />
• Forenkle og forbedre Kommunens<br />
erhvervsservice.<br />
Blomstercentret, planteskole med<br />
udsalg beliggende i et af industrikvartererne<br />
i udkanten af byen.
4<br />
Sundby Sundby Sundby<br />
Sundby<br />
• Medvirke til at få realiseret erhvervsfremmeprojekter.<br />
• Fremme lysten til vækst, udvikling<br />
og etablering i området.<br />
• Skabe mere økonomisk<br />
vækst.<br />
• Tiltrække nye virksomheder,<br />
styrke iværksættere og pionerånd.<br />
• Styrke informations-, kommunikations-<br />
og uddannelsessektoren.<br />
• Styrke helse-/kur- samt turistsektoren.<br />
• Styrke produktions- og rådgivningssektoren.<br />
• Styrke handels- og servicesektoren.<br />
• Forbedre erhvervsimaget.<br />
• Støtte udvikling af eksisterende<br />
virksomheder.<br />
• Forbedre lokaliseringen af nye<br />
virksomheder.<br />
Nordensvej<br />
Nordensvej<br />
Nykøbing<br />
Nykøbing<br />
Tingsted<br />
Tingsted Tingsted<br />
Erhvervsområdet<br />
“Nordensvej”<br />
I/S REFA - Fælleskommunal affaldsbehandling for Lolland-Falster.<br />
Kort fortalt<br />
Flere erhverv<br />
ønskes til byen<br />
Indhold<br />
Byrådet ønsker, at Nykøbing<br />
Falster skal være regionens erhvervsmæssige<br />
kraftcenter inden<br />
for informationsteknologi,<br />
kompetenceudvikling, detailhandel<br />
og erhvervsrådgivning i<br />
bred betydning.<br />
Strategi<br />
Erhvervslivets udvikling understøttes<br />
i samspil med erhvervsfremmeaktører<br />
for at skabe nye<br />
arbejdspladser og mere detailhandel<br />
til byen.<br />
Gennem helhedsorienteret by-<br />
fornyelse og ved at sikre bevaringsværdige<br />
bygninger gøres<br />
byen attraktiv for detailhandel<br />
og erhverv.<br />
Handling<br />
Den aktive bosætningspolitik<br />
skal fx sikre kvalificeret arbejdskraft,<br />
der svarer til den efterspørgsel,<br />
der er hos private og<br />
offentlige virksomheder. Det<br />
kan bidrage til en positiv erhvervsudvikling.<br />
Desuden sælges attraktive erhvervsarealer<br />
ved Nordensvej.<br />
Handlingsplan - Erhverv 200 -200 200 -201<br />
Pleje og udbygge ambassadørkorpset<br />
Markedsføring og imagepleje af områdets<br />
--------------------- ---------------stærke<br />
sider --------------------- ----------------<br />
Samspil med beskæftigelsespolitikken --------------------- ----------------<br />
Fokus på det rummelige arbejdsmarked --------------------- ----------------<br />
Optimere og forenkle servicen --------------------- ----------------<br />
Etablere nye netværksdannelser --------------------- ----------------<br />
Etablere virksomhedsudviklingsprojekter --------------------- ----------------<br />
Etablere konkrete iværksætterprojekter --------------------- ----------------<br />
Etablere et beredskab vedr. placering af virksomheder --------------------- ----------------<br />
Støtte etableringen af nicheproduktioner --------------------- ----------------<br />
Gennemføre pionerprogram fra folkeskole til<br />
videregående uddannelser<br />
--------------------- ---------------
Mål og visioner<br />
Det er Byrådets mål at skabe<br />
flere muligheder for oplevelser<br />
og aktiviteter for turister<br />
og borgere både i og uden for<br />
sommermånederne.<br />
Flere oplevelser og<br />
aktiviteter for turister<br />
Slotsbryggen er betegnelsen<br />
for kanalhavnen i Nykøbing<br />
Falster, der stod færdig i <strong>2005</strong>.<br />
Tingsted Å er fritlagt og er udgravet<br />
til en kanal, hvor der er<br />
etableret en havnekaj for lystbåde.<br />
Slotsbryggen har et klart<br />
turismemæssigt sigte og samtidig<br />
vide perspektiver for bosætning<br />
og erhvervsudvikling.<br />
Kommunen ønsker at skabe<br />
rammerne for et kvalitativt og<br />
attraktivt miljø med caféer, restauranter,<br />
butikker og boliger<br />
til gavn for byens borgere, potentielle<br />
tilflyttere og turister.<br />
Slotsbryggen kan bidrage til<br />
en kvalitetsudvikling, der er til<br />
gavn for hele regionen og bliver<br />
i høj grad til glæde for de<br />
maritime turister.<br />
Kommunen vil arbejde endnu<br />
mere målrettet på at udnytte<br />
andre områder af Nykøbing Falsters<br />
smukke beliggenhed ved<br />
vandet.<br />
Nykøbing F. Turist- og<br />
Konferencecenter<br />
Kommunen har i samarbejde<br />
med forskellige samarbejdspartnere<br />
udviklet en model for<br />
Nykøbing F. Turist- og Konferencecenter,<br />
der siden 2003<br />
har været en realitet.<br />
Centret skal forbedre markedsføringen<br />
af området og derved<br />
Turismen<br />
SvømmeCenter Falster.<br />
udbrede kendskabet til Nykøbing<br />
Falster by, omegnens natur,<br />
geografi og kultur og forbedre<br />
områdets image.<br />
Centret skal iværksætte flere<br />
turistoplevelser og -aktiviteter,<br />
end der er i dag, og bidrage til,<br />
at området får en større indtjening,<br />
en øget omsætning og<br />
flere arbejdspladser.<br />
Centret varetager én fælles<br />
indgang og samordning af turistaktiviteter<br />
med tilknytning<br />
til Nykøbing Falster. Det betyder,<br />
at der for turister er ӎn<br />
indgang” til byen, hvor der kan<br />
arrangeres konferencer og kongresser,<br />
og hvor der kan bestilles<br />
billetter til kultur- og sportsarrangementer<br />
o.l.<br />
Bosætningspolitikken<br />
Bosætningspolitikken skal bidrage<br />
til at skabe et bedre<br />
image for kommunen og kan<br />
derved - udover en øget bosætning<br />
- også bidrage til at<br />
tiltrække flere turister.<br />
Det er også vigtigt at støtte og<br />
medvirke til en fortsat udvikling<br />
af attraktioner og turisterhverv,<br />
fx er Middelaldercentret aktivt<br />
med arbejdende værksteder<br />
med handelsgade, ridderturneringer,<br />
kastemaskiner og et<br />
middelalderligt gæstgiveri. Middelaldercentret<br />
har besøgstal i<br />
størrelsesordenen 70-80.000.<br />
Middelaldercentret.
Tigeren Luna i Nykøbing F. Zoo.<br />
Byen har desuden en zoologisk<br />
have, der er under udbygning<br />
med bl.a. en botanisk have.<br />
Nykøbing F. Zoo har besøgstal<br />
omkring 150-180.000.<br />
For de mere sportsaktive turister<br />
er der et stort sports- og<br />
helsecenter, Nykøbing F. Hallen,<br />
med masser af faciliteter<br />
også til konferencer, kongresser<br />
og udstillinger. Derudover<br />
har byen en 18-hullers golfbane<br />
og et attraktivt svømmecenter,<br />
SvømmeCenter Falster, med<br />
bl.a. en vandrutchebane og et<br />
varmtvandsbassin. Sundruten<br />
er en stiforbindelse langs Guldborgsund<br />
med mulighed for gå-<br />
og cykelture samt overnatning<br />
på primitive lejrpladser.<br />
På det kulturhistoriske museum<br />
“Falsters Minder” i Czarens Hus<br />
ved Torvet i bymidten er der<br />
mulighed for at få et fint indblik<br />
i egnens historie fra stenalderen<br />
til i dag. I bymidten findes<br />
også “Den Gamle Købmandshandel”<br />
med udsalg af varer<br />
fra “dengang” og den smukke<br />
middelalderlige Klosterkirke.<br />
Strategi<br />
• Fortsat udnyttelse af Nykøbing<br />
Falsters smukke beliggenhed<br />
ved vandet.<br />
• Udbrede kendskabet til Nykøbing<br />
Falster og omegns turistmæssige<br />
kvaliteter.<br />
• Forbedre Kommunens image.<br />
• Arbejde for øget hotelkapaci-<br />
Kort fortalt<br />
Slotsbryggen som turistmæssigt<br />
fyrtårn i regionen.<br />
Indhold<br />
Byrådet ønsker i højere grad at<br />
sikre den turistmæssige udnyttelse<br />
af Nykøbing Falsters smukke<br />
beliggenhed ved Guldborgsund.<br />
Strategi<br />
Få udbredt kendskabet til Nykø-<br />
tet, bedre kapacitetsudnyttelse,<br />
beskæftigelse og indtjening<br />
indenfor turistsektoren.<br />
• Arbejde for en udvidelse af<br />
turistsæsonen.<br />
• Udbygge og udvikle koordineringen<br />
mellem Østdansk Turisme<br />
og de øvrige turistorganisationer<br />
samt attraktionerne<br />
og de øvrige turiststeder.<br />
• Støtte og medvirke til en fortsat<br />
udvikling af attraktioner<br />
og erhverv, herunder Middelaldercentret.<br />
Indsatsområder<br />
• Udvikling af infrastruktur omkring<br />
by og vand (Slotsbryggen,<br />
gennemførelse af den<br />
grønne kulturslange, ny lystbådehavn,<br />
optimering af sejlrende<br />
mv.).<br />
• Imageforbedring.<br />
• Styrke Nykøbing F. Turist- og<br />
Konferencecenter.<br />
• Styrke Nykøbing F. Zoo med<br />
botanisk have.<br />
• Styrke Destination 21 - bæredygtig<br />
udvikling inden for turisterhvervet. <br />
bing Falster og omegns kvaliteter<br />
samt at sikre flere oplevelser<br />
og aktiviteter for turister, herunder<br />
bidrage til større indtjening,<br />
øget omsætning og flere<br />
arbejdspladser.<br />
Handling<br />
Der arbejdes på at færdiggøre<br />
og udvikle Slotsbryggen.<br />
Handlingsplan - Erhverv 200 -200 200 -201<br />
Realisering af Slotsbryggen --------------------<br />
Fortsat udvikling af Nykøbing F. Turist- og<br />
Konferencecenters aktiviteter<br />
--------------------<br />
Forbedring af sejlrenden -------------------- --------------------<br />
Ny lystbådehavn -------------------- --------------------<br />
Fortsat udvikling af Slotsbryggen --------------------<br />
Destination 21 -------------------- --------------------<br />
Renere og mere velholdt by -------------------- --------------------<br />
Bedre skiltning -------------------- --------------------<br />
Udvikling af Festugen -------------------- --------------------
Kommunens<br />
daginstitutionstilbud<br />
Mål og visioner<br />
Byrådet ønsker at fastholde pasningsgarantien, således at alle børn<br />
med behov for pasning kan tilbydes en plads i et dagtilbud.<br />
Byrådet har desuden besluttet en ny børnepolitik, hvori følgende<br />
målsætninger indgår:<br />
1) Der skal tages udgangspunkt i det enkelte barn, så der skabes<br />
helhed og sammenhæng i barnets opvækst.<br />
2) Det enkelte barn skal kunne tilegne sig viden og færdigheder med<br />
henblik på at blive i stand til at mestre sit eget liv og dermed få<br />
mod til en forsat udvikling.<br />
3) Der arbejdes med et dannelsesideal som et sigtepunkt for det<br />
pædagogiske arbejde, hvor målet er at skabe alsidige og demokratisk<br />
dannede mennesker, som har udviklet en fællesskabsfølelse<br />
og en forpligtigelse til at deltage aktivt i kultur- og samfundslivet.<br />
Dagsinstitutionen Grønnegården<br />
på Østerbro.<br />
Daginstitutioner og fritidscentre
Pasningsgaranti og<br />
taxameterstyring<br />
Dagtilbudsområdet er inde i en<br />
udvikling, hvor der arbejdes på<br />
at forbedre pasningsgarantiordningen<br />
og at styre området<br />
bedre.<br />
Byrådet tilbyder pasningsgaranti<br />
til små børn og har vedtaget<br />
en ny børnepolitik for dagtilbuddene.<br />
Pasningsgarantien blev med<br />
virkning fra 1. april 2004 udvidet,<br />
således at forældre tilbydes<br />
en plads til barnet i direkte<br />
forlængelse af deres orlov. Der<br />
er indført halvdagspladser i<br />
daginstitutionerne, og Byrådet<br />
har i 2004 besluttet, at der i<br />
<strong>2005</strong> skal indføres deltidspladser<br />
i dagplejen.<br />
Dagplejens ledelse er lagt ud til<br />
daginstitutionerne for at styrke<br />
samarbejdet og brobygningen<br />
mellem dagtilbuddene.<br />
Der arbejdes med læreplaner<br />
Børn i storrummet i “Grønnegården”.<br />
for at styrke det enkelte barns<br />
udvikling.<br />
Byrådet ønsker en bedre styring<br />
af daginstitutionsområdet<br />
og har derfor indført en taxametermodel,<br />
som indebærer, at<br />
daginstitutionerne modtager<br />
et beløb pr. barn, de har indskrevet.<br />
Modellen skal sikre, at<br />
der alene etableres det antal<br />
pladser, der er behov for, og at<br />
områdets ressourcer udnyttes<br />
mere effektivt.<br />
Strategi<br />
Pasningsgarantien fastholdes,<br />
og antallet af pladser afstemmes<br />
med behovet.<br />
Kort fortalt<br />
Børnepasning<br />
Indhold<br />
Byrådet tilbyder pasningsgaranti<br />
til små børn og har vedtaget<br />
en ny børnepolitik for dagtilbuddene.<br />
Strategi<br />
Byrådet vil forbedre pasningsgarantiordningen<br />
og vil forsøge<br />
at realisere børnepolitikken in-<br />
Dagtilbuddenes medarbejdere<br />
arbejder på at indføre den nye<br />
børnepolitik og efteruddannes<br />
i overensstemmelse med denne.<br />
Børnepolitikken integreres i<br />
arbejdet med læreplaner, virksomhedsplaner<br />
og selvforvaltningsaftaler.<br />
Indsatsområder<br />
Der arbejdes med:<br />
• Overgangen fra vuggestue/<br />
dagpleje til børnehave.<br />
• Overgangen fra børnehave til<br />
skole.<br />
• Truede børn.<br />
• Tosprogede børn.<br />
• Læreplaner.<br />
• Tilsyn i dagtilbudene.<br />
Handlingsplan - Børnepasning 200 -200 200 -201<br />
Etablering af nye lokaler ----------------------<br />
Børn ved legebordet i “Grønnegården”.<br />
den for de givne økonomiske<br />
rammer.<br />
Handling<br />
Dagtilbuddenes medarbejdere<br />
arbejder på at indføre den nye<br />
børnepolitik og efteruddannes i<br />
overensstemmelse med denne.<br />
Justering af antallet af børnepasningspladser i takt ---------------------- ---------------------<br />
med ændret befolkningssammensætning<br />
Videreuddannelse af personale/ledere ---------------------- ---------------------
Mål og visioner<br />
Byrådet arbejder til stadighed<br />
på, at folkeskolerne tilbyder de<br />
bedst mulige rammer for læring,<br />
oplevelse, virkelyst og fordybelse.<br />
I skolen skal eleverne udvikle<br />
kundskaber, erkendelse, fantasi<br />
og lyst til at lære, så de opnår<br />
færdigheder, tillid til egne muligheder<br />
og kan tage stilling og<br />
handle.<br />
Endvidere ønsker Byrådet, at<br />
skolens undervisning og hele<br />
dagligliv må bygge på åndsfrihed,<br />
ligeværd og demokrati. Der<br />
er altid fastsat overordnede mål<br />
med undervisningen, som sikrer,<br />
at læseplaner og kommunale mål<br />
følges. Hver elev har sin egen<br />
Tegnforklaring<br />
Skoledistrikter pr. 1. august 2004<br />
Folkeskole<br />
Privat skole<br />
Folkeskolen<br />
Toreby Toreby Skole<br />
Skole<br />
plan, der fører frem mod målene.<br />
Folkeskolen skal gøre eleverne<br />
fortrolige med dansk kultur og<br />
bidrage til forståelse for andre<br />
kulturer og for menneskets samspil<br />
med naturen. Endelig forbereder<br />
skolen eleverne til medbestemmelse,<br />
medansvar, rettigheder<br />
og pligter i et samfund med<br />
frihed og folkestyre.<br />
For at tilpasse skolernes bygninger<br />
og indretning til fremtiden er<br />
seks af kommunens folkeskoler,<br />
Ungdomsskolen samt Bysamlingen<br />
renoveret og bygget om.<br />
Endvidere er en ny skole, Nord-<br />
Ejegodskolen<br />
Ejegodskolen<br />
Sundskolen<br />
Sundskolen<br />
Nordbyskolen<br />
Nordbyskolen<br />
Nørre Nørre Skole<br />
Skole<br />
Nykøbing Nykøbing F. F. Realskole<br />
Realskole<br />
Sct. Sct. Joseph Joseph Søstrenes Søstrenes Skole<br />
Skole<br />
Østre Østre Skole<br />
Skole<br />
Lindeskovskolen<br />
Lindeskovskolen<br />
byskolen, blevet opført i en ny<br />
bydel i den nordlige del af kommunen.<br />
Skolerne kan nu i langt højere<br />
grad tilbyde de fysiske rammer,<br />
som er nødvendige til moderne<br />
undervisning.<br />
En nyrenoveret Nørre Skole.<br />
Skoler og<br />
skoledistrikter
40<br />
Den nybyggede “Nordbyskole”.<br />
Status<br />
Byrådet har vedtaget et målsætningsprogram,<br />
der kaldes<br />
”Fremtidens Skole – et pædagogisk<br />
byggeprojekt”, som fastsætter<br />
mål og principper for<br />
folkeskolerne.<br />
Strategi<br />
Byrådet arbejder med at gennemføre<br />
mål og principper som<br />
beskrevet i rapporten ”Fremtidens<br />
Skole - et pædagogisk<br />
byggeprojekt”.<br />
Skolens medarbejdere videreuddannes,<br />
og skolerne arbejder<br />
målrettet med at tilpasse<br />
pædagogik, organisation, metoder<br />
og materialer til målsætningsprogrammet.<br />
Indsatsområder<br />
Undervisningen skal bygge på<br />
den opfattelse, at udvikling,<br />
uddannelse og livskvalitet vokser<br />
frem i et skolemiljø, hvor<br />
glæde og nysgerrighed dyrkes.<br />
Projektorienterede arbejdsformer<br />
er det bærende princip,<br />
og der er altid fastsat overordnede<br />
mål med undervisningen,<br />
som sikrer, at læseplaner og<br />
kommunale mål følges. Hver<br />
elev har sin egen plan, der fører<br />
frem mod målene.<br />
Godt samarbejde, samvær og<br />
sunde vaner er omdrejnings-<br />
Kort fortalt<br />
“Fremtidens skole”<br />
er målet<br />
Indhold<br />
Byrådet har fastsat et program<br />
for udvikling af Folkeskolen, der<br />
kaldes ”Fremtidens Skole” og<br />
har vedtaget overordnede principper<br />
for denne.<br />
Strategi<br />
Byrådet arbejder med at gennemføre<br />
mål og principper for<br />
”Fremtidens Skole”.<br />
punkter for alt det, vi ønsker<br />
skal ske i skolen. Miljø - både<br />
fysisk og psykisk - skabes af<br />
de mennesker, der udgør fællesskabet.<br />
Opgavernes, aktiviteternes og<br />
samværets indhold og kvalitet<br />
skal styre tidsforbruget. Derfor<br />
styres dagene ikke af en klokke.<br />
I skolen er der planlagt tid<br />
til undervisning og tid til selvvalgte<br />
aktiviteter.<br />
Skolen er ikke kun en moderne<br />
arbejdsplads. Rummene skal<br />
være lyse, åbne og venlige, så<br />
de indbyder til ophold og arbejde<br />
for såvel børn som voksne.<br />
Skolerne inddeles i selvforvaltende<br />
enheder. Enhederne er<br />
- inden for udmeldte mål og<br />
rammer - ansvarlige for pædagogik,<br />
faglighed, drift og økonomi<br />
vedrørende både undervisning<br />
og fritid.<br />
Klasselæreropgaverne deles<br />
mellem kontaktlærere, der<br />
hver har ansvaret for max. 15<br />
elever.<br />
Handlingsplan - Folkeskoler 200 -200 200 -201<br />
Alle skoler arbejder målrettet mod realisering af -------------------målene<br />
i det pædagogiske byggeprojekt ”Fremtidens skole”<br />
Handling<br />
Skolens medarbejdere videreuddannes,<br />
en ny skole er opført,<br />
gamle skoler er blevet renoveret,<br />
og skolens nye principper<br />
indføres.<br />
De syv skoler fortsætter med uændrede distrikter og 0 - 9. -------------------- -------------------klasse<br />
10. klasserne samles på Lindeskovskolen -------------------- --------------------
Mål og visioner<br />
Status<br />
Nykøbing Falster rummer et rigt<br />
og mangfoldigt kulturliv. Et af<br />
Byrådets mål har været at gøre<br />
de mange kultur- og fritidstilbud<br />
mere synlige. Derfor blev<br />
der ved forrige kommunalvalg<br />
nedsat et Kultur- og Fritidsudvalg.<br />
Udvalget har i sin korte<br />
virkeperiode fået vedtaget<br />
”Mål og visioner på kultur- og<br />
fritidsområdet”.<br />
Der er bl.a. nedsat et børnekulturråd,<br />
der fx afholder en<br />
børnekulturuge, og der afholdes<br />
en årlig kulturnat i oktober<br />
måned etc.<br />
Nykøbing F. Teater danner baggrund<br />
for møder, konferencer,<br />
teaterforestillinger og koncerter<br />
i vintermånederne og revy<br />
om sommeren. I byen ligger også<br />
»Masken«, som er det ene<br />
af regionens to egnsteatre, en<br />
Kulturbyen<br />
- Nykøbing Falster<br />
Byrådets mål er fortsat at udvikle<br />
byens position som kulturelt centrum<br />
ved at styrke de kulturelle<br />
udfoldelses- og oplevelsesmuligheder<br />
i lokalområdet.<br />
Kommunen skal tilbyde et varieret<br />
udbud af kulturelle aktiviteter<br />
og oplevelser af høj kvalitet.<br />
Kulturelle kvalitetsmæssige aktiviteter<br />
er væsentlige forudsætninger<br />
for borgernes fritid og<br />
livskvalitet og giver ny viden. Kulturtilbudene<br />
skal kunne leve op<br />
til befolkningens forskelligartede<br />
behov og følge med tidens krav<br />
til oplevelser og egenudfoldelse.<br />
Et varieret kulturtilbud danner<br />
grundlaget for en gunstig udvikling<br />
af kommunen og gør byen attraktiv<br />
- ikke mindst med hensyn<br />
til at kunne tiltrække tilflyttere<br />
og bevare erhverv, uddannelser<br />
og turisme i området.<br />
Kommunen skal satse på kulturelle<br />
flagskibe for at løfte områdets<br />
image og styrke kulturlivet,<br />
bosætningen og handelslivet.<br />
Byens rum skal udsmykkes med<br />
kunst, og det skal være en kulturelt<br />
spændende oplevelse at<br />
færdes, arbejde og handle i byen,<br />
hvor besøgende får stimuleret<br />
den kulturelle nysgerrighed og<br />
kreativitet.<br />
Kommunen skal særligt prioritere<br />
børn og unge. Gode tilbud skal<br />
fremme en familievenlig profil og<br />
styrke bosætningsmønstret.<br />
Den lokale kulturarv (dvs. museer,<br />
fortidsminder, kulturlandskaber<br />
og lokale traditioner) skal<br />
gøres attraktiv og tilgængelig for<br />
både borgere og besøgende.<br />
Der skal sikres tilstrækkelige,<br />
tidssvarende og kvalitative fysiske<br />
rammer for kultur- og fritidsudfoldelse.<br />
Faciliteternes standard<br />
skal højnes, og udbudet<br />
skal kunne tilpasses skiftende<br />
behov.<br />
Mål og visioner på<br />
kultur- og<br />
fritidsområdet<br />
for <strong>2005</strong>-2007<br />
41
42<br />
traditionsrig amatørscene, ”Gl.<br />
Sprøjtehus”; et mødested for<br />
unge, kaldet »Kulturfabrikken«;<br />
det kulturhistoriske museum<br />
»Falsters Minder«; Middelaldercentret<br />
og endelig »Kulturmejeriet«<br />
med billedskole for børn.<br />
Museets Falsters Minder bidrager<br />
til at sikre kommunens kultur-<br />
og naturarv og er hjemsted<br />
for Kulturmindeforeningen, der<br />
gennem sine mange aktiviteter<br />
bidrager til at formidle egnens<br />
bygnings- og kulturhistorie.<br />
Centralbiblioteket er med sine<br />
over 260.000 besøgende om<br />
året byens mest besøgte kulturinstitution.<br />
Nykøbing Falster<br />
Musikskole, som fejrede 25-års<br />
jubilæum i 2003, har en overbygning<br />
med Musikalsk Grundkursus<br />
(MGK), som forbereder<br />
talentfulde elever til optagelsesprøve<br />
til musikkonservatorierne.<br />
Nykøbing F. Teater fik i 2004<br />
forbedret indeklimaforholdene<br />
via et nyt ventilationssystem,<br />
og teatrets antal af mødelokaler<br />
er forøget væsentligt ved<br />
indretningen af lokalerne på 2.<br />
sal i teaterbygningen.<br />
Regional kulturaftale<br />
Der er indgået en regional kul-<br />
turaftale mellem Kulturministeren<br />
og Kulturregion Storstrøm<br />
(bestående af Storstrøms Amt<br />
og de 24 primærkommuner) for<br />
perioden 1. januar 2000 til 31.<br />
december 2006. Målsætningen<br />
med aftalen er at skabe kulturel<br />
vækst og udvikling i regionen<br />
gennem udlægning af statslige<br />
kulturopgaver og deres statsfinansiering<br />
til selvforvaltning i<br />
amt og kommuner.<br />
Strategi<br />
• Styrke kulturområdet, således<br />
at Nykøbing Falster fremtræder<br />
klart i borgernes bevidsthed<br />
som et aktivt kulturcentrum.<br />
• Gøre kultur til en væsentlig<br />
del af kommunens profil udadtil.<br />
• Signalere udvikling, kvalitet<br />
og mangfoldighed på kulturområdet.<br />
• Tiltrække turister og tilflyttere,<br />
som stiller krav til kultur<br />
og oplevelser.<br />
• Gøre kommunen til et attraktivt<br />
sted for børn.<br />
Indsatsområder<br />
Det Classenske Fideikommis<br />
har stillet det smukke og historiske<br />
område ved Fuglsang<br />
Gods til rådighed for et unikt<br />
projekt - Kulturcenter Fuglsang.<br />
1. etape af projekt Kulturcenter<br />
Fuglsang er bygningen af et nyt<br />
kunstmuseum, som skal rumme<br />
Storstrøms Kunstmuseums fine<br />
kunstsamling. I foråret <strong>2005</strong><br />
blev der afholdt en interna-<br />
Scala Bio i Slotsbryggen.<br />
Egnsteatret Masken.
Toreby<br />
Toreby<br />
Sundby<br />
Sundby<br />
Kulturcenter Kulturcenter Fuglsang<br />
Fuglsang<br />
Kulturcenter Fuglsangs beliggenhed.<br />
tional arkitektkonkurrence om<br />
byggeriet, og museet forventes<br />
i drift i 2007.<br />
Realdania Fonden har bevilget<br />
godt 50 mio. kr. til etableringen<br />
af det nye kunstmuseum,<br />
mens resten af finansieringen<br />
Nykøbing<br />
Nykøbing<br />
til museumsbyggeriet kommer<br />
fra Storstrøms Amt, 12 kommuner<br />
på Lolland-Falster og fra EU<br />
Kommissionen (mål 2-tilskud).<br />
Der arbejdes på, at 2. etape af<br />
Kulturcenter Fuglsang bliver et<br />
kulturelt center for bl.a. kunst,<br />
musik, teater og naturoplevelser.<br />
Hovedbygningen med de<br />
historiske musiktraditioner er<br />
allerede base for Storstrøms<br />
Kammerensemble. Projektets<br />
idemagere er i gang med at<br />
skaffe penge til 2. etape.<br />
Det nye kunstmuseum vil se<br />
dagens lys på Fuglsangs jorder,<br />
og forhåbentlig vil det lykkes at<br />
få sat gang i 2. etape af projekt<br />
Kulturcenter Fuglsang.<br />
Byens bevaringsværdige "elværk"<br />
bliver i 2006 ombygget,<br />
så det kan fungere som teater-,<br />
kultur- og foreningshus. Amatørscenen<br />
får et helt nyt teater<br />
her, da de nuværende lokaler<br />
ikke lever op til brandmyndighedernes<br />
krav, og Egnsteatret<br />
Masken flytter fra sine snævre<br />
rammer til et nyt teater med<br />
nye muligheder. Foreningshusets<br />
brugere får også flere og<br />
bedre lokaler i ”elværket”, og<br />
huset skaber nye muligheder<br />
for børneteater, dans og andre<br />
kreative fritidstilbud.<br />
I den kommende planperiode<br />
vil den nye kommunalreform<br />
Der ombygges og indrettes<br />
kulturhus i det gamle elværk.<br />
4
44<br />
med sammenlægning af 6 kommuner<br />
betyde, at der bliver sat<br />
fokus på alle områder inden for<br />
kulturlivet.<br />
Biblioteksvæsenet bliver stort<br />
med hovedbibliotek og mange<br />
filialer i de gamle købstæder.<br />
Egnsteatret, amatørscenen og<br />
foreningslivet får nye og væsentligt<br />
bedre lokaler. Musikskolen<br />
bevarer sin overbygning,<br />
MGK, og skal fremover<br />
være et lovfæstet obligatorisk<br />
kulturtilbud. I de kommende<br />
år skal den sammen med de<br />
øvrige musikskoler decentralt<br />
dække musikundervisningen i<br />
hele storkommunen.<br />
Kort fortalt<br />
Kulturtilbud skal være af<br />
høj kvalitet<br />
Indhold<br />
Byrådets mål er, at Nykøbing Falster<br />
kan tilbyde et varieret udbud<br />
af kulturelle aktiviteter og oplevelser<br />
af høj kvalitet og at styrke<br />
byens position som et kulturelt<br />
centrum. Kulturelle aktiviteter og<br />
oplevelser giver borgere og turister<br />
mulighed for at få en højere<br />
livskvalitet.<br />
Strategi<br />
Ved at nedsætte et Kultur- og Fritidsudvalg<br />
har Byrådet i de sidste<br />
par år sat særligt fokus på dette<br />
Handlingsplan - Kultur 200 -200 200 -201<br />
Centralbiblioteket, implementering af ny struktur for et ----------------------- --------------------samlet<br />
biblioteksvæsen for Falster og Østlolland<br />
Centralbiblioteket, udvikling af den nuværende --------------------overbygningsfunktion<br />
under nye vilkår<br />
Centralbiblioteket, indvendig modernisering ---------------------<br />
Centralbiblioteket, udvendig vedligeholdelse ----------------------- ---------------------<br />
Centralbiblioteket, asfaltering af offentlig parkeringsplads -----------------------<br />
Nykøbing F. Teater, markedsføring ----------------------- ---------------------<br />
Museet Falsters Minder, øget tilskud til formidling ----------------------- ---------------------<br />
Gl. Sprøjtehus Teatret, nye lokaler i "Elværket" ----------------------- ---------------------<br />
Egnsteatret Masken, nye lokaler i "Elværket" ---------------------<br />
Egnsteatret Masken, øget tilskud ----------------------- ---------------------<br />
Nyt kunstmuseum, anlægstilskud -----------------------<br />
Nyt kunstmuseum, driftstilskud ----------------------- ---------------------<br />
Kulturcenter Fuglsang, tilskud til arrangementsudvikling -----------------------<br />
Mål 2-projekter på kulturområdet ----------------------- ---------------------<br />
Bedre foreningslokaler i ”Elværket” ----------------------- ---------------------<br />
Musikskolen, implementering af ny struktur for en samlet ----------------------musikskole<br />
for Falster og Østlolland<br />
Musikskolen, renovering af vinduer ----------------------- ---------------------<br />
Musikskolen, lyddæmpning af lokaler -----------------------<br />
Musikskolen, ny souschefstilling ----------------------- ---------------------<br />
Ejegod Mølle, renovering af stråtag på beboelse -----------------------<br />
område, og der arbejdes på, at<br />
byen fortsætter med at være regionens<br />
største kulturcenter.<br />
Et børnekulturråd skal sikre mere<br />
kultur til børnene.<br />
Handling<br />
Et meget stort projekt er etablering<br />
af et nyt Kulturcenter Fuglsang<br />
med regionalt kunstmuseum<br />
og med de bevaringsværdige<br />
avlsbygninger og den omgivende<br />
særegne natur som oplevelsescenter.
Fritids- og foreningslivet<br />
Mål og visioner<br />
Byrådets mål er - i samarbejde<br />
med foreningerne - at tilbyde<br />
borgerne mange og varierede<br />
former for forenings- og fritidstilbud<br />
og løbende forbedre<br />
de tilhørende faciliteter set<br />
i relation til de budgetter, der<br />
tilfalder området.<br />
Byrådet vil derfor<br />
• forsøge at tilgodese de<br />
mange forskelligartede behov<br />
for forbedrede fysiske<br />
rammer.<br />
• sikre den frie folkeoplysende<br />
virksomhed.<br />
• sikre offentlige tilskud og<br />
lokaler til de registrerede<br />
foreninger.<br />
• sikre foreningerne mulighed<br />
for administrativ råd og vejledning<br />
fra fritidskonsulenten.<br />
• sikre foreningerne mulighed<br />
for orientering om lokaleudlån<br />
via Kommunens<br />
hjemmeside.<br />
Status<br />
Nykøbing Falster har utallige<br />
fritidstilbud. Der er mange muligheder<br />
for at dyrke sport, deltage<br />
i aftenskoleundervisning<br />
og andre fritidsaktiviteter som<br />
fx lystsejlads.<br />
Først og fremmest er tilbudene<br />
til gavn for byens borgere, men<br />
det giver også turister og borgere<br />
i nabokommuner mange<br />
muligheder.<br />
Fritidsområdet har dog skullet<br />
justere tilskudspolitikken<br />
Nykøbing Falster Karateklub<br />
i Nykøbing F. Hallen.<br />
i overensstemmelse med den<br />
nye lovgivning, der er kommet<br />
på området.<br />
Kommunen har således udarbejdet<br />
en idrætspolitik som<br />
supplement til de mål og visioner,<br />
som Kultur- og Fritidsudvalget<br />
for nyligt har opstillet.<br />
Kommunen arbejder hele tiden<br />
på at forbedre de faciliteter,<br />
der er grundlaget for de mange<br />
tilbud.<br />
Fodboldbanerne ved B.1921<br />
blev i 2004 og <strong>2005</strong> gennemrenoveret,<br />
ligesom der er udført<br />
mindre renoveringer af banerne<br />
hos henholdsvis B.1901, banerne<br />
ved Vestensborgcentret<br />
samt på selve atletikstadion.<br />
Nykøbing F. Hallen blev kommunal<br />
i efteråret 2001, og det<br />
betyder, at ledige timer i Hallen<br />
fordeles til foreningerne, så disse<br />
kan nyde godt af de mange<br />
gode faciliteter, der er. Nykøbing<br />
F. Hallen er også velegnet til at<br />
afholde konferencer, kongresser<br />
og udstillinger. I de seneste 5 år<br />
er hallen blevet gennemrenoveret,<br />
således at den nu fremstår<br />
som ny. Der er ligeledes etableret<br />
favorable ordninger for<br />
foreningerne omkring lån af de<br />
selvejende haller – Torebyhallen<br />
og Tingstedhallen<br />
Kunststofbanen, der blev etableret<br />
i efteråret 2003, er en<br />
kæmpesucces. I flere weekender<br />
benyttes banen fra kl. 7.00<br />
til kl. 21.00, hvilket giver både<br />
gode vilkår for fodboldklubberne<br />
samtidig med, at det sparer<br />
på de øvrige baner, der er meget<br />
sårbare eller uanvendelige<br />
om vinteren.<br />
Idrætsparken er færdigrenoveret<br />
for en bevilling på 2.5 mio.<br />
kr., der blev givet for at kunne<br />
honorere kravene til divisionskampe<br />
mv.<br />
Sommerens store korpslejr<br />
med KFUM-spejderne løb af<br />
stablen i perioden 16. – 24. juli<br />
<strong>2005</strong>. Der var en særlig H.C.<br />
Andersen-dag den 21. juli, hvor<br />
alle borgere i Nykøbing Falster<br />
Kommune var inviteret.<br />
4
4<br />
Lystbådehavnen i Nykøbing Falster<br />
med adgang til flotte sejloplevelser.<br />
I løbet af 2006 etablerer Nykøbing<br />
F. Skytteforening sig med<br />
nye baner og klubhusfaciliteter<br />
Ved Kohaven.<br />
”Tingsted Skole” har siden april<br />
<strong>2005</strong> fungeret som et kulturcenter<br />
for en række foreninger<br />
i lokalområdet.<br />
Gennem en årrække har Lystbådehavnen,<br />
Nordhavnen, få-<br />
et ”Det blå Flag”. Det betyder<br />
bl.a., at man lever op til nutidens<br />
miljøkrav.<br />
Slotsbryggen, der bidrager med<br />
en ny lystbådehavn, giver flere<br />
muligheder for borgere og turister,<br />
der dyrker sejlsport.<br />
Strategi<br />
• Sikre den frie folkeoplysende<br />
virksomhed.<br />
• Sikre, at der stilles offentlige<br />
tilskud og lokaler til rådighed<br />
for de registrerede foreninger.<br />
• Sikre de fysiske og økonomiske<br />
rammer for folkeoplysningen.<br />
• Servicere foreningerne med<br />
udbetaling og afregning af diverse<br />
tilskud.<br />
• Varetage udlån af ledige kommunale<br />
bygninger og udendørs<br />
idrætsfaciliteter.<br />
Indsatsområder<br />
Der foretages borgerundersøgelser,<br />
og der indhentes op-<br />
Handlingsplan - Fritid 200 -200 200 -201<br />
Etablering af ny indendørs og udendørs skydebane ved ---------------------<br />
Kohaven<br />
Renovering af lysanlæg ved fodboldbanen på ---------------------<br />
”Tingsted Skole”<br />
Etablering af kulturcenter på ”Tingsted Skole” ---------------------<br />
Renovering af boldbanerne i B.1921, på Atletikstadion m.fl. ---------------------<br />
Flytning af tennisanlæg til Kringelborg-området ---------------------<br />
Klubhus til Tingsted Boldklub på ”Tingsted Skole” ---------------------<br />
lysninger fra foreningerne om<br />
fremtidige ønsker på området.<br />
Kort fortalt<br />
Et varieret fritids-<br />
og foreningsliv<br />
Indhold<br />
Kommunen arbejder på i samarbejde<br />
med foreningerne at<br />
udbygge og vedligeholde det<br />
rige forenings- og fritidsliv og<br />
løbende forbedre de tilhørende<br />
faciliteter.<br />
Strategi<br />
I samarbejde med foreningerne<br />
ønsker Byrådet at tilgodese<br />
så mange og varierede ønsker<br />
som muligt.<br />
Handling<br />
Der arbejdes på, at de faciliteter,<br />
der er grundlaget for de<br />
mange aktiviteter, hele tiden<br />
bliver forbedret, og at nye ønsker<br />
om tilbud kan blive til virkelighed.<br />
Udvidelse af klubhus til B.1901 ---------------------<br />
Udvidelse af klubhus til B.1921 ---------------------<br />
KFUM-spejderne, primitiv lejrplads og udvidelse af klubhus ---------------------<br />
Ny fodboldbane i Toreby ---------------------<br />
Aktivitetslokale og tilhørende klublokaler til Handicappedes<br />
Idrætsforening ---------------------<br />
Udskiftning af kastemaskiner til Tingsted Jagtforening ---------------------<br />
Ny hal i bymidten ved Nykøbing F. Hallen ---------------------<br />
Skøjtestadion ---------------------<br />
Renovering af området ved Industrivej (spejderhytterne) ---------------------<br />
Kunststofbelægning af Atletikstadion<br />
Ny bro i lystbådehavnen mellem Guldborgsundpavillionen<br />
--------------------og<br />
Vikingen ---------------------<br />
Renovering af broer i lystbådehavnen ---------------------
Hjemmepleje og omsorg<br />
Mål og visioner<br />
Byrådets mål er, at byen skal<br />
være en sund by at leve i for<br />
alle borgere i Nykøbing Falster.<br />
Derfor arbejder Byrådet for at<br />
medvirke til,<br />
• at tilværelsen for svage ældre<br />
og handicappede ikke<br />
afviger fra den tilværelse,<br />
som kommunens borgere<br />
har som helhed og,<br />
• at sikre retten for denne<br />
gruppe til selvbestemmelse.<br />
Kommunen lægger vægt på<br />
• at give mulighed for at bo<br />
trygt i egnet bolig,<br />
• at bevare og styrke den<br />
forebyggende og aktiverende<br />
indsats,<br />
• at yde sygepleje med udgangspunkt<br />
i begrebet “tidlig<br />
indsats”,<br />
• at yde pleje og træning med<br />
udgangspunkt i begreberne<br />
“kompensation” og “hjælp<br />
til selvhjælp”,<br />
• at yde omsorg og at tilbyde<br />
service tæt på borgerne,<br />
• at udvikle alle tilbud så brugerstyret<br />
som muligt og,<br />
• at sikre befolkningens viden<br />
om Kommunens tilbud.<br />
Status<br />
Hjemmeplejen er - bl.a. som en<br />
følge af lov om frit leverandørvalg<br />
- organiseret i en såkaldt<br />
”Bestiller-Udfører-Modtagermodel”.<br />
Formålet er<br />
• at kvalificere hjemmeplejens<br />
Kaffebord på<br />
ældrecentret - Vendsysselvej.<br />
varetagelse af opgaver til<br />
gavn for brugerne, og<br />
• at det bliver en bedre arbejdsplads<br />
for medarbejderne.<br />
Hjemmeplejen er derfor opdelt<br />
i en ”Bestillerfunktion” og en<br />
”Udførerfunktion”.<br />
Bestillerfunktionen er bemandet<br />
med fem visitatorer, der<br />
skal stå for at undersøge, hvem<br />
der har brug for hjemmehjælp,<br />
og i hvilket omfang de har brug<br />
for det. I Udførerfunktionen er<br />
der ansat gruppeledere, der<br />
skal stå for den daglige planlægning<br />
og personaleledelse i<br />
samarbejde med medarbejderne<br />
i grupperne.<br />
Gruppelederne er blevet efteruddannet,<br />
og det skal sikre, at<br />
disse medarbejdere har de nødvendige<br />
redskaber for at kunne<br />
varetage de nye funktioner.<br />
Hjemmeplejen benytter sig af<br />
et bestemt omsorgssystem,<br />
som - parallelt med forbedring<br />
af hele hjemmeplejeområdet<br />
– blev gennemført i 2004.<br />
Der bliver løbende foretaget<br />
undersøgelse af brugernes tilfredshed<br />
med hjemmeplejens<br />
varetagelse af opgaverne.<br />
Kommunen vil i de kommende<br />
år have et særligt fokus på træningsområdet<br />
i forhold til at<br />
optimere og kvalificere indsatsen<br />
og nedbringe ventetiden.<br />
Herudover skal det sikres, at<br />
ingen patienter udskrives fra<br />
sygehusgenoptræning, uden at<br />
det er aftalt, hvem der fortsætter<br />
træningen.<br />
Der er indgået aftale med tre<br />
private leverandører af hjemmepleje,<br />
en leverandør af mad<br />
til pensionister samt en underleverandør<br />
til Kommunens indkøbsordning.<br />
Selvforvaltningsaftaler<br />
Der er indgået selvforvaltningsaftaler<br />
på følgende områder:<br />
• Intern Service<br />
• Bestillerenheden for hjemmeplejen<br />
• Område Nørrebro<br />
• Område Østerbro/Lolland<br />
4
4<br />
• Støtte– og Kontaktcenteret<br />
• Skovridergården<br />
• Teknisk Service<br />
I <strong>2005</strong> er der tillige indgået<br />
selvforvaltningsaftale med<br />
Mad– og Måltids Service.<br />
Indførelse af<br />
frit valg mekanismer<br />
I efteråret 2002 besluttede<br />
Byrådet, at man ville benytte<br />
hovedreglen i Lov om kvalitetsstandarder<br />
og frit valg af leverandør<br />
af personlig og praktisk<br />
hjælp mv. - også kaldet godkendelsesmodellen.<br />
Efteruddannelse af<br />
ledere og medarbejdere<br />
Der bliver løbende igangsat efteruddannelse<br />
såvel for medarbejderne<br />
i hjemmeplejen som<br />
for medarbejderne på psykiatriområdet.<br />
Der vil derfor løbende blive<br />
taget initiativ til afholdelse af<br />
interne kurser for medarbejderne,<br />
der skal sætte fokus på<br />
Ældreboliger i bymidten.<br />
faglig udvikling og dermed tillige<br />
fokus på vidensdeling.<br />
Fokusområderne for efteruddannelse<br />
vil bl.a. være demens,<br />
psykiatri, træning, arbejdsmiljø<br />
og brugerinvolvering.<br />
Indførelse af ny<br />
teknologi<br />
Hjemmeplejen benytter sig af<br />
et omsorgssystem, som nu vurderes<br />
som værende implementeret.<br />
Det næste skridt er nu, hvordan<br />
man yderligere kan minimere de<br />
anvendte ressourcer til dokumentation,<br />
hvorfor der vil blive<br />
taget skridt til forelæggelse af<br />
et oplæg til politisk beslutning<br />
herom.<br />
Benchmarking<br />
Der er ingen konkrete planer<br />
om benchmarking, men det vil<br />
falde naturligt, jf. Lov om kvalitetsstandarder<br />
og frit valg<br />
af leverandør af personlig og<br />
praktisk hjælp mv.<br />
Budgetanalyser<br />
I takt med, at hjemmeplejen får<br />
valide oplysninger om områdets<br />
faktiske forhold, herunder<br />
personaleforbrug, sygefravær,<br />
ydelsestildelinger mv., bliver<br />
det muligt at udarbejde egentlige<br />
budgetanalyser, med henblik<br />
på implementering af de<br />
såkaldte ”flydende budgetter”<br />
den 1. januar 2006.<br />
Brugerundersøgelser<br />
Jf. Lov om kvalitetsstandarder<br />
og frit valg af leverandør af<br />
personlig og praktisk hjælp mv.<br />
bliver der løbende foretaget<br />
en tilfredshedsundersøgelse<br />
blandt brugerne af Kommunens<br />
hjemmeplejeydelser.<br />
Strategi og indsatsområder<br />
• Udarbejde en strategi for miljøforanstaltninger<br />
og forebyggende<br />
og sundhedsfremmende<br />
aktiviteter.<br />
• Diskussion, information og<br />
oplysning om: Forebyggelse,<br />
sundhed, livskvalitet, fælles og<br />
individuelle behov i almindelig-
hed og velfærd i særdeleshed.<br />
• Skabe en sund by at leve i<br />
bl.a. ved at udbrede oplysninger<br />
om, at enhver borger selv<br />
har et medansvar for sundhedstilstanden<br />
i kommunen.<br />
• Kvalitetssikring prioriteres<br />
højt.<br />
• Der arbejdes for at sikre, at<br />
ingen patienter udskrives fra<br />
sygehusgenoptræning, uden<br />
at det er aftalt, hvem der<br />
fortsætter træningen. Der<br />
skal ske en evaluering af træningsindsatsen.<br />
• Støtte Amtsrådets mål om at<br />
nedbringe ventelisterne på<br />
sygehusene.<br />
• Sikre, at de borgere, der har<br />
behov for psykiatrisk behandling,<br />
får et koordineret<br />
og sammenhængende tilbud.<br />
Kort fortalt<br />
Hjemmeplejen skal have<br />
høj kvalitet<br />
Indhold<br />
Byrådet har taget initiativ til at<br />
justere Hjemmeplejen, således<br />
at den evner at håndtere de<br />
opgaver effektivt, som den bliver<br />
stillet, samt er gearet til at<br />
håndtere borgernes frie valg af<br />
leverandør i forhold til de enkelte<br />
ydelser.<br />
Strategi<br />
Byrådet arbejder for, at social-<br />
og psykiatriområdet leverer en<br />
optimal ydelse til den enkelte<br />
borger for at dække de behov,<br />
som borgeren skønnes at have,<br />
og at social- og psykiatriområ-<br />
Ældreboliger på Østerbro.<br />
det er en attraktiv arbejdsplads<br />
med et sundt arbejdsmiljø.<br />
Handling<br />
Organiseringen af Hjemmeplejen<br />
er ændret. Det skal sikre, at<br />
den bliver bedre for brugerne,<br />
og at den bliver en bedre arbejdsplads<br />
for medarbejderne.<br />
Herudover er der taget initiativ<br />
til, at træningsområdet bliver<br />
opnormeret, og at der foretages<br />
en omfordeling af ressourcerne<br />
fra aktiviteterne til træningsområdet,<br />
således at vedligeholdelsesområdet<br />
bliver opkvalificeret.<br />
Handlingsplan - Social- og psykiatriområdet 200 -200 200 -201<br />
Kvalitetssikring: Justering af hjemmeplejen skal ses som led --------------------- --------------------i<br />
en kvalitetssikring af dette område ---------------------<br />
Fokus på sygefraværet i hjemmeplejen --------------------- ---------------------<br />
Der arbejdes for at sikre, at ingen patienter udskrives fra<br />
sygehusgenoptræning, uden at det er aftalt, hvem der<br />
fortsætter træningen. Der skal ske en evaluering af<br />
træningsindsatsen. Der er indgået en samarbejdsaftale<br />
mellem Storstrømmens Sygehus Nykøbing F. og kommunerne --------------------- ---------------------<br />
Fokus på arbejdsmiljøets betydning for trivsel --------------------- ---------------------<br />
Forflytningskurser for omsorgspersonalet --------------------- ---------------------<br />
Projekt til forebyggelse af faldulykker --------------------- ---------------------<br />
Optimering af trænings- og vedligeholdelsestilbud --------------------- ---------------------<br />
Støtte Amtsrådets mål om at nedbringe ventelisterne<br />
på sygehusene<br />
--------------------- ---------------------<br />
Optimering af samarbejdet på Demens-området --------------------- ---------------------<br />
4
0<br />
Mål og visioner<br />
Byrådets mål er at tiltrække<br />
og fastholde kvalificeret og<br />
højt uddannet arbejdskraft<br />
til området gennem en aktiv<br />
bosætnings-, undervisnings-<br />
samt kultur- og fritidspolitik.<br />
Byrådet søger også at opnå,<br />
at alle ledige personer kommer<br />
i ordinært arbejde eller<br />
påbegynder en ordinær uddannelse,<br />
og at man gennem<br />
aktivering, fleks- eller skånejob<br />
medvirker til, at personer,<br />
der har væsentlige problemer<br />
udover ledighed, får en forbedret<br />
livskvalitet og derved<br />
afhjælper sociale problemer.<br />
Endelig søger Byrådet at uddanne<br />
og opkvalificere borgere<br />
med utidssvarende kvalifikationer<br />
til at blive en del<br />
af arbejdsstyrken.<br />
Beskæftigelse<br />
Kvalificeret arbejdskraft<br />
til fremtiden<br />
Kvalificering af arbejdskraften<br />
foregår i dag gennem de etablerede<br />
uddannelser. For grupper<br />
med en mere ustabil tilknytning<br />
til arbejdsmarkedet tilbydes<br />
løntilskudsjob, virksomhedspraktik<br />
og arbejdsprøvning i de<br />
private virksomheder og i de<br />
kommunale aktiveringsprojekter:<br />
Nykøbing F. Zoo, delprojekter<br />
på SvømmeCenter Falster,<br />
delprojekter på Middelaldercentret<br />
og på Sprogcentret i<br />
Kraghave.<br />
Den igangværende indsats, hvis<br />
mål er at kvalificere arbejdskraften,<br />
søges løbende udbygget,<br />
bl.a. ved at øge samarbejdet<br />
mellem det private erhvervsliv,<br />
Arbejdsformidlingen, A-kasserne<br />
og Kommunen. Koordinationsudvalget<br />
er yderligere<br />
med til at forankre dette samarbejde.<br />
Der satses på efteruddannelse,<br />
på opkvalificering af mindre arbejdsmarkedsparate<br />
grupper,<br />
og på at opprioritere indsatsen<br />
overfor tosprogede.<br />
Kommunen arbejder på at få<br />
kvalificeret arbejdskraft til at<br />
bosætte sig i kommunen. Arbejdskraften<br />
kan tiltrækkes<br />
bl.a. gennem bosætningsstrategien<br />
og ved at forbedre kommunens<br />
image.<br />
Aktivering tilpasses<br />
den enkelte<br />
Alle ledige kontanthjælps- og<br />
sygedagpengemodtagere samt<br />
modtagere af integrationsydelse<br />
bliver aktiveret med henblik<br />
på ordinær ansættelse.<br />
Aktiverende forløb har til hensigt<br />
at kvalificere til ordinært<br />
job, at afklare ressourcer og erhvervsevne<br />
og at forberede til<br />
uddannelse eller revalidering.<br />
Der etableres i den forbindelse<br />
flere skåne- og fleksjob.<br />
Personer med omfattende problemer<br />
ud over ledighed motiveres<br />
og vejledes til at klare<br />
egne basale behov om muligt<br />
i kombination med aktivering.<br />
Relevante samarbejdspartnere<br />
inddrages, fx læger, psykologer,<br />
misbrugskonsulenter, relevante<br />
institutioner og frivillige.<br />
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget<br />
har benyttet en bred vifte<br />
af aktiveringsprojekter med<br />
hvert deres indhold og formål,<br />
hvilket betyder, at der tilbydes<br />
et aktiveringstilbud, som er tilpasset<br />
den enkelte.<br />
Der er kommunale aktiveringsprojekter<br />
i bl.a. Middelalder-<br />
centret.
Der er tre modeller afhængig af<br />
den lediges udgangspunkt:<br />
• Arbejdsparate ledige skal som<br />
udgangspunkt kunne placeres<br />
på arbejdsmarkedet eller<br />
i en målrettet uddannelse -<br />
især for aldersgruppen 18-29årige.<br />
Inden for gruppen sker<br />
prioriteringen efter alder med<br />
de helt unge først. Opfølgning<br />
prioriteres højt.<br />
• Mindre arbejdsparate ledige<br />
prioriteres efter alder med<br />
størst fokus på de unge, og<br />
de personer, hvor der forventes<br />
størst effekt af en målrettet<br />
aktiveringsindsats - i den<br />
sammenhæng er der fokus<br />
på, om der er mindre børn i<br />
familien, idet forebyggelse af<br />
en negativ social arv kan have<br />
sammenhæng med stabil tilknytning<br />
til arbejdsmarkedet.<br />
• Ikke-arbejdsparate ledige aktiveres<br />
individuelt i forhold til<br />
den enkeltes ressourcer, behov<br />
og motivation.<br />
Strategi<br />
• Understøtte den erhvervs- og<br />
turistpolitiske indsats inden<br />
for områder som bosætnings-<br />
og arbejdsmarkedspolitik,<br />
herunder kvalificere arbejdskraften<br />
gennem uddannelse<br />
og aktivering.<br />
• Sikre at den kvalificerede arbejdskraft<br />
kan fastholdes og<br />
tiltrækkes i kommunen, bl.a.<br />
ved at videreudbygge kommunens<br />
positive image og<br />
sætte fokus på kvalificering af<br />
arbejdsstyrken generelt.<br />
• Bringe kontanthjælpsmodtagere<br />
ind i en aktiv tilværelse<br />
så hurtigt som muligt med<br />
henblik på, at kontanthjælps-<br />
modtagere kan klare sig på<br />
det ordinære arbejdsmarked.<br />
• Gennem aktivering at medvirke<br />
til, at personer, der<br />
har væsentlige problemer ud<br />
over ledighed, får en forbedret<br />
livskvalitet, samt at medvirke<br />
til at afhjælpe de sociale<br />
problemer, således at de kan<br />
supplere det ordinære arbejdsmarked<br />
fx fleks- og skånejobs.<br />
• Uddanne og opkvalificere borgere<br />
med utidssvarende kvalifikationer<br />
til at blive en naturlig<br />
del af arbejdsstyrken.<br />
Indsatsområder<br />
Kvalificering af arbejdsstyrken:<br />
• Efteruddannelse på arbejdsmarkedet.<br />
• Benytte godkendte/offentlige<br />
anerkendte uddannelser.<br />
Kort fortalt<br />
Flere i beskæftigelse<br />
Indhold<br />
Kvalificering af arbejdskraften<br />
foregår i dag gennem det etablerede<br />
uddannelsessystem.<br />
For grupper med en mere ustabil<br />
tilknytning til arbejdsmarkedet<br />
tilbydes løntilskudsjob, virksomhedspraktik<br />
og arbejdsprøvning i<br />
de private virksomheder og i de<br />
kommunale aktiveringsprojekter<br />
med henblik på ordinær ansættelse.<br />
Strategi<br />
Arbejdsstyrken skal kvalificeres<br />
gennem efteruddannelse på arbejdsmarkedet<br />
og ved at opkvalificere<br />
grupper med problemer<br />
Beskæftigelsesprojekt<br />
i Nykøbning F. Zoo.<br />
• Opkvalificering af såkaldte<br />
svage grupper.<br />
ud over ledighed, herunder tosprogede.<br />
Der satses på aktiverende forløb,<br />
som har til hensigt at kvalificere<br />
til ordinært job, at afklare<br />
ressourcer og erhvervsevne samt<br />
forberede til uddannelse eller revalidering.<br />
Handling<br />
Mulighederne for at kvalificere<br />
arbejdskraften skal gøres bedre<br />
bl.a. gennem mere efteruddannelse<br />
og ved at udbygge ”det<br />
rummelige arbejdsmarked”, som<br />
bl.a. vil sige at tilbyde flere fleks-<br />
og skånejobs.<br />
Handlingsplan - Beskæftigelse 200 -200 200 -201<br />
Kvalificering af arbejdskraften gennem en udbygning af<br />
samarbejdet med bl.a. AF<br />
--------------------- ----------------<br />
Udbygge kontakterne til private arbejdsgivere --------------------- ----------------<br />
Udvikling af eksisterende aktiveringsprojekter --------------------- ----------------<br />
Udbygning af ”det rummelige arbejdsmarked” --------------------- ----------------<br />
1
2<br />
Integration af flygtninge<br />
Mål og visioner<br />
Byrådet ønsker, at integration<br />
af etniske grupper i Nykøbing<br />
Falster Kommune bliver et<br />
fælles ansvar og er ensbetydende<br />
med at stille krav samtidig<br />
med, at der stilles reelle<br />
muligheder til rådighed.<br />
Alle nyankomne udlændinge,<br />
der hører under Integrationsloven,<br />
skal have tilbudt<br />
et treårigt introduktionsprogram,<br />
som skal sikre deres<br />
integration - såvel socialt<br />
som erhvervs- og uddannelsesmæssigt<br />
- i det danske<br />
samfund.<br />
Byrådet ønsker at skabe mulighed<br />
for at borgere, virksomheder,<br />
institutioner, organisationer<br />
og foreninger<br />
m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen.<br />
Status<br />
Tilgangen af flygtninge til Danmark<br />
og dermed også til Nykøbing<br />
Falster Kommune er faldende.<br />
Således er der i 2004<br />
modtaget 5 flygtninge.<br />
Alle udlændinge, som er omfattet<br />
af Integrationsloven, gennemfører<br />
et integrationsprogram,<br />
hvor der udarbejdes en<br />
individuel kontrakt, der medfører<br />
en intensiv indsats fra første<br />
dag.<br />
Integrationsprogrammet gennemføres<br />
så vidt muligt inden<br />
for de første tre år af integrationsperioden.<br />
Indsatsen er<br />
rettet mod hurtigst mulig beskæftigelse<br />
på det ordinære arbejdsmarked.<br />
Programmet består af fire elementer,<br />
der supplerer og forstærker<br />
hinanden: At aktivere,<br />
at tilbyde bolig, at modtage<br />
danskundervisning og at tilbyde<br />
hurtig sagsbehandling.<br />
Udlændinge, som har psykiske<br />
lidelser, skal hurtigst muligt<br />
søges behandlet sideløbende<br />
med, at de får sprogundervisning,<br />
samfundsforståelse og<br />
får tilbudt aktivering.<br />
Strategi<br />
En hurtig indsats er altafgørende,<br />
herunder henvisning til<br />
danskuddannelse, kontakt til<br />
erhvervsliv, etablering af netværk<br />
i lokalsamfundet, kontakt<br />
til skole og institution samt en<br />
vejledning, der sikrer en forståelse<br />
af det danske velfærdssystem.<br />
Indsatsområder<br />
Familien er i fokus. For at sikre<br />
børnenes fremtid i det danske<br />
samfund er det nødvendigt, at<br />
forældrene har en forståelse af<br />
og for det danske system, at de<br />
Kort fortalt<br />
Indhold<br />
Alle nyankomne udlændinge, der<br />
hører under Integrationsloven,<br />
skal hurtigst muligt i kontakt med<br />
det lokalmiljø, de bor i. Kontakt<br />
til uddannelsesinstitutioner og<br />
arbejdsmarkedet er altafgørende<br />
for en vellykket integration.<br />
Strategi<br />
Netværket skal ikke bestå af de<br />
kommunale sagsbehandlere, men<br />
i langt højere grad af borgere,<br />
foreninger, skole og institutioner<br />
mv.<br />
taler sproget og har fået mulighed<br />
for en tilknytning til det<br />
danske uddannelsessystem og<br />
arbejdsmarked.<br />
Der gøres en aktiv indsats for<br />
at knytte kontakter mellem<br />
flygtninge og lokalområdet, således<br />
at netværket for den enkelte<br />
flygtning ikke baseres på<br />
den kommunale forvaltning.<br />
Nykøbing Falster Sprogskole.<br />
Handlingsplan<br />
Det er vigtigt at have fokus på<br />
hele familien – forældre og børn.<br />
Børnenes fremtid afhænger af forældrenes<br />
forståelse for og accept<br />
af det danske system. I respekt<br />
for den enkelte udlænding skal<br />
ansvaret for egen fremtid placeres<br />
hos den enkelte med skyldig<br />
hensyntagen til den støtte og vejledning,<br />
dette kræver.
Mål og visioner<br />
Byrådets mål er at fremme<br />
trafiksikkerhed og fremkommelighed<br />
først og fremmest<br />
for fodgængere og cyklister,<br />
og at der i alle trafikale løsninger<br />
sikres høj kvalitet og<br />
miljømæssig bæredygtighed.<br />
Det er et af målene, at bymidten<br />
skal fredeliggøres for<br />
unødig kørende trafik.<br />
Status<br />
Der er udarbejdet en Trafik- og<br />
Miljøhandlingsplan 2003-2013,<br />
der er et tematillæg til <strong>Kommuneplan</strong>en.<br />
Trafik- og Miljøhandlingsplanen<br />
indeholder forslag<br />
til at skabe en bedre og mere<br />
sikker overordnet vejstruktur<br />
i Nykøbing Falster, mere sammenhængende<br />
gå- og cykelstier,<br />
et udbygget gå- og sivegadenet<br />
samt et p-rute system i<br />
bymidten, der giver god og nem<br />
adgang til de p-pladser, der har<br />
væsentlig betydning for byens<br />
brugere.<br />
Tegnforklaring<br />
Nationale/regionale cykelruter<br />
Cykelstier<br />
Sundruten/rundture<br />
Toreby<br />
Toreby<br />
Trafik og miljø<br />
Sundby<br />
Sundby<br />
Den voksende trafik er løbende<br />
søgt afviklet ved at anlægge nye<br />
veje eller udvide eksisterende,<br />
så de mange byområder bliver<br />
effektivt tilsluttet det overordnede<br />
vejnet. I tætte byområder<br />
har det ikke været muligt at udbygge<br />
vejnettet.<br />
“Den Indre Ring” er etableret,<br />
hvilket har betydet, at trafikken<br />
er trængt ud på Gaabensevej/<br />
Engboulevarden og Skovalleen/<br />
Brovejen.<br />
Endvidere er borgerhenvendelserne<br />
omkring ønsker om<br />
trafikdæmpende foranstaltninger<br />
øget betydeligt de seneste<br />
par år, og derfor etableres der<br />
løbende trafikdæmpende foranstaltninger<br />
på boligveje og<br />
mindre betydende veje.<br />
Strategi<br />
• Planlægge og indrette vej- og<br />
stistrukturen, så der i 2015<br />
ikke forekommer alvorlige<br />
trafikuheld.<br />
• Den regionale og gennemkørende<br />
trafik skal benytte de<br />
primære trafikveje, og gen-<br />
Tingsted Tingsted Tingsted Tingsted<br />
Tingsted Tingsted<br />
Nykøbing Nykøbing<br />
Nykøbing Nykøbing<br />
Cykelruter og stier<br />
Nykøbing Falster er et trafikalt<br />
knudepunkt.<br />
nemkørende trafik skal reduceres<br />
til et absolut minimum<br />
på lokalveje.<br />
• Der skal arbejdes hen imod<br />
en ombygning af vejnettet,<br />
så gennemkørende trafik kan<br />
flyttes væk fra miljøfølsomme<br />
til mere miljørobuste områder.<br />
• Der skal gennemføres en differentierethastighedsfastsættelse,<br />
så der i højere grad<br />
benyttes hastighedsgrænser<br />
på 30 og 40 km/t.<br />
• Vejenes udformning skal afspejle<br />
den ønskede vejtype<br />
og det ønskede hastighedsniveau.<br />
• Fredeliggøre bymidten for<br />
unødig trafik.<br />
• Antallet af langtidsparkeringspladser<br />
til pendlere skal<br />
forøges.<br />
• P-forholdene ved store job-<br />
og besøgstunge arbejdspladser,<br />
institutioner etc. løses i<br />
dialog med de respektive og<br />
Kommunen.<br />
• Det skal være nemt at finde<br />
en ledig p-plads.<br />
• Gadeparkeringen på centrale<br />
gadestrækninger reduceres.<br />
• P-pladser i tilknytning til centrum<br />
skal primært være korttidsparkering.<br />
• Krydsninger mellem stistrukturen<br />
og primære og sekundære<br />
trafikveje skal sikres.
4<br />
Af og til er der vejarbejde.<br />
• Der skal ske en forøgelse af<br />
den kollektive trafiks og cykeltrafikkens<br />
andel af det<br />
samlede transportarbejde.<br />
• 1/3 af bilturene på 3 km og<br />
derunder skal søges overflyttet<br />
til cykel eller gang inden<br />
2010.<br />
• Derfor søges stinettet for cykeltrafikken<br />
forbedret i både<br />
den østlige og den vestlige<br />
del af byen, så det sammenhængende<br />
stinet bliver endnu<br />
bedre, end det er i dag.<br />
• For at fremme cykeltrafikken<br />
skal stinettet være med til at<br />
give cyklisterne en høj sikkerhed<br />
og en god fremkommelighed.<br />
• Foruden en udbygning af stinettet,<br />
vil Kommunen gennemføre<br />
kampagner, der kan<br />
"markedsføre" cyklen som<br />
Kort fortalt<br />
Trafik- og Miljøhandlingsplan<br />
Indhold<br />
Nøgleordene for udviklingen på<br />
trafikområdet er ”trafiksikkerhed<br />
og fremkommelighed”. Der fokuseres<br />
på en række lokaliteter, hvor<br />
trafiksikkerhed, støjbelastning og<br />
fremkommelighed for biltrafik og<br />
lette trafikanter forbedres.<br />
Strategi<br />
Byrådet vil arbejde for, at der<br />
fortsat skabes en bedre og mere<br />
sikker overordnet vejstruktur<br />
i Nykøbing Falster, mere sammenhængende<br />
gå- og cykelstier,<br />
et reelt transportalternativ<br />
til bestemte turformål. Kampagner<br />
af denne karakter,<br />
hvor kobling af rejsen/transporten<br />
sættes i centrum, kan<br />
gennemføres i samarbejde<br />
med Dansk Cyklist Forbund,<br />
idrætsforeninger, DSB, STS og<br />
forskellige arbejdspladser og<br />
institutioner i Nykøbing Falster.<br />
• Det visuelle miljø skal forbedres<br />
ved at skabe smukke og<br />
harmoniske gaderum under<br />
hensyn til rummenes anvendelse<br />
og karakter.<br />
Indsatsområder<br />
• Trafik- og Miljøhandlingsplanens<br />
indsatsområder revideres<br />
hvert år, således at planen<br />
opdateres med evt. nye<br />
projekter, der indgår i planens<br />
overordnede mål og strategier.<br />
Der foretages hvert år en<br />
prioritering og iværksættelse<br />
af planens indsatsområder.<br />
Handlingsplan - Trafik og miljø 200 -200 200 -201<br />
Etablering af Tingsted-stien --------------------<br />
et udbygget gå- og sivegadenet<br />
samt et p-rute system i bymidten,<br />
der giver god og nem adgang til<br />
byens p-pladser.<br />
Handling<br />
I ”Trafik- og Miljøhandlingsplan<br />
2003-2013” peges på en række<br />
trafikprojekter, der ønskes gennemført<br />
i kommunen. Hvert år<br />
udarbejdes en prioriteret liste<br />
over de trafikprojekter, der ønskes<br />
gennemført det pågældende<br />
år.<br />
Opfølgning og iværksættelse af Trafik- og<br />
Miljøhandlingsplanens indsatsområder<br />
-------------------- --------------------<br />
Etablering af en omfartsvej uden om Nykøbing Falster --------------------
NDVEJ<br />
AVLINGEN<br />
SOLV<br />
Taaderup<br />
STUBBERUPVEJ<br />
Risbro Vænge<br />
GAVLHUSVEJ<br />
HANNENOVVEJ<br />
TINGBANKEN<br />
STATIONSVEJ<br />
HULLEBÆKVEJ<br />
TRÆTTEVEJEN<br />
ØVERUP MØLLEVEJ<br />
PYNTEVÆNGET<br />
KLODSKOVVEJ<br />
LILLE BYSKOVVEJ<br />
Krydsombygniner<br />
Tingsted<br />
Øverup Kalvevænge<br />
Frihøjde<br />
Trafikplan<br />
Trafikplan<br />
<br />
<br />
Stubberup<br />
Overdrevskov<br />
KALVEVÆNGET<br />
Trafikregulerende foranstaltninger<br />
Øverup<br />
Flattehave<br />
NORDENSVEJ<br />
ANKERVEJ<br />
HOLMEN<br />
Miljøprioriteret gennemfart<br />
Ny Kirstineberg Storskov<br />
TRÆTTEVEJEN<br />
Ny indre Ring som følge af Slotsbryggen<br />
Møllehave<br />
Stubbekøbing<br />
Kommune<br />
KRAGHAVE MØLLEVEJ<br />
Græskobbel<br />
Sivegade<br />
LMVEJ HJELM SKIBEHOLTVEJ<br />
DAMBÆKVEJ<br />
SMALBYVEJ<br />
HULLEBÆKVEJ<br />
BANGSEBROVEJ<br />
GAABENSEVEJ<br />
KRAGHAVE GAABENSEVEJ<br />
Udvidelse af gågadenettet<br />
Hullebæk<br />
GULDBORGVEJ<br />
Stistrukturer<br />
HORSEMOR<br />
Præsteskov<br />
Bangsebro<br />
Planlagt omfartsvej<br />
Kraghave<br />
kov<br />
Bangsebro Skov<br />
LISEVEJ<br />
Ny terminal<br />
STUBBEKØBINGVEJ DITLEVSHØJVEJ<br />
SYSTOFTE BYGADE<br />
TINGSTEDVEJ<br />
Skyttevænge<br />
TOREBY SKIBEHOLT<br />
GRÆNGE SKOVVEJ<br />
Systofte<br />
NY KIRSTINEBERGVEJ<br />
SKOVALLEEN<br />
GAABENSEVEJ<br />
Områder, hvor der kan gennemføres<br />
forsøg m. hastighedszoner<br />
Systofte Skov<br />
STUBMØLLEVEJ BJØRUPGADE<br />
STUBBEKØBINGVEJ<br />
PANDEBJERGVEJ<br />
Systofte Skovby<br />
SYSTOFTE BYGADE<br />
Toreby Skov<br />
FAYEVEJEN<br />
Storskov<br />
STRANDBOULEVARDEN<br />
BJØRUPVEJ<br />
KRISTIANSM GAARDENE<br />
Guldborgsund<br />
Hamborg Skov<br />
Tokkekrog<br />
Bjørup<br />
SKOVALLEEN<br />
VED HAMBORGSKOVEN<br />
GULDBORGVEJ<br />
VED KOHAVEN<br />
Sønder Kohave<br />
Ravnstrup Skov<br />
GULDBORGVEJ<br />
HILTVEJ<br />
KOCHSVEJ<br />
TOREBY VESTERGADE<br />
Sundby<br />
Sønder Vedby<br />
Skovhuse<br />
Vester<br />
skov<br />
Indelukket<br />
BROVEJEN<br />
GRØNSUNDSVEJ<br />
KYSTVEJEN<br />
LINDE ALLE<br />
INDUSTRIPARKEN<br />
TOREBY ØSTERGADE<br />
Østerskov<br />
JYDEVEJ<br />
JYDEVEJ<br />
Øster Toreby<br />
ØSTERSØVEJ<br />
HEGNETVEJ<br />
PRINSHOLMVEJ<br />
PRINSHOLMVEJ<br />
BROVEJEN<br />
GRØNVEJ<br />
SAKSKØBINGVEJ<br />
Toreby<br />
ENGMOSEVEJ<br />
HULEMOSEVEJ<br />
NYSTEDVEJ<br />
Engmose<br />
Folehave<br />
POMMER ALLE<br />
TOREBYVEJ<br />
GEDSER LANDEVEJ<br />
Guldborgsund<br />
VADEBROVEJ<br />
BRÆNDER ALLE<br />
Lindeskov<br />
FLINTINGEVEJ<br />
Nagelsti<br />
FLINTINGEVEJ<br />
HASSELØVEJ<br />
Strandby<br />
ntinge<br />
STRANDBYVEJ<br />
VADEBROVEJ<br />
HALLERUPVEJ<br />
BYGADEN<br />
ÅMARKSVEJ<br />
Sydfalster<br />
Kommune<br />
Hallerup Skov<br />
BYMARKEN<br />
Trafikplan<br />
Hasselø Nor<br />
MØLLEVEJ<br />
TVÆRVEJ<br />
VAASEVEJ<br />
Hasselø Plantage<br />
PRIORS<br />
VEJ
Lidt natur i byen.<br />
Mål og visioner<br />
Byrådets overordnede mål er<br />
at forebygge og forhindre forurening<br />
af luft, vand og jord.<br />
Visionen er at opnå disse mål<br />
ved hjælp af samarbejde og<br />
dialog med virksomhederne,<br />
herunder landbrugene, om at<br />
fremme anvendelsen af renere<br />
teknologi og miljøstyring.<br />
Status<br />
Kommunens miljøindsats skal<br />
sikre, at den gældende miljølovgivning<br />
bliver overholdt,<br />
herunder at der udføres tilsyn<br />
på virksomheder og landbrug. I<br />
forbindelse med tilsyn reduceres<br />
den kontrollerende rolle til<br />
fordel for en mere vejledende<br />
og samarbejdende rolle. Baggrunden<br />
herfor er, at tilsynene<br />
gerne skulle være af mere forebyggende<br />
karakter i og med,<br />
at virksomhederne bliver ansporet<br />
til at fremme initiativer,<br />
der befordrer implementering<br />
af renere teknologier. Miljøplan<br />
2002-2007 giver en oversigt<br />
over Kommunens miljøarbejde,<br />
idet den viser detaljerne i for-<br />
Miljøbeskyttelse<br />
Guldborgsund og<br />
Nykøbing Falster by.<br />
valtningenshovedarbejdsområder. En ny vejledning om differentieret<br />
miljøtilsyn er trådt i kraft<br />
1. januar <strong>2005</strong> og omhandler<br />
kort fortalt, at virksomheder,<br />
der er lovlydige og har en god<br />
systematik omkring miljøarbejdet<br />
– fx ISO 14001, EMAS eller<br />
andet miljøstyringssystem - og<br />
et godt informationsniveau i<br />
deres miljøsystem, skal have<br />
færre tilsyn end virksomheder,<br />
der er mindre lovlydige eller ikke<br />
har en god systematik eller<br />
et godt informationsniveau.<br />
For yderligere at fremme virksomhedernes<br />
incitament til at<br />
implementere miljøstyringssystemer<br />
er en ny bekendtgørelse<br />
om brugerbetaling for godkendelse<br />
og tilsyn ligeledes trådt i<br />
kraft 1. januar <strong>2005</strong>. Bekendtgørelsen<br />
bevirker, at virksomhederne<br />
fremover skal betale<br />
myndigheden for reelt forbrugt<br />
tid til tilsyn og godkendelsesarbejde<br />
på virksomheden.<br />
Den tidligere brugerbetalingsbekendtgørelse<br />
fastsatte, at<br />
virksomhederne - afhængig af<br />
type - skulle betale et årligt<br />
bidrag til myndigheden – en<br />
abonnementslignende ordning.<br />
Kommunen skal gennem kommune-<br />
og lokalplanlægningen<br />
samt arealadministrationen sikre<br />
grundvandsressourcen mod<br />
forurening. Ved byudvikling skal<br />
der tages nødvendigt hensyn<br />
til grundvandsbeskyttelsen og<br />
vandindvindingsanlæg. I kommune-<br />
og lokalplanerne skal der<br />
derfor redegøres for de overvejelser<br />
og nødvendige tiltag, som<br />
sikrer grundvandsbeskyttelsen<br />
og vandressourcerne. Arealer<br />
må normalt ikke ændres til en<br />
mere grundvandstruende art.<br />
Tiltag, der øger grundvandsbeskyttelsen,<br />
skal fremmes. Der<br />
skal under anlægsarbejder o.l.<br />
tages hensyn til beskyttelsen<br />
af grundvandet. Der bør ikke<br />
anvendes miljøfremmede stoffer<br />
under anlægsarbejder. Det<br />
forudsættes desuden, at nye<br />
områder kloakeres, samt at<br />
områdernes ejendomme forsynes<br />
med vand fra det vandværk,<br />
som er forsyningspligtig.<br />
Strategi og<br />
indsatsområder<br />
Ved det fremtidige miljøtilsyn vil<br />
der blive lagt endnu mere vægt<br />
på dialogen med virksomhederne<br />
vedr. miljøspørgsmål, men<br />
det vil stadig også blive under-
søgt, om bl.a. affald opbevares<br />
og bortskaffes korrekt, hvilke<br />
former for spildevand, der udledes<br />
osv., jf. den ny vejledning<br />
om differentieret tilsyn.<br />
Kommunen har igangsat et<br />
projekt ”FEM - Fremme af Erhvervs-<br />
og Miljøinteresser”,<br />
hvor tilsynene i højere grad skal<br />
baseres på vejledning og samarbejde<br />
end på kontrol. Projektet<br />
henvender sig især til små<br />
og mellemstore virksomheder,<br />
hvor ressourcerne til miljøarbejdet<br />
ikke er helt så store<br />
som i de større virksomheder.<br />
Projektet handler om at få implementeret<br />
miljøstyring og renere<br />
teknologi, så udnyttelsen<br />
af ressourcerne i produktionen<br />
bliver bedre og affaldsmængden<br />
mindre.<br />
Et andet vigtig indsatsområde -<br />
udover at vejlede virksomheder<br />
- er at bevare og udbygge informatikdelen<br />
til borgere om miljø<br />
og miljøbeskyttelse. Derfor udbygges<br />
Kommunens hjemmeside<br />
med diverse vejledninger og<br />
lovgrundlag mv. fortløbende.<br />
Kort fortalt<br />
Miljøområdet<br />
Generelt<br />
Hovedformålet med Kommunens<br />
miljøtilsyn er at forhindre og forebygge<br />
forurening af luft, vand og<br />
jord. Der lægges stor vægt på at<br />
videreudvikle samarbejdet med<br />
virksomhederne i kommunen om<br />
miljøstyring og renere teknologi.<br />
Strategi<br />
Byrådet vil i tråd med lovgivningen<br />
fortsætte arbejdet med<br />
at udbrede anvendelsen af mil-<br />
I processen under kommunesammenlægningen<br />
er det Kommunens<br />
strategi, at arbejdet<br />
med at sammenkøre kommunernes<br />
miljøarbejde kommer<br />
til at forløbe, uden at virksomheder<br />
og borgere mærker forskel<br />
fra den nuværende sagsbehandling<br />
og tilsynsindsats,<br />
dvs. der må ikke kunne opleves<br />
serviceforringelser.<br />
jøstyring og renere teknologi på<br />
virksomhederne.<br />
Strategien er endvidere at miljøarbejdet<br />
efter sammenlægning til én<br />
storkommune bliver den samme<br />
som hidtidig, dvs. mere baseret på<br />
dialog og vejledning end på kontrol.<br />
Byrådet vil endvidere bevare og udbygge<br />
informatikplanen til borgere<br />
om miljø og miljøbeskyttelse.<br />
Lystsejler i Sundby.<br />
Det samme gør sig gældende<br />
for de borgere og virksomheder,<br />
der henvender sig om problemstillinger,<br />
der har baggrund<br />
i arbejdsområder, der p.t. hører<br />
under og behandles af Amtet,<br />
men som i fremtiden skal reguleres<br />
af den nye kommune.<br />
Handling<br />
• Der er igangsat et projekt om<br />
miljøstyring og renere teknologi<br />
på især små og mellemstore<br />
virksomheder i kommunen.<br />
• Tilsyn med virksomheder udbygges<br />
yderligere med dialog<br />
og mindre med kontrol.<br />
• Informatikplanen fra Kommunen<br />
til borgere og virksomheder<br />
skal udbygges.<br />
• Integrering af nye arbejdsområder,<br />
som overføres fra det<br />
stats- og amtslige område.<br />
Handlingsplan - Miljøbeskyttelse 200 -200 200 -201<br />
Systematisk vejledning/kampagner om miljøstyring og<br />
renere teknologi på virksomheder<br />
--------------------- --------------------<br />
Revision af miljøhandlingsplan --------------------- --------------------<br />
Informatikplan om miljøindsats til kommunens borgere --------------------- --------------------
Naturen i byen og på landet<br />
Mål og visioner<br />
Byrådets mål er at beskytte<br />
og bevare natur- og landskabsværdier<br />
i byen, at genskabe<br />
naturtyper, at sikre befolkningens<br />
muligheder for<br />
naturoplevelser samt at bevare<br />
den kulturhistoriske arv.<br />
Byrådet vil sikre kulturmiljøet<br />
både i byen og på landet.<br />
Byrådet arbejder for, at borgere<br />
og virksomheder i landområder<br />
- i lighed med andre<br />
- skal have gode muligheder<br />
for servicetilbud og fritidsliv.<br />
Status - De grønne<br />
områder<br />
I by og land er der i alt ca. 30<br />
parker og 145 større og mindre<br />
grønne anlæg, der plejes på<br />
forskelligt niveau. Niveauet afhænger<br />
af de grønne områders<br />
naturtype og de budgetmæssige<br />
rammer, der er fastsat. Der<br />
er udarbejdet en plejeplan med<br />
beskrivelse af, hvordan hvert<br />
enkelt område skal plejes.<br />
Nogle grønne områder fremstår<br />
med havepræg og har derfor et<br />
højt plejeniveau, mens andre<br />
områder, der mere er egnet til<br />
fx et aktivt friluftsliv, plejes på<br />
et lidt »lavere« niveau. Enkelte<br />
grønne områder fremstår mere<br />
som »vild natur«.<br />
Plejeplanerne målrettes og koordineres,<br />
hvilket betyder, at<br />
de grønne områder plejes og<br />
udvikles bæredygtigt ud fra en<br />
helhedsvurdering for at mindske<br />
belastningen af miljøet.<br />
Det er Byrådets politik at minimere<br />
brugen af kemiske<br />
ukrudtsbekæmpelsesmidler,<br />
dvs. sprøjtemidler, og at der<br />
løbende indføres alternative<br />
metoder, som mindsker miljøbelastningen.<br />
Der er indført en<br />
”sprøjtepolitik”, der betyder,<br />
at Kommunen sprøjter mindst<br />
muligt med kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler.<br />
I de seneste år er der sket en<br />
renovering og forskønnelse af<br />
Svanedammen og Biblioteksparken,<br />
således at anlæggene<br />
er blevet mere brugervenlige.<br />
Slotsbryggen<br />
Tingsted Å er blevet frilagt ved<br />
Slotsbryggen, og byen har således<br />
fået endnu et naturområde<br />
midt i byen. Dermed er endnu<br />
et projekt blevet gennemført<br />
til opfølgning af projektet ”Den<br />
Grønne Kulturslange”, hvor en<br />
af hovedtankerne bag projektet<br />
er, at kultur-, natur- og fritidsoplevelser<br />
skal placeres i<br />
et grønt forløb langs Tingsted<br />
Å fra Slotsbryggen videre forbi<br />
biblioteket, Gl. Stadion, Cementen,<br />
Nykøbing F. Hallen og Svanedammen<br />
og videre langs åen<br />
helt ud til Folkeparken, sportsområderne<br />
og golfbanen.<br />
Nordbyen<br />
I Nordbyen er der anlagt et forløb<br />
med tre terrasserede søer,<br />
og der er etableret stier langs<br />
disse, således at der ved de<br />
nye og kommende boligområder<br />
bliver adgang til store grønne<br />
områder, hvor også vandet<br />
bliver et vigtigt element. Der er<br />
endvidere planer om at frilægge<br />
det rørlagte vandløb.<br />
Tankerne om stiforløb langs<br />
en frilagt å er også medtaget<br />
i lokalplanen for det store erhvervsområde<br />
ved Nordensvej.<br />
Motionsslangen<br />
I et samarbejde mellem Amtet,<br />
forskellige sportsklubber og organisationer<br />
samt Kommunen<br />
er "Motionsslangen" blevet anlagt.<br />
Det er en motionssti på i<br />
alt ca. 21 km, der bevæger sig<br />
i en sløjfe omkring byen, således<br />
at den har en nordlig og en<br />
sydlig del, der mødes i et forløb<br />
Svanedammen.
jde<br />
gen<br />
mmens<br />
ommune<br />
0<br />
ter<br />
0<br />
m.dk<br />
ter<br />
0<br />
lsen<br />
strikt<br />
ter<br />
3<br />
k<br />
2. udgave juli <strong>2005</strong><br />
Anette Arleth<br />
<br />
<br />
Motionsslangen ved Nykøbing Falster<br />
langs Tingsted Å. Der er opsat<br />
info-standere langs ruten, hvor<br />
der anvises forskellige kropsøvelser,<br />
og der fortælles lidt<br />
om det sted, man er. Motionsslangen<br />
er anlagt igennem<br />
både kommunale, statslige og<br />
private områder og skove.<br />
Det åbne land<br />
I det åbne land er det det dyrkede<br />
kulturlandskab, som er mest<br />
karakteristisk for området, med<br />
store herregårdslandskaber, fx<br />
landskabet omkring Herregården<br />
Fuglsang. De øvrige opdyrkede<br />
områder tilhører mindre<br />
"brug" især med vegetabilsk<br />
produktion, roer og korn.<br />
Der er dog andre naturtyper i<br />
kommunen, fx Borremosen i<br />
Hannenovskoven og Skejten<br />
ved Fuglsang. Sidstnævnte ligger<br />
i fugle- og naturbeskyttelsesområderne.<br />
Der er to større<br />
åsystemer - Flintinge Å på Lolland<br />
og Tingsted Å på Falster,<br />
der løber gennem Nykøbing<br />
Falster by.<br />
Kulturmiljø<br />
Kulturmiljøer er et begreb, der<br />
dækker såvel fortidsminder,<br />
fredede og bevaringsværdige<br />
bygninger og bymiljøer, kulturhistoriske<br />
sammenhænge og<br />
helheder som landskabstræk.<br />
Det tilstræbes så vidt muligt<br />
at bevare kulturarven og kulturmiljøet<br />
i kystnærhedszonen<br />
som i andre dele af kommunen.<br />
Amtet har i 2004 registreret kulturmiljøerne<br />
i landzoneområdet<br />
på Falster-siden. Det tilstræbes<br />
at videreføre kulturmiljøregistreringen<br />
på Lolland-siden.<br />
Storstrøms Amt har i rapporten<br />
"Kulturmiljøer - Nykøbing Falster<br />
Kommune, Storstrøms Amt<br />
2004" registreret og beskrevet<br />
de 34 mest bevaringsværdige<br />
kulturmiljøer på Falster. De er<br />
vist på kortet over kulturmiljøer<br />
(se næste side). Alle ligger i<br />
landzone på nær én, der ligger i<br />
byzone. Registreringer i byzone<br />
er opgjort i "Kommuneatlas Nykøbing<br />
F. 1993".<br />
Skovområder<br />
Kommunen har også store<br />
skovområder som fx Hamborgskoven,<br />
Grænge Skov og Hannenovskoven.<br />
Desuden findes<br />
der mange mindre skovområder<br />
- flere af dem bynære som<br />
Sønder Kohave Skov og Lindeskoven.<br />
Det danske skovareal skal øges<br />
for at beskytte grundvands- og<br />
drikkevandsressourcer og for<br />
at fremme bynære friluftsinteresser<br />
og den biologiske mangfoldighed.<br />
I Regionplan <strong>2005</strong>-<br />
2017 er der udpeget områder til<br />
skovrejsning. Der er ligeledes<br />
udpeget områder, hvor skovtilplantning<br />
ikke er ønsket.<br />
En af indsatserne for at reducere<br />
nitratudledningen fra landbrugsarealerne<br />
er at genoprette<br />
vådområder. I Regionplanen<br />
er der udpeget et område ved<br />
Tingsted Å, som er potentielt<br />
egnet til vådområde.<br />
Kystområder<br />
Kystområderne er underlagt<br />
særlige restriktioner. I kystnærhedszonen,<br />
som er en ca. 3 km<br />
zone langs kysten, må kysten<br />
kun i ganske særlige tilfælde<br />
anvendes til nye anlæg mv.<br />
Inden for strandbeskyttelseslinjen,<br />
som er en beskyttelseszone<br />
på 300 m fra kystlinjen,<br />
er byggeri og enhver ændring<br />
af tilstanden på stranden ikke<br />
tilladt.<br />
Råstof- og naturområder<br />
Guldborgsund er udpeget som<br />
et EU-Fuglebeskyttelsesområde<br />
og Ramsarområde. Det betyder,<br />
at området skal friholdes for<br />
tekniske anlæg og andre indgreb<br />
eller aktiviteter, der kan<br />
ændre områdets karakter eller<br />
påvirke dyre- og plantelivet.<br />
Amtet har udpeget et område<br />
syd for Systofte til indvinding af<br />
sand og grus i kommunen.<br />
Derudover er der i Regionplanen<br />
i landzoneområdet udpeget<br />
områder til større uforstyrrede<br />
landskaber, økologiske<br />
forbindelser og regionale naturområder<br />
– områder, hvor der<br />
er sat begrænsninger for, hvilke<br />
anlæg der kan planlægges for i<br />
de forskellige områdetyper.<br />
Strategi<br />
• Det tilstræbes at udarbejde<br />
et mere uddybet grundlag for<br />
landzoneadministrationen.<br />
• Natur- og miljøinteresser prioriteres<br />
højt ved anvendelse<br />
af arealer i det åbne land.<br />
• Naturområderne skal bevares<br />
og beskyttes.<br />
• Skabe mulighed for at genoprette<br />
naturområder og rejse<br />
nye skovområder.<br />
• Fremme offentlighedens adgang<br />
til de særlige naturområder,<br />
herunder skovene og<br />
kystområderne.<br />
• Bevare og beskytte de kulturhistoriske<br />
miljøer.<br />
• Kulturmiljøregistreringen videreføres<br />
på Lolland.
0<br />
Tegnforklaring<br />
Kulturmiljø<br />
14<br />
14<br />
15<br />
15<br />
16<br />
16<br />
De 4 mest bevaringsværdige kulturmiljøer på Falster<br />
1. Tørvegrave, Listrup Lyng<br />
2. Gammelt vejforløb ved Falsters Virke<br />
3. Falsters Virke, Berregaards Planteskole<br />
og Virkethus skovløberbolig<br />
4. Skovfogedhus, Bruntofte Skov<br />
5. Husmandskoloni ved Bruntofte Skov<br />
6. Egehus, skovridergård<br />
7. Gavlhuse, husmandskoloni<br />
8. Station og forsamlingshus<br />
9. Tidligere Tingsted Centralskole<br />
10. Tingsted gamle skole<br />
11. Tingsted kirke og Tåderup præstegård<br />
12. Tåderup Teglværk<br />
13. Alderdomshjem i Øverup<br />
14. Klodskovgård<br />
15. Pandebjerg gods<br />
16. Ny Kirstineberg gods<br />
17. Gl. Kirstineberg gods<br />
18. Kødfoderfabrikken ”Trio”<br />
• Vedligeholde, regulere og omlægge<br />
naturstier og grønne<br />
områder på en sådan måde,<br />
at disse medvirker til at forskønne<br />
by og omgivelser.<br />
4<br />
18 18<br />
19<br />
19<br />
17<br />
17<br />
20<br />
20<br />
5<br />
34A<br />
34A<br />
8<br />
9<br />
13<br />
13<br />
25 2526 25 26<br />
26<br />
11<br />
11<br />
10<br />
10<br />
12<br />
12<br />
22<br />
22<br />
34C<br />
34C 23<br />
23<br />
24<br />
24<br />
34D<br />
34D<br />
27<br />
27<br />
29<br />
29<br />
28 28 30<br />
30<br />
32<br />
32<br />
31<br />
31<br />
33<br />
33<br />
6<br />
21<br />
21<br />
19. Kraghave gamle skole<br />
20. Kraghave<br />
21. Hullebæk landsby<br />
22. Skolerne i Systofte<br />
23. Andelsmejeriet i Systofte<br />
24. To Orupgård-huse ved Bjørup<br />
25. Klubhuse og baneanlæg (B.1901)<br />
26. Kommunalt vandværk<br />
27. Sønder Vedby Station<br />
28. Pumpestation ved Hasselø Nor<br />
29. Skovfogedbolig og skovarbejderhus ved<br />
Lindeskoven<br />
30. Halleruphus skovridergård<br />
31. Gammel landevej og bebyggelse ved<br />
Hallerup Skov<br />
32. Sagnstenen ”Malle-Musse-Gretes Trone”<br />
33. Hasselø, nordlige del af ejerlavet<br />
34. A,C,D. Tre ”Gammelbyer”<br />
• Minimere anvendelsen af<br />
godkendte kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler<br />
ved indførelse<br />
af alternativ ukrudtsbekæmpelse.<br />
2<br />
7<br />
1<br />
Indsatsområder<br />
• Der udarbejdes en overordnet<br />
plan for de grønne områder<br />
og stier.<br />
• Vedligeholde, regulere og omlægge<br />
naturstier og grønne<br />
3
Tegnforklaring<br />
EF-fuglebeskyttelsesområde<br />
Ramsarområde<br />
Grænge Grænge Skov<br />
Skov<br />
Flintinge Flintinge Flintinge Flintinge Flintinge Flintinge Flintinge Flintinge Flintinge ÅÅ<br />
Å ÅÅ<br />
Å ÅÅ<br />
Å<br />
områder på en sådan måde,<br />
at disse medvirker til at forskønne<br />
by og omgivelser og<br />
samtidig kræver mindst mulig<br />
vedligeholdelse.<br />
• Fortsat forbedre miljøtilstanden<br />
i Tingsted Å.<br />
• Etablere netværk af naturstier.<br />
• Ideerne bag projektet den<br />
grønne kulturslange indarbejdes<br />
i forbindelse med kommende<br />
projekter langs Tingsted<br />
Å.<br />
• Udarbejdelse af en grøn helhedsplan<br />
for området omkring<br />
Gl. Stadion og Tingsted Å.<br />
• Etablering af grønt forløb<br />
med frilægning af rørlagt å<br />
i erhvervsområdet ved Nordensvej<br />
langs den nye sti til<br />
Tingstedhallen.<br />
Landsbyen Toreby set fra luften.<br />
Hamborg Hamborg Skov<br />
Skov<br />
Fuglsang<br />
Fuglsang<br />
Skejten<br />
Skejten<br />
Guldborgsund<br />
Guldborgsund<br />
Guldborgsund<br />
Guldborgsund<br />
Guldborgsund<br />
Guldborgsund<br />
Guldborgsund<br />
Guldborgsund<br />
Guldborgsund<br />
Tingsted Tingsted Tingsted Tingsted Tingsted Tingsted Tingsted Tingsted Tingsted ÅÅ<br />
ÅÅ<br />
ÅÅ<br />
ÅÅ<br />
Å<br />
Sønder Sønder Kohave<br />
Kohave<br />
Lindeskov<br />
Lindeskov<br />
Borremosen<br />
Borremosen<br />
Hannenov Hannenov Skov<br />
Skov<br />
EF-fuglebeskyttelses-<br />
og Ramsarområder<br />
1
2<br />
Tegnforklaring<br />
Kort fortalt<br />
Naturen i byen<br />
og på landet<br />
Større uforstyrret landskab<br />
Kystnærhedszone<br />
Indvindingsområde<br />
Skovrejsningområder<br />
Indhold<br />
Plejeplaner for parker og grønne<br />
områder målrettes og koordineres,<br />
således at de grønne områder<br />
plejes og udvikles bæredygtigt<br />
ud fra en helhedsvurdering.<br />
Dette mindsker belastningen af<br />
miljøet og gør, at borgere kan<br />
benytte grønne områder med<br />
varieret natur og derved få flere<br />
forskellige naturoplevelser.<br />
Borgere og virksomheder i landområder<br />
skal i lighed med andre<br />
Natur- og råstofområder<br />
samt kystnærhedszone<br />
have gode muligheder for servicetilbud<br />
og fritidsliv.<br />
Strategi<br />
Naturområderne skal bevares og<br />
beskyttes. Særlige områder naturgenoprettes,<br />
og der rejses nye<br />
skovområder.<br />
Byrådet vil arbejde for, at bosætning<br />
og erhverv i landområderne<br />
bliver attraktivt, således at der<br />
skabes en positiv udvikling i disse.<br />
Det skal ske på en måde, så kulturmiljø<br />
og landskaber beskyttes og<br />
bevares, samt at offentlighedens<br />
adgang til landområderne sikres.<br />
Handlingsplan - Naturen i byen og på landet 200 -200 200 -201<br />
Udarbejde Grøn Plan --------------------<br />
Bæredygtige plejemetoder --------------------<br />
Miljøtilstanden i Tingsted Å forbedres --------------------<br />
Handling<br />
Der skal udarbejdes en Grøn Plan<br />
for kommunen med målsætninger<br />
for udviklingen af områderne.<br />
Bæredygtige plejemetoder<br />
videreudvikles, og miljøtilstanden<br />
i Tingsted Å forbedres ved<br />
genetablering af vådområder.<br />
Naturstier skal udbygges, og der<br />
skal arbejdes med en overordnet<br />
planlægning af det åbne land<br />
bl.a. for at sikre, at nye bygninger<br />
indpasses i det eksisterende<br />
bebyggelsesmønster og landskab.<br />
Netværk af naturstier -----------------<br />
Kulturmiljøregistreringen videreføres på Lolland -----------------
Mål og visioner<br />
Forsyning med<br />
el, vand, varme mv.<br />
På de brugerfinansierede<br />
områder skal drift og udbygning<br />
ske ud fra kundemæssige<br />
interesser med konkurrencedygtige<br />
priser, en høj<br />
forsyningssikkerhed, en god<br />
kundeservice og således, at<br />
miljøbelastningen ud fra samfundsmæssige<br />
hensyn fortsat<br />
reduceres.<br />
Det medfører bl.a., at den<br />
enkelte virksomheds konkurrenceevne<br />
skal måles og ligge<br />
i den bedste halvdel målt via<br />
en branchemæssig benchmarking.<br />
Prisdannelsen i den enkelte<br />
virksomhed skal dog fastsættes,<br />
så der ikke sker en forringelse<br />
af anlægsværdierne<br />
og således, at evt. gældsafvikling<br />
kan afsluttes senest år<br />
2025.<br />
Status<br />
Vand: Den kommunale vandforsyning<br />
har pt. 5.850 vandforbrugere<br />
i kommunen på Falster-siden<br />
fra Tingsted i Nord<br />
og til Hasselø i syd, hvorimod<br />
Lolland-siden udelukkende forsynes<br />
af private vandværker.<br />
Vandindvindingsområdets udstrækning<br />
er fra ”Sibirien” ved<br />
Horreby til Brændte Ege i syd<br />
med 6 kildepladser placeret<br />
herimellem og i alt 21 boringer.<br />
Vandspildet er nu over 10%<br />
grundet for lav renovering af<br />
anlæg i de senere år, hvorved<br />
der atter skal betales for ekstra<br />
afgift af vandspild over 10% .<br />
Spildevand: Omfatter et centralt<br />
renseanlæg (Renseanlæg<br />
Nord) samt to decentrale renseanlæg,<br />
310 km spildevandsledning<br />
og 12 overløbsbassiner.<br />
De to decentrale renseanlæg -<br />
Engmosen og Renseanlæg Bjørup<br />
(se kortet på næste side)<br />
- er påregnet nedlagt inden for<br />
de næste 2 år. Renoveringen er<br />
de senere år intensiveret for at<br />
holde anlægsværdien på et acceptabelt<br />
niveau.<br />
El: Elforsyningen varetages af<br />
SEAS-NVE.<br />
Fjernvarmeforsyningen: Den<br />
kommunale fjernvarmeforsyning<br />
leverer varme til pt. 4.850<br />
forbrugere på Falster-siden,<br />
Vandværker<br />
Tegnforklaring<br />
Offentligt vandværk<br />
Privat vandværk<br />
Forsyningsområde -<br />
offentligt<br />
mens det private - Øster Toreby<br />
Varmeværk - forsyner Lolland-siden<br />
(se kortet på næste<br />
side). Fjernvarmenettet omfatter<br />
63 km hovedledning og 62<br />
km stikledning.<br />
Den kommunale produktion af<br />
fjernvarme sker fra det fælleskommunaleforbrændingsanlæg,<br />
I/S REFA, der producerer<br />
ca. 90% af kommunens samlede<br />
varmeforbrug. I perioden<br />
oktober-december leverer<br />
”Sukkerfabrikken” sideløbende<br />
overskudsvarme, og i spidsbelastede<br />
perioder bliver der suppleret<br />
med energi fra to oliefyrede<br />
kedelcentraler.<br />
Den nuværende tilslutningsgrad<br />
er 95% i eksisterende kommunale<br />
fjernvarmeområder.
4<br />
Renseanlæggene<br />
Sundby<br />
Sundby<br />
Engmoseanlægget<br />
Engmoseanlægget<br />
Tegnforklaring<br />
Offentligt varmeværk<br />
Privat varmeværk<br />
Forsyningsområde -<br />
offentligt<br />
HALMVARMEVÆRK<br />
HALMVARMEVÆRK<br />
<br />
Renseanlæg Renseanlæg Nord<br />
Nord<br />
Udbygningen til hele Nordbyområdet<br />
er ved at være afsluttet,<br />
og p.t. udbygges fjernvarmen<br />
til Stubberup.<br />
Fællesantenne: Forsyningsområdet<br />
omfatter alle kommunens<br />
bymæssige bebyggelser<br />
med bl.a. Stubberup og Toreby.<br />
Antal forbrugere er p.t. 10.500.<br />
Anlæggene er udbygget med<br />
internetforbindelse samt en<br />
Nykøbing<br />
Nykøbing<br />
Varmeværkerne<br />
CENTRAL CENTRAL NORD<br />
NORD<br />
<br />
SUKKERFABRIKKEN<br />
SUKKERFABRIKKEN<br />
<br />
Renseanlæg Renseanlæg Bjørup<br />
Bjørup<br />
I/S I/S REFA<br />
REFA<br />
<br />
CENTRAL CENTRAL ØST<br />
ØST<br />
særskilt abonnementsordning<br />
herfor, og de er forberedt til<br />
udbygning med elektronisk<br />
kommunikation i takt med den<br />
teknologiske udvikling. Der er<br />
etableret et programråd med<br />
brugervalgte medlemmer fra<br />
seks delområder, og programrådet<br />
har til opgave at rådgive<br />
Kommunen omkring brugernes<br />
interesser vedr. programvalg<br />
mv.<br />
Renovation: Der er etableret<br />
en indsamlingsordning af affald<br />
hos private husstande med<br />
husholdningsaffald med 14 dages<br />
intervalafhentning. Glas afleveres<br />
i decentralt opstillede<br />
"bobler". Der indsamles haveaffald<br />
samt storskrald 4 gange<br />
om året hos private husstande.<br />
Endvidere indsamles der storskrald<br />
mv. både hos private<br />
og i boligforeninger, hvor sorteringsgraden<br />
de senere år er<br />
forbedret væsentligt.<br />
I/S REFA driver to genbrugspladser<br />
for kommunen, en nyanlagt<br />
på Energivej og en på<br />
Industriparken. Den sidste skal<br />
ombygges i 2006.<br />
Haveaffald formuldes og udleveres<br />
gratis til kommunens<br />
borgere.<br />
Sten og brokker blev tidligere<br />
nedknust og genanvendt ved<br />
indbygning i veje mv., men dette<br />
er ophørt.<br />
Vindmøller: I kommunen er der<br />
i dag to vindmølleklynger med<br />
to møller ved Øster Toreby og<br />
fire møller ved Hullebæk. Herudover<br />
er der fire enkeltstående<br />
vindmøller i kommunen.<br />
Der er i Regionplanen ikke udpeget<br />
områder til yderligere<br />
vindmøller i kommunen, og der<br />
er således ikke mulighed for<br />
at opstille flere vindmøller. Der<br />
kan i tilknytning til fritliggende<br />
landejendomme placeres husstandsvindmøller<br />
med en navhøjde<br />
på op til 18 meter, når<br />
der tages hensyn til landskabelige<br />
og andre naturmæssige<br />
interesser.<br />
Strategi og<br />
indsatsområder<br />
Vand: Strategien er at reducere<br />
vandspild og energiforbruget til<br />
max. 8% pr. år til vandtransport<br />
ved udbygning af såvel vandbehandlingssystem,<br />
styrings-<br />
og overvågningsdel samt ved<br />
at renovere ledningsnettet.
Spildevand: Årlige investeringer<br />
i renovering af ledningsnettet<br />
øges til 10 mill. kr., så renovering<br />
sker på områder, hvor<br />
nytteværdien dels er størst omkring<br />
bevarelse af nettes værdi<br />
og dels, hvor investeringen<br />
gavner miljøet bedst.<br />
Fjernvarme: Der skal anvendes<br />
mest muligt affald som energikilde<br />
ved energiproduktionen<br />
samt overskudsvarme fra sukkerproduktionen,<br />
mens energiproduktionen<br />
baseret på olie<br />
reduceres mest muligt. Udbygning<br />
med fjernvarmen afsluttes<br />
med udbygning til områderne<br />
Sdr. Vedby Skovhuse og Systofte<br />
Skovby. Herudover søges<br />
nuværende tilslutningsgrad på<br />
ca. 95% fortsat øget i det eksisterende<br />
forsyningsområde.<br />
Fællesantenne: Anlæg udbygges<br />
med selektivt programvalg<br />
og betaling herfor, og udbygningen<br />
påregnes afsluttet med<br />
udbygning til Grænge- og Flintinge-området<br />
senest år 2007.<br />
Herefter søges nuværende tilslutningsgrad<br />
øget via en aktiv<br />
markedsføring.<br />
Udbygningen med elektronisk<br />
kommunikation fortsættes i tæt<br />
samspil med det nedsatte programråd<br />
og med inddragelse af<br />
ekstern rådgivning.<br />
Affald: Miljøbelastningen reduceres<br />
ved<br />
• at øge kundernes sorteringsmuligheder<br />
på flere fraktioner<br />
og gode aflæsningsmuligheder<br />
på genbrugspladserne, og<br />
dette opnås ved ombygning<br />
af genbrugspladsen – Industriparken,<br />
• at reducere væksten i affaldstilgangen<br />
via aktiv deltagelse i<br />
fælleskommunale oplysningskampagner,<br />
• at fremme affaldssorteringen<br />
hos boligselskaber med lav<br />
sorteringsgrad via anvendelsen<br />
af Kommunens kompetence<br />
på miljøområdet,<br />
Planerne omkring etablering<br />
af et kommunalt jordhotel er<br />
Genbrugspladserne<br />
INDUSTRIPARKEN<br />
INDUSTRIPARKEN<br />
Tegnforklaring<br />
Enkelt vindmøller<br />
Vindmøller i klynge<br />
Husstandsmøller<br />
Toreby<br />
Toreby<br />
Sundby<br />
Sundby<br />
udsat indtil videre, og behovet<br />
herfor forventes dækket i fælleskommunalt<br />
regi.<br />
Kundeindflydelse: Kundernes<br />
mulighed for indflydelse<br />
skal udbygges via oprettelse af<br />
brugerråd inden for de enkelte<br />
virksomheder inden år 2007,<br />
hvor rådenes medlemmer vælges<br />
af kunderne, og hvor rådet<br />
får en rådgivende funktion.<br />
ENERGIVEJ<br />
ENERGIVEJ<br />
Tingsted<br />
Tingsted<br />
Nykøbing<br />
Nykøbing<br />
Vindmøller<br />
Samtidig øges decentraliseringen<br />
bl.a. via selvforvaltningsaftaler,<br />
så den enkelte forsyningsvirksomhed<br />
og brugerrådet<br />
får en tættere kontakt.
Kort fortalt<br />
Forsyningsområdet<br />
Generelt<br />
Målet er, at drift og udbygning<br />
sker ud fra kundemæssige interesser<br />
med lave priser, høj forsyningssikkerhed<br />
og god kundeservice,<br />
mens miljøbelastningen<br />
fortsat skal reduceres.<br />
Dog skal prisfastsættelsen ske, så<br />
anlæggenes værdi ikke forringes,<br />
og således at virksomhederne gøres<br />
gældfri senest år 2022.<br />
Strategi<br />
Vandforsyning: Vandspildet på<br />
nettet skal reduceres til max. 8%<br />
via fornøden renovering af anlæggene<br />
og øget automatisering af<br />
overvågningsanlæggene.<br />
Spildevand: Renoveringen i ledningsnet<br />
øges, og de decentrale<br />
renseanlæg nedlægges, mens der<br />
investeres i det centrale renseanlæg<br />
ved at udbygge renseevnen<br />
yderligere.<br />
Varmeforsyning: Udbygningen<br />
af forsyningsområdet afsluttes<br />
med Stubberup- og Sdr. Vedbyområdet.<br />
Fællesantenne: Antenneområdets<br />
udbygning afsluttes med udbygning<br />
til Grænge og Flintinge inden<br />
2007, og anlægget udbygges<br />
fortsat ud fra den teknologiske<br />
udvikling på området til gavn for<br />
kunderne med bl.a. elektronisk<br />
kommunikation via fællesantennen.<br />
Affald: Sorteringen af affald på<br />
genbrugspladserne øges ved at<br />
gøre disse meget kundevenlige<br />
og ved at øge sorteringsmulighederne.<br />
Endvidere skal stigningen<br />
i affaldsmængderne reduceres via<br />
oplysningskampagner herom.<br />
Kundeindflydelse: Kundeindflydelsen<br />
skal udbygges via oprettelse<br />
af brugerråd med rådgivende<br />
status i relation til Kommunen.<br />
Handling<br />
Vandforsyning: Der udarbejdes<br />
en helhedsplan for renovering af<br />
vandforsyningens net, og auto-<br />
matiseringen udbygges med målepunkter<br />
i nettet for at optimere<br />
lækagesøgningen.<br />
Spildevand: På spildevandsområdet<br />
øges de årlige udgifter til<br />
renovering til 10 mill. kr., og ny<br />
spildevandsplan udarbejdes.<br />
Varmeforsyning: Behovet for<br />
fjernvarmeudbygning afdækkes<br />
via nuværende koncept med bl.a.<br />
brugerundersøgelser og afdækning<br />
af andre ledningsejeres renoveringer<br />
i gravetrace mv.<br />
Fællesantenne: Tilbudskampagner<br />
om udbygning af fællesantennen<br />
udarbejdes i fællesskab<br />
med de berørte grundejerforeninger.<br />
Affald: Genbrugspladsen - Industriparken<br />
- ombygges. Oplysningskampagner<br />
til kunderne udbygges<br />
i fælleskommunalt regi.<br />
Der indføres beholdere til indsamling<br />
af papir i stedet for de<br />
nuværende kassetter, hvilket øger<br />
indsamlingsvolumenet med 75%.<br />
Handlingsplan - Forsyning 200 -200 200 -201<br />
Vand - sektionering af net for overvågning af spild mv. --------------------<br />
Vand - renovere ledningsnet -------------------- -------------------<br />
Vand - deltage i benchmarking via brancheforening -------------------- -------------------<br />
Spildevand - renovere ledningsnettet med 10 mill. kr. -------------------- -------------------<br />
Spildevand - ny spildevandsplan udarbejdes --------------------<br />
Spildevand - nedlægge to decentrale renseanlæg --------------------<br />
Spildevand - optimering af renseprocesser -------------------- -------------------<br />
Spildevand - lave bypass af forklaringstanke --------------------<br />
Spildevand - deltage i benchmarking -------------------- -------------------<br />
Fjernvarme - etablere fjernvarme til Stubberup --------------------<br />
Fjernvarme - do til Sdr. Vedby --------------------<br />
Fjernvarme - do til Systofte Skovby -------------------<br />
Fjernvarme - øge tilslutningsgraden > 95% -------------------- -------------------<br />
Fjernvarme - deltage i benchmarking -------------------- -------------------<br />
Fællesantenne - udbygning med Grænge --------------------<br />
Fællesantenne - udbygning med Flintinge --------------------<br />
Fællesantenne - øge markedsføringen om tilslutning -------------------<br />
Affald - ombygge genbrugsplads Industriparken --------------------<br />
Affald - fælles kundeoplysningskampagne -------------------- -------------------<br />
Affald - øget affaldssortering hos boligselskaber --------------------<br />
Affald - genoptage nedknusning af beton mv. for<br />
genanvendelse i veje mv. -------------------- -------------------
Sammenfatning af<br />
Lokal Agenda 21-plan<br />
Mål og visioner<br />
Byrådet arbejder på - gennem<br />
flere tværgående indsatsområder<br />
- at bidrage til at<br />
mindske miljøbelastningen,<br />
nedsætte ressourceforbruget<br />
og fremme naturens mangfoldighed.<br />
Byrådet ønsker at sikre sunde<br />
boliger og bymiljøer gennem<br />
Kommunens helhedsorienterede<br />
og tværfaglige byfornyelses-<br />
og byudviklingsprojekter,<br />
hvor borgere, virksomheder,<br />
organisationer mv. søges<br />
inddraget fra projekternes<br />
spæde start.<br />
Endelig ønsker Byrådet, at de<br />
igangværende Lokal Agenda<br />
21-aktiviteter gøres mere<br />
synlige på alle kommunale<br />
områder.<br />
A21-kataloget - status<br />
Et Lokal Agenda 21-katalog har<br />
bidraget til at skabe et overblik<br />
over de aktiviteter, der p.t. er<br />
i gang i kommunen. Det har<br />
skabt et grundlag for, hvilke<br />
aktiviteter, der eventuelt kan<br />
iværksættes, og det har dannet<br />
baggrund for LA21-strategien<br />
og de politiske målsætninger<br />
for LA21-arbejdet.<br />
Der er udarbejdet et ”Kommissorium<br />
for Lokal Agenda 21 i<br />
Nykøbing Falster Kommune”,<br />
Lystbådehavn.<br />
hvor Kommunens definition af<br />
begrebet bæredygtighed bl.a.<br />
fremgår.<br />
Der er desuden udarbejdet en<br />
vejledning i, hvordan man ansøger<br />
om LA21-midler: ”Vejledning<br />
i ansøgning af Lokal Agenda<br />
21-støttemidler”. Midlerne kan<br />
søges af borgere, foreninger,<br />
organisationer og virksomheder<br />
i kommunen. Hidtil har der<br />
hvert år været afsat et beløb på<br />
100.000 kr. til LA21-projekter. I<br />
2006 er der afsat 50.000 kr.<br />
Der er udarbejdet et forslag til<br />
at oprette et »Råd for Bæredygtig<br />
Udvikling i Nykøbing Falster<br />
Kommune«.<br />
Der er endvidere bevilget økonomiske<br />
midler til en konkurrence<br />
om Grøn Flag - Grøn<br />
Skole. Der har fra skolernes<br />
side ikke været ressourcer til at<br />
gennemføre konkurrencen.<br />
Endvidere har nogle daginstitutioners<br />
økonomaer fået bevilget<br />
et kursus i tilberedning af<br />
sund kost, herunder økologisk<br />
kost til børn. Kurset har været<br />
afholdt.<br />
Miljøbelastning søges<br />
mindsket<br />
Belastningen af miljøet søges<br />
mindsket på mange forskellige<br />
områder, på forskellige niveauer<br />
og på forskellige måder<br />
i kommunen.<br />
Gennem fx trafik- og miljøhandlingsplanen,spildevandsplanen,<br />
affaldsplanen og kloakrenoveringsplanen<br />
arbejdes<br />
der på at mindske miljøbelastningen<br />
fra trafikken, mindske
forureningen fra spildevand og<br />
nedbringe vandspild og affaldsmængder.<br />
Der arbejdes løbende med<br />
vand- og energibesparende<br />
foranstaltninger. Der er nedsat<br />
et energispareudvalg, der diskuterer<br />
initiativer til fremme af<br />
energibesparelser på Lolland,<br />
Falster og Møn. I udvalget forhandles<br />
der om koordinering af<br />
energispareaktiviteter mellem<br />
kollektive energiforsyningsvirksomheder<br />
og kommunerne.<br />
Gennem indkøb efterspørges<br />
og vælges de produkter og tjenesteydelser,<br />
som i deres livscyklus<br />
gavner miljøet mest muligt.<br />
Miljøforhold skal vurderes<br />
på lige fod med øvrige vurderingskriterier<br />
som eksempelvis<br />
pris, kvalitet, leveringsbetingelser<br />
mv. Inddragelse af miljøforhold<br />
i forbindelse med indkøb<br />
skal ske under hensyn til de til<br />
enhver tid gældende EU-regler<br />
og national lovgivning.<br />
Folkeskoler og børnehaver arbejder<br />
løbende med temaer inden<br />
for: Vand- og energibesparelser,<br />
affald, kompost, genbrug<br />
af papir og pap, naturpleje,<br />
naturen, fx søer og fugle, støjbehandling,<br />
sundhed, motion,<br />
trivsel, skoven, indkøb, sund<br />
kost og inddragelse af lokalbefolkning<br />
og forældre.<br />
På ældreområdet bliver risikoaffald<br />
kildesorteret. Der spares<br />
energi ved brug af elsparepæ-<br />
rer, der sikres godt arbejdsmiljø<br />
gennem sundhedsfremme, og<br />
der er udarbejdet en liste med<br />
miljøvenlige rengøringsmidler.<br />
Siden 1990 har lystbådehavnene<br />
i kommunen fået ”det blå<br />
flag”. Det betyder, at havnen<br />
arbejder for et rent miljø, er ren<br />
og ryddelig, har affaldsordning,<br />
modtager spildolie og miljøfarligt<br />
affald, og leverer det til de<br />
rette steder samt informerer<br />
om god miljøpraksis, miljøforhold<br />
og lokale naturområder.<br />
Projektet ”Slotsbryggen” blev<br />
Kort fortalt<br />
Genbrugsplads.<br />
Sammenfatning af Lokal Agenda 21-plan<br />
gennemført, så miljømæssige<br />
forhold sikredes optimalt. Tingsted<br />
Å blev frilagt og genskabt.<br />
Der etableredes et grønt anlæg.<br />
Der blev taget højde for<br />
miljømæssige problemstillinger<br />
i relation til spildevand og trafik<br />
mv., og der er blevet gennemført<br />
en forureningsundersøgelse.<br />
Borgerinddragelse,<br />
bæredygtig byudvikling<br />
og samspil ønskes<br />
fremmet<br />
I 1991 blev forsøgsprojektet<br />
”Helhedsorienteret byfornyelse”<br />
påbegyndt i samarbejde<br />
med det daværende By- og Boligministerium.<br />
Mange arbejdsgrupper blev -<br />
som en del af forsøgsprojektet<br />
- nedsat med en ”blandet”<br />
medlemsskare af fx borgere,<br />
repræsentanter fra virksomheder<br />
og organisationer.<br />
Indhold<br />
Byrådet arbejder på - gennem flere tværgående indsatsområder - at<br />
bidrage til at mindske miljøbelastningen, nedsætte ressourceforbruget<br />
og fremme naturens mangfoldighed.<br />
Byrådet ønsker at sikre sunde boliger og bymiljøer gennem Kommunens<br />
helhedsorienterede og tværfaglige byfornyelses- og byudviklingsprojekter,<br />
hvor borgere, virksomheder, organisationer mv.<br />
søges inddraget fra projekternes spæde start.<br />
Strategi<br />
Igangværende projekter hvis formål er at mindske miljøbelastningen,<br />
nedbringe ressourceforbruget og inddrage befolkningen i arbejdet<br />
vil fortsætte.<br />
Handling<br />
De igangværende Lokal Agenda 21-aktiviteter gøres mere synlige på<br />
alle kommunale områder.
Med byfornyelsesloven fra 1998<br />
blev forsøget efterhånden afløst<br />
af konkrete helhedsorienterede<br />
byfornyelsesprojekter<br />
i bl.a. Hollands Gaard og på<br />
Østerbro. Der blev nedsat to<br />
råd (et Facaderåd og et Grønt<br />
Kontaktudvalg (grønt råd)).<br />
Grønt Kontaktudvalg blev oprettet<br />
i 1994. Kontaktudvalget<br />
er et samarbejdsforum og formidler<br />
af borger- og organisationsønsker<br />
samt sparringspartner<br />
for Kommunen. Udvalget<br />
har ingen kompetence, og der<br />
er ingen høringspligt. Udvalget<br />
er et høringstilbud.<br />
Konceptet for helhedsorienteret<br />
byfornyelse er udviklet under<br />
forsøgsprojektet og er nu<br />
brugt i flere udviklingsprojekter,<br />
fx i projektet Slotsbryggen og i<br />
projektet Nordbyen, og vil blive<br />
anvendt mere og mere i projekterne<br />
i kommunen.<br />
Pjecer og andet informationsmateriale<br />
om Agenda 21 kan<br />
ses i service- og informationsbutikken<br />
“Satellitten” og i Teknisk<br />
Forvaltning. I ventelokalet<br />
i Satellitten er der opstillet en<br />
pjeceholder, som kun indeholder<br />
Lokal Agenda 21-materiale,<br />
og i Teknisk Forvaltning er der<br />
som nævnt også informationsmateriale.<br />
Biologisk mangfoldighed<br />
søges fremmet<br />
Plejeplanerne målrettes og koordineres,<br />
og det betyder, at de<br />
grønne områder plejes og udvikles<br />
bæredygtigt ud fra en helhedsvurdering.<br />
Dette mindsker<br />
belastningen af miljøet og gør,<br />
at borgerne kan benytte grønne<br />
områder med varieret natur<br />
og derved få flere forskellige<br />
naturoplevelser.<br />
Der vurderes i hvert enkelt tilfælde,<br />
om sprøjtning er nødvendig.<br />
Desuden er der fastsat<br />
et maksimalt forbrug årligt.<br />
Vandtårnet i Hollands Gaard.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer<br />
1
2<br />
Hvad er kommune-<br />
planens rammedel?<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ens rammedel<br />
fastlægger rammerne for indholdet<br />
af lokalplaner og danner<br />
grundlag for behandling af ansøgninger<br />
mv., der ikke kræver<br />
lokalplan.<br />
I rammedelen gøres der rede<br />
for de intentioner, Byrådet har<br />
med den fysiske udformning<br />
af de enkelte områder i Kommunen,<br />
og byggemuligheder<br />
fastlægges i store træk, fx hvad<br />
angår anvendelsesmuligheder,<br />
bebyggelsesprocent, etageantal,<br />
bygningshøjde, beplantning,<br />
tekniske anlæg osv.<br />
Rammedelen er dermed det<br />
”mellemled”, der overfører hovedstrukturens<br />
overordnede<br />
mål og hensigter til den detaljerede<br />
planlægning af enkeltområderne.<br />
Lokalplanlægning<br />
Byrådet forestår tilvejebringelse<br />
af lokalplaner, eventuelt i samarbejde<br />
med de myndigheder<br />
eller private, der har interesse i<br />
gennemførelsen af planlægningen.<br />
Lokalplaner skal tilvejebringes,<br />
når det er nødvendigt<br />
for at sikre kommuneplanens<br />
virkeliggørelse, når der skal<br />
gennemføres større bygge- og<br />
anlægsarbejder, eller når det af<br />
andre grunde findes ønskeligt.<br />
Restvirkninger<br />
Uanset bestemmelserne i kommuneplanens<br />
rammer og lokalplaner<br />
kan en lovlig anvendelse<br />
af en ejendom fortsætte<br />
uændret. Gældende servitutbestemmelser<br />
berøres ikke<br />
af rammerne. Der er derimod<br />
mulighed for at ophæve visse<br />
servitutbestemmelser i en lokalplan.<br />
Indledning<br />
Byrådet har mulighed for at<br />
nedlægge forbud mod opførelse<br />
af bebyggelse mv., der er<br />
i strid med bestemmelserne i<br />
kommuneplanens rammedel.<br />
Lokalplaner tinglyses på de<br />
enkelte ejendomme. Når lokalplanen<br />
er offentliggjort, må der<br />
ikke disponeres over ejendommene<br />
på en måde, der er i strid<br />
med lokalplanen.<br />
Hvordan læses kommuneplanens<br />
rammedel<br />
Rammedelen indledes med<br />
nogle sider med generelle rammebestemmelser,<br />
der gælder<br />
for alle områder i Kommunen<br />
eller for alle områder af en bestemt<br />
type.<br />
Rammebestemmelserne er delt<br />
op i enkeltområder efter, hvad<br />
områderne overvejende anvendes<br />
til:<br />
B = Boligområder<br />
C = Centerområder<br />
E = Erhvervsområder<br />
F = Fritidsområder<br />
H = Havneområder<br />
O = Områder til offentlige<br />
formål<br />
T = Tekniske anlæg<br />
V = Vindmølleområder.<br />
Et komplet overblik<br />
over de bestemmelser,<br />
der gælder for et<br />
bestemt område, fås<br />
altså ved at supplere<br />
de bestemmelser, der<br />
er anført under hvert<br />
enkelt rammeområde,<br />
med de generelle rammebestemmelser<br />
for hele Kommunen<br />
og for den pågældende<br />
områdetype.<br />
For mange områder er der endvidere<br />
udarbejdet lokalplaner,<br />
der fastlægger mere præcise<br />
bestemmelser for områdets<br />
anvendelse. Af kortbilagene og<br />
rammebestemmelserne fremgår<br />
det, hvor der er gældende<br />
lokalplaner.<br />
Borgerservice<br />
Hvis du overvejer større bygge-<br />
og anlægsarbejder, større<br />
nedrivninger eller større udstykninger,<br />
er det en god idé<br />
at drøfte projektet med Teknisk<br />
Forvaltning inden det egentlige<br />
projekteringsarbejde sættes i<br />
gang. Gennem drøftelser kan<br />
det afklares, om projektet er<br />
i overensstemmelse med den<br />
eksisterende planlægning, om<br />
projektet skal tilpasses området,<br />
og om projektet har en<br />
størrelse eller karakter, som<br />
forudsætter udarbejdelse af lokalplan.<br />
<strong>Kommuneplan</strong><br />
<strong>2005</strong>-<strong>2017prog</strong><br />
<strong>Kommuneplan</strong>rammer
Generelle<br />
rammebestemmelser<br />
Områder til boligformål<br />
Åben-lav bebyggelse: Fritliggende<br />
huse (parcelhuse) til<br />
helårsbeboelse, sædvanligvis<br />
placeret på parceller på mindst<br />
700 m 2 med en afstand fra<br />
beboelsesbygning til skel på<br />
mindst 2,5 m.<br />
Tæt-lav bebyggelse: Bebyggelse,<br />
som er helt eller delvist<br />
sammenbygget med en eller<br />
flere bygninger af tilsvarende<br />
art (række-, kæde- eller gårdhusbebyggelser).<br />
Tæt-lav boliger<br />
skal opføres efter en samlet<br />
bebyggelsesplan for hele<br />
området eller en passende del<br />
heraf.<br />
Selvom et område er fastlagt<br />
til boligformål til helårsbeboelse,<br />
kan der drives visse former<br />
for erhverv i boligerne som<br />
fx dagpleje, frisør, ejendoms-,<br />
advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed<br />
eller lignende, når<br />
erhvervet udøves af beboerne<br />
uden fremmed medhjælp, og<br />
ejendommens og kvarterets<br />
præg af boligområde i øvrigt<br />
fastholdes.<br />
Zoneforhold<br />
Kommunens areal er administrativt<br />
opdelt i henholdsvis by-<br />
og landzone samt de såkaldte<br />
landsbyafgrænsninger i landzone.<br />
De forskellige områder er<br />
vist på kortene på de følgende<br />
sider.<br />
Bebyggelse eller anden anvendelse<br />
af ejendomme i landzone<br />
kræver, at der er meddelt og<br />
foreligger en gældende landzonetilladelse,<br />
før der kan gives<br />
en byggetilladelse. I byzonen<br />
kræves der kun en byggetilladelse.<br />
Kommunen er myndighed i alle<br />
områderne, men for områder i<br />
landzone skal Amtet som hovedregel<br />
høres og omboende<br />
skal naboorienteres vedlagt<br />
ansøgning og tegningsbilag, før<br />
Kommunen må træffe afgørelse<br />
om, hvorvidt landzonetilladelse<br />
kan meddeles. Amtet skal dog<br />
ikke høres i landzonesager inden<br />
for lokalplanlagte områder<br />
og landsbyafgrænsninger i<br />
landzonen.<br />
Landsbyer og samlede<br />
bebyggelser i landområder<br />
Stubberup, Grænge Mølleby,<br />
Nystedved/Åmarksvej og Hasselø<br />
Nor samt mindre arealer<br />
i Nagelsti, Systofte og Hasselø<br />
Plantage er afgrænset som<br />
landsbyer som vist på kortene<br />
for de enkelte landsbyer.<br />
Her kan der under respekt for<br />
bevaringsinteresser, hensynet<br />
til kirkeomgivelser mv. planlægges<br />
for begrænset byggeri, der<br />
understøtter landsbyens udvikling,<br />
ved huludfyldninger i eksisterende<br />
bebyggelser.<br />
Lokalplaner for byer i landzone<br />
skal som hovedregel omfatte<br />
hele byområdet og ikke kun en<br />
del af byområdet.<br />
Parkeringspladser<br />
Parkeringspladser skal, hvor<br />
andet ikke er nævnt, anlægges<br />
på egen grund.<br />
Hvor der ikke er angivet særlige<br />
krav i en lokalplan eller byplanvedtægt,<br />
gælder følgende parkeringskrav:<br />
• Fritliggende parcelhuse: To<br />
parkeringspladser pr. hus.<br />
• Række-, dobbelt-, kæde-,<br />
klyngehuse og lignende: 1 1 ⁄2<br />
parkeringsplads pr. hus/lejlighed.<br />
Pladserne kan etableres<br />
på fælles parkeringsarealer.<br />
• Lejligheder: En parkeringsplads<br />
pr. lejlighed.<br />
• Kollegiebebyggelse: En parkeringsplads<br />
for hver fjerde<br />
boligenhed.<br />
• Ældreboliger: Såfremt indretning<br />
og benyttelse kan sidestilles<br />
med almindelige boliger,<br />
er det de almindelige krav<br />
til boliger, der er gældende. I<br />
andre tilfælde: En parkeringsplads<br />
for hver fjerde bolig<br />
samt de nødvendige pladser<br />
til personale og gæster.<br />
• Dagligvarebutikker: En parkeringsplads<br />
pr. 25 m 2 bruttoetageareal.<br />
• Udvalgsvarebutikker: En parkeringsplads<br />
pr. 50 m 2 bruttoetageareal.<br />
• Kontorer og liberale erhverv:<br />
En parkeringsplads pr. 65 m 2<br />
bruttoetageareal.<br />
• Lagerbygninger: En parkeringsplads<br />
pr. 100 m 2 bruttoetageareal.<br />
• Andre erhverv: Fastsættes fra<br />
sag til sag efter Udvalget for<br />
Teknik og Miljøs vurdering af<br />
antal ansatte samt kunder.<br />
• Blandet bolig og erhverv:<br />
Fastsættes forholdsmæssigt<br />
mellem ovennævnte ejendomstyper.<br />
Hvis ikke det er muligt at placere<br />
de krævede parkeringspladser<br />
på egen grund, er der<br />
to muligheder:<br />
1. De manglende parkeringspladser<br />
anlægges og deklareres<br />
på nabo-/genbogrund.<br />
2. Udvalget for Teknik og Miljø<br />
ansøges om dispensation for<br />
det manglende antal parke-
4<br />
ringspladser mod indbetaling<br />
af bidrag til parkeringsfonden.<br />
Reglerne omkring anlæg af parkeringspladser<br />
er nærmere beskrevet<br />
i gældende vedtægter<br />
for parkeringsfonden.<br />
Skiltning<br />
Retningslinier for skiltning og<br />
reklamering er fastlagt i lokalplanerne.<br />
Herudover er der for<br />
hele bymidten udarbejdet en<br />
vejledning om facader og skilte.<br />
For de områder, hvor der ikke<br />
er en gældende lokalplan, gælder<br />
generelt følgende:<br />
• Der må kun skiltes for virksomheder<br />
på egen grund.<br />
• Skiltning og belysning må ikke<br />
virke skæmmende eller generende<br />
for omgivelserne.<br />
• Skiltning skal være enkel og<br />
informativ.<br />
• Skiltning kan opsættes på<br />
bygninger eller som fritstående<br />
skilte i en maksimal højde<br />
af 5 meter over terræn.<br />
Reglerne omkring reklamering<br />
for arrangementer og lignende<br />
er fastsat i et regulativ for ophængning<br />
af plakater.<br />
Varmeforsyning<br />
Lokalplaner skal sikre, at eksisterende<br />
og fremtidige by-<br />
områder forsynes med varme<br />
i overensstemmelse med Kommunens<br />
varmeplan.<br />
Støj<br />
Støjende områder/anlæg/virksomheder<br />
skal så vidt muligt<br />
være adskilt fra støjfølsomme<br />
områder som fx områder til<br />
boligbebyggelse, institutioner,<br />
parker, kolonihaver og andre<br />
rekreative formål.<br />
Nye virksomheder, herunder<br />
ved nyindretning i eksisterende<br />
bygninger, må ikke placeres på<br />
steder, hvor de medfører gener<br />
for tilgrænsende områder eller<br />
mere støjfølsomme virksomheder<br />
i erhvervsområdet.<br />
Hvis boliger eller anden støjfølsom<br />
anvendelse skal placeres<br />
i nærheden af jernbanen eller<br />
i nærheden af større veje, skal<br />
der i en lokalplan for området<br />
fastsættes bestemmelser om<br />
støjafskærmning.<br />
Støjforhold reguleres efter Miljøbeskyttelsesloven<br />
og støjvejledninger<br />
fra Miljøstyrelsen.<br />
Det skal sikres, at de til enhver<br />
tid fastsatte støjgrænser overholdes.<br />
Naturbeskyttelse<br />
Naturbeskyttelsesloven indeholder<br />
bestemmelser om beskyttelse<br />
af forskellige naturtyper.<br />
Der er bl.a. bestemmelser<br />
om, at der ikke uden dispen-<br />
sation må bygges eller plantes<br />
mv. nærmere end følgende:<br />
• Kysten (i landzonen): 300 m<br />
• Søer og åer: 150 m<br />
• Skove: 300 m<br />
• Fortidsminder: 100 m<br />
Der må ikke opføres bebyggelse<br />
med en højde over 8,5 m inden<br />
for en afstand af 300 m fra en<br />
kirke, som ikke er omsluttet af<br />
bymæssig bebyggelse.<br />
Kystområder<br />
Planloven fastsætter bestemmelser<br />
om beskyttelse af kystområderne.<br />
Kystområderne er opdelt i:<br />
• Kystnærhedszonen, der omfatter<br />
landzonen i en 3 km<br />
bred beskyttelseszone.<br />
• Den kystnære del af byzonerne.<br />
I lokalplaner for bebyggelse og<br />
anlæg i kystnærhedszonen skal<br />
der oplyses om den visuelle<br />
påvirkning af omgivelserne ved<br />
bebyggelse og anlæg, og der<br />
skal anføres begrundelse for<br />
bygningshøjder over 8,5 m. Herudover<br />
skal der redegøres for<br />
eventuelle andre forhold, der er<br />
væsentlige for varetagelsen af<br />
natur- og friluftsmæssige interesser.<br />
I lokalplaner, der ligger<br />
inden for den kystnære del af<br />
byzonen, skal der i redegørelse<br />
til lokalplanforslag gøres rede<br />
for den visuelle påvirkning af<br />
kysten, og såfremt bebyggelsen<br />
afviger væsentligt i højde eller<br />
volumen fra den eksisterende<br />
bebyggelse i området, skal der<br />
gives begrundelse herfor.<br />
Det åbne land i øvrigt<br />
Amtsrådet regulerer arealanvendelsen<br />
af det åbne land.<br />
Ved administration i det åbne<br />
land henvises til regionplanens<br />
retningslinjer, som bl.a. kan ses<br />
på amtets hjemmeside:<br />
www.stam.dk.<br />
Tankstation på Østerbro.
En lokalplan, der giver mulighed<br />
for etablering af butikker,<br />
skal indeholde bestemmelser<br />
om det maksimale bruttoetageareal<br />
for de enkelte butikker<br />
og det samlede bruttoetageareal,<br />
der kan anvendes til butiksformål.<br />
I redegørelsen til lokalplanforslag,<br />
der muliggør etablering af<br />
butikker, skal der redegøres for<br />
bebyggelsens påvirkning af bymiljøet,<br />
herunder den eksisterende<br />
bebyggelse i området,<br />
friarealer og trafikale forhold.<br />
I tabel 1 er der redegjort for det<br />
Detailhandel<br />
eksisterende butiksareal for bymidten,<br />
hver bydel, aflastningscentret<br />
(Guldborgsundcentret),<br />
lokalcentrene og landsbyerne<br />
(opgjort januar 2006).<br />
Et kort over centerstrukturen,<br />
dvs. bydele, bydelscentre mv.<br />
kan ses i afsnittet "Nykøbing<br />
Falsters Centerstruktur."<br />
Endvidere er der fastlagt en<br />
samlet planlægningsramme<br />
(dvs. det samlede maksimale<br />
bruttoetageareal) for hvert byområde.<br />
Denne planlægningsramme<br />
indeholder summen af<br />
det eksisterende butiksareal og<br />
den deraf følgende restrummelighed<br />
i planlægningsrammen<br />
for nybyggeri og omdannelse<br />
og udvidelse af eksisterende<br />
byggeri til butiksformål (tredje<br />
kolonne i tabel 1).<br />
I sidste kolonne i tabel 1 er rest-<br />
rummelighederne opgjort i eksisterende<br />
lokalplaner, der er<br />
vedtaget før juni 2003 (dato<br />
for vedtagelse af Tillæg nr. 6<br />
til <strong>Kommuneplan</strong> 2000-2013).<br />
Denne restrummelighed forventes<br />
ikke nødvendigvis udnyttet<br />
i alle byområder, men<br />
Tabel 1: Eksisterende butiksareal, planlægningsramme og restrummelighed<br />
Eksisterende<br />
butiksareal<br />
Samlet<br />
planlægnings-<br />
ramme for<br />
butiksareal<br />
Restrummelighed i<br />
planlægningsrammen<br />
Bymidten<br />
Diverse lokalplaner<br />
49.182** 65.000** 15.818**<br />
Bydelen Indre Nørrebro 545 1.000 455<br />
Bydelscenter C5 - Nørrebro 1.200 3.000 1.800<br />
Bydelen Ydre Nørrebro<br />
Bydelscenter C6 – Ydre Nørre-<br />
0 1.000 1.000<br />
bro 2.563 3.000 437<br />
Bydelen Nordbyen 0 500 500<br />
Bydelscenter C7 - Nordbyen 0 3.000 3.000<br />
Bydelen Indre Østerbro 723 1.000 277<br />
Bydelscenter C3 Østerbro 1.701 3.000 1.299<br />
Bydelen Ydre Østerbro<br />
Bydelscenter C4 –<br />
680 1.000 320<br />
Lindholmscentret 1.674 3.000 1.326<br />
Bydelen Kringelborg 2.328 3.000 672<br />
Bydelen Sundby<br />
Lokalplan L5<br />
Lokalplan L2<br />
574 1000 426<br />
Guldborgsundcentret C2*<br />
Lokalplan L12<br />
26.689** 8.000* 3.287*<br />
Lokalcenter Toreby 730 3.000 2.270<br />
Lokalcenter Tingsted 0 2.000 2.000<br />
Seks udpegede landsbyer til<br />
detailhandel – Grænge, Sløsserup,<br />
Nagelsti, Hasselø Plantage,<br />
Bruntofte og Systofte<br />
425 6x1.000 5x1.000<br />
+ 575 (Systofte)<br />
Restrummelighed<br />
i eksisterendelokalplaner<br />
18.846<br />
700<br />
3.675<br />
16.911<br />
* Inden for det eksisterende aflastningsområde Guldborgsundcentret kan der udlægges et nyt lokalplanområde til daglig-<br />
og/eller udvalgsvarebutikker med et samlet bruttoetageareal på 8.000 m² inkl. eksisterende daglig- og udvalgsvarebutikker<br />
(dvs. Føtex skal fraregnes på 4.713 m², så er der 3.287 m² tilbage, endvidere skal eventuelle eksisterende udvalgsvarebutikker<br />
i det nye lokalplanområde også fraregnes). Aflastningsområdet kan i øvrigt udbygges med butikker til særligt<br />
pladskrævende varegrupper på baggrund af den gældende lokalplan for området eller på baggrund af en anden ny lokalplan,<br />
der kun må omfatte sådanne butikker.<br />
** Tallet er inkl. butikker til særligt pladskrævende varegrupper – øvrige tal er uden disse.
kan udnyttes uanset restrummeligheden<br />
i planlægningsrammen<br />
(næstsidste kolonne).<br />
Butiksareal til særligt pladskrævende<br />
butikker er i tabel 1<br />
kun medtaget for bymidten og<br />
Guldborgsundcentret. Denne<br />
type butikker skal ikke medtages<br />
ved beregning af planlægningsramme<br />
og restrummelighed<br />
for de øvrige områder.<br />
Daglig- og udvalgsvarebutikker<br />
kan placeres i bymidten, i<br />
aflastningscentret (Guldborgsundcentret),<br />
i bydels- og<br />
lokalcentrene og i seks afgrænsede<br />
landsbyer. De kan i nogen<br />
grad placeres andre steder i bydelene<br />
som nævnt i tabel 2.<br />
Særligt pladskrævende butikker<br />
kan placeres i bymidten, Guldborgsundcentret<br />
og i nogle af<br />
erhvervsområderne som nævnt<br />
i tabel 2.<br />
Der kan for hele kommunen kun<br />
planlægges for 2 nye særligt<br />
pladskrævende butikker over<br />
1.500 m 2 ud over de 13 butikker,<br />
der er i dag (januar 2006).<br />
Gældende lokalplaner kan dog<br />
fortsat udnyttes.<br />
Der skal i forbindelse med lokalplanlægning<br />
for særligt pladskrævende<br />
butikker redegøres<br />
for særlige planlægningsmæs-<br />
sige begrundelser for at bygge<br />
større end 1.500 m 2 .<br />
Hvilke grænser for byggeri til<br />
butiksformål, der er gældende<br />
for de enkelte områder i kommunen,<br />
fremgår af rammebestemmelserne<br />
for de pågældende<br />
områder. Derudover skal<br />
man være opmærksom på den<br />
samlede planlægningsramme<br />
for den bydel, området ligger i,<br />
se tabel 1.<br />
Følgende fremgår af "Afsnit<br />
2.1.2 Detailhandel" i Regionplan<br />
<strong>2005</strong>-2017: Efter forhandlinger<br />
med Staten er det<br />
maksimale bruttoetageareal<br />
for aflastningsområdet Guldborgsund<br />
nu fastsat til 8.000<br />
m 2 dagligvare- og udvalgsvarebutikker.<br />
Arealet om-<br />
fatter det eksisterende Føtex<br />
varehus samt den ramme på<br />
3.000 m 2 , der i Regionplan<br />
2001 var udlagt til nye udvalgsvarebutikker.<br />
Arealet omfatter<br />
derimod ikke butikker til særligt<br />
pladskrævende varer. Disse<br />
butikker kan dels etableres på<br />
baggrund af den gældende lokalplan,<br />
dels på baggrund af en<br />
ny lokalplan, der kun må omfatte<br />
sådanne butikker.<br />
Alle butiksstørrelser er i det følgende<br />
og i rammerne angivet i<br />
m 2 -bruttoetageareal. Beregning<br />
af bruttoetagearealet sker efter<br />
Tabel 2: Max. butiksstørrelser for de enkelte butikker<br />
Dagligvarebutikker er butikker,<br />
der primært sælger varer,<br />
der indgår i den daglige<br />
husholdning og omfatter bl.a.<br />
bagerforretning, døgnkiosk,<br />
supermarked, slagter, frugt-<br />
og grønthandler, vinhandel,<br />
slik- og iskiosk og blomsterbutik.<br />
Udvalgsvarebutikker er<br />
butikker, der primært sælger<br />
varer, som forbruges over<br />
længere tid som fx tøj, sko,<br />
tæpper, hvidevarer, el-artikler,<br />
isenkram, radio og tv,<br />
bøger, ure, smykker, legetøj,<br />
fotoartikler og cykler.<br />
Særligt pladskrævende<br />
butikker er butikker, der<br />
sælger varer, der i sig selv er<br />
store, eller som kræver store<br />
udstillingsarealer som fx biler,<br />
tømmer, byggematerialer,<br />
planter og havebrugsvarer,<br />
møbler og køkkenelementer.<br />
bygningsreglementets bestemmelser<br />
om beregning af bebyggelsens<br />
etageareal, inkl. kælder<br />
– uanset kælderens højde i forhold<br />
til det omgivende terræn -<br />
og omfatter alle arealer, der kan<br />
anvendes til butiksformål, herunder<br />
salgsarealer, lager, overdækket<br />
varegård, interne adgangsarealer,<br />
personalerum mv.<br />
Placering Dagligvarebutikker Udvalgsvarebutikker Særligt pladskrævende<br />
butikker<br />
Bymidten 3.000 1.500 1.500<br />
Guldborgsundcentret 3.000 1.500 1.500 (5.000)**<br />
Bydelscentre 2.000 1.000 3.000<br />
Erhvervsområder 0 500* 1.500 (5.000)**<br />
Lokalcentrene Tingsted og<br />
Toreby<br />
1.500 1.000* 0<br />
Lokal forsyning*** 800 500 0<br />
* Der kan kun gives tilladelse til udvalgsvarebutikker i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler, når butikkerne<br />
udelukkende sælger varer, der er produceret på virksomheden.<br />
** Butikker til Særligt pladskrævende varegrupper kan placeres i Guldborgsundcentret og i erhvervsområderne E4, E5, E6,<br />
E7, E8, E14, E15, E17, E18, E21, E22 og E25. Der kan i hele kommunen kun planlægges for 2 nye særligt pladskrævende<br />
butikker over 1.500 m2 ud over de 13 butikker, der er i dag (januar 2006). Gældende lokalplaner kan dog fortsat udnyttes.<br />
*** Der kan uden for de afgrænsede områder planlægges for arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af<br />
en by eller en bydel, en landsby e.l., når arealerne udlægges som en del af eller i umiddelbar tilknytning til det område,<br />
som butikkerne skal betjene, når den samlede ramme for en bydel ikke overskrides.
Bevaringsværdige kulturmiljøer<br />
og bygninger<br />
Bevaringsværdige bygninger er<br />
vist med en rød prik på ramme-<br />
eller hovedstrukturkort.<br />
Registreringen er hovedsageligt<br />
sket på baggrund af det<br />
Kommuneatlas, der blev lavet<br />
i 1993. Atlasset beskriver den<br />
historiske udvikling af bebyggelsen<br />
i kommunen og de bevaringsværdigebygningsmiljøer.<br />
Atlasset indeholder en registrering<br />
af den kulturhistoriske<br />
og arkitektoniske bevaringsværdi<br />
af samtlige bygninger<br />
opført før 1940. Bygninger med<br />
en høj bevaringsværdi og en del<br />
af bygningerne med en middelhøj<br />
bevaringsværdi (kategori<br />
1-4 i atlasset) er registreret i<br />
kommuneplanen. Derudover er<br />
der registreret bygninger i forbindelse<br />
med udarbejdelse af<br />
lokalplaner.<br />
Når en bygning registreres i<br />
kommuneplanen som bevaringsværdig,<br />
er det de almindelige<br />
regler fra bygningsreglementet,<br />
der gælder, hvis ejeren<br />
ønsker at ændre på bygningen.<br />
Herudover kan der være særlige<br />
regler, hvis der er en lokalplan<br />
for området.<br />
Når der skal laves en lokalplan<br />
for et område, vil registreringen<br />
i kommuneplanen blive<br />
gennemgået, og det vil blive<br />
taget op til en konkret vurdering,<br />
hvilke bygninger der skal<br />
optages i lokalplanen som bevaringsværdige.<br />
Ejerne af de<br />
berørte bygninger vil få direkte<br />
besked i forbindelse med lokalplanens<br />
offentlige høring.<br />
Registrering i kommuneplanen<br />
betyder, at hvis ejeren af en<br />
bevaringsværdig bygning ønsker<br />
at nedrive bygningen, skal<br />
der ske offentlig høring, før der<br />
kan gives tilladelse til nedrivning.<br />
Hvis bygningen er offentlig<br />
ejet, skal Kulturarvstyrelsen<br />
også høres, ligesom de skal høres,<br />
hvis en offentlig ejet bevaringsværdig<br />
bygning påtænkes<br />
solgt til private.<br />
Ejere af bevaringsværdige bygninger<br />
opfordres til, at vedligeholdelse<br />
og istandsættelse<br />
foregår med respekt for husets<br />
oprindelige stil og håndværkertradition.<br />
Der er mulighed for<br />
at søge støtte til istandsættelse<br />
og renovering af ejendommen.<br />
Teknisk Forvaltning kan oplyse<br />
om mulighederne.<br />
For fredede bygninger gælder<br />
der skærpede regler. Fredede<br />
bygninger er markeret med sorte<br />
firkanter på kortene. Kommunen<br />
skal kontaktes, og der<br />
skal søges tilladelse fra Skov-<br />
og Naturstyrelsen, før enhver<br />
form for ændring af bygningen<br />
påbegyndes.<br />
Kulturmiljøer<br />
Kulturmiljøer er et begreb, der<br />
dækker såvel fortidsminder,<br />
fredede og bevaringsværdige<br />
bygninger og bymiljøer, kulturhistoriske<br />
sammenhænge og<br />
helheder som landskabstræk.<br />
Et kulturmiljø er defineret som<br />
et geografisk afgrænset område,<br />
som ved sin fremtræden afspejler<br />
væsentlige træk af den<br />
samfundsmæssige udvikling.<br />
Som nævnt i afsnittet ”Naturen<br />
i byen og på landet” har Storstrøms<br />
Amt registreret 34 kulturmiljøer<br />
i landzone-området<br />
på Falstersiden. Kommunen vil<br />
arbejde for at også kulturmiljøerne<br />
på Lolland-siden bliver<br />
registreret. Registreringen skal<br />
danne grundlag for beskyttelsen<br />
af kulturmiljøet.<br />
En udpegning af et kulturmiljø<br />
medfører ingen automatisk beskyttelse<br />
af kulturmiljøet, men<br />
betyder, at der skal tages særlige<br />
hensyn, når der skal planlægges<br />
for området. Udpegningen<br />
skal derfor være med til<br />
at synliggøre de værdier, kulturmiljøerne<br />
udgør over for de<br />
lodsejere, de lokalsamfund og<br />
de lokale myndigheder, der har<br />
ansvaret for bevaringen af den<br />
kulturhistoriske arv.<br />
Indtil der for resten af kommunen<br />
foreligger en tilsvarende<br />
registrering, skal der inden<br />
igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder<br />
og andre indgreb,<br />
der i væsentlig grad vil forringe<br />
oplevelsen eller kvaliteten af de<br />
kulturhistoriske værdier, foretages<br />
en konkret vurdering af,<br />
om sådanne indgreb vil være i<br />
strid med hensynet til de kulturhistoriske<br />
interesser.<br />
De kulturhistoriske elementer i<br />
landskabet skal så vidt muligt<br />
bevares og i nødvendigt omfang<br />
plejes.<br />
Inden der igangsættes større<br />
byggeri- og anlægsarbejder,<br />
skal der foretages en konkret<br />
kulturmiljøvurdering.
Vindmøller.<br />
Generelle bestemmelser<br />
Opstilling af vindmølleklynger,<br />
2-8 vindmøller, kan kun foregå<br />
i de udpegede rammeområder<br />
V1 og V2, der allerede er fuldt<br />
udbygget.<br />
Bestemmelserne i Regionplan<br />
2001-2013 betyder, at der ikke<br />
kan opstilles flere vindmølleklynger<br />
eller enkeltstående<br />
vindmøller i kommunen. Eksisterende<br />
møller kan heller ikke<br />
tillades udskiftet eller fornyet.<br />
Der kan dog fortsat opstilles<br />
husstandsmøller.<br />
Vindmøller<br />
Særlige bestemmelser<br />
vedr. husstandsmøller<br />
Inden for de udpegede områder<br />
til husstandsmøller (se<br />
rammebestemmelserne vedr.<br />
vindmøller) kan der efter landzonetilladelse<br />
opføres enkeltstående<br />
møller på fritliggende<br />
landejendomme i umiddelbar<br />
tilknytning til ejendommens<br />
bygningskompleks.<br />
Navhøjden på møllen må maksimalt<br />
være 18 m, og møllen<br />
skal have et harmonisk design<br />
og en ensartet lys farve samt<br />
indpasses visuelt i sammen-<br />
hæng med landejendommens<br />
bebyggelse og omgivelserne<br />
som helhed.<br />
Møllernes navhøjde og rotordiameter<br />
skal være omtrent lige<br />
store. Rotordiameteren må<br />
maksimalt afvige fra navhøjden<br />
med 5%.<br />
Der skal være mindst 400 m<br />
mellem møllerne, og møllerne<br />
skal overholde støjbekendtgørelsens<br />
grænse for støj i forhold<br />
til naboer.
Rammebestemmelser<br />
- områder<br />
79
80<br />
Bymidten<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24-1<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C8<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C23<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C13<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C26<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C25<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C28<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C27<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C12<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C17<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C15<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C16<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C18<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C19<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2 T1<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C2<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
B71<br />
B71<br />
B71<br />
B71<br />
B71<br />
B71<br />
B71<br />
B71<br />
B71<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
H2<br />
H2<br />
H2<br />
H2<br />
H2<br />
H2<br />
H2<br />
H2<br />
H2<br />
H1<br />
H1<br />
H1<br />
H1<br />
H1<br />
H1<br />
H1<br />
H1<br />
H1<br />
B22<br />
B22<br />
B22<br />
B22<br />
B22<br />
B22<br />
B22<br />
B22<br />
B22<br />
E9<br />
E9<br />
E9<br />
E9<br />
E9<br />
E9<br />
E9<br />
E9<br />
E9<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E11<br />
E11<br />
E11<br />
E11<br />
E11<br />
E11<br />
E11<br />
E11<br />
E11<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
C22<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Tegnforklaring<br />
Bydel<br />
Lokalplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Byzone<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C1<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10<br />
C10
B22<br />
Anvendelse Boligformål, åben-lav bebyggelse med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelses- Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
regulerende Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage - 8,5 m.<br />
bestemmelser<br />
Andet Der må ikke opføres yderligere bebyggelse bortset fra mindre tilbygninger. Der må kun<br />
indrettes 1 bolig på hver ejendom. Der må ikke foretages yderligere udstykninger inden<br />
for området.<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B71<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
C1<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Boligformål, etagebebyggelse med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsens omfang, herunder bebyggelsesprocent, bebyggelsens dybde og<br />
placering, reguleres ved bygningsprofiler og byggezoner i lokalplan, når krav til opholds-<br />
og parkeringsarealer iagttages.<br />
Bygningshøjde: Max. 20,5 m.<br />
Der må kun indrettes mindre butikker til områdets daglige forsyning.<br />
Dagligvarebutikker på max. 200 m 2 og udvalgsvarebutikker på max. 200 m 2 . Samlet<br />
ramme for udlæg og omdannelse af butikker: 1.500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker<br />
er ikke tilladt.<br />
C24<br />
Bycenterområde - Boligområde blandet med detailhandel og serviceerhverv, privat og<br />
offentlig service, herunder administration, liberale erhverv, undervisning, institutioner,<br />
mv. Endvidere er der mulighed for håndværk og andre funktioner, som alene medfører<br />
uvæsentlig forurening.<br />
Butikker og eventuel fremstillingsvirksomhed i tilknytning hertil må normalt kun etableres<br />
i bebyggelsens stueetage. Liberale erhverv såsom klinikker, kontorer og<br />
pengeinstitutter mv. må ikke etableres i stueetagen på følgende gadestrækninger: I<br />
begge sider af Østergågade, Jernbanegade fra Lilletorv til Tværgade, St. Kirkestræde<br />
på strækningen 1-15 A samt stueetagen ud mod Torvet. Der kan efter dispensation<br />
meddeles tilladelse til liberale erhverv, klinikker mv., hvor særlige adgangsforhold<br />
betinger det, i stueetagen på strækningen Slotsgade, Langgade, Raadhusstræde, St.<br />
Kirkestræde 15B-17, Nygade 1-17 samt Jernbanegade fra Tværgade til Brovejen. I<br />
stueetagen langs alle de ovennævnte strækninger må der ikke indrettes boliger.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 125 for området som helhed.<br />
Eksisterende grønne områder skal friholdes for bebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent i boligområderne Vendersgade, Løyesgade, Lollandsgade - Slotsgade,<br />
Slotsporten, Gl. Toldbod, Engvej - syd for Svanedammen og nord for Søndergade<br />
- de offentlige områder omkring Klosterkirken, Centralbiblioteket og parken ved Højbrogade:<br />
Max. 50-60 for hver enkelt ejendom. I boligområderne, hvor særlige forhold taler<br />
herfor, kan bebyggelsen uanset ovenstående fastlægges som sluttet bebyggelse i en<br />
maksimal dybde på 10,0 m. Bygningshøjde: Max. 2,5 etage – gesimshøjde 6,5 m. Mindst<br />
20% af de to førstnævnte boligområder skal anvendes til større samlede friarealer.<br />
Området - parken ved Højbrogade - skal bortset fra mindre kundevognsskure friholdes<br />
fra bebyggelse.<br />
Bebyggelsen langs gaderne fastlægges som sluttet bebyggelse i en dybde af højst 13,5 m.<br />
Bebyggelsens omfang, herunder bebyggelsesprocent, bebyggelsens dybde og placering,<br />
kan dog reguleres ved bygningsprofiler og byggezoner i lokalplan, når krav til opholds-<br />
og parkeringsarealer iagttages.<br />
Bygningshøjde: Langs gaderne højst 3 1 ⁄2 etage og på bagarealerne højst 2 etager. Bygningshøjden<br />
kan dog tilpasses den omkringliggende bebyggelse.<br />
81
82<br />
C1<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Opholdsarealer skal mindst udgøre 20 % af det samlede areal til boligformål og 10 % af<br />
det samlede areal til erhvervsformål.<br />
I forbindelse med lokalplanlægning for området omkring Slotsbryggen kan der gives<br />
mulighed for bebyggelse i op til 5 etager og enkelte steder langs den indre kanal i op til<br />
6 etager.<br />
Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med<br />
områdets karakter af ældre købstadsbebyggelse. I afgrænsede områder kan der opføres<br />
ny arkitektur efter en bebyggelsesplan fastlagt i en lokalplan.<br />
Bebyggelse skal opføres med symmetrisk sadeltag dækket med tegl og med en hældning<br />
mellem 40° og 50°.<br />
På ny bebyggelse uden for byggefeltet (vist i lokalplan C26) mod Markedsgade/Frisegade<br />
og på ny bebyggelse i området omkring Slotsbryggen kan tage dækkes med andet<br />
materiale.<br />
Dagligvarebutikker max. 3.000 m 2 , udvalgsvarebutikker max. 1.500 m 2 og særligt pladskrævende<br />
butikker max. 1.500 m 2 .<br />
Samlet ramme til udlæg, udvidelse og omdannelse af butikker inkl. eksisterende butikker<br />
er 65.000 m 2 .<br />
C1, C2, C2T1, C3, C6, C7, C8, C10, C12, C13, C15, C16,<br />
C17, C18, C19, C22, C23, C24, C24-1, C25, C26, C27, C28<br />
E8 - se under Indre Nørrebro. E9 - se under Indre Nørrebro.<br />
E11<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
F1<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
H1<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Erhvervsformål/baneterræn (sporarealer og diverse bygninger i tilknytning til jernbanen).<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager – 12,5 m.<br />
Bygninger - eller dele af en bygning – kan opføres i større højde, såfremt særlige drifts-<br />
eller indretningshensyn nødvendiggør dette.<br />
Fritidsformål (lystbådehavn, bådeplads, klubhuse samt mindre værksteder i tilknytning<br />
hertil), restaurationsvirksomheder og offentlige formål (bypark, parkering o.l.), som<br />
har en naturlig tilknytning til områdets fritidsformål.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager - 10 m.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning. Dagligvarebutikker på max. 200 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker på max. 200 m 2 . Samlet ramme for udlæg og omdannelse af<br />
butikker: 1.000 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
C24<br />
Havneformål, som industri-, værksteds-, håndværks-, handels- og oplagsvirksomheder,<br />
som har naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen, kontorer i det for de nævnte<br />
erhvervsvirksomheder nødvendige omfang, bebyggelse til offentlige formål og mindre<br />
hotel- og restaurationsvirksomheder o.l., som har naturlig tilknytning til havneområdet.<br />
Maksimal bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger inden for området som helhed<br />
må ikke overstige 4,5 m 3 pr. m 2 grundareal og for den enkelte grund 6,5 m 3 pr. m 2<br />
grundareal.<br />
Bygningshøjde: Max. 20 m.<br />
Bebyggelse i havneområdet skal placeres og udformes under hensyn til den visuelle<br />
sammenhæng mellem by, havn og sund.<br />
F3
H2<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Havneformål, som industri-, værksteds-, håndværks-, handels- og oplagsvirksomheder,<br />
som har naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen, kontorer i det for de nævnte<br />
erhvervsvirksomheder nødvendige omfang, bebyggelse til offentlige formål og mindre<br />
hotel- og restaurationsvirksomheder o.l., som har naturlig tilknytning til havneområdet.<br />
Maksimal bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger inden for området som helhed<br />
må ikke overstige 4,5 m 3 pr. m 2 grundareal og for den enkelte grund 6,5 m 3 pr. m 2<br />
grundareal.<br />
Bygningshøjde: Max. 45 m.<br />
Bebyggelse i havneområdet skal placeres og udformes under hensyn til den visuelle<br />
sammenhæng mellem by, havn og sund. En del af området er beliggende i landzone.<br />
Området overføres ved lokalplan til byzone.<br />
F3<br />
83
84<br />
Indre Nørrebro<br />
F28<br />
F28<br />
F28<br />
F28<br />
F28<br />
F28<br />
F28<br />
F28<br />
F28<br />
F47<br />
F47<br />
F47<br />
F47<br />
F47<br />
F47<br />
F47<br />
F47<br />
F47<br />
F20<br />
F20<br />
F20<br />
F20<br />
F20<br />
F20<br />
F20<br />
F20<br />
F20<br />
BV2<br />
BV2<br />
BV2<br />
BV2<br />
BV2<br />
BV2<br />
BV2<br />
BV2<br />
BV2<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
C24<br />
F51<br />
F51<br />
F51<br />
F51<br />
F51<br />
F51<br />
F51<br />
F51<br />
F51<br />
F50<br />
F50<br />
F50<br />
F50<br />
F50<br />
F50<br />
F50<br />
F50<br />
F50<br />
F35<br />
F35<br />
F35<br />
F35<br />
F35<br />
F35<br />
F35<br />
F35<br />
F35<br />
F11<br />
F11<br />
F11<br />
F11<br />
F11<br />
F11<br />
F11<br />
F11<br />
F11<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F34<br />
F34<br />
F34<br />
F34<br />
F34<br />
F34<br />
F34<br />
F34<br />
F34<br />
B62<br />
B62<br />
B62<br />
B62<br />
B62<br />
B62<br />
B62<br />
B62<br />
B62<br />
O11<br />
O11<br />
O11<br />
O11<br />
O11<br />
O11<br />
O11<br />
O11<br />
O11<br />
B73<br />
B73<br />
B73<br />
B73<br />
B73<br />
B73<br />
B73<br />
B73<br />
B73<br />
B64<br />
B64<br />
B64<br />
B64<br />
B64<br />
B64<br />
B64<br />
B64<br />
B64B62<br />
B62<br />
B62<br />
B62<br />
B62<br />
B62<br />
B62<br />
B62<br />
B62<br />
B67<br />
B67<br />
B67<br />
B67<br />
B67<br />
B67<br />
B67<br />
B67<br />
B67<br />
B8<br />
B8<br />
B8<br />
B8<br />
B8<br />
B8<br />
B8<br />
B8<br />
B8<br />
B18<br />
B18<br />
B18<br />
B18<br />
B18<br />
B18<br />
B18<br />
B18<br />
B18<br />
E23<br />
E23<br />
E23<br />
E23<br />
E23<br />
E23<br />
E23<br />
E23<br />
E23<br />
B7<br />
B7<br />
B7<br />
B7<br />
B7<br />
B7<br />
B7<br />
B7<br />
B7<br />
E3<br />
E3<br />
E3<br />
E3<br />
E3<br />
E3<br />
E3<br />
E3<br />
E3<br />
B5<br />
B5<br />
B5<br />
B5<br />
B5<br />
B5<br />
B5<br />
B5<br />
B5<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
E9<br />
E9<br />
E9<br />
E9<br />
E9<br />
E9<br />
E9<br />
E9<br />
E9<br />
B15<br />
B15<br />
B15<br />
B15<br />
B15<br />
B15<br />
B15<br />
B15<br />
B15<br />
O5<br />
O5<br />
O5<br />
O5<br />
O5<br />
O5<br />
O5<br />
O5<br />
O5<br />
O14<br />
O14<br />
O14<br />
O14<br />
O14<br />
O14<br />
O14<br />
O14<br />
O14<br />
B21<br />
B21<br />
B21<br />
B21<br />
B21<br />
B21<br />
B21<br />
B21<br />
B21<br />
B4<br />
B4<br />
B4<br />
B4<br />
B4<br />
B4<br />
B4<br />
B4<br />
B4<br />
B20<br />
B20<br />
B20<br />
B20<br />
B20<br />
B20<br />
B20<br />
B20<br />
B20<br />
E30<br />
E30<br />
E30<br />
E30<br />
E30<br />
E30<br />
E30<br />
E30<br />
E30<br />
B17<br />
B17<br />
B17<br />
B17<br />
B17<br />
B17<br />
B17<br />
B17<br />
B17<br />
B6<br />
B6<br />
B6<br />
B6<br />
B6<br />
B6<br />
B6<br />
B6<br />
B6<br />
O10<br />
O10<br />
O10<br />
O10<br />
O10<br />
O10<br />
O10<br />
O10<br />
O10<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
F9<br />
F9<br />
F9<br />
F9<br />
F9<br />
F9<br />
F9<br />
F9<br />
F9<br />
B16<br />
B16<br />
B16<br />
B16<br />
B16<br />
B16<br />
B16<br />
B16<br />
B16<br />
B7<br />
B7<br />
B7<br />
B7<br />
B7<br />
B7<br />
B7<br />
B7<br />
B7<br />
C5<br />
C5<br />
C5<br />
C5<br />
C5<br />
C5<br />
C5<br />
C5<br />
C5<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Tegnforklaring<br />
Bydel<br />
Lokalplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Byzone<br />
O10<br />
O10<br />
O10<br />
O10<br />
O10<br />
O10<br />
O10<br />
O10<br />
O10<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40<br />
F40
B4<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B5<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B6<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B7<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B8<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål samt private og offentlige serviceerhverv, herunder administration, kursusvirksomhed,<br />
institutioner mv.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager - 8,5 m.<br />
F40<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Boligformål (etagebebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40.<br />
Boligformål (tæt-lav bebyggelse).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 35 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager - 8,5 m.<br />
Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med<br />
områdets karakter af ældre byområde.<br />
BV2<br />
Boligformål (etagebebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40.<br />
85
86<br />
B15<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B16<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B17<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B18<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B20<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål, åben-lav bebyggelse med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage - 8,5 m.<br />
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra mindre tilbygninger. Der må kun<br />
indrettes 1 bolig på hver ejendom. Der må ikke foretages yderligere udstykninger inden<br />
for området.<br />
Boligformål, etagebebyggelse med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 90 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 3 etager - 13 m.<br />
Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med<br />
områdets karakter af ældre byområde.<br />
F20<br />
Boligformål, tæt-lav bebyggelse med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 35 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage - 8,5 m.<br />
I mindre klart afgrænsede områder kan bebyggelse tillades opført i 2 etager.<br />
Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med<br />
områdets karakter af ældre byområde.<br />
Boligformål, etagebebyggelse med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse bortset fra mindre fællesanlæg til brug for<br />
områdets beboere.<br />
Boligformål med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan indpasses i forhold til<br />
omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40 for den enkelte ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager - 8,5 m.<br />
Bebyggelsen skal udformes som en varieret blanding af 1-, 1 1 ⁄2- og 2-etagers huse.<br />
F40
B21<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B62<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B64<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B67<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål med tilhørende kollektive anlæg samt sådan virksomhed, som almindeligvis<br />
udføres i boligområder.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 80 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 5 etager - 18 1 ⁄2 m.<br />
F40<br />
Boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt<br />
erhverv og offentlige institutioner, der kan indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage - 8,5 m.<br />
F28, F47<br />
Boligformål med tilhørende kollektive anlæg og kulturelle formål samt offentlige og<br />
private serviceerhverv, såsom liberale erhverv, administration og institutioner, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage - 8,5 m.<br />
F28<br />
Boligformål og offentlige formål eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan<br />
indpasses uden gener for omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 1 ⁄2 etage.<br />
Bebyggelsen skal opføres med symmetrisk sadeltag dækket med tegl og med en<br />
hældning mellem 40° og 50°.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
87
88<br />
B73<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål (tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 1 ⁄2 etage - 10,5 m.<br />
F47<br />
C5 - Bydelscenter Nørrebro<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E3<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E8<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Bycenterområde - Boligområde blandet med detailhandel og serviceerhverv, privat og<br />
offentlig service, herunder administration, liberale erhverv, undervisning, institutioner,<br />
mv. Endvidere er der mulighed for håndværk og andre funktioner, som alene medfører<br />
uvæsentlig forurening.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40.<br />
Bygningshøjde: 2 etager - 8,5 m.<br />
Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med<br />
områdets karakter af ældre byområde.<br />
Dagligvarebutikker på max. 2.000 m 2 og udvalgsvarebutikker på max. 1.000 m 2 .<br />
Samlet ramme til udlæg, udvidelse og omdannelse af butikker er 3.000 m 2 . Særligt<br />
pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
Erhvervsformål såsom mindre lager- og værkstedsvirksomhed, service-, en gros- og forretningsvirksomhed<br />
samt administration og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger<br />
o.l.) i tilknytning til den pågældende virksomhed samt offentlige formål. Der må ikke placeres<br />
virksomhed, der kan være til gene for omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 60 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage - 8,5 m.<br />
BV2<br />
Erhvervsformål. Virksomheder i klasse 1-5 (jfr. Miljøministeriets Håndbog om Miljø og<br />
Planlægning, 2004), såsom produktionserhverv, affaldsforbrændingsanlæg, biomassefyret<br />
varmeværk, lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service-, engros-<br />
og forretningsvirksomhed.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke<br />
overstige 4 m 3 pr. m 2 grundareal inkl. overdækninger og halvtage.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m. Affaldsforbrændingsanlæg og biomassefyret varmeværk max.<br />
40 m, skorstene op til max. 70 m.<br />
Særligt pladskrævende butikker på max. 5.000 m 2 .<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden,<br />
på max. 500 m 2<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker er ikke tilladt.<br />
F7, F51, F54
E9<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E23<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E30<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
F2<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
F9<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Erhvervsformål/baneterræn (sporarealer og diverse bygninger i tilknytning til jernbanen).<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager - 12,5 m.<br />
Bygninger eller dele af en bygning kan opføres i større højde, såfremt særlige drifts- eller<br />
indretningshensyn nødvendiggør dette.<br />
F51<br />
Erhvervsformål såsom mindre lager-, værksteds-, service-, engros- og forretningsvirksomhed<br />
samt administration og enkelte boliger (bestyrer-, portnerboliger o.l.) i tilknytning<br />
til den pågældende virksomhed. Der må ikke placeres virksomhed, der kan være til<br />
gene for omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent : Max. 60 for hver enkelt ejendom.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
3 m 3 pr. m 2 grundareal.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Liberale erhverv samt serviceerhverv som hotel, mindre feriehotel (ferielejligheder) med<br />
max. 100 sengepladser i tilknytning til eksisterende hotel-, konference- og kursusvirksomhed.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 80 for den enkelte ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 5 etager - 18,5 m.<br />
Bebyggelse til feriehotel (ferielejligheder) må kun opføres med en max. bebyggelsesprocent<br />
på 40 og i max. 2 1 ⁄2 etager.<br />
F40<br />
Fritidsformål (lystbådehavn, badestrand og grønt område).<br />
Inden for området kan opføres de for områdets anvendelse nødvendige, mindre anlæg,<br />
herunder skure, bådebroer, badebroer o.l. Bebyggelsesprocent: Max. 10.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 etage - 8,5 m.<br />
Den nordlige del af området er omfattet af strandbeskyttelseslinje.<br />
C24<br />
Fritidsformål (idrætsanlæg og skydebane med tilhørende klubhuse).<br />
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse bortset fra mindre tilbygninger til eksisterende<br />
bebyggelse og mindre bygninger, som er nødvendige for områdets anvendelse.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 etage - 8,5 m.<br />
F34, F50<br />
89
90<br />
O5<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O10<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O11<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O14<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Offentlige formål (sygehus).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 75 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 5 etager. Bebyggelsens højde fastlægges ved maksimal gesimshøjde<br />
i byggelinjer mod vej. Gesimshøjde: Max. 17 m.<br />
F35<br />
Offentlige formål (skoler, institutioner for yngre og ældre, hotel, administration,<br />
sportsanlæg o.l.).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager.<br />
Offentlige formål (skole).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 3 etager.<br />
Offentlige formål (plejehjem og boliger i tilknytning hertil, park og daghaver)<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager – 8,5 m.<br />
F11, F40
91<br />
Ydre Nørrebro<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1<br />
F1 F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F52<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F48<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F49<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F31<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F36<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F13<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F46<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
F14<br />
B75<br />
B75<br />
B75<br />
B75<br />
B75<br />
B75<br />
B75<br />
B75<br />
B75<br />
B9<br />
B9<br />
B9<br />
B9<br />
B9<br />
B9<br />
B9<br />
B9<br />
B9<br />
B11<br />
B11<br />
B11<br />
B11<br />
B11<br />
B11<br />
B11<br />
B11<br />
B11<br />
O7<br />
O7<br />
O7<br />
O7<br />
O7<br />
O7<br />
O7<br />
O7<br />
O7<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
C6<br />
O9<br />
O9<br />
O9<br />
O9<br />
O9<br />
O9<br />
O9<br />
O9<br />
O9<br />
B40<br />
B40<br />
B40<br />
B40<br />
B40<br />
B40<br />
B40<br />
B40<br />
B40<br />
B19<br />
B19<br />
B19<br />
B19<br />
B19<br />
B19<br />
B19<br />
B19<br />
B19<br />
E6<br />
E6<br />
E6<br />
E6<br />
E6<br />
E6<br />
E6<br />
E6<br />
E6<br />
B41<br />
B41<br />
B41<br />
B41<br />
B41<br />
B41<br />
B41<br />
B41<br />
B41<br />
O15<br />
O15<br />
O15<br />
O15<br />
O15<br />
O15<br />
O15<br />
O15<br />
O15<br />
E4<br />
E4<br />
E4<br />
E4<br />
E4<br />
E4<br />
E4<br />
E4<br />
E4<br />
O6<br />
O6<br />
O6<br />
O6<br />
O6<br />
O6<br />
O6<br />
O6<br />
O6<br />
B41<br />
B41<br />
B41<br />
B41<br />
B41<br />
B41<br />
B41<br />
B41<br />
B41<br />
E5<br />
E5<br />
E5<br />
E5<br />
E5<br />
E5<br />
E5<br />
E5<br />
E5<br />
F4<br />
F4<br />
F4<br />
F4<br />
F4<br />
F4<br />
F4<br />
F4<br />
F4<br />
B10<br />
B10<br />
B10<br />
B10<br />
B10<br />
B10<br />
B10<br />
B10<br />
B10<br />
O8<br />
O8<br />
O8<br />
O8<br />
O8<br />
O8<br />
O8<br />
O8<br />
O8<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2 E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
E8<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
F3<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
E7<br />
E7<br />
E7<br />
E7<br />
E7<br />
E7<br />
E7<br />
E7<br />
E7<br />
O13<br />
O13<br />
O13<br />
O13<br />
O13<br />
O13<br />
O13<br />
O13<br />
O13<br />
B12<br />
B12<br />
B12<br />
B12<br />
B12<br />
B12<br />
B12<br />
B12<br />
B12<br />
E18<br />
E18<br />
E18<br />
E18<br />
E18<br />
E18<br />
E18<br />
E18<br />
E18<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Tegnforklaring<br />
Bydel<br />
Lokalplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Byzone<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13<br />
B13
92<br />
B9<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B10<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B11<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B12<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B13<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål (etagebebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40.<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage - 8,5 m.<br />
Boligformål (tæt-lav bebyggelse).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 35 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager - 8,5 m.<br />
Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med<br />
områdets karakter af ældre byområde.<br />
F1<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage - 8,5 m.<br />
En lille del af området er omfattet af strandbeskyttelseslinje.<br />
Boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt<br />
erhverv, der kan indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 (åben-lav) og 35 (tæt-lav).<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager - 8,5 m.<br />
Bebyggelsen skal placeres og udformes under hensyntagen til det omgivende landskab.<br />
Den vestligste del af området overføres ved lokalplan til byzone.<br />
Et mindre område i den vestligste del af området er omfattet af strandbeskyttelseslinje.<br />
F13, F46
B19<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B40<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B41<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B75<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv,<br />
der kan indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 (åben-lav) og 35 (tæt-lav).<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage - 8,5 m.<br />
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra mindre tilbygninger. Der må kun<br />
indrettes 1 bolig på hver ejendom. Der må ikke foretages yderligere udstykninger inden<br />
for området.<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende fælles fritidsarealer samt sådan<br />
virksomhed, som almindeligvis udføres i boligområder.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
F36<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse), offentlige formål samt nærmere angivne erhverv, der<br />
kan indpasses uden gener for omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage - 8,5 m.<br />
Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med<br />
områdets karakter af ældre landsbybebyggelse.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
Boligformål (tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt institutionsformål,<br />
der kan ind indpasses i boligområdet.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager – 8,5 m.<br />
F52<br />
C6 - Bydelscenter Ydre Nørrebro<br />
Bycenterområde - Boligområde blandet med detailhandel og serviceerhverv, privat og<br />
offentlig service, herunder administration, liberale erhverv, undervisning, institutioner,<br />
mv. Endvidere er der mulighed for håndværk og andre funktioner, som alene medfører<br />
uvæsentlig forurening.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 11 m.<br />
Dagligvarebutikker på max. 2.000 m 2 og udvalgsvarebutikker på max. 1.000 m 2 .<br />
Samlet ramme til udlæg, udvidelse og omdannelse af butikker er 3.000 m 2 . Særligt<br />
pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
F48<br />
93
94<br />
E4<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E5<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E6<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E7<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Erhvervsformål, til industri, miljøklasse max. 5. Erhvervsområde domineret af almindelige<br />
industrivirksomheder og kan rumme enkelte mere belastende produktionsvirksomheder<br />
som fx maskinfabrikker, betonfabrikker m.fl. Boliger er ikke tilladt.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50 for området som helhed.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
3 m 3 pr. m 2 grundareal.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m. Der kan tillades større højde for mindre sektioner af bebyggelsen,<br />
hvis særlige forhold for en virksomheds drift er afgørende herfor.<br />
Eksisterende lovlig industrivirksomhed kan fortsætte, dog under forudsætning af at de<br />
nødvendige miljøgodkendelser opretholdes.<br />
Særligt pladskrævende butikker på max. 5.000 m 2 .<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på max.<br />
500 m 2 .<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker samt dagligvarebutikker er ikke tilladt.<br />
F49<br />
Erhvervsformål såsom lager- og værkstedsvirksomhed, administration, service-, engros-<br />
og forretningsvirksomhed og enkelte boliger (bestyrer-, portnerbolig o.l.) i tilknytning til<br />
virksomheden. Der må ikke placeres virksomhed, der kan være til gene for omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
2 m 3 pr. m 2 grundareal.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Særligt pladskrævende butikker på max. 5.000 m 2 .<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på max.<br />
500 m 2 .<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker samt dagligvarebutikker er ikke tilladt.<br />
F14<br />
Erhvervsformål, såsom lager- og værkstedsvirksomhed, administration, service-, engros-<br />
og forretningsvirksomhed og enkelte boliger (bestyrer-, portnerbolig o.l.) i tilknytning til<br />
virksomheden. Der må ikke placeres virksomhed, der kan være til gene for omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
2 m 3 pr. m 2 grundareal.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Særligt pladskrævende butikker på max. 5.000 m 2 .<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på max.<br />
500 m 2 .<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker samt dagligvarebutikker er ikke tilladt.<br />
Erhvervsformål, såsom produktionserhverv, lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed,<br />
herunder service-, engros- og forretningsvirksomhed.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
3 m 3 pr. m 2 grundareal.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Særligt pladskrævende butikker på max. 5.000 m 2 .<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på max.<br />
500 m 2 .<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker samt dagligvarebutikker er ikke tilladt.<br />
F14
E8 - se under Indre Nørrebro.<br />
E18<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Erhvervsformål såsom lager- og værkstedsvirksomhed, administration, service-, engros- og<br />
forretningsvirksomhed og enkelte boliger (bestyrer-, portnerbolig o.l.) i tilknytning til virksomheden.<br />
Der må ikke placeres virksomhed, der kan være til gene for omgivelserne.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
2 m 3 pr. m 2 grundareal. Bebyggelsen må højst omfatte en tredjedel af den enkelte<br />
grunds areal.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Langs områdets grænse mod nord og vest skal der etableres afskærmende beplantning i<br />
mindst 5 meters bredde.<br />
Særligt pladskrævende butikker på max. 5.000 m 2 .<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på max.<br />
500 m 2 . Øvrige udvalgsvarebutikker samt dagligvarebutikker er ikke tilladt.<br />
F2 - se under Indre Nørrebro.<br />
F3<br />
F4<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O6<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O7<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Fritidsformål (park, daghaver samt mindre kollektive anlæg fælles for områdets beboere).<br />
Fritidsområde (kolonihaver o.l.).<br />
Grundstørrelse: Max. 400 m 2 for hver haveparcel.<br />
Bebyggelse: Max. 30 m 2 på hver haveparcel.<br />
Der skal friholdes et areal til afskærmende beplantning i 20 meters bredde langs områdets<br />
vest-, syd- og østgrænse.<br />
Offentlige formål (skole og mølle til kulturelle formål).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 60 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 3 etager.<br />
F49<br />
Offentlige formål (amtsrådhus).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager - 8,5 m. Enkelte bygninger kan opføres med en højde på<br />
op til 3 etager.<br />
95
96<br />
O8<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O9<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O13<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O15<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Offentlige formål (plejehjem).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager – 8,5 m. Enkelte bygninger kan opføres i op til 3 etager.<br />
En del af området er omfattet af strandbeskyttelseslinje.<br />
Offentlige formål (institutioner som børnehave o.l.).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage - 8,5 m.<br />
F31<br />
Offentlige formål (kirkegård, kapel mv.).<br />
Området friholdes for bebyggelse, bortset fra mindre bygninger i forbindelse med<br />
områdets anvendelse som kirkegård.<br />
Offentlige formål (skole, institution for yngre og ældre, sportsanlæg o.l.).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Mod hovedlandevej og boliger skal der etableres afskærmende beplantning.
Nordbyen<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F39<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F45<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
B69<br />
B69<br />
B69<br />
B69<br />
B69<br />
B69<br />
B69<br />
B69<br />
B69<br />
E25<br />
E25<br />
E25<br />
E25<br />
E25<br />
E25<br />
E25<br />
E25<br />
E25<br />
B72<br />
B72<br />
B72<br />
B72<br />
B72<br />
B72<br />
B72<br />
B72<br />
B72<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
C7<br />
B44<br />
B44<br />
B44<br />
B44<br />
B44<br />
B44<br />
B44<br />
B44<br />
B44<br />
B42<br />
B42<br />
B42<br />
B42<br />
B42<br />
B42<br />
B42<br />
B42<br />
B42<br />
E19<br />
E19<br />
E19<br />
E19<br />
E19<br />
E19<br />
E19<br />
E19<br />
E19<br />
B45<br />
B45<br />
B45<br />
B45<br />
B45<br />
B45<br />
B45<br />
B45<br />
B45<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Tegnforklaring<br />
Landsbyafgrænsning<br />
Byzone<br />
Bydel<br />
Lokalplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
E25<br />
E25<br />
E25<br />
E25<br />
E25<br />
E25<br />
E25<br />
E25<br />
E25<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
F42<br />
97
98<br />
B42<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B44<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B45<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B69<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B72<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål (åben-lav, tæt-lav og etagebebyggelse), offentlige formål samt erhverv, der<br />
kan indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 (åben-lav), 35 (tæt-lav) og 40 (etagebebyggelse)<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m, for etagebebyggelse dog op til 2 1 ⁄2 etage.<br />
Ny bebyggelse skal udformes og placeres på en sådan måde, at støj- og andre<br />
forureningsgener fra jernbanen undgås.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
F5<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage - 8,5 m.<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse) og offentlige formål (skoler, institutioner<br />
for yngre og ældre, administration, sportsanlæg o.l.).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 (åben-lav boligbebyggelse), max. 50 (tæt-lav boligbebyggelse)<br />
og max. 40 for bebyggelse til offentlige formål.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 1 ⁄2 etage – 10 m.<br />
Mod Hovedlandevejen og mod jernbanen skal der etableres afskærmende beplantning.<br />
Mod skoven skal der friholdes et areal, der ikke må bebygges (skovbyggelinje).<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
F39<br />
Boligformål (tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 35 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
F45
C7 - Bydelscenter Nordbyen<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E19<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E25<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Bycenterområde - Boligområde blandet med detailhandel og serviceerhverv, privat og offentlig<br />
service, herunder administration, liberale erhverv, undervisning, institutioner, mv.<br />
Endvidere er der mulighed for håndværk og andre funktioner, som alene medfører uvæsentlig<br />
forurening.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage - 8,5 m.<br />
Dagligvarebutikker på max. 2.000 m 2 og udvalgsvarebutikker på max. 1.000 m 2 .<br />
Samlet ramme til udlæg, udvidelse og omdannelse af butikker er 3.000 m 2 .<br />
Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
F39<br />
Erhvervsformål, virksomheder i klasse 5 og 6 (jf. Miljøministeriets Håndbog om Miljø og<br />
Planlægning, 2004) som fx maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrivirksomheder,<br />
asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker samt jernstøberier<br />
samt offentligt tilgængelige friarealer. Boliger og virksomheder, der er følsomme over for<br />
gener som fx støj og lugt, må ikke placeres i området.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50 for den enkelte ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 12 m, dog kan enkelte bygninger eller dele af bygninger tillades<br />
højere, såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning og drift nødvendiggør det.<br />
Mod jernbanen skal der etableres afskærmende beplantning.<br />
Ingen form for butikker er tilladt.<br />
F42<br />
Erhvervsformål, virksomheder i klasse 1, 2, 3 og 4 (jf. Miljøministeriets Håndbog om Miljø<br />
og Planlægning, 2004) som fx forretninger, liberale erhverv, kontorer, værksteder, bogbinderier,<br />
elektronikværksteder, laboratorier, håndværksprægede virksomheder, servicevirksomheder,<br />
levnedsmiddelfabrikker og mindre overfladebehandlende virksomheder,<br />
herunder autolakerier samt offentligt tilgængelige friarealer.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50 for den enkelte ejendom, dog op til 75, såfremt parkering<br />
etableres som kælderparkering.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager - 8,5 m, dog kan enkelte bygninger eller dele af bygninger<br />
tillades højere, såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning og drift nødvendiggør<br />
dette.<br />
Mod hovedlandevejen skal der etableres afskærmende beplantning.<br />
Dagligvarebutik til områdets forsyning på max. 100 m 2 .<br />
Særligt pladskrævende butikker på max. 5.000 m 2 .<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på<br />
max. 500 m 2<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker er ikke tilladt.<br />
F42<br />
99
Indre Østerbro<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F29<br />
F29<br />
F29<br />
F29<br />
F29<br />
F29<br />
F29<br />
F29<br />
F29<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F17<br />
F17<br />
F17<br />
F17<br />
F17<br />
F17<br />
F17<br />
F17<br />
F17<br />
F19<br />
F19<br />
F19<br />
F19<br />
F19<br />
F19<br />
F19<br />
F19<br />
F19<br />
F24<br />
F24<br />
F24<br />
F24<br />
F24<br />
F24<br />
F24<br />
F24<br />
F24<br />
F37<br />
F37<br />
F37<br />
F37<br />
F37<br />
F37<br />
F37<br />
F37<br />
F37<br />
O18<br />
O18<br />
O18<br />
O18<br />
O18<br />
O18<br />
O18<br />
O18<br />
O18<br />
B27<br />
B27<br />
B27<br />
B27<br />
B27<br />
B27<br />
B27<br />
B27<br />
B27<br />
B30<br />
B30<br />
B30<br />
B30<br />
B30<br />
B30<br />
B30<br />
B30<br />
B30<br />
B29<br />
B29<br />
B29<br />
B29<br />
B29<br />
B29<br />
B29<br />
B29<br />
B29<br />
O17<br />
O17<br />
O17<br />
O17<br />
O17<br />
O17<br />
O17<br />
O17<br />
O17<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
C3<br />
B23<br />
B23<br />
B23<br />
B23<br />
B23<br />
B23<br />
B23<br />
B23<br />
B23<br />
B28<br />
B28<br />
B28<br />
B28<br />
B28<br />
B28<br />
B28<br />
B28<br />
B28<br />
O32<br />
O32<br />
O32<br />
O32<br />
O32<br />
O32<br />
O32<br />
O32<br />
O32<br />
O16<br />
O16<br />
O16<br />
O16<br />
O16<br />
O16<br />
O16<br />
O16<br />
O16<br />
B25<br />
B25<br />
B25<br />
B25<br />
B25<br />
B25<br />
B25<br />
B25<br />
B25<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
F5<br />
E10<br />
E10<br />
E10<br />
E10<br />
E10<br />
E10<br />
E10<br />
E10<br />
E10<br />
B24<br />
B24<br />
B24<br />
B24<br />
B24<br />
B24<br />
B24<br />
B24<br />
B24<br />
O19<br />
O19<br />
O19<br />
O19<br />
O19<br />
O19<br />
O19<br />
O19<br />
O19<br />
E31<br />
E31<br />
E31<br />
E31<br />
E31<br />
E31<br />
E31<br />
E31<br />
E31<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Tegnforklaring<br />
Bydel<br />
Lokalplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Byzone<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
F32<br />
B27<br />
B27<br />
B27<br />
B27<br />
B27<br />
B27<br />
B27<br />
B27<br />
B27<br />
100
B23<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B24<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B25<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B27<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål (etagebebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 1 ⁄2 etage – 12,5 m.<br />
Randbebyggelse langs Østerbrogade. Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering,<br />
som er i overensstemmelse med områdets karakter af ældre byområde.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
F43<br />
Boligformål (tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 35 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med<br />
områdets karakter af ældre byområde.<br />
F43<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra mindre tilbygninger.<br />
Bortset fra eksisterende 2-familieshuse må der kun indrettes 1 bolig på hver ejendom.<br />
Der må ikke foretages yderligere udstykninger inden for området.<br />
F43<br />
Boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv,<br />
der kan indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 (åben-lav) og 35 (tæt-lav).<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
På ejendommene Gedservej 1-5 og Grønsundsvej 2-16 skal bebyggelsen opføres som<br />
randbebyggelse i max. 10 meters dybde og max. 2 1 ⁄2 etage, gesimshøjde 6,5 m og bygningshøjde<br />
12 m.<br />
På ejendommen matr. nr. 607b, Nykøbing F. bygrunde (Pogeskolen), må bebyggelse opføres<br />
i max. 2 etager med max. gesimshøjde 7 m og max. bygningshøjde 13 m.<br />
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse bortset fra mindre tilbygninger - dog kan ny<br />
bebyggelse opføres på ledige erhvervsarealer.<br />
Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med<br />
områdets karakter af ældre byområde.<br />
F32, F43<br />
101
102<br />
B28<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B29<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B30<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål (etagebebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse bortset fra enkelte mindre fællesanlæg til<br />
brug for områdets beboere.<br />
F43<br />
Boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt<br />
erhverv, der kan indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Den sydvestlige del af området skal bevares som friareal for områdets beboere.<br />
F43<br />
Boligformål (etagebebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg til<br />
brug for områdets beboere.<br />
F43<br />
C3 - Bydelscenter Østerbro<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E10<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Bycenterområde - Boligområde blandet med detailhandel og serviceerhverv, privat og offentlig<br />
service, herunder administration, liberale erhverv, undervisning, institutioner, mv.<br />
Endvidere er der mulighed for håndværk og andre funktioner, som alene medfører uvæsentlig<br />
forurening.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 85 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Bebyggelse skal gives en ydre udformning i overensstemmelse med den omkringliggende<br />
villabebyggelse.<br />
Dagligvarebutikker på max. 2.000 m 2 og udvalgsvarebutikker på max. 1.000 m 2 .<br />
Samlet ramme til udlæg, udvidelse og omdannelse af butikker er 3.000 m 2 . Særligt<br />
pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
F19, F43<br />
Erhvervsformål såsom oplagsplads og enkelte mindre tekniske anlæg i tilknytning til produktionen<br />
i området.<br />
Bygningshøjde: Max. 15 m. Der kan tillades større højde på særlige anlæg.<br />
Bebyggelsen skal gives en udformning og placering som sikrer en god helhedsvirkning<br />
set fra søsiden.<br />
Den sydlige del af området er omfattet af strandbeskyttelseslinje.
E31<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
F5<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O16<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O17<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Erhvervsformål, såsom industri-, værksteds-, lager-, engros- og oplagsvirksomhed med<br />
dertil hørende administrations- og undervisningsfaciliteter o.l. samt enkelte boliger til<br />
brug for bestyrer, portner eller andre personer med lignende tilknytning til virksomheden.<br />
Der må ikke placeres ny produktion/virksomhed, hvortil der af hensyn til forebyggelse<br />
af forurening kan stilles særlige beliggenhedskrav.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger for området som helhed må ikke overstige<br />
4,5 m 3 pr. m 2 grundareal.<br />
Bygningshøjde: Max. 25 m, dog max. gesimshøjde mod Østerbrogade: 6,5 m. Enkelte<br />
bygninger eller dele af bygninger kan tillades i op til 45 m, såfremt særlige hensyn til<br />
virksomhedens indretning og drift nødvendiggør det.<br />
Bebyggelsen skal gives en udformning og placering, som sikrer en god helhedsvirkning i<br />
forhold til det omliggende boligkvarter og til virkningen fra søsiden.<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på max.<br />
500 m 2 .<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker, Særligt pladskrævende butikker samt dagligvarebutikker er<br />
ikke tilladt.<br />
F29<br />
Fritidsformål (lystbådehavn, bådeplads med tilhørende klubhuse samt idrætsanlæg).<br />
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse bortset fra mindre tilbygninger og mindre<br />
bygninger, som er nødvendige for områdets anvendelse.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 etage – 8,5 m.<br />
Området er omfattet af strandbeskyttelseslinje.<br />
F43<br />
Offentlige formål (skoler, institutioner for yngre og ældre, administration, sportsanlæg<br />
o.l.).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 3 etager.<br />
Bebyggelsen skal opføres med symmetrisk sadeltag dækket med tegl og med en hældning<br />
mellem 40° og 50°.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
F24, F43<br />
Offentlige formål (bispegård og park).<br />
Området kan ikke yderligere bebygges bortset fra mindre bygninger i forbindelse med<br />
områdets anvendelse.<br />
F17, F43<br />
103
104<br />
O18<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O19<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O32<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Offentlige formål (skoler, institutioner for yngre og ældre, administration, sportsanlæg<br />
o.l.).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 3 etager.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
F43<br />
Offentlige formål (kirkegård).<br />
Området kan ikke yderligere bebygges bortset fra mindre bygninger i forbindelse med<br />
områdets anvendelse.<br />
F43<br />
Offentlige formål (skoler, undervisning, institutioner for yngre og ældre, administration,<br />
liberale erhverv o.l. funktioner i tilknytning til anvendelsen til undervisning mv.).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 75 for den enkelte ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 3 1 ⁄2 etager – 15 m.<br />
Bebyggelsen skal gives en ydre udformning i overensstemmelse med omliggende<br />
villabebyggelse.<br />
F37, F43
Ydre Østerbro<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
F33<br />
B34<br />
B34<br />
B34<br />
B34<br />
B34<br />
B34<br />
B34<br />
B34<br />
B34<br />
C4<br />
C4<br />
C4<br />
C4<br />
C4<br />
C4<br />
C4<br />
C4<br />
C4<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
B31<br />
B31<br />
B31<br />
B31<br />
B31<br />
B31<br />
B31<br />
B31<br />
B31<br />
B32<br />
B32<br />
B32<br />
B32<br />
B32<br />
B32<br />
B32<br />
B32<br />
B32<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
O21<br />
O21<br />
O21<br />
O21<br />
O21<br />
O21<br />
O21<br />
O21<br />
O21<br />
B33<br />
B33<br />
B33<br />
B33<br />
B33<br />
B33<br />
B33<br />
B33<br />
B33<br />
B35<br />
B35<br />
B35<br />
B35<br />
B35<br />
B35<br />
B35<br />
B35<br />
B35<br />
E14<br />
E14<br />
E14<br />
E14<br />
E14<br />
E14<br />
E14<br />
E14<br />
E14<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
F8<br />
E15<br />
E15<br />
E15<br />
E15<br />
E15<br />
E15<br />
E15<br />
E15<br />
E15<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Tegnforklaring<br />
Bydel<br />
Lokalplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Byzone<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
B31<br />
B31<br />
B31<br />
B31<br />
B31<br />
B31<br />
B31<br />
B31<br />
B31<br />
105
106<br />
B31<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B32<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B33<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B34<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B35<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
F43<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
F43<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Området vest for Prinsholmvej er omfattet af strandbeskyttelseslinje.<br />
F43<br />
Boligformål (etagebebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40.<br />
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse bortset fra enkelte mindre fællesanlæg til<br />
brug for områdets beboere.<br />
Der må anlægges små nyttehaver til beboelse inden for området.<br />
F33, F43<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
F43
C4 - Bydelscenter Lindholmcentret<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E14<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E15<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Bycenterområde - Boligområde blandet med detailhandel og serviceerhverv, privat og<br />
offentlig service, herunder administration, liberale erhverv, undervisning, institutioner,<br />
mv. Endvidere er der mulighed for håndværk og andre funktioner, som alene medfører<br />
uvæsentlig forurening. Butikker må kun placeres i stueetagen.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 100 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 4 etager – 14 m. Herudover kan enkelte bygninger fastlagt ved<br />
byggefelt i lokalplan opføres med 5 etager og bygningshøjde 17 m.<br />
Dagligvarebutikker på max. 2.000 m 2 og udvalgsvarebutikker på max. 1.000 m 2 .<br />
Samlet ramme til udlæg, udvidelse og omdannelse af butikker er 3.000 m 2 .<br />
Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
F33, F43<br />
Erhvervsformål, såsom produktionserhverv, lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed,<br />
herunder service-, engros- og forretningsvirksomhed og enkelte boliger (bestyrer-,<br />
portnerbolig o.l.) i tilknytning til den pågældende virksomhed. Der må ikke placeres virksomhed,<br />
der kan være til gene for omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
3 m 3 pr. m 2 grundareal.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Langs områdets grænse skal der udlægges areal til afskærmende beplantning i mindst 10<br />
meters bredde.<br />
Særligt pladskrævende butikker på max. 5.000 m 2 .<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på max.<br />
500 m 2 .<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker samt dagligvarebutikker er ikke tilladt.<br />
F43<br />
Erhvervsformål, såsom produktionserhverv, lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed,<br />
herunder service-, engros- og forretningsvirksomhed og enkelte boliger (bestyrer-,<br />
portnerbolig o.l.) i tilknytning til den pågældende virksomhed. Der må ikke placeres virksomhed,<br />
der kan være til gene for omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
3 m 3 pr. m 2 grundareal.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Langs områdets grænse skal der udlægges areal til afskærmende beplantning i mindst 10<br />
meters bredde.<br />
Særligt pladskrævende butikker på max. 5.000 m 2 .<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på max.<br />
500 m 2 .<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker samt dagligvarebutikker er ikke tilladt.<br />
107
108<br />
E16<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
F8<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O21<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Erhvervsformål, såsom lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service-, engros- og<br />
forretningsvirksomhed og enkelte boliger (bestyrer-, portnerbolig o.l.) i tilknytning til<br />
den pågældende virksomhed. Der må ikke placeres virksomhed, der kan være til gene for<br />
omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
3 m 3 pr. m 2 grundareal.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på max.<br />
500 m 2 .<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker, særligt pladskrævende butikker samt dagligvarebutikker er<br />
ikke tilladt.<br />
F43<br />
Fritidsformål , såsom rekreative formål.<br />
Området må ikke bebygges.<br />
Hele området er omfattet af strandbeskyttelseslinje.<br />
F43<br />
Offentlige formål (skole, sportsplads mv.).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager – 8,5 m.<br />
F43
Kringelborg<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F43<br />
F26<br />
F26<br />
F26<br />
F26<br />
F26<br />
F26<br />
F26<br />
F26<br />
F26<br />
F6 T1<br />
F6 T1<br />
F6 T1<br />
F6 T1<br />
F6 T1<br />
F6 T1<br />
F6 T1<br />
F6 T1<br />
F6 T1<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
BV5<br />
BV5<br />
BV5<br />
BV5<br />
BV5<br />
BV5<br />
BV5<br />
BV5<br />
BV5<br />
F41<br />
F41<br />
F41<br />
F41<br />
F41<br />
F41<br />
F41<br />
F41<br />
F41<br />
F38<br />
F38<br />
F38<br />
F38<br />
F38<br />
F38<br />
F38<br />
F38<br />
F38<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F2<br />
F25<br />
F25<br />
F25<br />
F25<br />
F25<br />
F25<br />
F25<br />
F25<br />
F25<br />
O23<br />
O23<br />
O23<br />
O23<br />
O23<br />
O23<br />
O23<br />
O23<br />
O23<br />
O20<br />
O20<br />
O20<br />
O20<br />
O20<br />
O20<br />
O20<br />
O20<br />
O20<br />
B38<br />
B38<br />
B38<br />
B38<br />
B38<br />
B38<br />
B38<br />
B38<br />
B38<br />
B37<br />
B37<br />
B37<br />
B37<br />
B37<br />
B37<br />
B37<br />
B37<br />
B37<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
B36<br />
B36<br />
B36<br />
B36<br />
B36<br />
B36<br />
B36<br />
B36<br />
B36<br />
B39<br />
B39<br />
B39<br />
B39<br />
B39<br />
B39<br />
B39<br />
B39<br />
B39<br />
B36<br />
B36<br />
B36<br />
B36<br />
B36<br />
B36<br />
B36<br />
B36<br />
B36<br />
E17<br />
E17<br />
E17<br />
E17<br />
E17<br />
E17<br />
E17<br />
E17<br />
E17<br />
O22<br />
O22<br />
O22<br />
O22<br />
O22<br />
O22<br />
O22<br />
O22<br />
O22<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
B39<br />
B39<br />
B39<br />
B39<br />
B39<br />
B39<br />
B39<br />
B39<br />
B39<br />
B70<br />
B70<br />
B70<br />
B70<br />
B70<br />
B70<br />
B70<br />
B70<br />
B70<br />
B26<br />
B26<br />
B26<br />
B26<br />
B26<br />
B26<br />
B26<br />
B26<br />
B26<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
E16<br />
B32<br />
B32<br />
B32<br />
B32<br />
B32<br />
B32<br />
B32<br />
B32<br />
B32<br />
B16<br />
B16<br />
B16<br />
B16<br />
B16<br />
B16<br />
B76<br />
B76<br />
B76<br />
B76<br />
B76<br />
B76<br />
B76<br />
B76<br />
B76<br />
B43<br />
B43<br />
B43<br />
B43<br />
B43<br />
B43<br />
B43<br />
B43<br />
B43<br />
B37<br />
B37<br />
B37<br />
B37<br />
B37<br />
B37<br />
B37<br />
B37<br />
B37<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F7<br />
F53<br />
F53<br />
F53<br />
F53<br />
F53<br />
F53<br />
F53<br />
F53<br />
F53<br />
F25<br />
F25<br />
F25<br />
F25<br />
F25<br />
F25<br />
F25<br />
F25<br />
F25<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Tegnforklaring<br />
Bydel<br />
Lokalplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Byzone<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F6<br />
F38<br />
F38<br />
F38<br />
F38<br />
F38<br />
F38<br />
F38<br />
F38<br />
F38<br />
109
110<br />
B26<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse bortset fra mindre tilbygninger.<br />
Bortset fra eksisterende 2-familieshuse må der kun indrettes 1 bolig på hver ejendom.<br />
Der må ikke foretages yderligere udstykninger inden for området.<br />
F43<br />
B32 - se under Ydre Nørrebro.<br />
B36<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B37<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B38<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B39<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål (tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager – 8,5 m.<br />
Fælles friareal: Mindst 20 % af området.<br />
F25<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
F2, F6<br />
Boligformål (tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 35 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 etage – 6,5 m.<br />
F6T1<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
BV5
B43<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B70<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B76<br />
Boligformål (blandet etagebebyggelse og tæt-lav bebyggelse) samt centerformål.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 1 ⁄2 etage –12,5 m.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
F26, F43<br />
Boligformål (tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, når dette<br />
kan indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 35 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
F41<br />
Anvendelse Boligformål (blandet etagebebyggelse og tæt-lav bebyggelse) med tilhørende<br />
kollektive anlæg samt administration og offentlige formål, der kan indpasses<br />
i boligområdet.<br />
Bebyggelses- Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
regulerende Bygningshøjde: Max. 2 1 ⁄2 etage – 12,5 m.<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E16- se under Ydre Østerbro.<br />
E17<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Erhvervsformål, såsom produktionserhverv, lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed,<br />
herunder service- og forretningsvirksomhed og enkelte boliger (bestyrer-, portnerbolig<br />
o.l.) i tilknytning til den pågældende virksomhed. Der må ikke placeres virksomhed,<br />
der kan være til gene for omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
3 m 3 pr. m 2 grundareal.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Mod Gedservej skal der etableres en afskærmende beplantning på mindst 6 m.<br />
Særligt pladskrævende butikker på max. 5.000 m 2 .<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på max.<br />
500 m 2 .<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker samt dagligvarebutikker er ikke tilladt.<br />
111
112<br />
F6<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
F7<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O20<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O22<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O23<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Fritidsformål (offentligt friareal, campingplads, vandrerhjem, dyrepark, idrætspark o.l. friluftsformål)<br />
samt serviceerhverv som hotel-, konference- og kursusvirksomhed.<br />
Området friholdes for yderligere bebyggelse bortset fra mindre bygninger (fx klubhuse<br />
etc.) og tilbygninger til eksisterende bebyggelse samt enkelte bygninger fastlagt ved<br />
byggefelter i lokalplan.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m. Enkelte bygninger kan i en lokalplan fastlægges<br />
med en højde på max. 2 etager – 12 m.<br />
Området, der er omfattet af lokalplan F38, er fredsskov med undtagelse af den del, hvor<br />
vandrerhjemmet ligger.<br />
F25, F38<br />
Fritidsformål (park, golfbane, naturundervisning, kælkebakke o.l.).<br />
Området må ikke bebygges.<br />
F25<br />
Offentlige formål (spejderhuse og park).<br />
Området kan ikke yderligere bebygges bortset fra mindre bygninger i forbindelse med<br />
områdets anvendelse.<br />
F43<br />
Offentlige formål (kirke, kirkegård).<br />
Offentlige formål (skoler, institutioner for yngre og ældre, administration, sportsanlæg<br />
o.l.).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 40 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager.<br />
Der skal holdes god afstand til Kringelborg af hensyn til de bevaringsværdier, der er i<br />
miljøet omkring den fredede bygning.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
F25, F53
Sundby<br />
O31<br />
O31<br />
Tegnforklaring<br />
O27<br />
O27<br />
L5 L5 T1<br />
T1<br />
Byzone<br />
L19<br />
L19<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
B52<br />
B52<br />
B<br />
L5 L5 T2<br />
T2<br />
B54<br />
B54<br />
Lokalplan<br />
L24<br />
L24<br />
B53<br />
B53<br />
F14<br />
F14<br />
Bydel<br />
L5 L5 T3<br />
T3<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
L24<br />
L24<br />
L23<br />
L23<br />
B74<br />
B74<br />
B52<br />
B52<br />
L2<br />
L2<br />
L3<br />
L3<br />
B51<br />
B51<br />
BV1<br />
BV1<br />
L8<br />
L8<br />
L16<br />
L16<br />
B68<br />
B68<br />
L9 L9 T1<br />
T1<br />
L9<br />
L9<br />
O26<br />
O26<br />
F12<br />
F12<br />
BV3<br />
BV3<br />
C2<br />
C2<br />
B63<br />
B63<br />
E21<br />
E21<br />
L12<br />
L12<br />
L18<br />
L18<br />
F15<br />
F15<br />
L14<br />
L14<br />
B55<br />
B55<br />
113
114<br />
B51<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B52<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B53<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B54<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B55<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål (tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg, erhverv og offentlige<br />
formål som børnehave og vuggestue, når dette kan indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 35 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager – 8,5 m.<br />
En del af området er omfattet af strandbeskyttelseslinje.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og udvalgsvarebutikker<br />
max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
L2, L3, L8, L9, L9T1, BV3<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
I mindre klart afgrænsede områder kan bebyggelsen tillades opført i 2 etager.<br />
En del af området er omfattet af strandbeskyttelseslinje.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
I mindre klart afgrænsede områder kan bebyggelsen tillades opført i 2 etager.<br />
En del af området er omfattet af strandbeskyttelseslinje.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
L5, L5T2, L5T3<br />
Boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse) samt erhverv, der kan indpasses i forhold<br />
til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom (åben-lav) og max. 35 for et<br />
delområde som helhed (tæt-lav)<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Der skal etableres afskærmende beplantning mod Guldborgvej og de grønne arealer mod<br />
nord og vest.<br />
L5, L5T3, L24<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
I mindre klart afgrænsede områder kan bebyggelsen tillades opført i 2 etager.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.
B63<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B68<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B74<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse) samt fritidsformål, såsom sportshal,<br />
idrætshal, kolonihaver o.l.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom (åben-lav) og max. 35 (tæt-lav)<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m. Enkelte bygninger må opføres i op til 2 etager. Der<br />
kan gives dispensation til større bygningshøjder til fx halbyggeri.<br />
Ud mod hovedvejen og jernbanen skal af støjhensyn friholdes 25 m, der skal beplantes.<br />
I forbindelse med boligbyggeri kan det være nødvendigt med særligt støjafskærmende<br />
foranstaltninger.<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) samt erhvervsformål, såsom mindre lager- og værkstedsvirksomhed,<br />
herunder service-, engros-, og forretningsvirksomhed, når dette kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Boligformål (tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 35 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
En del af området er omfattet af strandbeskyttelseslinje.<br />
L23<br />
C2 - Guldborgsundcentret<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Center- og erhvervsformål samt offentlige formål, herunder varehus med detailhandel,<br />
kongrescenter, hotel, restauranter, kontorer, klinikker, service- og forretningsvirksomhed<br />
samt specialforretninger og eventuelle institutioner.<br />
Bebyggelse: Bygningernes rumfang må for den enkelte ejendom ikke overstige 2 m 3 pr.<br />
m 2 grundareal. Bebyggelsen må højst omfatte en tredjedel af den enkelte grunds areal.<br />
Bygningshøjde: Max. 14 m.<br />
Fortsat udbygning af området skal ske på baggrund af en samlet bebyggelsesplan.<br />
En del af området er omfattet af strandbeskyttelseslinje.<br />
Inden for det eksisterende aflastningsområde Guldborgsundcentret kan der udlægges<br />
et nyt lokalplanområde til daglig- og/eller udvalgsvarebutikker med et samlet bruttoetageareal<br />
på 8.000 m² inkl. eksisterende daglig- og udvalgsvarebutikker (dvs. Føtex skal<br />
fraregnes på 4.713 m², så er der 3.287 m² tilbage, endvidere skal eventuelle eksisterende<br />
udvalgsvarebutikker i det nye lokalplanområde også fraregnes). Aflastningsområdet kan i<br />
øvrigt udbygges med butikker til særligt pladskrævende varegrupper på baggrund af den<br />
gældende lokalplan for området eller på baggrund af en anden ny lokalplan, der kun må<br />
omfatte sådanne butikker.<br />
L12<br />
115
116<br />
E21<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
F12<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
F14<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
F15<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Erhvervsformål, såsom halmvarmeværk, industri, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder<br />
service-, engros- og forretningsvirksomhed. Virksomhed, der kan virke generende i<br />
forhold til omgivelserne, må ikke placeres i området. Der må ikke placeres boliger.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige 3 m 3 pr.<br />
m 2 grundareal.<br />
Bygningshøjde: Max. 15 m. På matr.nr. 43ar og 22a, Toreby by, Toreby, kan der inden for<br />
et afgrænset byggefelt opføres bygninger i op til 25 meters højde.<br />
Langs områdets grænse skal der etableres afskærmende beplantning i mindst 10 meters<br />
bredde og langs Lollandsbanen i mindst 5 meters bredde.<br />
Særligt pladskrævende butikker på max. 5.000 m 2 .<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på max.<br />
500 m 2 .<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker samt dagligvarebutikker er ikke tilladt.<br />
L14<br />
Fritidsformål (lystbådehavn, bådeplads, klubhuse samt mindre værksteder i tilknytning til<br />
lystbådehavnen).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 10.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 etage – 8,5 m.<br />
Ny bebyggelse skal i størrelse og udseende svare til det eksisterende klubhus. Ny bebyggelse<br />
skal placeres i tilknytning til Kystvejen.<br />
Fritidsformål (fælles friareal) samt parkering.<br />
Området må ikke bebygges.<br />
L19<br />
Fritidsformål (kolonihaver, husdyrkoloni, skolehaver, parkformål o.l.).<br />
Bebyggelse: Der må kun opføres bygninger, der har en naturlig tilknytning til områdets<br />
anvendelse.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 etage – 8,5 m.<br />
L18
O26<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O27<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O31<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Offentlige formål (kirke med menighedslokaler, skoler, børneinstitutioner, bibliotek, center<br />
for unge og ældre med tilhørende boliger).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager – 8,5 m. For kirke dog 10 m.<br />
L16, BV1<br />
Offentlige formål (skole, kursuscenter samt lignende private eller offentlige formål).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager – max. 12,5 m og max. 9 m i gennemsnit.<br />
En del af området er omfattet af strandbeskyttelseslinje.<br />
L5T1<br />
Offentlige formål (Middelaldercenter o.l.).<br />
Der må kun opføres bygninger med anvendelse i forbindelse med det museale videns-<br />
og oplevelsescenter.<br />
Beplantning og bebyggelse skal godkendes af fredningsmyndighederne eller<br />
fastlægges i en lokalplan.<br />
En del af området er omfattet af strandbeskyttelseslinje og skovbyggelinje.<br />
L19<br />
117
118<br />
Toreby<br />
Tegnforklaring<br />
B56<br />
B56<br />
L21 L21 L21<br />
L21 L21<br />
Landsbyafgrænsning<br />
Byzone<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Lokalplan<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Grænge Mølleby<br />
Flintinge<br />
B58<br />
B58<br />
O28<br />
O28<br />
L21 L21 L21 L21<br />
L21 L21 L21<br />
B56<br />
B56<br />
L1<br />
L1<br />
L10<br />
L10 L10 L10 L10 L10 L10<br />
L7<br />
L7<br />
L7 L7 L7 L7 L7 L7 L7 T1<br />
T1<br />
B57<br />
B57<br />
E22<br />
E22<br />
O29<br />
O29<br />
E29<br />
E29<br />
L15<br />
L15 L15
B56<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B57<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B58<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E22<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv,<br />
når dette kan indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 (åben-lav) og max. 35 (tæt-lav). Max. 50 for bebyggelse til<br />
andet end boligformål.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med<br />
områdets karakter af ældre byområde.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvare- og udvalgsvarebutikker max. 1.000<br />
m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
Samlet ramme til udlæg, udvidelse og omdannelse af butikker på 3.000 m².<br />
L10, L21<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
L1, L7, L7T1<br />
Boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv,<br />
der kan indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 (åben-lav) og 50 (tæt-lav).<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager – 8,5 m.<br />
L21<br />
Erhvervsformål såsom produktionserhverv, lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed,<br />
herunder service- og forretningsvirksomhed og enkelte boliger (bestyrer-, portnerbolig<br />
o.l.) i tilknytning til den pågældende virksomhed. Der må ikke placeres virksomhed,<br />
der kan være til gene for omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 50.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
2 m 3 pr. m 2 grundareal.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Langs områdets grænse skal der etableres afskærmende beplantning i mindst 10 meters<br />
bredde.<br />
Særligt pladskrævende butikker på max. 5.000 m 2 .<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på max.<br />
500 m 2 .<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker samt dagligvarebutikker er ikke tilladt.<br />
119
120<br />
E29<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O28<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O29<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Erhvervsformål såsom produktionserhverv, lettere industri, lager-, værksteds- og oplagsvirksomhed.<br />
Der må ikke placeres virksomhed, der kan være til gene for omgivelserne.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
2 m 3 pr. m 2 grundareal. Bebyggelsen må højst omfatte en tredjedel af den enkelte<br />
grunds areal.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Langs områdets grænse skal der etableres afskærmende beplantning i mindst 5 meters<br />
bredde.<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på max.<br />
500 m 2 .<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker, særligt pladskrævende butikker samt dagligvarebutikker er<br />
ikke tilladt.<br />
L15<br />
Offentlige formål (kirke, kirkegård).<br />
Offentlige formål (skole, sportsbaner, idrætshal o.l.).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for området som helhed.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
2 m 3 pr. m 2 grundareal. Bebyggelsen må højst omfatte en tredjedel af den enkelte<br />
grunds areal.<br />
Bygningshøjde: Max. 2 etager – 8,5 m.<br />
Langs områdets grænse skal der etableres afskærmende beplantning i mindst 10 meters<br />
bredde.
B46<br />
Tingsted<br />
O25<br />
O25<br />
Tegnforklaring<br />
B46<br />
B46<br />
F50 F50<br />
F50 F50<br />
Landsbyafgrænsning<br />
Byzone<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Lokalplan<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B47<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
O25<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Øverup<br />
F50 F50<br />
F50 F50 F50 F50 F50<br />
B46<br />
B46<br />
B47<br />
B47<br />
Taaderup<br />
Boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt<br />
erhverv, der kan indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 (åben-lav) og 35 (tæt-lav)<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Området overføres ved lokalplan til byzone.<br />
F16<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med<br />
områdets karakter af ældre byområde.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
Offentlige formål (skole, foreningshus, sportsplads, idrætshal o.l.).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for området som helhed.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
121
122<br />
Landsbyer med mulighed for<br />
detailhandel<br />
Systofte<br />
Tegnforklaring<br />
Landsby<br />
Nagelsti<br />
Byzone<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Lokalplan<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
B49<br />
B49<br />
F10<br />
F10<br />
B59<br />
B59<br />
Sløsserup<br />
Tegnforklaring<br />
Landsby<br />
Byzone<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Lokalplan<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Strandby<br />
Tegnforklaring<br />
B59<br />
B59<br />
Landsbyafgrænsning<br />
Byzone<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning
Grænge<br />
Tegnforklaring<br />
E28<br />
E28<br />
Landsbyafgrænsning<br />
Byzone<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
E24<br />
E24<br />
B60<br />
B60<br />
E28<br />
E28<br />
123
124<br />
Bruntofte<br />
Tegnforklaring<br />
Landsby<br />
Byzone<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Lokalplan<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
B50<br />
B50<br />
Hasselø Plantage<br />
Grænge<br />
Tegnforklaring<br />
Tegnforklaring<br />
Landsby<br />
Landsbyafgrænsning<br />
Byzone<br />
Byzone<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
E28<br />
E28<br />
Lokalplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Bevaringsværdig Bevaringsværdig bygning bygning<br />
Fredet bygningFredet<br />
bygning<br />
B7<br />
B7
Landsbyer og samlede<br />
bebyggelser i landområdet<br />
Hasselø Nor<br />
Tegnforklaring<br />
Landsby<br />
Byzone<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Lokalplan<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
F11<br />
F11<br />
T1<br />
T1<br />
F44 F44 F44 F44 F44 F44<br />
F44 F44 F44 F44 F44 F44 F44 F44 F44<br />
Ved Hasselø Nor<br />
Tegnforklaring<br />
Landsby<br />
Byzone<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Lokalplan<br />
Hullebæk<br />
Grænge<br />
Tegnforklaring<br />
E28<br />
E28<br />
Landsbyafgrænsning<br />
Byzone<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
125
126<br />
Fuglsang<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
L22-1<br />
O33<br />
O33<br />
O33<br />
O33<br />
O33<br />
O33<br />
O33<br />
O33<br />
O33<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Tegnforklaring<br />
Lokalplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
O33<br />
O33<br />
O33<br />
O33<br />
O33<br />
O33<br />
O33<br />
O33<br />
O33<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
L22<br />
Nystedvej - Åmarksvej<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Tegnforklaring<br />
Lokalplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Landsby<br />
Byzone<br />
Bjørup<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Tegnforklaring<br />
Lokalplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Landsby<br />
Byzone<br />
Systofte Skovby<br />
B48<br />
B48<br />
B48<br />
B48<br />
B48<br />
B48<br />
B48<br />
B48<br />
B48<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Tegnforklaring<br />
Lokalplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Landsby<br />
Byzone<br />
Grænge<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Tegnforklaring<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Landsbyafgrænsning<br />
Byzone<br />
E28<br />
E28<br />
E28<br />
E28<br />
E28<br />
E28<br />
E28<br />
E28<br />
E28
B48 - Systofte Skovby<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B49 - Systofte<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med<br />
områdets karakter af ældre byområde.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
B50 - Hasselø Plantage<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B59 - Nagelsti<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
B60 - Grænge<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
De grønne områder ned mod vandet er omfattet af strandbeskyttelseslinje.<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Boligformål (åben-lav bebyggelse) med tilhørende kollektive anlæg samt erhverv, der kan<br />
indpasses i forhold til omgivelserne.<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25 for hver enkelt ejendom.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 1 ⁄2 etage – 8,5 m.<br />
Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med<br />
områdets karakter af ældre byområde.<br />
Mindre butikker til områdets forsyning: Dagligvarebutikker max. 800 m 2 og<br />
udvalgsvarebutikker max. 500 m 2 . Særligt pladskrævende butikker er ikke tilladt.<br />
127
128<br />
E24 - Grænge<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
E28 - Grænge<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
F10 - Systofte<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
F11 - Hasselø Nor<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Erhvervsformål (modtagestation for olie- og kemikalieaffald).<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
2 m 3 pr. m 2 grundareal. Bebyggelsen må højst omfatte en tredjedel af den enkelte<br />
grunds areal.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Erhvervsformål, såsom produktionserhverv, lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed,<br />
herunder service- og forretningsvirksomhed og enkelte boliger (bestyrer-, portnerbolig<br />
og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed. Der må ikke placeres<br />
virksomhed, der kan være til gene for omgivelserne. Virksomhedstypen skal være forenelig<br />
med den tætte beliggenhed til boligområder.<br />
Bebyggelse: Det samlede rumfang af bygninger på hver enkelt ejendom må ikke overstige<br />
2 m 3 pr. m 2 grundareal. Bebyggelsen må højst omfatte en tredjedel af den enkelte<br />
grunds areal.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.<br />
Langs områdets grænse skal der etableres afskærmende beplantning i mindst 10 meters<br />
bredde.<br />
Udvalgsvarebutikker, der alene sælger varer, der er produceret på virksomheden, på max.<br />
500 m 2 .<br />
Øvrige udvalgsvarebutikker, særligt pladskrævende butikker samt dagligvarebutikker er<br />
ikke tilladt.<br />
Fritidsanlæg (idrætsanlæg o.l.).<br />
Der må kun opføres mindre bygninger, som er nødvendige for områdets anvendelse til<br />
idrætsanlæg o.l.<br />
Bygningshøjde: Max. 1 etage – 8,5 m.<br />
Fritidsanlæg (idrætsanlæg, kolonihaver og lignende friluftsformål).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 10.<br />
Bygningshøjde: Max. 8,5 m.
T1 - Ved Hasselø Nor<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Tekniske anlæg (rensningsanlæg til kvælstoffjernelse).<br />
Bebyggelsesprocent: Max. 25.<br />
Bygningshøjde: Max. 8 m over eksisterende terræn.<br />
Der skal redegøres for den visuelle fremtræden i forhold til kystlandskabet.<br />
Bebyggelsen skal gives en udformning med mindst mulig gene i forhold til det omgivende<br />
landskab.<br />
F44<br />
O33 - Fuglsang<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Offentlige kulturelle formål. Området må kun anvendes til kulturcenter, herunder<br />
kunstmuseum og dertil naturligt tilknyttede faciliteter, såsom restaurant, café,<br />
kursusvirksomhed, friluftsscene, park, skulpturpark o.l.<br />
Ny bebyggelse - bortset fra landbrugsbygninger, må kun opføres inden for et i lokalplan<br />
fastlagt byggefelt, dog max. 6.000 m 2 .<br />
Bygningshøjde: Max. 12 m.<br />
Der kan i tilknytning til kulturcentret og kunstmuseet etableres en museumsbutik på<br />
max. 200 m 2 . Øvrige butikker er ikke tilladt.<br />
L22, L22-1<br />
129
130<br />
Hullebæk<br />
Tegnforklaring<br />
Landsby<br />
Byzone<br />
Lokalplan<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
V1<br />
V1<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Vindmøller<br />
F30 F30 F30 F30 F30 F30<br />
F30<br />
Tegnforklaring Tegnforklaring til til Vindmøll<br />
Vindmøll<br />
Toreby<br />
Tegnforklaring<br />
Tegnforklaring<br />
V2<br />
V2<br />
F30<br />
F30 F30 F30 F30 F30 F30<br />
V2<br />
V2<br />
L20<br />
L20 L20 L20 L20 L20 L20 L20 L20 L20 L20 L20 L20 L20<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
Lokalplan
V1 - Hullebæk<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
V2 - Toreby<br />
Anvendelse<br />
Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser<br />
Andet<br />
Max. størrelse<br />
for butikker<br />
Lokalplaner<br />
Jordbrugsformål med mulighed for opstilling af vindmøller.<br />
Der kan opstilles op til 4 møller efter en samlet plan.<br />
Planen skal koordineres med planlægningen for vindmølleopstilling på den anden side<br />
af kommunegrænsen (Stubbekøbing Kommune).<br />
Vindmøllerne skal opstilles i et harmonisk og klart opfatteligt geometrisk<br />
opstillingsmønster. Vindmøllernes indbyrdes afstand skal være ens og må højst være<br />
5 gange rotordiameteren.<br />
Overjordisk fundering, terrænopbygning samt bygninger omkring tårnene må ikke<br />
etableres. Der kan etableres nødvendige målefaciliteter og transformerstationer med et<br />
rumfang på højst 15 m 3 og med en maksimal højde på ca. 3 m.<br />
Navhøjde: Max. 46 m. Navhøjde og rotordiameter skal være omtrent lige store.<br />
Rotordiameteren må maksimalt afvige fra navhøjden med 5%.<br />
Inden for samme klynge skal møllerne være ensartede med samme tårntype, højde, rotor,<br />
generatorhus, omdrejningsretning, farve mv.<br />
Tårne skal udføres som koniske rør. Tårn og rotor skal fremstå i ikke reflekterende, ens<br />
lysegrå eller hvide farver.<br />
Vindmøllerne skal have en generatoreffekt på mindst 200 kW. Vindmøllerne må ikke<br />
bære reklamer, logoer o.l. og må ikke være belyst.<br />
Arealerne forbliver i landzone.<br />
Det skal ved visualisering godtgøres, at landskabsbilledet ikke unødigt belastes, ligesom<br />
der skal redegøres for vindmøllernes placering i landskabet set fra nærmeste<br />
beboelsesbygninger samt fra nærmeste offentlige vej.<br />
Støjbidraget fra den enkelte vindmølle må ikke overstige de grænser, der er fastlagt i<br />
den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller.<br />
F30<br />
Jordbrugsformål med mulighed for opstilling af vindmøller.<br />
Der kan opstilles 2-3 møller efter en samlet plan.<br />
Vindmøllerne skal opstilles i et harmonisk og klart opfatteligt geometrisk opstillingsmønster.<br />
Vindmøllernes indbyrdes afstand skal være ens og må højst være 5 gange rotordiameteren.<br />
Overjordisk fundering, terrænopbygning samt bygninger omkring tårnene må ikke etableres.<br />
Der kan etableres nødvendige målefaciliteter og transformerstationer med et rumfang<br />
på højst 15 m 3 og med en maksimal højde på ca. 3 m.<br />
Navhøjde: Max. 46 m. Navhøjde og rotordiameter skal være omtrent lige store. Rotordiameteren<br />
må maksimalt afvige fra navhøjden med 5%.<br />
Inden for samme klynge skal møllerne være ensartede med samme tårntype, højde, rotor,<br />
generatorhus, omdrejningsretning, farve mv.<br />
Tårne skal udføres som koniske rør. Tårn og rotor skal fremstå i ikke reflekterende, ens<br />
lysegrå eller hvide farver.<br />
Vindmøllerne skal have en generatoreffekt på mindst 200 kW. Vindmøllerne må ikke<br />
bære reklamer, logoer o.l. og må ikke være belyst.<br />
Vindmøller skal minimum anbringes 150 meter fra landevejes kørebanemidte.<br />
Arealerne forbliver i landzone.<br />
Det skal ved visualisering godtgøres, at landskabsbilledet ikke unødigt belastes, ligesom<br />
der skal redegøres for vindmøllernes placering i landskabet set fra nærmeste beboelsesbygninger<br />
samt fra nærmeste offentlige vej.<br />
Støjbidraget fra den enkelte vindmølle må ikke overstige de grænser, der er fastlagt i den<br />
til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller.<br />
Jordbrugsformål med mulighed for opstilling af vindmøller.<br />
L20<br />
131
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2005</strong>-2017<br />
Hovedstrukturkort<br />
Endeligt vedtaget af Byrådet<br />
den 14. marts 2006<br />
Rykkerup Skov<br />
Rykkerup<br />
Nysted<br />
Kommune<br />
Fyrrevænge<br />
Sakskøbing<br />
Kommune<br />
Flintinge Byskov<br />
Tømmerholt<br />
Teglskov<br />
Nørreskov<br />
Østerskov<br />
Frostrup Skov<br />
Sløsserup Skov<br />
Sønderskov<br />
Grænge Skov<br />
Grænge Mølleby<br />
Sløsserup<br />
Grænge<br />
Flintinge<br />
Toreby<br />
Toreby Skov<br />
Overdrevskov<br />
Storskov<br />
Ny Kirstineberg Storskov<br />
Hamborg Skov<br />
Indelukket<br />
Øster Toreby<br />
Skejten<br />
Nørre Alslev<br />
Kommune<br />
Lilleø<br />
Sundby<br />
Kejlsø<br />
Risbro Vænge<br />
Græskobbel<br />
Guldborgsund<br />
Nagelsti<br />
Engmose<br />
Skyttevænge<br />
Kalvø<br />
Stubberup<br />
Flattehave<br />
Kraghave<br />
Strandby<br />
Flatø<br />
Møllehave<br />
Guldborgsund<br />
Bruntofte<br />
Bruntofte Skov<br />
Øverup Kalvevænge<br />
Bangsebro Skov<br />
Hasselø Plantage<br />
Bangsebro<br />
Systofte Skov<br />
Sønder Kohave<br />
Vester<br />
skov<br />
Tingsted<br />
Øverup<br />
Præsteskov<br />
Tokkekrog<br />
Lindeskov<br />
Taaderup<br />
Systofte Skovby<br />
Ravnstrup Skov<br />
Østerskov<br />
Folehave<br />
Sønder Vedby<br />
Skovhuse<br />
Hasselø Nor<br />
Hallerup Skov<br />
Hullebæk<br />
Systofte<br />
Bjørup<br />
Hannenov Skov<br />
Sydfalster<br />
Kommune<br />
Stubbekøbing<br />
Kommune<br />
Tegnforklaring<br />
Boligområder<br />
Centerområder<br />
Erhvervsområder<br />
Fritidsområder<br />
Havneområder<br />
Offentlig formål<br />
Teknisk anlæg<br />
Vindmølleområder<br />
Fremtidige arealer til byformål<br />
Jordbrugsområde<br />
Bevaringsværdig bygning<br />
Fredet bygning<br />
Planlagt omfartsvej<br />
Omfartsvej 1. etape forventes vedtaget af amtsrådet<br />
Omfartsvej 2. etape mulig fremtidig placering<br />
0<br />
1900 1900 meter<br />
meter
Change language