Kommuneplantillæg nr. 6 til kommuneplan 2009 - 2021

Kommuneplantillæg nr. 6 

til kommuneplan 2009 - 2021 

Naturgenopretning af Gyldensteen Strand 

Forslag

Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse 2 

Hvad er et kommuneplantillæg? 3 

Kommuneplantillæg nr. 6 4 

Kommuneplantillæggets baggrund 4 

Eksisterende forhold 5 

Kommuneplantillæggets indhold 6 

Forhold til anden planlægning 8 

Projektet og de gældende retningslinjer 10 

VVM-pligt og konsekvensvurdering 11 

Miljøvurdering af planer og programmer 12 

Samlet miljørapport for VVM, miljøvurdering og konsekvensvurdering 

12 

Retningslinje 21 

Vedtagelsespåtegning 23

Hvad er et kommuneplantillæg? 

Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har 

ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen 

skal tages op til vurdering i hver ny valgperiode, således at 

planen stadig kan være ajour, baseret på de aktuelle forudsætninger. 

Kommuneplanen skal medvirke til at opfylde de 

mål, der sættes i planlovens kapitel I: 

Det skal være en sammenfattende plan, som bl.a. sigter 

imod at fremkalde en hensigtsmæssig udvikling i kommunen, 

at skabe og bevare værdifulde bebyggelser, bymiljøer og 

landskaber, at tage særlige hensyn til kystlandskabet, at forebygge 

forurening og støjulemper, og at inddrage offentligheden 

i planlægningsarbejdet i videst mulig omfang. 

Kommuneplanens retningslinjer er kommunens redskab i 

forhold til at administrere planlovens landzonebestemmelser 

og i forhold til anden lovgivning f.eks. på natur- og miljøområdet. 

Skal der gennemføres et bygge- eller anlægsprojekt, 

der må antages at påvirke miljøet væsentligt, skal kommunen 

udarbejde en VVM-redegørelse, dvs. en vurdering af 

virkningerne på miljøet. Kommunen skal desuden tilvejebringe 

et kommuneplantillæg med retningslinjer som forudsætning 

for realisering af anlægget. Det gælder også, når anlægget 

ikke strider mod den gældende kommuneplan. 

Kommuneplanen er først og fremmest kommunalbestyrelsens 

arbejdsredskab, og kommunalbestyrelsen skal ifølge 

Planlovens § 12 virke for kommuneplanens gennemførelse – 

ikke alene gennem kommune- og lokalplanlægningen, men 

også ved den løbende administration efter anden lovgivning.

Kommuneplantillæg nr. 6 

Den gældende kommuneplan er: Kommuneplan 2009 - 2021, 

for Nordfyns Kommune. 

Med Tillæg 6 til Kommuneplan 2009 - 2021 ønsker kommunalbestyrelsen 

i Nordfyns Kommune at tilvejebringe plangrundlaget 

for naturgenopretning af Gyldensteen Strand. 

Kommuneplantillægget tilvejebringes for at opfylde bestemmelserne 

i Planlovens §11 om, at visse enkeltanlæg skal underkastes 

en særlig vurdering af virkningerne på miljøet 

(VVM-pligt). 

Kommuneplantillæggets baggrund 

Aage V. Jensen Naturfond har i februar 2011 købt 616 ha øst 

for Bogense af Gyldensteen Gods. Området omfatter Gyldensteens 

Inddæmmede Strand og den vestlige del af Ore 

Inddæmmede Strand, kaldet Reservatet, samt de tidligere 

øer Lindholm og Langø. 

Naturfonden ønsker at naturgenoprette området, hvilket bl.a. 

indebærer at lægge ca. 214 ha tilbage til søterritoriet ved 

fjernelse af dele af det eksisterende dige imellem de tidligere 

øer Langø, Lindholm og Store Stegø. Endvidere planlægges 

etableret en stor lavvandet sø med en vandflade på ca. 144 

ha. 

Formålet med Naturfondens erhvervelse af ejendommen er: 

At sikre og forbedre de nuværende naturværdier i området 

At give offentligheden mulighed for at opleve det naturgenoprettede 

område

Eksisterende forhold 

At undersøge konsekvenserne af klimabetingede stigninger 

i havvandstanden på naturområder. 

Gyldensteen Strand ligger i den nordvestlige del af Nordfyns 

Kommune, 3 km øst for Bogense. Vest for projektområdet 

ligger Bogense Østre Enge. På syd og østsiden grænser området 

primært op til landbrugsarealer og mod nord til havet. 

Landsbyerne Smidstrup og Nr. Sandager (syd for Ålebækken), 

Nørre Esterbølle (syd for området, øst for Ålebækken), 

samt Vester Egense (syd-øst for området) er de landsbyer, 

der ligger nærmest projektområdet. Endeligt ligger Fælleden 

med knap 20 beboelser ved Fælledvej sydøst for projektområdet. 

Selve projektområdet er stort set fri for bebyggelse og tekniske 

anlæg foruden gården Eriksholm på Langø, Gyldensteen 

Pumpestation, højvandssluser ved udløbet af Kragelund Møllebæk, 

Langø Mølle samt spredt bebyggelse umiddelbart 

udenfor området på Store Stegø og langs Gyldensteensvej. 

Området er i dag et storskala herregårdslandskab med store 

markflader og intensivt landbrug. I og med at området er 

inddæmmet er det fladt, omgivet af diger ud mod havet og 

gennemskåret af afvandingskanaler. Terrænfaldet ved den 

tidligere kystlinje og de tre moræneøer Store Stegø, Lindholm 

og Langø vidner om, at der tidligere var øhav her. På 

Langø er der i dag en større plantage med både nåle- og løvtræer.

Figur 1 

Gyldensteens Inddæmmede Strand som det ser ud i dag med havdiger, landkanaler, pumpestationer, 

højvandssluser og Aage V. Jensen Naturfonds erhvervede areal. 

Kommuneplantillæggets indhold 

Med nærværende kommuneplantillæg gives der mulighed for 

at naturgenoprette Gyldensteens Inddæmmede Strand. 

Naturfonden ønsker at genskabe en lavvandet fjord i den 

vestlige del af Gyldensteen Inddæmmede Strand omgivet af

en bræmme af strandenge eller rørskove. Det er naturtyper, 

som har været i kraftig tilbagegang i området igennem de 

seneste 200 år. Det oprindelige øhav omkring øen Lindholm 

søges genskabt ved at fjerne størstedelen af de nuværende 

diger mellem Store Stegø, Lindholm og Langø. 

Figur 2 

Gyldensteen Strand efter naturgenopretningen med fjord i vest, sø i øst, fugleøer, diger, 

pumpestationer og højvandssluser.

Omkring den nye fjord etableres nye diger, som skal sikre 

Bogense by og de omkringliggende landskaber mod oversvømmelser. 

Dette omfatter et dige fra østspidsen af Store 

Stegø og ned langs øens østside og Ålebækken til højt terræn 

ved Gyldensteensvej, et dige langs vestsiden af vejen til 

Eriksholm på Langø samt et dige nord for Gyldensteensvej 

omkring Ålebækkens udløb. Her etableres også nye højvandssluser, 

så både Ålebækken og Kristianslund Østre Enge 

får udløb direkte til fjorden. 

I den østlige del af Gyldensteens Inddæmmede Strand ønskes 

etableret en 144 ha stor sø. Søens afløb vil blive etableret 

således, at der både kan ske udløb og udpumpning gennem 

en højvandssluse til den nye fjord under det nye dige 

langs vejen til Eriksholm. Søen vil blive lavvandet og overvejende 

dækket af rørskov. Vandspejlet i søen vil i de første år 

varieres i vandstandsniveau. Søens faktiske miljøtilstand vil 

blive overvåget i denne periode, således at endelig beslutning 

om den fremtidige vandstand i søen kan træffes efter 5- 

8 år. 

Området ligger i landzone. Ved gennemførelsen af naturgenopretningsprojektet 

vil et areal på ca. 214 ha blive tilbageført 

til søterritoriet ved fjernelse af det eksisterende dige imellem 

de tidligere øer Langø, Lindholm og Store Stegø. Den resterende 

del vedbliver at ligge i landzone. 

Forhold til anden planlægning 

Kommuneplan 2009 - 2021 

Området ved Gyldensteen Strand, der planlægges naturgenoprettet, 

er omfattet af følgende retningslinjer for det åbne 

land:

Lavbundsarealer og potentielle vådområder: Gyldensteens 

Inddæmmede Strand er udpeget som lavbundsareal 

og potentielt vådområde. Lavbundsarealer bør så vidt 

mulig friholdes for byggeri og anlæg. Eventuelle anlæg på 

lavbundsarealer bør udformes under hensyn til mulighederne 

for en fremtidig anden naturmæssig anvendelse af arealerne. 

Kystnærhedszone: I kystnærhedszonen kan der kun planlægges 

for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig 

planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for 

kystnær lokalisering. 

Biologiske interesseområder: Gyldensteens Inddæmmede 

Strand er udpeget som biologisk interesseområde, og der 

kan kun ske bebyggelse eller etableres anlæg i ubetydeligt 

omfang, og kun såfremt beskyttelsesinteresserne ikke herved 

tilsidesættes. 

Større sammenhængende landskabsområder, særlige 

landskabelige beskyttelsesområder og større uforstyrrede 

landskaber: Der kan alene ske bebyggelse eller etableres 

anlæg i ganske ubetydeligt omfang og kun såfremt de 

pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes. 

De større uforstyrrede landskaber skal i øvrigt friholdes for 

høje og/eller større støjende anlæg, og der kan kun etableres 

anlæg i ganske ubetydeligt omfang såfremt områdernes karakter 

af uforstyrrethed ikke påvirkes. 

Negativ skovrejsning: Inden for de negative skovrejsningsområder 

kan der normalt ikke rejses skov. 

Særligt kulturhistorisk beskyttelsesområde: I de særlige 

kulturhistoriske beskyttelsesområder kan der alene meddeles 

tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelser 

og anlæg, såfremt der er tale om aktiviteter af 

ganske ubetydeligt omfang, der ikke tilsidesætter de pågældende 

beskyttelsesinteresser. Gyldensteens Inddæmmede 

Strand og Stegø Strand er udpeget som særligt beskyttel-

sesområde. Det inddæmmede landskabs anlæg bør sikres for 

eftertiden. Det gælder pumpemøller, pumpehuse, sluser 

m.m.. Landskabets karakter som inddæmmet areal bør sikres. 

Beskyttede naturtyper: I Kommuneplanen gengives naturudpegninger 

i henhold til Natura 2000 og Naturbeskyttelseslovens 

§3. Konsekvenserne for disse vurderes alene i den 

samlede miljørapport. 

Projektet og de gældende retningslinjer 

Det vurderes, at kommuneplantillægget er i overensstemmelse 

med hovedparten af retningslinjerne og tilkendegivelserne 

i Kommuneplan 2009 - 2021 for Nordfyns Kommune, 

idet området friholdes for bebyggelse og der kun etableres 

anlæg i form af diger, pumpestation og højvandsluse, hvilket 

sker med særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse. 

Ved gennemførelsen af naturgenopretningsprojektet 

vil der ikke blive foretaget ny skovrejsning, men opretholdelse/forbedring 

af eksisterende fredskov. Herudover vil der i 

øvrigt ikke ske en tilsidesættelse af beskyttelsesinteresserne. 

I kommuneplanens hovedstruktur samt retningslinjer for 

særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder fremgår det, at 

det inddæmmede landskab og anlæg ved Gyldensteens Inddæmmede 

Strand bør sikres for eftertiden. Med gennemførelsen 

af naturgenopretningsprojektet fjernes flere af de karakteristiske 

inddæmningsstrukturer, hvormed området ændrer 

karakter og dele af den tilstedeværende kulturarv lægges 

under vand. Gyldensteens Inddæmmede Strand er imidlertid 

også omfattet af retningslinjer for lavbundsarealer, der 

har til formål at fremme mulighederne for genopretning af 

vådområder, og Gyldensteen Inddæmmede Strand er yderligere 

udpeget som potentielt vådområde.

Der er således modstående interesser i den kulturhistoriske 

bevaringstankegang og målet om at genetablere potentielle 

vådområder. Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at flere 

kulturhistoriske elementer og strukturer går tabt ved genopretningen 

af Gyldensteens Strand. Det vurderes dog, at 

kulturhistorien fortsat vil kunne spores, og at der stadig vil 

være kulturhistorisk fortælleværdi knyttet til det genskabte 

fjordlandskab. 

Det vurderes, at genopretningen samlet set vil betyde et 

markant løft for naturværdierne i området, og at projektet vil 

medføre en samlet fremgang for hovedparten af arter og naturtyper 

på de to udpegningsgrundlag. 

Lokalplan 

Det vurderes, at der ikke skal udarbejdes en lokalplan for 

projektet, da offentlighedens indflydelse på planlægningen 

sikres igennem udarbejdelse af en VVM-redegørelse. 

Kulturarvsarealer 

Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med 

skjulte fortidsminder, der udpeges af Kulturarvsstyrelsen. 

Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning, 

og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder 

i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv 

fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder. Kulturarvsarealerne 

omkring Gyldensteen Strand indeholder ikke 

fredede fortidsminder og det vurderes, at arealerne ikke bliver 

påvirket af projektet. 

VVM-pligt og konsekvensvurdering 

I henhold til VVM-bekendtgørelse nr. 1510 af 12. december 

2010, bilag 2 §§ 11f og 11g, er naturgenopretningen af Gyl-

densteen Strand VVM-pligtigt idet der sker en regulering af 

vandløb og anlæg af dæmninger. 

Da projektområdet er beliggende i et Ramsar- og fuglebeskyttelsesområde 

og en del af området desuden er habitatområde, 

gælder endvidere kravene i Natura 2000- 

direktiverne om udarbejdelse af en såkaldt Natura 2000- 

konsekvensvurdering. 

Forslag til tillæg 6 ledsages på den baggrund af en vurdering 

af naturgenopretningens sandsynlige væsentlige virkninger 

på miljøet (VVM-redegørelse) med integreret Natura 2000- 

konsekvensvurdering. 

Miljøvurdering af planer og programmer 

Forslag til Tillæg 6 til Kommuneplan 2009 - 2021 er omfattet 

af krav om miljøvurdering af planforslaget, da planens anlægsarbejder 

kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger. 

VVM-redegørelsen er derfor suppleret med en vurdering af 

projektets effekter på menneskers sundhed samt en fastlæggelse 

af monitoreringsprogrammer til overvågning af planen, 

hvormed redegørelsen opfylder indholdskravene til en miljørapport 

efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 

Samlet miljørapport for VVM, miljøvurdering og 

konsekvensvurdering 

Vurderingen af virkningerne på miljøet (VVM), vurderingerne 

efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) 

og Natura 2000-konsekvensvurderingen er skrevet sammen 

og således indeholdt i en samlet miljørapport "Naturgenopretning 

af Gyldensteen Strand - VVM-redegørelse, Miljøvurdering 

og Natura 2000-konsekvensvurdering " september

2011. Herunder er konklusioner fra den samlede miljørapport. 

Trafikale forhold 

De besøgende kan benytte den eksisterende Gyldensteensvej 

til og fra området, og der etableres parkeringspladser, stier 

og formidlingspunkter i forbindelse med projektet. 

I anlægsfasen vil til- og bortkørsel af materialer medføre trafik 

med tunge køretøjer til og fra projektområdet og dermed i 

en kortere periode påvirke trafikmængderne på det omkringliggende 

vejnet. 

Skiltning, vejvisning og parkeringspladser til Gyldensteen 

Strand skal allerede etableres i anlægsfasen. Dette sker i et 

samarbejde mellem kommune og Naturfonden. 

Besøgsantallet er på nuværende tidspunkt usikkert, men det 

forventes ikke, at projektet får væsentlige konsekvenser for 

trafikafviklingen i området. Det anbefales, at der løbende, 

som en del af den almindelige trafikovervågning, sker en 

evaluering af benyttelsesgraden af området, herunder parkerings-, 

tilkørsels og cyklistforhold. 

Landskab, jordbund, lys og visuelle forhold 

Med projektet vil landskabet ændre udtryk, idet det går fra at 

være et enkelt storskala-landbrugslandskab med dominerende 

strukturer, til at blive et mere komplekst og afvekslende 

fjord- og sø-landskab. Samtidig påføres landskabet nogle 

landskabelige kvaliteter, som ikke ses i området i dag, herunder 

genskabelse af dele af det tidligere øhav. 

Samlet set vurderes det, at der med projektets genskabelse 

af fjordlandskabet og reetablering af Ålebækken og Kristianslund 

Østre Enges udløb i fjorden, opnås et mere autentisk

landskabsbillede. Dette skyldes, at landskabets oprindelse 

som fjord og øhav vil fremstå tydeligere end i dag. 

Plante- og dyreliv 

Størstedelen af projektområdet er i dag intensivt dyrkede 

marker med lavt naturindhold. Det indeholder dog mindre forekomster 

af beskyttede naturtyper (især vandhuller og 

strandeng, men også små arealer af mose og eng), to skovområder 

samt flere levende hegn og remiser. Det vurderes 

samlet, at genopretningen vil betyde et markant løft for naturværdierne 

i området. 

Skovområderne berøres ikke af genopretningen. Nogle 

strandengsområder vil forsvinde, men forventes at genopstå 

andre steder i projektområdet. 

Et areal med ferskeng af høj kvalitet forsvinder, med omlæggelsen 

af Ålebækken. Omvendt vil løsningen med direkte udløb 

i fjorden betyde, at der dannes mere ny strandeng, end 

hvis Ålebækken bevares som nu. 

I området er fundet flagermus og stor vandsalamander, der 

begge er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Formentlig 

vil enkelte af flagermusenes raste- eller yngleområder i træer 

og levende hegn gå tabt. Det vurderes for begge arter, at de 

ændringer projektet medfører, ikke vil være af afgørende betydning 

for arterne, men at der er indarbejdet tiltag, der kan 

forbedre forholdene. Et voksested for to fredede plantearter, 

majgøgeurt og kødfarvet gøgeurt forsvinder. Størstedelen af 

skovfirbenets levested, kystdiget, vil forsvinde, mens den 

omlagte drift af Langø Plantage vil betyde nye levesteder. 

Natura 2000-konsekvensvurdering 

Samlet set vurderes det, at en gennemførelse af projektet vil 

medføre samlet fremgang for hovedparten af de arter og na-

turtyper på de to udpegningsgrundlag, der overhovedet påvirkes 

af projektet. For flere naturtyper gælder det, at de nye 

arealer vil opstå udenfor habitatområdet, men dog inden for 

det samlede Natura 2000-område. 

Fuglebeskyttelsesområde F76 

Hele projektområdet er omfattet af fuglebeskyttelsesområde 

76. Kun en meget lille del af området er dog levested for arter 

på udpegningsgrundlaget og derfor er de negative konsekvenser 

for disse meget få og små, mens der forventes betydelige 

gevinster ved genopretningen. Klyden vil få nye levesteder 

på de nye strandenge langs fjorden, samt på nye og 

genskabte øer i fjorden. 

Rørhøgen yngler i Reservatet øst for projektområdet og langs 

Ålebækken syd for dette, samt muligvis mellem Store Stegø 

og Lindholm. Det sidste af disse områder vil blive en del af 

den genoprettede fjord, mens de to øvrige ikke vil blive berørt. 

Den nye sø vil kunne udvikle sig til nye fødesøgningsarealer 

og sandsynligvis yngleområde for rørhøg, afhængigt 

af driften og udbredelsen af rørskov. 

Havterne kan også forventes at få nye ynglemuligheder på 

rævesikre øer i den genoprettede fjord. Området forventes at 

udvikle sig således, at også dværgterne og splitterne vil kunne 

benytte de nye og genskabte øer som yngleplads. 

Projektet forventes endvidere at skabe levemuligheder for en 

række andre arter omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets 

bilag I. Af arter, der muligvis vil indvandre til området, kan 

nævnes rørdrum, plettet rørvagtel og fjordterne. 

Habitatområde H92 

Kun en meget lille del af projektområdet ligger indenfor den 

gældende afgrænsning af habitatområdet. 

Naturtyper 

Projektområdets væsentligste forekomster af naturtyper, der

vil påvirkes ved projektets gennemførelse er seks strandsøer 

af den prioriterede naturtyper *1150 - Kystlaguner og 

strandsøer med et samlet areal på 1,3-3,2 ha omgivet af 

arealer af 1330 - strandenge på 7,7-10,9 ha. 

Med en ny 214 ha kystlagune vil der formentlig dannes nye 

mindre strandsøer i vigene, hvorved der bidrages til erstatning 

af de tabte strandsøer. Projektet vil med den nye kystlagune 

kunne bidrage med yderligere 214 ha marine habitater, 

hvis projektområdet på sigt indlemmes i habitatområdet. 

Op til10,9 ha strandeng vil indgå i den genoprettede fjord og 

vil blive erstattet af nye strandenge, der dog vil blive dannet 

uden for Habitatområdet (men indenfor det samlede Natura 

2000-område). 

Der er i 2010-2011 kortlagt små forekomster af naturtyperne 

enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation 

på stenede strande og overdrev og krat på mere eller mindre 

kalkholdig bund. Disse forekomster vil alle blive berørt af 

projektet, men da forekomsternes afgrænsninger ikke er 

kendte, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere 

arealtabene for disse typer. Det forventes dog, at nye 

arealer med typerne kan dannes på kysten af de nye øer 

samt på Langø. 

Kulturarv 

Inddæmningerne ved Gyldensteen afspejler på mange måder 

udviklingen af landbruget og landbrugslandskabet i Danmark 

fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til i dag. Med afvandingsprojektet 

føres området ikke tilbage til den oprindelige 

tilstand, hvorfor det naturgenoprettede Gyldensteen Strand 

fortsat vil fremstå som et kulturlandskab. 

Flere af afvandingens kulturspor og væsentlige elementer 

mistes og det inddæmmede område som kulturhistorisk helhed 

vil fremstå svagere. Omlægningen af Kristianslund Østre

Enges udløb til fjorden vil bevirke, at Stegø Mølles afvandingshistoriske 

kontekst svækkes. Ved de bevarede kulturhistoriske 

elementer vil afvandingshistorien fortsat kunne spores, 

og landskabets kulturhistoriske fortælleværdi videreføres. 

Der findes ingen kendte arkæologiske fundssteder indenfor 

projektområdet. 

Friluftsliv 

Naturfondens erhvervede areal rummer i dag kun ganske få 

rekreative oplevelsesmuligheder for besøgende. Der er kun 

begrænset offentlig adgang til dele af projektområdet, og der 

er ikke etableret rekreative faciliteter til besøgende. Det er 

dog tilladt at gå og cykle på de private markveje i projektområdet. 

Friluftslivet omfatter i dag primært jagtselskaber, lystfiskere 

og fuglekiggere. 

Genopretningen vil medføre øgede rekreative muligheder 

mht. cykel- og gåture samt til observationer af fugle og andet 

dyreliv tilknyttet fjord og sø. Desuden indebærer projektet 

forslag til formidlingspunkter, anlæggelse af et antal p- 

pladser samt forbedrede adgangsforhold og muligheder for at 

lære om områdets natur- og kulturmæssige værdier. 

Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil få væsentlige 

negative konsekvenser for friluftslivet, men derimod 

bringe nyt potentiale og oplevelsesmuligheder for det almene 

friluftsliv. 

Overfladevand 

Med projektet vil det hidtil tørlagte område erstattes af en 

fjord og en sø og således ændre hydrologien i området væsentligt. 

De eksisterende afvandingskanaler vil forsvinde, og 

Ålebækken og Kristanlunds Østre Enges udløb etableres i

fjorden. Det vurderes, at ørredbestanden ikke påvirkes væsentligt, 

og at de vil kunne finde frem til de to vandløbs ændrede 

udløb. 

Vandspejlet i søen i den østlige del af inddæmningen vil i de 

første år kunne varieres, så søen på lang sigt kan opnå god 

miljøtilstand. Søens faktiske miljøtilstand vil blive overvåget, 

således at endelig beslutning om den fremtidige vandstand i 

søen kan træffes efter 5-8 år. 

Virkningerne på vandmiljøet i et genskabt og samlet set større 

øhav i den vestlige del, vurderes at være positive, som 

følge af en reduceret kvælstoftilførsel til havet og som følge 

af en forøgelse af det samlede areal af lavvandet kystvand. 

Grundvand 

Grundvandstanden i området omkring det genoprettede Gyldensteen 

Strand vil ændres, men det det vurderes ikke, at 

hævning af vandstanden til havniveau vil være målelig i en 

afstand større end 1 til 3 km fra området. 

Overordnet set, vil projektet ikke få væsentlige negative 

konsekvenser, hvad angår grundvandets kvalitet, mængder 

og indvindingspotentiale. 

Råstoffer og affald 

De væsentligste anlægsaktiviteter i genopretningen omfatter 

jordarbejder ved bl.a. udjævning af afvandingsgrøfter og diger, 

samt etablering af nye diger og en bro over Kristianslund 

Østre Enge. 

Der tilstræbes jordbalance i projektet, hvilket medfører at 

mest muligt af jordforbruget vil blive hentet indenfor projektområdet, 

ligesom overskudsjorden vil blive genanvendt

indenfor projektet. Herved minimeres nettoforbruget af råstoffer 

samt mængden af affaldsprodukter. 

Der vil i forbindelse med projektet skulle anvendes råstoffer 

som sten, grus og sand hvoraf ca. 6.000 m 3 hentes udefra. 

Estimeret 50 m 3 nedknust byggeaffald (beton mv.) genereres 

og skal håndteres efter Nordfyns Kommunens affaldsregulativ. 

Hertil kommer skovet materiale, som sælges kommercielt. 

Forurenet jord 

I forbindelse med de store jordarbejder samt ændringer i de 

hydrogeologiske forhold forbundet med projektet, er der potentiel 

risiko for spredning af en eventuel forurening. 

Der er ingen kendskab til forureninger eller forurenende aktiviteter 

indenfor projektområdet. Det kan dog ikke udelukkes, 

at der i forbindelse med landbrugsdriften, skov/plantagedrift 

o. lign er sket små spild af olieprodukter o. lign inden for 

projektområdet. Det kan ligeledes ikke udelukkes, at der kan 

forekomme mindre deponier eller opfyldninger, som kan indeholde 

forurenet/forurenende materialer. 


negative konsekvenser, hvad angår jordforurening. 

Luft og klima 

Omlægning af areal fra landbrug til sø/vådområde og fjord 

vurderes at få betydning for luft og klima i form af en ændring 

i bidrag af klimagasser. Nedlægning af Gyldensteen 

pumpestation vil også betyde en reduktion i udledning af 

klimagasser og luftforurenende stoffer, men ændringen i udledning 

af klimagasser er dog så lille, at effekten heraf skønnes 

at være marginal på både lokalt og regionalt niveau.

I anlægsfasen vil anvendelse af entreprenørmaskiner samt 

kørsel af materialer medføre en emission af udstødningsgasser 

samt midlertidig støvdannelse fra kørsel på grusveje. Udstødningsgasser 

og støv skønnes at kunne få betydning for 

luftkvaliteten ved og i umiddelbar nærhed af arbejdsarealer 

og køreveje i en kort periode, men det vil ikke berøre omgivelserne 

i øvrigt i væsentligt omfang. 


konsekvenser for luft og klima. 

Støj 

Projektets støjmæssige påvirkninger af omgivelserne vurderes 

primært at forekomme i anlægsperioden og være knyttet 

til gravearbejde og kørsel med materialer. Støjen vil forekomme 

meget lokalt, men vil kunne medføre støjmæssige 

gener for friluftslivet og lokalt forstyrre fugle og andet dyreliv. 

Ingen bymæssige områder vil blive belastet, og de støjmæssige 

gener af anlægsarbejdet vurderes at være af mindre 

betydning. 

I driftsfasen forventes de støjende aktiviteter at være mindre 

end i dag, idet kørsel med landbrugsmaskiner stort set ophører. 

Trafikken på vejene til og fra området ændres ikke væsentligt, 

men den nyskabte fjord vil medføre et lidt højere 

støjniveau for boligerne på Store Stegø som følge af refleksioner 

i vandspejlet. Også i fremtiden vil støjbelastningen være 

mere end 10 dB lavere end den vejledende støjgrænse for 

boliger. 

Generelt vurderes projektet ikke at have vedvarende væsentlige 

støjmæssige konsekvenser – hverken for mennesker 

eller dyr - efter at anlægsperioden er afsluttet.

Mennesker og samfund 

Der forventes store positive effekter for mennesker og samfund 

ved genopretningen af Gyldensteen Strand. Potentialerne 

ses i form af forbedrede rekreative muligheder, øget naturværdi 

og mindsket støj, hvilket alt andet lige vil øge såvel 

beboernes som de besøgendes livskvalitet og sundhed. 

Genopretningen forventes at få positive effekter på særligt 

turismeerhvervet, men omfanget af gevinsten for turisterhvervet 

afhænger af, hvorvidt tankerne om et formidlingscenter 

eller et læringsrum realiseres. Der forventes at komme 

ca. 5.000 og måske op til 10.000 besøgende om året til 

området. 

Samlet set vurderes det, at der er positive effekter af genopretningsprojektet 

for mennesker og samfund. 

Retningslinje 

Retningslinjer, VVM-anlæg: 

I kommuneplanens retningslinje for VVM-anlæg (retningslinje 

2.2.7) fremgår det, at: "For VVM-pligtige anlæg, vil kommunen 

på baggrund af VVM-redegørelsen kunne udarbejde tillæg 

til kommuneplanen med relevante retningslinjer." 

Med vedtagelsen af dette kommuneplantillæg tilføjes følgende 

retningslinjer: 

2.2.7a: Gyldensteens Strand kan naturgenoprettes som beskrevet 

i Tillæg 6 til Kommuneplan 2009-2021 og tilhørende 

miljørapport " Naturgenopretning af Gyldensteen Strand -

VVM-redegørelse, miljøvurdering og Natura 2000- 

konsekvensvurdering". 

Eksisterende diger kan delvis nedlægges som beskrevet i 

VVM-redegørelsens hovedforslag. Dele af havdigerne bevares 

som beskrevet i VVM-redegørelsens variant 4. 

Nye diger kan etableres med en principiel linjeføring som beskrevet 

i VVM-redegørelsens hovedforslag. Nye digers udformning 

skal fastlægges med videst mulig landskabelig tilpasning. 

Nye diger skal minimum anlægges og opretholdes i kote 3,00 

m DVR90. 

Der skal fortsat være højvandsbeskyttelse af vandløbenes 

udløb i havet 

Offentlighedens adgang til området skal sikres. 

Der etableres et antal formidlingspunkter. 

Hovedstruktur, kulturarv: 

I hovedstrukturens afsnit 1.3.6 for kulturarv fremgår følgende: 

"Gyldensteens Inddæmmede Strand og Stegø Strand er 

udpeget som særligt beskyttelsesområde. Det inddæmmede 

landskabs anlæg bør sikres for eftertiden. Det gælder pumpemøller, 

pumpehuse, sluser m.m. Landskabets karakter 

som inddæmmet areal bør sikres." 

Med vedtagelsen af dette kommuneplantillæg aflyses afsnittets 

sidste sætning: "Landskabets karakter som inddæmmet 

areal bør sikres".

Vedtagelsespåtegning 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 6 er vedtaget af Nordfyns 

Kommunalbestyrelse den 27. oktober 2011. 

Morten Andersen 

Borgmester 

Erik Larsen 

Kommunaldirektør 

Forslaget til kommuneplantillæg bekendtgjort den 

22. november 2011 

I henhold til § 27 i Lov Om Planlægning vedtages foranstående 

kommuneplantillæg endeligt. 

Nordfyns Kommunalbestyrelse, Bogense den xx.xx.xxxx. 

Morten Andersen 

Borgmester 

Erik Larsen 

Kommunaldirektør 

Det endeligt vedtagne kommuneplantillæg er offentligt bekendtgjort 

den xx.xx.xxxx.

Kommunalbestyrelsen har den 27. oktober 2011 vedtaget at 

fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr. 6 

Forslaget til kommuneplantillæg fremlægges til debat i 8 

uger, for at borgerne kan komme med kommentarer, ændringsforslag 

eller indsigelser til forslaget. Ud fra de indkomne 

bemærkninger beslutter kommunalbestyrelsen, om der 

skal ændres i forslaget til kommuneplantillægget, når det 

vedtages endeligt. 

Forslag til kommuneplantillægget nr. 6 er offentliggjort fra 

den 22. november 2011 til den 17. januar 2012. 

Kommentarer, ændringsforslag eller indsigelser til kommuneplantillægget 

skal senest den 17. januar 2012 sendes 

til: 

Nordfyns Kommune, Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup eller 

mailes til: lisn@nordfynskommune.dk, mærket ” Gyldensteens 

Strand” 

Yderligere oplysninger om forslaget kan fås i Teknik og Miljø 

tlf.: 64 82 81 12

Aage V. Jensen Naturfond 

Naturgenopretning af 

Gyldensteen Strand 

VVM-redegørelse, miljøvurdering og 


September 2011

COWI A/S 

Parallelvej 2 

2800 Kongens Lyngby 

Telefon 45 97 22 11 

Telefax 45 97 22 12 

www.cowi.dk 






September 2011 

Projektnr. P- 075256 

Dokumentnr. P-075256-A-1 

Version 1.0 

Udgivelsesdato 16. september 2011 

Udarbejdet 

Redaktør 

Kontrolleret 

Godkendt 

Bent Sømod, Britta Slott, Hélène Hansen, Helle Engelund, Helle Lagersted 

Jørgensen, Henrik Garsdal, Henrik Skovgaard, Jan Fischer Rasmussen, 

Jette Lindved Markussen, Jørgen Vasehus Madsen, Lone 

Hamborg Jensen, Margit Bloch-Petersen, Mette Quaade, Niels Riis, Steffen 

Brøgger-Jensen, Susan Helena Boëtius, Svend Erik Lauritzen, Thomas 

Boll Kristensen og Tine Strunge Skyggebjerg 

Margit Bloch-Petersen 

Anne Eiby, Margot Nielsen og Niels Riis 

Margit Bloch-Petersen 

Foto 

Jan Fisher Rasmussen, Lone Hamborg Jensen, Margit Bloch-Petersen, 

Niels Riis, Søren Weifenbach.

VVM-redegørelse, miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Gyldensteen Strand 

1 


1 Indledning 6 

1.1 VVM-pligt 7 

1.2 Natura 2000-konsekvensvurdering 8 

1.3 Miljøvurdering 8 

1.4 VVM-procedure og tidsplan 9 

1.5 Indledende overvejelser 9 

1.6 Afgrænsning af undersøgelsesområde 12 

2 Ikke teknisk resumé 13 

2.1 Formålet med projektet 13 

2.2 VVM-redegørelse, miljøvurdering og Natura 2000- 

konsekvensredegørelse 14 

2.3 Projektbeskrivelse og 0-alternativ 15 

2.4 Miljøforhold 20 

2.5 Afværgeforanstaltninger 33 

2.6 Overvågning 40 

2.7 Manglende viden 41 

2.8 Sammenfatning og indstilling af projekt 42 

3 Projektforslagets omfang og konsekvenser 45 

3.1 Teknisk grundlag for projektforslaget 45 

3.2 Projektforslag 45 

3.3 Tekniske konsekvenser 55 

4 Alternativ udformning og 0-alternativ 67 

4.1 Hovedforslag og varianter 67 

4.2 0-alternativ 72 

5 Planforhold og lovgrundlag 73 

5.1 International lovgivning 73 

5.2 Fredninger 76 

5.3 Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven 77 

\\cowi.net\projects\A015000\A017256\3_Pdoc\DOC\Som sendt 16. sept 2011_final\VVM Gyldensteen Strand_190911.docx 

.


2 

5.4 Områder omfattet af miljømålsloven 79 

5.5 Områder omfattet af vandløbsloven 80 

5.6 Aktiviteter omfattet af jordforureningsloven, 

jordflytnings- og affaldsbekendtgørelsen 80 

5.7 Områder omfattet af museumsloven 80 

5.8 Arealer omfattet af fredskovpligt 81 

5.9 Kommunale planforhold 81 

6 Trafikale forhold 83 

6.1 Metode 83 

6.2 Eksisterende forhold 83 

6.3 Virkninger af projektet 84 



7 Landskab, jordbund, lys og visuelle forhold 86 

7.1 Metode 86 



7.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 96 

8 Plante- og dyreliv 98 

8.1 Metode 98 




9 Natura 2000-konsekvensvurdering 130 

9.1 Indledning 130 

9.2 Formål 130 

9.3 Lovgrundlag og betydning for forvaltning 131 

9.4 Metode og datagrundlag 134 


9.6 Påvirkning af udpegningsgrundlaget for 

Fuglebeskyttelsesområdet 147 


habitatområdet 151 


9.9 Manglende viden 161 

10 Kulturarv 162 

10.1 Metode 162 



.


3 



11 Friluftsliv 175 

11.1 Metode 175 




12 Overfladevand 183 

12.1 Metode 183 





13 Grundvand 211 

13.1 Metode 211 




14 Øvrige miljøforhold 219 

14.1 Råstoffer og affald 219 

14.2 Jordforurening 223 

14.3 Luft og klima 225 

14.4 Støj 231 

15 Mennesker og samfund 234 

15.1 Metode 234 




16 Manglende viden 243 

17 Referencer 244 


.


4 

Bilagsfortegnelse 

Bilagsrapport A 

Bilag 1 Kort 1 Oversigtskort 

Kort 2 

Kort 3 

Kort 4 

Kort 5 

Kort 6 

Kort 7 

Kort 8a 

Kort 8b 

Kort 9 

Kort 10 

Projektkort 

Planforhold 

Lokalplaner 

Jordartskort 

Lavbund og okker 

Landskab 

Naturlokaliteter 

Fund af padder og krybdyr 

Beskyttet Natur 

Fredninger, fredskov, bygge- og 

beskyttelseslinjer 

Kort 11 Natura 2000 

Kort 12 

Kulturarv 

Kort 13 Lave målebordsblad 1918 

Kort 14 

Kort 15 

Kort 16 

Kort 17 

Rekreative forhold 

Overfladevand 

Grundvand, vandindvinding og drikkevand 

Støj, tekniske anlæg og jordforurening 


.


5 

Bilagsrapport B 

Bilag 2 

Bilag 3 

Bilag 4 

Bilag 5 

Bilag 6 

Bilag 7 

Bilag 8 

Bilag 9 

Bilag 10 

Hydrodynamisk modellering af Gyldensteen Strand 

Bølgeforhold og digeprofil, Gyldensteen Strand 

Odense Bys Museer, Notat om Kulturhistoriske 

interesser 

Odense Bys Museer, Notat om arkæologiske 

interesser 

Gydeområder for ørred i vandløb 

Indkomne høringssvar 

Feltbesigtigelsesdata planteog dyreliv 

Feltbesigtigelsesdata landskab 

Beregninger af vandkvaliteten i søen 


.


6 

1 Indledning 

Aage V. Jensen Naturfond har i februar 2011 købt 616 ha øst for Bogense af 

Gyldensteen Gods, som omfatter Gyldensteens Inddæmmede Strand og den 

vestlige del af Ore Inddæmmede Strand, kaldet Reservatet, samt de tidligere øer 

Lindholm og Langø (jf. Figur 1-1). Området er i dag afvandet og overvejende 

opdyrket. 

Figur 1-1 

De erhvervede arealer omkring Gyldensteen Strand. 

Naturfonden ønsker at naturgenoprette området, hvilket omfatter at lægge ca. 

214 ha tilbage til søterritoriet ved fjernelse af det eksisterende dige imellem de 

tidligere øer Langø, Lindholm og Store Stegø. Endvidere planlægges etableret 

en stor lavvandet sø med en vandflade på ca. 144 ha. Oversigtskort over området 

på luftfoto ses på kortbilag 1. 


.


7 


• At sikre og forbedre de nuværende naturværdier i området 

• At give offentligheden mulighed for at opleve det naturgenoprettede område 

• At undersøge konsekvenserne af klimabetingede stigninger i havvandstanden 

på naturområder. 

1.1 VVM-pligt 

Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne 

fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12/2010. Reglerne 

sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne få en væsentlig 

påvirkning på miljøet, kun kan besluttes med baggrund i en VVM-undersøgelse. 

Resultatet af VVM-undersøgelsen med angivelse af virkninger på miljøet, 

og hvordan disse kan undgås eller mindskes, fremlægges i en VVMredegørelse. 

Naturgenopretningsprojektet på 519 ha i Gyldensteens Inddæmmede Strand og 

på de tidligere øer Langø og Lindholm omfatter etablering af en ca. 144 ha stor 

sø og tilbagelæggelse af ca. 214 ha til søterritoriet ved fjernelse af det eksisterende 

dige. Dette er en væsentlig ændring af det afvandingsprojekt, der blev 

gennemført i 1870-1871, og som har frembragt det landbrugsareal, der ses i 

området i dag. 

Nordfyns Kommune har foretaget en VVM-screening, som er en afgørelse af, 

om projektet er omfattet af VVM eller ej. Kommunen har vurderet, at der kan 

ske så væsentlige miljøpåvirkninger, at der skal gennemføres en VVMundersøgelse 

og udarbejdes en VVM-redegørelse. Kommunen har begrundet 

VVM-pligten med, at der sker en regulering af vandløb og anlæg af dæmninger 

i forbindelse med projektet (§§11f og 11g i VVM-bekendtgørelsens bilag 2). 

VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere projektets direkte og indirekte 

indvirkning på: 

• Mennesker, fauna og flora, 

• Jordbund, vand, luft, klima og landskab, 

• Materielle goder og kulturarv, samt 

• Samspillet mellem disse faktorer. 

Desuden skal VVM-redegørelsen gøre rede for, hvilke foranstaltninger der skal 

tages for at undgå, mindske eller kompensere for eventuelle uønskede miljømæssige 

konsekvenser af projektet. 

Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både 

en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. 


.


8 

Nordfyns Kommune er planmyndighed og udsteder kommuneplantillæg og 

VVM-tilladelse for projektet. 

Til VVM-redegørelsen hører 18 A3-kort, som ses bagerst i rapporten i Bilag 1. 

På kortbilag 2 ses en samlet fremstilling af tiltagene i projektet. Udover Bilag 1 

er der 9 bilag: 

• Bilag 1: Kortbilag 

• Bilag 2: Hydrodynamisk modellering af Gyldensteen Strand 

• Bilag 3: Bølgeforhold og digeprofil 

• Bilag 4: Odense Bys Museer, Notat om kulturhistoriske interesser 

• Bilag 5: Odense Bys Museer, Notat om arkæologiske interesser 

• Bilag 6: Gydeområder for ørred i vandløb 

• Bilag 7: Indkomne høringssvar 

• Bilag 8: Feltbesigtigelsesdata planteog dyreliv 

• Bilag 9: Feltbesigtigelsesdata landskab 

• Bilag 10: Beregninger af vandkvaliteten i søen. 

Bilagene og de enkelte kort henvises der til i teksten. 

Det er en forudsætning for projektet, at den nye fjord og sø/engsø skal kunne 

etableres i landskabet indenfor Aage V. Jensen Naturfonds erhvervelse uden at 

øge risikoen for oversvømmelser eller i nævneværdig grad forringe afvandingen 

af naboers arealer. Derfor er den øvre grænse af FN's klimapanels forudsigelser 

om stigende havvandstand frem til år 2100 indregnet i projektet bl.a. i 

forbindelse med beregning af digehøjder som klimatilpasningstiltag. En fremtidig 

stigning i havvandstanden og dennes påvirkning på rapportens miljøemner, 

såsom på natur og landskab, er ikke vurderet i denne VVM, da det er svært at 

forudsige graden af påvirkning og derfor hvordan den kan afværges. 

1.2 Natura 2000-konsekvensvurdering 

Da projektområdet er beliggende i et habitat-, Ramsar- og fuglebeskyttelsesområde, 

gælder endvidere kravene i Natura 2000-direktiverne om udarbejdelse af 

en Natura 2000-konsekvensvurdering i henhold til bestemmelserne i Miljøministeriets 

bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration 

af internationale naturbeskyttelsesområder samt visse arter. 

Natura 2000-konsekvensredegørelsen for projektet er indeholdt som et selvstændigt 

kapitel i denne VVM-redegørelse. 

1.3 Miljøvurdering 

Parallelt med VVM-processen skal der udarbejdes en miljøvurdering af forslag 

til kommuneplantillæg efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. 

VVM-redegørelsen vil blive udarbejdet i henhold til retningslinjerne i VVMbekendtgørelsens 

bilag 4, og miljøvurderingen følger bilag 1 i Miljøministeriets 


.


9 

bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering af planer 

og programmer. 

Der er stort overlap i kravene til en VVM og en miljøvurdering. Det er derforvalgt, 

at inkludere miljøvurderingen som en integreret del af denne VVMredegørelse, 

hvor det er sikret, at kravene til begge regelsæt er opfyldt. 

1.4 VVM-procedure og tidsplan 

Nordfyns Kommune har i en periode på seks uger fra 15. februar til 29. marts 

2011 indkaldt ideer og forslag fra offentligheden til projektet. 

De indkomne ideer og forslag til projektet er indgået i arbejdet med planlægningen 

af projektet og udarbejdelse af VVM-redegørelsen. I bilag 7 ses de indkomne 

ideer og forslag. 

På grundlag af VVM-undersøgelsen vil Nordfyns Kommune udarbejde forslag 

til kommuneplantillæg. VVM-redegørelsen og kommuneplantillægget sendes i 

offentlig høring i otte uger. I denne høringsperiode er der mulighed for, at andre 

myndigheder, organisationer og borgere kan komme med bemærkninger og 

indsigelser til projektet. 

Efter afslutningen af 2. offentlighedsfase gennemgår og behandler Nordfyns 

Kommune de indkomne bemærkninger og indsigelser. Kommunalbestyrelsen 

beslutter om kommuneplantillægget skal vedtages, og en VVM-tilladelse kan 

gives med en fire ugers klagefrist. Gyldensteen Inddæmmede Strand vil, såfremt 

alle myndighedsgodkendelser foreligger, være naturgenoprettet inden udgangen 

af året 2013. 

1.5 Indledende overvejelser 

Bestyrelsen for Aage V. Jensen Naturfond har under forhandlingerne om overtagelse 

af ejendommen overvejet en række mulige modeller for naturgenopretning 

af Gyldensteens og Ore Strands inddæmmede strande, der også kaldes for 

inddæmninger. Disse overvejelser er sket på grundlag af en foreløbig vurdering 

af de dermed forbundne konsekvenser, såvel tekniske som biologiske. De forskellige 

modeller for naturgenopretningen blev analyseret i en forundersøgelse, 

hvor området blev delt op i tre delområder. Modellerne bygger på forskellige 

målsætninger for områdernes fremtidige naturtilstand, der i et vist omfang vil 

kunne kombineres for hvert af de tre delområder i forundersøgelsesområdet, der 

reelt er individuelt inddigede. 

Delområderne er vist på Figur 1-2 og omfattede: 

1 Den vestlige del af Gyldensteen Strand, vest for Spærrediget 

2 Den østlige del af Gyldensteen Strand, øst for Spærrediget 

3 Reservatet, vest for Ore Strands pumpekanal. 


.


10 

Hertil kommer to mindre inddigede oplande, dels langs Kragelund Møllebæk 

på østsiden af Langø ved Svinekrog, og dels langs Ålebækken, som begge er 

højvandsbeskyttede af diger ved kysten og af højvandssluser. 

Figur 1-2 

De inddigede deloplande omkring Gyldensteen Strand og Ore Inddæmmede Strand (pink 

afgrænsning) med fremhævning af veje, vandløb og bevoksninger og med de to pumpestationer vist 

som lilla prikker. 

I bestyrelsens overvejelser har indgået en indledende analyse af følgende løsningsmuligheder: 

• Genopretning af det oprindelige øhav omkring Langø og Lindholm 

• Kystlaguner med et kontrolleret saltvandsindtag bag digebeskyttelse 

• Ferske rørsumpe og søer med højvandsbeskyttede udløb til havet 

• Vandstand styret med pumper, som en mosaik af enge, sumpe og søer 

• Vådområder designet til optimal kvælstoffjernelse. 

Blandt disse løsningsmuligheder er der forskellige begrænsninger. En opretholdelse 

af habitatnaturtyperne i Reservatet forudsætter eksempelvist en fortsat 

styret vandstand og pumpeafvanding. Dette umuliggør en genopretning af øhavet 

omkring Langø og en frilægning af denne ø. De nuværende ådiger og Spærrediget 

er ikke tilstrækkeligt høje og kraftige til at kunne fungere som havdiger. 

Etablering af vådområder til kvælstofreduktion indgår ikke som et virkemiddel 

for deloplandet i udkastet til vandplan for Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn 

(By- og Landskabsstyrelsen, 2010). 

På dette grundlag har bestyrelsen for Aage V. Jensen Naturfond besluttet at arbejde 

videre med at realisere følgende genopretningsmodel: 


.


11 

• Den vestlige del af Gyldensteens Inddæmning uddiges og genskabes som 

et lavvandet fjordområde omkring den frilagte ø Lindholm omgivet af 

smalle strandenge eller rørskove foran nyanlagte diger 

• Den østlige del af Gyldensteens Inddæmning opretholdes inddiget, men 

uden pumpeafvanding som et ferskt sø- og rørskovsområde i forbindelse 

med Kragelund Møllebæk 

• Reservatet i Ore Strand opretholdes som en mosaik af afgræssede enge, 

sumpe og søer med en generelt lidt højere vandstand end i dag. 

Naturfondens bestyrelse ønsker med denne tredeling at afprøve tre forskellige 

scenarier for, hvad der vil ske mange andre steder i Danmark, når de forventede 

havvandstigninger kommer. Det er således bestyrelsens ønske herigennem at 

samle erfaringer, som kommende generationer kan udnytte. Projektet giver 

samtidig en mulighed for videnskabelige undersøgelser af planteog dyrelivets 

kolonisering af et nyt uforstyrret havområde. 

Formålet med den samtidige oprettelse af både et marint og et ferskvandsområde 

langs kysten er, at indsamle erfaringer om, hvordan man bedst understøtter 

naturgenopretning i kystnære områder, hvor det forventes, at ændrede vejrmønstre 

og stigende vandstande i fremtiden vil øge presset på de eksisterende digesystemer. 

I fremtiden vil det næppe være økonomisk muligt, at fortsætte med at 

holde vandet fra alle de tidligere havområder, som i sin tid blev omdannet til 

landbrugsjord. Naturfondens bestyrelse ser derfor et akut behov for viden om, 

hvordan overgangen fra landbrugsområde til våd- eller havområde bedst kan 

understøttes uden utilsigtede bieffekter, såsom øgede udledning af drivhusgasser. 

Et forskerhold fra Københavns Universitet har allerede udtrykt interesse i 

at bruge Gyldensten, som et studieobjekt i det øjemed. 

I denne forbindelse har naturfonden ønsket at udvide den vestlige del af Gyldensteens 

Inddæmning i forhold til den østlige del ved at flytte Spærrediget 

mod øst, således at fjorden får en mere naturlig afgrænsning, og terrænet på den 

vestlige del af Langø bliver mere synligt i landskabet. 

I forbindelse med erhvervelsen af ejendommen er der aftalt en arrondering af 

arealerne ud mod de dyrkede marker mod syd, således at skellet vest for vejen 

til Eriksholm på Langø er lagt over kote 2,31 m og øst for vejen over kote 1,50 

m. Det er endvidere besluttet at lade skovparcellen Egense Plantage indgå i 

handlen, således at der bliver adgang fra Gyldensteensvej ad en skovvej til den 

østlige del af Gyldensteens Inddæmning. 

Der forhandles mindre magelæg og arealoverførsler med tre af lodsejerne på 

Store Stegø. 

Det samlede erhvervede areal vil herefter udgøre 616 ha, som fordeler sig med 

96,9 ha i Reservatet og 519,1 ha i Gyldensteen Inddæmnede Strand og på Langø. 

Et oversigtskort over området i A3 ses på kortbilag 1. 


.


12 

1.6 Afgrænsning af undersøgelsesområde 

VVM-undersøgelsesområdet omfatter hele det erhvervede areal i Gyldensteen 

Strand vest for Kragelund Møllebæk, med en potentiel påvirkningszone omkring 

arealet på 300 m mod syd, øst og vest samt op til 1.400 m ud i havet (jf. 

Figur 1-3). Omkring Ålebækken er der udlagt en potentiel påvirkningszone 

pga. de ændrede vandstandsforhold, som projektet muligvis kan medføre. I særlige 

tilfælde, som f. eks. for grundvand og drikkevandsinteresser, kan der forekomme 

potentielle påvirkninger uden for undersøgelsesområdet. Hvis VVMundersøgelsesområdet 

udvides for et miljøforhold, beskrives det i de enkelte 

miljøkapitler. 

Figur 1-3 

VVM-undersøgelsesområdets udstrækning. 


.


13 

2 Ikke teknisk resumé 

2.1 Formålet med projektet 

Aage V. Jensen Naturfond har i februar 2011 købt 616 ha øst for Bogense af 

Gyldensteen Gods, som omfatter Gyldensteens Inddæmmede Strand og den 

vestlige del af Ore Inddæmmede Strand, kaldet Reservatet, samt de tidligere øer 

Lindholm og Langø. Området er i dag afvandet og overvejende opdyrket. 

Figur 2-1 

Aage V. Jensen Naturfonds erhvervelse og det omkringliggende VVMundersøgelsesområde. 


• At sikre og forbedre de nuværende naturværdier i området 

• At give offentligheden mulighed for at opleve det naturgenoprettede område 


.


14 

• At undersøge konsekvenserne af klimabetingede stigninger i havvandstanden 

på naturområder. 

2.2 VVM-redegørelse, miljøvurdering og Natura 2000- 

konsekvensredegørelse 

Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne 

fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12/2010. Reglerne 

sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne få en væsentlig 

påvirkning på miljøet, kun kan besluttes med baggrund i en VVM-undersøgelse. 

Nordfyns Kommune har vurderet, at der med projektet kan ske så væsentlige 

miljøpåvirkninger, at der skal gennemføres en VVM-undersøgelse. Resultatet 

af VVM-undersøgelsen, herunder projektets påvirkninger på miljøet og hvordan 

disse kan undgås eller mindskes, fremlægges i en VVM-redegørelse. 

Parallelt med VVM-processen er der udarbejdet en miljøvurdering af forslag til 

kommuneplantillæg efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. I 

denne VVM er miljøvurderingen en integreret del af VVM-redegørelsen. 

Da projektområdet er beliggende i et Habitat-, Ramsar- og Fuglebeskyttelsesområde, 

gælder endvidere kravene i Natura 2000-direktiverne om udarbejdelse 

af en Natura 2000-konsekvensvurdering. Denne konsekvensvurdering ses i 

VVM-redegørelsens kapitel 9 og kan læses separat. 

Til VVM-redegørelsen hører 10 bilag herunder 18 A3-kort. Der henvises til 

bilagene og de enkelte kort i teksten. 

Nordfyns Kommune har i en periode på seks uger fra 15. februar til 29. marts 

2011 indkaldt ideer og forslag fra offentligheden til projektet. De indkomne 

ideer og forslag er indgået i arbejdet med planlægningen af projektet og udarbejdelse 

af VVM-redegørelsen. 

Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både 

en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. 

Nordfyns Kommune er planmyndighed og har på grundlag af VVMundersøgelsen 

udarbejdet forslag til kommuneplantillæg. VVM-redegørelsen 

og kommuneplantillægget sendes i offentlig høring i otte uger. Herefter gennemgår 

og behandler Nordfyns Kommune de indkomne bemærkninger og indsigelser. 

Kommunalbestyrelsen beslutter om kommuneplantillægget skal vedtages 

og en VVM-tilladelse gives. Der er en fire ugers klagefrist for kommunens 

afgørelse. Gyldensteen Inddæmmede Strand vil, såfremt alle myndighedsgodkendelser 

foreligger, være naturgenoprettet inden udgangen af året 2013. 


.


15 

2.3 Projektbeskrivelse og 0-alternativ 

Nedenfor beskrives det projektforslag, der ligger til grund for VVMundersøgelsen, 

herunder 0-alternativet, hovedprojektforslaget samt fire projektvarianter. 

På kortbilag 2 ses en samlet fremstilling af tiltagene i projektet. 

2.3.1 Eksisterende forhold og 0-alternativet 

Gyldensteen Strand ligger i den nordvestlige del af Nordfyns Kommune, 3 km 

øst for Bogense. Selve projektområdet er stort set fri for bebyggelse og tekniske 

anlæg, foruden gården Eriksholm på Langø, Gyldensteen Pumpestation, højvandssluser 

ved udløbet af Ålebækken og Kragelund Møllebæk, Langø Mølle 

samt spredt bebyggelse umiddelbart uden for området på Store Stegø og langs 

Gyldensteensvej (jf. Figur 2-2). 

Figur 2-2 

Gyldensteens Inddæmmede Strand som det ser ud i dag (0-alternativet) med havdiger, 

landkanaler, pumpestationer, højvandssluser og Aage V. Jensen Naturfonds erhvervede areal. 

Området er i dag et storskala herregårdslandskab med store markflader og intensivt 

landbrug. I og med at området er inddæmmet, er det fladt, omgivet af 

diger ud mod havet og gennemskåret af afvandingskanaler. Terrænfaldet ved 

den tidligere kystlinje og de tre moræneøer Store Stegø, Lindholm og Langø 

vidner om, at der tidligere var øhav her. På Langø er der i dag en større plantage 

med både nåle- og løvtræer. 


.


16 

0-alternativet er den situation, hvor Gyldensteen Strand ikke bliver naturgenoprettet, 

og landbruget fortsætter uændret som i dag. 

2.3.2 Hovedforslaget 

Naturfonden ønsker at genskabe en lavvandet fjord i den vestlige del af Gyldensteen 

Inddæmmede Strand omgivet af en bræmme af strandenge eller 

rørskove. Det er naturtyper, som har været i kraftig tilbagegang i området igennem 

de seneste 200 år. Det oprindelige øhav omkring øen Lindholm søges genskabt 

ved at fjerne dele af de nuværende diger mellem Store Stegø, Lindholm 

og Langø. 

Omkring den nye fjord etableres nye diger og skråningssikring, som skal sikre 

Bogense by og de omkringliggende landskaber mod oversvømmelser. Dette 

omfatter strækningen fra østspidsen af Store Stegø langs den nye kystlinje til 

området omkring Ålebækkens udløb. Her etableres også en ny højvandssluse, 

så Ålebækken får udløb direkte til fjorden (jf. Figur 2-3). 

Figur 2-3 

Gyldensteen Strand efter naturgenopretningen med fjord, sø, havdiger, landkanaler, 

pumpestationer og højvandssluser. 

Omkring 1.000 m af de nuværende kystdiger vil blive bortgravet, mens ca. 150 

m vil indgå i en ny ø. Den nuværende pumpestation vil blive fjernet sammen 


.


17 

med det 1.050 m lange Spærredige mod syd. Den nye kystlinje langs Gyldensteensvej 

vil skulle stensikres mod havets erosion. 

I den østlige del af Gyldensteens Inddæmmede Strand ønskes etableret en 144 

ha stor sø, som får udløb direkte til Kragelund Møllebæk gennem en modløbssluse. 

Søen vil blive lavvandet og overvejende dækket af rørskov. Vejen til 

Eriksholm vil skulle hæves, og diget mod øst langs Kragelund Mølle Bæk skal 

sikres af en jordbanket. 

2.3.3 Variant 1: Diger langs Ålebækken 

Med denne variant af hovedforslaget bevares Ålebækkens nuværende forløb 

frem til udløbet i Lillebælt ved Stegø Mølle (jf. Figur 2-4). Dette kræver etablering 

af ca. 700 m ekstra havdige, der skal opbygges langs nordsiden af det nuværende 

ådige parallelt med Gyldensteensvej. Digekronen vil komme op i kote 

3,0 m, hvilket er tæt på vejens kote. Der bliver derfor et dårligere udsyn til den 

nye fjord. Vandstandsforholdene i og omkring Ålebækken vil blive uændrede i 

forhold til i dag. Varianten følger i øvrigt hovedforslaget. 

Figur 2-4 

Variant 1: Diger langs Ålebækken er vist med erhvervede arealer, eksisterende diger, nye diger, 

landkanaler, pumpestationer og højvandssluser. 


.


18 

2.3.4 Variant 2: Nyt udløb fra Kristianslund Østre Enge 

Denne variant er identisk med hovedforslaget bortset fra, at det eksisterende 

udløb fra den nedre del af Ålebækken og dermed især tilløbet af Kristianslund 

Østre Enge bliver ledt direkte til den nye fjord i et brogennemløb i diget (jf. Figur 

2-5). Udløbet bliver placeret i forlængelse af tilløbet og skal sikres med en 

højvandssluse. Dermed lukkes det nuværende udløb i højvandsslusen ved Stegø 

Mølle. 

Figur 2-5 

Variant 2: Nyt udløb fra Kristianslund Østre Enge er vist med erhvervede arealer, eksisterende 

diger, nye diger, landkanaler, pumpestationer og højvandssluser. 

2.3.5 Variant 3: Engsøen 

I denne variant etableres fjorden i den vestlige del af Gyldensteens Inddæmning 

lige som i hovedforslaget, mens der i den østlige del af inddæmningen etableres 

et engområde med en lavvandet engsø i de laveste områder (jf. Figur 2-6). Søen 

vil få et vandspejl i maks. kote −0,60 m, hvilket kræver etablering af en pumpestation 

ved vejen til Eriksholm, hvor overskudsnedbøren bliver pumpet ud i den 

nye fjord. Vandstanden i søen vil falde ved fordampning i løbet af sommeren 

og søen tørre delvist ud. 


.


19 

Figur 2-6 

Variant 3: Gyldensteen Strand efter naturgenopretningen i form af Engsø-varianten vist med 

erhvervede arealer, eksisterende diger, nye diger, landkanaler, pumpestationer og højvandssluser.. 

2.3.6 Variant 4: Bevarede digestrækninger 

Med denne variant bevares halvdelen af de nuværende kystdiger mellem Store 

Stegø og Langø som tanger og en ø (jf. Figur 2-7). Bygningen på den nuværende 

pumpestation vil blive bevaret sammen med ca. en tredjedel af Spærrediget 

mod syd. Pumpestationen vil dog være uden funktion, og indløbsbygværk med 

pumpesump bliver tildækket. 


.


20 

Figur 2-7 

Variant 4: De bevarede digestrækninger er vist med erhvervede arealer, nye diger, landkanaler, 


2.4 Miljøforhold 

2.4.1 Trafikale forhold 

I dag afvikles trafikken omkring projektområdet på trafikvejen - Gyldensteensvej. 

Det forventes på baggrund af besøgstal fra lignende områder, at der efter 

naturgenopretningen vil komme op til ca. 5.000 besøgende om året til projektområdet, 

måske endda op til 10.000 pga. nærheden til Bogense. En del af disse 

vil dog være turister i området i forvejen, f.eks. til Æbelø. 

Det forventes, at de besøgende til Gyldensteen Strand hovedsagligt vil ankomme 

på cykel og i personbil. De besøgende kan benytte den eksisterende Gyldensteensvej 

til og fra området, og der etableres parkeringspladser, et muligt 

formidlingscenter på Eriksholm og formidlingspunkter i forbindelse med projektet. 

Besøgsantallet er dog så begrænset, at det vurderes, at projektet ikke har 

væsentlige konsekvenser for trafikafviklingen i området. Dette planlægges 

overvåget i forbindelse med kommunens almindelige trafiktællinger. 


.


21 

Det samme gør sig gældende, såfremt Nordfyns Kommune etablerer et læringsrum 

eller formidlingscenter på Eriksholm, hvilket kan forventes at medføre 

øget trafik til området. Kommunen vil også overvåge, om antallet af cyklister 

på vejstrækningen stiger mærkbart f.eks. efter etablering af publikumsfaciliteter 

m.m. På baggrund heraf analyseres behovet for tiltag, der kan sikre cyklisterne 

yderligere f.eks. ved etablering af en cykelsti langs Gyldensteensvej. 

I anlægsfasen vil til- og bortkørsel af materialer medføre trafik med tunge køretøjer 

til og fra projektområdet og dermed i en kortere periode påvirke trafikmængderne 

på det omkringliggende vejnet. 

De fire opstillede varianter vil ikke påvirke de trafikale forhold i eller uden for 

projektområdet på anden vis end hovedforslaget. 

2.4.2 Landskab, jordbund, lys og visuelle forhold 

Landskabet i Gyldensteens Inddæmmede Strand fremstår i dag med fladt terræn 

og markante, retlinjede strukturer som resultat af afvanding og inddæmning af 

den tidligere havbund. Området var indtil den første afvanding i 1871 et lavvandet 

havområde med mindre moræneøer. Landskabet her er gennem tiden 

formet af både isen og dens bevægelser, af det åbne havs dynamik og sedimenttransport, 

af åers udmunding og endelig af de menneskelige indgreb i form af 

inddæmning, afvanding og landbrugsmæssig drift. 

Kysten består af naturlige moræneøer, der i dag er forbundet med diger. Der 

findes lavvandede bugter, som det ses ved Store Stegø i vest og nord for Reservatet 

i øst. Moræneøerne bliver eroderet af havet ved Lindholm og Langø, og 

på flere delstrækninger er der udlagt stensætninger som kystbeskyttelse, bl.a. på 

digerne. 

De plane markflader i inddæmningen dyrkes intensivt. I kraft af deres størrelse 

opleves det som et storskala landskab. De strukturskabende elementer i området 

udgøres især af dræningskanaler, diger, høje læhegn og veje, der er anlagt i rette 

linjer med nord-syd og øst-vest-gående orientering og medvirker til at forme 

landskabets visuelle udtryk. Foruden læhegnene findes flere skovbeplantninger 

og plantageområder, hvilket eksempelvis ses på østsiden af Langø og på Lindholm. 

Det omgivende landskab fremstår med jævnt terræn, mindre markflader 

og spredt landsbybebyggelse (jf. kortbilag 7). 

Vurderingen af projektets påvirkninger på landskabet viser, at landskabet vil 

ændre udtryk, idet det går fra at være et enkelt storskala-landbrugslandskab 

med dominerende strukturer, til at blive et mere komplekst og afvekslende 

fjord- og sø/eng-landskab. Dette skyldes, at de markante strukturer udviskes, 

når læhegn, diger og de rette kanaler fjernes, og den udjævnede kyst brydes op 

og rykkes længere indlands til den oprindelige kystlinje. 

Med projektet vil fjorddannelsen i vest genskabe dele af det tidligere øhav og er 

dermed landskabeligt set en genopretning af et mere autentisk og forståeligt 

landskabsbillede. Ferskvandssøen vil til dels imødekomme et af afvandings- 


.


22 

landskabets tidligere stadier, men er et lidt fremmed element i en dannelsesmæssig 

kontekst. 

Hovedforslaget for Ålebækken, hvor den udledes i den genskabte fjord, vil sikre 

en bedre sammenhæng mellem det naturgeografiske udgangspunkt - tunneldalen 

- frem for at blive ledt udenom som i dag (Variant 1). 

For Kristianslund Østre Enge vil udløbet i den nye fjord afspejle situationen i 

1821-1871, hvor vandløbet havde sit udløb, som foreslået i Variant 2. Fjorden 

gik oprindelig ind til Kristianslund Fredskov ved den nuværende bygrænse. 

Engsø-varianten (Variant 3) vil imødekomme et af afvandingslandskabets tidligere 

stadier og vil dermed fremstå lidt mere autentisk end hovedforslaget, men 

kræver dog fortsat pumpning. 

Variant 4 vil tilgodese kulturlandskabet, men vurderes ellers ikke at have afgørende 

betydning for projektets påvirkning af landskabet. 

Projektet vil, uanset om hovedforslaget gennemføres i sin fulde form, eller 

kombineres med varianter, ændre landskabets udtryk. Med projektet påføres 

landskabet nogle landskabelige kvaliteter, som ikke ses i området i dag, herunder 

genskabelse af dele af det tidligere øhav. Ved at tilføje engsø-varianten 

(Variant 3) sikres sammenhæng med tidligere tiders kulturlandskaber, mens en 

omlægning af Kristianlund Østre Enges udløb direkte til fjorden (Variant 2) vil 

bidrage til at sikre et mere naturnært landskabsbillede. Samlet set vurderes det, 

at hovedforslaget, både med og uden varianter, vil medføre en positiv påvirkning 

for landskabet, idet landskabets oprindelse som fjord og øhav vil fremstå 

tydeligere end i dag. 

2.4.3 Plante- og dyreliv 

Størstedelen af projektområdet er i dag intensivt dyrkede marker med lavt naturindhold. 

Det indeholder dog mindre forekomster af beskyttede naturtyper 

(især vandhuller og strandeng, men også små arealer af mose og eng), to skovområder 

samt flere levende hegn og remiser. Naturinteresserne i selve projektområdet 

knytter sig næsten udelukkende til disse områder. En række mindre 

arealer med beskyttede naturtyper vil forsvinde og levende hegn blive fjernet. 

Hvis vandkvaliteten i søen bliver dårlig, vil engsø-varianten naturmæssigt have 

flere fordele og færre ulemper end hovedforslaget. 

Det skal dog understreges, at de fleste af forskellene på hovedforslaget og de 

forskellige varianters naturmæssige virkninger er ret små. Det vurderes således, 

at en gennemførelse af genopretningen - uanset om hovedforslaget gennemføres 

i sin fulde form, eller kombineres med en eller flere varianter, - samlet set 

vil betyde et markant løft for naturværdierne i området. 

Kortlagte forekomster af beskyttede naturtyper fremgår af kortbilag 9, og fredskov 

findes på kortbilag 10. 


.


23 

Beskyttede naturtyper og fredede arter 

For de beskyttede naturtyper gælder, at nogle af disse (strandeng inklusiv 

strandoverdrev) vil genopstå andre steder i projektområdet og ved hjælp af de 

beskrevne afværgeforanstaltninger, kan det i vidt omfang ske, inden eksisterende 

arealer berøres af genopretningen. De strandenge, der går tabt er relativt artsfattige, 

hvorfor det vurderes, at de nydannede i løbet af få år kan opnå mindst 

samme naturkvalitet. Dele af de digestrækninger, der skal fjernes, har overdrevsvegetation 

af ret god kvalitet. De nye overdrev, der forventes dannet bl. a. 

på Langø vil skulle plejes i en længere årrække for at opnå samme kvalitet. 

Et areal med ferskeng af høj kvalitet forsvinder, hvis det vælges at omlægge 

Ålebækken, så den har direkte udløb i den genskabte fjord (Hovedforslaget). 

Dette er ikke tilfældet, hvis Ålebækkens nuværende forløb bevares (Variant 1). 

Omvendt vil løsningen med direkte udløb i fjorden betyde, at der dannes mere 

ny strandeng, end hvis Ålebækken bevares som nu. 

Skove 

Både bevoksningen på Lindholm, Langø Plantage og Egense Plantage er fredskov. 

På Lindholm vil en lille (ikke skov-bevokset og med lav naturværdi) del 

af fredskovarealet blive mere fugtigt end i dag, men på grund af det begrænsede 

areal og den lave aktuelle naturværdi vurderes påvirkningen at være uvæsentlig. 

Langø Plantage, der er områdets største og naturmæssigt bedste skovområde, 

berøres ligesom Egense Plantage ikke af genopretningen. 

Bilag IV-arter 

For flagermus kan det ikke helt udelukkes, at enkelte raste- eller yngleområder i 

træer i levende hegn kan gå tabt. Det vurderes, at disse ikke er af afgørende betydning 

for den økologiske funktionalitet af området for flagermus, da væsentligt 

bedre levesteder findes i Langø Plantage og ikke mindst i skovkomplekset 

omkring Ålebækken syd for Gyldensteensvej. Driftsændringer (ekstensivering) 

og egentlige afværgeforanstaltninger i Langø Plantage vil desuden bevirke, at 

der her bliver flere levesteder for flagermusearter, der benytter træhuller. 

Der sløjfes et antal vandhuller, men ingen af disse vurderes at være levesteder 

for padder omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Bestanden af stor vandsalamander 

på Langø er i dag meget isoleret af de dyrkede marker i inddæmningen. 

I såvel hovedforslaget som varianten med en engsø (Variant 3) vurderes det, at 

bestanden ikke isoleres yderligere, end det er tilfældet i dag. Det vurderes, at 

nygravning og oprensning af vandhuller vil betyde en styrkelse af bestanden. 

Rødlistede og fredede arter 

I hovedforslaget forsvinder et voksested for de to fredede plantearter majgøgeurt 

og kødfarvet gøgeurt. I Variant 1 bevares voksestedet for de to orkidéarter. 


.


24 

Enkelte af de vandhuller, der vil forsvinde, er muligvis levested for padder (alle 

arter er fredede), selvom ingen padder blev påvist. Karakteren af disse vandhuller 

gør dog, at det vurderes meget usandsynligt, at de kan være levested for 

sjældnere arter af padder. 

Omkring halvdelen af levestederne for skovfirben på kystdiget vil forsvinde. 

Ekstensivering på Langø og skabelse af lysninger i Langø Plantage vil til gengæld 

med tiden skabe nye levesteder for arten. I Variant 4 er indgrebet i artens 

eksisterende levesteder lidt mindre, da der bevares nogle digestrækninger. 

2.4.4 Natura 2000-konsekvensvurdering 

Afgrænsningen af de to Natura 2000-områder samt kortlagte forekomster af 

naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområdet fremgår af kortbilag 11. 

Samlet set vurderes det, at en gennemførelse af projektet vil medføre fremgang 

for hovedparten af arter og naturtyper i de to Natura 2000-områder. Dette gælder 

uanset, om hovedforslaget gennemføres alene eller kombineres med en eller 

flere af varianterne. For flere naturtyper gælder det, at de nye arealer vil opstå 

uden for habitatområdet, men inden fuglebeskyttelsesområdet og dermed inden 

for det samlede Natura 2000-område. 

Fuglebeskyttelsesområde F76 

Hele projektområdet er omfattet af fuglebeskyttelsesområde 76, men kun en 

meget lille del af området er levested for arter på udpegningsgrundlaget. Negative 

konsekvenser for disse er derfor meget få og små, mens der omvendt forventes 

betydelige gevinster ved en gennemførelse af genopretningen uanset om 

hovedforslaget gennemføres alene eller kombineres med en eller flere af varianterne. 

Ved strandsøerne øst for Lindholm ses klyde regelmæssigt, og den har ynglet 

her tidligere. Dette område vil blive en del af den genoprettede fjord, og klyden 

vil få nye levesteder på de nye strandenge langs fjorden, samt ikke mindst på 

nye og genskabte øer i fjorden. I engsø-varianten (Variant 3) vil klyden desuden 

kunne anvende kortgræssede arealer med småpytter, større vandflader og 

øer som yngleområde eller fødesøgningsområde. 

Rørhøgen yngler i Reservatet øst for projektområdet og langs Ålebækken syd 

for dette, samt muligvis mellem Store Stegø og Lindholm. Det sidste af disse 

områder vil blive en del af den genoprettede fjord, mens de to øvrige ikke vil 

blive berørt. Den nye sø eller engsø vil sandsynligvis kunne udvikle sig til nye 

yngleområder for rørhøg afhængigt af driften og udbredelsen af rørskov og 

dermed udgøre fødesøgningsarealer for arten. Samlet set vil projektet (uanset 

om hovedforslaget gennemføres eller en eller flere varianter tilvælges) derfor 

være til gunst for arten. 

Projektområdet er i sin nuværende tilstand uden betydning for havterne, og 

denne art kan forventes at få nye ynglemuligheder på rævesikre øer i den gen- 


.


25 

oprettede fjord. Området forventes at udvikle sig således, at også dværgterne og 

splitterne vil kunne benytte de nye og genskabte øer som yngleplads. 

Projektet forventes endvidere at skabe levemuligheder for en række andre arter 

omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Herunder rørdrum, plettet rørvagtel 

og fjordterne. 

Habitatområde H92 

Kun en meget lille del af projektområdet ligger inden for den gældende afgrænsning 

af habitatområdet. 

Naturtyper 

Projektområdets væsentligste forekomster af habitatnaturtyper, der vil blive 

påvirkede ved projektets gennemførelse, er seks strandsøer af den prioriterede 

naturtyper *1150 - Kystlaguner og strandsøer med et samlet areal på 1,3-3,2 ha 

omgivet af arealer af 1330 - strandenge på 7,7-10,9 ha. Disse befinder sig i projektområdets 

nordligste del og er dermed inden for habitatområdet. 

Strandsøerne vil forsvinde og vil derfor blive erstattet af nye. Den nye fjord vil 

i sig selv blive en 214 ha stor kystlagune, og i vige i fjorden vil der dannes nye 

små strandsøer. 

Øvrige marine naturtyper på udpegningsgrundlaget vil ikke påvirkes af projektet 

i negativ retning. Projektet vil overordnet set bidrage med yderligere 214 ha 

marine habitater. Op til10,9 ha 1 strandeng vil indgå i den genoprettede fjord og 

vil blive erstattet af nye strandenge, der dog vil blive dannet uden for Habitatområdet 

(men inden for det samlede Natura 2000-område). 

Der er i 2010-2011 kortlagt små forekomster af naturtyperne enårig vegetation 

på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande og overdrev og 

krat på mere eller mindre kalkholdig bund. Disse forekomster vil alle blive berørt 

af projektet, men da forekomsternes afgrænsninger ikke er kendte, er det 

ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere arealtabene for disse typer. 

Det forventes dog, at nye arealer med typerne kan dannes på kysten af de nye 

øer samt på Langø. 

2.4.5 Kulturarv 

Inddæmningerne ved Gyldensteen afspejler på mange måder udviklingen af 

landbruget og landbrugslandskabet i Danmark fra begyndelsen af 1800-tallet og 

frem til i dag. Området har været gennem flere afvandingsepoker, og med en 

realisering af naturgenopretningsprojektet lægges op til en ny udvikling og 

epoke for landbrugslandskabet nord for Gyldensteen. I løbet af de ca. 140 år, 

hvor projektområdet har været inddæmmet og afvandet, har både naturlige og 

menneskelige processer været med til at forme det kulturlandskab, der kende- 

1 Tallet 10,9 ha gælder for habitatnaturtypen strandeng (1330), tabet af § 3 registreret 

strandeng er en smule større nemlig 11,35 ha. 


.


26 

tegner området i dag. Med projektet er det ikke formålet fuldt ud at tilbageføre 

området til samme udformning som før afvandingen, men at skabe bedre naturforhold 

med fortsat regulering af vandstanden i dele af området. Den naturgenoprettede 

Gyldensteen Strand vil altså fortsat fremstå som et kulturlandskab. 

Hele Naturfondens erhvervede areal er en del af et større udpeget særligt kulturhistorisk 

beskyttelsesområde i Nordfyns Kommunes kommuneplan (jf. kortbilag 

12). Der er ingen fredede fortidsminder inden for arealet, men der findes 

to fredede fortidsminder inden for VVM-undersøgelsesområdet. Desuden er der 

gjort flere oldtidsfund på de tidligere moræneøer. De tre kulturarvsarealer i området 

er alle knyttet til sten- eller jernalderfund i de nuværende og tidligere 

kystnære områder og vil ikke blive direkte berørt af projektet. 

Overordnet vurderes det, at flere af afvandingens kulturspor og væsentlige elementer 

mistes med gennemførelse af hovedforslaget, og at det inddæmmede 

område som kulturhistorisk helhed vil fremstå svagere. Dog vil afvandingshistorien 

fortsat kunne spores, og landskabet vil derfor fortsat have kulturhistorisk 

fortælleværdi. 

Både hovedforslaget med Ålebækkens udløb i fjorden (med en ny højvandssluse 

ved Gyldensteensvej) og Variant 1 med det nuværende udløb ved Stegø 

Mølle refererer til tidligere tilstande. Udløbet i fjorden vil vise, hvordan Ålebækkens 

forløb var før inddæmningen, og hænger godt sammen med et mere 

oprindeligt fjordlandskab, mens bevarelse af kanalløbet til Stegø Mølle vil afbilde 

situationen efter 1871. Begge forslag sikrer Stegø Mølle en fortsat sammenhæng 

med landvindingen, og højvandsslusen vil stadig være i funktion. 

Varianten for Kristianslund Østre Enge (Variant 2), hvor vandløbet lukkes direkte 

ud i den nye fjord, og højvandsslusen ved Stegø Mølle lukkes, vil bevirke 

en afkobling af møllens sammenhæng med landvindingen og dermed vanskeliggøre 

formidlingen af afvandingens epoker. 

En realisering af engsø-varianten (Variant 3) for det østlige område vil tilgodese 

de kulturhistoriske interesser i højere grad end hovedforslaget, idet dele af de 

væsentlige landvindingsstrukturer, som den øst-vestgående kanal, vil være synlige, 

og et eng-landskab svarende til tiden før 1961 genopstår. Ved at tilføje 

dige-varianten (Variant 4) til hovedforslaget, vil der blive bevaret kulturhistoriske 

elementer og dele af afvandingsstrukturerne, der vidner om områdets historie 

før, under og efter den store landindvinding. Derved kan Variant 4 bidrage 

til et bedre formidlingsgrundlag end hovedforslaget alene. 

Sammenfattende vurderes det, at projektets påvirkninger på kulturarven bedst 

imødekommes ved engsøvarianten i øst (Variant 3) og ikke mindst de bevarede 

digestrækninger og pumpestation i vest (Variant 4). Dette skyldes, at områdets 

historiske sammenhænge og grundlag for udpegning som særligt kulturhistorisk 

beskyttelsesområde vil træde tydeligere frem. Ålebækkens fremtidige udløb er 

af mindre betydning, mens bibeholdelse af kanalens udløb gennem slusen ved 

Stegø Mølle kan sikre møllen en fortsat historisk kontekst. 


.


27 

2.4.6 Friluftsliv 

Naturfondens erhvervede areal rummer i dag kun ganske få rekreative oplevelsesmuligheder 

for besøgende. Der er kun begrænset offentlig adgang til dele af 

projektområdet, og der er ikke etableret rekreative faciliteter til besøgende. Det 

er dog tilladt at gå og cykle på de private markveje i projektområdet. 

Friluftslivet omfatter i dag primært jagtselskaber, lystfiskere og fuglekiggere. 

Herudover opleves udsigterne ud over godslandskabets store markflader af forbipasserende 

på Margueritruten. Endelig fører flere lokale cykelruter forbi 

Stegø Mølle, Gyldensteen Inddæmmede Strand og Gyldensteen Gods (jf. kortbilag 

14). 

Jagtaktiviteterne indstilles, bortset fra regulering af hjortevildt samt ræve, mink 

og mårhunde. Projektet vil medføre øgede rekreative muligheder for cykel- og 

gåture samt til observationer af fugle og andet dyreliv tilknyttet fjord og sø. 

Projektet indebærer forslag til formidlingspunkter (jf. kortbilag 2), anlæggelse 

af et antal p-pladser samt øgede muligheder for at færdes i og lære om områdets 

natur- og kulturmæssige værdier. 

Udløbet af Ålebækken i den nye fjord (Hovedforslaget) er at foretrække, da 

Variant 1 med dige langs Ålebækken vil skæmme udsigten ud over den kommende 

fjord på en 0,7 km lang strækning fra Østereng til Ålebækken. 

Om vandløbet Kristianslund Østre Enge løber ud ved Stegø Mølle eller direkte 

til den nye fjord (Variant 2) vil ikke påvirke friluftsinteresserne, idet passage 

fortsat vil være mulig. De rekreative muligheder uden for Naturfondens erhvervede 

areal vil ikke blive påvirket negativt af projektet. 

Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser 

for friluftslivet, men derimod bringe nyt potentiale og oplevelsesmuligheder 

for det almene friluftsliv. Dette uanset om hovedforslaget gennemføres 

i sin fulde form eller kombineres med varianter. 

2.4.7 Overfladevand 

Virkningerne på vandmiljøet i et genskabt og samlet set større øhav i den vestlige 

del, vurderes at være positive som følge af en reduceret kvælstoftilførsel til 

havet på ca. 5.500 kg N/år og som følge af en forøgelse af det samlede areal af 

lavvandet kystvand. 

I løbet af forholdsvis kort tid vil der i det genskabte kystområde indfinde sig en 

række opportunistiske arter af bunddyr, som må forventes at kunne etablere sig 

i tætte bestande. Børsteorme, snegle og krebsdyr vil blive en god fødekilde for 

en række vadefugle, måger og andefugle, og der vil etableres en fiskebestand 

svarende til kystvandene uden for fjorden. Efter en årrække vil miljøtilstanden 

stabiliseres, og det må forventes, at der i de dybere områder vil indvandre havgræs, 

der vil kunne stabilisere sedimentet. 


.


28 

Den i hovedforslaget planlagte sø i øst vil på langt sigt kunne opnå en god miljøtilstand, 

da belastningen med næringsstoffer fra oplandet vil være begrænset 

efter ekstensivering af landbrugsdrift på Langø. Indvandringen af et dyre- og 

planteliv, der er typisk for lavvandede søer, vil kunne ske i løbet af få år. 

Analyser af jordprøver fra området viser, at der findes en meget mobil fosforpulje 

i de øverste jordlag, som vil kunne frigives til søvandet. Det vil betyde, at 

søen fra start bliver meget næringsrig med en stor algeproduktion og dermed 

uklart vand. Denne situation kan på grund af det langsomme vandskifte i søen 

fortsætte, indtil den modelberegnede ligevægtstilstand er nået (> 10 år). Fosforpuljen 

vil under aflastning via Kragelund Møllebæk øge tilførslen af fosfor til 

Lillebælt og forringe vandkvaliteten i selve Kragelund Møllebæk på grund af 

tilførsel af organisk stof i form af alger. 

Engsø-varianten (Variant 3), med en mosaik af tørre og fugtige enge, periodisk 

oversvømmede enge, rørskove og åbne vandflader med en periodevis optørring 

af åbne vandflader, vurderes at være en bedre løsning for vandmiljøet end hovedforslaget. 

Ved denne løsning bør det tilstræbes, at der ikke opstår permanent 

sødannelse med stor algevækst, hvilket taler for ikke at lede vand fra Kragelund 

Møllebæk ind i sø/vådområdet i tørre perioder. Afløb fra området vil hovedsagelig 

finde sted i vinterhalvåret, hvor vandet er renest. Dermed mindsker man 

påvirkningen af den nye fjord, når vandet pumpes ud fra området. Der vil dog 

kunne ske en øget tilførsel af fosfor til Lillebælt, men påvirkningen vil være 

mindre end i hovedforslaget. Kvælstofreduktionen til Lillebælt vurderes at være 

lige så stor i engsø-varianten som i hovedforslaget og større end i 0-alternativet. 

Hovedforslaget vil ikke medføre en væsentlig påvirkning af afvandingsforholdene 

eller faunaen i Ålebækken eller de tilstødende vandløb. Det naturlige 

vandløbstrace vil blive genskabt, og projektet vil ikke hindre opfyldelse af målsætninger 

for vandløbene eller forringe gyde- og opvækstområder for ørreder 

væsentligt. Der vil dog kunne forekomme øget stuvning og tilsanding i Ulvemarksrenden, 

hvorfor der skal kompenseres med udlægning af gydegrus af hensyn 

til ørreder. Hvis Ålebækkens løb bevares som i dag (Variant 1), vil der ikke 

ske ændringer i vandløbet, svarende til 0-alternativet, men denne løsning vurderes 

at være lidt ringere end hovedforslaget, hvor den naturlige hydrologi for 

vandløbet genskabes. 

Hvis Ålebækken får udledning direkte i Gyldensteen Strand, kan vandløbstraceet 

for Kristianlund Østre Enge føres til et nyt udløb gennem diget direkte til 

den retablerede fjord (Variant 2), og vandløbet fra den afsnørede del af Ålebækken 

skal isoleres for at undgå blindgyder for vandrende havørreder. 

Det forventes ikke, at prædation fra skarver og andre fiskeædende fugle på ørredsmolt 

vil stige som følge af vandløbenes ændrede forløb. Det forventes, at 

optrækkende gydeørreder vil finde duftsporene fra de nye udløb i fjorden i hovedforslaget, 

Variant 2 og engsø-varianten, men det kan ikke afvises, at ørreder, 

der inden projektets gennemførelse befinder sig i havet, vil have sværere 

ved at finde Ålebækken og Kristianslund Østre Enge end i 0-alternativet og Variant 

1. 


.


29 

Variant 4 vil for sø og vandløb have samme påvirkninger som i hovedforslaget. 

For kystvand vil de bevarede digestrækninger generelt ikke få betydning for 

vandstrømninger og vandudskiftningen i fjorden, da de et placeret, hvor terrænet 

i forvejen er højest, og vanddybderne dermed bliver mindst. De bevarede 

digestrækninger vil dog få betydning lokalt, hvor der dannes beskyttede vige og 

bugter. I disse lokale områder vil der lettere kunne aflejres tang, sand og 

lerslam mv., som i første omgang kan skabe blødbund og lugtgener, men som 

samtidig vil være gode fourageringsområder for fugle, og som med tiden vil 

kunne udvikle sig til strandenge. 

På grund af de beregnede høje fosforkoncentrationer og den forventede høje 

algeproduktion i den nyskabte ferskvandssø bør der ikke ledes vand fra søen ud 

i Kragelund Møllebæk. Omvendt bør der heller ikke ledes vand fra Kragelund 

Møllebæk til søen (i hovedforslaget) eller til området i engsø-varianten, da det 

kan påvirke ørredbestanden negativt i Kragelund Møllebæk. I en situation, hvor 

søen ikke er forbundet med vandløbet, kan der i perioder med høj vandstand 

pumpes vand direkte ud i kystområdet som beskrevet i engsø-varianten. 

Engsø-varianten adskiller sig kun i ringe grad fra hovedforslaget med hensyn til 

virkninger på miljøtilstanden i kystområdet, men vil mindske risikoen for en 

mertilførsel af fosfor. 

Ud fra den foreliggende viden vurderes engsø-varianten (Variant 3) at være en 

miljømæssigt bedre løsning for overfladevand, når den kombineres med et nyt 

udløb af vandløbet Kristianslund Østre Enge, som beskrevet i Variant 2. Det vil 

sige en løsning, hvor der skabes en engsø, og vandløbene Ålebækken og 

Kristianslund Østre Enge føres direkte ud i den nye fjord, Gyldensteen Strand. 

Denne løsning er også bedre end 0-alternativet, da der genskabes en fjord og en 

engsø på tidligere landbrugsjord ved genskabelse af den naturlige hydrologi, og 

vandløbenes tilstand forværres ikke væsentligt ved gennemførsel af nødvendige 

afværgeforanstaltninger. 

På grund af en vis usikkerhed om størrelsen af den fremtidige fosforfrigivelse 

fra jordlagene under den nye sø og dermed vandkvaliteten i søen bør man ændre 

udløbet fra søen væk fra Kragelund Møllebæk og i stedet mod vest til den 

nye fjord, idet man samtidigt forsøgsvist kan regulere vandstanden gennem 

nogle år via en pumpestation med afløb til fjorden og overvåge effekten, inden 

en endelig maksimal vandstand for området fastlægges. Der bør ikke være udveksling 

af vand mellem søen og Kragelund Møllebæk eller foretages indpumpning 

af saltvand. 

2.4.8 Grundvand 

Grundvandsforekomsterne under og omkring Gyldensteens Inddæmmede 

Strand omfatter de øvre sekundære grundvandsmagasiner. Det primære grundvandsmagasin 

ligger dybt nede i smeltevandssand, som typisk ligger under mere 

end 10 m moræneler. 


.


30 

Grundvandsstanden i de sekundære magasiner bestemmes hovedsageligt af de 

afvandingsgrøfter og -dræn, der findes i og omkring området. I det inddæmmede 

areal ligger grundvandsstanden derfor under kote 0 m. Grundvandspotentialet 

i det primære magasin ligger over havniveau, typisk omkring kote + 2 m, og 

der sker derfor en opadrettet grundvandstrømning fra det primære magasin til 

de sekundære magasiner. De to magasiner vurderes at være adskilt af det mellemliggende 

moræneler med en meget begrænset vandudveksling imellem de to 

magasiner. 

En hævning af vandstanden omtrent til havniveau, som det indgår i hovedforslaget, 

ventes ikke at påvirke vandspejlet i de sekundære magasiner uden for 

projektområdet måleligt, idet det afhænger af vandstanden i de omgivende 

vandløb og kanaler, som ikke ændres. Grundvandsstanden i det primære magasin 

ventes at stige med mindre end 0,5 m i de centrale dele af det område, hvor 

vandstanden hæves, og sandsynligvis noget mindre. Langs randen af det område, 

hvor vandstanden hæves, ventes påvirkningen af grundvandsstanden i det 

primære magasin at være mindre end i områdets centrale dele, og påvirkningen 

ventes ikke at være målelig i en afstand større end 1 til 3 km fra området. 

Denne beskedne ændring af grundvandspotentialet i det primære magasin ventes 

ikke at have nogen indflydelse på mulighederne for at indvinde grundvand i 

området, hverken for den almene vandforsyning eller for enkeltindvindere. Dette 

gælder både for vandmængden og for vandkvaliteten. Sammenfattende vurderes 

det, at projektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser, hvad angår 

grundvand uanset løsningsforslag. 

2.4.9 Råstoffer og affald 

De væsentligste anlægsaktiviteter i genopretningen af Gyldensteen Strand omfatter 

jordarbejder ved bl.a. udjævning af afvandingsgrøfter og diger, samt etablering 

af nye diger. Dertil kommer opgravning af drænbrønde, rydning af bevoksning 

samt etablering af digesikring og dæmningsveje. I forbindelse med 

disse aktiviteter vil der skulle anvendes råstoffer som sten, grus og sand samt 

genereres affald og genanvendelige materialer. 

Da åbningen i kystdiget først kan ske, efter en stor del af de andre jordarbejder 

er udført, kan det blive vanskelig at opnå jordbalance. Der vil være et større 

forbrug af jord i projektets første fase og et overskud af digefyld i anden fase. 

Mest muligt af jordforbruget vil dog blive hentet inden for projektområdet, ligesom 

overskudsjorden vil blive genanvendt inden for projektet. Herved minimeres 

nettoforbruget af råstoffer samt mængden af affaldsprodukter. 

Der vil i forbindelse med hovedforslaget skulle anvendes råstoffer i form af 

estimeret 8.000 m 3 sten, grus og sand til digesikring, nye dæmningsveje o. lign. 

Heraf forventes 2.000 m 3 at kunne genanvendes fra stensikring på de eksisterende 

diger, mens 6.000 m 3 sten, grus og sand skal hentes udefra. 


.


31 

Estimeret 50 m 3 nedknust byggeaffald (beton mv.) genereres og skal håndteres 

efter Nordfyns Kommunens affaldsregulativ. Hertil kommer skovet materiale, 

som sælges kommercielt. 

Såfremt der ikke påtræffes store mængder forurenet jord/fyld, vurderes det, at 

hovedforslaget ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for mængder og 

typer af råstof og affald. 

Engsø-varianten (Variant 3) er forbundet med mindre jordarbejder og mindre 

afvendelse af råstof og affald end hovedforslaget. Ved Variant 1 er der øget 

jordarbejde, mens der ved Variant 2 er forbrug af råstoffer i form af beton mv. 

til ekstra sluse. Med Variant 4 vil der skulle flyttes ca. 20.000 m 3 mindre digefyld, 

men til gengæld udgraves ca. 10.000 m 3 mere jord i inddæmningen end i 

hovedforslaget. 

2.4.10 Jordforurening 

I forbindelse med de store jordarbejder samt ændringer i de hydrogeologiske 

forhold forbundet med projektet, er der potentiel risiko for spredning af en 

eventuel forurening. 

Der er ingen kendskab til forureninger eller forurenende aktiviteter inden for 

projektområdet. 

Det kan dog ikke udelukkes, at der i forbindelse med landbrugsdriften, 

skov/plantagedrift o. lign kan være sket mindre spild af olieprodukter o. lign. 

inden for projektområdet. Det kan ligeledes ikke udelukkes, at der kan forekomme 

mindre deponier eller opfyldninger, som kan indeholde forurenet/forurenende 

materialer. 

Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser, 

hvad angår jordforurening, uanset løsningsforslag. 

2.4.11 Luft og klima 

Omlægning af areal fra landbrug til sø/vådområde og fjord vurderes at få betydning 

for luft og klima i form af en ændring i bidrag af klimagasser. Dette 

skyldes at der dels sker en nedlægning af landbrugsproduktion således at nedbrydning 

af organisk materiale og frigivelse af lattergas standser samt at det 

nye område med sø eller vådområder kan medføre dels dannelse af methan 

samt opbygning af organisk materiale. 

Det samlede CO 2 -bidrag af hele naturgenopretningsprojektet i forhold til 0- 

alternativet vil variere mellem en merudledning på ca. 350 ton CO 2 i hovedforslaget 

og en reduceret udledning på ca. 400 ton CO 2 i engsø-varianten (Variant 

3). 

Variant 1, 2 og 4 vurderes ikke at give en ændring til det samlede CO 2 -bidrag i 

forhold til hovedforslaget. 


.


32 

Ændringen i udledning af klimagasser er dog så lille, at effekten heraf vurderes 

at være marginal. 

Yderligere vil nedlægning af en pumpestation betyde reduceret energiforbrug 

og dermed reduceret udledning af klimagasser og luftforurenende stoffer. Dette 

vil også være marginalt set både på lokalt og regionalt niveau for både hovedforslag 

og varianter. 

I anlægsfasen vil anvendelse af entreprenørmaskiner samt kørsel af materialer 

medføre en emission af udstødningsgasser, der skønnes at kunne få betydning 

for luftkvaliteten ved og i umiddelbar nærhed af arbejdsarealer og køreveje i en 

kort periode, men det vil ikke berøre omgivelserne i øvrigt i væsentligt omfang. 

Kørsel på ikke befæstede veje, håndtering af materialer mv. kan medføre midlertidig 

støvdannelse, men det skønnes, at det er muligt at træffe foranstaltninger, 

så arbejdet kan gennemføres uden væsentlige gener for omgivelserne. 

Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil få væsentlige konsekvenser 

for luft og klima, hverken i hovedforslaget eller varianter. 

2.4.12 Støj 

Gyldensteen-projektets støjmæssige påvirkning af omgivelserne vurderes primært 

at være knyttet til anlægsperioden, hvor nedbrydning af eksisterende bygværker, 

etablering af diger og veje, etablering af fugleøer, tilfyldning af grøfter 

og kanaler samt afgravning af diger vil medføre støj. Støjen vil dog forekomme 

meget lokalt, og ingen bymæssige områder vil blive belastet, men det kan ikke 

udelukkes, at enkelte boliger i kortere perioder vil blive belastet af støj fra gravearbejde 

og kørsel med materialer. 

Anlægsarbejderne vil kunne medføre støjmæssige gener for friluftslivet og lokalt 

forstyrre fugle og andet dyreliv. De støjmæssige gener vurderes dog at være 

af mindre betydning. 

I driftsfasen forventes de støjende aktiviteter at være mindre end i dag. Gyldensteens 

Pumpestation nedlægges, og kørsel med landbrugsmaskiner ophører 

stort set. Trafikken på vejene til og fra området ændres ikke væsentligt. Dog vil 

støjen fra Gyldensteensvej i retning mod nord på en ca. 700 m langs strækning i 

hovedforslaget udbrede sig over vand i stedet for tidligere over landbrugsland. 

Dette vil medføre et lidt højere støjniveau for boligerne på Store Stegø som følge 

af refleksioner i vandspejlet. Beregninger viser, at støjbelastningen også i 

fremtiden vil være mere end 10 dB lavere end den vejledende støjgrænse for 

boliger. 

Støjen fra skydebanerne øst og sydøst for området ændres ikke i forbindelse 

med projektet. Det må forventes, at støjen herfra vil kunne høres i den østlige 

del af området. 


.


33 

Der forekommer støj fra Gyldensteens Avlsgårds løgpakkeri. Støjen herfra ændres 

ikke i forbindelse med projektet, men vil kunne høres i dele af det fremtidige 

naturgenoprettede område. 

Generelt vurderes projektet ikke at have vedvarende væsentlige støjmæssige 

konsekvenser – hverken for mennesker eller dyr - efter at anlægsperioden er 

afsluttet. Der vil ikke i støjmæssig henseende være forskel på hovedforslag og 

varianter. 

2.4.13 Mennesker og samfund 

Området omkring Gyldensteen Strand er kendetegnet ved primært at være 

landbrugsareal med få ejendomme og store jagtinteresser. De vigtigste erhverv i 

området er landbrug og turisme. Gyldensteen Avlsgård står i dag for størstedelen 

af landbrugsdriften i VVM-undersøgelsesområdet. 

Der forventes store positive effekter for mennesker og samfund ved 

genopretningen af Gyldensteen Strand. Konkret forventes der store gevinster 

for mennesker i form af forøgede rekreative muligheder, øget naturværdi og 

mindsket støj, hvilket alt andet lige vil øge såvel beboernes som de besøgendes 

livskvalitet og sundhed. 

Hvad angår effekten på samfund, vurderes det, at genopretningen vil få positive 

effekter især for turismeerhvervet i form af øget indtjening og beskæftigelse, 

omend betydningen må vurderes som værende marginal. Omfanget af gevinsten 

for turisterhvervet afhænger af, hvorvidt tankerne om et formidlingscenter 

eller et læringsrum realiseres. Der forventes at komme ca. 5.000 og måske op 

til 10.000 besøgende om året til området. 

Der vil ikke i menneskelig og samfundsmæssig henseende være forskel på hovedforslag 

og varianter. 

På denne baggrund vurderes det, at der samlet set er positive effekter af genopretningsprojektet 

for mennesker og samfund, set i forhold til 0-alternativet. 

2.5 Afværgeforanstaltninger 

Selv om hovedforslag og varianter til udformning af projektet er resultat af en 

afvejning af en lang række hensyn og interesser, kan visse negative påvirkninger 

af den ene eller anden art ikke altid undgås. 

Et vigtigt formål med en VVM-redegørelse er at indarbejde tiltag, så eventuelle 

negative miljøpåvirkninger mindskes, kompenseres eller helt undgås. Disse 

løsninger kaldes afværgeforanstaltninger og kan iværksættes før, under og efter 

anlæg. Herunder i afsnit 2.5.1 og 2.5.2 er præciseret, hvad der er indarbejdet i 

projektforslaget (jf. kortbilag 2). VVM-redegørelsens konklusioner tager udgangspunkt 

i at de nævnte afværgeforanstaltninger forudsættes indarbejdet. 


.


34 

En forudsætning for projektet er, at den nye fjord og sø/engsø skal kunne etableres 

i landskabet indenfor Aage V. Jensen Naturfonds erhvervelse uden at øge 

risikoen for oversvømmelser eller i nævneværdig grad forringe afvandingen af 

naboers arealer. Derfor er den øvre grænse af FN's klimapanels forudsigelser 

om stigende havvandstand frem til år 2100 indregnet i projektet bl.a. i forbindelse 

med beregning af digehøjder som klimatilpasningstiltag. 

2.5.1 Afværgeforanstaltninger før anlæg 

Som forebyggende foranstaltning for en god vandkvalitet bliver der i 2011 sået 

græs på det kommende sø/engsøareal, og der vil ikke længere ske gødskning på 

de 237 ha af oplandet til den nye sø/engsø, som Naturfonden har erhvervet. Inden 

vandet ledes ind i området, foretages der en afhøstning af enggræsset, 

hvorved en del af det ophobede fosfor fjernes fra området. I den vestlige del af 

Inddæmningen, hvor der ønskes etableret en fjord, vil der fortsat ske dyrkning i 

2012, men uden fosfortilførsel. 

Generelt anbefales det mht. §3-beskyttet natur, at erstatningsarealer etableres så 

hurtigt som muligt og gerne et år inden indgrebet i eksisterende områder. Dette 

gælder særlig ved nedlæggelsen af søer, der kan være levesteder for padder, 

hvor der ofte stilles krav om, at erstatningsvandhuller skal etableres mindst en 

ynglesæson før, de eksisterende vandhuller nedlægges. Anbefalede erstatningsforhold 

er angivet under de enkelte naturtyper. 

2.5.2 Afværgeforanstaltninger under anlæg 

Trafikale forhold 

Skiltning og vejvisning til projektområdet vil allerede i anlægsfasen etableres, 

idet der kan ankomme besøgende allerede i denne fase samt for at sikre, at trafikken 

kanaliseres til et evt. formidlingspunkt. Dette sker i samarbejde kommune 

og fond imellem. 

Nordfyns Kommune vil vurdere, om tilkørsel af grus og sten i anlægsfasen skal 

ske via udvalgte ruter, som sikrer udpegede veje mod unødig trafik. Valget af 

en sådan rute kan afhænge af andet foregående arbejde i området, som ikke 

kendes på nuværende tidspunkt. Da belastningen ikke er stor, vil en udpegning 

af kørselsruter drøftes mellem kommune og entreprenør, inden arbejdet 

opstartes. 

Landskab 

De nye/ombyggede diger vil fremstå i tråd med områdets øvrige diger, hvad 

angår jordtype, bevoksning og stenbelægning. Langs kysterne bliver der brugt 

naturligt afrundede kampesten, der svarer til den eksisterende kystbeskyttelse, 

hvor det er nødvendigt at sikre mod erosion. 


.


35 

Evt. beplantning foretages med arter, der er naturligt hjemmehørende i det østdanske 

kystlandskab. 


§ 3-beskyttede søer. Det foreslås af hensyn til eventuelle ynglende padder, at de 

forsvundne ferske søer erstattes i forholdet 1:1 (antalsmæssigt) ét år inden projektets 

gennemførelse. Praksis er ofte 1:2 for erstatningsnatur, men dels er naturkvaliteten 

af de ødelagte søer gennemgående lav, dels vil den nye sø (eller 

vandflader i engsøen) formentlig allerede kort efter anlæggelsen kunne fungere 

som levested for almindelige, tolerante arter af fisk og andre akvatiske dyr. 

Arealmæssigt vil ferskvandssøen i hovedforslaget kompensere cirka i forholdet 

1:100, også vandfladerne i engsøen (Variant 3) vil være mange gange større 

end det forsvundne søareal. 

§ 3-beskyttet ferskeng. Den ferskeng, der forsvinder på lokalitet 44 mellem 

Ålebækken og Gyldensteensvej (se kortbilag 8a), hvis Ålebækken får direkte 

udløb i fjorden (hovedforslaget), skal erstattes minimum 1:2, da der er tale om 

en værdifuld natureng med forekomst af to arter af orkidéer. Hvis Ålebækkens 

nuværende forløb bevares, er der ikke behov for afværgeforanstaltninger for 

ferskeng. 

§ 3-beskyttet mose. Det vurderes, at der langs ferskvandssøen (hovedforslaget) 

vil opstå moseareal på et areal, der er cirka 20 gange større end det mistede. I 

engsø-varianten er der ej heller behov for erstatningsareal. 

§ 3-beskyttet strandeng. Der er behov for erstatning for 11,35 ha § 3 strandeng, 

som forsvinder ved naturgenopretningsprojektet. 

En del strandeng vil med tiden opstå langs kysterne af den genoprettede fjord, 

men denne vil ikke overholde den generelle regel om, at erstatningsarealer skal 

være i funktion, før de oprindelige arealer fjernes. Det anbefales derfor, at udsprede 

afslået hø med frø af strandengsplanter fra de områder, der vil gå tabt fra 

mindst et år før der åbnes for vandet. Det vurderes, at der kan opstå strandsump, 

strandeng og strandoverdrev på 14,83 ha, hvis det antages, at alle arealer 

fra kote 0,05 til kote 1,10 m bliver de nævnte naturtyper. Kote 1,10 svarer til de 

områder, der forventes overskyllet af havet mindst hvert andet år. Det giver i 

bedste fald et erstatningsforhold på 1:1,5. 

Derudover vil der ved ekstensiveringen af de åbne dele af Langø opstå arealer 

med strandoverdrev og på de laveste dele strandeng på i alt 11,2 ha, hvoraf 

størstedelen får karakter af strandoverdrev snarere end våd strandeng. 

Tallene ovenfor gælder for hovedforslaget. I varianten med bevaring af Ålebækkens 

nuværende forløb (Variant 1), vil der opstå omkring 5 ha mindre 

strandeng, da den nuværende ferskeng/rigkær på lokalitet 44 (se kortbilag 8a) 

samt åløbet og diget langs med dette ikke omdannes til strandeng. 


.


36 

Flagermus (bilag IV). For at forhindre tab af voksne flagermus må hultræer i de 

levende hegn, der skal sløjfes, kun fældes efter mørkets frembrud. Efter de generelle 

lovbestemmelser skal det ske i perioden 1/9-31/10 (”Hule træer og træer 

med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november - 31. august.”), men af 

hensyn til flagermus, der eventuelt kan gå til overvintring allerede i oktober, 

bør det ske i september eller til nød i starten af oktober. 

Alle træer med huller og alle træer, der sandsynligt vil udvikle huller i Langø 

Plantage, skal bevares (medmindre de udgør en sikkerhedsrisiko) for af naturlig 

vej at øge antallet af levesteder. 

Padder (bilag IV). For at sikre bestanden af stor vandsalamander på Langø og 

kompensere for effekten af øget isolering, anlægges 4-5 nye vandhuller og 3-4 

eksisterende oprenses. 

Da ældre dødt ved er et meget egnet rasteområde på land for stor vandsalamander, 

skal der efterlades større løvtræsstammer i Langø Plantage til naturligt henfald. 

Fredede planter. Der kan ikke direkte kompenseres for tabet af levested (engen 

ved Ålebækken, lokalitet 44) for de to orkidéer kødfarvet og maj-gøgeurt. 

Padder og krybdyr. Alle danske arter af padder og krybdyr er fredede. Der vil 

ved projektet ske fjernelse af levesteder (4 vandhuller) for almindelige arter af 

padder. Dette vil blive kompenseret ved anlæg af erstatningsvandhuller. 

Natura 2000 - Udpegningsgrundlag for habitatområdet. Naturtyper. 

Enårig og flerårig vegetation på stenede strandvolde. Der vil nogle steder blive 

udlagt sten foran diger og på kysten af øer. Dette er ikke tænkt som en afværgeforanstaltning, 

men vil virke som en sådan. Da naturtypen vurderes at genopstå 

i mindst samme omfang på nye og gendannede øer og holme, vurderes der ikke, 

at være behov for egentlige afværgeforanstaltninger. 

Strandenge. Der vil forsvinde 10,9 ha kortlagt som strandeng (1330). Afværgetiltag 

er identisk med kompensationen for tab af § 3-beskyttet strandeng, der 

omtales ovenfor under Plante- og dyreliv. 

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund. Det er ikke muligt at 

kompensere for det (lille, men ikke kvantificerede) arealtab, inden projektet 

udføres. Det vurderes dog, at en ekstensivering med mere naturvenlig drift på 

Langø på længere sigt vil skabe områder af typen, ligesom de nye diger med 

tiden vil kunne få en vegetation af lignende type som de eksisterende. For at 

fremme dette, skal de sydvendte skråninger af de nye diger - i det omfang det er 

teknisk muligt - have en sandblandet og gerne kalkrig overjord. Der skal desuden 

sås græs så tyndt, som det er anlægsteknisk muligt og tilføres afslået materiale 

fra overdrevspartier på de eksisterende diger eller helst flyttes græstørv fra 

overdrevspartier, der skal bortgraves. 


.


37 

Kulturarv 

I forbindelse med jordarbejderne skal det aftales med entreprenøren, hvordan 

museet kan overvåge jordarbejdet. Dette skal sikre, at eventuelle oldtidsfund 

ikke overses, og at de kulturhistoriske elementer og helheden er grundigt dokumenteret, 

før de udfyldes og udjævnes. Der er ikke viden om interesser, der 

giver anledning til at foretage systematiske arkæologiske forundersøgelser af 

den tidligere fjordbund, men da der er identificeret oldtidsfund i bunker med 

marksten, kan der potentielt gøres flere fund, omend havspejlet stod højere i 

oldtiden. 

Overfladevand 

Vandløb. Det kan ikke udelukkes, at der kan være negative effekter på fiskebestandene, 

hvis vandløbene lægges om, eller hvis der bortledes vand fra vandløb 

og opstår opstuvningszoner med langsomt flydende vand i vandløb, hvor vandet 

tidligere løb hurtigere. Derfor etablerer Naturfonden og kommune i samarbejde 

gyde- og opvækstområder for ørreder ved udlægning af sten og grus på 

de strækninger i vandsystemerne, hvor der er et egnet fald. Kommunen har i en 

årrække registreret ørredens gydepladser og har et godt kendskab til, hvor det 

vil være relevant at supplere med udlægning af grus og sten. Det vil også være 

til gavn for vandløbenes smådyr, som indtil videre anvendes til at måle vandløbets 

biologiske tilstand via bestemmelse af faunaklassen. 

Kystvande. Der udlægges større og mindre sten i det genskabte kystområde 

(fjorden). 

Øvrige miljøforhold 

Affald. Bestemmelser om kildesortering, anvisning og anmeldelse af bygge- og 

anlægsaffald i kommunale regulativer med henblik på genanvendelse skal 

overholdes. Dette medfører, at genanvendelse, så vidt det er muligt, tilstræbes. 

Forurenet jord. Påtræffes potentielt forurenet jord eller fyld anvendes kendte 

teknikker til at tilvejebringe det tilstrækkelige datagrundlag for afklaring af forureningsbelastningen 

på de aktuelle arealer. Inden disse aktiviteter igangsættes, 

udarbejder bygherre en miljøhandlingsplan, som skal godkendes af miljømyndighederne, 

således at det sikres, at jordhåndteringen sker på en hensigtsmæssig 

måde både i relation til miljø og økonomi. En miljøhandlingsplan kan med fordel 

udarbejdes før projektstart, således at der ikke opstår unødige stop i projektarbejdet. 

Det forventes, at de eksisterende jorddiger i området er opbygget af naturmaterialer, 

men det kan ikke udelukkes, at der er affald eller andet potentielt forurenet 

materiale indarbejdet i digerne. I forbindelse med arbejdet med afgravning 

af jorddigerne, skal man derfor være opmærksom på eventuelle ændringer af 

digefyldets karakter. Påtræffes affald eller andet potentielt forurenet materiale, 

sættes gravearbejdet i bero, indtil der er indgået nærmere aftale med de relevante 

miljømyndigheder vedr. håndtering. 


.


38 

I forbindelse med anlægsarbejdet vil det blive sikret, at spild og lignende af 

brændstof og eventuelt miljøfremmede stoffer undgås. Opbevaring og håndtering 

af brændstof og eventuelle kemikalier og affaldsprodukter vil foregå i henhold 

til gældende regler. 

Luft og klima. Såfremt der opstår støvgener, befugtes ikke befæstede veje, 

oplag mv. Herudover kan der eventuelt være behov for udsættelse af arbejdet 

specielt i tørre og blæsende perioder. 

2.5.3 Afværgeforanstaltninger efter anlæg 

Landskab 

Gyldensteen Strand påvirkes i dag stort set ikke af kunstigt lys. Nye lyskilder 

vil derfor blive undgået. Kunstigt lys kan have konsekvenser for dyrelivet og 

landskabsoplevelsen. 


Jagt- og forstyrrelsesfrit reservat. Dele af området (den genoprettede fjord) vil 

i forbindelse med projektet blive fiskeriterritorium. Dette betyder efter Jagt- og 

vildtforvaltningslovens § 15, at: ”Enhver med fast bopæl i Danmark har ret til 

at drive ikke erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet som fastlagt ved lov om 

Danmarks Riges fiskeriterritorium. Jagtretten gælder fra højeste daglige vandstandslinie.” 

Da fjordområdets udstrækning vil blive relativt begrænset, vil selv få jægere 

eller kystfiskere kunne bortskræmme rastende eller fouragerende fugle fra området. 

Dette er i åbenlys konflikt med ønsket og forventningen om, at området 

skal udvikle sig til et betydeligt rasteområde for ikke mindst andefugle. På de 

nye/genopståede øer forventes der at komme ynglebestande som andefugle, 

terner, vadefugle og skarv. Da øerne er ganske små vil forstyrrelse i form af 

landgang blot enkelte gange i løbet af ynglesæsonen have meget stor negativ 

indvirkning på fuglenes ynglesucces. Naturfondens bestyrelse har derfor aftalt 

med Naturstyrelsen, at det indstilles til ministeren, at fjorden udpeges til et helårligt 

jagt- og forstyrrelsesfrit reservat efter bestemmelserne i jagt- og vildtforvaltningsloven. 

Samtidigt vil der blive adgangsforbud på øerne i fuglenes yngleperiode 

(1/3-31/8). 

Friluftsliv 

Såfremt cykelruten over Ålebækken forringes af potentielle vandstandsstigninger, 

vil kommunen sørge for at sikre stien bedre. 

2.5.4 Forslag til andre tiltag 

Nedenfor er nævnt en række tiltag, der ikke er indarbejdet i projektet. 


.


39 


For at skabe nye levesteder for kødfarvet og maj-gøgeurt kan man forsøge med 

afskrabning på et areal på Langø i nogen afstand fra kysten. Dette for at skabe 

et område med fersk-fugtig mineraljord. Effekten er dog usikker. 

I Langø Plantage bør der bevares popler i skovbrynene, og eg bør udgøre 

mindst samme andel af skovtræerne som i dag af hensyn til pirol. 

For flagermus anbefales det ikke, at kompensere for tab af levesteder ved opsætning 

af kasser, da disse har en lav effektivitet, og da området i Langø Plantage 

(i nogen grad) og ikke mindst i skove og parker ved Gyldensteen Gods 

rummer mange egnede levesteder for flagermus. Hvis man ønsker at gavne flagermus, 

kan man i stedet bore huller i nogle større løvtræer i Langø Plantage 

for hurtigt at øge antallet af egnede træer her. Alle træer med huller og alle træer, 

der sandsynligt vil udvikle huller i Langø Plantage, bør fremover bevares 

(medmindre de udgør en sikkerhedsrisiko) for af naturlig vej at øge antallet af 

levesteder. I Skov- og Naturstyrelsens hæfte fra 2010: God Praksis for Skovarealer 

med Flagermus (kan downloades på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside) 

kan man læse om flagermusevenlig drift af skovarealer. 

Kulturarv 

Det anbefales, at der i forbindelse med de af Naturfondens påtænkte formidlingspunkter 

beskrives inddæmningens historie, således at områdets historie og 

udvikling er tilgængelig for besøgende i området. Afhængig af om hovedforslaget 

gennemføres med eller uden varianter, vil de tilbageværende kulturhistoriske 

elementer og strukturer som pumpestationerne, veje og tilbageværende 

diger, kunne indarbejdes i formidlingen. Historien om landindvindingen kan 

herved blive fortalt gennem synlige elementer og strukturer i kulturlandskabet. 

Eksempelvis har de gamle pumpe-vindmøller stor fortælleværdi og ligger markant 

i det flade landskab. 

En formidling vil i nogen grad kunne kompensere for de strukturer og elementer, 

der går tabt ved projektet. Den kulturhistoriske fortælling er oplagt at indarbejde 

i den øvrige formidling af de rekreative muligheder, samt af områdets 

vilde planteog dyreliv. Dette kan ske ved opstilling af tavler på formidlingspunkterne 

på udvalgte steder. Endelig er der fra Nordfyns Kommune vist interesse 

for at anvende Eriksholm som et fremtidigt formidlingspunkt bl.a. for områdets 

natur-, kultur- og landbrugshistoriske udvikling. 

Friluftsliv 

Det anbefales, at der løbende sker en evaluering af benyttelsesgraden i 

Gyldensteen-området, således at benyttelsen ikke sker på bekostning af det vilde 

dyre- og planteliv. 

I forbindelse med realisering af projektet anbefales det, at der opsættes infotavler 

til formidling af områdets kulturhistorie og udvikling samt interessante naturforhold. 

Reetablering af den lavvandede fjord og områdets tilknytning til 


.


40 

Æbelø-havet og den fremherskende kystdynamik/klimaproblematik vil være 

oplagte emner at inddrage i formidlingen. Der er allerede indarbejdet forslag til 

formidlingspunkter, parkeringspladser og planlagte stier i projektet, og som 

området udvikler sig, vil der kunne etableres yderligere trampestier, formidlingspunkter 

mv., hvor det viser sig hensigtsmæssigt. 

Overfladevand 

Sø/engsø. Hovedparten af fosforpuljen findes i de øverste jordlag. For at forebygge 

yderligere fosforfrigivelse fra disse, kan der ske en delvis afgravning af 

de øverste 15 cm i særlige problemområder (st. 2, 5, 7 og 9), inden søen/vådområdet 

genskabes. Mængden af afgravet topjord afpasses efter behovet 

for jordopfyldning andre steder i projektområdet f.eks. til etablering af fugleøer 

og muldbelægning på diger. Til de to planlagte fugleøer kan der aftages ca. 

6000 m 3 muld (plus ca. 4000 m 3 råjord). 

Erfaringer viser, at der ved høst af biomasse kan fjernes i størrelsesordenen 10- 

15 kg P/ha af den akkumulerede fosfor (Skov- og Naturstyrelsen 2010). Fjernelse 

af biomasse kan ikke forventes at reducere det årlige fosfortab til søvandet 

markant, da der er store akkumulerede fosformængder i jorden. Det kan dog 

minimere antallet af år, hvor jorden kan lække fosfor til søvandet. En græsbund 

vil desuden have den fordel, at sedimentoverfladen stabileres på grund af tørvedannelse, 

så ophvirvling af sediment og fosfor efter sødannelsen forebygges i 

det første år. Overgangen mellem sø og eng vil også blive mere naturlig og sikrer 

endvidere føde for en lang række fuglearter. Det anbefales derfor, at der sås 

græs og høstes biomasse inden projektet anlægges. 

2.6 Overvågning 

I en miljøvurdering beskrives myndighedernes overvågning af projektets effekter. 

Nedenfor er både beskrevet hvilken overvågning myndighederne vil stå for, 

samt hvilken overvågning Naturfonden påtænker iværksat. 

Friluftsliv og trafik 

Da det på nuværende tidspunkt er usikkert, hvor mange der reelt kommer til at 

bruge og besøge det genoprettede naturområde, vil Aage V. Jensen Naturfond i 

samarbejde med kommunen overvåge benyttelsesgraden i projektområdet, herunder 

af vejvisning, parkerings- og tilkørselsforholdene. En overvågning kan 

også klarlægge, om der er behov for at etablere yderligere publikumsfaciliteter. 

Såfremt dette behov skulle opstå, vil vej- og trafikforholdene hertil skulle afklares. 

Nordfyns Kommune vil i forbindelse med deres almindelige trafiktællinger/trafikovervågning, 

overvåge om antallet af cyklister på vejstrækningen stiger 

mærkbart f.eks. efter etablering af publikumsfaciliteter m.m. På baggrund 

heraf analyseres behovet for tiltag, der kan sikre cyklisterne yderligere, f.eks. 

ved etablering af en cykelsti langs Gyldensteensvej. 


.


41 

Overfladevand 

Sø. Hvis hovedforslaget gennemføres, foretages målinger af vandkvaliteten i 

søen. Der udtages årligt 12 vandprøver fra søens dybeste sted, der analyseres 

efter standarden for NOVANA-programmet. Prøverne udtages månedligt og 

der analyseres for følgende stoffer: 

• Ledningsevne 

• Salinitet 

• Ilt- og temperaturprofil (feltmåling) 

• pH 

• Farvetal 

• Alkalinitet 

• Total kvælstof 

• Nitrat+nitrit-N 

• Ammoniak+ammonium-N 

• Total fosfor 

• Orthophosfat-P 

• Klorofyl a 

• Sigtdybde (feltmåling) 

• Suspenderet stof 

• Sulfat (måles kun på novemberprøve). 

Prøverne analyses af et akkrediteret laboratorium. Søen undersøges første år 

efter etablering og dernæst efter 3 år og 6 år. Det første år suppleres der med 

månedlige målinger af vandføringer gennem højvandsslusen (evt. med kontinuert 

registrering) eller udpumpet vandmængde. Med en størrelse på 144 ha må 

det forventes, at søen bliver omfattet af de statslige vandplaner i 2. generations 

vandplaner fra 2015. Hvis det er tilfældet vil staten stå for den fremtidige overvågning. 

Indtil da står bygherre for overvågningen. Hvis søen får et højt fosforindhold, 

kan det overvejes at binde fosfor i sedimentet ved tilsætning af aluminium 

eller phoslock for at forbedre tilstanden i selve søen og forebygge fosforbelastning 

af kystområdet. 

Vandløb. Fiskebestanden og faunaklassen på udvalgte vandløbsstrækninger 

skal undersøges, før projektet gennemføres og følges op med årlige undersøgelser 

i en 3-5 årig periode efter projektets gennemførelse. Dette sker i samarbejde 

fond og kommune imellem. For at få de bedst mulige tidsserier til vurdering af 

miljøtilstandens udvikling, fokuseres der på strækninger, som tidligere har været 

undersøgt af Fyns Amt/Naturstyrelsen samt i forbindelse med DTU Aquas 

revision af ørredudsætningsplanen for Fyn. Undersøgelserne suppleres med nye 

undersøgelser på strækninger, hvor der udlægges gydegrus og sten. Hvis ørredproduktionen 

falder, skal der efterfølgende kompenseres med udsætninger baseret 

på den oprindelige ørredstamme. 

2.7 Manglende viden 

Da hyppigheden og tidsforløbet af udtørring af engsøen ikke kan forudsiges 

præcist, ligesom drift (hegning og græsningstryk) har stor indflydelse på udbredelsen 

af rørskov, er vurderingen af forskellen mellem hovedforslaget og Vari- 


.


42 

ant 3's effekt på nogle arter, herunder især rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel 

noget usikker. 

2.8 Sammenfatning og indstilling af projekt 

De gennemførte undersøgelser viser, at såvel det af Aage V. Jensen Naturfond 

fremlagte hovedforslag som de fire varianter, der er kommet til i processen, alle 

sikrer områdets integritet og vil medføre en forbedring af de fleste af områdets 

natur- og miljømæssige kvaliteter. I denne sammenhæng er de eneste væsentlige 

forskelle, hvordan man tilgodeser de kulturhistoriske interesser i området, 

om en tilfredsstillende vandkvalitet i søen kan opnås samt at sikre vandringsforholdene 

for havørreder. 

I Nordfyns Kommunes kommuneplan er Gyldensteens Inddæmmede Strand 

udlagt som et særligt kulturhistorisk beskyttelsesområde (kortbilag 12), hvor 

landskabets karakter som inddæmmet areal bør sikres. Imidlertid er den nordlige 

halvdel af inddæmningen også udlagt til potentielt vådområde, hvor der kan 

gennemføres vådområdeprojekter med vandstandshævninger (kortbilag 6). Inddæmningen 

er endvidere udlagt som biologisk interesseområde, da det er et internationalt 

natur- og fuglebeskyttelsesområde, hvor der skal være mulighed for 

at forbedre naturforholdene. 

Som følge af disse (modstående) udpegninger har der under udarbejdelsen af 

naturgenopretningsprojektet været en dialog med Odense Bys Museer. Som led 

i dialogen er der undersøgt en variant med en engsø i den østlige del af inddæmningen 

(Variant 3) og en variant med bevarelse af en række kulturelementer 

i projektområdet i form af digestrækninger og pumpebygningen fra 1961 

(Variant 4). Projektet berører ikke den resterende del af det særlige kulturhistoriske 

beskyttelsesområde, som også omfatter inddæmmede arealer ved Bogense 

Østre Enge samt i Ore Strand med Reservatet og Nabbeengen, hvor de oprindelige 

strukturer med grøblerender, afvandingsgrøfter, sluser og resterne af den 

gamle pumpemølle i det autentiske inddæmmede landskab fra 1871 er bevaret. 

Den i hovedforslaget beskrevne sø i den østlige del af inddæmningen vil efter 

en årrække kunne få en god økologisk tilstand og tilføre området et værdifuldt 

dyre- og fugleliv. Søen vil dog få en lang opholdstid på ca. 1,5 år, hvilket kan 

medføre en dårlig vandkvalitet i en overgangsperiode, indtil den interne fosforbelastning 

fra den nuværende landbrugsjord er reduceret. Varianten med en 

engsø ligner forholdene i Reservatet mod øst og vil også få et rigt dyre- og fugleliv, 

samtidig med at eventuelle negative konsekvenser for vandmiljøet generelt 

vil være mindre i de første år efter etableringen. Engsøen kræver i modsætning 

til ferskvandssøen fortsat pumpning. 

De gennemførte beregninger har også påvist, at flytningen af afløbet fra den 

østlige del af inddæmningen til Kragelund Møllebæk vil medføre en lille og 

periodisk hævning af vandstanden i Kragelund Møllebæk, samtidig med at 

vandløbskvaliteten vil kunne blive negativt påvirket af søvandet. 


.


43 

Undersøgelsen af varianten med en bevaring af den nuværende kanal (Variant 

1) er et nulscenarie, der vil give uændrede vandløbs- og vandstandsforhold og 

sikre et område med ferskeng samt uændrede kulturarvsinteresser omkring 

Ålebækken. Omvendt vil hovedforslaget og Variant 2 med en ny udløbssluse 

for vandløbet Kristianlund Østre Enge give et hydrologisk set mere autentisk 

fjordmiljø, et større strandengsområde omkring den nye fjord samt bedre oplevelsesværdi 

for befolkningen. Hver af de to varianter (1 og 2) giver en større 

sikkerhed for havørred-bestandenes overlevelse end hovedforslaget. 

Variant 4 med bevarelse af udvalgte digestrækninger og Gyldensteen Pumpestation 

vil sikre en del af kultursporene i den vestlige del af inddæmningen. De 

bevarede digestrækninger og pumpestationen vil fremstå som fremmedelementer 

i forhold til det genoprettede naturlige fjordlandskab. Varianten har kun en 

minimal betydning for vandudskiftningen og andre miljøforhold i området. 

2.8.1 Naturfondens indstilling af projekt til Nordfyns Kommune 

Aage V. Jensen Naturfond har på baggrund af de gennemførte undersøgelser 

indstillet til Nordfyns Kommune, at de ønsker hovedforslaget gennemført med 

følgende tre ændringer (Figur 2-8): 

• Variant 2 med et nyt udløb for Kristianslunds Østre Enge ønskes gennemført. 

• I stedet for afløb fra søens østlige del af inddæmningen til Kragelund Møllebæk 

vil afløbet etableres, således at der både kan ske udløb og udpumpning 

direkte gennem en højvandssluse til den nye fjord under det nye dige 

langs vejen til Eriksholm. 

• Vandspejlet i søen i den østlige del af inddæmningen vil i de første år kunne 

varieres i et vandstandsniveau mellem hovedforslagets og engsøvariantens. 

Søens faktiske miljøtilstand vil blive overvåget, således at endelig 

beslutning om den fremtidige vandstand i søen kan træffes efter 5-8 

år. 

Hvad angår Variant 3 og 4 er det fondens opfattelse, at selvom hovedforslaget 

beskærer visse kulturhistoriske elementer findes der tilsvarende elementer i de 

dele af Gyldensteen inddæmmede område, der fortsat bevares dvs. i Reservatet, 

Ore Strand inddæmmede område og Nabbeengene. Der er derfor efter fondens 

opfattelse mere tale om en kvantitativ og ikke kvalitativ beskæring af kulturarvselementer. 

De tilbageværende bliver til gengæld mere tilgængelige og synlige 

for besøgende end tilfældet er i dag. 


.


44 

Figur 2-8 

Gyldensteen Strand efter naturgenopretningen med fjord i vest, sø i øst, fugleøer, diger, 



.


45 

3 Projektforslagets omfang og 

konsekvenser 

I dette kapitel beskrives det projektforslag, der ligger til grund for VVMundersøgelsen. 

Beskrivelserne omfatter det tekniske grundlag for projektet og 

projektets omfang. Sidst i kapitlet er der redegjort for projektets tekniske konsekvenser 

i form af vandstande og afvandingsforhold i omgivelserne. 

3.1 Teknisk grundlag for projektforslaget 

Dette projektforslag er udarbejdet på grundlag af: 

• Højdemodel laserscannet af COWI den 23. sept. 2006 

• Opmålinger af diger og vandspejle udført af COWI i 2010-11 

• Vandstandsdata fra Kystdirektoratet (Juelsminde Havn) 

• Fyns Amts digitale oplandskort 

• Naturstyrelsens vandløbstema for Danmark 

• Vandføringsdata fra Fyns Amt og Naturstyrelsen 

• Opmåling af Kragelund Møllebæk, udført af Hedeselskabet 1990 

• Dræn- og afvandingskort udleveret af Gyldensteen Gods 

• En opmåling med tværprofiler af Ålebækken med diger 

• En indledende geoteknisk undersøgelse af projektområdet. 

3.2 Projektforslag 

I det følgende beskrives det hovedforslag, som naturfondens bestyrelse har 

valgt at søge gennemført. 

3.2.1 Uddigning i Gyldensteens Inddæmmede Strand 

Naturfonden ønsker genskabt en lavvandet fjord i den vestlige del af Gyldensteens 

Inddæmmede Strand omgivet af en bræmme af strandenge eller rørskove. 

Det er naturtyper, som har været i kraftig tilbagegang i området igennem de 

seneste 200 år. Langs de nordfynske kyster er der i dag en lang række af store 

og små inddæmninger, som har tørlagt store lavvandede kystområder og næsten 

fjernet alle naturlige strandenge. 


.


46 

De nuværende forhold i området er vist på Figur 3-1. 

Figur 3-1 

Området som det ser ud i dag (0-alternativet) påtegnet de erhvervede arealer, diger, landkanaler, 


Det oprindelige øhav omkring øen Lindholm søges genskabt ved at fjerne dele 

af de nuværende diger mellem Store Stegø, Lindholm og Langø. Der påregnes 

således etableret 3 bredde åbninger i digerne, idet der efterlades en ca. 150 m 

lang ø opbygget af diget midt mellem Langø og Lindholm. 

Indlandsdigerne omkring vandløbene i området er hverken høje nok eller kraftige 

nok til at kunne fungere som kystdiger. Det samme gælder det nuværende 

nord-sydgående Spærredige. 

For at sikre bebyggelserne på Store Stegø og de store inddæmmede arealer vest 

for Ålebækken omkring tilløbet Kristianslund Østre Enge, inkl. dele af Bogense 

by, planlægges der etableret et nyt 1.335 m langt dige fra vestsiden af Store 

Stegø og i en bue syd om ejendommene på denne og frem til Ålebækken, hvor 

den følger det eksisterende dige langs vandløbets østside mod syd ned til højt 

terræn ved Gyldensteensvej. 

De skitserede forhold med nye diger fremgår af Figur 3-2 og på Kort 2 blandt 

bilagene. 


.


47 

Figur 3-2 

De planlagte tiltag i hovedforslaget er vist med erhvervede arealer, eksisterende diger, nye diger, 


Diget vil blive etableret som et græsdige med krone i kote 3,0 m. Diget vil blive 

anlagt med skråningsanlæg 1:2 mod land og 1:3 mod havet. Diget etableres 

med en 3,0 m bred krone og på de første 200 m vest for Store Stegø med en 4,0 

m bred krone. Diget er hermed forberedt til med tiden at kunne hæves yderligere 

med 0,3 til 0,5 m vest for Store Stegø. 

På en 350 m lang strækning vil det nuværende dige langs østsiden af Ålebækken 

indgå i det nye dige, således at den nuværende sideskråning mod vest og 

lidt af digekronen bevares. 

Ydersiden af diget skal på vestsiden af Store Stegø beskyttes mod erosion med 

et stenlag, og der skal yderligere opbygges en forstrand op til kote 1,0 m med 

skråningsanlæg 1:6. Der kan samtidig blive behov for erosionsbeskyttelse af en 

strækning af kysten på nordsiden af Store Stegø med en stensikring. 

Langs nordsiden af det nye dige rundt om Store Stegø vil der skulle etableres et 

kørespor af hensyn til digets vedligeholdelse. Samtidig skal der etableres en 

600 m lang 150-200 mm afvandingsledning langs diget mod vest til den vestli- 


.


48 

ge del af den gamle afløbskanal til Stegø Mølle og som afløb for ejendommene 

på Store Stegø. 

Ved vestenden af den gamle afløbskanal etableres en pumpestation, som skal 

sikre afvandingen af et 14 ha stort opland langs syd- og vestsiden af Store 

Stegø. Denne pumpestation kan placeres i en brønd i diget mod Ålebækken og 

skal kunne pumpe min. 30 l/s ud i Ålebækken ved en løftehøjde på 2,0 m. 

I projektforslaget føres det nye dige lige frem til Gyldensteensvej, der ligger på 

en gammel kystskrænt med vejbane omkring eller over kote 3,0 m. Dette indebærer, 

at en strækning på 685 m mod øst langs nordsiden af Gyldensteensvej 

vil blive ny kystlinje. Der kan derfor blive behov for at sikre denne strækning 

mod erosion mv. ved udlægning af en kystbeskyttelse af grus og sten. 

Længere mod øst er der en 325 m lang strækning omkring krydsningen af Ålebækken 

under Gyldensteensvej, hvor vejen falder i niveau ned til ca. kote 1,2 m 

ved broen over vandløbet. På denne strækning vil der skulle opføres et dige 

langs nordsiden af vejen og frem til den høje skrænt mod øst med samme dimensioner 

som det vestlige dige. Ålebækken vil samtidig skulle sikres udløb 

direkte i den nye fjord med en højvandssikring af de lave opstrøms arealer. Dette 

foreslås etableret i form af en ny højvandssluse monteret på en forlængelse af 

den nuværende bro under det nye dige. Dette modsvarer det nuværende udløb 

ved Stegø Mølle. 

Projektforslaget indebærer, at Ålebækken tilkastes med fyld fra det langsgående 

dige på strækningen nord for Gyldensteensvej, mens den nedre del af Ålebækken 

med tilløbet Kristianslund Østre Enge bevares som vandløb med 

uændret udløb i Lillebælt gennem højvandsslusen ved Stegø Mølle. På sydsiden 

af udløbet af Kristianslund Østre Enge i Ålebækken etableres en dæmning på 

tværs af Ålebækken med et rørgennemløb, som giver adgang til kystdiget for 

vedligeholdelse, og som begrænser risikoen for vildfarne vandrefisk op i den 

afsnørede del af Ålebækken 

Som højvandssikring mod øst skal der etableres et 750 m langt dige langs vestsiden 

af vejen igennem Gyldensteens Inddæmning mod nord til Eriksholm. På 

selve Langø vil der yderligere være behov for at etablere et ca. 400 m langt 

højvandsdige langs vestsiden af haven på Eriksholm og ind over et relativt lavt 

område på Langø under kote 2,3 m. Dette sidstnævnte dige vil kunne etableres 

som en generel terrænregulering således, at det ikke fremstår som et egentligt 

dige. 

Det uddigede område bliver herved på ca. 240 ha, hvoraf ca. 214 ha vil være 

vanddækket ved daglig vande. Vanddybden i området vil generelt blive under 

1,0 m undtagen i et ca. 20 ha stort centralt øst-vestgående område, der drejer 

mod nord op til kysten mellem Lindholm og Stegø, og som kaldes Lindholm 

Rende. 

Den nuværende pumpestation med indløbs- og udløbsbygværk fjernes. De synlige 

drænbrønde fjernes og tilfyldes. De dybeste afvandingskanaler udjævnes 

med den oprensningsfyld, der ligger langs siderne. Kanalen fra pumpestationen 


.


49 

og mod syd ned til den langsgående kanal udjævnes kun delvist med den omkringliggende 

fyld således, at der bevares en ca. 20 meter bred strømrende med 

bund under kote −0,8 m ind til den centrale lavning i inddæmningen. 

De tre vildtremiser og alle læhegnene forventes ryddet i løbet af 2011. Der 

gennemføres en opgradering af fredskoven på Lindholm, hvor der skal gennemføres 

en udtynding blandt fyrretræerne, og granbevoksningen skal konverteres 

til eg og småbladet lind iblandet naturligt forekommende frugtbuske og 

småtræer som fuglekirsebær, skovabild, tjørn, røn og slåen. 

De 150 m af det eksisterende dige midt mellem Langø og Lindholm vil blive 

udplaneret som en 0,6 ha stor fugleø, hvor en del af det overskydende digefyld 

fra de omkringliggende strækninger udplaneres langs indersiden som fremtidig 

strandeng under nedbrydningen af havdiget. 

I det uddigede område ligger en række små områder med fyldvolde og lignende, 

som vil række op over daglig vande. De 5 største af disse områder foreslås 

samlet til små øer ved en uddozning af jord til op i mellem kote 0,5 m og 1,5 m, 

således at der dannes 5 småøer med et areal hver på mellem 800 m 2 og 5400 m 2 

ved daglig vande. Det er ikke tanken at erosionsbeskytte disse småøer, der 

sammen med andre småholme vil ændre sig under påvirkning af bølger og tidevand. 

På den nordvestlige pynt af det høje terræn vest for Gyldensteens Avlsgård er 

der gravet to andedamme omgivet af høje jordvolde. Disse jordvolde udplaneres 

ud over dammene op i omkring kote 0,5 m, således at der her skabes grundlag 

for etablering af strandenge langs kysten. Et tredje vandhul i kanten af det 

høje terræn nordøst for Gyldensteens Avlsgård søges bevaret og sikret mod 

saltvandsindtrængning ved udlægning af en jordvold op i omkring kote 1,8 m 

langs nordsiden af vandhullet og med skråning 1:6 mod kysten. 

Vandforsyningsledningerne i området skal afbrydes. Hydranterne skal fjernes 

til ned under terræn. Der er et problem med elforsyningen til Eriksholm og 

Stegø Mølle, som i dag er nedgravet i kabel fra Gyldensteens Avlsgård mod 

nord til en transformator på vestspidsen af Langø, men som fremover af bygherre 

føres frem til Eriksholm på Langø langs adgangsvejen fra syd. 

3.2.2 Et ferskt sø- og rørsumpsområde 

I den østlige del af Gyldensteens Inddæmning ønsker naturfonden etableret et 

område med fersk sø og rørskov. Området vil fremover få afløb mod øst til 

Kragelund Møllebæk og dermed få et vandspejl, som er beregnet til i gennemsnit 

for året at være en middelvandstand i kote −0,03 m DVR90. Området vil få 

en vandflade på ca. 144 ha, hvoraf vanddybden vil være over 0,5 m på de 75 ha 

og over 1,0 m på kun 2 ha. 

Forslaget er vist på kortet i Figur 3-2 og på Kort 2 blandt bilagene. 


.


50 

Vådområdet forventes i en bred randzone at blive dækket af rørsump, domineret 

af tagrør ud til en vanddybde på mellem 0,5 m og 0,75 m. De centrale områder 

vil blive dækket af åbne vandflader med en vanddybde på mellem 0,5 og 

2,0 m. Søen vil få en middeldybde på 0,5 m og et vandvolumen på 730.000 m 3 . 

Med et afstrømningsopland på kun 289 ha svarer det til en opholdstid på 1,5 år. 

Udløbet fra vandområdet kan som minimum etableres gennem et 0,6 m rør lagt 

igennem ådiget i det nordøstlige hjørne ud til Kragelund Møllebæk. I afløbet 

etableres en højvandsbeskyttelse i form af en højvandsklap, der samtidig sikrer 

mod tilbageløb af vand og dermed en uønsket tilførsel af næringsstoffer. Højvandsklappen 

vil i perioder med afstrømning medføre en vandspejlsforskel på 

2-3 cm. 

Modelberegninger af søens vandspejl under hensyntagen til fordampningen og 

det lille opland viser, at vandspejlet i løbet af sommerperioden kan falde med 

ca. 20 cm. Der kan derfor være mulighed for at kunne åbne for højvandsslusen i 

tørre perioder i månederne juni-september for at tilføre ekstra vand til søen. 

Af de to østlige adgangsveje til Langø fra Gyldensteensvej vil den østligste adgangsvej 

blive dækket af ca. 1,0 m meter vand, mens den midterste adgangsvej 

vil blive svagt vanddækket. Den midterste vejdæmning ønskes opretholdt som 

den fremtidige adgangsvej til Langø og til Langø Mølle, hvilket forudsætter, at 

vejen bliver hævet og erosionsbeskyttet. 

Vejen forventes anlagt i kote 0,8 m tæt op ad det nye kystdige og opretholdes 

som en grusvej med en vejbredde på 4,5 m og 1,0 m rabatter samt en flad skråning 

1:5 ud mod vådområdet øst for. 

Mindestenen for inddæmningsarbejdet i 1870-71 står på østsiden af vejen og vil 

skulle hæves op på en lille repos. 

Den nuværende vej mod øst langs sydsiden af Langø vil blive overskyllet, og 

det vil derfor blive nødvendigt at anlægge en 360 m lang grusvej fra Eriksholm 

og mod øst hen over Langø til en skovvej med forbindelse videre til Langø 

Mølle. 

Digerne langs Kragelund Møllebæk er ikke forberedt på et permanent vandspejl 

på ydersiden omkring kote nul. Den højere vandstand vil formindske vandspejlsforskellen 

imellem de to sider af diget, hvilket begrænser gennemsivningen, 

men den høje vandstand vil medføre en risiko for erosion af digefoden på 

de strækninger, hvor der vil komme til at stå åbent vand. Dette kan forebygges 

ved etablering af en jordbanket og evt. en stenkastning langs digefoden. Denne 

banket påregnes etableret med en bredde på mindst 3 meter og i kote 0,50 m 

således, at en gravemaskine vil kunne køre på banketten under vedligeholdelse 

af diget langs Kragelund Møllebæk. Skråningerne mod søen etableres ikke stejlere 

end 1:5. 

Af hensyn til paddelivet i en sø i det sydøstlige hjørne af Langø Plantage vil der 

blive etableret en 90 meter lang tværdæmning syd om søen fra det høje terræn i 


.


51 

plantagen og over til digefoden. Dette tværdige etableres med en 4 meter bred 

krone i kote 0,5 m og skråninger ikke stejlere end 1:5. 

I søen foreslås etableret to fugleøer på hver 5-6000 m 2 . Øerne etableres af afgravet 

eller opdozet fyld således, at der efterlades 20 cm råjord øverst for at 

begrænse tilgroningen. Øerne etableres med et toppunkt omkring kote 0,3 m, 

sideskråninger på ca. 1:6 og med et ca. 10 cm rallag som erosionsbeskyttelse af 

den sydvestligste fjerdedel af omkredsen. 

Inden gennemførelsen af projektet skal de synlige drænbrønde fjernes og tilfyldes. 

Der vil endvidere skulle fjernes levende hegn og dele af en vildtremise, 

som vil blive helt eller delvist oversvømmet. 

Af hensyn til mulige fremtidige vandstandsstigninger er der i ejendomshandlen 

medtaget en buffer således, at det fremtidige landbrugsareal overalt ligger over 

1,5 m højdekurven. Vest for den nordlige del af alléen fra Gyldensteensvej og 

til inddæmningen, er der sikret plads til et muligt parkeringsareal. Arronderingen 

er lagt således, at naturfonden bliver ejer af det ene af de to vandhuller 

langs kanten af det høje terræn. 

Figur 3-3 

Reservatet set i juni fra diget mod sydvest med skoven på Langø i baggrunden. 

Vandstanden på billedet var i kote −0,87 m DVR90. 

3.2.3 Ekstensivering på Langø 

På Langø er der i dag et dyrket landbrugsareal på ca. 42 ha. Heraf er den centrale 

del af Langø, nord for gården Eriksholm lavtliggende med terræn ned til kote 

0,75 m. Området er højvandsbeskyttet af et kystdige imellem de to højdedrag 


.


52 

mod henholdsvis øst og vest. Denne lavning er drænet mod syd til Gyldensteens 

Inddæmning. Med den påtænkte vandstandshævning i inddæmningen vil 

afvandingen af Langø blive forringet. Det overvejes helt at afbryde afløbet fra 

drænsystemet. 

Den ændrede afvanding vil medføre en ekstensivering af landbrugsdriften. Den 

nuværende frøgræsafgrøde forventes at overgå til vedvarende græs med afgræsning. 

Herved vil der med tiden kunne skabes et engområde i den centrale 

del af Langø omgivet af overdrev mod nord, øst og vest. 

På de højeste dele af den tidligere ø forventes der opretholdt landbrugsdrift, 

hvor der kan etableres en eller flere fodermarker, som kan drives med henblik 

på at skaffe vinterfoder til de mange gæs og svaner, der overvintrer i området. 

Længst mod vest vil ca. 11 ha af Langø blive saltvandspåvirket efter fjernelse 

af de nuværende diger. Dette område vil derfor komme til at bestå af strandeng 

yderst og med overgang til strandoverdrev op imod den nye højvandssikring i 

form af den lave vold hen over Langø. 

Skoven på Langø har i dag et areal på ca. 52 ha og består af en blanding af løvog 

nåletræ. Skoven strækker sig i dag ned til den gamle kystlinje omkring kote 

0,05 m. De lavest liggende dele af skoven vil derfor blive påvirket af søens 

vandstand. Det er beregnet, at 9 ha af skoven vil få en teoretisk afvandingsdybde 

på under 1,0 m. Disse områder vil få karakter af sumpskov eller skov på fugtig 

bund. 

Skoven har meget plantagepræg, og der er derfor i vinteren 2010-11 gennemført 

en udtynding for at forbedre vækstforholdene for de tilbageværende træer 

og sikre lysindfald til urtevækst i skovbunden. Det er herved strategien på sigt 

at øge skovens naturindhold. 

Projektet i Gyldensteen Strand vil medføre, at 4 ferske vandhuller samt en række 

søer og saltvandspåvirkede damme i fyldgravene bag de nuværende diger 

forsvinder. Som en kompensation er det planen at grave 4-5 nye vandhuller på 

Langø af hver 4-600 m 2 med flade sideskråninger og en vanddybde om foråret 

på mellem 0,5 og 1,0 m. Samtidig vil Naturfonden nænsomt oprense 3-4 af de 

fem tilbageværende vandhuller på Langø. Det gælder en skovsø med stor vandsalamander 

i den centrale del af Langø Plantage, et gravet vandhul i en lavning 

tæt ved kysten mod nord, et vandhul i haven til Erikshåb og et vandhul i det 

sydlige skovbryn af Langø Plantage. 

3.2.4 Formidling og adgang for offentligheden 

Med projektet vil der blive mulighed for kørende trafik fra Gyldensteensvej og 

frem til Eriksholm Vejen vil blive sat i stand med stabilgrus, og allétræerne beskåret 

således, at en turistbus vil kunne køre igennem. Der påtænkes etableret 

en parkeringsplads enten vest for nordenden af alleen med rastefaciliteter og 

udsigt over den nye fjord eller ved Eriksholm. 


.


53 

På projektkortet (kortbilag 2) er vist de planlagte parkeringspladser og de formidlingspunkter, 

hvor der påtænkes sikret gode udsigtsforhold og med orienterende 

plancher til publikum. 

Nordfyns Kommune har fremsat ideer om eventuel fremtidig etablering af et 

formidlingscenter for natur og kulturarv under fælles tag et sted på Nordfyn. En 

mulig placering kunne være i laden på Eriksholm, men det er ikke en del af det 

ansøgte projekt. 

Offentligheden vil fortsat få adgang til området efter naturbeskyttelseslovens 

bestemmelser. Det vil således være muligt at gå eller cykle fra Eriksholm ind 

ad de eksisterende skovveje i Langø Plantage og videre ud over broen over 

Kragelund Møllebæk til den gamle Langø Mølle, der måske kan istandsættes 

som udsigtspunkt. 

I forbindelse med overtagelsen af den lille Egense Plantage i det sydøstlige 

hjørne af de erhvervede arealer, er det et vilkår, at der etableres en primitiv parkeringsplads 

ved indkørslen til skoven og adgang døgnet rundt ad vejen igennem 

skoven frem til skovbrynet mod nord med udsigt over den nye sø. 

For at sikre mod forstyrrelser af fugle og dyrelivet i den nye fjord har Aage V. 

Jensen Naturfond anmodet Naturstyrelsen om, at det uddigede område kan blive 

udlagt som et jagt- og forstyrrelsesfrit reservat. Området vil kunne opleves 

fra Gyldensteensvej og fra rastepladsen på vejen til Eriksholm. 

Beboerne på Store Stegø ønsker ikke øget færdsel på deres private veje. I stedet 

vil grusvejen langs vestsiden af Ålebækken blive sat i stand som en vandrerute 

og cykelsti, der forbinder Stegøvej med Gyldensteensvej og videre mod syd ad 

Fælledvej. Såfremt der etableres en udsigtsplatform undervejs langs grusvejen, 

vil det være muligt at få frit udsyn over den nye fjord. 

I forhold til i dag vil muligheden for at gå langs stranden fra Stegø til Langø 

blive brudt af de tre strømløb ind i den nye fjord. Publikum vil få mulighed for 

at komme til kysten på Langø ad en ny sti nord for Langø Plantage. Endelig vil 

de fleste markveje i Gyldensteen Inddæmmede Strand blive oversvømmet og 

dermed ikke længere passable for gående og cyklende, som det i dag er muligt. 

3.2.5 Projektets omfang og tidsfølge 

Det nye kystdige mod vest skal af hensyn til højvandsbeskyttelsen af Bogense 

by mv. være etableret, inden det påbegyndes at nedbryde det nuværende kystdige. 

Samtidig skal det udsåede græs på digets ydre skråninger og krone være i 

god vækst, således at det kan modstå en højvandshændelse med saltvandspåvirkning. 

Det betyder, at det nye havdige skal være færdigt og tilsået 4-8 måneder, inden 

de nuværende diger åbnes. 


.


54 

Det betyder samtidig, at digefylden må hentes i et indvindingsområde inden for 

det nye kystområde. Der vil her skulle hentes ca. 40.000 m 3 nyt digefyld til 

etablering af det nye vestdige og diget langs med Gyldensteensvej omkring udløbet 

af Ålebækken. 

Etableringen af det nye dige mellem Fyn og Langø vil kræve ca. 20.000 m 3 

fyld, der forventes genbrugt fra det eksisterende 1.050 m lange Spærredige 

igennem Gyldensteens Inddæmning. 

Der vil medgå ca. 15.000 m 3 til etablering af banketter og skråninger langs digerne 

og det lave dige på Langø samt langs nordsiden af et vandhul. Tilsvarende 

vil der medgå ca. 15.000 m 3 til etablering af fugleøerne. 

Figur 3-4 

Stensikringen af det nuværende havdige set i retningen fra Store Stegø 

mod Lindholm i baggrunden i juni 2010. 

Endelige vil der skulle flyttes eller udplaneres ca. 30.000 m 3 jord fra åbningen 

af digerne, ca. 10.000 m 3 ved udjævningen af vandhuller samt skønsmæssigt ca. 

25.000 m 3 ved udjævningen af diget langs Ålebækken nord for Gyldensteensvej 

samt den delvise tilfyldning af 3,5 km hovedafvandingskanaler. 

Den omfattende stensikring af det nuværende kystdige er vurderet at omfatte 

ca. 4.000 m 3 sten, hvoraf godt halvdelen kan genanvendes til sikring af det nye 

dige mod havets erosion, såfremt udførelsen sker i sommerhalvåret (Figur 3-4). 

Der vil i alt være ca. 3.000 m nye kystdiger og skråninger, som delvist skal erosionsbeskyttes 

med stenbelægning. Der påregnes her at skulle tilføres yderligere 

ca. 3.000 m 3 filtersten og dæksten. 

Til opbygning af grusvejene til og på Langø samt erosionsbeskyttelse forventes 

der et forbrug på ca. 3.000 m 3 singels, bundsikringsgrus og stabilgrus. 


.


55 

3.3 Tekniske konsekvenser 

3.3.1 Vandstanden i havet 

Nulniveauet i kotesystem DVR90 er baseret på den gennemsnitlige vandstand i 

et antal danske havne i 1990. Dette nulniveau ligger i den tidligere Bogense 

Kommune 8,0 cm højere end i det gamle kotesystem Dansk Normal Nul, som 

var baseret på vandstanden i havet i 1890-91. I den samme 100 års periode er 

vandstanden i verdenshavene ifølge FN's Klimapanel IPCC steget med ca. 15 

cm (IPCC 2007). 

Forskellen på de to angivelser på ca. 7 cm skyldes, at terrænet i den mellemliggende 

periode har hævet sig som en del af den generelle landhævning, der stadig 

pågår efter sidste istid. Korrigeres der i den efterfølgende periode for den af 

IPCC angivne gennemsnitlige vandstandstigning på 3,1 mm/år i årene 1993- 

2003 minus ca. 0,7 mm landhævning per år, får vi, at vandstanden i havet i 

2010 er i ca. kote 0,05 m DVR90. 

Kystdirektoratet udarbejder vandstandsstatistikker på grundlag af de løbende 

målinger af havvandstanden i havne mv. De seneste offentliggjorte statistikker 

er fra 2007 og omfatter den stormflod, der indtraf i det nordlige Storebælt og 

sydlige Kattegat om aftenen den 1. november 2006, og som medførte den højeste 

registrerede vandstand i disse farvande siden de kontinuerte vandstandsmålinger 

begyndte i 1889 (Kystinspektoratet 2007). 

Kystdirektoratet har således bearbejdet vandstandsmålinger fra Gabet ved 

Odense Fjord, Fredericia Havn og Ballen på Samsø. Data er ved hjælp af en 

Weibull fordeling udvidet til at angive en 20 års, 50 års og 100 års hændelse. 

Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. 

Tabel 3-1 

Højvandsstatistik ifølge Kystdirektoratet (2007) og sammenlignet med 

de målte vandstande ved stormfloden den 1. november 2006. 

Lokalitet 

20 års 

hændelse 

m DVR90 

50 års 

hændelse 

m DVR90 

100 års 

hændelse 

m DVR90 

1. november 

2006, max. 

m DVR90 

Gabet, Odense Fj. 1,55 1,73 1,87 1,74 

Fredericia Havn 1,30 1,39 1,45 1,61 

Ballen, Samsø 1,52 1,64 1,74 1,71 

Data fra Bogense Marina indgår ikke i højvandsstatistikken, men havnefoged 

Poul Erik Nielsen har oplyst til COWI, at vandstanden kulminerede den 1. november 

2006 i kote 1,71 m DVR90. 

Ud fra vandstanden den 1. november 2006 og projektområdets beliggenhed ved 

Bogense ud til den åbne del af det nordlige Lillebælt/sydvestlige Kattegat vur- 


.


56 

deres det som mest relevant at anvende højvandsstatistikken fra Ballen Havn på 

Samsø til trods for, at der her kun foreligger målinger fra 15 år. 

FNs klimapanel, IPCC (2007) har vurderet, at vandstandene i verdenshavene 

vil stige med mellem 18 og 59 cm frem til år 2100 som følge af klimaforandringer. 

Denne konklusion er blevet anfægtet af flere forskere, som mener, at 

Klimapanelet undervurderer udviklingen. På nuværende tidspunkt finder vi det 

relevant at anvende den øvre ende af Klimapanelets vurdering i en korrektion af 

de forventede fremtidige vandstandsforhold. Den statistiske 100 års hændelse 

er korrigeret for de forventede havvandstandsstigninger frem til år 2100 og for 

stigningen i de mellemliggende 17 år modregnet landhævningen. Herved bliver 

den forventede 100 års hændelse i år 2100 en vandstand i kote 2,31 m. 

Den nuværende digebeskyttelse er målt til at ligge mellem kote 2,49 m og 3,01 

m, hvilket er væsentligt over den forventede 100 års vandstand i år 2100. Diget 

skal dog også kunne optage bølgebevægelser og opskyl. Omfanget heraf afhænger 

af digets udvendige skråning/hældning og kystens beskaffenhed samt 

dybdeforholdene. Hvor den nuværende højvandsbeskyttelse er tilstrækkelig i 

dag, vil den ikke være det i år 2100. Ifølge vedtægten for Bogense Østre Enge 

skal digebeskyttelsen længere mod vest være i min. kote 2,92 m DVR90. 

Projektets konsekvenser for vandstande og afvanding er vurderet på grundlag af 

COWIs digitale højdemodel, der er opmålt den 23. september 2006 ved laserscanning 

fra fly i ca. 1.600 m højde, hvorfra afstanden til jorden måles med 

nogle få cm nøjagtighed, samtidig med at flyets position bestemmes med GPS 

Laserscanningen giver et komplet billede af terrænet i området. Der anvendes 

her en terrænmodel (jordniveau), hvor markant fremtrædende objekter som 

træer, huse, master, fugle, biler mv. er fjernet ved en numerisk analyse. Laserscanningen 

giver i begrænset omfang også koter til alle større vandoverflader i 

området. De opmålte terrændata er efterfølgende anvendt til beregning af en 

digital højdemodel i form af et 1,6 x 1,6 m punktnet. Koten bestemtes med en 

middelfejl på maksimalt 10 cm i forhold til faste overflader og i system 

DVR90. 

Baseret på højdemodellen er der efterfølgende beregnet regionkonturerede højdekurver 

(flader) for havets nuværende nulniveau i ca. kote 0,05 m. Det er herved 

beregnet, at 552 ha af det 718 ha store undersøgelsesområde ligger under 

havets overflade, som vist på Figur 3-5 nedenfor. 


.


57 

Figur 3-5 

Modelberegnet vandspejl i havniveau, kote 0,05 m med blå farve, den nuværende 100 års hændelse 

i kote 1,74 m med grøn farve og korrigeret for vandstandshævninger frem til år 2100 ifølge IPCC i 

kote 2,31 m med gul farve. 

Hvis digerne blev fjernet uden yderligere afværgetiltag som nye diger eller forstærkning 

af de eksisterende, vil de områder, inkl. naboarealer, der er vist med 

blå og lysegrøn farve på Figur 3-5, risikere oversvømmelse ved en 100 års 

hændelse med de nuværende havvandstande. På figuren er vist samme oversvømmelse 

i 2100, hvis havet stiger 59 cm til kote 2,31 m, som er et scenarie 

forudset af FNs klimapanel. 

3.3.2 Vandløbssystem og topografisk opland 

Det topografiske opland til Gyldensteens Inddæmmede Strand og til Ore Strand 

samt de omgivende vandløb, der er ført uden om, er vist på Figur 3-6. Kortlægningen 

er baseret på Fyns Amts oplandskort, der er korrigeret for de opmålte 

terrænforhold i den laserscannede højdemodel. 


.


58 

Figur 3-6 

Vandløb og topografiske oplande til Gyldensteens Inddæmmede Strand, Ore Strand og til de 

omgivende landkanaler angivet med henholdsvis blå og rød streg. 

Oplandet til Ore Strand omfatter kun det inddigede område og oplandet til 

Nabbeengen, i alt 291 ha. Ore Strands Landkanal fører et samlet opland på 472 

ha uden om inddæmningen og til Kragelund Møllebæk, der har et opland på 

2.473 ha opstrøms sammenløbet, og som kun modtager yderligere 21 ha opland 

på østsiden af Langø inden udløbet i Lillebælt. 

Gyldensteens Inddæmmede Strand har et opland på 573 ha, som afvandes med 

pumpestationen. Ålebækken med et opland på 2.033 ha er ført vest om inddæmningen 

som en landkanal, og den modtager kort før udløbet i Lillebælt 

yderligere tilløb af vandløbet Kristianslund Østre Enge med et opland på 553 

ha. 

Alle de nævnte oplande er præget af landbrugsområder med småskove, spredte 

bebyggelser og mindre landsbyer. Den eneste undtagelse er Kristianslund Østre 

Enge, der omfatter de østlige dele af Bogense by med en høj grad af befæstede 

arealer, og som på en strækning løber parallelt med og dybt i forhold til Bogense 

Bybæk, hvorfra der tidligere er påvist en indsivning af vand. 


.


59 

3.3.3 Nuværende afvandingsforhold 

Gyldensteens Inddæmmede Strand er afvandet af pumpestationen vest for Langø, 

som består af to 400 mm propelpumper, der blev leveret i 1960 og drevet af 

hver en 25 Hk elmotor. Pumperne yder hver 300 l/s ved en normal løftehøjde 

på 2,4 m. Pumperne er hovedrepareret i henholdsvis ca. 1997 og 2000 og er 

senest tilset af pumpeleverandøren i juni 2005 (Lykkegaard). Indløbet til pumpestationen 

ligger med bund i kote −2,85 m DVR90 og med en lille bro til grødeoptagning 

i kote −0,45 m. Pumperne står i en pumpesump opført i 1960 af 

armeret beton med bund i ca. kote −3,33 m, hvor over der er opført et muret 

pumpehus med gulv i +2,10 m. Afløbet fra pumperne sker igennem en lukket 

betonstøbt kumme, der med bund i ca. kote −0,83 m løber ud igennem havdiget 

(Hedeselskabet). 

Hovedafvandingssystemet består af ca. 5,7 km åbne kanaler med i alt 9 røroverkørsler 

og ca. 14 km rørledninger i dimensioner fra 20 til 40 cm. Efter afvandingen 

blev området dybdepløjet ned til ca. 110 cm dybde, hvorefter området 

blev detaildrænet med lerrør med enten 40 meters eller 18-20 meters drænafstand, 

afhængigt af sandlagets tykkelse (Hedeselskabet 1968). 

Hovedafvandingssystemerne i inddæmningerne er vist på Kort 3 i bilagene. 

Der er ikke blandt de fra Gyldensteen Gods modtagne drænkort eller på Hedeselskabets 

arkivkort konstateret rørlagte tilløb ind i Gyldensteens Inddæmning 

fra de høje arealer syd for. Der forløber dog et antal omfangsdræn i terræn omkring 

kote nul med afløb til brøndene i kanten af inddæmningen. 

3.3.4 Vandstandsforhold i Ålebækken 

COWI har i 2011 foretaget en opmåling af hele Ålebækken og de nederste godt 

300 m af tilløbene Ulvemarksrenden og Stamperenden. Opmålingen er udført 

med tværprofiler per ca. 100 m af vandløb og evt. diger samt registrering af alle 

relevante forhold som broer og tilløb. 

Samtidig er der den 3. maj 2011 målt vandføringer og vandspejle ned igennem 

Ålebækken. Vandføringen steg fra 31 l/s i den øvre del til 167 l/s nedstrøms for 

tilløbet af Kristianslund Østre Enge. På grundlag af disse målinger er der beregnet 

ruhed i vandløbet, der udtrykkes ved et såkaldt Manningtal. I de følgende 

beregninger anvendes Manningtal 20 nedstrøms for Gyldensteensvej og 10 

opstrøms for. 

Vandspejlet i hele Ålebækken er efterfølgende beregnet time for time igennem 

året 2005 ved hjælp af programmet MIKE11 fra DHI. I beregningerne indgår 

vandløbsopmålingen, Manningtal, daglige vandafstrømninger målt af Fyns Amt 

i Ringe Å ved Ringe Mølle i nabooplandet mod øst samt Kystdirektoratets 

vandstandsmålinger fra Lillebælt (Juelsminde). 

Der foretaget beregninger for såvel de nuværende forhold som for hovedforslaget 

med en udløbssluse ved Gyldensteensvej. Hovedforslaget er beregnet dels 


.


60 

for strækningen opstrøms Gyldensteensvej og dels for den nedre strækning 

uden andet tilløb end Kristianslund Østre Enge. 

Vandspejlet ved udvalgte stationer er vist i Tabel 3-2 i form af henholdsvis 

årets højeste og årets laveste vandstand, årsmiddel og årets median (over/under 

i 50 % af tiden). 

Tabel 3-2 

Beregnede karakteristiske vandstande i året 2005 for 4 stationer i Ålebækken 

henholdsvis for de nuværende forhold og efter en gennemførelse 

af hovedforslaget/projektet. 

Vandstand i 

2005 

Eksisterende 

Gyldensteensvej 

nr. 99 

Projekt 

Gyldensteensvej 

nr. 99 

Eksisterende 

Tilløb Ulvemarksrenden 

Projekt 

Tilløb Ulvemarksrenden 

St. 3.160 

St. 3.160 

St. 1.712 

St. 1.712 

m DVR90 

m DVR90 

m DVR90 

m DVR90 

Årets højeste 0,63 0,57 0,63 0,76 

Årsmiddel -0,10 -0,14 -0,07 -0,05 

Årets median -0,11 -0,14 -0,09 -0,06 

Årets laveste -0,53 -0,65 -0,37 -0,46 

Vandstand i 

2005 

Eksisterende 

Tilløb af Stamperenden 

Projekt 

Tilløb af Stamperenden 

Eksisterende 

Skovbryn i den 

øvre del 

Projekt 

Skovbryn i den 

øvre del 

St. 1.143 

St. 1.143 

St. 280 

St. 280 

m DVR90 

m DVR90 

m DVR90 

m DVR90 

Årets højeste 0,64 0,76 0,66 0,76 

Årsmiddel 0,05 0,07 0,45 0,45 

Årets median 0,03 0,04 0,43 0,43 

Årets laveste -0,04 -0,04 0,42 0,42 

Det ses af Tabel 3-2, at projektet vil medføre et 3-12 cm lavere vandspejl i den 

nedre del af Ålebækken langs Bogense Østre Enge, opstrøms til Gyldensteensvej 

ved nr. 99. På en 1100 m lang strækning fra Gyldensteensvej og opstrøms 

til Stamperenden vil projektet medføre en hævning af middelvandspejlet med 


.


61 

2 cm og videre 600 m opstrøms med i middel 1 cm. Mere markant er det, at 

årets højeste vandspejl øges med 10-13 cm på de 3 stationer. Dette skyldes opstuvning 

af vand under højvandshændelser i fjorden, da det samlede højvandsresservoir 

formindskes, når de nuværende nederste 1700 m vandløb i Ålebækken 

ikke længere indgår. 

Der er ikke i beregningerne taget højde for effekten af grødevækst i sommerperioden. 

Forskellen i årsmiddel på 1-2 cm vurderes derfor i praksis at blive udlignet 

af, at der ved projektet bliver en 1700 m kortere vandløbsstrækning med 

grødevækst og dermed mindre grødebetinget opstuvning. 

Forskellen mellem før og efter situationen er belyst i Figur 3-8 og Figur 3-7. 

Det ses af Figur 3-7, at projektet i den nedre del af Ålebækken medfører en 

større variation i vandstanden med op til ca. 10 cm større udsving både nedad 

og opad sammenlignet med de nuværende forhold. 

0,9 

0,8 

0,7 

0,6 

0,5 

0,4 

0,3 

0,2 

0,1 

0 

-0,1 

-0,2 

-0,3 

-0,4 

-0,5 

-0,6 

Ålebækken - vandspejl ved Ulvemarksrenden 

Projekt 2005 

Eksisterende 2005 

j f a m j s o d 

Figur 3-7 

Vandstand i m DVR90 beregnet i Ålebækken ved Ulvemarksrenden, St. 

1712 m igennem året 2005 for henholdsvis de eksisterende og de projekterede 

forhold. 

Længere opstrøms i vandløbet nær tilløbet af Stamperenden når vandløbsbunden 

op i kote nul. Ud for Stamperenden er vandstanden i Ålebækken derfor den 

samme ved lavvande i havet, mens vandstanden under kraftigt højvande kan 

blive op til ca. 15 højere efter projektet end under de eksisterende forhold 

(Figur 3-8). 

Forskellen på de to situationer kan også anskueliggøres ved at sammenligne 

hvilke arealer, der vil blive oversvømmet ved den højeste beregnede vandstand 

i året 2005, som vist på Figur 3-9, hvor 3,8 ha blev oversvømmet under de eksisterende 

forhold og 8,8 ha under de projekterede forhold. 


.


62 

0,8 

0,7 

0,6 

0,5 

Ålebækken - vandspejl ved Stamperenden 

Projekt 2005 

Eksisterende 2005 

0,4 

0,3 

0,2 

0,1 

0 

-0,1 

j f a m j s o d 

Figur 3-8 

Vandstand i m DVR90 beregnet i Ålebækken ved Stamperenden, St. 

1143 m igennem året 2005 for henholdsvis de eksisterende og de projekterede 

forhold. 


.


63 

Figur 3-9 Største udstrækning af oversvømmelser omkring Ålebækken i året 2005 

for henholdsvis de eksisterende forhold (mørkeblå farve) og de projekterede 

forhold (lyseblå farve). 

3.3.5 Vandstandsforhold i Kragelund Mølle Bæk 

I hovedforslaget med en sø i den østlige del af Gyldensteens Inddæmning indgår 

et afløb til Kragelund Mølle Bæk igennem en højvandssluse i søens nordøstlige 

hjørne. Vandstanden i Kragelund Mølle Bæk vil dermed blive bestemmende 

for søens vandstand, og afløbet fra søen vil øge afstrømningsoplandet 

med 289 ha. 

Der er foretaget vandspejlsberegninger for året 2005 på samme måde som i 

Ålebækken bortset fra, at der her er anvendt en vandløbsopmåling udført af 

Hedeselskabet ved regulativudarbejdelsen i 1990 med tilhørende bestemmelse 

af Manningtal både sommer og vinter. I beregningerne indgår også opmålingen 

af Ore Strands Landkanal og højvandsslusen i denne pga. reservoirvirkningen 

samt månedsmidler af nedbør og fordampning fra den foreslåede søflade. 


.


64 

Vandspejlet ved to udvalgte stationer er vist i Tabel 3-3 i form af henholdsvis 

årets højeste og årets laveste vandstand, årsmiddel og årets median (over/under 

i 50 % af tiden). I Kragelund Mølle Bæk St. 2.284 m ud for det sydlige skel 

omkring Nabbeengen er vandspejlet det samme før/efter ved årets højeste 

vandstand, mens der er 5-7 mm højere vandstand ved de tre andre karakteristiske 

vandstande. Ved tilløbet af Jerstrup Bæk i St. 2.700 m er der ingen forskel. 

Tabel 3-3 

Beregnede karakteristiske vandstande i året 2005 for 2 stationer i Kragelund 

Møllebæk henholdsvis for de nuværende forhold og efter en 

gennemførelse af hovedforslaget/projektet. 

Vandstand i 

2005 

Eksisterende 

Nabbeengen 

sydskel 

Projekt 

Nabbeengen 

sydskel 

Eksisterende 

Nedstrøms 

Jerstrup Bæk 

Projekt 

Nedstrøms 

Jerstrup Bæk 

St. 2.284 

St. 2.284 

St. 2.700 

St. 2.700 

m DVR90 

m DVR90 

m DVR90 

m DVR90 

Årets højeste 0,59 0,59 0,63 0,63 

Årsmiddel 0,11 0,12 0,28 0,28 

Årets median 0,10 0,11 0,26 0,26 

Årets laveste -0,01 0,00 0,16 0,16 

Figur 3-10 

Vandstand beregnet i Kragelund Mølle Bæk ved Nabbeengens sydskel 

igennem året 2005 for de eksisterende og de projekterede forhold. 


.

VVM-redegørelse, miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Gyldensteen Strand 65 

Forskellen mellem før og efter situationen er belyst i Figur 3-10, hvoraf det ses, 

at vandspejlet er det samme i sommerhalvåret, men at projektet medfører en lidt 

højere vandstand i situationer med lav vandstand i vinterhalvåret, hvor søen 

afleder sit nedbørsoverskud. 

Vandstanden i den nye sø i Gyldensteens Inddæmning, der fremgår af hoved- 

forslaget, er beregnet for henholdsvis en sø med en højvandsklap/modstrømssluse 

i afløbet og en uden. Som det ses af vandstandskurverne i Figur 3-11 var 

forskellen i vandspejl et middelvandspejl i kote 0,14 m uden højvandsklap og et 

middelvandspejl i kote -0,04 m med højvandsklap. Forskellen på de to kurver 

viser, at det er muligt at lede vand fra vandløbet ind til søen ved at hæve høj- 

vandsklappen. 

Figur 3-11 Vandstandskurve for en ny sø i Gyldensteens Inddæmning beregnet foråret 

2005 med henholdsvis uden en højvandsklap i afløbet. 

3.3.6 Projektets afvandingsforhold 

De fremtidige afvandingsforhold omkring Gyldensteen Strand er beregnet for 

en fremtidig vandstand i kote 0,05 m DVR90 og tillagt en hældning på 2 ‰ 

svarende til det mindste anvendelige fald ved dræning. Herved beregnes for 

hele området den teoretisk laveste kote, som der kan drænes til. Denne drænkote 

trækkes overalt fra den digitale højdemodel, og herved kortlægges afvan- 

dingsdybden i hele undersøgelsesområdet. 

På kortbilag 2, Projektkortet, er med blå farve vist de arealer, som vil blive 

vanddækkede. Samtidig er med grøn farve vist de arealer, som vil få en afvandingsdybde 

på mellem 0,0 m og 0,5 m. Disse områder vil normalt fremstå fug- 

tige, våde eller sumpede og vil have meget begrænset værdi for afgræsning med 

kreaturer. I hovedforslaget udgør dette område i og omkring den nye fjord 10,3 


.


66 

ha og omkring søen i den østlige del af inddæmningen 13,7 ha. De arealer, som 

vil få en afvandingsdybde på mellem 0,5 og 1,0 m, er vist på Kort 3 med orange 

farve. Disse arealer vil ikke kunne anvendes til en tilfredsstillende dyrkning af 

kornafgrøder, men vil være udmærkede græsningsarealer. Arealerne udgør 5,6 

ha omkring den nye fjord og 20,8 ha omkring den foreslåede sø. 

3.3.7 Ledningsoplysninger 

Der er søgt ledningsoplysninger i LedningsEjerRegistret (LER) for den af naturfonden 

erhvervede ejendom. 

Der er fra Ledningsejerregisteret fremkommet oplysninger om, at Energi Fyn 

har ført el frem til Langø fra Gyldensteens Avlsgård og mod nord i et jordkabel 

langs den vestlige markvej frem til en transformator øst for Gyldensteens Pumpestation. 

Fra denne transformator er elforsyningen ført på master til Gyldensteens 

Pumpestation og i jordkabel hen over Langø til Eriksholm. Langø Mølle 

er ligeledes forsynet fra Gyldensteen. Det fremgår ikke af de modtagne planer, 

hvordan elforsyningen er ført til Ore Strands Pumpestation. Den er muligvis 

forsynet fra el-nettet omkring Jersore. 

I Gyldensteens Inddæmning er der et system af vandledninger til markvanding 

forsynet med hydranter. Vandforsyningen sker fra egen boring. Vandforsyningen 

til Eriksholm og Langø Mølle sker fra andelsselskabet Guldbjerg-Nr, Sandager 

Vandværk. Det er oplyst, at vandforsyningen er ført langs den midterste 

grusvej frem til Eriksholm. 

Endelig har TDC et telekabel langs vestsiden af den midterste grusvej frem til 

Eriksholm. 

Projektet i Gyldensteen Strand vil kræve, at der etableres en ny elforsyning til 

Langø, som forventes etableret fra Gyldensteensvej mod nord langs den adgangsvej 

til Eriksholm på Langø. I denne forbindelse vil det være fordelagtigt 

at etablere en fælles ledningstracee for el, vand og tele langs den hævede 

strækning af adgangsvejen igennem inddæmningen. 


.


67 

4 Alternativ udformning og 0-alternativ 

4.1 Hovedforslag og varianter 

I en VVM-redegørelse undersøges og vurderes såvel et hovedforslag til anlæggets 

placering og udformning som forskellige andre mulige alternativer, herunder 

0-alternativet, som er den situation, hvor projektet ikke gennemføres. Hensigten 

er at finde den bedst mulige og mest hensynsfulde løsning inden for 

rammerne af det undersøgte projekt. I dette tilfælde er projektets rammer, at 

den ny sø og fjord skal kunne etableres i landskabet inden for den eksisterende 

erhvervelse uden risiko for forringet afvanding eller oversvømmelse af naboers 

arealer. 

Der er under arbejdet med denne VVM-redegørelse fra de inddragne interessenter 

fremkommet ønsker om at undersøge tre varianter for den nye fjord samt en 

variant for den nye sø. Naturfonden har accepteret, at disse fire varianter bliver 

undersøgt til sammenligning med hovedforslaget, selvom det ikke har været 

naturfondens ønske at gennemføre andet end hovedforslaget. 


Som en variant til det ovenfor beskrevne projektforslag, vil det nye dige fra 

Store Stegø kunne fortsættes 1.100 m mod øst langs nordsiden af Ålebækken 

frem til det høje terræn ved den gamle kystskrænt øst for Ålebækken. Denne 

løsning medfører netto 655 m længere diger, som kan etableres inden for den 

erhvervede ejendom. Ålebækken vil dermed fortsat have et uændret forløb frem 

til udløbet i havet ved Stegø Mølle. Løsningen vil betyde en forhøjning af det 

eksisterende dige og derved medføre, at der bliver dårligere udsigtsforhold fra 

Gyldensteensvej ud over det nye fjordområde. 

Varianten er skitseret på Figur 4-1 nedenfor. 


.


68 

Figur 4-1 

Variant 1: Diger langs Ålebækken er vist med erhvervede arealer, eksisterende diger, nye diger, 



Under arbejdet med VVM-redegørelsen har DTU Aqua foreslået at flytte udløbet 

af vandløbet Kristianslund Østre Enge og den resterende del af Ålebækken 

til en ny højvandssluse med udløb i den nye fjord. Samtidig skulle det nuværende 

højvandsudløb i broen ved Stegø Mølle lukkes. Dette benævnes Variant 

2. 

Højvandsslusen kan placeres som en bro igennem det nye dige i forlængelse af 

Kristianslund Østre Enge mod øst og med to højvandsporte på udløbssiden. 

Broen vil kunne bygges af færdigstøbte betonelementer i en bredde af 2,0 m og 

en 1,5 m høj, idet vandløbet opstrøms har en bundbredde på 1,2 m. 

Begrundelsen for forslaget er, at hvis begge vandløbene Kristianslund Østre 

Enge og Ålebækken får udløb i samme fjord, menes der at være større sikkerhed 

for, at bestanden af havørreder i området ud for kysten gennem duftstoffer 

fra vandløbene kan finde tilbage til det rigtige af de to vandløb, hvor de er vokset 

op. Forslaget vil også spare vedligeholdelse af næsten 500 m vandløb og 

skabe et mere beskyttet udløbspunkt i havet, idet udløbet ved Stegø Mølle er 

udsat for materialetransport og tilsanding. 


.


69 

Varianten er skitseret på 

Figur 4-2 nedenfor. 

Figur 4-2 

Variant 2: Nyt udløb fra Kristianslund Østre Enge er vist med erhvervede arealer, eksisterende 

diger, nye diger, landkanaler, pumpestationer og højvandssluser. 

4.1.3 Variant 3 - Engsø og enge i den østlige del 

Som et alternativt til den store sø er der fra Odense Bys Museer fremkommet et 

ønske om at vurdere muligheden af at opretholde den østlige del af Gyldensteens 

Inddæmning i en tilstand, der i højere grad afspejler den nyere tids kulturhistoriske 

udvikling. Dette område, Langø Enge, var indtil den store afvanding 

i 1960 karakteriseret ved fugtige enge, der var afvandet igennem en rørledning 

under Kragelund Mølle Bæk og ind i Reservatet, hvor vandet blev 

pumpet ud i Lillebælt af Langø Mølle. 

En opretholdelse af et åbent landskab vil kræve etablering af en ny mindre 

pumpestation. Vandstanden vil herefter kunne reguleres på pumpestationen i 

perioder med afstrømning. I sommerperioden vil der til gengæld som følge af 

fordampningen ske udtørring af området. Omfanget af udtørringen vil evt. kunne 

reguleres, hvis der samtidig kan opnås tilladelse til i sommermånederne at 

lede en mindre del af vandføringen i Kragelund Møllebæk eller Ore Strands 

Landkanal ind i inddæmningen. 


.


70 

For at opnå et stort naturindhold i området foreslås der etableret en lavvandet sø 

i de laveste dele af inddæmningen med et maksimalt vandspejl i kote ca. −0,60 

m svarende til en vanddækket eller vandmættet flade på 62 ha. Et sådant vandspejl 

vil forhindre dyrkning af den resterende del af inddæmningen, men dette 

95 ha store område vil kunne afgræsses i det meste af vækstsæsonen, mens 

vandfladerne delvist tørrer ud i løbet af foråret og sommeren. 

Området vil derfor få karakter af en mosaik af tørre og fugtige enge, periodisk 

oversvømmede enge, rørsumpe og åbne vandflader. Landskabet vil få en karakter, 

som ligner Reservatet på østsiden af Kragelund Møllebæk, og som også 

kendes fra bl.a. naturfondens ejendomme Ølundgård og Vejlerne. 

Det alternative projektforslag er skitseret på Figur 4-3. 

Figur 4-3 

Engsø-varianten er vist med erhvervede arealer, eksisterende diger, nye diger, landkanaler, 


Den nødvendige pumpestation vil kunne placeres i kanten af vejen langs østsiden 

af det nye dige til Langø, hvor der alligevel skal føres el frem til Langø. 

Med et opland på 289 ha og et meget stort reservoir, der kan tåle periodiske 

oversvømmelser, behøver pumpen ikke have en større kapacitet end 3-4 gange 

årsmiddelafstrømningen, hvilket svarer til ca. 60 l/s ved en løftehøjde på 0,8 m. 


.


71 

En sådan pumpestation kan etableres i en brønd med afløb gennem en klapbrønd 

i diget og med udløb i den nye fjord i Gyldensteen Strand. 

Den centrale adgangsvej til Langø langs østsiden af det nye dige når ned i kote 

−0,3 m. Vejen ønskes bevaret og vil derfor skulle hæves på en 450 m lang 

strækning med fra 0 og op til 40 cm grus. 

Den østlige adgangsvej igennem inddæmningen vil blive vanddækket på en del 

af strækningen og må fortsat opgives. 


Odense Bys Museer er under udarbejdelsen af VVM-redegørelsen fremkommet 

med ønske om at bevare en væsentlig del af de nuværende diger i området for 

at fastholde kulturspor fra den hidtidige afvandingshistorie. 

Med denne variant vil ca. halvdelen af de nuværende kystdiger mellem Store 

Stegø og Langø blive bevaret og ca. en tredjedel af det nord-syd gående Spærredige 

fra 1961. Strækningerne er udvalgt således, at det mindst muligt vil påvirke 

vandudskiftningen og vandstrømmende rundt i den nye fjord. 

De bevarede digestrækninger vil således fremstå med deres markante trapetzformede 

digeprofiler som tydelige kulturspor i naturområdet. 

Den nuværende pumpestation i Gyldensteens Inddæmning kan samtidig bevares 

som kulturminde, men indløbsbygværket vil blive oversvømmet og bør 

dækkes af med sand/grus for at beskytte mod erosion af bygningen. Sydøst for 

pumpestationen afskærres en 2,4 ha stor bugt, der vil kunne omdannes til en 

strandsø ved at oplægge en kunstig strandvold mod syd. 

Når havdiget bortgraves, skal en bred strømrende føres vest om den bevarede 

del af Spærrediget ind til pumpekanalen og den centrale del af området. 


.


72 

Figur 4-4 

Variant 4: Hovedforslaget og varianten med de bevarede digestrækninger. 

4.2 0-alternativ 

Miljøkonsekvenserne af naturgenopretningen af Gyldensteen Strand er sammenlignet 

med den situation, hvor der ikke anlægges sø og fjord. I VVMsammenhæng 

kaldes dette sammenligningsgrundlag for 0-alternativet, som er 

den situation, hvor Gyldensteens Inddæmmede Strand og Langø ikke bliver 

naturgenoprettet, og landbruget fortsætter uændret som i dag. I redegørelsen er 

alle påvirkninger af hovedforslaget og varianterne sammenlignet med 0- 

alternativet. 


.


73 

5 Planforhold og lovgrundlag 

VVM-undersøgelsen og miljøvurderingen skal forholde sig til de internationale, 

nationale, regionale og lokale planlægnings- og lovgivningsmæssige bindinger, 

der er i området. Derfor er der indsamlet oplysninger om nationale og internationale 

udpegninger inden for det område, der kan blive berørt af naturgenopretningen. 

Oplysningerne om gældende planforhold er indhentet fra bl.a. plansystem.dk, 

Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Region Syddanmark, Nordfyns Kommune 

mv. De oplysninger, der er gennemgået, vedrører områder, der er omfattet af: 

• Internationale planer, f.eks. områder, arter og naturtyper, der er beskyttede 

af EF-habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet samt lovgivning om de særligt 

beskyttede bilag IV-arter. 

• Landsplansdirektiver (så længe vandplanerne ikke er vedtaget), f.eks. udpegninger, 

der har til formål at beskytte recipienter, grundvandsbeskyttelse, 

vandindvinding, vandløb og søer. 

• Kommuneplaner og lokalplaner, f.eks. lokalplanlagte områder til fritidsformål, 

byudvikling, skovrejsning, udpegninger der har til formål at beskytte 

naturområder, landskaber, kulturmiljø, friluftsliv mv. 

• Naturbeskyttelsesloven og museumsloven, f.eks. fredninger, beskyttede 

naturtyper, fredede fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger, beskyttelseslinjer 

omkring skove, vandløb, søer og fredede fortidsminder. 

• Anden national lovgivning, f.eks. jordforureningsloven og reglerne vedrørende 

fredskovspligt i henhold til skovloven. 

5.1 International lovgivning 

5.1.1 Natura 2000 

Natura 2000 er et net af internationale naturbeskyttelsesområder. I Danmark er 

der i dag udpeget 261 habitatområder samt 113 fuglebeskyttelsesområder. 

Natura 2000-områder omkring Gyldensteen Strand fremgår af kortbilag 11. 

Den lokale bevaringsstatus, som den fremgår af forslaget til Natura 2000- 


.


74 

planen (nr. 108), samt en vurdering af påvirkningen ved genopretningen af 

Gyldensteen Strand, fremgår af kapitel 9, Natura 2000-konsekvensvurdering. 

Habitatområder 

EF-habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om 

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) har til formål at beskytte naturtyper 

og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Det er til dette formål, 

at rækken af særlige bevaringsområder, de såkaldte habitatområder, er udpeget. 

Habitatområderne udgør - sammen med Fuglebeskyttelsesområderne og 

Ramsarområderne - de internationale beskyttelsesområder. Hvert enkelt habitatområde 

er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af 

dyr og planter. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede, hvilket medfører 

et særligt ansvar for beskyttelsen. 

En lille del af projektområdet indgår i Habitatområde nr. 92 Æbelø, havet syd 

for og Nærå. Habitatområdet er udpeget på grundlag af følgende naturtyper og 

arter (* Betyder at naturtypen er særligt prioriteret af EU): 

• Spættet sæl 

• 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 

• 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 

• 1150 * Kystlaguner og strandsøer 

• 1160 Større lavvandede bugter og vige 

• 1170 Rev 

• 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 

• 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 

• 1230 Klinter eller klipper ved kysten 

• 1310 Vegetation af Kveller og anden enårige plantearter, der koloniserer 

mudder og sand 

• 1330 Strandenge 

• 2110 Forstrand og begyndende klitdannelse 

• 2120 Hvide klitter og vandremiler 

• 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 

• 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 

• 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 

• 3260 Vandløb med vandplanter 

• 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidelokaliteter) 

• 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 

• 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 

• 7230 Rigkær 

• 9130 Bøgeskove på muldbund 

• 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 

• 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. 

Habitatområdet er en del af farvandet nord for Fyn, der løber langs den fynske 

nordkyst. Kystområdet domineres af naturtyper, der relaterer til de store lav- 


.


75 

vandede sandflader i området og de kystnære naturtyper som strandenge og 

klitter. Derudover findes naturtyperne langs Æbeløs kraftigt eksponerede kyster, 

på øerne i området, i naturområdet Reservatet samt et område langs Kragelund 

Kanal. 

I habitatområdet er der en række kystlaguner og strandsøer, der er prioriterede 

naturtyper, hvorfor der er særligt ansvar for at bevare dem. Det gælder bl.a. 

Nærå Strand og Ore Strand. 

I direktiverne er der krav om at fastholde eller genoprette ’gunstig bevaringsstatus’ 

for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget af hensyn til. For at 

en naturtype eller art kan siges at have gunstig bevaringsstatus, skal en række 

kriterier være opfyldt. En naturtypes bevaringsstatus anses for gunstig, når: 

• “det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette 

område, er stabile eller i udbredelse”, og 

• “den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dens 

opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i 

en overskuelig fremtid”, og 

• ”bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, 

er gunstig.” 

Der er risiko for en påvirkning af Natura 2000-naturtyper i forbindelse med 

genopretning af Gyldensteen Strand (jf. kortbilag 11). Tilladelse søges hos 

Nordfyns Kommune (Jf. Habitatbekendtgørelsen, BEK nr 408 af 01/05/2007). I 

Habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 5 står der at: Før der træffes afgørelse, der 

kan indebære, at beskyttelsen fraviges, skal den pågældende myndighed (Nordfyns 

Kommune) indhente en udtalelse fra Naturstyrelsen. 

Projektets mulige konsekvenser for naturtyper og arter i udpegningsgrundlaget 

for habitatområdet er vurderet i Natura 2000-konsekvensredegørelsen i kapitel 

9. 

Fuglebeskyttelses- og Ramsarområde 

EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 (Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. 

april 1979 om beskyttelse af vilde fugle) har til formål at beskytte en række 

fuglearter, og direktivet forpligter medlemslandene til at udpege og sikre levesteder 

for bestemte arter af ynglefugle og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle. 

Projektområdet ligger inden for Fuglebeskyttelsesområde (F76), som er udpeget 

på grundlag af følgende arter af ynglefugle: 

• Mosehornugle 

• Rørhøg 

• Klyde 


.


76 

• Dværgterne 

• Havterne 

• Splitterne. 

EF-fuglebeskyttelsesområdet er samtidig udpeget som Ramsar-område (76), 

omfattet af Ramsar-konventionen af 2. februar 1971, om vådområder af international 

betydning navnlig som levesteder for vandfugle. 

Projektets mulige konsekvenser for fugle i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet 

er vurderet i Natura 2000-konsekvensredegørelsen i kapitel 

9. 

5.1.2 Bilag IV-arter 

Ifølge EF-habitatdirektivet er Danmark forpligtet til at forholde sig til, om den 

planlagte naturgenopretning af Gyldensteen Strand kan påvirke arter, som er 

omfattet af direktivets bilag IV. 

Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger 

til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde 

for de arter, der er nævnt i bilag IV. I dansk lovgivning er beskyttelsen 

gennemført med en bekendtgørelse (nr. 408 af 01/05-07) og gennem naturbeskyttelsesloven 

(§ 29a og § 29b). En række af disse beskyttede arter forekommer 

i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller 

ødelæggelse af arternes udbredelsesområder. 

For de fleste arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV, gælder, at 

deres udbredelse ikke er tilstrækkelig kendt, eller at informationen (endnu) ikke 

er offentlig tilgængelig. De bilag IV-arter, som er eller kan være relevante i området, 

omtales nærmere i kapitel 8, Plante- og dyreliv. Eventuelle ulemper for 

Bilag IV-arter i forbindelse med naturgenopretningen af Gyldensteen Strand 

beskrives i samme kapitel. 

5.2 Fredninger 

5.2.1 Æbelø-fredningen 

De fredede områder er vist på kortbilag 10 og heraf fremgår, at naturgenopretning 

af Gyldensteen Strand støder op til og kan evt. berøre 'Fredningen Æbelø'. 

Fredningen Æbelø dækker over områderne Æbelø, Æbelø Holm, Dræet, Drætte 

Holm og omliggende havområder. 

Fredningen er givet på følgende baggrund: Æbelø med omgivne holme og havområde 

rummer betydelige landskabelige og rekreative værdier samt en enestående 

mulighed for at bevare et område, hvor en naturlig udvikling af samspillet 

mellem havet og kyst kan opleves. 


.


77 

Der er tale om en naturfredning med det formål at sikre de biologiske og landskabelige 

værdier i et stort, sammenhængende og uspoleret kystområde med 

øer. Endvidere ønskes at sikre en naturlig udvikling i samspillet mellem havet 

og kysten, at skoven på Æbelø overgår til urørt skov, at rekreative formål tilgodeses 

mv. 

Fredningen indebærer, at der ikke må bebygges, tilplantes, foretages mekanisk 

jordarbejde o. lign. Derudover må der ikke indvindes råstoffer fra land såvel 

som hav, og der må ikke foretages terrænændringer eller opfyldning, planering, 

afgravning eller kystsikring. 

Endvidere er der restriktioner i forhold til jagt, skovarbejde/skovhugst og vedligeholdelse 

af overfladevandsforekomster, inden for området. Al offentlig færdsel 

på land skal ske efter reglerne i naturbeskyttelsesloven, og der er færdselsforbud 

på øerne for almenheden i fuglenes yngletid. Motorkørsel og kommerciel 

sejlads på søterritoriet er som hovedregel forbudt. 

Projektet vil ikke berøre det fredede område og forventes ikke at medføre negative 

konsekvenser for fredningen. 

5.2.2 Bygningsfredningsloven 

Der findes to fredede bygninger i VVM-undersøgelsesområdet: Stegø Mølle og 

den firfløjede hovedbygning til Gyldensteen Gods. Bygningerne er fredede jf. 

Bygningsfredningsloven og kan ses på kortbilag 12. Ingen af de to nævnte bygninger 

berøres af projektet. 

5.3 Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven 

Beskyttede naturtyper (§ 3) 

Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et samlet areal 

over 2.500 m², en række udpegede vandløb, samt søer over 100 m² er omfattet 

af § 3 i naturbeskyttelsesloven. 

Loven beskytter de nævnte naturtyper mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form 

af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Naturgenopretningen 

af Gyldensteen Strand kræver dispensation fra beskyttelsen, da 

der sker ændringer i tilstanden i § 3-områder (jf. kapitel 8, Plante- og dyreliv). 

Der ligger § 3-områder inden for og omkring projektområdet (jf. kortbilag 9, 

Beskyttet natur). Det drejer sig om strandeng og mindre søer langs kysten og 

det nuværende dige mellem Store Stegø og Langø. Desuden findes eng, overdrev, 

mose og søer i Gyldensteens Inddæmmede Strand. 

Vandløbene Ålebækken og Kragelund Mølle Bæk inkl. tilløb med omkransende 

moser, enge og strandenge er ligeledes beskyttede. Moseområdet omkring 

Ålebækken og Hornskov er registreret som rigkær. 


.


78 

Beskyttede sø- og mosearealer omkring Jerstrup Skov samt eng, mose og 

strandengsområder omkring Bogense Østereng, ligger inden for undersøgelsesområdet. 

En del af Reservatet samt en del af områderne omkring Nabbegård 

ligger ligeledes inden for undersøgelsesområdet. 

Kommunens registrering af § 3-områder er vejledende, og endelige udpegninger 

finder sted ved besigtigelse. Der kan derfor være § 3-naturområder, som 

ikke fremgår af kortbilag 9, Beskyttet natur. 

Projektets konsekvenser for naturområder, herunder § 3-beskyttet natur, er vurderet 

i kapitel 8 om planteog dyreliv. For en mere udførlig beskrivelse af de § 

3-beskyttede områder henvises til dette kapitel. 

Naturkvalitetsmålsætning 

Alle heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3, er i Nordfyns Kommunes kommuneplan tildelt et naturkvalitetsmål: 

• A-målsætning: Områder af international el. national betydning. 

• B-målsætning: Områder af national eller regional betydning. 

• C-målsætning: Områder af regional betydning. 

• D-målsætning: Områder af regional eller lokal betydning. 

Naturkvalitetsmålsætninger for og nummerering af de beskyttede arealer projektet 

berører, fremgår af kortbilag 9, Beskyttet Natur. Her ses det at A-, B- og 

D-målsætninger eksisterer inden for undersøgelsesområdet. 

Med henblik på at varetage de biologiske bevaringsinteresser i det åbne land, 

må der ikke efter plan- og miljølovgivningen meddeles tilladelser til aktiviteter, 

der gennem forurening kan påvirke naturområder i et omfang, som kan hindre 

opfyldelse af de fastlagte naturkvalitetsmål. 

En tilladelse til indgreb vil altid skulle gives på baggrund af en konkret vurdering 

af evt. påvirkning af den nuværende tilstand. 

Der skal søges om § 3-tilladelser hos Nordfyns Kommune ved ændring af arealer 

uanset naturkvalitetsmålsætning. 

Beskyttelseslinje omkring søer og åer 

Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 16 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne 

og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet 

inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de 

vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje. 


.


79 

Naturgenopretningen af Gyldensteen Strand berører åbeskyttelseslinjerne omkring 

Ålebækken og Kragelund Kanal (se kortbilag 10). Der vil skulle søges 

om dispensation fra beskyttelsen hos Nordfyns Kommune. 

Derudover ligger beskyttelseslinjen for søen i Reservatet inden for undersøgelsesområdet. 

Der vurderes ikke at ville være nogen påvirkning heraf. 

Strandbeskyttelseslinje 

I en 300 m zone omkring kyster må der ifølge Naturbeskyttelseslovens § 15 

generelt ikke foretages ændringer i tilstanden. Dette indebærer at der ikke må 

placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantning o. lign. 

Da et af hovedformålene med genopretningen af Gyldensteen Strand er at ændre 

kystlinjen, vil projektet berøre strandbeskyttelseslinjen. Det er Naturstyrelsen 

der er myndighed og skal give dispensation til ændringerne inden for 

strandbeskyttelseslinjen. 

Beskyttelseslinje omkring fortidsminder 

I Naturbeskyttelsesloven præciseres det, at der ikke må foretages ændring i tilstanden 

af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne 

i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne 

og lignende. 

Naturgenopretningen af Gyldensteen Strand vil berøre beskyttelseslinjer omkring 

stenkisten ved Kragelund Mølle Bæk/Gyldensteensvej (se kortbilag 12, 

Kulturarv). 

Skovbyggelinjer 

Naturgenopretningen af Gyldensteen Strand berører skovbyggelinjen omkring 

Langø Plantage, Jerstrup Skov og Fællesskov syd for Gyldensteen Gods (se 

kortbilag 10). 

I zonen inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse som for 

eksempel bygninger, skure, campingvogne og master. Nordfyns Kommune skal 

søges om dispensation, såfremt det findes nødvendigt at placere bebyggelse 

inden for Skovbyggelinjen, herunder arbejdsområder med skure o. lign. 

5.4 Områder omfattet af miljømålsloven 

Vandplanen 

Undersøgelsesområdet er omfattet af forslaget til Vandplan for Hovedvandopland 

nr. 1.12 Lillebælt/Fyn (By- og Landskabsstyrelsen, 2010b). 


.


80 

Vandløb, søer og kystvande er målsat ifølge forslag til vandplan og Landsplandirektiv 

(kortbilag 15). I vandplanen er vandløb, søer og kystvandes økologiske 

tilstand vurderet, og der er sat eventuelle krav op i henhold til målopfyldelse. 

Mere om dette kan læses i kapitel 12, Overfladevand. 

Natura 2000-planen 

Undersøgelsesområdet er omfattet af forslag til Natura 2000-plan for Natura 

2000-område nr. 108 (Æbelø, havet syd for og Nærå) (By- og Landskabsstyrelsen, 

2010a). 

Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede 

arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter 

er beskrevet, og der er fastlagt målsætninger og indsatser for naturtyperne og 

arterne. Mere om dette kan læses i kapitel 9, Natura 2000-konsekvensvurdering. 

5.5 Områder omfattet af vandløbsloven 

Ifølge vandløbsloven må vandløb kun reguleres efter vandløbsmyndighedernes 

bestemmelser. Derudover skal der bl.a. søges tilladelse til at forandre vandstanden 

i vandløbet eller hindre det naturlige afløb af vand fra højere liggende ejendomme. 

I forbindelse med genopretningen af Gyldensteen Strand er der planlagt 

tiltag omkring Ålebækken og Kragelund Mølle Bæk. Projektet kan ligeledes 

påvirke afvandingsforholdene i oplandet til de angivne vandløb. 

Nordfyns Kommune skal som vandløbsmyndighed søges om tilladelse hertil. 

5.6 Aktiviteter omfattet af jordforureningsloven, 

jordflytnings- og affaldsbekendtgørelsen 

Da projektområdet ligger i landzone, er det ikke påkrævet at anmelde jordflytning 

af ikke forurenet jord. 

Såfremt der påtræffes forurenet jord i forbindelse med projektet, skal dette flyttes 

til godkendt deponi. Flytning må ikke foregå uden foregående anmeldelse til 

Nordfyns Kommune. 

Der skal foretages en affaldsanmeldelse til Nordfyns kommune med oplysninger 

om affaldstyper, årlige mængder, benyttede renovationsordninger m.v. 

5.7 Områder omfattet af museumsloven 

Beskyttede sten- og jorddiger (§ 29a) 

Sten- og jorddiger er beskyttet efter museumslovens § 29a. Ifølge Lov nr. 474 

af 14/12/2006 må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. 


.


81 

Gennemgravning eller hel eller delvis nedlæggelse af jorddiger i forbindelse 

med anlæg af veje kræver dispensation. 

Vest og syd for Hornskov ligger to beskyttede diger (jf. kortbilag 12, Kulturarv), 

som dog vurderes ikke at blive påvirket af projektet. 

Beskyttede fortidsminder (§ 29e). 

Fortidsminder er beskyttet efter museumslovens § 29e. Ifølge lov nr. 454 af 

14/12/2006 må der ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. På fortidsminder 

og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, 

gødes eller plantes. 

Inden for undersøgelsesområdet findes to beskyttede fortidsminder (jf. kortbilag 

12, Kulturarv). I det sydøstligste hjørne af projektområdet, hvor Kragelund 

Mølle Bæk føres under Gyldensteensvej, ligger et beskyttet fortidsminde i form 

af en stenkiste. Derudover er voldstedet, hvor Gyldensteen Gods er placeret, 

også udpeget som beskyttet fortidsminde. Genopretningen af Gyldensteen 

Strand vil ikke påvirke disse fortidsminder. 

5.8 Arealer omfattet af fredskovpligt 

Langø Plantage, Lindholm, Egense Plantage, Jerstrup Skov og skovene omkring 

Gyldensteen Gods (bl.a. Fællesskov) er omfattet af fredsskovspligt (jf. 

kortbilag 10). Der er med projektet ingen planer om at rydde områder, der er 

omfattet af fredsskovspligt. 

Afvandingsforholdende for et ca. 4 ha stort areal af fredskoven på Langø vurderes 

at blive ændret. En del af bevoksningen kan forventes at ændre karakter til 

sumpskov, uden at ville gå ud. 

Skoven/krattet på Lindholm kan ligeledes blive påvirket af saltvandet på sydsiden, 

men her vurderes det heller ikke at skoven vil gå ud. 

Såfremt det i detailprojekteringsfasen vurderes, at en del af skovområderne vil 

gå ud, skal der søges dispensation ifølge Skovloven hos Naturstyrelsen (jf. § 

11). 

5.9 Kommunale planforhold 

I den gældende kommuneplan for Nordfyns Kommune (Kommuneplan 2009- 

2021) er der fastlagt rammebestemmelser for følgende planområder: 

• Boligområder 

• Erhvervsområder 

• Blandet bolig og erhverv 

• Centerområder 

• Offentlige områder 

• Rekreative områder 


.


82 

• Sommerhusområder 

• Vindmøller. 

Beliggenheden af rammerne for boligområde, blandet bolig og erhverv, rekreation/fritidsformål 

og offentlige formål er vist på kortbilag 3, Planforhold. Naturgenopretningen 

vil ikke berøre områder med rammebestemmelser fra kommuneplanen. 

Det skal dog bemærkes, at en del af det rekreative område øst for 

Bogense By (Gyldensteen Golf Clubs bane) grænser op til projektområdet. 

Der er i retningslinjerne i Kommuneplan 2009-2021 for Nordfyns Kommune 

også fastlagt en række bindinger og bestemmelser for administrationen af det 

åbne land. Det gælder områder af forskellig karakter, eksempelvis: 

• Skovrejsningsområder, ønsket og uønsket (kortbilag 3) 

• Potentielle vådområder (kortbilag 6) 

• Større uforstyrrede landskaber (kortbilag 7) 

• Særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder (kortbilag 7) 

• Kystnærhedszone (kortbilag 3) 

• Særligt kulturhistorisk beskyttelsesområde (kortbilag 12) 

• Biologiske interesseområder (kortbilag 8b og 9) 

• Drikkevandsinteresser (kortbilag 16) 

• Støj (kortbilag 17). 

Kommuneplanens retningslinjer er gennemgået for de enkelte områder i de relevante 

kapitler. 

Projektområdet ligger i landzone. Ved gennemførelsen af naturgenopretningsprojektet 

vil et areal på ca. 214 ha blive tilbageført til søterritoriet ved fjernelse 

af det eksisterende dige imellem de tidligere øer Langø, Lindholm og Store 

Stegø. Den resterende del vedbliver at ligge i landzone. 

Særlige landbrugsinteresser 

Projektområdet ligger uden for område udpeget som område med særlige landbrugsinteresser. 


.


83 

6 Trafikale forhold 

6.1 Metode 

De eksisterende trafikale forhold er vurderet på baggrund af: 

• Ortofoto 

• Matrikelkort 

• Kommuneplan, Trafiksikkerhedsplan 2008-2012 og diverse øvrige relevante 

kommunale publikationer 

• Kommunale oplysninger om og estimater på trafikmængder. 

Inden for undersøgelsesområdet estimeres de trafikale konsekvenser ved projektet 

i forhold til parkering, trafiksikkerhed og trafikafvikling. 

Den trafikale vurdering er gennemført inden for området: Øst for Bogense, vest 

for Vester Egense og nord for Gyldensteensvej. 

6.2 Eksisterende forhold 

Adgangen til og gennem projektområdet sker i dag via private fællesveje. 

Projektområdet har i dag følgende funktioner, der skaber trafik: 

• Adgang til ejendomme 

• Adgang til markarealer 

• Adgang til diger 

• Adgang til jagt 

• Adgang til pumpestationer mm. 

I dag afvikles trafikken i projektområdet på de fire private nord-sydgående veje 

uden offentlig adgang, det er dog tilladt at gå og cykle på de private markveje i 

projektområdet. Vejene er henholdsvis: 

• Grusvejen til Ore Strands Pumpestation via Eriksholm på Langø, Langø 

Plantage og Langø Mølle 

• Grusvejen fra Gyldensteensvej til Eriksholm på Langø 

• Arbejdsvejen fra Gyldensteens Avlsgård til Gyldensteens Pumpestation 

• Adgangsvejen til Store Stegø fra Bogense. 


.


84 

Trafikken omkring projektområdet afvikles primært på trafikvejen - Gyldensteensvej, 

som skaber adgang mellem Bogense og Vester Egense og videre 

til de mindre bysamfund på Nordfyn. Trafiktællinger gennemført i juni 2011 

viser, at årsdøgntrafik (ÅDT) på Gyldensteensvej er henholdsvis ca. 1.800 øst 

for Møllerled og 2.300 vest for Fælledvej. 

Margueritruten forløber på Gyldensteensvej på strækningen mellem Burskovvej 

og Vester Egense. Delstrækninger af Gyldesteensvej mellem Bogense og 

Burskovvej indgår i en regional cykelrute. Der er i dag ikke etableret cykelsti 

langs Gyldensteensvej. 

Gyldensteensvej busbetjenes med en lokal buslinje, der føres som en ringlinje i 

den nordlige del af kommunen. Buslinjen har stoppested ved Burskovvej. 

Der er i Nordfyns Kommunes "Trafiksikkerhedsplan 2008-2012" ikke udpeget 

uheldsbelastede lokaliteter på Gyldensteensvej. 

6.3 Virkninger af projektet 


Den eksisterende grusvej mellem Gyldensteensvej og Eriksholm opretholdes 

som den fremtidige adgangsvej, hvilket forudsætter, at vejen bliver hævet. Fra 

Eriksholm anlægges en 360 m lang grusvej mod øst hen over Langø til en 

skovvej med forbindelse videre til Langø Mølle. 

Der er planlagt etableret parkeringsplads nord for Gyldensteensvej på vej mod 

Eriksholm eller ved Eriksholm og Egense Plantage (jf. kortbilag 2, Projektkort). 

Langs nordsiden af det nye dige øst om Store Stegø vil der skulle etableres en 

markvej af hensyn til digets vedligeholdelse. 

Den østlige adgangsvej på tværs igennem inddæmningen vil blive vanddækket 

på en del af strækningen og må opgives, hvilket også er tilfældet med den nuværende 

markvej fra Eriksholm og mod øst langs sydsiden af Langø Plantage. 

Det estimeres på baggrund af besøgstal fra lignende områder, at der efter etableringen 

vil komme op til ca. 5.000 besøgende om året til projektområdet, måske 

endda op til 10.000. Eksempelvis vil formidlingspunktet i Egense Plantage 

ligge meget tilgængeligt, tæt på en større færdselsåre og et større bysamfund. 

Det forventes, at hovedparten af de besøgende vil være lokale fra bl.a. Bogense, 

som vil cykle til området eller trafikanter, som er i området for at se Æbleø, 

"Reservatet" eller lignende. Områdets fremtidige publikumsfaciliteter som parkeringspladser, 

et muligt formidlingscenter på Eriksholm og formidlingspunkter 

i området er beskrevet nærmere i afsnit 3.2.4. 

Det skal dog afklares nærmere, om Nordfyns Kommune efterfølgende vil etablere 

et læringsrum eller formidlingscenter på Eriksholm, hvor målgruppen bl.a. 

udgøres af skole- og gymnasie-elever samt turister (Nordfyns Kommune, 


.


85 

2011). Hvis denne aktivitet etableres, må dette forventes at medføre øget trafik 

til området. 

Gyldensteensvejs funktion som del af cykelrute og Margueritruten fastholdes, 

og trafikken på Gyldensteensvej forventes ikke øget mærkbart. 

I anlægsfasen vil der inden for projektområdet være behov for at benytte arbejdskøretøjer 

til flytning af jord. Det vurderes, at disse kørsler ikke vil påvirke 

trafikken på det eksisterende vejnet. Tilkørsel af grus- og stenmaterialer i anlægsfasen 

vil derimod påvirke det eksisterende vejnet. 

6.3.2 Variant 1 – 4 

De fire opstillede varianter vil påvirke de trafikale forhold i og uden for projektområdet 

på samme måde som hovedforlaget. 


Skiltning og vejvisning til projektområdet vil allerede i anlægsfasen etableres, 

idet der kan ankomme besøgende allerede i denne fase samt for at sikre, at trafikken 

kanaliseres til et evt. formidlingspunkt. Dette sker i samarbejde kommune 

og fond imellem. 

Nordfyns Kommune vil vurdere, om tilkørsel af grus og sten i anlægsfasen skal 

ske via udvalgte ruter, som sikrer udpegede veje mod unødig trafik. Valget af 

en sådan rute kan afhænge af andet foregående arbejde i området, som ikke 

kendes på nuværende tidspunkt. Da belastningen ikke er stor, vil en udpegning 

af kørselsruter drøftes mellem kommune og entreprenør, inden arbejdet 

opstartes. 


Da det på nuværende tidspunkt er usikkert, hvor mange der reelt kommer til at 

bruge og besøge det genoprettede naturområde, vil Aage V. Jensen Naturfond i 

samarbejde med kommunen overvåge benyttelsesgraden i projektområdet, herunder 

af vejvisning, parkerings- og tilkørselsforholdene. En overvågning kan 

også klarlægge, om der er behov for at etablere yderligere publikumsfaciliteter. 

Såfremt dette behov skulle opstå, vil vej- og trafikforholdene hertil skulle afklares. 

Da trafikken på Gyldensteensvej ikke forventes øget mærkbart, er der ikke behov 

for yderligere foranstaltninger. Nordfyns Kommune vil i forbindelse med 

deres almindelige trafiktællinger/trafikovervågning, overvåge om antallet af 

cyklister på vejstrækningen stiger mærkbart f.eks. efter etablering af publikumsfaciliteter 

m.m. På baggrund heraf analyseres behovet for tiltag, der kan 

sikre cyklisterne yderligere, f.eks. ved etablering af en cykelsti langs Gyldensteensvej. 


.


86 

7 Landskab, jordbund, lys og visuelle 

forhold 

7.1 Metode 

Landskabet, jordbunden og de visuelle forhold i undersøgelsesområdet vil blive 

beskrevet, kortlagt og vurderet på grundlag af feltbesigtigelse samt oplysninger 

indhentet fra bl.a.: 

• Topografiske kort 

• Geomorfologiske kort 

• Jordartskort 

• Højdemodel 

• 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort 

• Flyfotos, ortofotos 

• Kapitel 10 om kulturarv 

• Diverse videnskabelige publikationer. 

Kortlægningen af de eksisterende landskabelige værdier tager udgangspunkt i 

tilgangen fra landskabskaraktermetoden (Miljøministeriet 2007). Metoden integrerer 

natur- og kulturgeografiske data med visuelle analyser. I dette kapitel er 

der fokus på den naturgeografiske og visuelle analyse. 

Der er udarbejdet kort og en beskrivelse af områdets jordbund, landskabsdannelse 

og karakteristiske landskaber. På grundlag af beskrivelserne og feltbesigtigelsen 

foretages en vurdering af projektets påvirkning på de eksisterende 

landskaber. 


De landskabelige sammenhænge rækker ud over det inddæmmede landområde 

og VVM-undersøgelsesområdet. Foruden Gyldensteens Inddæmmede Strand 

analyseres de nærliggende dele af Ore Strand, der ligeledes er inddæmmet, afvandet 

og opdyrket. De omkringliggende landskabers drænede område inddrages 

minimum inden for en 1 km radius omkring det. Påvirkningen på de visuelle 

forhold undersøges ligeledes inden for dette område. 


.


87 

7.2.1 Landskabsdannelse, terrænforhold og jordbund 

Landskabet ved og omkring Gyldensteens Inddæmmede Strand er skabt under 

sidste istid, Weischel-istiden (Figur 7-1). VVM-undersøgelsesområdet på Nordfyn 

var senest isdækket af den ungbaltiske is, et isfremstød der bevægede sig 

fra sydøst og dækkede Sjælland, hele Fyn og det østligste af Jylland. Isens afsmeltning 

for ca. 15.000 år siden efterlod et bundmorænelandskab af en kalkholdig, 

leret sammensætning (Krüger, 2006). 

Figur 7-1 Udsnit af Per Smeds geomorfologiske kort (Smed, 1981). 

Bundmorænelandskabet afbrydes dog af andre geomorfologiske elementer. I 

området omkring det inddæmmede areal findes eksempelvis en tunneldal i sydvest 

og en smeltevandsfloddal i sydøst, hvor hhv. Ålebækken og Jerstrup Bæk 

løber i dag. Desuden findes to øst-vest-rettede åse syd for undersøgelsesområdet; 

Grindløse Ås ca. 5 km syd for den nuværende kystlinje samt Fogense Ås 

sydvest for Bogense. 

Oprindeligt bestod kystlinjen af flere mindre moræneøer, holme og lavvandede 

vige. I kraft af den relative landhævning på ca. 1 m for området samt opførelse 


.


88 

af diger og pumpestationer er en stor del af de lavvandede kystområder tørlagt i 

dag. Den kunstigt tørlagte havbund udgøres af sandede havaflejringer (jf. Figur 

7-3) og er beliggende under havniveau, ned til -2,4 m. Kote nul på terrænmodellen 

(jf. Figur 7-2) markerer den tidligere kystlinje. I dag udgøres kystlinjen 

af de oprindelige moræneøer og et ca. 4 km langt havdige, der forbinder Jersore 

halvøen i øst med Langø og Store Stegø, hvorved det bagvedliggende område 

er aflukket mod havet. 

Figur 7-2 

Terrænmodellen viser det markante skift i terræn fra den gamle havbund 

i Gyldensteens Inddæmmede Strand til den gamle kystlinje, hvorfra 

terrænet hæver sig ind i landet. 

Farvandsområdet nord for havdigerne er lavvandet med sandbanker og øerne 

omkring Æbelø. I den vestlige del af undersøgelsesområdet ligger 'Mågeøerne'. 

Disse øer eller sandbanker vidner om omfattende østgående sedimenttransport, 

ligesom områdets oddedannelser er dannet ved aflejring af sediment. Oddedannelserne 

ses på Store Stegøs østlige side og ved 'Halen' på Langøs østlige del. 

Det undersøgte område er inddelt i fire naturgeografiske regioner, der fremgår 

af Figur 7-3 og beskrives her: 

Region 1: Inddæmmet havbund (inddæmmet areal, marint sand og ler, flade). 

Det tidligere havområde blev inddiget og afvandet i 1871, hvorfor jordtypen er 

overvejende sand, aflejret af havet. Terrænforholdene er ensartede, og den plane 

flade ligger overvejende under kote nul med laveste punkt på -2,4 m i den 

vestlige del. Området gennemskæres af dybe kanaler i kvadratisk net. 

Region 2: Kystnære moræneøer (moræne, moræneler, jævnt stigende/faldende). 

De fire moræneøer (fra øst Langø, Lindholm, Store Stegø og Lille 


.


89 

Stegø) har oprindeligt fremstået som fritliggende øer i det lavvandede øhav, og 

jordtypen er leret. Både Store Stegø og Langø er i de østlige dele præget af oddedannelse. 

Terrænet er overvejende jævnt og når højder på 3-4 meter (højest 

på Store Stegø). Kysterne på de tre øer er præget af erosion af moræneleret, 

mens der aflejres materiale i de lavvandede bugter i forlængelse af øerne. Lindholms 

kyst er eroderet og fremstår med en klint på 1-1,5 m med kampesten udlagt 

som kystsikring. Langøs østlige kyststrækning er præget af aflejring, mens 

den vestvendte kyst eroderes. Store Stegø eroderes ligeledes mod vest. 

Region 3: Tunneldal ved Ålebækken (tunneldal, ferskvandsdannelser, flade 

med let stigende sider). Tunneldalen er skabt af smeltevand under isen og er 

med tiden blevet overlejret af ferskvandsaflejringer. I dag løber Ålebækken i 

dalen, omgivet af rørskov. Dalbunden ligger ca. 3-4 m under det omgivende 

terræn og har en bredde på ca. 200-300 m. Ålebækken havde sit naturlige udløb 

i den lavvandede bugt, men er ved inddæmningen blevet ledt vest om det inddæmmede 

areal. 

Region 4: Omgivende varieret morænelandskab (moræne, moræneler, -sand 

og -grus, flade/småbakket). Landskabet umiddelbart syd for inddæmningen består 

af moræne-sand og -grus, og afgrænses mod syd af den øst-vest-gående 

Grindløse Ås. 

Figur 7-3 Kortet viser de identificerede naturgeografiske regioner på baggrund af topografi, 

jordbundsforhold og de geomorfologiske forskelle. 


.


90 

7.2.2 Landskabelige udpegninger 

Hele området er udpeget i Nordfyns Kommunes kommuneplan 2009-2021 som 

større uforstyrret landskab samt større sammenhængende landskabsområde. I 

de større uforstyrrede landskaber er målsætningen at friholde for meget synlige 

eller støjende anlæg, mens målsætningen for de større sammenhængende landskaber 

er, at de skal friholdes for større bebyggelse og større tekniske anlæg, 

medmindre de landskabelige værdier samtidig kan sikres. 

Endelig er området udpeget som særligt landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde 

pga. sammenhængen mellem landskabet og det omgivende havområde, 

hvor der ikke må opføres bebyggelse og kun i ubetydeligt omfang, såfremt det 

samtidig sikres, at beskyttelsesinteresserne ikke tilsidesættes. 

Hele undersøgelsesområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen på 3.000 

m, hvor de yderste 300 m også er beskyttet af strandbeskyttelseslinjen. 

7.2.3 Landskabets karakter 

Landskabskaraktermetoden benyttes til at udpege landskaber, der har ensartet 

karakter mht. naturgeografi, kulturgeografi og visuelle rumlige forhold. Klassifikationen 

bruges som grundlag for at vurdere projektets påvirkning af landskabet. 

På baggrund af de naturgeografiske/geomorfologiske forhold beskrevet ovenfor 

og viden om de kulturhistoriske træk (kapitel 10, Kulturarv) er der identificeret 

to såkaldte landskabskarakterområder med individuelle karaktertræk. Landskabskarakterområde 

1 udgøres af kystlandskabet og Gyldensteens Inddæmmede 

Strand suppleret med den sydligere ca. halve kilometer brede morænetange. 

Landskabskarakterområde 2 udgøres af de omgivende landskaber, der er præget 

af mindre jordlodder, spredte skovbevoksninger og spredt landsbybebyggelse. 

Nedenfor er områderne kort beskrevet og vist i Figur 7-4. 

Landskabskarakterområde 1 

Landskabskarakterområde 1 afgrænses mod nord af den eksisterende kystlinje, 

mod syd af Gyldensteensvej, mens den vestlige grænse ind mod Bogense by og 

den østlige grænse ved Ore Strand ikke er definerede inden for undersøgelsesområdet. 

Hele projektområdet ligger inden for dette landskabskarakterområde. 

Det inddæmmede område, som karakterområdet omfatter, er overordnet drevet 

som intensivt markbrug, med undtagelse af Reservatet, der henligger som 

strandeng, Bogense Østre Enge med enge, vandhuller og jagtpræg, Gyldensteen 

Golf Club samt plantagen på Langø. Langø Plantage består af blandskov, herunder 

en stor del eg og ask foruden nåletræer. 


.


91 

Figur 7-4 

Kortet viser de identificerede landskabskarakterområder. De stiplede 

linjer viser, at karakterområde 1 ikke er defineret endeligt i forhold til 

de ydre grænser, da landskabet fortsætter uden for undersøgelsesområdets 

grænse. 

Hele landskabskarakterområdet er inddelt i regtangulære lodder af dræningskanaler, 

der i form af de rette linjer og de tilhørende levende hegn virker strukturskabende 

i det ellers ensartede og flade landskab. Området er stort set frit for 

bebyggelse og tekniske anlæg foruden Gyldensteens Avlsgård med løgpakkeri, 

de to pumpestationer, Eriksholm på Langø, pumpemøllerne (Store Stegø Mølle 

og Langø Mølle) samt spredt bebyggelse på Store Stegø og langs Gyldensteensvej. 

Med så markante forskelle i jordbunden som der ses inden for karakterområde 

1 (sand og moræneler), kunne man forvente stor forskel i dyrkning på de to 

jordbundstyper. Denne sammenhæng mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen 

er for dette område delvist udvisket af godslandskabets ensartede markflader 

der strækker sig over både den tidligere havbund og morænen. Terrænforholdende 

i området afslører dog grænsen mellem sand og moræneler, idet 

morænen er højereliggende. 


.


92 

Figur 7-5 

Karakteristisk for landskabskarakterområde 1 er de store intensivt dyrkede 

markflader og de rette linjer, som kanaler, diger og læhegn danner 

i landskabet. Billedet er taget mod nord, hvor Langøs vestlige del ses i 

baggrunden. 

Kystlinjen markerer den nordlige grænse for karakterområdet, men adskiller sig 

i anvendelse og naturgeografi fra det dyrkede område. Kystlinjens diger er kunstigt 

skabt og kæder de naturlige moræneøer sammen. Derfor skifter 

kystenstrækningen mellem stensætninger og naturlig kyst, hvilket ses af Figur 

7-6. Kystforlandet omfatter stranden og det bagvedliggende land, hvor den 

overordnede terrænhældning er orienteret mod kysten. Kystforlandet i undersøgelsesområdet 

varierer med bredde på mellem 30-80 meter og består primært af 

§ 3-beskyttet strandeng. Fra kysten er der udsyn til Mågeøerne nord for Store 

Stegø og øerne Dræet, Ejlinge, Æbeløholm og Æbelø. 

Figur 7-6 

Kysten ved Store Stegø i retning mod Lindholm der ses med træbevoksning. 

De to øer er forbundet med et dige med stenbelægning som 

beskyttelse mod erosion. Bagest til venstre kan Æbelø anes. 


.


93 

Områdets sydlige grænse følger Gyldensteensvej. Grænsen markerer et skift i 

landskabets karakter, idet godslandskabet, der kendetegner karakterområde 1 

med sine store markflader, ophører ved Gyldensteensvej. Syd herfor er jordbunden 

mere sandet/gruset, og arealanvendelsen mere varieret og med mindre 

landskabsrum. 

Landskabskarakterområde 2 

Landskabet i karakterområde 2, syd for Gyldensteensvej er ikke afgrænset 

nærmere i sin udbredelse, da den mulige grænse ligger udenfor projektets undersøgelsesområde 

og derfor ikke er søgt defineret. Karakterområdet er komplekst 

sammensat, idet der her er varierende størrelse på jordlodderne, skovpartier, 

spredte landsbyer foruden enkeltliggende gårde. 

I begge de tidligere omtalte geomorfologiske elementer, tunneldal og smeltevandsdal, 

findes vådområder med tilstødende skovområder. Dette ses ved 

Jerstrup bæk og Jerstrup Skov samt ved Ålebækken og skovområdet syd for 

Gyldensteen Gods. 

Det sammensatte udgangsmateriale og det vekslende terræn har givet grobund 

for områdets varierede landskab med snoede veje, mindre landsbyer, spredt bebyggelse 

langs veje og spredte gårde. Landsbyernes historie rækker formentlig 

langt tilbage, men de fleste har ikke udviklet sig væsentligt i størrelse siden de 

høje målebordsblade fra ca. 1880 og frem til i dag. 

7.2.4 Lys og visuelle forhold 

Den vestlige grænse for undersøgelsesområdet ligger ca. 1 km fra Bogenses 

bygrænse. Bogense Kirkes tårn kan ses fra det meste af karakterområde 1 og 

fungerer derfor som et landemærke. Landskabet fremstår fladt med store vidder 

i det inddæmmede område, mens den tidligere kystlinje stadig i dag fremstår 

markant i terrænet og er markeret yderligere af markskellet (se Figur 7-7). 

Den periodevis intense trafik på Gyldensteensvej ses fra flere steder i området, 

og kan i kortere perioder betinge visuel uro, omend de overordnede visuelle 

forhold er ganske rolige. Løgpakkeriet på Gyldensteensvej er delvist skjult af 

beplantning, men tagets lyse overflade kan ses igennem trætoppene. Desuden 

forårsager driftsbygningernes løgpakkeri og udsugning nogen støj i området. 


.


94 

Figur 7-7 

Bagved den gamle kystlinje, der markeres med skift i afgrøder, kan 

driftsbygninger anes bag træerne. I bygningerne er indrettet løgpakkeri, 

der under brug kan høres i området som kontinuerlig baggrundsstøj. 

I karakterområde 1 findes kun enkelte bebyggelser, og der er derfor kun få lyskilder, 

og ingen der opleves som lysforurening i de mørke nattetimer. De tekniske 

anlæg i området er tilknyttet afvandingens etaper og består af pumpestationer 

og de historiske møller, foruden kystbeskyttelse i form af kampestensbelægninger 

på dele af kyststrækningen. 


Projektet ændrer landskabet og det landskabelige udtryk markant. Både for det 

konkrete område, hvor afvandingen ophører, men også det omkringliggende 

landskab, idet kystlinjen i den vestlige del flyttes længere indlands, og der etableres 

en ferskvandssø i den østlige del, syd for Langø. Vurderingen er opdelt 

efter hovedforslag og tilføjelse af de enkelte varianter. 


Projektet i Gyldensteens Inddæmmede Strand vil tilbageføre området til en tilstand 

i tråd med dets landskabelige oprindelse fra tiden før afvandingen. Med 

projektet genskabes der en direkte kobling mellem naturgrundlaget i den vestlige 

del og dets landskabelige oprindelse som lavvandet havområde og øhav. 

Lindholm får igen karakter af en fritliggende moræneø, og den planlagte blandede 

beplantning vil sikre et mere naturnært udtryk og derved også en mere 

naturnær landskabsoplevelse. Genopretningen vil landskabeligt set føre til et 

mere autentisk landskabsbillede end der ses i dag, med 0-alternativets intensivt 

dyrkede godslandskab. . Kun morænetangen i syd, skal fortsat opdyrkes og 

derved henligge som et levn fra det tidligere sammenhængende storskalalandbrugslandskab. 

Landskabet vil således gå fra at være et enkelt storskala-landbrugslandskab 

med dominerende strukturer til at være et mere komplekst og afvekslende fjord- 


.


95 

og sølandskab domineret af kystsstrækninger. Dette skyldes dels, at de retlinede 

strukturer i landskabet fjernes, såsom læhegn, kanaler, diger og veje, dels at der 

skabes en ny kystlinje og derved skabes rum for naturlig dynamik i det lavvandede 

fjordområde. Herudover etableres fugleøer, og med tiden vil dele af området 

blive domineret af rørskov. 

At kystlinjen flyttes vil have stor betydning for den landskabelige oplevelse af 

området fra både hav- og landsiden. Ved at fjerne havdigerne og etablere fjord, 

vil der igen komme visuel sammenhæng med havet, og områdets sammenhæng 

med øhavet ved Æbelø fremstå tydeligere. Langs den tidligere kystlinje, hvor 

der i dag dyrkes, vil denne grænse i fremtiden præges af nærheden til saltvand 

og skiftende havniveau afhængig af tidevand, vind og vejr. 

Den østlige del af landskabskarakterområde 1, hvor der planlægges en ferskvandssø, 

vil også ændre karakter. I stedet for store plane markflader, vil et lavvandet 

sø- og rørsumpsområde dannes. Afhængig af tilgroningsgraden er der 

risiko for, at det vide udsyn forringes. 

For de landskabelige forhold omkring Ålebækken vurderes projektets påvirkninger 

kun at have marginal betydning. Dette skyldes, at vegetationen i ådalen 

opstrøms udløbet fortsat vil udgøres af rør- og sumpskov, som beskrevet i kapitlet 

om planteog dyreliv. Herved vil landskabets visuelle udtryk fremstå 

stort set uændret. Dog vil den direkte udledning til den nye fjord sikre en bedre 

sammenhæng mellem tunneldalen og havet, såvel visuelt som fysisk. 

I anlægsfasen skal eksempelvis læhegn fældes og fjernes, og dele af de eksisterende 

kanaler fyldes helt eller delvist op. Derfor vil der forekomme øget arbejdsstøj 

fra maskiner i anlægsfasen. Hvor der skal anlægges nye diger, vil der 

foruden støj fra anlægsarbejdet kunne forekomme jordfygning, indtil vegetation 

er vokset frem. Ligeledes vil jordarbejdet bevirke en eventuel hindret adgang i 

dele af området. Disse påvirkninger er dog af midlertidig karakter. Anlægsfasen 

vil påvirke oplevelsen af landskabet, men idet der i området i dag er meget få 

besøgende, vurderes denne virking at være uden væsentlig betydning. Besøgende 

vil muligvis opleve korte perioder med forstyrrelser i form af anlægsstøj 

og jordarbejde ved digeanlæggelserne og eventuel hindret adgang i dele af området. 

Virkningerne i anlægsfasen gælder også for de fire varianter, mens virkningerne 

af det genoprettede område varierer for de forskellige varianter, se de efterfølgende 

vurderinger. 


Varianten med diger langs Ålebækken vil skulle beskyttes af et forhøjet og forstærket 

dige og derved medføre forringet udsyn fra Gyldensteensvej. En sådan 

forhøjelse af diget vil forringe landskabsoplevelsen. 


.


96 


Varianten med et nyt udløb af vandløbet Kristianslund Østre Enge i den nye 

fjord vil afspejle situationen i 1821-1871, hvor vandløbet havde sit udløb som 

foreslået i Variant 2. Fjorden gik oprindelig ind til Kristianslund Fredskov ved 

den nuværende bygrænse. Landskabsoplevelsen påvirkes kun marginalt ved 

Variant 2 i forhold til hovedforslaget. 

7.3.4 Variant 3: Engsø 

Med engsøen som variant vil arealanvendelse bibeholde spor af afvandingens 

markante strukturer, idet den øst-vestgående hovedafvandingskanal vil kunne 

anes, samtidig med at de vide udsigter opretholdes. Landskabet føres ikke tilbage 

til den oprindelige tilstand, før afvandingerne begyndte, men til et stadie i 

det kulturhistoriske landskabs udvikling. I forhold til 0-alternativet vurderes 

det, at engsøen vil opleves som et mere naturligt element i landskabet end hovedforslagets 

ferskvandssø, omend det stadig vil være et kunstigt skabt landskab. 


Med Variant 4, vil kulturlandskabet fremstå tydeligst, idet der bibeholdes brudstykker 

af kyst- og spærredigerne. Omvendt vil det naturnære landskab, som 

genopretning af fjord og øhav skaber, ikke være lige så gennemført, som det 

landskab en realisering af hovedforslaget vil bibringe. Om hovedforslaget gennemføres 

med eller uden en tilføjelse af Variant 4, er af marginal betydning for 

landskabsoplevelsen, mens det vil synliggøre fortiden som landbrugslandskab. 

7.3.6 Opsummering 

Projektet vil, uanset om hovedforslaget gennemføres i sin fulde form, eller der 

tilføjes varianter, ændre landskabets udtryk. Men projektet vil samtidig påføre 

landskabet nogle landskabelige kvaliteter, som ikke ses i området i dag, herunder 

at genskabe dele af det tidligere øhav. Ved at tilføje engsø-varianten (Variant 

3) sikres sammenhæng med tidligere tiders kulturlandskaber, mens en omlægning 

af Kristianslund Østre Enges udløb direkte til fjorden (Variant 2) vil 

bidrage til at sikre et mere naturnært landskabsbillede. Samlet set vurderes det, 

at hovedforslaget, både med og uden de fire varianter, vil medføre en positiv 

påvirkning af landskabet, idet landskabets oprindelse som fjord og øhav vil 

fremstå tydeligere end i dag. 

7.4 Afværgeforanstaltninger og behov for 

overvågning 

De nye/ombyggede diger vil fremstå i tråd med områdets øvrige diger, hvad 

angår jordtype, bevoksning og stenbelægning. Langs kysterne bliver der brugt 

naturligt afrundede kampesten, der svarer til den eksisterende kystbeskyttelse, 

hvor det er nødvendigt at sikre mod erosion. 


.


97 

Evt. beplantning foretages med arter, der er naturligt hjemmehørende i det østdanske 

kystlandskab. 

Gyldensteen Strand påvirkes i dag stort set ikke af kunstigt lys. Nye lyskilder 

vil derfor blive undgået. Kunstigt lys kan have konsekvenser for dyrelivet og 

landskabsoplevelsen. 

Herudover vurderes der ikke at være behov for hverken afværgeforanstaltninger 

eller overvågning. 


.


98 

8 Plante- og dyreliv 

8.1 Metode 

Virkningen af naturgenopretningen af Gyldensteen Strand på planteog dyrelivet 

er vurderet på grundlag af en kortlægning og analyse af de nuværende naturområder, 

forekomst af arter i området, den økologiske sammenhæng før og 

efter genopretningen og påvirkningen fra den eksisterende arealanvendelse. 

Vurdering af virkninger på det marine planteog dyreliv er baseret på eksisterende 

oplysninger om forekommende arter i kystområdet ud for Gyldensteen. 

Mulige virkninger på kystområdets planteog dyreliv er vurderet på grundlag 

af modelleringer af ændringer i vandskifte og strømningsforhold i MIKE21 

strømningsmodel. 

Vurderingerne af virkninger på både det terrestriske og det marine planteog 

dyreliv i det eksisterende kystvand ud for Gyldensteen Inddæmningen foretages 

for såvel anlægsperiode som for perioden efter etablering af det nye vandområde. 

I de terrestriske dele af undersøgelsesområdet er der udført biologisk feltarbejde 

for at kortlægge især vegetationsforholdene og forekomsten af ynglende padder. 

Der er desuden lyttet efter flagermus med detektor. 

8.1.1 Afgrænsning 

Der er udført feltarbejde i landdelen af undersøgelsesområdet, herunder ferske 

vande, se kortbilag 8a. Moseområdet (tilgroet rigkær) langs Ålebækken syd for 

Gyldensteensvej er også medtaget, da der kan ske en lille påvirkning af dette 

områdes hydrologi. 

8.1.2 Undersøgelser i felten 

Vegetationen, dyrelivet, de landskabsøkologiske forhold, herunder spredningskorridorer 

og eksisterende barrierer i det undersøgte område, er beskrevet på 

grundlag af feltundersøgelser/besigtigelser, der er gennemført 3. april, 30. april, 

3. maj, 11. maj og 30. maj - 1. juni. I bilag 2 ses COWIs biologiske feltbesigtigelsesdata. 


.


99 

Feltarbejdet omfattede alle egentlige naturområder, halvkulturområder samt 

småbiotoper, f.eks. vandhuller, levende hegn og diger i projektområdet. Feltundersøgelserne 

er dokumenteret med et lokalitetsskema for hver af de undersøgte 

lokaliteter med en generel tilstandsbeskrivelse, der har fokus på lokalitetens 

økologiske tilstand og funktion. Under feltarbejdet blev der registreret plantearter, 

pattedyr (bl.a. spor), fugle, krybdyr, padder, dagsommerfugle og guldsmede. 

Undersøgelserne af flora og fauna er ikke udtømmende, idet det vil kræve et 

mere omfattende undersøgelsesprogram og en overvågning i en længere periode, 

end omfanget af en VVM-undersøgelse normalt omfatter. Det kan derfor 

ikke udelukkes, at planteog dyrearter kan være til stede på enkeltlokaliteter, 

selvom de ikke blev registreret ved feltarbejdet. Feltundersøgelserne og beskrivelserne 

omfatter: 

• Artslister for de registrerede artsgrupper 

• Værdisætning af lokaliteter 

• Beskrivelse af lokaliteter og deres økologiske sammenhæng med øvrige 

arealer 

• Øvrige relevante forhold herunder observationer af sjældnere arter fra 

grupper, der ikke blev registreret systematisk. 

8.1.3 Indsamling af supplerende oplysninger 

Feltundersøgelserne er suppleret med oplysninger fra følgende tilgængelige 

kilder til beskrivelse af områdets planteog dyreliv: 

• 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort 

• Ældre feltundersøgelser i området 

• Kortlægning af naturbeskyttede områder (§ 3) fra Nordfyns Kommune 

2011 

• Skovkort over bevoksningernes alder og sammensætning, fredskovpligtige 

arealer fra Naturstyrelsen 

• Oplysninger fra diverse øvrige videnscentre og publikationer, herunder 

Dansk Pattedyratlas (med bl.a. kortlægning af flagermus), Dansk Ornitologisk 

Forenings fugledatabase DOFbasen, Bugbase, Danmarks Svampeatlas, 

Fugleognatur.dk samt lokale oplysninger fra borgere 

• Oplysninger om fiskefauna leveret af DTU Aqua 

• Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer herunder Faglig 

rapport nr. 457 og 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser hhv.: Kriterier for 

gunstig bevaringsstatus - Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet 

& fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (2003) og Na- 


.


100 

turtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Indledende kortlægning 

og foreløbig vurdering af bevaringsstatus (Oktober 2000) 

• Diverse relevante faglige rapporter fra NOVANA overvågningsprogrammet 

(Tidligere Fyns Amt og senere Miljøcenter Odense) vedr. fauna og 

flora samt miljøtilstand i kystområdet ud for Gyldensteen 

• Relevante NOVANA overvågningsdata fra Miljøportalens databaser vedr. 

fauna, plankton og makrovegetation i kystområdet ud for Gyldensteen 

• NOVANA og DEVANO data for terrestriske naturtyper. 


Størstedelen af selve projektområdet er dyrkede marker med meget lavt naturindhold. 

De vigtigste eksisterende naturinteresser i projektområdet knytter sig 

til Langø Plantage og områder med beskyttede naturtyper i nord på og bag digerne 

samt omkring Ålebækken. Der er dog også på dyrkningsfladen et antal 

vandhuller, en række plantninger, remiser, og vandløb/drængrøfter med et vist, 

om end generelt ret lavt, naturindhold. 

Figur 8-1 

Højtvoksende parti af det eksisterende dige ved lokalitet 34 med 

strand-kvan, draphavre og den invasive bukketorn. 

Lige øst for projektområdet ligger en del af det indvundne land, der aldrig er 

blevet opdyrket. Det er et græsset strandengsområde med laguner, som kaldes 

Reservatet. Placeringen af området fremgår bl. a. af Figur 1-2. 


.


101 

De undersøgte lokaliteter fremgår af kortbilag 8a, data fra områderne er i bilag 

8. De undersøgte lokaliteters numre fremgår ligeledes af dette kortbilag. 

8.2.1 Beskyttet natur (§ 3) 

Områder, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, fremgår af kortbilag 

9. 

Vandhuller 

Undersøgelsesområdet rummer i alt 29 vandhuller eller grupper af vandhuller 

med i alt godt 40 vandflader. Alle vandhullerne er vejledende registreret som § 

3 og vurderes at være omfattet af § 3. 

I selve projektområdet (i den del som bliver fjordområde) ligger seks lokaliteter 

(lokaliteterne 06, 07, 08 (delvis), 09, 10 og 11) med i alt cirka 15 vandflader. 

Der er ikke konstateret ynglende padder i nogen af disse. Lokalitet 06 og 08 

ved Lindholm er brakke søer omgivet af strandeng. De er af en vis værdi for 

fugle. Strandtudse blev eftersøgt, men ikke fundet, og det anses for usandsynligt, 

at arten kan yngle i her, da der er hundestejler i de fleste af søerne, og flere 

af dem er omgivet af ret høj vegetation. Lokalitet 07 er et lille tilgroet vandhul 

på den sydlige del af Lindholm, det er af lav værdi. Lokalitet 09 er et eutrofieret, 

gravet vandhul i en remise. Lokaliteterne 10 og 11 er gravede vandhuller, 

der formentlig har været brugt til andehold og omgives af volde af det opgravede 

materiale. 

Lokalitet 02 ligger meget tæt på den fremtidige (og oprindelige) kystlinje. Inden 

for projektområdet, men uden for de dele, der sættes under vand (salt eller 

fersk), findes syv vandhuller på Langø (lokaliteterne 04, 05, 15, 16, 17, 18 og 

19). Lokalitet 04, et ret stort eutroft vandhul, der formentlig indeholder fisk, 

ligger i det åbne område vest for Langø Plantage. Lokalitet 05 er et ret stort og 

dybt vandhul. Der formodes at være fisk, og af padder findes tilsyneladende 

kun skrubtudse (meget talrig). Lokaliteterne 15, 16 og 17 ligger alle i Langø 

Plantage. De er de vigtigste paddevandhuller i projektområdet. Lille vandsalamander 

er konstateret i alle tre, mens bilag IV-arten stor vandsalamander findes 

i 16 (talrig) og 17. Lokalitet 18 er et lille vandhul ved Eriksholm, der er helt 

tilgroet i sødgræs. Der blev ikke konstateret padder. Lokalitet 19 er helt tilgroet 

i pilekrat, men der blev set haletudser af en ubestemt art brun frø (butsnudet/ - 

springfrø). 


.


102 

Figur 8-2 

Dette vandhul i Langsø Plantage (lokalitet 16) er en vigtig paddelokalitet 

med en stor bestand af stor vandsalamander. 

I undersøgelsesområdet uden for projektområdet findes 6 vandhuller i området 

Østereng. Lokalitet 21, 22, 23, 24, 25, og 26. Lokalitet 21 og 22 ligger på samme 

græssede eng (lokalitet 45). Lokalitet 21 er et klarvandet, solbeskinnet 

vandhul med kransnålalger, men med en stor fiskebestand (skaller eller karusser). 

Af padder findes kun skrubtudse. Lokalitet 22 er ret dybt, klarvandet og 

omgives af rørskov. Der blev hverken konstateret fisk eller padder. Lokalitet 23 

er en ældre gravet dam af vaniljekransetypen. Det meste af vandfladen er groet 

til i tæt rørskov af tagrør, strand-kogleaks og blågrøn kogleaks, men der et lille 

åbent vandområde med kransnålalger. Der blev ikke fundet padder. Lokalitet 24 

er et lille, ret dybt vandhul med klart vand og ingen undervandsvegetation. 

Skrubtudse er talrig, men ingen andre padder blev konstateret. Lokalitet 25 er et 

stort, fladvandet, gravet vandhul omgivet af eng og med kraftig undervandsvegetation 

af især aks-tusindblad, men også lidt vandranunkel. Der er en stor bestand 

af skalle (og ifølge ejer) også nogle græskarper. Af padder blev der kun 

fundet skrubtudse. Lokalitet 26 er et gravet vandhul, med meget dårlig vandkvalitet 

på grund af andefodring direkte i vandet. Der blev ikke påvist padder. 

Lokalitet 27 er et lille vandhul i en privat have vest for projektområdet mellem 

Lille Stegø og Store Stegø, der omgives af plænegræs. Vandet er grumset, og 

der formodes at være fisk. Ingen padder blev fundet. 

Lokalitet 28 ligger i Reservatet, men uden for projektområdet. Det er et lille 

kvægvandingshul på strandeng. Det er uden undervandsvegetation og med svag 

rørskov af strand-kogleaks, tagrør og især blågrøn kogleaks. Ingen padder blev 

påvist. 


.


103 

Lokalitet 43 ligger i udkanten af Jerstrup Skov sydøst for projektområdet, det er 

en ret stor sø med klart vand og undervandsvegetation af især kransnålalger 

samt lidt kildemos. Der blev ikke fundet padder. 

Vandløb 

Der er ingen § 3 beskyttede vandløb i selve projektområdet. Ålebækken med 

tilløb og Kragelund Mølle Bæk, begge uden for selve projektområdet, er begge 

§ 3 vandløb. De behandles i kapitlet om vandmiljøet. 

Heder 

Der findes ikke heder i området. 

Moser og lignende 

I projektområdet findes fire vejledende § 3-registrerede moser, som ud fra vegetationen 

alle vurderes at være omfattet af § 3. 

• Ved Svinekrog langs østsiden af Langø Plantage (lokalitet 46). Området er 

ret artsfattigt og domineres af tagrør. 

• I små partier rundt om de tre vandhuller, lokalitet 02, 05 og 20. Ved lokalitet 

02 findes et lille moseparti under tilgroning med kæmpe-bjørneklo, ved 

05 fandtes fugtigbundsvegetation under feltarbejdet at være begrænset til 

zonen umiddelbart (0,5-1 m) ved vandhullet, mens der ved 20 fandtes et 

mindre område med mørkt pilekrat, men ingen anden mosevegetation. 

I bufferzonen og i den potentielle påvirkningszone ved Ålebækken findes seks 

vejledende registrerede mosepartier, som på baggrund af vegetationen alle vurderes 

at være omfattet af § 3. Området syd for Gyldensteensvej er et naturområde 

af meget høj værdi, mens de øvrige nævnte moseområder er små og af lav 

værdi: 

• Et stort område omkring Ålebækken syd for Gyldensteensvej (lokalitet 

29). Der forekommer arter som butblomstret siv, maj-gøgeurt og engblomme. 

Samlet set er området vurderet som af meget høj værdi, men store 

dele er tilgroet med tagrør og med meget få rigkærsarter, mest udbredt er 

kær-svovlrod, der overlever mange steder i rørskoven. Langs åen er der 

mange steder betydelige forekomster af den invasive kæmpe-bjørneklo 

• Et rørskovsområde i den nordlige del af Bogense Østereng (del af lokalitet 

50) mellem Lille Stegø og Østerø 

• Tilgroede partier i kanten af Nabbeeng (lokalitet 39). I syd findes et område 

med rørskov og i nordvest en stribe med pilebuske 

• Et fugtigt krat af især pil omkring en større sø (lokalitet 43) i udkanten af 

Jerstrup Skov 


.


104 

• Et meget lille område omkring Ålebækkens udløb 

• Et lille område i en privat have, der har karakter af fugtigt plænegræs omkring 

et vandhul (lokalitet 27). 

Strandenge og strandsumpe 

Der findes en række vejledende registrerede strandengspartier i undersøgelsesområdet, 

som alle på baggrund af deres vegetation vurderes at være omfattet af 

§ 3. I projektområdet ligger strandengene bag digerne. Den regelmæssige overskylning 

med havvand, der er karakteristisk for naturlige strandenge, finder 

derfor ikke sted her. 

Der er flere kortlagte forekomster af strandeng i undersøgelsesområdet: 

• I Reservatet (lokalitet 47) er der strandeng i god plejetilstand med en del 

karakteristiske arter som strand-asters, stilket kilebæger, kødet hindeknæ, 

engelsk kokleare, kveller og slangetunge. Også den sjældne eng-ensian 

findes her 

• Øst for Lindholm (lokalitet 35) Vegetationen på lokaliteterne ved Lindholm 

er generelt ret artsfattig. Således domineres store dele af lokalitet 35 

meget af strand-trehage 

• Vest for Lindholm (lokalitet 33). Vegetationen på lokaliteterne ved Lindholm 

er generelt ret artsfattig 

• På Store Stegø (lokalitet 32). Uplejede men eksponerede strandengspartier 

med forekomst af arter som strand-asters, stilket kilebæger, kødet hindeknæ, 

engelsk kokleare, kveller og strandgåsefod 

• Smalle strimler af strandoverdrev (§3-registreret som strandeng) i projektområdet 

nord og nordvest for Langø Plantage (indgår i lokalitet 49). Det 

meste af lokaliteten domineres af almindelige arter af grove græsser og høje 

urter og er kun af begrænset naturværdi, formentlig på grund af næringspåvirkning. 

Der findes ikke karakteristiske arter for strandeng, og det 

er uvist, om arealet kan siges at være omfattet af § 3. 

• Et område uden for selve projektområdet sydøst for Lille Stegø vest for 

Ålebækken (lokalitet 45). Dette område er af høj værdi. Da det er afskåret 

fra havet, mangler det en naturlig strandengsdynamik med regelmæssige 

overskylninger med saltvand. Området er derfor under forferskning, og der 

ses en blanding af plantearter fra strandeng og rigkær/ferskeng. Floraen er 

artsrig, og der er en stor bestand af maj-gøgeurt. Under feltarbejdet skønnedes 

denne til >700 blomstrende individer 

• En smal stribe af strandeng langs kysten nord for Lille Stegø er ret tør og 

af lav værdi. 


.


105 

Ferske enge 

I projektområdet er en smal strimmel langs kanalen ved spærrediget (del af lokalitet 

36) vejledende registreret som eng. Det drejer sig om et dige overvejende 

bevokset med næringskrævende arter af grove græsser og høje urter, med 

enkelte små pletter af overdrevsagtig vegetation. Det vurderes ikke at være omfattet 

af § 3, da det er for tørt til at være eng og uden gode nok arter til at være 

overdrev 

I undersøgelsesområdet uden for selve projektområdet findes følgende områder, 

der er vejledende registreret som eng og vurderes at være omfattet af § 3: 

• Nabbeeng (lokalitet 39) er en lavtvoksende, kvæggræsset eng. Den er relativt 

artsfattig, og der blev ikke fundet sjældnere arter. På grund af den betydelige 

størrelse, dens værdi for fugle og den gode plejetilstand vurderes 

naturværdien som middel 

• En langstrakt parcel langs sydsiden af Ålebækken (lokalitet 44) er god natureng/rigkær 

med arter som engkabbeleje, maj-gøgeurt (ca. 60 blomstrende 

individer), kødfarvet gøgeurt (28 blomstrende), hulkravet kodriver, engsvingel, 

knæbøjet rævehale, hirse-star og blågrøn star. I områdets vestlige 

ende gennemskæres det af en vold, hvor der er et ganske lille, men floristisk 

fint overdrev med bl. a. vår-gæslingeblomst, femhannet hønsetarm, 

sød astragel, alm. brunelle, stor knopurt, mark-frytle, mark-krageklo og lav 

tidsel 

• Et større område (lokalitet 50) på sydsiden af Lille Stegø omfatter en del 

områder, der har været omlagt eller dyrket for ikke så længe siden, og derfor 

omfatter floraen en del arter af agerukrudt, ligesom der mangler en del 

eng-arter. Nogle dele plejes ved maskinelt høslæt, mens andre henligger 

uden pleje. På trods af dette er der en del engplanter som sumpstrå, engkabbeleje, 

trævlekrone og engkarse tilstede. Maj-gøgeurt sås flere steder 

med i alt >100 blomstrende individer. 


.


107 

8.2.2 Skove, plantager og remiser i projektområdet 

Inden for projektområdet findes tre områder med skov nemlig beplantningen på 

Lindholm (lokalitet 30), Langø Plantage (lokalitet 46) og Egense Plantage (lokalitet 

38). 

Lindholm har plantninger af især nåletræer som østrigsk fyr og sitka-gran, med 

indslag af løvtræer som grå-el, småbladet lind, ask og flere arter af popler. Der 

er også rydninger, der er groet til med højtvoksende, grove græsser, vild kørvel, 

brombær og den invasive kæmpe-bjørneklo. Naturværdien af området er vurderet 

som lav. 

Langø Plantage er en ældre, blandet skovplantning. Der indgår parceller med 

plantede nåletræer (delvis under afvikling), men det meste af arealet er løvtræ 

af især ask og stilk-eg. Bøg, ahorn, rød-el, spids-løn, navr, slåen, alm. hvidtjørn, 

engriflet hvidtjørn og småbladet lind indgår også. Dele af løvtræsområderne har 

egentligt skovpræg med blandskov og et busklag af hassel mv., mens andre dele 

er eg og ask i lige rækker. Fugtighedsforholdene er meget varierede. Stedvis 

er skoven ret fugtig, mens især det sydlige skovbryn er meget tørt. Dele af 

skovbrynene domineres af store grå-poppel. Skovbundsfloraen rummer arter 

som stor fladstjerne, kæmpe-svingel, miliegræs, vorterod, dunet steffensurt, 

skovsyre, sanikel, sværtevæld, nælde-klokke, skov-salat, lund-rapgræs, enblomstret 

flitteraks, skovmærke, kåltidsel, skov-stilkaks og ægbladet fliglæbe. I 

de tørre partier ses bl. a. mark-krageklo, sød astragel og gul snerre. I det sydlige 

skovbryn findes en del pletter med den ret sjældne læge-stenfrø (> 100 eksemplarer 

i alt). Der er tre vandhuller i skoven, hvoraf de to er konstaterede som 

ynglesteder for bilag IV-arten stor vandsalamander, og det sidste er vurderet at 

være muligt levested for arten. Skoven er derfor et vigtigt levested på land for 

arten. Langø Plantage har høj naturværdi. 

Egense Plantage (lokalitet 38) indeholder områder med åben skov af ældre 

skovfyr og andre partier med ret tæt ung egeskov. Mange andre arter af vedplanter 

indgår i mindre omfang, og plantagen har mindre åbne områder med en 

del blomstrende urter. Naturværdien er vurderet som høj på grund af den varierede 

bevoksning. 

Inden for projektområdet ligger flere plantede vildtremiser, der ikke er blevet 

registreret som selvstændige lokaliteter (ved lokalitet 01, lokalitet 09, ved lokalitet 

10-11, ved lokalitet 12 og i tilknytning til lokalitet 37). Disse er ret små, de 

fleste med stort indslag af eksotiske arter og af lav naturværdi. Remisen i tilknytning 

til lokalitet 37 indeholder et mindre område med rørskov. 

Der er flere levende hegn i projektområdet. Det største og bredeste (lokalitet 

37) gennemløber hele projektområdet fra øst til vest langs en bred kanal. Hegnets 

totale længde er 4,7 km. I vest og midt på forløbet er det 3-rækket og ret 

bredt, mens det i øst er smallere. Det består af en lang række forskellige træarter 

(både hjemmehørende og eksotiske) med store grå-poppel som de visuelt 

dominerende. Der blev ikke konstateret træer med flagermusegnede hulheder i 

hegnet, men det kan ikke udelukkes at de findes i nogle af de store grå-poppel. 

Hegnet har betydning som ledelinje og fødesøgningsområde for flagermus 


.


108 

(mange dværgflagermus og enkelte sydflagermus blev registreret her under 

feltarbejdet). Derudover vurderes hegnet at have en vis værdi som spredningskorridor 

pattedyr, fugle samt insekter og andre smådyr. 

Figur 8-4 

Parti fra den østlige del af Langø Plantage. 

Alléen langs vejen til Eriksholm er muligvis af værdi som flyvelinje for flagermus. 

Den er via et levende hegn (udtyndet for nylig) forbundet til Langø 

Plantage og via et andet levende hegn syd for Gyldensteensvej næsten i forbindelse 

med skovkomplekset omkring Ålebækken. 

I undersøgelsesområdet uden for projektområdet ligger yderligere to arealer 

med fredskov: 

• Jerstrup Skov (lokalitet 40) er, i de dele der ligger tæt ved projektområdet, 

ret ung plantet løvskov. Naturværdien vurderes som middel, da der er tale 

om ret varieret, men ung, forstligt drevet skov. 

• Skovene omkring Ålebækken syd for Gyldensteensvej (Fællesskov, Burskov, 

Præsteskov og Hornskov) er løvskov, der i sær i kanterne mod ådalen 

indeholder mange store gamle træer af eg og bøg (bl. a. nogle store døde 

ege). Naturværdien er høj for størstedelen af arealerne og meget høj for 

skovbrynene mod ådalen. 

8.2.3 Forekomst af bilag IV-arter 

Habitatdirektivet stiller krav om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige 

foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde 

for de dyre- og plantearter, der er nævnt i direktivets bilag IV. 


.


109 

De danske regler fremgår af miljøministeriets "Bekendtgørelse om udpegning 

og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse 

af visse arter" (BEK nr. 408 af 01/05/2007) samt af naturbeskyttelseslovens §§ 

29a og 29b. 

Bestemmelserne i habitatdirektivet betyder, at følgende er forbudt med hensyn 

til dyrearterne: 

• Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i 

naturen 

• Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder hvor dyrene 

yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer 

• Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen 

• Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. 

Der er desuden forbud mod at ødelægge plantearterne i alle deres livsstadier. 

Det skal derfor vurderes, om der er bilag IV-arter, der kan blive skadet på de 

nævnte måder ved genopretning af Gyldensteen Inddæmmede Strand. 

Følgende strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) vurderes ud fra deres generelle 

danske udbredelse at kunne forekomme inden for projektområdet: 

• Vandflagermus 

• Dværgflagermus 

• Troldflagermus 

• Brunflagermus 

• Sydflagermus 

• Langøret flagermus 

• Markfirben 

• Stor vandsalamander 

• Springfrø 

• samt muligvis strandtudse. 

Flagermus 

Inden for selve projektområdet er Langø Plantage et godt levested for flagermus. 

Her findes både rastemuligheder i træer med hulheder og i bygningerne 

ved Eriksholm. Derudover er der en række ledelinjer i form af levende hegn 

(især lokalitet 37), Kragelund Møllebæk/Kragelund Kanal samt Ålebækken. 

I Langø Plantage blev der konstateret troldflagermus, dværgflagermus og sydflagermus 

samt sandsynligvis brunflagermus (kun set, ikke konstateret med detektor). 


.


Vandflagermus 

Dværgflagermus 

Troldflagermus 

Brunflagermus 

Sydflagermus 

Langøret flagermus 

Vandflagermus har normalt dagrastepladser og ynglekolonier i hule træer, men 

kan undertiden anvende bygninger. Om vinteren samles vandflagermusen på 

frostfri steder som kalkminer, iskældre, kasematter og i brønde. Arten blev i 

august set fouragerende over lokalitet 05, men det er sandsynligt, at den forekommer 

andre steder i området, hvor f. eks. de nedre løb af Ålebækken og Kragelund 

Kanal er egnede fourageringsområder.. Vandflagermus kan forventes at 

fouragere langs åerne og muligvis over nogle af søerne i området. De største 

søer i området er dog brakke og generelt i ret dårlig tilstand. Deres insektproduktion 

vurderes derfor at være ret begrænset, hvorfor de næppe er af større 

vigtighed for vandflagermus. 

Dværgflagermusen er en almindelig art over det meste af landet. Den er dog ret 

sjælden i Vestjylland, hvor frodige løvskove er fraværende og den mangler på 

Bornholm. På Fyn er den vidt udbredt. Den klarer sig godt i tilknytning til 

mennesket. Findes ofte på lofter og jager i haver, parker og skovlysninger. 

Ynglekolonier kan findes både i huse og i hule træer. Under feltarbejdet konstateredes 

arten i Langø Plantage og i stort tal fouragerende langs det øst- 

vestgående hegn (Lokalitet 37). 

Troldflagermus er knyttet til løvskov, hvor den raster i gamle træer og jager ved 

bryn og mellem træerne ved veje og mindre lysninger. Om vinteren trækker 

store dele af den danske bestand sydpå og overvintrer uden for landets grænser. 

Troldflagermus har i de senere år vist sig at være mere almindelig end tidligere 

kendt. Den er ret udbredt på Sjælland og Sydhavsøerne samt i Østjylland. Den 

er stærkt knyttet til områder med gammel løvskov og er derfor sjælden i Vest- 

og Nordjylland. På Fyn er der væsentlig færre fund end på de øvrige øer, på 

trods af at der egentlig g er mange egnede levesteder på øen. I Dansk Pattedyr 

Atlas er den således kun registreret i 3 fynske kvadrater alle på Sydfyn. Arten 

blev under feltarbejdet registreret i Langø Plantage (bestemmelse af lydoptagel- 

se verificeret af Hans J. Baagøe og Julie Dahl Møller). 

Brunflagermusen benytter udelukkende hule træer til ynglekolonier og til 

overvintring. Da arten ofte jager ganske langt fra dagkvarteret, og da den jager 

højt oppe i luften uden nogen særlig tilknytning til specifikke landskabsstrukturer, 

vil den formentlig lejlighedsvis kunne træffes fouragerende over projektområdet. 

Arten blev formentlig set i Langø Plantage under feltarbejdet, men det 

lykkedes ikke at få en lydoptagelse af den. 

Sydflagermus er en af Danmarks almindeligste flagermus, kun i dele af Nord- 

og Nordvestjylland samt i Nordsjælland er den fåtallig eller manglende. På Fyn 

er den udbredt over hele øen. I Danmark benytter sydflagermusen udelukkende 

bygninger som dagrast, til ynglekolonier og til overvintring. Arten blev under 

feltarbejdet med detektor konstateret fouragerende i Langø Plantage (lokalitet 

46) i maj og i stort tal ved det øst-vestgående hegn (lokalitet 37) i august. Det 

vurderes som sandsynligt, at der kan være en ynglekoloni i bygningerne ved 

Eriksholm lige vest for skoven, hvor det planlægges at anlægge et formidlings- 

center. 

Jager meget tæt på vegetationen omkring træer, lysninger, parker og skovbryn. 

Meget af dens bytte tages ikke i flugten, men plukkes fra blade, stammer eller 


.


endda mure. Raster både i hule træer og kældre/miner både sommer og vinter. 

En stationær art med mange små bestande. Arten er vanskelig at registrere, da 

dens lyde kun kan opfanges på meget kort afstand selv med en god detektor. 

Der foreligger ikke fund af arten i umiddelbar nærhed af projektområdet, men 

da den er meget svær at konstatere, og da der er mulige levesteder i Langø 

Plantage og ikke mindst lige syd for projektområdet ved Gyldensteen Gods, 

kan forekomst ikke udelukkes. 

Markfirben 

Markfirben er almindeligt udbredt i det meste af Danmark med undtagelse af 

dele af Midtjylland, Midt- og Sydsjælland, Langeland, Lolland og Falster. Bestanden 

af markfirben menes nu at være stabil efter en tilbagegang på ca. 30 % i 

perioden ca. 1945-1980. Markfirben lever ikke jævnt fordelt på egnede steder, 

men derimod i kolonier med mindst 4-6 dyr. Arten lever typisk i områder som 

skovbryn, diger, markskel, gamle råstofgrave og andre tørre områder med bar 

jord eller sparsom vegetation, men kan også forekomme på tuer i moser. Der 

skal også være spredte buske på markfirbenets levesteder; så firbenet kan søge 

skygge på særligt varme dage. Markfirben er fremme fra april til september; i 

resten af perioden er de gået i dvale, typisk i sydvendte skrænter. Hunnerne 

kommer ud senere end hannerne, og de voksne dyr går i dvale længe inden un- 

gerne. Det er derfor en meget kort periode midt-sidst på sommeren, hvor alle 

dyr er fremme. 

Der foreligger ingen oplysninger om forekomst af markfirben inden for 

projektområdet. Under feltarbejdet eftersøgtes arten ved gennemgang af områderne 

under egnede vejrforhold (sol men ikke for varmt) på Store Stegø (lokalitet 

32), på digerne (lokalitet 31, lokalitet 34 lokalitet 36, lokalitet 41og lokalitet 

49) og på et § 3 registreret overdrev (lokalitet 42). De fleste af lokaliteterne viste 

sig at være uegnede for arten, i det vegetationen mange steder var høj og 

domineret af grove græsser. Mulige men ikke ideelle levesteder findes på lokalitet 

31, 32 og 34, men arten blev ikke konstateret. Sandsynligvis er den ikke til 

stede, da lokaliteterne alle er enten for "langhårede" eller mangler spredte buske, 

hvor arten kan skjule sig og søge skygge på varme dage. Arten er heller 

ikke set i nærområdet i cirka 40 år (Ole Runge pers. medd.) 

Stor vandsalamander 

Stor vandsalamander er vidt udbredt og temmelig almindelig i det østlige 

Danmark, øst for israndslinjen. Her findes den i 10-50 % af vandhullerne. Den 

kræver rene, fiskefri, solbeskinnede vandhuller og indfinder sig hurtigt i nye 

vandhuller. Den vil blive begunstiget af, at der laves erstatningsvandhuller for 

eventuelt nedlagte vandhuller. Stor vandsalamander vil under vandring til og 

fra ynglevandhullerne og eventuelt under overvintring benytte skovområder. 

Arten kan vandre forholdsvist langt (flere kilometer) og kan kolonisere nye, 

velegnede områder, oftest holder den sig dog inden for en afstand af få hundrede 

meter fra ynglevandhullet. Den kan også træffes i kældre og udhuse uden for 

ynglesæsonen. 

Der er en del mulige levesteder for arten i området. Disse undersøgtes ved lysning 

med kraftig lygte om natten, og på to lokaliteter blev arten konstateret under 

feltarbejdet. De to steder er lokalitet 16 og lokalitet 17, begge er beliggende 

i Langø Plantage. I lokalitet 17 er arten talrig, der blev set mindst 40 individer 


.


under feltarbejdet. Af andre mulige levesteder skal fremhæves lokalitet 15 i 

sydbrynet af Langø Plantage. 

Springfrø 

Springfrøen har en sydøstlig udbredelse i Danmark. Den findes i de kystnære 

egne på store dele af Fyn, Langeland, Ærø, Sydsjælland, Møn, Lolland, Falster 

og Bornholm samt på Endelave. Springfrøen er almindelig inden for store dele 

af dens danske område. Arten kan yngle i mange forskellige slags vandhuller, 

blot vandet er nogenlunde rent, og vandhullet ikke er helt overskygget. Ynglesuccesen 

er dog stærkt forringet eller manglende i vandhuller med fisk, ligesom 

andeopdræt tåles dårligt. Springfrøen trives i mange forskellige landskabstyper, 

men i mange områder er den talrigst, hvor gode ynglevandhuller findes i til- 

knytning til løvskov. 

Springfrøen er kendt nær området, men ikke inden for projektområdet. Der blev 

under feltarbejdet set enkelte haletudser af ubestemt brun frø på lokalitet 19, og 

en voksen brun frø blev set ved lokalitet 17 om natten, men det lykkedes ikke at 

fange den til bestemmelse. I ingen af de to tilfælde kan det udelukkes, at der var 

tale om springfrø, men det kan også have været butsnudet frø, der blev set på 

og nær lokalitet 29. Langø Plantage (lokalitet 46) med vandhullerne lokalitet 

15, 16, 17 og 19 er mulige levesteder for arten. Det samme er lokalitet 29 med 

omliggende løvskov og vandhuller. Naturvejleder Ole Runge angiver desuden 

forekomst ikke-bestemte "brune frøer" i Reservatet (lokalitet 47 plus områder 

umiddelbart nordøst herfor). 

Strandtudse 

Strandtudse findes i næsten alle landsdele, men mangler eller er meget sjælden i 

store områder af landet. Den mest almindelig langs den jyske vestkyst. Arten 

tåler nogen saltpåvirkning. Strandtudser trives bedst i vandhuller med bar jord 

ikke mindst i nyopståede vandhuller og er meget følsom over for tilstedeværelse 

af fisk eller tætte bestande af rovinsekter. Strandtudser søger føde over større 

områder. I perioder opholder de sig inden for mindre territorier, der er omkring 

100 m i diameter. De søger helst føde i vegetationsløse områder som sandede 

arealer eller på steder med meget lav vegetation. 

Der kendes ikke forekomster inden for projektområdet, og artens nærmeste 

kendte lokaliteter igennem de sidste 30 år er ved Nærå Strand og i grusgrave 

sydvest for Bogense i 1980'erne. Der er mulige, men ikke ideelle ynglesteder på 

Store Stegø (lokalitet 08 (de to søer længst mod NV)) og øst for Lindholm (lokalitet 

06) samt i Reservatet (lokalitet 28 og øst herfor). Da arten er eftersøgt 

uden resultat, og der heller ikke fra anden side foreligger oplysninger om forekomst 

i eller nær projektområdet, er det overvejende sandsynligt, at arten ikke 

forekommer i dette. Lokalitet 06 og de dele af lokalitet 08, der befinder sig in- 

den for projektområdet, fandtes under feltarbejdet ikke at være sandsynlige levesteder, 

da der observeredes hundestejler. På de tilgrænsende arealer i Reservatet 

og på Store Stegø er der mere sandsynlige levesteder, men heller ikke her 

kunne arten påvises. 


.


113 

8.2.4 Rødlistede, fredede og andre sjældne plantearter 

Projektområdet 

Ægbladet fliglæbe (fredet, men ikke sjælden eller rødlistet) og læge-stenfrø 

(sjælden, men ikke rødlistet) findes i Langø Plantage. Maj-gøgeurt (fredet, men 

ikke rødlistet) findes på lokalitet 44. Kødfarvet gøgeurt (fredet, men ikke rødlistet) 

findes på lokalitet 44. 

Undersøgelseområdet uden for projektområdet 

Maj-gøgeurt (fredet, men ikke rødlistet) findes på lokaliteterne 29, 45 og 50, på 

de to sidstnævnte lokaliteter i betydelige bestande. Kødfarvet gøgeurt (fredet, 

men ikke rødlistet) findes på lokalitet 44. Butblomstret siv (ret sjælden, men 

ikke rødlistet) findes i en ret stor bestand på lokalitet 29, hvor der også findes 

engblomme (gullistet som hensynskrævende X). 

8.2.5 Svampe 

Der er ikke fundet tilgængelige oplysninger om eventuel forekomst af rødlistede 

eller sjældne svampe i projektområdet. 

8.2.6 Pattedyr 

I projektområdet findes tætte bestande af hjortevildt (rådyr og dådyr). I øvrigt 

er følgende arter ifølge Baagøe og Jensen (2007) fundet i eller nær området: 

Pindsvin, almindelig spidsmus, dværgspidsmus, vandspidsmus, muldvarp, 

vandflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, hare (rødlistet 

som VU - også set under feltarbejdet flere steder i projektområdet), egern, rødmus, 

mosegris, almindelig markmus, dværgmus, halsbåndsmus, skovmus, brun 

rotte, husmus, ræv, lækat, brud, ilder, mink, husmår, grævling, muflon (på 

Æbelø og Æbeløholm), spættet sæl, gråsæl og marsvin. 

8.2.7 Fugle 

Fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er behandlet i Natura 

2000-kapitlet. 

Rødrygget tornskade 

Pirol 

Der blev under feltarbejdet set rødrygget tornskade (omfattet af bilag I på 

fuglebeskyttelsesdirektivet, men ikke rødlistet) på lokalitet 29 og 30. Det er 

begge er egnede ynglelokaliteter. Lokale fuglekikkere angiver dog, at den næppe 

yngler på Lindholm (lokalitet 30). Til gengæld er arten i år konstateret sikkert 

ynglende i Langø Plantage (lokalitet 46), idet der er set et par med udfløjne 

unger. Artens nationale bevaringsstatus er gunstig. 

I Langø Plantage er der hørt pirol i maj 2010 og igen i 2011 (DOFbasen). 

Pirolen er rødlistet i Danmark (CR, Kritisk Truet), da den har en stærkt vigende 

ynglebestand i Danmark. Arten er gået tilbage fra en anslået bestand i 1971-74 


.


114 

på 200-400 par til måske under 10 par i 2003. Det vurderes, at Langø Plantage 

er en velegnet ynglelokalitet for pirolen. Arten er afhængig af rigelig tilgang af 

larver af natsommerfugle, og fouragerer derfor oftest i træer med en høj produktion 

af larver. I Danmark ofte i egeskov med underskov af f. eks selje-pil. I 

maj 2011 hørtes pirol (Lars Møller Nielsen in litt.) i et egeområde med massivt 

angreb af egevikler, dette illustrerer artens afhængighed af rigelig tilgang af 

sommerfuglelarver. 

I Storbritannien yngler arten udelukkende i poppelplantager, der ofte også 

rummer mange larver af natsværmere (Seago 2011). I Langø Plantage er der 

meget eg og i skovbrynene mange popler. De hørte fugle kan dog også være 

trækfugle på vej mod nord eller på forlænget træk. 

Blisgås 

Indtil 1960erne kunne blisgåsen findes i forekomster på op mod 1000 fugle på 

de inddæmmende strandenge ved Gyldensteen. Dette var den eneste regelmæssige, 

store rasteplads for blisgås i Danmark, og forekomsten havde således en 

særlig naturbeskyttelsesmæssig betydning. Efter opdyrkningen af de inddæmmende 

arealer først i 1960erne gik den rastende bestand tilbage, til et minimum 

på ca. 50 fugle i begyndelsen af 1990erne. Siden er bestanden af rastende blisgæs 

i Danmark som helhed gået frem, hvilket også afspejles i forekomsten på 

Gyldensteens arealer, hvor der i dag regelmæssigt ses op mod 300 fugle. Blisgæssene 

forekommer i dag især på engarealer i den østlige del af Ore Strand på 

tidligere strandenge øst for landkanalen, et område, der ofte er delvis oversvømmet 

vinter og forår. Blisgåsen forekommer i perioder også i Gyldensteens 

Inddæmmede Strand samt på de vestlige marker ved Langø. 

8.2.8 Padder og krybdyr 

Udover arter omfattet af bilag IV blev ved feltarbejdet i projektområdet fundet 

flere ynglesteder for lille vandsalamander og skrubtudse. 

I undersøgelsesområdet uden for projektområdet blev fundet flere butsnudet frø 

i skovene omkring mosen (lokalitet 29) syd for Gyldensteensvej. Det er sandsynligt, 

at arten yngler flere steder i området. Naturvejleder Ole Runge angiver 

desuden forekomst ikke-bestemte "brune frøer" i Reservatet (lokalitet 47 plus 

områder umiddelbart nordøst herfor). 

Skovfirben blev fundet flere steder på diget (lokalitet 31 og 34), på strandoverdrev 

på Store Stegø (lokalitet 32) og i mosen syd for Gyldensteensvej (lokalitet 

44). Det er sandsynligt, at den også findes andre steder f.eks i Langø Plantage 

(lokalitet 46). 

8.2.9 Fisk 

For fiskefaunaen knytter de naturmæssige interesser sig især til bestandene af 

havørreder i Kragelund Møllebæk-systemet og Ålebæk-systemet og helt særligt 

til bestanden i Ålebæk-tilløbet Stamperenden, der rummer den sidste genetisk 

oprindelige stamme af havørreder på Fyn. Fisk er nærmere behandlet i kapitlet 

om vandmiljø. 


.


115 

8.2.10 Andre dyr 

Larver af en art af køllesværmer blev fundet på lokalitet 35 langs en markvej 

lige syd for diget. Der var højest sandsynligt tale om seksplettet køllesværmer, 

der er rødlistet som næsten truet (NT), men det kan ikke udelukkes, at der i stedet 

var tale om femplettet køllesværmer, der er rødlistevurderet sårbar (VU). 


8.3.1 Beskyttet natur (§ 3) 

I forbindelse med genopretningen mistes flere lokaliteter med § 3-beskyttede 

naturtyper. Det sker, hvor § 3-områderne ligger i områder, der skal genoprettes 

som fjordlandskab eller på arealet for den nye ferskvandssø. En samlet oversigt 

over de påvirkede arealer fremgår af Tabel 8-1. 

Vandhuller 

De fleste af vandhullerne, der påvirkes eller forsvinder, har ret lav naturværdi 

og få eller ingen ynglende paddearter herunder ingen arter omfattet af habitatdirektivets 

bilag IV. 

Fire vandflader på lokalitet 06 (Lindholm Grave) forsvinde som følge af genskabelsen 

af fjorden. 

Tre § 3-beskyttede søer med et samlet areal på 1,22 ha, der indgår i lokalitet 08, 

kommer til at indgå i det genskabte fjordområdeLokalitet 9 er et gravet vandhul 

på 0,18 ha, der forsvinder. 

Lokalitet 10 ligger på kanten af den nye fjord. I forbindelse med projektets udførelse 

planlægges terrænregulering med udjævning af voldene, hvorved vandhullet 

sammen med lokalitet 11 forsvinder. Arealet er på 0,07 ha, og stedet har 

lav naturværdi. 

Lokalitet 11 ligger lige på den genskabte kyst og vil forsvinde. Det er på 0,05 

ha og med middel naturværdi. Der er ikke påvist padder. 

Lokalitet 5 vil i hovedforslaget komme til at ligge meget tæt på den store søflade, 

men kan med den foreslåede jordvold bevares som selvstændig vandflade, 

der i så fald vil være omkring 1000 m 2 større end tilfældet er i dag. I varianten 

med engsø vil vandhullet ikke blive berørt, men få øget værdi for padder på 

grund af de forbedrede omgivelser. 

I forbindelse med projektets udførelse vil der blive anlagt 4-5 nye vandhuller 

og oprenset 3-4 eksisterende (lokaliteterne 15, 18, 19 og eventuelt også 17) for 

at kompensere for tabet af fire ferske vandhuller. Det forventes, at disse relativt 

hurtigt (indenfor 1-3 år) vil få en bedre naturkvalitet end de sløjfede vandhuller. 


.


Ferske enge 

Ved omlægning af Ålebækken (hovedforslaget), så den får udløb direkte i den 

genskabte fjord, vil stort set hele ferskengen (3,44 ha) på lokalitet 44 gå tabt. 

Dele af den vil forsvinde under den nye kystskrænt/vejdæmning og under for- 

længelsen af den nordvest-sydøst-SØ gående del af det eksisterende dige ned til 

Gyldenstensvej. Resten vil blive til vandområde med en bræmme af strandeng 

og/eller strandvoldsvegetation. Variant 2 adskiller sig ikke fra hovedforslaget 

med hensyn til konsekvenser for ferskeng. 

Hvis Ålebækkens udløb bevares (Variant 1), hvor det er i dag, er der ikke § 3- 

beskyttet eng, der forsvinder 2 . 

Mose 

Tabet af moseareal er meget lille. De to små mosepartier nær Langø Plantage 

(lokalitet 46) vil i hovedforslaget blive en del af den nye ferskvandssø. Det dre- 

jer sig om et samlet areal på 0,19 ha. I Engsø-varianten (Variant 3) vil der ikke 

blive tabt moseareal. 

Figur 8-5 Udsigt fra vest langs diget (lokalitet 34) mod Gyldensteens Pumpestation. 

Til højre i billedet ses strandengen på lokalitet 35 med en af 

fyldgravene (del af lokalitet 06). 

2 Lokalitet 36 (der forsvinder) er registreret som § 3 eng, men der er tale om en fejlregistre- 

ring 


.


117 

Strandeng 

To partier med strandeng vil indgå i den genskabte fjord. Det drejer sig om området 

vest for Lindholm (dele af lokalitet 31 og 33), hvor 7,16 ha forsvinder, og 

området øst for Lindholm (dele af lokalitet 34, 35, 36 og 49), hvor 4,19 ha forsvinder. 

I det vestlige område forsvinder dels dele af diget med (strand-)overdrevsvegetation 

på sydsiden og dels flade partier med egentlig strandeng. Overdrevet er 

vurderet at have høj naturværdi og de flade områder som middel værdi. 

I det det østlige område forsvinder ligeledes dele af diget med overdrevsvegetation 

dels lavtliggende, fugtige strandengspartier. Disse områder er også vurderet 

som værende af middel-høj værdi. 

I Variant 4 bevares lidt mere areal med strandoverdrevsvegetation på digerne. 

De forskellige odder (bevarede digestrækninger) i denne variant kan virke opsamlende 

på tang- og ålegræsopskyl og derved muligvis øge strandengsdannelsen 

i den genskabte fjord en smule. 

Nye strandenge og strandoverdrev vil opstå flere steder i projektområdet som 

erstatning for de tabte. Dette gælder både hovedfoslaget og alle varianter, der 

vil i Variant 2 opstå lidt mindre ny strandeng end i hovedforslaget, mens der i 

Variant 4 måske vil opstå lidt mere, da de bevarede digestykker kan have en 

landopbyggende effekt ved opsamling af sediment og opskyl (ålegrås og alger). 

Figur 8-6 Områder hvor der forventes (hovedforslaget) dannelse af områder med 

ny strandeng og strandoverdrev 


.


118 

Tabel 8-1 

Arealer med beskyttet natur der forsvinder ved genopretningen. 

Naturtype Findes på på lokalitet nr. Areal i ha Vurderet naturværdi 

Sø 6 0,05 Middel 











Sø 10 0,07 Lav 

Sø 11 0,05 Lav 

Eng 44 3,44 Høj 

Mose 46 0,10 Lav 

Mose 46 0,09 Lav 

Strandeng 33, 31 7,16 Høj og middel 

Strandeng 34, 35, 36, 49 4,19 Høj, middel, middel, middel 

8.3.2 Skove, plantager og hegn 

Ved Lindholm (lokalitet 30) oversvømmes en lille del af arealet omfattet af 

fredskovspligt. Den del, der påvirkes, er ikke skovbevokset nu, og bærer ikke 

præg af at have været det for nylig. Det vurderes, at overlappet skyldes en 

unøjagtig digitalisering af fredskovarealet. Overlappet er på cirka 950 m 2 . 


.


119 

Langø Plantage (fredskov) mister ikke areal, men der kan blive tale om at dele 

af skoven bliver mere fugtig, i hvert fald i hovedforslaget med etablering af en 

stor ferskvandssø i projektområdets østlige del. 

Flere remiser (ikke fredskov) uden væsentlige naturværdier i projektområdets 

vestlige del vil forsvinde. 

Det lange øst-vestgående hegn vil forsvinde. Det har middel naturværdi, først 

og fremmest i kraft af dets betydning som ledelinje og fourageringsområde for 

flagermus og spredningskorridor for fugle og andre dyr. 

8.3.3 Påvirkning af bilag IV arter 

Flagermus 

For flagermus er det generelt vigtigt at bevare potentielle yngle- og rasteområder 

(herunder overvintringssteder) såsom ældre træer/hule træer/træer med løs 

bark, tætte vildnis med slyngplanter, og hvor grene er vokset næsten sammen. 

Rastested varierer fra art til art, og visse arter raster i huse og på lofter og overvintrer 

i kældre, miner og lignende. 

Alle arter af flagermus, der raster i træer, kan potentielt blive påvirket af fældningen 

af træer med egnede hulheder i forbindelse med projektet. Fældning af 

hule træer kan udover tab af levested også medføre direkte tab af individer. 

Særligt det lange øst-vestgående hegn i projektområdet med mange ret store 

grå-poppel kunne tænkes rumme træer med egnede hulheder, men ved feltbesigtigelsen 

blev der ikke konstateret flagermusegnede hulheder. Særligt dværgflagermus 

kan dog benytte mindre hulheder i store, højtsiddende grene, der er 

meget svære at konstatere fra jorden. Hegnet har med sikkerhed betydning som 

flyvelinje og fourageringsområde for flagermus. Ved feltarbejde i august blev 

der iagttaget mange dværgflagermus og enkelte sydflagermus ved hegnet. Flyvelinjer 

og fourageringsområder er dog ikke beskyttede af bestemmelserne i 

habitatdirektivet. 

Alle arter af flagermus, der benytter menneskeboliger som yngle- og rasteområder, 

kan blive negativt påvirket af bygge- og reparationsaktiviteter. 

Det vurderes, at de mulige negative påvirkninger af flagermus (alle arter) ikke 

er af en størrelsesorden, der skader den økologiske funktionalitet. Enkelte yngle- 

og rasteområder (hule træer) kan blive ødelagt ved fældning af levende 

hegn. Det vigtigste område for flagermus i projektområdet (Langø Plantage) vil 

med tiden blive et endnu bedre levested for flagermus, end det er i dag. Dette 

skyldes fjernelse af nåleparceller og en generel ekstensivering, som vil medføre, 

at mængden af hultræer øges på langt sigt. Arter af flagermus, der anvender 

vegetation som flyvelinjer, vil stadig kunne flyve næsten ubrudt fra Langø 

Plantage til skovkomplekset ved Ålebækken syd for Gyldensteensvej, der vurderes 

at rumme væsentlig større og vigtigere bestande af flagermus end projektområdet. 

Der er her både store områder egnede som fourageringshabitat for 


.


120 

alle påviste og muligt forekommende arter og mange potentielle yngle- og rasteområder 

i såvel gamle træer som i bygninger. Nedenfor beskrives de enkelte 

arter: 

Vandflagermus 

Dværgflagermus 


Brunflagermus 

Sydflagermus 

Langøret Flagermus 

Arten kan blive svagt negativt påvirket af tab af fourageringshabitat (de større 

kanaler inde i projektområdet forsvinder både i hovedforslaget og i alle varianter, 

og 850 m af det nedre løb af Ålebækken forsvinder, hvis der vælges udløb i 

den genskabte fjord). Til gengæld vil den store sø (hovedforslaget) eller vandflader 

i engsøen (Variant 3) blive nye egnede fourageringsområder, og samlet 

set vurderes projektet at være til gavn for arten, uanset om hovedforslaget eller 

en af varianterne vælges. Vandflagermus har normalt sommerkvarter i træhulheder 

og er derfor en af de arter, der kan skades ved fældning af hule træer. 

Dværgflagermusen kan benytte både hule træer og bygninger som yngle- og 

rasteområde. Arten kan således blive negativt påvirket både af fældning af 

hultræer og af uhensigtsmæssige ombygninger. 

Troldflagermusen kan benytte hule træer (oftest) og bygninger som yngle- og 

rasteområde. Arten kan således blive negativt påvirket både af fældning af 

hultræer og af uhensigtsmæssige ombygninger. 

Brunflagermus opholder sig både sommer og vinter i træhulheder og er derfor 

en af de arter, der kan skades ved fældning af hule træer. 

Påvirkning af sydflagermus kan ikke udelukkes, såfremt der findes 

ynglekolonier af arten i bygninger, der skal ombygges i forbindelse med projektet. 

Langøret flagermus har normalt sommerkvarter i bygninger gerne i lader og 

lignende, men kan også benytte hule træer. Den kan således blive negativt påvirket 

både af fældning af hultræer og af uhensigtsmæssige ombygninger eller 

af nedrivning af egnede lader. 

Markfirben 

Krybdyr 

Markfirben forekommer næppe i projektområdet. På langt sigt kan 

ekstensiveringen på de åbne dele af Langø muligvis skabe egnede levesteder 

for arten, men den vil formentlig have svært ved at sprede sig til området. 

Padder 

Uden afværgeforanstaltninger kan det ikke udelukkes, at projektet kan skade 

den økologiske funktionalitet for paddearter omfattet af bilag IV. Her tænkes 

særligt på stor vandsalamander. Med anlæg af nye vandhuller og oprensning af 

eksisterende vurderes det dog, at den økologiske funktionalitet kan opretholdes 

eller forbedres for alle påviste og potentielt forekommende arter af padder. 


Stor vandsalamander vurderes ikke direkte at blive påvirket i form af tab af levesteder 

(raste eller yngelområder), da de nedlagte vandhuller vurderes at være 


.


121 

uegnede som ynglesteder for arten. Det vurderes endvidere for hovedparten af 

vandhullerne, at de ikke kan fungere som rasteområder for arten, da de simpelthen 

ligger for langt fra ynglevandhullerne. Lokaliteterne 01 og 12 kan tænkes at 

fungere som rasteområder, men det vurderes som usandsynligt lokaliteternes 

nuværende tilstand og deres afstand til de konstaterede ynglevandhuller taget i 

betragtning. Disse to vandhuller bevares. Muligvis vil de få en højere vandstand, 

men dette vurderes ikke at være til skade for stor vandsalamander. Bestanden 

på Langø (uden for habitatområdet) vil ved gennemførelsen af hovedprojektet 

med en stor sø i projektområdets østlige del blive isoleret. Det skal 

dog bemærkes, at bestanden allerede i dag har dårlige spredningsmuligheder på 

grund af et bredt bælte af intensivt landbrug mellem Langø og mulige levesteder 

i skovområderne syd for Gyldensteensvej. Forskellen på spredningsmulighderne 

i 0-alternativet og i hovedforslaget er således lille. I varianten med en 

engsø (Variant 3) forbedres spredningsmulighederne mod syd og sydøst i forhold 

til i dag. I både hovedforslaget og i alle varianter forsvinder muligheden 

for spredning mod vest og sydvest på grund af den genoprettede fjord, men da 

spredningsmulighderene allerede i dag er meget begrænsede, vurderes dette 

ikke at udgøre en væsentlig forringelse. 

Strandtudse 

Springfrø 

Arten forekommer formentlig ikke i undersøgelsesområdet. Der mistes nogle 

potentielle levesteder, der dog er af ret dårlig kvalitet (indeholder hundestejler), 

på lokalitet 06 og 08. I forbindelse med ekstensivering af driften på Langø, vil 

der formentlig opstå egnede levesteder for arten på land. Hvis der anlægges egnede 

vandhuller for arten, kan det ikke udelukkes at arten kan sprede sig til området. 

Strandtudsen er kendt for at kunne sprede sig over betydelige afstande. 

Spredning over afstande på mere end 5 km er formentlig regelmæssig. 

Arten har en ret god spredningsevne, og en eventuel bestand kan ikke regnes 

for isoleret i dag og vil heller ikke være det efter gennemførelse af projektet, 

uanset om hovedforslaget eller en af varianterne vælges. 

Figur 8-7 Kanalen langs med det øst-vestgående læhegn (lokalitet 37). 


.


122 

8.3.4 Konsekvenser for rødlistede, fredede og andre sjældne 

plantearter 

Ved hovedforslaget med udløb for Ålebækken i den genskabte fjord vil engen 

(lokalitet 44) på sydsiden af Ålebækkens nuværende løb, der er voksested for 

de to fredede plantearter maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt, forsvinde. Majgøgeurt 

findes andre steder i området (med bestande der er væsentlig større end 

den på lokalitet 44), ikke mindst lige vest herfor på lokalitet 45, mens kødfarvet 

gøgeurt ikke blev set andre steder under feltarbejdet. Variant 2 adskiller sig 

ikke fra hovedforslaget med hensyn til konsekvenser for maj- og kødfarvet gøgeurt. 

Ved Variant 1 bevares voksestedet for de to orkidéarter. 

Der vurderes ikke at være væsentlige negative konsekvenser af projektet for 

fredede eller egentlig sjældne plantearter på andre lokaliteter. 

Genopretningen i sig selv forventes på lang sigt at skabe mulighed for etablerling 

af arter, der i dag er rødlistede eller sjældne. Det gælder hovedforslaget 

såvel som de fire varianter. Engsø-varianten (Variant 3) forventes især at kunne 

skabe levesteder for plantearter, der er knyttet til ferske til let saltpåvirkede enge 

og moser. 

Figur 8-8 

Et skovfirben er kravlet op i vegetationen for at kunne solbade trods den 

høje vegetation på diget ved Gyldensteen Pumpestation. 


.


123 

8.3.5 Padder og krybdyr, der ikke er optaget på bilag IV 

Enkelte af de vandhuller, der vil forsvinde, er potentielle levesteder for padder. 

Det skal dog bemærkes, at der ikke blev påvist padder i disse ved feltundersøgelserne. 

Paddebestandene på Langø bliver i hovedforslaget endnu mere isolerede, end 

tilfældet er i dag. I engsø-varianten (Variant 3) vil padderne kunne bruge engene 

som spredningskorridor og rasteområde, hvorfor denne variant ikke vil medføre 

negative konsekvenser for padder på Langø. Det er muligt, at der i engsøvarianten 

vil opstå forårsoversvømmelser uden fisk, der kan være ynglested for 

arter af brune frøer. 

Omkring halvdelen af levestederne for skovfirben på kystdiget vil forsvinde. 

Ekstensivering på Langø og skabelse af lysninger i Langø Plantage vil til gengæld 

med tiden skabe nye levesteder for arten. I Variant 4 er indgrebet i artens 

eksisterende levesteder lidt mindre, da der bevares nogle digestrækninger. 

8.3.6 Fisk 

Konsekvenserne for fisk herunder især gydebestande af havørred, er behandlet i 

kapitlet om overfladevand. 

8.3.7 Fugle 

Konsekvenser for arter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet 

er behandlet i Natura 2000 kapitlet. For øvrige fuglearter vurderes der kun at 

være få konsekvenser. 

Rødrygget tornskade kan få dårligere betingelser på et muligt ynglested på 

Lindholm (lokalitet 30), da området genskabes som ø og måske bliver for lille 

til at udgøre et tilstrækkeligt yngleterritorium. Til gengæld forventes ekstensivering 

af driften på Langø at kunne udvikle nye mulige yngleområder. Samlet 

set vurderes arten på længere sigt at være upåvirket eller svagt positivt påvirket 

af projektet. 

Almindelige eng- og strandengsfugle som vibe og rødben kan miste levesteder, 

men samlet set vil der opstå bedre muligheder for arterne i det genskabte naturområde. 

Flere arter af andefugle vil kunne bruge den genskabte fjord som rasteområde. 

Både hovedforslaget og engsø-varianten (Variant 3) vil give yngle- og rastemuligheder 

og dermed stærkt forbedrede forhold for almindelige arter af vandfugle. 

På grund af den større diversitet af levesteder vurderes engsø-varianten at 

give flest forskellige arter af ynglefugle og formentlig også de største bestande i 

hvert fald for så vidt angår vadefugle. For andefugle er det mere uklart, om det 

er hovedforslaget eller engsø-varianten, der vil give den største gevinst. Det 

afhænger i høj grad af den fremtidige vandkvalitet i sø/engsø, der ikke kan forudsiges 

med sikkerhed, samt ikke mindst af den fremtidige drift. Ferskvands- 


.


124 

dykænder vil dog have størst gavn af hovedforslaget, mens i hvert fald nogle 

arter af svømmeænder formentlig vil have bedre forhold i en engsø, hvis denne 

ikke tørrer ud for tidligt på sæsonen. Gæs og svaner vil kunne udnytte engsøens 

omgivelser til fouragering, men vil få forbedret natrasteplads i en stor sø (hovedforslaget). 

Almindelige landfugle vil miste levesteder især i levende hegn og remiser, men 

det vurderes ikke, at disse områder rummer vigtige bestande eller arter af særlig 

interesse. 


Levestedet for køllesværmere på lokalitet 35 vil indgå i den genskabte fjord. 

Det er sandsynligt, at arten også forekommer på digerne og vil kunne overleve 

på de tilbageværende dele af disse. Ekstensiveringen af driften på ikke skovbevoksede 

dele af Langø vil på længere sigt formentlig skabe egnede levesteder 

for køllesværmere her. Samlet set vil der næppe blive forværrede forhold for 

køllesværmere i området. Kurt Due Johansen (pers medd.) oplyser desuden at 

seksplettet køllesværmer findes i reservatet. Arten vil således kunne sprede sig 

herfra til nye egnede levesteder på Langø. 

I Variant 4 er indgrebet i køllesværmernes eksisterende levesteder lidt mindre, 

da der bevares nogle digestrækninger. 

8.3.9 Marint planteog dyreliv 

Der vil ikke være noget direkte tab af marint planteog dyreliv, idet der ikke i 

dag findes marine habitater i projektområdet En gennemførelse af projektet vil 

genskabe omkring 215 ha marine habitater. Påvirkning af marine habitater 

udenfor projektområdet vurderes i kapitlerne 9 (Natura 2000- 

konsekvensvurdering) og 12 (Overfladevand). 


0-alternativet er fortsat landbrugsdrift på arealerne. Dette alternativ har naturmæssigt 

den fordel, at nogle eksisterende relativt små naturområder, der forsvinder 

i et af eller i alle af projekt forslagene, kan bevares. Samlet set er det 

dog det naturmæssigt langt det dårligste af alternativerne, da størstedelen af 

arealet fortsat vil have meget lav naturværdi. 

Som det fremgår af Tabel 8-2 giver engsø-varianten (Variant 3) i den østlige 

del af projektområdet lidt flere fordele og færre ulemper for de terrestriske naturværdier 

end hovedforslaget. Ligeledes gælder (Tabel 8-3), at en bevarelse af 

Ålebækkens nuværende forløb (Variant 1) er at foretrække frem for en omlægning 

med udløb i den genskabte fjord, da en god natureng dermed kan bevares. 

Variant 2 og Variant 4 adskiller sig for så vidt angår terrestriske naturværdier 

kun meget lidt fra hovedforslaget. 


.


125 

Det skal dog understreges, at den fremtidige naturkvalitet såvel i hovedforslaget 

som i engsø-varianten afhænger meget af dels den forventede vandkvalitet i 

hovedforslaget, samt benyttelsen af arealerne omkring søen i hovedforslaget og 

omkring engsøen i Variant 3. Varianten rummer flere muligheder for at gennemføre 

pleje og drift af arealerne, med henblik på at sikre et markant løft i naturværdierne. 

Tillige er de fleste af forskellene på hovedforslaget og de forskellige varianters 

naturmæssige virkninger er ret små. Det vurderes således, at en gennemførelse 

af genopretningen - uanset om hovedforslaget vælges med eller uden varianter - 

samlet set vil betyde et markant løft for naturværdierne i området. 

Variant 2 har stort set de samme konsekvenser for terrestrisk natur som hovedforslaget 

og er derfor ikke medtaget i sammenligningen i Tabel 8-3. 

Tabel 8-2 

Sammenligning af de naturmæssige konsekvenser af hovedforslaget 

(stor sø i det østlige projektområde) og Variant 3 (engsø). Det naturmæssigt 

mest ønskelige er fremhævet med grønt. 

Parameter 

Spredningsmulighed for 

padder 

Paddeegnethed af vådområdet 

Beskyttet mose 

Beskyttet eng 

Ferskvandsdykænder 

Grå- og blisgås 

Vadefugle 

Terner 

Lappedykkere 

Stor sø i det østlige område 

(Hovedforslaget) 

Spredningsmuligheder for padder 

på Langø uændrede eller svagt 

forringede 

Ikke egnet for padder bortset fra 

skrubtudse 

Meget små arealer af mose af lav 

kvalitet nær Langø Plantage går 

tabt 

Meget lille bræmme rundt om søen 

hvorfor udvikling til eng pleje (græsning) 

er svær eller umulig 

Rastemuligheder for et betydeligt 

antal ferskvandsdykænder 

God overnatningsplads for grå- og 

blisgås 

Få muligheder for ynglende vadefugle, 

nogle rastemuligheder for 

trækgæster især i eftersommeren 

når vandstanden falder og mudderflader 

blottes 

Arter af terner kan yngle på de nye 

fugleøer 

Ret store bestande af flere arter af 

lappedykkere 

Engsø 

(Variant 3) 

Spredningsmuligheder for padder 

på Langø forbedres 

Der kan opstå eller anlægges paddeegnede 

vandhuller eller oversvømmelser 

på engene 

Ingen § 3-arealer forsvinder i det 

østlige projektområde, der opstårformentlig 

yderligere områder med 

mose (dette afhænger af driften) 

Betydelige landarealer der kan plejes 

ved græsning, hvorfor der på 

længere sigt kan opstå værdifulde 

enge 

Kun rastemuligheder for et lille antal 

ferskvandsdykænder 

Mindre egnet som overnatningsplads 

for grå- og blisgås, men 

græssede arealer kan bruges som 

fourageringsareal for gæs 

Gode muligheder for både ynglende 

og rastende vadefugle 

Ikke egnet for ynglende terner, men 

mulighed for fouragerende terner 

Kun få ynglende lappedykkere 


.


126 

Parameter 


(Hovedforslaget) 

Engsø 

(Variant 3) 

Rørhøg Sandsynligt at rørhøg kan yngle Muligvis for små arealer med rørskov 

til ynglende rørhøg 

Svømmeænder 

Mulighed for en del ynglende 

svømmeænder. 

Uvisse muligheder for ynglende 

svømmeænder, da det er umuligt at 

sige, hvor ofte vandfladerne vil tørre 

ud "for" tidligt på sæsonen. Hvis det 

sker ofte, bliver der kun ringe ynglesucces. 

I år med tilstrækkeligt vand 

kan en engsø omvendt være meget 

velegnet for svømmeænder. Græssede 

arealer vil blive benyttet af 

fouragerende pibeænder og krikænder 

Tabel 8-3 

Sammenligning af de naturmæssige konsekvenser af hovedforslag (omlægning 

af Ålebækken) og Variant 1 (bevaring af nuværende løb). Det 

naturmæssigt mest ønskelige er fremhævet med grønt. 

Parameter 

Fredede planter 

Beskyttet strandeng 

Omlægning af Ålebækken 

(Hovedforslag) 

Eng/rigkær på lok. 44 med bestand 

af to arter orkidéer går tabt 

Der opstår lidt større arealer med 

ny strandeng langs fjorden 

Bibeholdelse af Ålebækkens 

nuværende løb 

(Variant 1) 

Eng/rigkær på lok. 44 med bestand 

af to arter orkidéer bevares 

Der opstår lidt mindre arealer med 

ny strandeng langs fjorden 


overvågning 

8.4.1 § 3-beskyttet natur 

Generelt anbefales det mht. §3-beskyttet natur, at erstatningsarealer etableres så 

hurtigt som muligt og gerne et år inden indgrebet i eksisterende områder. Dette 

gælder særlig ved nedlæggelsen af søer, der kan være levesteder for padder, 

hvor der ofte stilles krav om, at erstatningsvandhuller skal etableres mindst en 

ynglesæson før, de eksisterende vandhuller nedlægges. Ofte vil der desuden 

blive stillet krav om, at erstatningsarealerne skal være af større udstrækning end 

de nedlagte arealer, da der ikke er fuld sikkerhed for, at de nye arealer vil udvikle 

sig til den ønskede naturtype. Sandsynligheden for, at et erstatningsareal 

udvikler den ønskede naturtype, er forskellig for forskellige naturtyper. Det er 

f. eks. meget lettere at lave et velfungerende vandhul end et nyt overdrev. Derfor 

bruger nogle kommuner forskellige forhold mellem ødelagt areal og erstatningsareal 

alt efter hvilken naturtype, det drejer sig om, mens andre bruger et 


.


127 

generelt forhold på f. eks. 1:2. I dette projekt foreslås mindst 1:1 (jf. herunder 

samt afsnit 9.8.3), men i øvrigt afgøres dette af Nordfyns Kommune. 

Søer 

Arealmæssigt vil ferskvandssøen i hovedforslaget kompensere for de forsvunde 

vandhuller cirka i forholdet 1:100, også vandfladerne i engsøen (Variant 3) vil 

være mange gange større end det forsvundne søareal. Den nye sø (eller vandflader 

i engsøen) vil formentlig allerede kort efter anlæggelsen kunne fungere 

som levested for almindelige, tolerante arter af fisk og andre akvatiske dyr. En 

stor, meget eutrof sø vil derimod være næsten værdiløs for padder og mere 

krævende arter af vandinsekter mv. Især af hensyn til eventuelle ynglende padder, 

erstattes de forsvundne ferske vandhuller derfor desuden i forholdet 1:1 

(antalsmæssigt), ét år inden projektets gennemførelse. 

Ferskeng 

Den ferskeng, der forsvinder på lokalitet 44, hvis Ålebækken får direkte udløb i 

fjorden, skal erstattes minimum 1:2, da der er tale om en værdifuld natureng 

med forekomst af to arter af orkidéer. I projektområdets østlige vil der opstå 

mindst 16,7 ha våd-fugtig eng, hvilket giver et kompensationsforhold på 1:>4. 

Der vil dog gå en længere årrække (alt efter driften skønnet mindst 10-40 år) 

før der kan opnås en naturtilstand sammenlignelig med den nuværende på lokalitet 

44. 

Hvis Ålebækkens nuværende forløb bevares (Variant 1), er der ikke behov for 

afværgeforanstaltninger for ferskeng. 

Mose 

Der vil i projektområdet udvikles mosevegetation på områder, der kompenserer 

arealmæssigt for tabet i hovedforslaget i forholdet cirka 1:20. Der er derfor ikke 

behov for særlige tiltag. 

I engsø-varianten er der ikke behov for erstatningsareal for mose, da nuværende 

mosearealer ikke påvirkes. Samtidig skabes formentlig (afhænger af fremtidig 

drift) en del yderligere nye arealer. 

Strandeng 

Der er behov for erstatning for 11,35 ha § 3 strandeng. Det er muligt, at dette 

tal er en smule overvurderet, da dele af området i den genskabte fjord vestsydvest 

for Lindholm ligger i en kote, der gør, at det muligvis vil vedblive at være 

(meget våd) strandeng. En del strandeng vil med tiden opstå langs kysterne af 

den genoprettede fjord. Der vil derfor blive udspredt afslået hø med frø af overdrevs- 

og strandengsplanter fra de områder, der vil gå tabt mindst et år, før der 

åbnes for vandet. Det vurderes, at der kan opstå strandsump, strandeng og 

strandoverdrev på 14,83 ha, hvis det antages, at alle arealer fra kote 0,05 til kote 

1,05, bliver de nævnte naturtyper. Kote 1,05 svarer til de områder, der forventes 


.


128 

overskyllet af havet mindst hvert andet år. Det giver i bedste fald et erstatningsforhold 

på 1:1,31. Det vurderes, at de nye strandenge med tiden, vil blive af 

bedre kvalitet - end de tabte, da de nye arealer vil have naturlig dynamik med 

regelmæssig overskylning med havvand. Derudover vil der ved ekstensiveringen 

af de åbne dele af Langø opstå arealer med strandoverdrev og på de laveste 

dele strandeng på i alt 11,2 ha, hvoraf størstedelen får karakter af strandoverdrev 

snarere end våd strandeng. Hvis disse områder (der ikke kan skabes umiddelbart, 

men først vil udvikle sig over en årrække) medregnes, bliver kompensationsforholdet 

cirka 1:2,3. 

Tallene ovenfor er gældende for hovedforslaget. I varianten med bevaring af 

Ålebækkens nuværende forløb (Variant 1), vil der opstå omkring 5 ha mindre 

strandeng, da den nuværende ferskeng/rigkær på lokalitet 44 samt åløbet og 

diget langs med dette ikke omdannes til strandeng. Dette vurderes stadig at give 

et acceptabelt kompensationsforhold, da sandsynligheden for at arealerne udvikler 

sig til strandeng vurderes som meget høj, ligesom kvaliteten af de nye 

strandenge vurderes at blive god. 

8.4.2 Skove og plantager 

Der vurderes ikke at være behov for erstatningsskov. 

8.4.3 Afværgeforanstaltninger for bilag IV-arter 

Flagermus 

For at forhindre tab af voksne flagermus må hultræer i de levende hegn, der 

skal sløjfes, kun fældes efter mørkets frembrud. Efter de generelle lovbestemmelser 

skal det ske 1/9-31/10 (”Hule træer og træer med spættehuller må ikke 

fældes i perioden 1. november - 31. august.”), men af hensyn til flagermus, der 

eventuelt kan gå til overvintring allerede i oktober, bør det ske i september eller 

til nød i starten af oktober. Da den økologiske funktionalitet for flagermus i 

området som nævnt vurderes at kunne opretholdes, er der ikke krav om andre 

afværgeforanstaltninger for flagermus, se dog også afsnit 2.5.4. 

Padder 

Følgende afværgeforanstaltninger vil blive gennemført for at sikre forekomsten 

af stor vandsalamander: 

• Der vil blive anlagt 4-5 nye vandhuller og oprenset 3-4 eksisterende (lokaliteterne 

15, 18, 19 og eventuelt også 17) for at kompensere for tabet af fire 

paddeegnede ferske vandhuller. 

• Et antal større løvtræsstammer, der fældes i forbindelse med lysning og 

tynding i Langsø Plantage, efterlades til naturligt henfald. Løvtræsstammer 

er meget egnede rateområder på land for stor vandsalamander. 


.


129 

Afværgeforanstaltningerne gælder såvel hovedforslaget som de fire varianter. 

8.4.4 Pattedyr 

Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger for pattedyr. 

8.4.5 Padder og krybdyr 

Der vil blive anlagt erstatningsvandhuller som kompensatino for tabet af fire 

paddeegnede vandhuller ved anlæg af erstningsvanhuller. Det gælder hovedforslaget 

såvel som de fire varianter. Omfang og placering omtales under afværgeforanstaltninger 

for bilag IV-arter i kapitel 9, Natura 2000- 

konsekvensredegørelse. 

Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger mht. skovfirben. 

8.4.6 Fugle 

Følgende afværgeforanstaltninger vil blive gennemført for fugle, der ikke er 

med i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelses- og Ramsar-området: 

• Der etableres aflastningsmarker på Langø Vest som fourageringsområde 

for gæs ikke mindst blisgås 

• I Langø plantage, vil der af hensyn til pirol blive bevaret popler i skovbrynene, 

og det vil blive sikret, at eg fortsat udgør en væsentlig del af 

skovtræerne. 

• For at sikre, at de nye/genoprettede øer kan rumme ynglebestande af andefugle, 

terner, vadefugle og skarv, vil der blive adgangsforbud i perioden 

1/3-31/8. 


Afværgeforanstaltninger vurderes ikke at være påkrævede. 

8.4.8 Marint planteog dyreliv 

En gennemførelse af projektet vil genskabe omkring 215 ha ny marin habitat. 

Der vil ikke være behov for afværgeforanstaltninger i relation til marint planteog 

dyreliv. 

8.4.9 Overvågning 

Der vurderes ikke at være behov for overvågning, ud over hvad der er nødvendigt 

i forbindelse med Nordfyns Kommunes udarbejdelse af en Natura 2000- 

handleplan for området. 


.


130 

9 Natura 2000-konsekvensvurdering 

9.1 Indledning 

Natura 2000-konsekvensvurderingen omfatter arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene 

for Natura 2000-områder, der eventuelt kan påvirkes af projektet. 

Muligt påvirkede områder er kun Natura 2000 område nr. 108, der består 

af fuglebeskyttelsesområde F76 og Habitatområde H92. Hele projektområdet 

indgår i fuglebeskyttelsesområde F76, mens kun områdets nordligste del ligger 

i habitatområde H92, se kortbilag 11. 

Udpegningsgrundlagene fremgår af Tabel 9-1 og Tabel 9-3. Arternes status er 

vurderet ud fra feltarbejde og oplysninger fra de i afsnit 9.4 nævnte kilder. 

Denne status er sammenholdt med DMUs kriterier for gunstig bevaringsstatus 

for arter på habitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets bilagslister, således 

at de enkelte arters nuværende lokale bevaringsstatus kan beskrives. 

På baggrund af projektbeskrivelsen for naturgenopretning af Gyldensteen 

Strands vurderes, hvilken effekt naturgenopretningen af inddæmningen forventes 

at ville få for de enkelte arter og naturtyper. I konsekvensvurderingen beskrives 

det, hvorvidt hensynet til nogle af disse arter og naturtyper kræver gennemførelse 

af afværgeforanstaltninger for ikke at få påvirket deres forekomst 

negativt. 

9.2 Formål 

Formålet med konsekvensvurderingen er at vurdere, om projektet vil påvirke 

arter eller naturtyper, der optræder på udpegningsgrundlagene for fuglebeskyttelses- 

og habitatområdet. 

På den baggrund er det vurderet, hvorvidt projektet vil skade det internationale 

beskyttelsesområdes integritet og mulighed for fremtidig forvaltning inden for 

habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivets rammer. 

Vurderingen er baseret på Europa Kommissionens vejledning i forvaltning af 

Natura 2000-områder (Habitatdirektivets artikel 6, 92/43/EØF) fra april 2000 

og Skov- og Naturstyrelsen vejledning om udpegning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder, BEK nr. 408 af 01/05/2007. 


.


131 

9.3 Lovgrundlag og betydning for forvaltning 

9.3.1 Generelt 

Inden for EU er værdifulde naturområder, vilde dyr og planter omfattet af en 

lovmæssig beskyttelse via to direktiver. Direktiverne går under samlebetegnelsen 

Natura 2000-direktiverne og består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. 

I henhold til direktiverne er der udpeget en række såkaldte Natura 

2000-områder i alle medlemslandene. Områderne danner tilsammen et økologisk 

netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. 

Alle EU's medlemslande har tiltrådt direktiverne og har implementeret dem i 

den nationale lovgivning. I Danmark er direktiverne indarbejdet i lovgivningen 

via en bekendtgørelse fra 1998. Den er siden erstattet flere gange, senest af 

"Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter". 

Hvad betyder direktiverne? 

Direktiverne har betydning for forvaltningen af Natura 2000-områderne i det 

enkelte medlemsland. Desuden har direktiverne afgørende betydning, når der 

planlægges og etableres nye tekniske anlæg eller sker ændringer på eksisterende 

anlæg, som vurderes at kunne påvirke områderne. Ifølge direktiverne skal 

der laves konsekvensvurdering af planer og projekter, som vil være placeret 

inden for de beskyttede områder. Desuden skal man også vurdere planer og 

projekter, der geografisk er placeret uden for de beskyttede arealer, som formodes 

at kunne påvirke ind i de beskyttede områder og påvirke udpegningsgrundlaget 

(se boks). 

9.3.2 EF-fuglebeskyttelsesdirektivet 

EF-fuglebeskyttelsesdirektivet blev vedtaget i 1979 som Rådets direktiv 

79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, senest opdateret i 

2009. Ifølge direktivet er der udpeget 113 EF-fuglebeskyttelsesområder i Danmark. 

EF-fuglebeskyttelsesområder er områder, som beskytter ynglefugle, der er 

sjældne, truede eller følsomme over for ændringer af levesteder. Desuden er 

fuglebeskyttelsesområder også områder, hvor fugle, som regelmæssigt gæster 

Danmark for at fælde fjer, raster under trækket eller overvintrer, skal beskyttes. 


.


132 

Hvad er et udpegningsgrundlag, og hvad betyder "gunstig bevaringsstatus"? 

Hvert EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde er udpeget på baggrund 

af et udpegningsgrundlag. Dette kan bestå i forskellige naturtyper, vilde dyr og 

planter, der alle anses for at være bevaringsværdige, karakteristiske for bestemte 

områder i Europa og dertil truede, sårbare og/eller sjældne. 

Gunstig bevaringsstatus er et af de helt centrale begreber i forvaltningen af Natura 

2000-områderne. I Pihl et al. (2000) er der opstillet en række definitioner på, hvornår 

en naturtype eller art kan anses for at have en gunstig bevaringsstatus. Efterfølgende 

har DMU i slutningen af 2003 udgivet to rapporter, der definerer gunstig 

bevaringsstatus på både nationalt og lokalt niveau (altså for det konkrete Natura 

2000-område m.v.) for hver bilag I-naturtype og bilag II-dyr på Habitatdirektivet og 

hver bilag I-fugl på Fuglebeskyttelsesdirektivet, som begrunder udpegningen af 

Natura 2000-områderne (DMU, 2003a og 2003b). Bevaringsstatus skal ses ud fra 

de økologiske krav, som naturtypen eller arten stiller for at trives og have det godt 

på langt sigt. 

I de udpegede områder skal der sikres eller genoprettes en lokal gunstig bevaringsstatus 

for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget 

for. På nationalt plan skal man desuden sikre en national gunstig bevaringsstatus, 

som gælder for hele landets bestand af de udpegede planter og dyr samt naturtyper. 

9.3.3 Habitatdirektivet 

Habitatdirektivet blev vedtaget i 1992, delvist som en opfølgning på FNs biodiversitets-konvention 

fra miljøtopmødet i Rio, Brasilien (Rådets direktiv 

92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere 

ændringer). I henhold til direktivet er der dels udpeget en række habitatområder 

i Danmark, dels er der kommet en restriktiv lovgivning vedr. særlige beskyttelseskrævende 

arter. 

Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter 

af dyr og planter, som er af betydning for EU. I Danmark er der 261 habitatområder, 

der er udpeget for at bevare og beskytte bestemte arter og/eller naturtyper. 

Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal. 

Prioriterede arter og naturtyper 

Nogle naturtyper og arter er ved helt at forsvinde eller trues af udryddelse inden 

for EU. EU har derfor et særligt ansvar for at bevare dem. De kaldes prioriterede 

naturtyper og arter og er i det følgende markeret med en *. Der gælder særligt 

skrappe regler for beskyttelse af de prioriterede arter og naturtyper. 


.


133 

9.3.4 Indhold af en konsekvensvurdering - hvad skal vurderes? 

Den danske implementering af Natura 2000-direktiverne kræver, at alle planer 

og projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område, skal vurderes med hensyn 

til, om planen eller projektet vil medføre forringelser af området eller betyde 

forstyrrelser, som har væsentlige konsekvenser for udpegningsgrundlaget (naturtyper, 

dyr og planter). I habitatdirektivet omtales dette i artikel 6, stk. 3: 

"Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige 

for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre 

planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med 

hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne 

for denne". 

Vurdering af konsekvenser for udpegningsgrundlaget 

Indholdet af konsekvensvurderingen i dette kapitel følger de retningslinjer, som 

er angivet i "Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder" 

fra 2001 samt Europa Kommissionens vejledning i forvaltning af Natura 

2000-områder (Habitatdirektivets artikel 6, 92/43/EØF) fra april 2000. 

Vurdering af påvirkninger af "lokalitetens integritet" 

Udover vurderingen af konsekvenser for udpegningsgrundlaget i det enkelte 

Natura 2000-område er der også i EF-habitatdirektivets artikel 6 omtalt et begreb 

som "lokalitetens integritet": 

"På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, 

… giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan 

eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, 

og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden". 


.


134 

Hvad betyder lokalitetens integritet? 

I "Forvaltning af Natura 2000-områder, Habitatdirektivets artikel 6, 92/43/EØF 

- Europa-Kommissionen" fra Generaldirektoratet for Miljø, 2000, står der følgende 

om lokalitetens integritet: 

Af direktivets kontekst og indhold er det klart, at der med "en lokalitets integritet" tænkes på områdets 

bevaringsmålsætninger (jf. punkt 6 ovenfor). Det er f.eks. muligt, at en plan eller et projekt kun vil skade 

et områdes integritet i visuel henseende eller kun naturtyper eller arter, som ikke er optaget i bilag I eller 

II. I sådanne tilfælde er virkningerne ikke at betragte som skadelige virkninger i henhold til artikel 6, stk. 

3, forudsat at nettets sammenhæng ikke påvirkes. 

På den anden side viser udtrykket "lokalitetens integritet", at der fokuseres på det specifikke område. 

Det er derfor ikke tilladt at ødelægge et område eller en del heraf ud fra den antagelse, at bevaringsstatusen 

for de naturtyper og arter, der findes i området, under alle omstændigheder fortsat vil være gunstig 

i den pågældende medlemsstats europæiske område. 

Hvad angår begrebet "integritet", skal det forstås som en kvalitet eller en tilstand, der indebærer helhed 

eller fuldstændighed. I en dynamisk økologisk sammenhæng kan ordet også forstås som modstandsdygtighed 

og evne til udvikling i retning af en gunstig bevaringsstatus. 

Som en nyttig definition på "lokalitetens integritet" kan nævnes "sammenhængen i lokalitetens økologiske 

struktur og funktion for hele arealets vedkommende eller de naturtyper, kombinationer af naturtyper 

og/eller artsbestande, for hvilke lokaliteten er eller vil blive klassificeret". Et område kan beskrives som 

havende en høj grad af integritet, hvis områdets potentiale for at opfylde bevaringsmålsætningerne er 

realiseret, hvis dets evne til regenerering og fornyelse under dynamiske vilkår er bevaret, og hvis der 

kun kræves et mindstemål af forvaltningsforanstaltninger til støtte herfor. 

Ved bedømmelsen af "lokalitetens integritet" skal der derfor tages hensyn til mange faktorer, herunder 

muligheden for, at virkningerne kan optræde på kort, mellemlang og lang sigt. Et områdes integritet 

omfatter områdets økologiske funktioner. Når det afgøres, om et område påvirkes negativt, skal der kun 

tages hensyn til bevaringsmålsætningerne for området. 

9.4 Metode og datagrundlag 

Vurderingen er baseret på følgende kilder til områdets naturforhold og målsætninger: 

• Basisanalyse 2006: Habitatområde nr. H92, Fuglebeskyttelsesområde nr. 

76 (Fyns Amt 2006) 

• Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 - Æbelø, havet syd for og Nærå 

Strand (By- og Landskabsstyrelsen 2010) 

• DOFbasen, www.dofbasen.dk 

• COWIs feltarbejde i området i april-juni 2011 


.


135 

• Gennemgangen af udpegningsgrundlagets nationale og lokale bevaringsstatus 

er baseret på DMU's kriterier beskrevet i: 

- DMU, 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter 

omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet 

- DMU, 2001: Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Indledende 

kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus 

• DMU, 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 

8 marine naturtyper 

• Samtaler med lokalkendte ornitologer. 

Konsekvensvurdering 

Indholdet af konsekvensvurderingen følger de retningslinjer, som er angivet i 

"Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder" fra 

2001 3 samt Europa Kommissionens vejledning "Forvaltning af Natura 2000- 

områder Habitatdirektivets artikel 6, 92/43/EØF, 2001". 

Det er vurderet, om projektet vil påvirke de arter og habitattyper, som udgør 

udpegningsgrundlaget. Med projektet menes både påvirkninger i forbindelse 

med udførelse af genopretningen og arternes levevilkår efter projektets udførelse. 

Der fokuseres især på, om projektet vil have konsekvenser for den bevaringsmålsætning, 

der er opstillet for de arter og naturtyper, som området er udpeget 

for at beskytte. 

Det er desuden vurderet, om projektet vil påvirke områdets integritet i negativ 

retning og om der er påvirkninger af den økologiske funktionalitet for bilag IV 

arterne 


9.5.1 Fuglebeskyttelsesområde F76 

Gyldensteen Strand er en del af fuglebeskyttelsesområde nr. 76. På udpegningsgrundlaget 

er der kun ynglefugle, se Tabel 9-1. Blandt udpegningsarterne 

yngler i dag sandsynligvis blot rørhøg inden for projektområdet, mens havterne 

ses regelmæssigt langs kysten. Desuden har klyde tidligere, men ikke i de senere 

år, ynglet i digegravene nær Lindholm. 

3 Vejledning til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 

om afgræsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EFhabitatområder, 

EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) med afsnit om habitatdirektivets 

artikel 12 og 13. 


.


136 

Fuglebeskyttelsesområdet er tillige udpeget som Ramsar-område, omfattet af 

Ramsar-konventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning, 

navnlig som levesteder for vandfugle. 

Tabel 9-1. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 76, Æbelø og kysten 

ved Nærå. 

Fuglebeskyttelsesområde nr. 76, Æbelø og kysten ved Nærå 

Rørhøg Y F3 

Klyde Y F1 

Splitterne Y F1 

Havterne Y F1 

Dværgterne Y F1 

Mosehornugle Y F1 

Note: 

• Y: Ynglefugl. 

• F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i 

væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. 

• F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt 

til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. natravn og rødrygget 

Tornskade. 

Af andre bilag I-arter forekommer også rødrygget tornskade, der ved flere lejligheder 

er set i yngletiden. Den er behandlet i kapitel 8, Plante- og dyreliv. 

9.5.2 Bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget 

Bevaringsstatus for de fuglearter, der optræder på udpegningsgrundlaget for 

fuglebeskyttelsesområdet, fremgår af Tabel 9-2. 


.


137 

Tabel 9-2. National bevaringsstatus for bilag I-arter i fuglebeskyttelsesområdet. Efter 

Pihl et al. (2003). 

Art Bevaringsstatus Note 

Rørhøg Gunstig Yngler formentlig med 1 par i vådområde mellem 

Lindholm og Store Stegø. Yngler desuden langs Ålebækken 

og måske i Reservatet 

Klyde Gunstig Forekommer regelmæssigt og har tidligere ynglet i 

Lindholmgravene. Yngler desuden i Reservatet 

Splitterne 

Yngler ikke inden for projektområdet 

Havterne Gunstig Yngler formentlig ikke inden for projektområdet 

Dværgterne 


Mosehornugle 

Ugunstigaftagende 




Ifølge udkast til naturplanen for Natura 2000-området "Æbelø, havet syd for og 

Nærå Strand" er det hensigten at skabe levesteder for: 

• 2 par rørhøge, 

• 56 par klyder, 

• 300 par splitterne, 

• 170 par havterne, 

• dværgterne, og 

• mosehornugle. 

Det nævnes dog ikke specifikt i naturplanen, hvor inden for Natura 2000- 

området disse levesteder påtænkes tilvejebragt. 

Dette mål tænkes gennemført gennem følgende foranstaltninger: 

• Rørhøg: Sikre nuværende forekomst af vanddækket rørsump med egnede 

redemuligheder. 

• Klyde: Sikre og genskabe fysisk egnede ynglesteder på holme og i lagunesøer 

nær lavvandede fourageringsområder med stort udbud af fødedyr, og 

mindske eller fjerne prædation i yngleområderne. 

• Splitterne, havterne og dværgterne: Mindske eller fjerne prædation i tilstrækkeligt 

store yngleområder. 


.


138 

• Mosehornugle: Sikre tilstrækkeligt med velegnede yngle- og fourageringsområder. 

Det skal nævnes, at naturplanen er udarbejdet på et tidspunkt, hvor der ingen 

planer forelå om en omfattende naturgenopretning af Gyldensteen Strand, samt 

at naturplanen skal følges op af en kommunal handleplan. 

9.5.3 Bilag I-fuglearter 

Følgende bilag I-arter forekommer regelmæssigt i projektområdet: 

• Rørhøg 

• Klyde 

• Havterne 

• Splitterne 

• Dværgterne 

• Mosehornugle. 

Rørhøg 

Rørhøgen ses regelmæssigt i yngletiden i projektområdet og yngler i vådområdet 

langs Ålebækken og formentlig i Reservatet og i et vådområde mellem 

Lindholm og Store Stegø. Arten fouragerer over hele området, også over de 

dyrkede marker. 

Rørhøgens nationale bevaringsstatus betegnes som gunstig, og det vurderes tillige, 

at dens lokale bevaringsstatus er gunstig, da dens forekomst i området synes 

at være ganske stabil. 

Klyde 

Klyden yngler i Reservatet og forekommer regelsemæssigt ved Lindholmgravene, 

hvor den fouragerer og tidligere har ynglet. 

Klydens nationale bevaringsstatus betegnes som gunstig. Dens lokale bevaringsstatus 

vurderes også at være gunstig, da artens forekomst i området synes 

at være stabil, om end med årlige variationer. 

Havterne 

Der er ikke angivelser af yngleforekomster af havterne inden for projektområdet, 

men arten fouragerer langs kysten og i vanddækkede dele af Reservatet. 

Havternens bevaringsstatus på nationalt plan vurderes som gunstig, mens den 

lokale bevaringsstatus er vurderet ugunstig. Arten optræder ikke som ynglefugl 

i projektområdet. 


.


139 

Splitterne 

Der er meget få observationer af splitterne i projektområdet, hvor den ikke yngler. 

Den lokale bevaringsstatus er vurderet ugunstig. Arten behandles ikke 

nærmere her. 

Dværgterne 

Der er meget få observationer af dværgterne i projektområdet, hvor den ikke 

yngler. Den lokale bevaringsstatus er vurderet ugunstig. Der foreligger enkelte 

ynglefund fra 1950erne og 1961. Arten behandles ikke nærmere her. 

Mosehornugle 

Mosehornugle har formentlig tidligere ynglet i Reservatet, men optræder i dag 

som tilfældig gæst. Der er dog ingen observationer af mosehornugle gennem de 

sidste 5-6 år. Den lokale bevaringsstatus er vurderet ugunstig. Arten behandles 

ikke nærmere her. 

9.5.4 Habitatområde H92 

Udpegningsgrundlaget for habitatområder H92 fremgår af Tabel 9-3. 

Tabel 9-3 Udpegningsgrundlag for habitatområde H92. 

Nummer Art Bevaringsstatus national/lokal for H 92 

1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Ukendt/ Ukendt 

1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Usikker/ Ukendt 

1351 Marsvin (Phocoena phocoena) Usikker/ Ugunstig 

1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Gunstig/ Ugunstig 

Nummer 

Naturtype 

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af 

havvand 

Ikke vurderet/ Ugunstig 

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Ikke vurderet /Ugunstig 

1150 * Kystlaguner og strandsøer Ikke vurderet /Ugunstig 

1160 Større lavvandede bugter og vige Ikke vurderet /Ugunstig 

1170 Rev Ikke vurderet /Ugunstig 

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde Ikke vurderet/Ukendt 


.


140 

1220 Flerårig vegetation på stenede strande Ikke vurderet/Ukendt 

1230 Klinter eller klipper ved kysten Ikke vurderet/Ukendt 

1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, 

der koloniserer mudder og sand 

Ikke vurderet/Ukendt 

1330 Strandenge Ikke vurderet/ Ugunstig 

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser Ikke vurderet/ukendt 

2120 Hvide klitter og vandremiler Ikke vurderet/Ukendt 

2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå 

klit og grønsværklit) 

Usikker/ Ugunstig 

2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Usikker/Ukendt 

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Ikke vurderet/ Ugunstig 

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter 

eller store vandaks 

Ikke vurderet/ Ugunstig 

3260 Vandløb med vandplanter Ikke vurderet/ Ugunstig 

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig 

bund (* vigtige orkidélokaliteter) 

Usikker/ Ugunstig 

6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller 

mindre sur bund 

Ugunstig/ Ugunstig 

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende 

skovbryn 

Ikke vurderet/Ukendt 

7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Usikker/ Ugunstig 

7230 Rigkær Ikke vurderet/ Ugunstig 

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn Ikke vurderet Ugunstig 

9130 Bøgeskove på muldbund Ikke vurderet / Ugunstig 

9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig 

jordbund 

Ikke vurderet / Ugunstig 

91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ukendt/Ugunstig 


.


Sump vindelsnegl 


Arter på udpegningsgrundlaget 

Der er ikke i tilgængelige kilder oplysninger om fund af arten i eller nær 

projektområdet. Under feltarbejdet blev der ikke ke fundet mulige levesteder i de 

dele af projektområdet, som ligger inden for habitatområde H92. Uden for habitatområdet 

er der mulige, men ikke ideelle levesteder i star-dominerede dele af 

rigkæret syd for Gyldensteensvej (lok. 29). Området ligger i den potentielle på- 

virkningszone, men ikke i projektområdet. 

Stor vandsalamander er vidt udbredt og temmelig almindelig i det østlige 

Danmark, øst for israndslinjen. Her findes den i 10-50 % af vandhullerne. Den 

kræver rene, fiskefri, solbeskinnede vandhuller og indfinder sig hurtigt i nye 

vandhuller. Den vil blive begunstiget af, at der laves erstatningsvandhuller for 

nedlagte vandhuller. Stor vandsalamander vil under vandring til og fra yngle- 

vandhullerne og eventuelt under overvintring benytte skovområder. Arten kan 

vandre forholdsvist langt (flere kilometer) og kan kolonisere nye, velegnede 

områder, oftest holder den sig dog inden for en afstand af få hundrede meter fra 

ynglevandhullet. Den kan også træffes i kældre og udhuse uden for ynglesæsonen. 

Artens forekomst inden for habitatområdet er meget dårligt kendt, i basisanalysen 

angives kun et fund fra Agernæs Fælled. I de dele af habitatområdet, som 

berøres af projektet, er arten ikke kendt, og der blev heller ikke under feltarbej- 

det fundet egnede ynglevandhuller. Derimod blev arten fundet i vandhuller i 

Langø Plantage, der i Natura 2000 sammenhæng kun er udpeget som fuglebeskyttelsesområde. 

Denne forekomst omtales nærmere under afsnittet om bilag 

IV arter (stor vandsalamander er omfattet af både bilag II og IV). 

Marsvin 

Spættet sæl 

Marsvin er almindeligt forekommende i de indre danske farvande, og i det 

nordlige Lillebælt er Marsvin særlig hyppig i sommerhalvåret (Teilmann et al., 

2008). Bestanden af marsvin i de indre danske farvande vurderes at være faldet 

de seneste årtier. Bevaringsstatus for marsvin er vurderet som ugunstig i forslag 

til naturplan for det internationale naturbeskyttelsesområde som følge af fortsat 

nedgang i bestanden bl.a. som følge af bifangster i fiskenet (Miljøministeriet 

2005). 

Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark, og spættet sæl forekommer 

i Kattegat og i det nordlige Lillebælt. Spættet sæl forekommer især i 

kystnære områder, hvor der er mange fisk og hvor der er mulighed for uforstyr- 

rede hvilepladser er så som sandbanker, rev, holme og småøer. De bedste hvilepladser 

for sæler i området ved Gyldensteen Strand findes ved Mågeøerne vest 

for området og ved Drættegrund nordøst for området. Sæl lever af fisk men kan 

også tage blæksprutter og krebsdyr. Bevaringsstatus for spættet sæl er vurderet 

som ugunstig i forslag til naturplan for det internationale naturbeskyttelsesområde 

som følge af risiko for påvirkning med miljøfarlige stoffer, forringet føde- 

grundlag og forstyrrelser. 


.


142 

Naturtyper på udpegningsgrundlaget 

En oversigt over de kortlagte naturtyper ses på kortbilag 11. Bemærk at arealer 

kortlagt under genkortlægning i 2010-2011 ikke er tilgængelige digitalt og derfor 

ikke fremgår af kortbilag 11. 

Sandbanker med 

lavvandet vedvarende 

dække af havvand 

Mudder- og sandflader 

blottet ved ebbe 

* Kystlaguner og 

strandsøer 

Større lavvandede 

bugter og vige 

Denne naturtype er den mest udbredte marine naturtype i habitatområdet og 

grænser direkte op til projektområdet langs den nuværende kystlinje. Naturtypen 

er i basisanalysen vurderet at dække et areal på 7.981 ha, der alle findes 

uden for projektområdet. Naturtypen består af sandbanker, der er hævet over 

den omgivende havbund, men med et permanent vanddække med en dybde på 

op til 20 m. Sandbankerne kan være med eller uden bevoksning af havgræs eller 

ålegræs, afhængigt af hvor kraftigt sandbanken er udsat for bølgeslag og 

strøm og afhængigt af vanddybdeforhold. Den typiske bundfauna på sandbanker 

i det nordlige Lillebælt udgøres af arter i "Macoma-samfundet" der er karakteriseret 

ved en række arter af hurtigvoksende muslinger, snegle, børsteorme 

og krebsdyr. 

Mudder og sandflader blottet ved ebbe er en naturtyper, der kun dækker en forholdsvis 

begrænset andel af det internationale naturbeskyttelsesområdes areal - 

313 ha ud af 9.700 ha kystområde. Naturtypen findes primært omkring småøerne 

i øhavet, men også langs nordkysten udfor Ore Strand ved udløbet af Kragelund 

Mølle Bæk, alle arealer ligger uden for projektområdet. Naturtypen mangler 

oftest plantedække men har måtter af mikroalger som blågrønalger og diatomeer 

der dækker mudder- og sandfladerne. Mudder- og sandfladerne rummer 

også tætte bestande af bunddyr tilpasset denne habitat. De mest almindelige 

arter er slikkrebs, dyndsnegle, hjertemuslinger og børsteorme. Naturtypen er et 

vigtigt fourageringsområde for vade- og andefugle. Der er ingen nyere undersøgelser 

af miljøtilstanden i naturtypen i Natura 2000 området. 

Naturtypen er repræsenteret ved Nærå Strand omkring 6,5 km øst for projektområdet. 

Nærå Strand er på 451 ha. I projektområdet findes naturtypen som 2 

strandsøer vest for Lindholm og 4 strandsøer øst for Lindholm. Nær projektområdet 

findes typen desuden i Reservatet på Store Stegø. Naturtypen er karakteriseret 

ved mere eller mindre brakt vand afsnøret fra kysten delvist eller fuldstændigt 

af sandbanker, rullestensodder eller lignende. Som et brakvandssystem 

er naturtypen karakteriseret ved forekomst af få stresstolerante arter som havgræs, 

arter af vandaks, kransnålalger, tagrør, kogleaks, vandstjerne mv. Naturtypen 

ved Nærå Strand repræsenterer den undertype, der er karakteriseret ved 

ikke at være helt adskilt fra havet, hvorimod de 6 strandsøer er af undertypen 

brakvandssøer. 

Naturtypen er i basisanalysen vurderet at dække et areal på 831 ha i den ydre 

del af habitatområdet og ligger mindst 4 km fra projektområdet ud mod farvandet 

nord for Fyn. Naturtypen udgøres af store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen 

fra ferskvand er begrænset. Naturtypen forekommer i store dele af 

de indre danske farvende og er karakteriseret ved at være meget heterogen i 

forhold til forekomsten af bundtype og karakteristiske planteog dyresamfund. 

Naturtypen i det nordlige Lillebælt er karakteriseret som "Abra-samfundet" 

med en biomassemæssig dominans af muslinger og forekomst af børsteorme i 


.


143 

meget høje individtætheder. Mest karakteristiske muslinger er molboøsters 

(Arctica islandica) og mest karakteristiske børsteorm Scalibregma inflatum 

(Lillebæltsamarbejdet, 2005). I øvrigt er naturtypen under gunstig bevaringsstatus 

også karakteriseret ved forekomst af ålegræs, bændeltang, havgræs og 

benthiske makroalger, hvor der forekommer egnet substrat for fasthæftning af 

makroalger. 

Rev 

Enårig vegetation på 

stenede strandvolde 

Naturtypen er i basisanalysen for naturplanen registreret til at forekomme ud 

for Æbeløs nord- og østkyst ca. 5 km nord for projektområdet og udgør tilsammen 

218 ha. Naturtypen er meget varieret i de indre danske farvande som følge 

af store fysisk variation i revenes struktur og i saltholdigheden i det omgivende 

hav. I det nordlige Lillebælt er de registrerede rev ikke undersøgt i nyere tid. 

Der er i den igangværende genkortlægning under DEVANO fundet to forekomster 

i projektområdet. Den ene strækker sig fra Lindholm til Langø (indgår i 

lokaliteterne 30 og 34) og her findes af karakteristiske arter almindelig kvik, 

strand-mælde, en anden mælde af hybrid oprindelse og sodaurt. 

Den anden forekomst findes omkring udløbet af Kragelund Kanal (lokalitet 

49). Her findes alm. kvik og strandmælde som er karakteristiske arter for naturtypen. 

Under feltarbejdet sås desuden ganske små partier mellem Lindholm og Store 

Stegø, der måske kan henføres til typen mellem sten foran digerne i samme område 

som den kortlagte forekomst af den følgende naturtype. Der forekommer 

karakteristiske arter som strandsennep, arter af mælde samt gåsepotentil. 

Flerårig vegetation 

på stenede strande 

Der er i den igangværende genkortlægning under DEVANO fundet en forekomst 

inden for projektområdet. Den strækker sig fra nordspidsen af Store 

Stegø til vestsiden af Lindø og indgår i lok 31 og lokalitet 32. Under feltarbejdet 

sås her partier, der kan henføres til typen mellem sten foran digerne. Der 

forekommer karakteristiske arter som strandkål, strandarve, marehalm, alm. 

kvik, alm. røllike og strand-bede. 

Der er også kortlagt en forekomst på odden øst for Langø Mølle, den ligger lige 

uden for projektområdet, her findes alm. kvik og marehalm. 

Klinter eller klipper 

ved kysten 

Vegetation af kveller 

eller andre enårige 

strandplanter, der 

koloniserer mudder 

og sand 

Der er ingen kortlagte forekomster i projektområdet. Under feltarbejdet sås små 

partier, der måske kan henføres til typen på kysten af Langø og Lindholm, der 

findes af karakteristiske arter engelskgræs, lægekokleare, strandvejbred, rød 

svingel og vild gulerod. 

Forekomsten i habitatområdet er ikke kortlagt, men den forekommer ofte som 

små pletter i naturtypen strandeng (1330). Under feltarbejdet sås små partier, 

der måske kan henføres til typen. Pletterne fandtes dels på kysten af Store 

Stegø, hvor der sås kveller, strandgåsefod og måske kødet hindeknæ (en hindeknæ 

fundet under feltarbejdet blev kun bestemt til kødet/vingefrøet hindeknæ), 

dels i Reservatet hvor kveller og strandgåsefod blev fundet. 


.


144 

Strandenge 

Forstrand og begyndende 

klitdannelser 

Hvide klitter og vandremiler 

* Stabile kystklitter 

med urteagtig vegetation 

(grå klit og 

grønsværklit) 

* Kystklitter med 

dværgbuskvegetation 

(klithede) 

Kalkrige søer og 

vandhuller med 

kransnålalger 

Næringsrige søer og 

vandhuller med flydeplanter 

eller store 

vandaks 

Vandløb med vandplanter 

Der er flere kortlagte forekomster af strandeng inden for projektområdet. I 

Reservatet (lok. 47), øst for Lindholm (lok. 35), vest for Lindholm (lok. 33) og 

på Store Stegø (lok. 32). Vegetationen på lokaliteterne ved Lindholm er generelt 

ret artsfattig. Således domineres store dele af lokalitet 35 meget af strandtrehage. 

De plejede strandenge i Reservatet og de uplejede men eksponerede 

strandengspartier på Store Stegø er væsentlig mere artsrige med hyppigere forekomst 

af arter som strand-asters, stilket kilebæger, kødet hindeknæ, engelsk 

kokleare, kveller og strandgåsefod. I Reservatet ses også slangetunge. 

Der er ingen kortlagte forekomster inden for projektområdet. Enkelte steder 

foran digerne sås under feltarbejdet små pletter, der måske kan henføres til typen. 

Disse er dog af ubetydeligt omfang. 

Der er ingen kortlagte forekomster inden for projektområdet, og der blev heller 

ingen forekomster set under feltarbejdet. 





Der er ingen kortlagte forekomster inden for projektområdet. Under feltarbejdet 

blev der set kransnålalger i to vandhuller (lok. 21 og lokalitet 23) samt i den ret 

store sø (lokalitet 43). Disse lokaliteter kan henføres til typen, men de ligger 

alle uden for habitatområdet. 

Der er ikke kortlagt forekomster af typen inden for projektområdet. En række 

smådamme med andemad kan muligvis henføres til typen, men repræsenterer i 

så fald den almindeligste og mindst værdifulde undertype. Ingen af disse ligger 

inden for habitatområdet. 

Der er ingen kortlagte forekomster inden for projektområdet, men dele af Ålebækken 

og af Kragelund Kanal kan formentlig henregnes til typen. 


.


Figur 9-1 Parti af sydsiden af diget mellem Store Stegø og Lindholm med overdrevsvegetation 

med en stor bestand af bakketidsel. Dette område kan 

muligvis også henregnes til naturtype 6210. 

Overdrev og krat på 

mere eller mindre 

kalkholdig bund (* 

vigtige orkidélokaliteter) 

* Artsrige overdrev 

eller græsheder på 

mere eller mindre sur 

bund 

Bræmmer med høje 

urter langs vandløb 

eller skyggende 

skovbryn 

* Kilder og væld 

med kalkholdigt 

(hårdt) vand 

Der er i den igangværende genkortlægning under DEVANO fundet en fore- 

komst inden for området. Den er på diget øst for Lindholm (det meste af forekomsten 

befinder sig inden for lokalitet 34, mens en mindre del ligger på loka- 

litet 49). DEVANO data indeholder dog ingen karakteristiske arter for typen, 

og sådanne blev heller ikke fundet under COWIs feltarbejde, hvor der dog blev 

fundet én tue af almindelig eng-havre samt gul snerre. Under feltarbejdet sås en 

stor bestand af bakke-tidsel i et område med lav vegetation domineret af håret 

høgeurt på den sydvendte skråning af diget mellem Lindholm og Store Stegø 

(lok. 31). Dette parti kan nok også henføres til typen. Der er ikke fundet orkidéer 

på diget, hvorfor der ikke er tale om den prioriterede undertype. 



Der er ikke kortlagt nogen forekomster inden for projektområdet (typen er ge- 

nerelt endnu ikke kortlagt). Under feltarbejdet sås områder, der muligvis kan 

henføres til typen langs nordsiden af Ålebækken (lok. 41) og langs Kragelund 

Kanal (lok. 48). Begge steder er uden for habitatområdet, og en af de karakteristiske 

arter ved Kragelund Kanal er den invasive rød hestehov. Forekomsterne 

er ikke udtryk for nogen betydelig naturværdi. 


ingen forekomster set under feltarbejdet. Typen kan muligvis findes i skov- 


.


komplekset eller i kæret syd for Gyldensteensvej, men der er ingen registrerede 

forekomster. 

Figur 9-2 De eneste blomstrende engblommer set i mosen langs Ålebækken syd 

for Gyldensteensvej (lokalitet 29) under feltarbejdet. Derudover bemærkedes 

kun ét lille vegetativt eksemplar. 

Rigkær 

Det store moseområde omkring Ålebækken syd for Gyldensteensvej (lok. 29) 

er kortlagt som rigkær. Her ligger også en NOVANA station for overvågning af 

rigkær. Overvågningen ngen har påvist arter som krybende pil, kær-svovlrod, seline, 

butblomstret siv, tue-star, top-star, hirse-star, star, blågrøn star, strand-kvan, vellugtende 

gulaks, djævelsbid, tormentil, trenervet snerre, vinget perikon, pile-alant, 

hjertegræs og blåtop (bl. a. i felt der kan karakteriseres som tidvis våd eng 

6410). Flere af disse arter blev også set under COWIs feltarbejde, hvor der des- 

uden blev fundet engblomme og maj-gøgeurt. Rigkæret er generelt i dårlig for- 

fatning. De fleste af de karakteristiske arter (bortset fra butblomstret siv) findes 

kun i små bestande og store dele af området er groet til i tagrør, pilekrat og 

(omkring vandløbet) stedvis kæmpe-bjørneklo. Dette område ligger uden for 

projektområdet men i den potentielle påvirkningszone. 

Engen på lokalitet 44 i projektområdet sydvestlige del kan muligvis henregnes 

til typen, men er ikke kortlagt som sådan. 

Både den kortlagte og den mulige forekomst er uden for habitatområdet. 




bund 




.


147 

Bøgeskove på morbund 

uden kristtorn 

Bøgeskove på muldbund 

Egeskove og 

blandskove på mere 

eller mindre rig jordbund 

* Elle- og askeskove 

ved vandløb, søer og 

væld 

Der findes ikke kortlagte forekomster af naturtypen inden for projektområdet. 

Heller ikke uden for habitatområdet findes typen. Langø Plantage, der er den 

eneste egentlige skov i projektområdet, har kun beskedent indslag af bøg. 


Heller uden for habitatområdet findes typen. Langø Plantage, der er den eneste 

egentlige skov i projektområdet har kun beskedent indslag af bøg. 


Det kan ikke udelukkes, at mindre dele af Langø Plantage (beliggende uden for 

habitatområdet) kan henføres til typen, men kun få arter karakteristiske for typen 

(småbladet lind (evt. plantet) og navr) sås under feltarbejdet. 

Der findes ikke kortlagte forekomster af naturtypen inden for projektområdet. I 

Langø Plantage (uden for habitatområdet) er der (endnu) partier med meget ask, 

men de har karakter af plantet askeskov og kan næppe henføres til typen, selvom 

der i skoven som helhed findes en række af typens karakteristiske arter: 

kær-tidsel, vorterod, sværtevæld, as, rød-el, skov-skræppe, skov-angelik, kåltidsel 

og skov-star, samt endnu en art typisk for askeskove: ægbladet fliglæbe. 

9.6 Påvirkning af udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet 

9.6.1 Det vestlige projektområde: Lavvandet fjord 

Det mere end 200 ha store vestlige område vil blive genskabt som lavvandet 

fjord, hvor flere øer og holme vil bryde vandfladen. For ynglefugle vil fjordområdet 

kunne betyde en meget markant fremgang for ynglende vadefugle, samt 

en nyindvandring af ynglende terner og måger. 

Rørhøg 

Rørhøgen yngler især uden for det kommende fjordsystem, i Reservatet og 

langs Ålebækken. Disse ynglelokaliteter vil ikke blive påvirket af fjorddannelsen. 

Det forventes, at Reservatet og vådområdet langs Ålebækken generelt vil 

blive vådere, hvilket vil være til gunst for rørhøgen. Det vurderes dermed, at 

artens forekomst i disse dele af projektområdet vil blive styrket. 

Arten har en mulig - eller tidvis - yngleforekomst i et vådområde mellem Lindholm 

og Store Stegø. Dette område vil blive sat under vand og vil ikke kunne 

fungere som yngleområde for rørhøgen efter genopretningen. 

Rørhøgens fødesøgningsmuligheder vil generelt blive styrket efter genopretningen. 

Den samlede forekomst af byttedyr, især vandfugle og mosegrise, forventes 

at stige betragteligt, når området som helhed bliver væsentligt vådere og 

meget store arealer omdannet fra dyrkede, tørre arealer til vådområder. 


.


148 

Rørhøgens samlede yngleforekomst i Gyldensteen-området forventes at blive 

styrket efter genopretningen, og artens lokale bevaringsstatus vil derfor forblive 

gunstig. 

Klyde 

Klydens tidligere yngleplads ved Lindholmgravene, hvor arten nu regelmæssigt 

fouragerer, vil blive sat under vand, men det forventes, at der flere steder i 

fjordsystemet vil være meget velegnede ynglepladser. Langs kysterne og især 

på øerne og holmene vil der opstå områder, der vil være ideelle for klyden som 

yngleplads. 

Klydens forekomst som ynglefugl i Reservatet vil ikke blive påvirket negativt. 

Det er sandsynligt, at klydens samlede forekomst i Gyldensteen-området vil 

blive styrket, da der er mulighed for at arten kan etablere en større yngleforekomst 

i fjordområdet og derved opnå en større stabilitet i området som helhed. 

Klydens lokale bevaringsstatus forventes derfor at vedblive at være gunstig efter 

genopretningen. 

Havterne 

Havternen yngler ikke i øjeblikket inden for projektområdet. Genskabelse af et 

lavvandet fjordsystem med øer og holme forventes at blive meget attraktivt for 

ynglende havterner, der netop anvender lavvandede, marine områder til fødesøgning 

samt beskyttede småøer og holme til redeanbringelsen. 

Der kan således forventes en indvandring af havternen som ynglefugl i det vestlige 

projektområde. Projektet kan således bidrage til, at arten opnår gunstig bevaringsstatus 

inden for området. 

Splitterne, dværgterne og mosehornugle 

Disse arter findes ikke i projektområdet i dag. De forventes ikke at indvandre 

so en konsekvens af genopretningsprojektet, men for de to ternearter vurderes 

projektet dog at betyde en svagt øget sandsynlighed for, at de kan indvandre. 

Nogle af de nye og genskabte øer vurderes at være mulige ynglesteder. 

9.6.2 Det østlige projektområde: Lavvandet sø og rørsump 

Det østlige område vil udvikle sig til et ca. 150 ha stort område bestående af en 

lavvandet sø omgivet af rørskov. Den økologiske udvikling vil afhænge af 

vandkvaliteten i søen, der vil ændre sig over tid i takt med næringsstoffers frigørelse 

og bevægelse i søen. Det forventes, at en rørskov langsomt vil udvikle 

sig fra de brednære dele og ud til vanddybder på omkring 0,75 m. Bredarealerne 

forventes at blive for smalle til at en kreaturgræsning vil kunne gennemføres. 


.


149 

Rørhøg 

Det østlige projektområde vil med dets blanding af rørskov og lavvandet sø 

sandsynligvis udgøre et nyt yngleområde for rørhøg, der herved vil få styrket 

sin forekomst i Gyldensteen-området. Området vil formentlig udgøre en ideel 

yngle- og fødesøgningslokalitet for rørhøg, der med de øvrige yngleforekomster 

i Gyldensteen-området vil kunne få en ganske markant bestand - og dermed 

bevare gunstig bevaringsstatus - i området. 

Klyde 

Det østlige projektområdes blanding af lavvandet sø og rørskov vil ikke tiltrække 

klyder, der foretrækker åbne, vegetationsløse områder langs kyster og 

bredder. Området huser ingen klyder for nærværende, og der vil dermed ikke 

være negative effekter af etableringen af et vådområde her. 

Havterne 

Det østlige projektområdes blanding af lavvandet sø og rørskov vil næppe tiltrække 

havterner, der foretrækker åbne, vegetationsløse områder langs kyster 

og bredder. Hvis de planlagte øer i søen vil blive plejet med en meget lav vegetation 

og vegetationsløse dele, vil havternen - og måske andre ternearter - dog 

kunne finde egnede betingelser og dermed måske indvandre til denne del af 

projektområdet. Søområdet vil kunne tiltrække fødesøgende havterner, der dog 

sædvanligvis foretrækker marine områder. 

Området huser ingen havterner for nærværende, og der vil dermed ikke være 

negative effekter af etableringen af et vådområde her. 


Området vil være helt uegnet for disse arter. 

9.6.3 Varianterne 1, 2, og 4 

Virkningerne af Variant 1, 2 og 4 vil for fugle være de samme som for hovedforslaget. 

9.6.4 Variant 3: Engsø-varianten 

Som variant til hovedforslaget om etablering af en lavvandet sø med omgivende 

rørskov, er der opstillet et forslag at etablere et engområde, med en meget 

lavvandet og tidvist udtørrende sø, omgivet af enge af en sådan størrelse, at de 

kan afgræsses. Naturværdierne i området vil afhænge nøje dels af tidspunktet 

for engsøens eventuelle udtørring i sommerhalvåret og dels af omfanget af 

græsning. 


.


150 

Rørhøg 

Rørhøgen er som ynglefugl afhængig af rørskov. Andelen af rørskov afhænger 

af driften (græsningstrykket), og uanset denne forventes der, at ville være områder, 

der på grund af vand er vanskeligt tilgængelige for kvæget, og som derfor 

vil udvikle rørskov. Rørhøgen vil derfor formentlig også i denne variant 

kunne finde egnede redesteder i den østlige del af projektområdet. Arten vil 

desuden kunne fouragere over de våde enge, men den benytter typisk mere tilgroede 

områder. 

Varianten vil næppe adskille sig markant fra hovedforslaget for så vidt angår 

konsekvenserne for rørhøgens forekomst i Gyldensteen-området. 

Klyde 

Hvis engområderne græsses meget tæt vil klyden muligvis kunne indfinde sig 

som ynglefugl, ikke mindst på grund af nærheden til gode fødesøgningsområder 

langs kysten og i Reservatet, samt til nuværende ynglepladser i Reservatet. 

Arten foretrækker dog mere vegetationsløse områder, som de forventes i fjordlandskabet 

i det vestlige projektområde. 

Engsø-varianten forventes dermed at kunne medføre en beskeden forbedring af 

betingelserne for klyde i Gyldensteen-området. 

Havterne 

Engsø-varianten vil med dets lavandede sø og store engområder næppe tiltrække 

havterner, der foretrækker åbne, vegetationsløse områder langs kyster og 

bredder, og gerne øer og holme. Området huser ingen havterner for nærværende, 

og der vil dermed ikke være nogen negative effekter af etableringen af et 

vådområde som engsø-varianten her. 


Området vil være uegnet som yngleområde for disse arter. Området kan muligvis 

være af nogen værdi for mosehornugler på træk eller under overvintring. 

9.6.5 Langø 

En ekstensivering af driften på Langø, inklusive en naturnær drift af Langø 

Plantage, vil næppe have hverken positive eller negative effekter for bilag 1- 

fuglene på det nuværende udpegningsgrundlag. 


.


151 

9.6.6 Nye Bilag 1-arter og fremtidige forekomster af vandfugle i 

det naturgenoprettede område 

En naturgenopretning af det planlagte omfang vil medføre en markant ændring 

- og forbedring - af fuglelivet. Genopretningen vil have positive effekter på fuglefaunaen, 

der rækker ud over de fuglearter, der for nærværende indgår i udpegningsgrundlaget 

for fuglebeskyttelsesområdet. 

Det kommende fjordsystem vil kunne tiltrække ynglende vadefugle, måger og 

terner. Alle de arter af terner, der vil kunne indvandre som ynglefugle, er på 

bilag I. Det drejer sig, udover de 3 arter på udpegningsgrundlaget, om fjordterne. 

Hovedforslaget for det østlige projektområde, lavvandet sø med rørskov, vil 

formentlig tiltrække rørdrum som ynglefugl, og måske også plettet rørvagtel. 

Fjordsystemet vil, sammen med de østlige ferske vådområder, udgøre et meget 

attraktivt område for rastende og overvintrende bestande af gæs, ænder og vadefugle. 

Det vil på det forhåndenværende grundlag ikke være muligt at vurdere, 

i hvor store antal rastende fugle vil kunne optræde, men der er grund til at antage, 

at der i perioder vil kunne være betydelige forekomster af især ænder og 

vadefugle, samt måger og terner. 

Med betydelige forekomster af vandfugle året igennem, vil området også kunne 

tiltrække flere rovfugle, herunder vandrefalk, havørn og blå kærhøg, som gæstende 

fugle. 

Projektområdet i sin helhed vil også blive af en karakter, der vil kunne tiltrække 

havørn som ynglefugl. Den vil kunne finde egnede redepladser i de eksisterende, 

nærliggende skovområder, og den vil kunne søge føde i fjordsystemet og i 

de ferske søer, samt langs kysten. 

En ekstensivering af driften på Langø, inklusive en naturnær skovdrift i Langø 

Plantage, kan medføre indvandring af bilag 1-arten rødrygget tornskade som 

ynglefugl. Blandt rastende fugle forventes det, at især sangsvane og grågås - og 

måske andre arter af gæs - vil kunne finde gode fødesøgningsbetingelser, hvis 

en del af området lægges ud som fodermarker. 


habitatområdet 

Sumpvindelsnegl 


9.7.1 Arter på udpegningsgrundlaget 

Da arten ikke vurderes at forekomme i projektområdet eller i påvirkede 

områder, vil sumpvindelsnegl ikke blive påvirket. 

Da de aktuelle forekomster af stor vandsalamanger er uden for habitatområdet, 

vil arten (som bilag II-art) ikke blive påvirket. I forhold til påvirkning som bilag 

IV-art henvises til kapitel 8, Plante- og dyreliv. 


.


152 

Marsvin 

Den største kendte trussel mod marsvin kommer fra utilsigtet bifangst ved 

garnfiskeri. Men også forurening, undervandsstøj, stærk bådtrafik og nedsat 

fødemængde kan have en negativ indflydelse på bevaringsstatus for marsvin. 

Belastningen af de indre danske farvande, herunder nordlige Lillebælt er faldet 

i de seneste årtier, men tilførslerne er fortsat for høje til, at der kan opnås god 

økologisk tilstand. Næringsstoftilførslerne medfører nedsat sigtdybde, begrænsning 

af ålegræssets dybdeudbredelse, samt hyppige tilfælde af iltsvind 

ved bunden. Bundfaunaens sammensætning og fiskebestandene (fødegrundlaget 

for marsvin) påvirkes negativt af disse forhold. 

En gennemførelse af projektet vil medvirke til at reducere næringsstoftilførslen 

til det nærliggende kystområde, se kapitel 12, Overfladevand. Der er således 

ingen risiko for at projektet vil kunne medvirke til en negativ påvirkning af den 

gunstige bevaringsstatus for marsvin i form af en negativ virkning på fødegrundlaget 

for marsvin. 

Marsvin er følsomme over for forstyrrelser, særligt i perioden maj - juni, hvor 

hunnerne kælver, og i parringsperioden juli-august. Det er sandsynligt, at marsvin 

foretrækker kystnære lavvandede områder, når arten kælver, idet der er 

forholdsvist flere observationer af unger i sådanne områder (Søgaard & Asferg, 

2007). Det vurderes at være usandsynligt, at anlægsaktiviteterne i forbindelse 

med projektet vil kunne forstyrre kælvende marsvin, idet anlægsaktiviteterne 

vil foregå til lands. 

Spættet sæl 

Spættet sæl er især følsom over for forstyrrelser i yngleperioden fra juni - juli 

og under den efterfølgende pelsfældning i august-september. Ungerne dier kun 

i 4 uger og i den periode er spættet sæl meget sårbar over for forstyrrelser, idet 

dette påvirker ungernes overlevelse væsentligt. Der er ingen dokumentation for 

forekomsten af spættet sæl i habitatområdet. Det er formuleret som målsætning, 

at der bør være mindst et yngleområde ved Æbelø for spættet sæl. En gennemførelse 

af projektet, vil ikke påvirke en eventuel ynglelokalitet på Æbelø, der 

ligger omkring 5 km nord for Gyldensteen Strand. Ifølge Naturstyrelsen Fyn 

(Brun, Lars E., pers.kom., 11. juli 2011) er der ikke viden om ynglende spættet 

sæl omkring Gyldensteen, Æbelø og holmene, og farvandet fungerer kun som 

fourageringsområde for arten. 

Sandbanker med 

lavvandet vedvarende 

dække af havvand 

9.7.2 Naturtyper på udpegningsgrundlaget 

Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand er mangelfuldt beskrevet 

med hensyn til naturtypens karakteristik og væsentlige presfaktorer. Det 

vurderes, at væsentligste presfaktorer er eutrofiering, fiskeri med slæbende redskaber, 

råstofindvinding, marine anlæg som f.eks. vindmølleparker og tilførsler 

af miljøfremmede stoffer. Det antages, at bevaringsstatus for naturtypen på nationalt 

plan må vurderes at være ugunstig (Dahl et al., 2005). Den lokale prognose 

for bevaringsstatus for naturtypen er ugunstig. Det vurderes, at projektet 

ikke vil kunne medføre en negativ virkning af naturtypens bevaringsstatus, idet 

projektet overordnet set ikke vil medføre en øget eutrofiering af de omkringliggende 

kystvande. Tværtimod vil projektet kunne medføre et fald i kvælstoftil- 


.


153 

førslen til kystvandet med omkring 3.700 kg N/år. Dog vil det ved en gennemførelse 

af projektforslaget periodisk over en årrække kunne indtræffe hændelser 

med afstrømning af mobilt fosfor fra ferskvandssøen i projektområdet til initialfortyndingszonen 

(den zone hvor ferskvandet opblandes med saltvand) ud for 

udløbet af Kragelund Møllebæk. Initialfortyndingszonen vurderes at have en 

udstrækning på 50 - 100 m fra udløbet af Kragelund Møllebæk. Aflastningerne 

af mobilt fosfor fra jordpuljen i projektområdets ferskvandssø vil således periodisk 

kunne give anledning til en øget uønsket vækst af eutrofieringsbetingede 

makroalger i området ved udløbet af Kragelund Møllebæk. Dette vurderes dog 

at være en så begrænset effekt, at det ikke vil påvirke naturtypens bevaringsstatus 

i væsentlig negativ retning og skal vejes op imod, at projektet samlet set vil 

medføre en reduceret næringsstofbelastning af kystområdet. 

Mudder- og sandflader 

blottet ved ebbe 

Prognosen for bevaringsstatus for naturtypen i habitatområdet er i forslag til 

naturplan vurderet som værende ugunstig som følge af eutrofiering og tilførsler 

af miljøfarlige stoffer. På nationalt plan antages det, at vurdering af bevaringsstatus 

for naturtypen ligeledes er ugunstig (Dahl et al 2005). De væsentligste 

trusler mod naturtypens gunstige bevaringsstatus er anlæggelse af diger, faskiner 

og kystfodring, forurening med olie og miljøfremmede stoffer og eutrofiering. 

Endvidere kan havvandsstigninger i forbindelse med klimaændringer på 

sigt være en væsentlig trussel mod naturtypen. En gennemførelse af projektet 

sigter mod at nedlægge diger og at naturgenoprette det tidligere øhav. Derfor 

vil projektet helt overordnet set bidrage til at forbedre bevaringsstatus for naturtypen, 

da projektet vil øge det samlede areal af naturtypen i området (dog primært 

uden for den nuværende afgrænsning). Ved en gennemførelse af hovedforslaget 

med etablering af en ferskvandssø med afstrømning til kystområdet 

via Kragelund Møllebæk vil det som beskrevet i kapitel 12. Overfladevand være 

risiko for aflastning af mobilt fosfor fra jordpuljen i det etablerede søområde 

over en årrække. Hændelser med aflastning af fosfor til kystområdet ud for 

Kragelund Møllebæk, der består af mudder- og sandflader blottet ved ebbe, vil 

kunne give anledning til uønsket vækst af eutrofieringsbetingede makroalger 

som trådalger og søsalat. Set i forhold til at projektet samlet bidrager med øget 

areal af naturtypen vurderes denne mulige negative påvirkning af naturtypens 

bevaringsstatus ikke at være væsentlig. Den alternative løsning med etablering 

af sumpområde i stedet for en ferskvandssø (engsø-varianten) vil reducere risikoen 

for aflastning af mobilt fosfor fra jordpuljen (se kapitel 12 Overfladevand). 

I forbindelse med gennembrydningen af digerne og indlemning af det nye kystområde 

på ca. 215 ha vil de kystmorfologiske forhold formentlig ændres i mindre 

grad. F.eks. er det beregnet, at strømhastigheden ved Store Stegø vil øges 

med østgående strøm (se Kapitel 12, overfladevand) ved en gennemførelse af 

projektet. Kystområdet er naturligt dynamisk med en sandvandring fra vest 

mod øst og revler og småøer som Mågeøerne er konstant under forandring. 

Sandvandringer vil således kunne påvirkes minimalt i forbindelse med de ændrede 

strømforhold ved Store Stegø. Det vurderes dog, at disse forandringer 

være yderst minimale i forhold til den naturlige kystdynamik og projektet vil 

genskabe en mere naturlig kystdannelse end under nuværende forhold i de arealer 

der naturgenoprettes til øhav. 


.


154 

*Kystlaguner og 

strandsøer 

Prognosen for bevaringsstatus for naturtypen er i forslag til naturplan for habitatområdet 

vurderet at være ugunstig som følge af forhøjet næringsstoftilførsel 

og forhøjet tilførsel af miljøfarlige stoffer. På nationalt plan antages det, at vurdering 

af bevaringsstatus for naturtypen ligeledes er ugunstig (Dahl et al 2005). 

En gennemførelse af hovedforslaget eller engsø-varianten vil ikke få nogen 

konsekvenser for naturtypens bevaringsstatus i Nærå Strand, i Reservatet eller 

på Store Stegø. Naturtypen ligger her afskilt fra projektområdet og i en så stor 

afstand, at der ikke vil være nogen virkninger, der kan relateres til naturtypens 

bevaringsstatus. 

De seks strandsøer, der ligger inden for selve projektområdet vil forsvinde ved 

en gennemførelse af projektet. Naturtypen er en prioriteret naturtype, og der 

skal være helt særlige omstændigheder til stede for at kunne fravige beskyttelsen, 

herunder væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, jf. bekendtgørelsens 

(nr. 408 af 1. maj 2007) om administration af internationale naturbeskyttelsesområder 

§ 10, stk. 2. Det vurderes, at de nuværende strandsøer kun i meget ringe 

grad har haft udveksling af saltvand med kystområdet, idet strandsøerne ligger 

bag diger. Endvidere ligger strandsøerne øst for Lindholm tæt ved intensivt 

dyrkede marker. Særligt strandsøer med ringe vandskifte er sårbare over for 

tilførsler af næringsstoffer, idet vandkvaliteten let forringes ved selv små næringsstoftilførsler. 

Vandhullerne vest for Lindholm er ved besigtigelse vurderet 

at have en vis værdi som levested for fugle og en middel naturværdi. Der er 

ikke fundet padder i strandsøerne. Bevaringsstatus for strandsøerne vurderes 

således, som det også er tilfældet i forslag til Natura 2000 plan for området, at 

være ugunstig. Det samlede areal af de seks strandsøer er opmålt til 1,34 ha. 

Den nye fjord vil i sig selv blive en 214 ha stor kystlagune og i vige i fjorden 

vil der formentlig dannes nye mindre strandsøer. Der vil således opstå mere end 

150 gange det forsvundne areal. 

Større lavvandede 

bugter og vige 

Bevaringsstatus for naturtypen er i forslag til naturplan for det internationale 

naturbeskyttelsesområde vurderet at være ugunstig som følge af forhøjet tilførsel 

af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. I øvrigt er trusler mod naturtypen 

fiskeri med slæbende redskaber og ral- og sandsugning. 

En gennemførelse af hovedforslaget eller engsø-varianten (Variant 3) vil ikke 

medføre konsekvenser for naturtypens bevaringsstatus i det internationale naturbeskyttelsesområde. 

Naturtypen ligger i det åbne farvand nordøst og sydvest 

for Æbelø og mindst 5 km fra projektområdet. Aktiviteterne i forbindelse med 

anlæg og den efterfølgende tilstand i det naturgenoprettede øhav vil ikke medføre 

virkninger, der kan medføre negative konsekvenser for bevaringsstatus. 

Projektet vil medføre en mindre reduktion i tilførslerne af kvælstof til kystområdet 

og vil om nogen effekt have en positiv virkning på naturtypens bevaringsstatus. 

Rev 

I forslag til naturplan for det internationale naturbeskyttelsesområde er 

bevaringsstatus vurderet at være ugunstig som følge af forhøjet tilførsel af næringsstoffer 

og miljøfremmede stoffer samt som følge af fiskeri med bundslæbende 

redskaber. 


.


155 

Naturtypen ligger mere end 5 km fra projektområdet nord og øst for Æbelø og 

det vurderes, at der ikke ved en gennemførelse af genopretningen af Gyldensteen 

Strand kan indtræffe nogen virkninger, der kan have betydning for 

bevaringsstatus af naturtypen rev i det internationale naturbeskyttelsesområde. 

Enårig vegetation på 

stenede strandvolde 

Der vil ske et lille arealtab på den registrerede forekomst på lokalitet 30 og 34, 

da dele af diget fjernes. Da forekomsten endnu ikke er tilgængelig som GIS 

data, kan arealtabet ikke opgøres. Forekomsten ligger indenfor habitatområdet. 

Forekomsten omkring mundingen af Kragelund Møllebæk (lokalitet 49) vurderes 

ikke at blive påvirket af projektet. 

Det vurderes, at typen ikke vil lide varig skade, da den mere naturlige dynamik 

omkring de gendannede og nye øer vil skabe forudsætninger for nye forekomster. 

Flerårig vegetation 

på stenede strande 

Der vil ske arealtab af denne naturtype på den registrerede forekomst på lokalitet 

31 og 32, da dele af diget fjernes. Da forekomsten endnu ikke er tilgængelig 

som GIS-data, kan arealtabet ikke opgøres. Forekomsten ligger indenfor habitatområdet. 

Forekomsten nordøst for Langø Mølle ligger på en voksende krumodde. Den 

vil ikke blive direkte påvirket, men det er muligt, at krumoddens vækst vil være 

langsommere eller helt gå i stå som følge af en uddigning, da materialevandringen 

fra vest mod øst formentlig vil blive reduceret på grund af sedimentation i 

den genoprettede fjord. Det vurderes dog ikke, at der ligefrem kan blive tale om 

nedbrydning af odden. 

Det vurderes, at naturtypen ikke vil lide varig skade, da den mere naturlige dynamik 

omkring de gendannede og nye øer vil skabe forudsætninger for nye forekomster. 

Klinter eller klipper 

ved kysten 

Ingen kortlagte forekomster af denne naturtype vurderes at blive påvirkede. 

Vegetation af kveller 

eller andre enårige 

strandplanter, der 

koloniserer mudder 

og sand 

Ingen betydelige forekomster af denne naturtype vurderes at blive påvirkede. 

Det er derimod sandsynligt, at de nye strandenge, der forventes at opstå langs 

den genoprettede fjord på grund af den mere naturlige dynamik, vil få væsentlig 

større indslag af typen end de strandenge, der mistes. 

Strandenge 

To områder med strandeng forsvinde, se kapitel 8, Plante- og dyreliv. Af den 

forsvundne § 3-beskyttede strandeng er i alt 10, 9 ha kortlagt som habitatnaturtypen 

strandeng, 1,9 ha af dette areal er dog også kortlagt som strandsøer og 

laguner. Det skal påpeges, at de mistede forekomster ligger i habitatområdet, 

mens en del af de nye strandenge vil opstå uden for dette, men dog inden for 

det samlede Natura 2000-område. 


.


156 

Forstrand og begyndende 

klitdannelser 

Hvide klitter og vandremiler 

* Stabile kystklitter 

med urteagtig vegetation 

(grå klit og 

grønsværklit) 

* Kystklitter med 

dværgbuskvegetation 

(klithede) 

Kalkrige søer og 

vandhuller med 


Næringsrige søer og 

vandhuller med flydeplanter 

eller store 

vandaks 

Vandløb med vandplanter 

Overdrev og krat på 

mere eller mindre 

kalkholdig bund (* 

vigtige orkidélokaliteter) 




bund 

Bræmmer med høje 

urter langs vandløb 

eller skyggende 

skovbryn 

Da denne naturtype ikke forekommer i eller nær projektområdet, vil ingen forekomster 

af denne naturtype blive påvirkede. 







Ingen forekomster af denne naturtype vurderes at blive påvirkede af projektet. 

Enkelte mulige, men ikke kortlagte forekomsteraf denne naturtype uden for habitatområdet 

vil forsvinde. 

Eneste mulige påvirkning af denne naturtype, er forsvinden af mulige forekomster 

i den nedre kanaliserede del af Ålebækken. Det vurderes, at typen næppe 

forekommer her eller højest i begrænset omfang og lav kvalitet. Det meste af en 

eventuel forekomst ligger uden for habitatområdet. En eventuel påvirkning er 

så lille, at den ikke kan indvirke på typens bevaringstatus inden for det samlede 

habitatområde. 

Der vil ske arealtab på den registrerede forekomst på lokalitet 34 og 49, da dele 

af diget fjernes. Da forekomsten endnu ikke er tilgængelig som GIS data, kan 

arealtabet ikke opgøres. 

Ligeledes vil der ske arealtab af mulig forekomst vest for Lindholm. Heller ikke 

dette tab kan kvantificeres. 

Da typen ikke forekommer i eller nær projektområdet, vil ingen forekomster af 

denne naturtype blive påvirkede. 

Eventuelle forekomster ved Kragelund Møllebæk vurderes ikke at blive påvirkede 

af projektet. Ved Ålebækken vil der ske et arealtab af mulige forekomster. 

Disse er dog uden for habitatområdet. 


.


157 

* Kilder og væld 

med kalkholdigt 

(hårdt) vand 

Rigkær 

Bøgeskove på morbund 

uden kristtorn 

Bøgeskove på muldbund 

Egeskove og blandskove 

på mere eller 

mindre rig jordbund 

* Elle- og askeskove 

ved vandløb, søer og 

væld 



Rigkæret syd for Gyldensteensvej (kortlagt, men uden for habitatområdet) kan 

muligvis blive marginalt mere fugtigt i tilfælde af omlægning af Ålebækkens 

udløb. Dette vurderes at være uden betydning for områdets tilstand eller muligvis 

at kunne medføre en marginal forbedring. 





Ingen forekomster af typen vurderes at blive påvirkede af projektet. 

Ingen forekomster af typen vurderes at blive påvirkede af projektet. 

9.7.3 Økologisk integritet 

Normalt giver miljømyndighederne først deres tilslutning til en plan eller et 

projekt, når de har sikret sig, at det ikke skader lokalitetens integritet. 

Integriteten skades f.eks., hvis arter eller naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget, 

kan blive påvirket i væsentligt grad, eller hvis bevaringsmålsætningen 

for området bliver vanskeligere at opfylde. 

Der vurderes ikke at ske skade på habitatområdets integritet ved projektets gennemførelse, 

da ingen arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget påvirkes i 

et omfang, der indvirker negativt på deres bevaringsstatus indenfor habitatområdet. 


0-alternativet er fortsat landbrugsdrift på arealerne, hvilket naturmæssigt har 

den fordel, at nogle eksisterende relativt små naturområder, der forsvinder i et 

af eller i alle af projektforslagene, kan bevares. Samlet set er det dog det naturmæssigt 

langt dårligste af alternativerne, da størstedelen af arealet fortsat vil 

have meget lav naturværdi. 

Forskellen på hovedforslaget og varianterne er ganske små for så vidt angår 

habitatområdet, da forskellene i alt væsentligt angår forhold uden for dette. Der 

er dog mindre forskelle for forekomster af habitatnaturtyper uden for habitatområdet. 


.


158 

Varianterne 2 og 4 adskiller sig kun i meget ringe grad fra hovedforslaget for så 

vidt angår virkningerne på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. 

Som det fremgår af Tabel 9-4 er engsø-varianten (Variant 3) i den østlige del af 

projektområdet har lidt flere fordele og lidt færre ulemper end hovedforslaget 

for så vidt angår terrestriske naturværdier. Ligeledes gælder (Tabel 9-5) for habitatnaturtyper 

uden for habitatområdet, at en bevarelse af Ålebækkens nuværende 

forløb giver en mindre påvirkning end en omlægning med udløb i den 

genskabte fjord, da en god natureng (muligvis 7230) dermed kan bevares. Denne 

løsning vil dog samtidig bevirke, at der skabes mindre areal med ny strandeng. 

Der er for fugle ingen væsentlige forskelle mellem hovedforslaget og Variant 1, 

2 og 4, mens der er ret væsentlige forskelle mellem hovedforslaget og engsøvarianten 

(Variant 3). 

Det skal dog understreges, at den fremtidige naturkvalitet såvel i hovedforslaget 

som i engsø-varianten afhænger meget af dels den forventede vandkvalitet i 

hovedforslaget, samt benyttelsen af arealerne omkring søen i hovedforslaget og 

omkring engsøen i varianten. Denne variant rummer flere muligheder for at 

gennemføre pleje og drift af arealerne, med henblik på at sikre et markant løft i 

naturværdierne. 

Tillige er de fleste af forskellene for naturen som helhed og for arter og naturtyper 

omfattet udpegningsgrundlaget er meget mindre end forskellen mellem 

disse og 0-alternativet. Selvom der kan identificeres små negative konsekvenser, 

betyder en gennemførelse af genopretningen - uanset om hovedforslaget 

gennemføres i sin fulde form, eller kombineres med en eller flere varianter - et 

stort løft for naturen inklusive arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. For 

habitatnaturtyperne og arter på udpegningsgrundlaget for habitatområdet vil 

dette dog i vidt omfang finde sted uden for habitatområdet. 

Variant 2 adskiller sig ikke væsentligt fra hovedforslaget for så vidt de her behandlede 

forhold og er derfor ikke medtaget i Tabel 9-5. 


.


159 

Tabel 9-4 

Sammenligning af de naturmæssige konsekvenser med hensyn til Natura 

2000-forhold af hovedforslaget (stor sø i det østlige projektområde) og 

Variant 3 (engsø). Det naturmæssigt mest ønskelige er fremhævet med 

grønt. 

Parameter 


Naturtype *1150 Strandsøer 

Padder omfattet af bilag 

IV 

Mulighed for skabelse 

og opretholdelse af plejekrævende 

naturtyper 


(Hovedforslag) 

Spredningsmuligheder for stor 

vandsalamander og andre eventuelt 

tilstedeværende bilag IV padder på 

Langø uændrede eller svagt forringede 

Der opstår yderligere op til 1,3 ha 

strandsøer (naturtype *1150) 

Ingen vande egnede for padderomfattet 

af bilag IV i det østlige projektområde 

Ikke plads til naturtyper der kræver 

pleje i form af græsning 

Ingen ynglemuligheder for padder 

omfattet af bilag II eller IV syd for 

Langø 

Engsø i det østlige område 

(Variant 3) 

Spredningsmuligheder for stor 

vandsalamander og andre eventuelt 

tilstedeværende bilag IV padder på 

Langø forbedres 

Forårsoversvømmelser eller gravede 

vandhuller kan skabe nye 

ynglemulighder for bilag IV padder 

Der kan på længere sigt opstå værdifulde 

enge i kanterne af engsøen, 

disse kan muligvis udvikle sig til 

habitatnaturtyper (f. eks. 6410 eller 

7230) men det vil tage mange år 

Der kan opstå eller anlægges paddeegnede 

(herunder til arter omfattet 

af bilag II eller IV) vandhuller 

eller oversvømmelser på engene 

Tabel 9-5 

Sammenligning af de naturmæssige konsekvenser med hensyn til Natura 

2000 forhold af hovedforslag (omlægning af Ålebækken) og Variant 

1(bevaring af nuværende løb). Det naturmæssigt mest ønskelige er 

fremhævet med grønt. 

Parameter 

Eng/rigkær 

Strandeng 

Omlægning af Ålebækken (hovedforslag) 

Eng/rigkær (ikke kortlagt men 

muligvis 7230) på lok. 44 går tabt 

Der opstår større arealer med ny 

strandeng og stransøer langs 

fjorden 

Bibeholdelse af Ålebækkens 

nuværende løb (Variant 1) 

Eng/rigkær (ikke kortlagt men muligvis 

7230) på lok. 44 kan bevares 

Der opstår 5 ha mindre strandeng/strandsø 


9.8.1 Fugle 

Ingen af de seks fuglearter på det nuværende udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet 

vil samlet set blive påvirket negativt af det planlagte natur- 


.


160 

genopretningsprojekt. Derfor er det ikke relevant at opstille afværgeforanstaltninger 

for fuglearter. 

9.8.2 Arter i udpegningsgrundlaget for habitatområdet 

Arter i udpegningsgrundlaget for habitatområdet vurderes ikke at forekomme i 

den del af projektområdet, der er omfattet af habitatområdet. Det er derfor ikke 

relevant at opstille afværgeforanstaltninger for disse. 

9.8.3 Naturtyper i udpegningsgrundlaget for habitatområdet 

Der foreslås følgende afværgeforanstaltninger for naturtyper i udpegningsgrundlaget, 

der forekommer i den del af projektområdet, der er omfattet af habitatområde 

H92: 

• * Kystlaguner og strandsøer: Den nye fjord vil i sig selv blive en 214 ha 

stor kystlagune, og i vige i fjorden vil der formentlig dannes nye mindre 

strandsøer. Alt i alt dannes altså et areal med typen, der er mere end 150 

gange så stort som det tabte areal. Størstedelen af den nye lagune ligger 

uden for habitatområdet, men inden for det samlede natura 2000 område, 

og også arealet inden for habitatområdet er det nydannede areal større end 

det mistede 

• Enårig vegetation på stenede strandvolde: Der vil nogle steder blive udlagt 

sten foran diger og på kysten af øer. Dette er ikke tænkt som en afværgeforanstaltning, 

men vil virke som en sådan. Da typen vurderes at genopstå i 

mindst samme omfang på nye og gendannede øer og holme, vurderes der 

ikke, at være behov for egentlige afværgeforanstaltninger. De fleste af de 

ny forekomster vil opstå uden for habitatområdet, men inden for det samlede 

natura 2000 område 

• Flerårig vegetation på stenede strandvolde: Der vil nogle steder blive udlagt 

sten foran diger og på kysten af øer. Dette er ikke tænkt som en afværgeforanstaltning, 

men vil virke som en sådan. Da typen vurderes at genopstå 

i mindst samme omfang på nye og gendannede øer og holme, vurderes 

der ikke, at være behov for egentlige afværgeforanstaltninger. De fleste af 

de ny forekomster vil opstå uden for habitatområdet, men inden for det 

samlede natura 2000 område 

• Strandenge: Der vil forsvinde 10,9 ha kortlagt som strandeng (1330) inden 

for habitatområdet. Det er muligt, at dette tal er en smule overvurderet, da 

dele af området i den genskabte fjord vestsydvest for Lindholm ligger i en 

kote, der gør, at det muligvis vil vedblive at være (meget våd) strandeng. 

En del strandeng vil med tiden opstå langs kysterne af den genoprettede 

fjord, men denne vil ikke overholde den generelle regel om, at erstatningsarealer 

skal være i funktion, før de oprindelige arealer fjernes. Der vil derfor 

blive udspredt afslået hø med frø af strandengsplanter fra de områder, 

der vil gå tabt fra mindst et år, før der åbnes for vandet. Det vurderes, at 

der kan opstå strandsump, strandeng og strandoverdrev på 14,83 ha, hvis 


.


161 

det antages, at alle arealer fra kote 0,05 til kote 1,10 m bliver de nævnte 

naturtyper. Kote 1,10 svarer til de områder, der forventes overskyllet af 

havet mindst hvert andet år. Det giver i bedste fald et erstatningsforhold på 

1:1,5. Det vurderes, at de nye strandenge med tiden, kan blive mindst af 

samme kvalitet - formentlig bedre - end den tabte, da de nye arealer vil have 

naturlig dynamik med regelmæssig overskylning med havvand. Placeringen 

af de nye strandenge fremgår af Figur 8-6. Tallene ovenfor er gældende 

for hovedforslaget. I varianten med bevaring af Ålebækkens nuværende 

forløb (Variant 1), vil der opstå omkring 5 ha mindre strandeng, da 

den nuværende ferskeng/rigkær på lokalitet 44 samt åløbet og diget langs 

med dette ikke omdannes til strandeng. De forskellige småøer i fjordmundingen 

(bevarede digestrækninger) i Variant 4 kan virke opsamlende på 

tang og ålegræsopskyl og derved muligvis fremme strandengsdannelsen i 

den genskabte fjord en smule. Det skal bemærkes, at hovedparten (> 90 %) 

af de nye strandenge vil opstå uden for habitatområdet, men dog på områder 

omfattet af det samlede Natura 2000 område, da det er inden for fuglebeskyttelsesområde 

F76. Derudover vil der ved ekstensiveringen af de åbne 

dele af Langø opstå arealer med strandoverdrev og på de laveste dele 

strandeng på i alt 11,2 ha, hvoraf størstedelen får karakter af strandoverdrev 

snarere end våd strandeng. 

• Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter): 

Det er ikke muligt, at kompensere for det (lille, men ikke 

kvantificerede) arealtab inden projektet udføres. Det vurderes dog, at ekstensivering 

på Langø på længere sigt vil skabe områder af typen, ligesom 

de nye diger med tiden vil kunne få en vegetation af lignende type som de 

eksisterende. For at fremme dette, skal de sydvendte skråninger af de nye 

diger - i det omfang det er teknisk muligt - have en sandblandet og gerne 

kalkrig overjord. Der skal desuden sås græs så tyndt, som det er anlægsteknisk 

muligt og gerne tilføres afslået materiale fra overdrevspartier på de 

eksisterende diger eller helst flyttes græstørv fra overdrevspartier, der skal 

bortgraves. 

For øvrige naturtyper i udpegningsgrundlaget vurderes der ikke at være behov 

for afværgeforanstaltninger. 

9.8.1 Overvågning 

Der vurderes ikke at være behov for overvågning, ud over hvad der er nødvendigt 

i forbindelse med Nordfyns Kommunes udarbejdelse af en Natura 2000- 

handleplan for området. 

9.9 Manglende viden 



af rørskov, er vurderingen af forskellen mellem hovedforslaget og Variant 

3's effekt på nogle arter, herunder især rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel 



.


162 

10 Kulturarv 

10.1 Metode 

De kulturhistoriske landskaber, elementer og arkæologiske interesser, der kan 

blive påvirket af naturgenopretningen af Gyldensteen Strand, er beskrevet i dette 

kapitel. Odense Bys Museer har udarbejdet to notater i forbindelse med projektet; 

en screening af de samlede kulturhistoriske og arkæologiske interesser i 

området og et notat omkring hvilke arkæologiske fund, der er gjort i området. 

De to notater bruges som baggrundsnotater og kan ses af bilag 4 og 5. 

De kulturhistoriske og arkæologiske interesser er, udover ovennævnte notat, 

beskrevet og kortlagt ved hjælp af følgende kilder: 

• Geodætisk Instituts 4-cm kort fra 1972, Generalstabens lave målebordsblad 

fra 1918, Videnskabernes Selskabs kort fra 1780 

• Oplysninger fra Odense Bys Museer og Kulturarvsstyrelsen vedrørende 

arkæologiske fundsteder, beskyttede jord- og stendiger, fredede fortidsminder 

og fredede eller bevaringsværdige bygninger 

• Ortofotos fra COWI 1954 og 1995-2010 

• Udpegning af kulturhistoriske interesser fra Nordfyns Kommune 

• Udskrifter fra Fund og Fortidsminder og søgning på FBB, Fredede og Bevaringsværdige 

Bygninger (Kulturarvsstyrelsen) 

• Hedeselskabet 1968: Om arbejdet på Gyldensten gods. Hedeselskabets 

tidsskrift. Tidsskrift for grundforbedring og skovbrug, 89. årgang, nr. 12, 

side 277-287 

• Morten Stenak 2005: De inddæmmede landskaber - en historisk geografi. 

Landbohistorisk Selskab 

• Trap Danmark, Bind 12 Odense Amt, 5. udgave 1956. 

Herudover er området besigtiget den 30. maj 2011. 


For at få den fulde forståelse af, hvorfor de kulturhistoriske landskaber ser ud, 

som de gør i dag, indledes med en gennemgang af landskabets udvikling med 

fokus på de menneskelige indgreb. De naturgeografiske forhold er beskrevet i 

kapitel 7, Landskab. Foruden den historiske udvikling følger beskrivelser af de 

arkæologiske værdier, fortidsminder og diger samt kulturelementer og -miljøer. 


.


163 

10.2.1 Kulturlandskabet 

Før de markante inddæmninger i 1871 henlå landskabet ved Gyldensteen 

Strand som et lavvandet fjordområde med mindre øer og dyb. Navnet Store 

Stegø kommer muligvis af, at der i oldtiden var opbygget pælespærring i det 

lavvandede fjordområde, der fungerede som datidens forsvarsanlæg, hvor pæle 

eller 'stager' i havbunden kunne holde fremmede skibe ude (Odense Bys Museer, 

2011a). Indtil havnen i Bogense blev færdiganlagt i 1844, nævnes Langødyb 

som vinterhavn. Litteraturen er imidlertid divergerende om beliggenheden af 

vinterhavnen, idet begge dyb, der i dag kaldes Langø Rende og Lindholm Rende 

nævnes (Odense Bys Museer, 2011; Trap Danmark, 1956). Imidlertid vurderes 

Lindholm Rende, der er beliggende nærmest Bogense, som den mest sandsynlige, 

men det er også muligt, at begge dyb har været benyttet som vinterhavne. 

Navnene i området afslører de tidligere tiders naturgeografiske forhold, idet de 

tidligere moræneøers navne alle ender på -ø eller -holm, og de inddæmmede 

områder benævnes 'strand'. Stednavnet Langø Enge stammer derimod fra tiden 

mellem første og anden etape af afvandingen og vidner om vådere tilstande, 

end det ses i dag. 

Allerede i 1819-21 var Bogense Østereng blevet inddæmmet af et interessentselskab 

af borgere i Bogense købstad (Stenak 2005). Der blev etableret dæmninger 

fra højt terræn på byens nordside over Østerø til Lille Stegø og derfra 

mod sydøst til højt terræn ved den nuværende ejendom Gyldensteensvej 99. 

Afløbet skete gennem en højvandssluse på sydsiden af Lille Stegø med afløb til 

fjorden syd for Store Stegø. 

I 1871 inddæmmedes arealet øst for Bogense Østereng ved Grevskabet Gyldensteen 

med henblik på at opdyrke det nyvundne land på 583 ha. Ønsket om at 

indvinde jord var i samtiden primært baseret på ønsket om afgræsning eller at 

slå hø til kreaturer. Ene-ejerskabet af området medførte en ganske rationel anlæggelse 

(Stenak 2005). Anlæggelsen omfattede diger mellem øerne Store 

Stegø, Lindholm og Langø, gravning af den lange øst-vestgående hovedkanal 

og opførelse af pumpemøllen på Store Stegø. 

I forbindelse med projektet blev Ålebækken omlagt, Kragelund Møllebæk blev 

kanaliseret frem mod Langøs nordkyst, og der blev opført højvandssluser ved 

udløbet i kysten. 

Området ved Ore Strand blev afvandet i samme ombæring. Der blev anlagt et 

havdige mellem Langø og Jersore, og Langø Mølle blev opført som pumpemølle 

(jf.Figur 10-1) for området øst for Kragelund Møllebæk. For at undgå vandtilførsel 

fra det omgivende landområde til det det nye land blev der gravet en 

landkanal rundt om Ore Strand. 


.


164 

Figur 10-1 

Store Stegø pumpemølle er fredet og fremstår som et vigtigt kulturhistorisk 

element, fra inddæmningens første epoke i 1871. 

I takt med, at jorden satte sig i årtierne efter inddæmningen, forringedes afvandingstilstanden 

og derved det landbrugsmæssige potentiale. På topografiske 

kort fra første halvdel af 1900-tallet fremstår området syd for Langø med engsignatur, 

og det er formentlig på grund af denne forsumpede tilstand, at området 

fik navnet Langø Enge. Efter to digegennembrud i 1945 og 1954 med oversvømmelser 

af Gyldensteens Inddæmmede Strand gennemførtes blandt andet 

en istandsættelse af digerne og afvandingskanalerne i 1960-61 (jf. Figur 10-2). 

Dertil blev opført den elektrisk drevet pumpestation på vestenden af Langø, der 

er i drift i dag og stadig dræner området. Mellem pumpestationen og Gyldensteensvej 

blev på tværs af arealet anlagt et spærredige, der skulle begrænse 

skader fra eventuelle fremtidige oversvømmelser. Endelig blev de eksisterende 

landkanaldiger forhøjet og forstærket, og den øst-vestgående kanal blev uddybet 

(Hedeselskabet, 1968). 

Ved Ore Strand blev området i 1964-65 opdelt i en østlig og en vestlig del af et 

Spærredige og en nord-sydgående pumpekanal. I den østlige del blev dræningen 

forbedret ved hjælp af en elektrisk drevet pumpestation ved Jersore, mens 

den vestlige del blev opgivet og udlagt som jagtreservat, som det fremstår i dag 

(Hedeselskabet 1968). 


.


165 

Figur 10-2 

Luftfoto taget den 9. maj 1954 af US Airforce af den vestlige del af Gyldensteens 

Inddæmning, hvor man under den gule pil kan se det reparerede 

dige efter digegennembrudet den 3. januar 1954. Samtidig ses de 

åbne grøfter og tværgående grøblerender med afløb til pumpen i Stegø 

Mølle. 

De kulturhistoriske interesser i området ved Gyldensteens Inddæmmede Strand 

er vurderet i en bog af Morten Stenak fra 2005. Vurderingen er udført i forbindelse 

med en vurdering af 21 nordfynske inddæmninger i forhold til deres repræsentativitet, 

historiske kildeværdi, bevaringstilstand og autenticitet. Evalueringskategorierne 

er delt i fire og kan være: Ingen interesse, interesse, stor interesse 

og særlig interesse. Den samlede vurdering af inddæmningerne ved Gyldensteen, 

der også inkluderer Ore Inddæmmede Strand med Reservatet og 

Nabbeengen, er, at området er det ene ud af to inddæmmede områder på Nordfyn, 

der har 'særlig interesse'. Den samlede vurdering er et udtryk for, at både 

linjeelementer (grøfter, kanaler, diger), punktelementer (pumpeanlæg, mindesten, 

bebyggelse) og arealanvendelsen er vurderet at have særlig interesse. 

10.2.2 Arkæologiske interesser 

På de tidligere øer Langø, Lindholm og Store Stegø er der gjort flere enkeltfund 

dateret til stenalderen og jernalderen (markeret som røde prikker på kortbilag 

12, Kulturarv). 

Flere af fundene er levn fra bosætninger, jf. Kulturarvsstyrelsens database over 

fund og fortidsminder. En oversigt og grundig gennemgang af hvert enkelt fund 

kan ses af bilag 5. Desuden blev der under feltbesigtigelse af Odense Bys Museer 

i juni 2011 fundet flintredskaber, hvoraf den ene, en slebet flintøkse, kan 


.


166 

dateres til ca. 3.500 fvt. Fundene blev gjort i bunker med marksten på to lokaliteter 

i området, hvorfor flintredskabernes nøjagtige oprindelse ikke kan bestemmes. 

Inden for undersøgelsesområdet findes tre kulturarvsarealer, der tilkendegiver, 

at der er gjort et eller flere værdifulde fund inden for et mindre område, og at 

der er en forventning om yderligere fund ved arkæologiske undersøgelser i området. 

Det drejer sig om den nordvestvendte kyst af Store Stegø og et område 

tæt ved Ålebækken, hvor der er fundet flintredskaber og affald fra flinthugning. 

Det sidste område er Langøs nordkyst, hvor der er fundet levn fra en boplads. 

Sydøst for undersøgelsesområdets afgræsning findes større koncentrationer af 

fortidsfund. Omkring Sandagergård (sydøst for Gyldensteen Gods) findes flere 

enkeltfund, foruden et område langs vejen øst for Sandager Kirke, der er udpeget 

som kulturarvsareal. Kulturarvsarealerne er markeret på kort 12. 

10.2.3 Fortidsminder og diger 

Der findes to fredede fortidsminder inden for undersøgelsesområdet, begge 

uden for Naturfondens erhvervede område. Det ene er Gyldensteen voldsted, 

det andet en såkaldt stenkiste (stenbro) under landevejen ved Kragelund Møllebæk. 

Vest for Ålebækken findes et beskyttet dige langs med skovbrynet til Hornsskov, 

og øst for Idyllendal stikker et kortere dige ind i undersøgelsesområdet. 

Disse diger er beskyttet efter museumslovens § 29a. De øvrige diger i området 

er forbundet med inddæmningen og er fortrinsvist anlagt i lige linjer i samme 

system som kanalerne og de to vandløb, Ålebækken og Kragelund Møllebæk. 

Selvom de ikke er beskyttede efter museumsloven, er de af kulturhistorisk interesse 

pga. deres fortælleværdi om inddæmningshistorien. 

Endelig er der i Jerstrup Skov, sydøst for undersøgelsesområdet, tre tætliggende 

fredede rundhøje. 

10.2.4 Kulturmiljøer 

Hele undersøgelsesområdet indgår i en udpegning som særligt kulturhistorisk 

beskyttelsesområde i Nordfyns Kommunes kommuneplan 2009-2021 (jf. Kortbilag 

12). Udpegningen omfatter et større område, og inkluderer Bogense Østereng 

i vest, Gyldensteen Inddæmmede Strand og Ore Inddæmmede Strand i øst 

og inkluderer såvel de landvundne områder som de tidligere moræneøer. Det 

særlige kulturhistoriske beskyttelsesområde var også udpeget i regionplanen. I 

Fyns Amts sidste regionplan fra 2005 begrundes udpegningerne med, at det "i 

alle tilfælde [er] områder som rummer en stor koncentration af betydningsfulde 

kulturspor fra såvel forhistorisk som historisk tid." 


.


167 

Figur 10-3 

Den forfaldne Langø Mølle er et væsentligt kulturelement i det samlede 

kulturmiljø. Billedet er taget fra Reservatet mod Langø og med kystdiget 

til højre i billedet. 

Grundlaget for, at Gyldensteens Inddæmmede Strand er udpeget som særligt 

bevaringsværdigt kulturmiljø, er således, at der forefindes en stor koncentration 

af kulturspor i området. Disse kulturspor udgøres især af en række væsentlige 

kulturelementer, der særligt knytter sig til inddæmningshistorien og dens epoker. 

Disse elementer vil blive beskrevet i det følgende. 

10.2.5 Kulturelementer 

Figur 10-4 

Højvandsslusen ved udløbet af Kragelund Møllebæk (Kanal) åbnes ved 

lavvande og er en konstruktion tilbage fra inddæmningens oprindelse i 

1871. 


.


168 

Der er en række elementer, der har eller har haft funktion ved afvandingen af 

området ved Gyldensteens Inddæmmede Strand. De identificerede elementer 

er: 

• Havdigerne mellem Store Stegø og Lindholm, mellem Lindholm og Langø 

og mellem Langø og Jersore 

• Gravehuller fra etablering af digerne, de såkaldte Lindholm Grave, der i 

dag fremstår som vandhuller omgivet af strandeng 

• Den lange rette øst-vestgående kanal, samt den tværgående kanal foruden 

de kanaliserede vandløb Kragelund Møllebæk og Ålebækken 

• De to pumpemøller Store Stegø Mølle og Langø Mølle og de to højvandssluser 

• Fra den senere afvanding findes der i den vestlige del en elektrisk drevet 

pumpestation og det tværgående Spærredige, der er anlagt mellem vestenden 

af Langø og fastlandet. I den østlige del findes ligeledes en pumpestation 

på kystdiget ved grænsen mellem Reservatet og Ore Strand samt et 

tværgående Spærredige og en pumpekanal 

• Endelig findes der på vejen mod Eriksholm en mindesten over afvandingen 

og mændene bag den. 

De nævnte elementers placering fremgår af bilag 4, kort 1, udarbejdet af Odense 

Bys Museer, 2011a. De mange enkeltelementers værdi skal særligt ses i den 

større sammenhæng, som kulturmiljøet danner ramme om. 

Figur 10-5 

Mindestenen er placeret midt i inddæmningen, og angiver bygherrerne 

for såvel den oprindelige inddæmning i 1871 og forbedringerne i 1961. 


.


169 

Den firefløjede hovedbygning på Gyldensteen med voldsted og bro blev fredet i 

1918. Store Stegø Mølle blev istandsat og fredet i 1972. Derudover er der identificeret 

fire bygninger med høj bevaringsværdi i undersøgelsesområdet. De er 

vurderet efter SAVE-metoden og er tildelt en værdi mellem 1 og 3, hvor 1 er 

det højeste. To af de udpegede bygninger er tilknyttet Gyldensteen Gods i form 

af godskontor (ved Ålebækken) og forvalterbolig (ved Gyldensteen Gods) og 

har begge fået tildelt værdien 2. De to øvrige bygninger er et husmandssted (i 

den sydlige del) og et bindingsværkshus i den østlige del. 

Gyldensteen Gods er opført i 1640 på et ældre voldsted og er senere til- og ombygget. 

Til godset hører desuden driftsbygninger ved løgpakkeriet på den nordlige 

side af Gyldensteensvej og den firelængede gårdbebyggelse, Eriksholm på 

Langø. 


De inddæmmede områder fortæller historien om en tid, hvor ekspansion og 

landvinding var på sit højeste, og hvor ny teknologi gav muligheder for de driftige. 

Områdets udvikling med bl.a. de to afvandingsepoker er med til at formidle 

landbrugslandskabets historie fra midten af 1800-tallet og frem til i dag. Tilstanden 

i det inddæmmede område har således ikke været statisk siden 1871, 

men har udviklet sig i takt med den teknologiske udvikling. 

Projektets formål er ikke at tilbageføre området fuldt ud til den naturlige tilstand 

før inddæmning og afvanding fandt sted, men at sikre og forbedre naturværdierne 

i området. Både hovedforslaget og de fire varianter vil fortsat kræve 

pleje og regulering af vandstanden og vil således stadig fremstå som et kulturlandskab. 

Områdets samlede udtryk vil ændres med både hovedforslaget og varianterne. 

Derfor fokuseres der i denne vurdering på, hvilke kulturhistoriske elementer og 

strukturer der bevares eller går tabt i hhv. hovedforslag og de fire varianter. 


Ændringerne i den vestlige del af projektet, hvor havdigerne nedbrydes, og der 

åbnes op for saltvandsindtrængning, vil påvirke områdets samlede udtryk, og 

flere kulturhistoriske elementer vil blive lagt under vand. 

Nedenfor ses, hvilke konkrete elementer der ifølge screeningen fra Odense Bys 

Museer (2011a) vil forsvinde. Museets vurdering kan ses af bilag 4 og indgår 

her i en omstruktureret form. 

De elementer, der vil blive fjernet eller ændret, er: 

• De sammenhængende havdiger mellem Store Stegø og Lindholm og mellem 

Lindholm og Langø 


.


170 

• Gravehullerne ved Lindholm Grave, syd for diget mellem Lindholm og 

Langø og ved Lindholm Dyb (øst for Store Stegø) dækkes af havvand 

• Den øst-vestgående hovedafvandingskanal mellem Store Stegø og Kragelunds 

Kanal vil blive dækket af vand. Dels salt i den vestlige del, dels fersk 

i den østlige del. 

• Det tværgående Spærredige fra 1961 mellem fastlandet og pumpestationen 

og den samhørende kanal udjævnes og dækkes af saltvand 

• Mindestenen opstilles på en repos, da vandstanden hæves, og vejen forhøjes 

• Gyldensteens Pumpestations virke ophører, og bygningen fjernes. 

Projektet indebærer herudover opførelse af et nyt 750 m langt dige vest for vejen 

mellem fastlandet og Eriksholm på Langø, samt et dige i den vestlige del 

ved Store Stegø, der skal beskytte Bogense by mod oversvømmelse. Disse diger 

har ikke sammenhæng med inddæmningshistorien og vil fremstå som 

fremmedelementer i en inddæmningshistorisk sammenhæng. 

Med hovedforslagets omdannelse af Langø Enge til en ferskvandssø, introduceres 

en ny arealanvendelse, set i forhold til områdets historie, som afvandet 

landbrugsjord. Odense Bys Museer vurderer i deres notat, at en sø i Langø Enge 

forringer muligheden for at opleve resterne af den kulturhistorisk vigtige østvestgående 

hovedafvandingskanal. 

I forhold til de arkæologiske interesser vurderer Odense Bys Museer (2011b), 

at alle former for jordarbejde (herunder gravearbejde og dybdepløjning) udgør 

en potentiel trussel mod de jordfaste fortidsminder. Dertil frygtes den åbne 

fjord at kunne medføre strøm- og bølgeerosion af de tidligere øers kyster, hvor 

potentialet for nye fund vurderes at være betydeligt. 

Overordnet set vurderer museet, at det foreliggende projekt og forslag til ændringer 

ved Gyldensteens Inddæmmede Strand radikalt vil påvirke de kulturhistoriske 

bevaringsinteresser. Herunder fjernelse eller ændringer i inddæmningsstrukturens 

bærende elementer. 

Her angives de eksakte tab af kulturhistoriske elementer/strukturer, der omfatter 

følgende: 1150 m af kystdiget mellem Store Stegø - Lindholm og Lindholm - 

Langø, samt det 1.050 m lange Spærredige fra 1961. Fyldgravene på 4,5 ha ved 

Lindholm Grave vil blive udjævnet og oversvømmet. I området findes i dag 

3.700 m afvandingskanaler, der vil gå tabt, herunder det meste af den østvestgående 

kanal og kanalen langs Spærrediget. De 30 drænbrønde, der er 

spredt i området, vil blive fjernet, og Gyldensteen Pumpestation fra 1961 fjernes. 


.


171 

Figur 10-6 

Spærrediget (tv), de snorlige afvandingskanaler og de store markfelter 

udgør nogle af de væsentlige strukturer i den kulturhistoriske helhed. 

Ålebækkens udledning i fjorden, som det er projekteret i hovedforslaget, vurderes 

at give et godt billede af bækkens forløb før inddæmningen og hænger derfor 

godt sammen med en fremtidig fjordkontekst. I hovedforslaget vil højvandsslusen 

ved Stegø Mølle fortsat være i funktion, men med mindre vandføring, 

da den kun tilføres vand fra Kristianslund Østre Enge. Vandpåvirkning i 

ådalen mod syd vurderes ikke at påvirke de kulturhistoriske interesser. 

Området er en del af et større særligt kulturhistorisk beskyttelsesområde, hvoraf 

omkring 3/4 er omfattet af projektet. Heraf er det omtrent halvdelen af det udpegede 

areal, der ændres i forhold til dets nuværende kulturhistoriske udtryk. 

Set i forhold til 0-alternativet vil områdets samlede udtryk ændres, idet flere af 

de væsentlige strukturer og elementer som diger og kanaler helt eller delvist 

forsvinder. Dog vil områdets kulturhistorie fortsat kunne spores, og landskabet 

vil derfor fortsat have fortælleværdi. Dette skyldes ikke mindst nærheden til 

Reservatet, den dyrkede del af Ore Inddæmmede Strand og Nabbeengen, hvor 

der til stadighed afvandes og hvor bl.a. kanalstrukturer og diger fremstår tydeligt. 

Anlægsfasen vurderes ikke at påvirke oplevelsen af de kulturhistoriske interesser 

i området nævneværdigt, idet der er meget få besøgende i området i 

dag. Besøgende vil muligvis opleve korte perioder med forstyrrelser i form af 

anlægsstøj og jordarbejde ved digeanlæggelserne og eventuel hindret adgang i 

dele af området. Virkningerne under anlæg gælder også for de fire varianter af 



.


172 


Hvis Ålebækkens forløb bibeholdes kanaliseret frem til Stegø Mølle, sådan som 

Variant 1 lyder, vil Stegø Mølle ikke fremstå helt afkoblet fra sin oprindelige 

kontekst, selvom Gyldensteens Inddæmmede Strand ikke længere skal afvandes. 

Variant 1 refererer ligesom hovedforslaget til tidligere tilstande, hvor bevarelse 

af kanalløbet vil afbilde situationen efter 1871. Dog vil opførelsen af et 

nyt dige forringe den troværdige fremstilling af områdets historiske konstruktioner. 


I Variant 2 hvor Kristianslund Østre Enge løber direkte ud i den nye fjord, lukkes 

højvandsudløbet ved Stegø Mølle, hvilket vil bevirke en afkobling af møllens 

kontekst til landvindingen og dermed vanskeliggøre formidlingen af afvandingens 

epoker. Højvandssluserne er en konstruktion fra den første afvanding 

af området, ligesom den fredede og velbevarede Stegø Mølle også er det. 


Med en engsø i Langø Enge er der mulighed for, at den øst-vestgående hovedkanal 

stadig vil være synlig i tørre perioder, selvom vandstanden i området generelt 

hæves. Der vil samtidig på dele af området være mulighed for ekstensiv 

drift og eventuelt høslæt, hvilket vil afspejle den tidligere dyrkningsform, og 

ikke mindst de forsumpede tilstande, der gav anledning til 2. etape af afvandingen 

i 1961 og også til navnet Langø Enge. Således vil områdets historiske 

sammenhæng træde tydeligere frem, hvis denne variant realiseres frem for en 

ferskvandssø. 

10.3.5 Variant 4: Bevarelse af digestrækninger 

For at bevare de kulturhistoriske sammenhænge, så de fortsat er genkendelige i 

landskabet, er det med Variant 4 foreslået at havdigerne og Spærrediget ikke 

fjernes, men kun gennembrydes på kortere stykker. Hermed bevares ca. halvdelen 

af havdigerne, hvor de er landfaste samt på det fritliggende stykke ved 

Lindholm Grave. Af Spærrediget bevares ca. en tredjedel. 


.


173 

Figur 10-7 

Den elektriske pumpestation ved Langø blev opført i 1961 og afvander i 

dag Gyldensteens Inddæmmede Strand. 

Med denne variant er det søgt at bevare elementer og strukturer til synliggørelsen 

af områdets kulturhistoriske helhed. I vestenden af Langø vil pumpestationens 

virke ophøre, men pumpebygningen bevares. Pumpestationen kan ses på 

lang afstand og fremstår som et synligt levn fra afvandingshistoriens anden etape. 

Projektets planlagte bevaring af pumpestationen, dele af havdigerne samt en 

del af Spærrediget skyldes ønsket om at bevare dele af de kulturhistoriske interesser 

i området. 

Det vurderes endvidere, at der med Variant 4 vil være mange elementer og 

strukturer tilbage i hele området, der kan fortælle områdets historie før, under 

og efter den store landindvinding. 


Sammenfattende vurderes det, at flere af afvandingens kulturspor og væsentlige 

elementer mistes med gennemførelse af hovedforslaget, og at det inddæmmede 

område som kulturhistorisk helhed vil fremstå svagere. Dog vil afvandingshistorien 

fortsat kunne spores, og landskabet vil derfor fortsat have kulturhistorisk 


I forhold til de kulturhistoriske interesser, vil tilføjelse af engsø-varianten (Variant 

3) betyde, at områdets historiske sammenhænge og grundlag for udpegning 

som særligt kulturhistorisk beskyttelsesområde vil træde tydeligere frem. 


.


174 

Ved at tilføje Variant 4 til hovedforslaget, vil flere elementer og strukturer blive 

bevaret som synlige levn fra afvandingshistorien, og derved bidrage til et forbedret 

formidlingsgrundlag end hovedforslaget alene. Ålebækkens fremtidige 

udløb er af mindre betydning, mens bibeholdelse af kanalen ved Stegø Mølle 

kan sikre møllen en fortsat historisk kontekst. 


overvågning 

Som beskrevet ovenfor vil projektet påvirke de eksisterende kulturhistoriske 

interesser. Det er ikke muligt direkte at afværge de tab projektet konkret vil 

medføre, men påvirkningerne kan imødekommes ved bl.a. at sikre dokumnetation 

og gennem formidling af de kulturhistoriske interesser. 

I forbindelse med jordarbejderne skal det aftales med entreprenøren, hvordan 

museet kan overvåge jordarbejdet. Dette skal sikre, at eventuelle oldtidsfund 

ikke overses, og at de kulturhistoriske elementer og helheden er grundigt dokumenteret, 

før de udfyldes og udjævnes. Der er ikke viden om interesser, der 

giver anledning til at foretage systematiske arkæologiske forundersøgelser af 

den tidligere fjordbund, men da der er identificeret oldtidsfund i bunker med 

marksten, kan der potentielt gøres flere fund, omend havspejlet stod højere i 

oldtiden. 

Det anbefales, at der i forbindelse med de af Naturfondens påtænkte formidlingspunkter 

beskrives inddæmningens historie, således at områdets historie og 

udvikling er tilgængelig for besøgende i området. Afhængig af om hovedforslaget 

gennemføres med eller uden varianter, vil de tilbageværende kulturhistoriske 

elementer og strukturer som pumpestationerne, veje og tilbageværende 

diger, kunne indarbejdes i formidlingen. Historien om landindvindingen kan 

herved blive fortalt gennem synlige elementer og strukturer i kulturlandskabet. 

Eksempelvis har de gamle pumpe-vindmøller stor fortælleværdi og ligger markant 

i det flade landskab. 

En formidling vil i nogen grad kunne kompensere for de strukturer og elementer, 

der går tabt ved projektet. Den kulturhistoriske fortælling er oplagt at indarbejde 

i den øvrige formidling af de rekreative muligheder, samt af områdets 

vilde planteog dyreliv. Dette kan ske ved opstilling af tavler på formidlingspunkterne 

på udvalgte steder. Endelig er der fra Nordfyns Kommune vist interesse 

for at anvende Eriksholm som et fremtidigt formidlingspunkt bl.a. for områdets 

natur-, kultur- og landbrugshistoriske udvikling. 

Herudover er der ikke behov for yderligere afværgeforanstaltninger eller overvågning. 


.


175 

11 Friluftsliv 

De nuværende rekreative muligheder i og omkring Gyldensteen Strand er kortlagt 

og beskrevet. Formålet hermed er at kunne vurdere virkningen af projektet 

på friluftslivet. 

11.1 Metode 

De rekreative muligheder, herunder mulighederne for offentlighedens adgang 

og udnyttelsesgraden, oplevelser og friluftsliv, er kortlagt og beskrevet i og 

omkring undersøgelsesområdet ved hjælp af observationer i felten og: 

• Det nationale, regionale og lokale stinet for cyklister og vandrere 

• Kortlægningen af landskab, kulturarv og naturmæssige forhold 

• Informationsmateriale om turisme og friluftsliv, fra f.eks. Naturstyrelsen, 

Gyldensteen Gods og Nordfyns Turistbureau mv. 

• Oplysninger om tilstedeværelse af golfbaner, campingpladser, sommerhusområder, 

fritidsanlæg, byområder, seværdigheder, fugletårne, ridestier 

mv. fra www.miljoeportal.dk, www.udinaturen.dk og fra Nordfyns Kommunes 

Kommuneplan. 

Der udarbejdes kort over de nuværende rekreative faciliteter i og omkring undersøgelsesområdet 

samt kort over projektets tiltag, f.eks. forslag til fremtidige 

stier og adgangsveje, formidlingspunkter og parkeringspladser. 

Påvirkningerne af genopretningsprojektet på de nuværende og fremtidige rekreative 

udfoldelsesmuligheder er vurderet på baggrund af projektbeskrivelsen 

og de rekreative faciliteter i området. 


Ved beskrivelse af de eksisterende forhold for rekreative muligheder i og omkring 

Gyldensteens Inddæmmede Strand inddrages interesser fra et udvidet undersøgelsesområde 

på op til 2 km uden for Naturfondens erhvervede område 

(jf. kort 14). Dette skyldes, at områdets rekreative potentiale efter naturgenopretningen 

vil vokse og derfor skal ses i sammenhæng med de omkringliggende 

muligheder for friluftsliv og rekreation. Nedenfor beskrives de eksisterende rekreative 

forhold. 


.


176 

De nuværende adgangsforhold til de inddæmmede områder ved Gyldensteen 

Strand udgøres af de snorlige markveje, der følger afvandingskanalernes mønster. 

Færdsel på markvejene er i dag kun tilladt for cyklende og gående, mens 

biler skal have tilladelse til at færdes. Der findes ikke egentlige rekreative vandre- 

og cykelstier inden for Naturfondens erhvervede areal. 

Der er store jagtinteresser i området, hvilket bl.a. kan ses af opstillede jagtstiger/hochsitz, 

jagtremiser i bl.a. inddæmningens vestlige del og foderbræmmer 

langs flere marker. Ved Eriksholm findes resterne af fasanopdræt, og under besigtigelse 

i området sås både då- og råvildt. Dåvildtet er indvandret fra bestanden 

på Æbelø og bestanden er suppleret med udsatte dyr. Desuden betinger 

kystnærheden gode muligheder for gåse- og andejagter (Gyldensteen Gods, 

2011). 

Kysten og det kystnære farvand anvendes rekreativt (både til "hyggesejlads", 

lystfiskeri og jagt), hvilket flere mindre joller i de lavvandede områder vidner 

om, ligesom flere fiskeruser, der er opsat nord for Reservatet. 

Figur 11-1 

På Havfruestien kan man gå fra Bogense by til den fredede Stegø Mølle 

langs med nordkysten af Stegø. Mågeøerne ses i baggrunden. 

Fra Stegø Mølle kan den lokale vandrerute Havfruestien følges langs kysten til 

Bogense by. Fra stien er der udsigt til mågeøerne, og der er opstillet infotavler 

om de ynglende fugle i området. 

I de omgivende arealer findes flere markerede veje og cykelruter. Disse kan ses 

af kort 14. Bl.a. er Gyldensteensvej en del af margueritruten, og der er flere cykelruter 

i den umiddelbare nærhed til Bogense, både lokale ruter og nationale 

cykelruter (bl.a. Østersøruten og cykelrute 31 og 35). 


.


Figur 11-2 Syd for Gyldensteens Inddæmmede Strand kan man følge de afmærkede 

cykelruter, der varierer mellem asfalteret vej og skovstier, som det ses 

af billedet til højre. 

I en folder fra Nordfyns Turistbureau og Otterup Turistinformation er der indt 

tre cykelruter, der både leder forbi Stegø Mølle og Gyldensteen Gods og 

har områdets seværdigheder tegnet ind såsom Stegø Mølle, gallerier, herregårde 

og naturområder. Cykelruterne 31 og 35 ledes over Ålebækken via en smal sti 

anlagt på jordvold og med en træbro over selve bækken (Figur 11-2). Stien var 

ved besigtigelsen i maj 2011 tør, men ligger kun ca. 20-30 cm over vandspejlet 

i dalen omkring tegnet Ålebæk. 

Figur 11-3 Ved Gyldensteen Gods er der etableret en cykelrasteplads, hvor man 

kan tage sig et hvil på den afmærkede cykelrute. 


.


178 

Ved vejen umiddelbart sydøst for Gyldensteen Gods er der etableret en cykelrasteplads 

med bord-bænkesæt og et hegn til parkering af cyklerne. 

Syd for Gyldensteensvej og den kanallagte strækning af Ålebækken, i den sydvestlige 

del af VVM-undersøgelsesområdet, findes Gyldensteen Golf Club, der 

blev stiftet i 2005. Af plankortet (kort 3) fremgår det, at golfbanens areal grænser 

op til Ålebækkens fugtige arealer. Hovedparten af den del, der ligger inden 

for undersøgelsesområdets grænse og er inkluderet i plan-udpegningen, er i dag 

opdyrket mark og benyttes ikke i golf-regi. 

Uden for undersøgelsesområdet mod sydøst, ligger tre skydebaner (ved Vester 

Egense, Nørre Esterbølle og Nr. Sandager), hvis støjzoner lapper ind over Kragelund 

Mølle Bæk og Egense Plantage. Dog er der kun tale om minimale overlap, 

hvorfor det vurderes, at støjen herfra kun påvirker projektområdet og oplevelsesværdierne 

i yderst begrænset omfang. Løgpakkeriet på Gyldensteensvej 

bevirker ligeledes støj i projektområdet pga. et udsugningsanlæg, der specielt i 

stille vejr kan høres langt fra bygningskomplekset. Støjforhold i området er 

nærmere beskrevet i kapitel 13.4 Støj. 

Øst for undersøgelsesområdet ligger Æbelø øgruppen, der har været fredet siden 

1995 og ejes af Aage V. Jensen Naturfond. Æbelø nås ved at vade eller sejle 

og byder på både natur- og kulturoplevelser, eksempelvis findes der flere 

bålpladser, udsigtspunkter og geologiske seværdigheder. På sommerens bedste 

dage vader op til 1.000 besøgende til Æbelø. 

Nærmeste campingplads ligger ved Bogense by, og på Lindø, nordøst for projektområdet, 

kan man benytte en primitiv overnatningsplads. 

Alt i alt kan det siges, at Gyldensteens Inddæmmede Strand i dag kun sjældent 

besøges for sine rekreative muligheder ud over jagtselskaber og enkelte lystfiskere 

og fuglekiggere i ny og næ. Området opleves primært på afstand af forbipasserende 

på Margueritruten, der nyder udsigterne ud over godslandskabets 

store markflader. 


Det direkte påvirkede område ved Gyldensteens Inddæmmede Strand fremstår i 

dag som et intensivt drevet landbrugsareal, med jagt som den primære friluftsmæssige 

interesse. Med en realisering af projektet vil områdets rekreative værdi 

og potentiale øges. Derfor vil der i vurderingen dels indgå påvirkningen på de 

nuværende interesser og potentialet for fremtidige aktiviteter i området. 


.


179 

Figur 11-4 

Et udsnit af de rekreative muligheder i og omkring Langø Plantage ved 

en realisering af projektet. 


Hovedinteressen for rekreativ anvendelse af området er tilknyttet jagt, en aktivitet 

der i fremtiden ikke påtænkes videreført, bortset fra regulering af de eksisterende 

bestande af hjortevildt samt ræve, mink og mårhunde. 

Færdsel i det afvandede område kan i dag foregå på grusveje. Flere af disse veje 

fjernes eller lægges under vand med projektet. Dette gælder vejen langs havdigerne, 

vejen langs den øst-vestgående hovedkanal, vejen på sydsiden af Langø 

Plantage samt de tværgående veje. Vejen til Eriksholm bibeholdes, men skal 

hæves på siden af det nye dige, der samtidig udgør skillelinjen mellem projektets 

salt- og ferskvandsområder. 

Selvom en del veje nedlægges, giver projektet mulighed for at forbedre adgangsforholdene, 

idet der åbnes op for offentligheden. Dertil kan der anlægges 

p-pladser ved foreslåede formidlingspunkter langs hovedvejen samt cykel/gangstier 

til fremtidige formidlingspunkter spredt i området. De foreslåede 

formidlingspunkter, stier og adgangsveje til projektområdet ses på kortbilag 2, 

Projektkort. Af kortet ses også forslag til p-pladser, bl.a. ved Eriksholm på 


.


180 

Langø og på fastlandet. Det forventes, at ét af de to forslag til p-pladser realiseres. 

I forlængelse af projektet har Nordfyns Kommune intentioner om at skabe et 

læringsrum eller formidlingscenter på Eriksholm, hvor den tiltænkte målgruppe 

bl.a. udgøres af skole- og gymnasie-elever samt turister. Formålet er at formidle 

områdets naturværdier og kulturarv, herunder inddæmningshistorien. Kommunen 

ser det som et spændende potentiale, at den lavvandede fjord genskabes, 

mens landbrugsområdet ved Ore Strand står i kontrast hertil, idet der her fortsat 

drænes og opdyrkes (Nordfyns Kommune, 2011). Adgangsvejen til formidlingscenteret 

og den centrale del af området vil gå fra Gyldensteensvej via den 

smukke allé og herfra langs det nye tværgående dige til Eriksholm. 

Figur 11-5 

Alléen, der fører til Eriksholm og Langø, vil blive indgangsportal til den 

centrale del af området og Eriksholm ved realisering af projektet. 

Langø vil således kunne få en central rolle i formidlingen af områdets natur- og 

kulturmæssige værdier, og med sin nærhed til Bogense vil det være et både oplagt 

og realistisk besøgsmål for cyklister, bilister og større grupper eller skoleklasser. 

Adgangsvejen på cykel fra Bogense by langs den meget trafikerede 

Gyldensteensvej er dog ikke optimal mht. trafiksikkerhed. 

Såfremt projektet realiseres, vil der under hensyn til beskyttelse af naturen med 

tiden kunne etableres trampestier og sikres bedre forhold for de bløde trafikanter 

i fondens erhvervede areal, hvis det viser sig nødvendigt. 

Naturgenopretningen i øst medfører, at arealet ikke direkte vil kunne udnyttes 

rekreativt af hensyn til det vilde fugle- og dyreliv (Naturfonden ønsker ikke sejlads 

tilladt), og medfører derfor hovedsageligt muligheden for at iagttage dyrelivet 

fra formidlingspunkterne i søkanten. 


.


181 

Hovedforslaget indebærer endvidere, at Ålebækkens udløb reetableres i fjorden, 

hvorved der vil være risiko for hævet vandstand i ådalen syd for fjorden. 

De rekreative interesser omkring Ålebækken udgøres af golfbanens arealer og 

cykelruten, der fører over Ålebækken syd for Gyldensteen Gods. Golfbanens 

areal påvirkes ikke ved vandstandsstigninger, men cykelruten på tværs af ådalen 

ligger lavt i dag og er derfor sårbar over for mulig periodisk stuvningspåvirkning 

ved ekstremsituationer (jf. kapitel 12 Overfladevand). 

Anlægsfasen vurderes ikke at påvirke de rekreative interesser i området nævneværdigt, 

idet der i området i dag er meget få besøgende. Besøgende vil muligvis 

opleve korte perioder med forstyrrelser i form af anlægsstøj og jordarbejde ved 

digeanlæggelserne og eventuel hindret adgang i dele af området. 

Hele projektområdet vil, med realisering af hovedforslaget, få større rekreativ 

værdi mht. observation af fugle og andet dyreliv tilknyttet fjord og sø set i forhold 

til 0-alternativet. Den rekreative oplevelsesværdi i dele af området vil 

kunne påvirkes negativt af den eksisterende forekomst af støj på stille dage fra 

Avlsgårdens løgpakkeri. 


Den alternative linjeføring for Ålebækken, hvor kanaliseringen bibeholdes som 

i dag, vil skulle beskyttes af et forhøjet og forstærket dige og derved medføre 

forringet udsyn fra Gyldensteensvej på en 0,7 km lang strækning fra Østereng 

til Ålebækken. Der vil ikke blive offentlig adgang på det forstærkede dige, men 

det forventes at blive vanskelligt at undgå ulovlig færdsel, hvilket vil være meget 

synligt og kan forstyrre fuglelivet i området og dermed andres oplevelse 

heraf. Derudover vil det være en videreførelse af den nuværende situation og 

derfor ikke påvirke de rekreative interesser yderligere. 


Hvorvidt åen Kristianslund Østre Enge udledes i fjorden eller fortsat ledes til 

højvandsslusen ved Stegø Mølle, vurderes ikke at have forskellig påvirkning på 

friluftslivet. Ved udledning i fjorden etableres en betonbro over åen, så det fortsat 

er muligt at krydse åen på den eksisterende sti. 


I forhold til de rekreative interesser for det østlige område er der ikke store afvigelser 

fra vurderingen af hovedforslaget og Engsøen. De to projekter leder 

ikke til forskellig rekreativ brug af det østlige område, selvom arealanvendelsen, 

udtrykket og dermed den visuelle oplevelse vil være forskellig. I begge 

tilfælde vil færdsel uden for stier og veje være begrænset af områdets mere eller 

mindre våde tilstand. 

Ved den våde eng vil området fremstå mere diverst med både våde og tørre dele 

samt markante årstidsvariationer. Hvis området samtidig afgræsses, vil koblin- 


.


182 

gen til landbrugshistorien fremstå mere klar og styrke områdets rekreative værdi. 


En bevarelse af dele af kyst- og spærrediget giver ikke bedre adgangsforhold 

for rekreative gæster, omend formidling af områdets kulturhistorie vil fremstå 

mere nærværende ved bevarelse af synlige elementer. Det vurderes, at der med 

tilføjelse af varianten til hovedforslaget ikke vil være forskel på påvirkningen af 

de friluftsmæssige aktiviteter. 


Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser 

for friluftslivet, men derimod bringe nyt potentiale og oplevelsesmuligheder 

for det almene friluftsliv. Dette uanset om hovedforslaget gennemføres 

i sin fulde form, eller kombineres med varianterne. 


overvågning 

I forbindelse med realisering af projektet anbefales det, at der opsættes infotavler 

til formidling af områdets kulturhistorie og udvikling samt interessante naturforhold. 

Reetablering af den lavvandede fjord og områdets tilknytning til 

Æbelø-havet og den fremherskende kystdynamik/klimaproblematik vil være 

oplagte emner at inddrage i formidlingen. Der er allerede indarbejdet forslag til 

formidlingspunkter, parkeringspladser og planlagte stier i projektet, og som 

området udvikler sig, vil der kunne etableres yderligere trampestier, formidlingspunkter 

mv., hvor det viser sig hensigtsmæssigt. 

Efter reetableringen vil der kontinuerligt foregå en evaluering af benyttelsesgraden 

i området omkring Gyldensteens Inddæmmede Strand, således at benyttelsen 

ikke sker på bekostning af det vilde dyre- og planteliv. For at sikre en 

hensigtsmæssig afvejning mellem benyttelse og beskyttelsesinteresser, kan man 

efter en "prøveperiode" på et par år udvide de rekreative muligheder i området, 

såfremt der efter denne periode ses en mulighed for, at beskyttelsesinteresserne 

kan harmonere med udvidede benyttelsesinteresser. 

Det forventes, at der vil komme let øget trafik til og fra området, både hvad angår 

bilister, cyklister og gående. Derfor vil det blive overvåget, om de trafikale 

forhold på Gyldensteensvej svarer til antallet af bløde trafikanter. Der kan være 

behov for at etablere en egentlig cykelsti langs Gyldensteensvej på strækningen 

fra Østereng og til Gyldensteen Gods, eventuelt helt til Vester Egense. 

Endelig bør Nordfyns Kommune i forbindelse med vedligeholdelse af kommunens 

stier observere stien over Ålebækken for eventuelle forhøjede vandstandsforhold. 

Hvis hovedforslaget realiseres, viser beregninger en øget risiko for 

vandpåvirkning, og hvis det forringer stien væsentligt, sørger kommunen for at 

sikre stien bedre. 


.


183 

12 Overfladevand 

I dette afsnit vurderes vandkvaliteten og natur- og miljøforholdene i den kommende 

sø og fjord samt projektets mulige påvirkninger af opstrøms og nedstrøms 

søer, vandløb og kystvande, herunder ændrede havstrømme, fremtidige 

havvandsstigninger og kystmorfologi/kystdynamik. Vandhuller og moser i området 

beskrives i kapitel 8 om planteog dyreliv. De afvandingsmæssige forhold 

er beskrevet i kapitel 3. 

12.1 Metode 

I det følgende gennemgås metoder og forudsætninger for vurderingen af projektets 

indvirkning på overfladevand (sø, vandløb og kystvande). 

Sø 

Vandkvaliteten i den kommende sø afhænger af tilførslen af næringsstoffer 

(kvælstof og fosfor) fra de vandløb, der afvander søens opland, samt størrelsen 

af ophobet fosfor, der fra den fremtidige søbund kan frigives til vandet. 

Når tilførslen af vand og næringsstoffer til søen fra oplandet er beregnet ud fra 

arealanvendelsen og jordtypen i oplandet, kan der modelberegnes fremtidige 

koncentrationer af kvælstof og fosfor i søen og afledte biologiske kvalitetselementer 

som klorofyl, sigtdybde, forventet udbredelse af undervandsvegetation 

m.m. i søen. 

Frigivelse af fosfor fra den kommende søbund kan være et problem for vandkvaliteten 

i den kommende sø og i Lillebælt. Derfor er der taget jordprøver til 

analyse for potentielt frigiveligt/mobilt fosfor til en nærmere kvantitativ vurdering 

af den potentielle fosforfrigivelse. 

Vandløb 

To vandløbssystemer kan potentielt blive påvirket af projektet. Disse omfatter 

Ålebækken og Kragelund Møllebæk (Kragelund Kanal). Projektets konsekvenser 

for vandløbene er vurderet med udgangspunkt i eksisterende data fra Danmarks 

Miljøportal. 

Stamperenden er et lille tilløb til Ålebækken, der ifølge DTU Aqua huser den 

eneste oprindelige ørredbestand på Fyn. DTU Aqua har vurderet, at ørredbe- 


.


184 

standen er en genetisk oprindelig ørredbestand uden ”forurening” fra udsatte 

dambrugsfisk. Hvis Ålebækkens udløb flyttes, vil man samtidig flytte trækruterne 

for de ørreder, som trækker ind og ud af vandløbet. Det er i det følgende 

vurderet (med DTU Aqua som underrådgiver), om en ændring af Ålebækkens 

udløb kan føre til forringelser (eller forbedringer) af ørredbestanden i Stamperenden 

og andre tilløb til Ålebækken. 

Det vurderes også, om afløb og eventuelt vandindtag til en ny ferskvandssø kan 

påvirke smådyrsfaunaen og ørredbestanden i Kragelund Møllebæk. 

Kystvande 

Vurdering af virkninger på vandkvaliteten i det eksisterende marine kystområde 

ud for den kommende Gyldensteen Strand er baseret på eksisterende oplysninger 

om miljøtilstanden i kystområdet. Mulige virkninger på kystområdets 

vandkvalitet vurderes på grundlag af hydraulisk modellering af ændringer i 

vandskifte og strømningsforhold i en numerisk strømningsmodel (MIKE21). 

En sådan model er allerede etableret for Gyldensteen Strand projektet i et indledende 

studie til VVM'en. Modellen er sat op til at beskrive eksisterende situation 

med inddæmning samt den fremtidige genoprettede situation. Herved kan 

forskelle i strømningsmønstre i kystområdet ud for Gyldensteen Strand mellem 

nuværende og fremtidige situation anskueliggøres. I forhold til kystområdets 

vandkvalitet vil det være vandudskiftningen til/fra fjorden samt de lokale 

strømningsmønstre på kystsiden, der har betydning for vandkvaliteten. Med et 

kendskab til disse forhold fra modellen kan effekten på vandkvaliteten vurderes 

kvalitativt. Vurderingerne af virkninger på vandkvaliteten i det nuværende 

kystområde ud for Gyldensteen Strand er foretaget for såvel anlægsperiode som 

for perioden efter anlæg af det nye vandområde. For anlægsperioden indgår 

vurderinger af stofspredning til det marine vandmiljø i forbindelse med anlægsarbejdet. 

Det eksisterende modelleringsarbejde indeholder de nødvendige informationer 

om strømforhold og vandskifte til en vurdering af effekten på vandkvaliteten i 

den genåbnede fjord. Betydningen af ferskvandstilløb anses for at være lille, 

hvorfor der ikke vil blive lavet særskilte stoftransport beregninger med modellen 

herfor. Derimod er fortyndingen af f.eks. saltvand vurderet ud fra de beregnede 

voluminer af vandskifte samt de estimerede voluminer af ferskvand, der 

løber til fjorden. 

I vurderingsgrundlaget indgår også eksisterende oplysninger fra NOVANA 

overvågningsprogrammet om vandkvaliteten i kystområdet ud for Gyldensteen 

Strand samt vurderinger om stoftilførsler fra den nye ferskvandssø i den sydøstlige 

del af Gyldensteen Strand. 

Generelt 

Konsekvenser for overfladevand er vurderet på baggrund af oplysninger indhentet 

fra bl.a.: 


.


185 

• Data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA og tidligere Fyns 

Amt hentet på Danmarks Miljøportal. Vandløbenes miljøtilstand er vurderet 

som faunaklasse efter Dansk Vandløbs Faunaindeks (DVFI), idet der 

anvendes de seneste oplysninger fra årene 2006-2010. 

• Supplerende data fra Naturstyrelsen Odenses NOVANA undersøgelser 

• Målsætninger for overfladevand i regionplan 2005 fra Fyns Amt (ophøjet 

til landsplandirektiv) 

• Målsætninger og indsatsprogram for overfladevand i statens forslag til 

vand- og naturplaner 

• Miljøvurdering af Vandplan 1.12 Lillebælt/Fyn. Miljøministeriet, By- og 

Landskabsstyrelsen 

• Hydrodynamiske modelberegninger af vandstrømninger og bølgehøjder i 

den nye fjord udført af COWI og beskrevet i Bilag 2 og Bilag 3. 

• Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer. 


Sø 

Den nuværende Gyldensteens Inddæmmede Strand har tidligere været en 

lavvandet fjord, men er gennem inddigning, afvandingskanaler og 

pumpestationer inddraget til landbrugsjord (se også projektbeskrivelsen i 

kapitel 3). Jordtypen i oplandet og det kommende søområde består af lerblandet 

sandjord, sandblandet lerjord og finsandet jord, og det kommende søområde er 

et uklassificeret lavbundsareal, Kortbilag 6. Afstrømingsoplandet på 289 ha 

(incl. den kommende sø) består i dag af 230 ha landbrugsjord i omdrift, 54 ha 

skov og 5 ha veje, vandhuller, diger og beboelser. Bogense ligger uden for 

afstrømningsoplandet. 

Vandløb 

Det største vandløb i området er Ålebækken, der i dag løber vest om det inddæmmede 

område og ud i Lillebælt ved Stegø Mølle gennem en højvandssluse. 

Ålebækken modtager vand fra Ulvemarksrenden, Stamperenden, Sandager 

Møllebæk og Kristianlund Østre Enge. Øst for det inddæmmede område løber 

Kragelund Møllebæk, der modtager vand fra Vester Egense og Jerstrup Bæk, 

Figur 12-1. Målsætningerne i regionplan 2005 fra Fyns Amt er gældende som 

landsplandirektiv, indtil de statslige vandplaner er vedtaget (forventeligt i 

2011). Afvandingsgrøfterne i det kommende sø- og fjordområde har ingen målsætning 

i regionplanen. 


.


186 

Figur 12-1 

Gældende målsætning i Fyns Amt´s regionplan 2005 for vandløb i projektområdet og 

undersøgelsesområdet for påvirkninger. 

Målsætning og tilstand 

Ved Burskov løber Ålebækken igennem løvskov og har her faunaklasse 5. På 

strækningen fra skovarealerne og frem til Gyldensteensvej løber Ålebækken 

gennem en rørskov, mens strækningen fra Gyldensteensvej og til udløbet i havet 

(ca. 1.700 m) er stærkt kanaliseret og med ringe fald. 

De nederste ca. 3 km af Ålebækken er med blødbund, Vandløbet har ved Gyldensteensvej 

faunaklasse 3. Ålebækken er på hele strækningen målsat B3, fiskevand 

til lyst- og /eller erhvervsfiskeri, hvilket er vurderet at være opfyldt på 

vandløbets øvre del, mens det på baggrund af fysiske forhold og faunaklassen 

vurderes ikke at være tilfældet på vandløbets nedre del. 


.


187 

Figur 12-2 

Ålebækken ved Gyldensteensvej. 

Cirka 400 m fra Ålebækkens nuværende udløb ved Stegø Mølle kommer tilløbet 

fra "Kristianlund Østre Enge", der afvander Bogense Østre Enge. "Kristianlund 

Østre Enge" har faunaklasse 4. Vandløbet er ikke målsat. I 2009/2010 og i 

2010/2011 er der registreret gydegravninger fra ørred i vandløbets øvre del, 

som ligger inde i Bogense (Bent Nielsen, pers. meddelelse). 

Ulvemarksrenden løber ud i Ålebækken ca. 500 m opstrøms Gyldensteensvej. 

På en ca. 250 m strækning (station 2430-2685) af den nedre del af Ulvemarksrenden 

er der observeret gydesubstrat i vandløbsbunden og enkelte ørredyngel i 

2011. På den øvre del af strækningen er mængden af gydesubstrat sparsom, og 

der er en del sandvandring (Bent Nielsen, pers. meddelelse). Vandløbet har 

faunaklasse 3 i den øvre del og er målsat B3, fiskevand til lyst- og /eller erhvervsfiskeri. 

Ud fra faunaklassen opfylder vandløbets øvre del på nuværende 

tidspunkt ikke denne målsætning. Der eksisterer ikke faunadata for den nedre 

del af vandløbet, men ud fra de fysiske forhold vurderes det, at vandløbet lever 

op til denne målsætning på strækningen med gydesubstrat. VVM-undersøgelsesområdet 

omfatter kun den nederste del af Ulvemarksrenden. Det samme 

er gældende for Sandager Møllebæk, der løber i Ålebækken ca. 550 m opstrøms 

Gyldensteensvej. Dele af vandløbet er reguleret, og der findes rørlagte 

strækninger. Ved Sandager Mølle har vandløbet faunaklasse 4 og længere opstrøms 

faunaklasse 5. Sandager Møllebæk er målsat B1-B2, gyde- og/eller opvækstområde 

for laksefisk. Målsætningen er ikke opfyldt på grund af de fysiske 

forhold, blandt andet spærringer. 

Stamperenden løber ud i Ålebækken ca. 1.100 m opstrøms Gyldensteensvej. 

Vandløbet havde i 2010 faunaklasse 6 ved Idyllendal og faunaklasse 4 ved 


.


188 

Præsteskov. Stamperenden er målsat A, som referenceområde for naturvidenskabelige 

studier, hvilket er opfyldt på den øvre strækning. Vandløbet har her 

strækninger i åbent land, hvor der er tæt bevokset med urter samt strækninger i 

skov, hvor der findes en del grene i vandet. På en strækning kommer kildekalk 

frem i vandløbet. I Stamperenden findes flere rentvandsarter samt arter af smådyr, 

blandt andet vårfluearter, som er knyttet til kildebække. VVM-undersøgelsesområdet 

omfatter dog kun en strækning af Stamperenden ved Præsteskov. 

Figur 12-3 

Stamperenden. 

Der registreres årligt gydegravninger fra ørred over længere strækninger af 

Stamperenden (Bent Nielsen, pers. meddelelse), og fiskeundersøgelser viser en 

god bestand af ørred i vandløbet. 

Det andet vandløbssystem, der potentielt påvirkes af projektet, er Kragelund 

Møllebæk med sine små tilløb. Størstedelen af dette vandløbssystem ligger dog 

uden for VVM-undersøgelsesområdet. Den del af Kragelund Møllebæk, som 

ligger inden for VVM-undersøgelsesområdet (de nedre ca. 2.500 m), er stærkt 

kanaliseret (Kragelund Kanal) og målsat B3, fiskevand til lyst- og /eller erhvervsfiskeri. 

De nederste ca. 1.600 m af denne strækning har blødbund. Ved 

Langø Plantage havde Kragelund Møllebæk faunaklasse 4, mens vandløbet ved 

Vester Egense havde faunaklasse 5, hvilket også var tilfældet længere opstrøms 

i vandløbet. I både Kragelund Møllebæk og i tilløbet, Jerstrup Bæk, findes 

strækninger med egnet gydesubstrat. 

Ved fiskeundersøgelser er der både fanget ørredyngel og ældre ørreder. Desuden 

suppleres bestanden af ørreder i Jerstrup Bæk ved en årlig udsætning af 600 


.


189 

stk. ½ år gamle ørreder hvert efterår (DTU Aqua 2009), idet den naturlige ørredbestand 

i vandløbet er for dårlig. Jerstrup Bæk har faunaklasse 5. Både 

Jerstrup Bæk og den del af Kragelund Møllebæk, som ligger opstrøms VVMundersøgelsesområdet, 

er målsat som gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk 

(B1-B2). 

Kystvande 

Kystvandet ved Gyldensteen Strand er en lavvandet kyststrækning med en række 

småøer, holme, revler og lavvandede grunde. Gyldensteen Inddæmmede 

Strand var før afvandingen en del af dette øhav. Vanddybden i kystområdet er 

ikke mere end 2-3 meter ud til omkring 2,5 km fra de nuværende kystdiger (jf. 

figur nedenfor). 

Figur 12-1 Kystvandet ud for Gyldensteen Inddæmmede Strand. Vanddybder på 1 - 

2 meter ud til 1-2 km fra kysten bortset fra strømrenden sydvest for 

Drættegrund med vanddybder op til 6 meter. 

Hydrauliske forhold 

Under de eksisterende forhold er der ingen vandudveksling med fjorden, men 

alene en strøm langs kysten. Denne strøm er genereret dels af tidevand, dels af 

bølger. De beregnede strømhastigheder det nuværende dige er små, både i østog 

vestgående retning. 


.


190 

Strømhastighederne som sådan er størst ved Store Stegø, og mindst i bugten 

syd for Store Stegø ind mod det nuværende dige. Dette ses af Figur 12-5, der 

viser strømfeltet ved vest-gående strøm for en ekstrem tidevandssituation. 

Figur 12-5 

Eksisterende strømforhold ved Store Stegø. 

Figur 12-6 

Eksisterende strømforhold mellem Mågeøerne og Store Stegø 

Et detaljeret billede af strømforholdene mellem Mågeøerne og Store Stegø er 

vist i Figur 12-6. De maksimale strømhastigheder i strædet mellem Mågeøerne 

og St. Stegø er af en størrelsesorden på 0,5 m/s. Disse størrelser er indikative 

for maksimalværdien, da der kan optræde forhold, hvorunder strømhastighe- 


.


191 

derne øges. Det vurderes dog, at de dybdemidlede hastigheder ikke vil overstige 

0,75 m/s på dette sted. 

Ved en analyse af historisk kortmateriale, er det vurderet, at der er en langsgående 

materiale transport fra vest mod øst. Størrelsen af denne er ikke opgjort, 

men det er tydeligt, at Store Stegø har været under forandring med erosion på 

nordsiden og deposition på den sydøstlige side over de 130 år, som kortmaterialet 

dækker. 

Målsætning og tilstand 

Kystvandet er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 108 

Æbelø, havet syd for og Nærå Strand, som også omfatter Habitatområde H92 

og fuglebeskyttelsesområde F76. Forhold vedrørende det internationale naturbeskyttelsesområde 

er behandlet i Kapitel 9. Udpegningen som internationalt 

naturbeskyttelsesområde giver følgende målsætning i Fyns Amts Regionplan 

2005, der er videreført som landsplandirektiv: 

• Referenceområde for naturvidenskabelige studier. 

Målsætningen er uddybet i følgende: 

• For de fynske kystvande, fjorde og nor gælder, at de skal være egnede som 

fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt, hvor de naturlige betingelser 

er til stede, være egnet som gyde- og/eller opvækstområder for fisk. En 

række særligt værdifulde og sårbare områder, primært områder omfattet af 

internationale beskyttelsesbestemmelser, er udlagt som referenceområde 

for naturvidenskabelige studier. 

• Kystvande skal have et alsidigt dyre- og planteliv, hvilket indebærer, at 

områderne skal bringes i en økologisk tilstand, som kun udviser ubetydelige 

eller svage forringelser i forhold til uberørte forhold. 

Udpegningen af kystvande som Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og EFhabitatområder 

forpligter myndighederne til at arbejde for, at miljøtilstanden 

forbedres, og at områderne sikres mod en stadig forringelse af levevilkårene for 

de arter og naturtyper, der er omfattet af udpegningen. 

Kystvandene opfylder ikke målsætningen i Landsplandirektivet, idet såvel de 

åbne som de lavvandede kystområder fortsat er prægede af for store tilførsler af 

næringsstoffer, der giver uønsket algevækst og dermed øger risikoen for udvikling 

af omfattende iltsvind og skader på bunddyrslivet (Fyns Amt, 2005). 

De store tilførsler af næringsstoffer stammer for kvælstofs vedkommende overvejende 

fra landbruget, mens tilførslerne af fosfor kommer fra såvel landbruget 

som spildevand fra husholdninger og industri. En fortsat tilførsel af næringsstoffer 

fra landbruget og spildevand bevirker stadig ophobning af næringsstoffer 

dels bundet i sedimentet og dels bundet i algebiomasse i vandfasen. En ringe 

vandudskiftning forstærker denne effekt væsentligt. 


.


192 

Landsplandirektivet fastlægger strategi og indsats for opfyldelse af målsætningen 

for kystvandene. Strategien indebærer, at arbejde for en reduktion af tilførslen 

af næringsstoffer til vandmiljøet og et bedre vandskifte, hvor dette er reduceret 

som følge af dæmningsbyggerier mv. 

Relevante indsatser for kystvande nævnt i Landsplandirektivet i relation til projektet 

er: 

• At fjerne hele eller dele af dæmninger/ændre på driften af højvandssluser/- 

klapper. 

Landsplandirektivet fastslår endvidere, at myndigheden konkret skal arbejde 

for, at der gennemføres naturgenopretningsprojekter såvel i oplandet som i selve 

vandområdet i forbindelse med fjorde og nor mv., hvor en sådan naturgenopretningsindsats 

er nødvendig af hensyn til målsætningens opfyldelse. 

I forslag til vandplan for Lillebælt/Fyn (Naturstyrelsen 2011) fra oktober 2010 

er kystområdet målsat til at opnå god økologisk tilstand. Selvom kystområdet er 

udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, er der ikke fastsat strengere 

miljømål for kystvandsområdet i vandplanen. 

God økologisk tilstand er udtryk for: 

• En svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet (referencetilstand). 

I forslaget til vandplan er den økologiske tilstand kun fastlagt ved dybdegrænsen 

for ålegræs. Kystområdet tilhører kystvandet: "Åbne Lillebælt nord", hvor 

dybdegrænsen for opnåelse af god økologisk tilstand er fastsat til 9,0 m svarende 

til en gennemsnitlig kvælstofkoncentration i vækstsæsonen på 142 µg N/l. 

For de lavvandede områder er målsætningen for dybdeudbredelsen af ålegræs 

væsentligt dybere end den maksimale dybde i området, og derfor skal målopfyldelsen 

vurderes ud fra en relateret kvælstofkoncentration. 

Vandplanen er endnu ikke vedtaget, og der er stadig stor usikkerhed om planens 

fastsættelse af virkemidler, hvorfor der ikke redegøres nærmere for vandplanens 

anvendelse af virkemidler til reduktion af næringsstofbelastningen og 

forbedring af miljøtilstanden i øvrigt. 

Der findes ingen nyere undersøgelser af miljøtilstanden i kystområdet ud for 

Gyldensteens Inddæmmede Strand. Seneste opdaterede beskrivelse af miljøtilstanden 

i kystvandene ved Fyn findes i forslag til vandplan for Lillebælt/Fyn. 

Miljøtilstanden i det nordlige Lillebælt er generelt påvirket af for høje næringsstofkoncentrationer 

og deraf følgende øget algevækst og udbredt iltsvind i dybere 

liggende områder. De forhøjede næringsstofkoncentrationer giver også 

anledning til øget vækst af trådalger og andre eutrofieringsbetingede alger som 

søsalat og tarmrørhinde, der kan forringe mulighederne for vækst af ålegræs 

(Nielsen m.fl., 2002). I forslag til vandplan er den økologiske tilstand vurderet 


.


193 

at være "Ringe" svarende til en dybdegrænse for ålegræs på 5,6 m mod den 

målsatte dybdegrænse på 9,0 m. 

I vandplanen er det for lignende lavvandede områder - Emtekær Nor, Torø Vig 

m.fl. vurderet, at forekomst af trådalger, ringe artsdiversitet af bundfauna og 

høje klorofylkoncentrationer forhindrer opfyldelse af miljømålsætningen. 



Sø 

I hovedforslaget etableres en fersk sø med rørskov i den østlige del af den nuværende 

Gyldensteens Inddæmmede Strand, også kaldet Langø Enge. Området 

vil fremover få afløb mod øst til Kragelund Møllebæk og dermed få et vandspejl, 

som er beregnet til i gennemsnit for året at være en middelvandstand i 

kote −0,03 m DVR90. Området vil få en vandflade på ca. 144 ha, hvoraf vanddybden 

vil være over 0,5 m på de 75 ha og over 1,0 m på kun 2 ha. Forslaget er 

vist på Figur 12-7 og nærmere omtalt i kapitel 3. 

Figur 12-7 

Hovedforslaget vist med afstrømningsopland og højvandssluse ved 

Kragelund Møllebæk 

Vandkvaliteten og dermed natur- og miljøtilstanden i søer afhænger i høj grad 

af tilførslen af næringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P), der kan komme via 

spildevand eller et tab fra især dyrkede marker i afstrømningsoplandet. I danske 

søer beliggende i oplande med meget landbrug er algevæksten i søvandet oftere 


.


194 

begrænset af fosfor end af kvælstof. Det er lettest at opnå forbedringer i vandkvaliteten 

ved at begrænse tilgængeligheden af fosfor yderligere, og derfor er 

indsatsprogrammerne for søer i de statslige vandplaner baseret på tiltag i oplandet, 

der kan reducere fosfortilførslen til søer. Hvis søen er rig på fosfor (typisk 

over ca. 0,100 mg P/l), vil der være stor vækst af planktonalger, uklart vand, 

mangel på undervandsplanter og en fiskebestand domineret af karpefisk som 

skaller og brasen. Klart vand og udbredt undervandsvegetation vil typisk have 

et fiskesamfund med en større andel af rovfisk som aborrer og gedde. Desuden 

vil undervandsvegetationen og de tilknyttede smådyr give et større fødegrundlag 

for vandfugle. 

I det følgende vurderes den nuværende og fremtidige tilførsel af kvælstof og 

fosfor til og fra søen, og miljøtilstanden i søen på kort og lang sigt beregnes. 

Forudsætninger og detaljer for vurderinger og beregninger findes i Bilag 10. 

På Miljøportalen (www.miljoeportalen.dk) findes der få vandkemidata fra 

vandløbene i søens opland. Der er udført 3 målinger i 2002 af total-P og total-N 

i henholdsvis Stamperenden og Kragelund Møllebæk med følgende årsgennemsnit: 

Stamperenden (forholdsvist rent vandløb med grundvandsudsivning) 

Total-P: 0,039 mg P/l 

Total-N: 6,0 mg N/l 

Kragelund Møllebæk (landbrugspåvirket vandløb) 

Total-P: 0,091 mg P/l 

Total-N: 5,3 mg N/l 

På baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten 

af retablerede vådområder" (Hoffmann m.fl., 2005) og erfaringsdata for tab 

af kvælstof fra landbrugsarealer, er der beregnet et nuværende årligt tab af 

kvælstof til kystvandet på 4.600 kg N/år fra de arealer, hvor den kommende sø 

og søens afstrømningsopland vil ligge i hovedforslaget. 

Etablering af søen vil reducere landbrugsarealet i oplandet fra 230 ha til 47 ha, 

og den fremtidige tilførsel af kvælstof til søen vil være 2.400 kg N/år. Ved at 

anvende nationale overvågningsdata fra vandløb beliggende i landbrugsområder 

kan tilførslen af fosfor til søen beregnes til 38 kg P/år (Danmarks Miljøundersøgelser, 

2007). 

Der er beregnet en gennemsnitlig årlig tilførsel af vand til den kommende sø på 

5,4 l/s/km 2 fra oplandet. Det svarer til ca. 492.000 m 3 /år, inkl. et usikkert bidrag 

af vand fra det kommende søområde, men uden vandbidrag fra Kragelund Møllebæk. 

Herefter kan der beregnes en vandføringsvægtet indløbskoncentration af 

kvælstof og fosfor til søen på ca. 5,0 mg N/l og 0,08 mg P/l, hvilket er på niveau 

med de målte værdier i Kragelund Møllebæk. 

Søen vil i de første år efter retablering være ustabil med hensyn til næringsstoffer 

og dyre- og planteliv, men vil med tiden indstille sig i en ligevægt i forhold 

til den eksterne tilførsel af næringsstoffer. Da søen ikke vil have forbindelse til 


.


195 

andre søer, kan der gå mange år, inden søen har opnået status som en almindelig 

lavvandet sø med et dertil hørende naturligt dyre- og planteliv. Indvandringen 

af fisk som skalle, gedde, aborre og ål fra Kragelund Møllebæk vil dog 

kunne ske i løbet af få år. 

Når søen er i ligevægt med den eksterne tilførsel af kvælstof og fosfor, vil der 

være en tilbageholdelse i søen på grund af sedimentation, optagelse i planter og 

bakteriel omsætning af kvælstof (denitrifikation). 

Tilbageholdelsen af kvælstof kan beregnes ud fra 2 modeller (Jensen m.fl., 

1997 og Jensen m.fl., 1994). Med en opholdstid på 1,5 år kan der beregnes en 

tilbageholdelse på 46 % af den tilførte mængde kvælstof med model 1 og 86 % 

med model 2. Der er valgt et gennemsnit af de to modeller på 66 %. Det svarer 

til en kvælstoffjernelse i søen på 3.700 kg N/år. Via afløbet vil der således kun 

transporteres 900 kg N/år til Lillebælt i modsætning til de 4.600 kg N/år, der i 

dag tilføres. 

Hovedforslaget vil reducere kvælstoftilførslen til Lillebælt med 3.700 kg N/år. 

I søen forventes en kvælstofkoncentration på ca.1,6 mg N/l som årsgennemsnit, 

men med stor årstidsvariation og de højeste koncentrationer i vinterhalvåret. 

Hovedparten af kvælstoftilførslen vil ske som uorganisk kvælstof i form af nitrat. 

Koncentrationen er så høj, at planktonalger ikke vil være vækstbegrænset 

af kvælstof i forår, efterår og vinter, men muligvis vil der i tørre perioder om 

sommeren være meget lave og vækstbegrænsende koncentrationer af uorganisk 

kvælstof. Koncentrationen vil også afhænge af udbredelsen af undervandsplanter, 

der bidrager til at fjerne kvælstof fra vandfasen. 

Tilbageholdelsen af fosfor og fosforindholdet i søen kan beregnes ud fra en 

fosformodel, der er velegnet til at beskrive forholdene i lavvandede søer (Prairie 

1988): 

Med en indløbskoncentration på 0,08 mg P/l og en opholdstid på 1,5 år fås en 

tilbageholdelse i søen på ca. 30 % og en fosforkoncentration i søen på 0,055 

mg P/l. 

Med en fosforkoncentration på 0,070 mg P/l kan der ud fra formlen: 

Klorofyl a = 229,1 * TP (0,8) 

beregnes en klorofylkoncentration (sommergennemsnit) på ca. 26 µg/l i søen. 

Ifølge udkast til vandplanerne defineres god økologisk tilstand for lavvandede 

søer som et klorofylindhold på maks. 21-25 µg/l i sommergennemsnit. Klorofyl 

er et udtryk for mængden af planktonalger i vandet og dermed vandets klarhed. 

Med det vurderede fosfor- og klorofylniveau kan søen på længere sigt muligvis 

opnå en "god økologisk tilstand", især hvis der hurtigt indvandrer undervandsplanter. 

De dominerende vanddybder på 0-1 meter vil være gunstige for etablering 

og udvikling af bundvegetationen, idet der vil være lys til bunden i hovedparten 

af søen. Søen vil udvikle sig til søtype 9 (alkalisk, ikke brunvandet og 


.


196 

fersk sø). Søen forventes koloniseret af plantearter som børstebladet vandaks, 

kruset vandaks, hjertebladet vandaks, tornfrøet hornblad m.fl. og af fisk som 

hundestejle, skalle, gedde, aborre og ål. Søen vil med en størrelse på 144 ha 

muligvis blive omfattet af statens vandplan for Hovedvandopland Lillebælt/Fyn 

ved revisionen af vandplanen i 2015 med målsætningen "god økologisk tilstand" 

eller "godt økologisk potentiale". 

Efter etableringen er der risiko for, at trådalger og/eller planktonalger vil dominere, 

fordi næringsstofniveauet vil ligge i den høje ende som følge af frigivelse 

af fosfor fra søbunden. Dette kan forsinke eller forhindre udviklingen af en alsidig 

undervandsvegetation. 

Søen vil hurtigt indstille sig i ligevægt med kvælstof, der indgår i de bakterielle 

nedbrydningsprocesser og kontinuert kan afgasses som frit kvælstof. Mere problematisk 

kan det være med fosfor, da der ofte er opbygget en stor fosforpulje i 

jorden efter mange års intensiv dyrkning med tilførsel af gødning. Fosforpuljen 

i jorden kan være stabil i den nuværende afvandede tilstand, hvor ilt trænger 

ned i jordlaget og fastholder den jernbundne del af fosforpuljen. Oversvømmelse 

af landbrugsjord ved etablering af søen vil medføre et skift fra overvejende 

iltede til overvejende iltfrie tilstande, fordi ilt diffunderer 20 gange langsommere 

i vand end i luft. Det har betydning for de forbindelser og stoffer, der ændrer 

iltningstrin i jordlagene som f.eks. ferri-jern, der reduceres til ferro-jern. Ved 

reduktion af ferri-jern kan der samtidig frigøres fosfat til jordvandet og søvandet, 

som også kan transporteres videre og belaste nedstrøms vandområder. Arealerne 

i det kommende søområde er ikke okkerklassificerede. 

Fosforfrigivelsen vil aftage over tid i takt med, at jordens pulje af mobilt fosfor 

udtømmes. Beregninger viser imidlertid, at fosforfrigivelsen i værste fald kan 

foregå over en periode på flere årtier med en langsomt reduceret årlig rate. 

Der er udtaget jordprøver 9 steder i den østlige del af inddæmning, og prøverne 

er analyseret for indhold af fosfor med forskellige bindingsforhold, de såkaldte 

fosforpuljer. Resultaterne er nærmere beskrevet i Bilag 10. Der er herved beregnet 

en samlet mobil fosforpulje på ca. 20 tons i de øverste 15 cm af jordlagene 

inden for søarealet på 144 ha. 

På grund af det langsomme vandskifte i søen vil jordens fosforpulje i den 

kommende tid/periode aflastes meget langsomt via afløbet. Søen vil som tidligere 

nævnt opnå en god tilstand som modelberegnet med en fosforkoncentration 

på 0,055 mg P/l, men det vil formentlig tage flere årtier. I de første mange år 

må der forventes fosforkoncentrationer i søen på måske 0,5 mg P/l og en dårlig 

miljøtilstand på grund af stor vækst af trådalger og planktonalger. De mange 

planktonalger vil i perioder med vandafstrømning fra søen kunne belaste Kragelund 

Møllebæk med alger og dermed forringe vandløbskvaliteten. Desuden 

vil søens fosforoverskud over tid blive aflastet til Lillebælt, hvor det kan bidrage 

til den generelle forurening af det marine miljø. Det er ikke muligt at kvantificere 

den årlige mertilførsel eller tidshorisonten. 

Søen ved Gyldensteen vil i hovedforslaget kunne opnå en god miljøtilstand på 

langt sigt, da belastningen med næringsstoffer fra oplandet vil være begrænset 


.


197 

efter ekstensivering af landbrugsdrift i oplandet. Indvandringen af et dyre- og 

planteliv, der er typisk for lavvandede søer, vil kunne ske i løbet af få år. Ekstensivering 

af landbrug og retention i den kommende sø vil reducere kvælstoftilførslen 

til kystvandet fra projektområdet med ca. 3.700 kg N/år og dermed 

bidrage til en (beskeden) forbedring af miljøtilstanden i Lillebælt. Den mobile 

fosforpulje i de øverste jordlag vil betyde, at søen fra start bliver meget næringsrig 

med en stor algeproduktion og dermed uklart vand. Denne situation 

kan på grund af det langsomme vandskifte i søen fortsætte i årtier, indtil den 

modelberegnede ligevægtstilstand er nået. Fosforpuljen vil under aflastning via 

Kragelund Møllebæk øge tilførslen af fosfor til Lillebælt og forringe vandkvaliteten 

i selve Kragelund Møllebæk på grund af tilførsel af organisk stof i form af 

alger. 

Vandløb 

I hovedforslaget afkortes Ålebækken, og udløbet flyttes til området umiddelbart 

nord for Gyldensteensvej, hvor der etableres en ny højvandssluse ud til den 

genskabte fjord, Gyldensteen Strand. Herved genskabes et naturligt forløb af 

Ålebækken. Flytningen af udløbet i hovedforslaget kan ændre stuvningsforholdene 

ved højvande og dermed afvandingsforholdene for Ålebækken opstrøms 

for projektområdet. 

Projektet kan medføre en periodisk stuvningseffekt ca. 150 m op i Stamperenden 

fra udløbet i Ålebækken. Dette anses dog ikke for kritisk, idet ørrederne 

gyder længere opstrøms i vandløbet. Samtidig forventes det ikke, at stuvningen 

vil påvirke smådyrsfaunaen eller hindre opfyldelse af vandløbets høje målsætning, 

da de mest værdifulde strækninger af vandløbet ligger betydeligt længere 

opstrøms end den påvirkede strækning. 

Anderledes er det for Ulvemarksrenden, hvor der vil være stuvningseffekt op til 

vandløbsbunden når kote 0,2 m, hvilket svarer til de nederste ca. 180 m af 

vandløbet. Stuvningen vil derfor påvirke de nederste ca. 100 m af den ca. 250 

m lange strækning (station 2430-2685) med egnet gydesubstrat i Ulvemarksrenden. 

Her vil strømhastigheden falde med øget risiko for tilsanding af gydebankerne. 

Hvis strømhastigheden falder, og gydebankerne sander til, kan der ud 

over en negativ påvirkning på den naturlige fiskebestand også forventes en forringelse 

af smådyrsfaunaen på denne strækning. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, 

at der kompenseres for tabet af gydebanker ved at udlægge nyt gydegrus 

på egnede strækninger længere opstrøms i vandløbet som afværgeforanstaltning. 

Vandspejlets medianminimum i Ålebækken ved Ulvemarksrendens tilløb forventes 

at blive 2-10 cm lavere end i dag, hvilket ikke forventes at påvirke ørredernes 

gydemuligheder eller smådyrsfaunaen i Ulvemarksrenden. 

Den nedre del af Ålebækken er menneskeskabt ved afvandingen, Figur 12-10. 

Vandløbet er med blødbund og kanaliseret, og der forventes ikke et naturmæssigt 

tab ved at flytte udløbet til Gyldensteensvej. 


.


198 

Figur 12-10 

Ålebækken inden nuværende udløb ved højvandsslusen ved Stegø Mølle. 

Hvis Ålebækkens nedre løb omlægges og udløbet i havet flyttes, vil vandgennemstrømningen 

ved Stegø Mølle imidlertid reduceres betydeligt, og derfor bør 

vandløbsprofilet på de nederste ca. 400 m af den nuværende Ålebækken indsnævres, 

således at den ligner den nedre del af "Kristianlund Østre Enge". En 

strækning af Ålebækken på ca. 300 m opstrøms tilløbet af "Kristianlund Østre 

Enge" tilkastes ikke i forbindelse med projektet. Denne strækning kan potentielt 

virke som en "blindgyde" for ørredsmolten med øget smolttab til følge. 

Som udgangspunkt må det forventes, at havørreder fra "Kristianlund Østre Enge" 

fortsat vil kunne finde vandløbets udløb til havet, hvis det fortsat ligger, 

hvor Ålebækken har udløb i dag. Der er dog en risiko for, at havørreder fra 

Ålebækken, som er i havet, mens Ålebækkens udløb flyttes, kan have svært ved 

at finde det nye udløb i Gyldensteen Strand og dermed også gydepladserne i for 

eksempel Stamperenden. Det kan ikke udelukkes, at havørreder, der stammer 

fra Stamperenden og Ulvemarksrenden, vil trække op i "Kristianlund Østre Enge", 

hvis den fortsat har udløb ved Stegø Mølle. 

Havørredsmolten er typisk 10-20 cm, når de forlader Ålebækken i marts/april, 

og er derfor i en størrelse, hvor de udgør et potentielt bytte for skarven. Skarven 

fanger især fisk, der er mindre end 20 cm, men det forventes ikke, at prædationstrykket 

fra skarv ændres, hvis Ålebækken ledes ud i to separate udløb i den 

genskabte Gyldensteen Strand, da Ålebækken også på nuværende tidspunkt 

løber ud i et lavvandet kystområde. 

Kragelund Møllebæk forbindes med den nyskabte ferskvandssø via en højvandssluse 

(rør 0,6 m i diameter), således at vandet kan ledes fra søen i perio- 


.


199 

der med høj vandstand. De høje fosforkoncentrationer og den høje algeproduktion, 

som forventes i ferskvandssøen i de første mange år efter dennes etablering, 

vil påvirke tilstanden i den langsomt flydende nedre strækning af Kragelund 

Møllebæk, hvis vandet fra søen ledes ud i Kragelund Møllebæk. Et højt 

indhold af organisk materiale, inklusiv alger, samt potentielt reducerede iltkoncentrationer 

i den nederste del af vandløbet, vil medføre et fattigt smådyrssamfund 

og samtidig forsinke målopfyldelsen i denne del af vandløbet. 

Vandstanden i søen kan i sommerperioden falde med ca. 20 cm som følge af 

fordampning. Derfor er det foreslået, at højvandsslusen skal kunne åbnes for at 

lede vand fra Kragelund Møllebæk til søen i de tørre perioder (juni til september). 

De tørre perioder kan imidlertid falde sammen med udtrækket af smolt i 

maj-juni. DTU Aqua har bl.a. påvist i Egå Engsø, at det kan introducere et 

smolttab på op til 80 %, hvis smolten bliver ledt ind i en sø med varmt vand, 

som de ikke kan finde ud af igen, inden de mister vandretrangen i starten af juni 

(Jan Nielsen DTU Aqua, pers meddelelse). Det kan også være et problem, hvis 

der tages så meget vand fra Kragelund Møllebæk, at det leder ørredyngel ud i 

søen. Ligeledes kan en kraftig reduktion i vandløbets vandføring til havet hindre 

eller forsinke optrækkende havørreder på deres vej mod gydepladserne. 

Derfor må det overordnet konstateres, at det vil være et problem for fiskene og 

smådyrsfaunaen i vandløbssystemet, hvis ferskvandssøen forbindes med Kragelund 

Møllebæk. 

På grund af de beregnede høje fosfor koncentrationer og den forventede høje 

algeproduktion i den nyskabte ferskvandssø, bør der ikke ledes vand fra søen 

ud i Kragelund Møllebæk. Omvendt bør der heller ikke ledes vand fra Kragelund 

Møllebæk til søen. I en situation, hvor søen ikke er forbundet med vandløbet, 

kan der i perioder med høj vandstand ledes vand direkte ud i kystområdet 

som beskrevet for Engsø-varianten (Variant 3). 

Kystvand 

Hovedforslaget omfatter en gennembrydning af det nuværende kystdige mellem 

Langø og St. Stegø i tre brede åbninger, Figur 12-12, hvorved der genskabes 

et ca. 214 ha stort lavvandet kystområde som føres tilbage til den oprindelige 

tilstand som øhav. Vanddybden i det nye kystområde vil generelt være under 

1 m bortset fra i et ca. 20 ha stort centralt område, som kaldes Lindholm Rende. 

Både under normale og ekstreme tidevandsforhold vil indløb til den genåbnede 

fjord optræde gennem alle tre kanalindløb. Under flod optræder strømningen 

først i det vestligste kanalindløb, og som vandstanden stiger, bliver de to øvrige 

indløbskanaler aktive. Ved ebbe foregår udstrømningen først gennem alle tre 

kanaler, men ved sidste del af ebbe-perioden er der kun strømning i den vestligste 

kanal. Under flod bevæger strømningen sig østover inde i fjorden, hvorimod 

den går mod vest ved ebbe. Strømhastighederne i den genåbnede fjord er generelt 

meget små, typisk 5-10 cm/s, men mange steder < 5 cm/s. 


.


200 

Strømhastighederne i indløbskanalerne er størst imellem øerne/holmene. Dette 

både for normale og ekstreme tidevandssituationer. De største hastigheder optræder 

i den vestligste kanal. I denne kanal er de maksimale hastigheder under 

normale tidevandsforhold ca. 0,6 m/s. Under ekstreme tidevandsforhold er de 

maksimale hastigheder ca. 1 m/s. 

Figur 12-11 

Strømningsforholdene under ekstreme tidevandsforhold. 

Figur 12-11 viser strømningsforholdene under indstrømning til fjorden under 

ekstreme tidevandsforhold. 

Ved sammenligning med den tilsvarende figur for nuværende situation ses, at 

strømhastighederne i strædet mellem St. Stegø og Mågeøerne er markant øget 

ved den fremtidige situation. Ved østliggående strøm er forskellen mellem eksisterende 

og fremtidige situation minimal. Forklaringen på forskellene ved vestliggående 

strøm er, at vandvoluminet i fjorden, for en dels vedkommende, udskiftes 

gennem strædet mellem St. Stegø og Mågeøerne. 

Vanddybdevariationen i fjorden under normale tidevandsforhold er ca. 0,35- 

0,5 m. I den beregnede periode, der også inkluderer ekstreme vandstande, varierer 

vanddybden mellem 0,35 m og 2,6 m inde i fjorden. 

Ved ekstreme tidevandssituationer øges vanddybden i fjorden, da tidevandsstanden 

ved kysten er højere end i normalsituationen. Tilsvarende trækkes mere 

vand ud af fjorden, idet den laveste vandstand under ekstreme tidevandsforhold 

er lav langs kysten. Under ekstreme tidevandsforhold kan fjorden næsten tørlægges, 

mens dette ikke vil være tilfældet under normale tidevandsforhold. 

For både nuværende og fremtidige forhold udgør de tørlagte områder under 

ekstremt lavvande et større areal end under normal lavvande. Dette er mindre 

udtalt i området udfor St. Stegø end langs det nuværende dige og i den genåbnede 

fjord. 


.


201 

Forskellen i vanddybde på kystsiden er meget lille, når man sammenligner eksisterende 

med fremtidige forhold. 

Figur 12-12 viser vanddybder i fjorden under højvande ved normale tidevandsforhold. 

Det ses, at vanddybderne er størst i den vestlige strømningskanal og i 

et øst-vestgående bælte midt i fjorden. 

Figur 12-12 

Fremtidige vanddybder i fjorden 

Det er undersøgt, hvor meget vand, der udskiftes i fjorden under en normal tidevandsvariation. 

Dette er gjort ved at udtrække den beregnede vandføring 

langs en linje, der markerer grænsen mellem kysten og fjorden, og herefter beregne 

voluminet (den akkumulerede vandføring). Resultatet er, at der typisk 

udskiftes mellem 800.000 m 3 og 1.200.000 m 3 fra lav- til højvande. Under ekstreme 

tidevandsforhold kan dette tal næsten firdobles. 

Den hydrauliske opholdstid i et afgrænset område er den tid, et vandelement i 

gennemsnit opholder sig i området. Opholdstiden er afhængig af områdets 

vandvolumen samt ind- og udstrømmende vandmængder. 

I dette projekt er der anvendt den simple antagelse, at opholdstiden er lig med 

vandvoluminet divideret med den tilførte/afledte vandføring. Over en tidevandscyklus 

gennemstrømmer der i gennemsnit 1.000.000 m 3 vand. Dette svarer 

til en middelvandføring på 22,4 m 3 /s. Vandvoluminet er bestemt som det 

vandvolumen, der er i fjorden ved middel højvande, fratrukket det volumen der 

er ved middel lavvande. Ud fra modellens resultater er vandvoluminet bestemt 

til 1.530.000 m 3 . Heraf fås en hydraulisk opholdstid på ca. 19 timer. 

Umiddelbart vil saltholdigheden af fjordvandet være identisk med saltholdigheden 

af de omgivende kystvande. Effekten af det ferske vand, der strømmer 

fra Ålebækken, vil være minimal. Dette kan anskueliggøres ved at betragte det 


.


202 

ferskvandsvolumen, der fra Ålebækken vil blande sig med det saltholdige 

fjordvand i en tidevandscyklus. 

Den maksimale afstrømning fra Ålebækken kan bestemmes ud fra median 

maksimum afstrømning på 26 l/s/km 2 og oplandsarealet på 2.033 ha. Dette svarer 

til en konstant vandføring på 0,52 m 3 /s der i løbet af en tidevandscyklus akkumuleres 

til ca. 24.000 m 3 . Dette vandvolumen udgør højest ca. 2 % af det 

vandvolumen, der udskiftes per tidevandscyklus. For fjorden som helhed vil der 

derfor ikke være en nævneværdig fortyndingseffekt på saltholdigheden fra det 

tilledte åvand. 

I en ganske kort afstand fra åens udløb til fjorden, anslået til ca. 50-100 m, vil 

der eventuelt kunne måles en formindsket saltholdighed. 

Ekstensivering af landbrug og retention i den kommende sø vil reducere kvælstoftilførslen 

til kystvandet fra projektområdet med ca. 3.700 kg N/år. Desuden 

vil der ske en nettoreduktion i kvælstoftilførslen ved ekstensivering af landbrugsdrift 

(ca. 140 ha i omdrift i dag) i selve fjorden på ca. 1800 kg N/år, når 

man indregner en fremtidig kvælstofdeposition på 12 kg N/ha/år på de 214 ha 

vandflade. Samlet set vil projektet således reducere kvælstoftilførslen til havet 

med 5.500 kg N/år. 

Det antages, at fosforpuljerne i det marine område er ligeså mobile som i søområdet, 

men de fysisk kemiske forhold i sedimentet vil være meget anderledes, 

og der findes ingen undersøgelser om fosforfrigivelse fra sedimentet efter genskabelse 

af et marint område. Det hurtige vandskifte gør, at fosforkoncentrationen 

i det marine område aldrig bliver høj, men der kan ske en generel udvaskning 

af overskudsfosfor til Lillebælt, som ikke kan kvantificeres. 

Der er ikke foretaget modellering af sedimenttransport eller morfologi i fjorden 

og de tilgrænsende kystvande. Der er derimod lavet en vurdering af, om vandstrømningen 

og bølgebevægelsen i fjorden giver anledning til sedimentmobilisering 

og eventuel suspensionstransport. 

Det vurderes generelt, at resuspension af sediment primært vil ske på grund af 

bølgebevægelsen i fjorden. Dette er fundet ud fra beregninger for forskellige 

kombinationer af vanddybder, middelstrømhastighed og signifikant bølgehøjde. 

Vanddybder og strømhastigheder er opnået fra modelresultaterne i Bilag 2, 

hvorimod bølgehøjder er opnået fra notatet i Bilag 3. 

Antages det f.eks., at bølgehøjden er negligibel, skal der for vanddybder på 

mellem 0,5 og 1,0 m være en strømhastighed på mere end ca. 0,25 m/s for at 

påbegynde erosion af finkornet sediment. En sådan hastighed forekommer kun 

på et mindre område af fjorden ud mod indløbskanalerne samt i disse. 

Antages derimod, at strømhastigheden er negligibel, kræves der en signifikant 

bølgehøjde på 0,15 m for at mobilisere finkornet sediment på 0,5 m vanddybde, 

og en tilsvarende bølgehøjde på 0,25 m, for at fint sediment på 1 m vanddybde 

begynder at erodere. Det vurderes ud fra Bilag 3, at sådanne bølgehøjder optræder 

i det meste af fjorden under ekstreme forhold. Der er ikke beregnet bøl- 


.


203 

gehøjder for normale vindsituationer, men det skønnes, at bølgehøjde på 0,15- 

0,25 cm kan opnås ved middel vindstyrker. Alt i alt skønnes, at bølger vil være 

den primære kraft for mobilisering af fint sediment. 

I områder, hvor strøm- og bølgeeffekt er størst, f.eks. i indløbskanalerne til 

fjorden, vil det fine sediment med tiden borteroderes til en ligevægtsdybde, 

hvor de eroderende kræfter er i balance med sedimentets forskydningsstyrke. 

Afhængigt af fjordbundens geologi er det også en mulighed, at fint sediment 

eroderes bort, og underliggende sand lag eksponeres. For sand med en antaget 

korndiameter på 0,2 mm kræves for en vanddybde på 1 m en bølgehøjde på 

0,35 m, for at bundtransport begyndes. For at suspensionstransport initieres for 

samme vanddybde, kræves en bølgehøjde på 0,65 m. Denne bølgehøjde er 

imidlertid tæt på kriteriet for, at bølgen bryder, hvilket i de fleste tilfælde vil 

give anledning til suspensionstransport. Med henvisning til Bilag 3 vurderes 

det, at det kræver forholdsvis ekstreme vindhastigheder at bringe sandede sedimenter 

i suspension i indløbskanalerne og fjorden. 

Det kan ikke udelukkes, at der transporteres sandede sedimenter ind i indløbskanalerne 

fra kystområdet. Under alle omstændigheder vil der indstille sig en 

ligevægt mellem de stabiliserende og eroderende kræfter, således at det er begrænset, 

hvor langt ind sandtransport vil kunne forekomme. 

Alt i alt forventes det, at der vil forekomme resuspension af finkornet sediment 

fra fjordbunden fra bølgedannelse selv ved middel vindhastigheder. Det kan 

ikke på forhånd vides, hvor høje sedimentkoncentrationerne vil være, men det 

forventes, at koncentrationsniveauet vil mindskes, efterhånden som systemet 

nærmer sig en ligevægtssituation. Der forventes ikke nævneværdig sandtransport 

i området. 

Ændringerne i strømforhold vil være små, men vil samlet skabe større heterogenitet 

i strømforholdene i øhavet. Den større variation i bathymetri og strømforhold 

vil kunne medvirke til at skabe større variation i levesteder for det naturlige 

planteog dyreliv i kystområdet. 

Opholdstiden af vandmasserne i det genskabte kystområde bliver ganske kort 

og vil dermed kunne forhindre, at der opstår områder med stillestående vandmasser 

med risiko for sedimentation af organisk stof i form af alger og dødt 

organisk materiale. I sådanne områder vil der være stor risiko for iltsvind. Særligt 

i de første år efter retablering af øhavet, inden der har indstillet sig en ligevægt 

mellem strøm og bølgepåvirkninger og resuspension, vil det gode vandskifte 

have stor betydning for opretholdelse af en god vandkvalitet i området. 

Det kan ikke udelukkes, at der i fortyndingszonen ved udløbet af Kragelund 

Møllebæk - 50-100 m zone omkring udledningspunktet - vil kunne ses virkninger 

af etablering af projektet i form af øget forekomst af eutrofieringsbetingede 

makroalger som søsalat, tarmrørhinde og trådformede alger som følge af øget 

fosfortilførsel fra søen til udløbsområdet for Kragelund Møllebæk. Det må forventes, 

at aflastningen af fosfor oftest vil ske i forbindelse med større afstrømninger 

efter en periode med varmt og stille vejr i sommerperioden. I netop 

sommerperioden er risikoen for øget vækst af eutrofieringsbetingede makroal- 


.


204 

ger størst. Som tidligere nævnt vil denne virkning af projektet formentlig kunne 

strække sig over flere årtier. Det skal dog bemærkes, at projektet samtidig vil 

medvirke en permanent reduktion i tilførslen af kvælstof til kystområdet på 

omkring 5.500 kg kvælstof pr. år. Denne virkning vil i et vist omfang kunne 

modvirke effekten af øget fosfortilførsel i de situationer, hvor kvælstof er begrænsende 

for væksten af de eutrofieringsbetingede alger. 

Det vurderes, at der i løbet af forholdsvis kort tid vil indfinde sig en række opportunistiske 

arter af bunddyr i det genskabte kystområde, som må forventes at 

kunne etablere sig i tætte bestande, som vil udnytte den store pulje af dødt organisk 

materiale, der vil opstå, når området skifter fra landbrugsjord til vanddækket 

kystvand. Denne tætte bestand af børsteorme, snegle og krebsdyr vil 

kunne udgøre en god fødekilde for en række vadefugle, måger og andefugle. 

Efter en årrække vil kystområdet miljøtilstand stabiliseres, og det må forventes, 

at der vil indvandre havgræs i de dybere områder, og at havgræsset vil medvirke 

til at stabilisere sedimentet. 


Sø 

Samme påvirkninger som i hovedforslaget. 

Vandløb 

Med denne variant bevares Ålebækken i dens nuværende forløb. Det vil sige 

med udløb gennem højvandsslusen ved Stegø Mølle. Hvis Ålebækkens forløb 

bevares, forventes der ikke ændringer i afvandingsforholdene for vandløbets 

omgivelser og heller ikke påvirkninger af vandløbets fisk eller smådyr. 

Kystvand 



Sø 


Vandløb 

I stedet for at lede "Kristianlund Østre Enge" til havet via den oprindelige og 

kanaliserede del af Ålebækken, der i givet fald skal indsnævres, foreslår Fiskeplejekonsulent 

Jan Nielsen fra DTU Aqua, at det nedre løb af "Kristianlund 

Østre Enge" flyttes væk fra den nuværende Ålebækken. Vandløbet vil i stedet 

blive ført lige frem igennem det nye dige i et separat afdiget og naturlignende 

forløb på tværs af den nuværende Ålebækken, så "Kristianlund Østre Enge" 

løber direkte ud i Gyldensteen Strand gennem en kulvert/bro gennem det nye 

dige. Løsningsforslag vil kræve en sidehængt højvandssluse ved udløbet af 

"Kristianlund Østre Enge". En sådan løsning vil betyde, at "Kristianlund Østre 

Enge" afkortes, men vandløbet vil få et mere naturligt og oprindeligt forløb 

med et større fald. Hvis udløbet fra "Kristianlund Østre Enge" flyttes, kan den 


.


205 

gamle højvandssluse ved Stegø Mølle helt lukkes, og man undgår at skulle indsnævre 

vandløbsprofilet i den nedre del af den tidligere Ålebækken. De to 

"blindgyder" fra den tidligere Ålebækken (på hver sin side af den afdigede 

"Kristianlund Østre Enge") kan efterlades uden vedligeholdelse således, at de 

langsomt gror til med vegetation. Forbindelsen imellem det nye udløb af 

Kristianslund Østre Enge og de to blindgyder fra Ålebækkens løb lukkes for at 

undgå, at ørreder farer vild i blindgyderne og evt. bliver ædt af fugle og gedder. 

Da optrækkende havørreder anvender lugtesansen til at finde tilbage til deres 

gydevandløb, kan det også være en fordel at lede "Kristianlund Østre Enge" ud 

i Gyldensteen Strand, således at duftstoffer fra både Ålebækken og "Kristianlund 

Østre Enge" kommer ud til dette fjordområde. Ved etablering af et nyt 

vandløbstracé skal det være muligt at køre langs med vandløbet, såfremt vandløbet 

skal vedligeholdes med maskine. 

Kystvand 

Samme påvirkninger som i hovedforslaget. Øget tilførsel af vand fra Kristianlund 

Østre Enge er ubetydelig i forhold til vandudskiftningen i Gyldensteen 

Strand. 


Sø 

Opretholdelse af et åbent englandskab, som foreslået med engsø-varianten, vil 

kræve etablering af en ny mindre pumpestation. Vandstanden vil herefter kunne 

reguleres på pumpestationen i perioder med afstrømning. I sommerperioden vil 

der til gengæld som følge af fordampningen ske optørring af området. Omfanget 

af optørringen vil evt. kunne reguleres, hvis der samtidig kan opnås tilladelse 

til i sommermånederne at lede en mindre del af vandføringen i Kragelund 

Møllebæk eller Ore Strands Landkanal ind i inddæmningen. Forslaget til Variant 

3 er vist i Figur 12-13. 


.


206 

Figur 12-13 

Engsø-varianten med afstrømningsopland og pumpestation. 

I varianten vil søen være mindre end i hovedforslaget og med en lavere og mere 

variabel vandstand. Vand- og naturkvaliteten forventes at være den samme som 

i hovedforslaget. Søen vil i højere grad få karakter af vådområde med levemuligheder 

for flere padder og vandinsekter og lavere vækst af planktonalger. 

Afløb fra området vil hovedsagelig finde sted i vinterhalvåret, hvor vandet er 

renest. Dermed mindsker man påvirkningen af den nye fjord, når vandet pumpes 

ud fra området. Der vil dog kunne ske en øget tilførsel af fosfor til Lillebælt, 

men påvirkningen vil være mindre end i hovedforslaget og kan yderligere 

reduceres ved at undgå vandindtag om sommeren fra Kragelund Møllebæk. 

Kvælstofreduktionen til Lillebælt vurderes at være lige så stor i engsøvariantensom 

i hovedforslaget. 

Vandløb 

I engsø-varianten vil der ikke være nogen påvirkning af Kragelund Møllebæk, 

og derfor forventes der ikke ændrede forhold for hverken smådyrsfaunaen eller 

ørrederne. Der er dog udtrykt ønske om i tørre perioder at kunne lede en mindre 

del af vandføringen i Kragelund Møllebæk eller Ore Strands Landkanal ind i 

engsø-området. Dette vil medføre en reduktion i vandføringen i Kragelund 

Møllebæk, som kan påvirke fiskebestanden m.m. på forskellig vis, herunder 

bl.a. udtrækkende ørredsmolt og optrækkende havørreder. 

Der bør generelt ikke ledes vand fra Kragelund Møllebæk til søen (hverken i 

hovedforslaget eller i engsø-varianten), da det kan påvirke ørredbestanden negativt. 


.


207 

Kystvand 

Engsø-varianten (Variant 3) adskiller sig ikke fra hovedforslaget med hensyn til 

virkninger på miljøtilstanden i kystområdet. 

Dette alternative forslag vurderes at medføre lige så effektiv en reduktion i 

kvælstoftilførslen til Lillebælt på 3.700 kg kvælstof pr. år. Derimod vurderes 

det, at denne løsning vil give mindre risiko for aflastning af mobilt fosfor fra 

jordpuljen til Lillebælt. Dette forslag vil altså have en mindre negativ virkning 

på vandmiljøet i kystområdet end hovedforslaget. De øvrige positive virkninger 

vil være de samme som i hovedforslaget. 

Samlet set vurderes engsø-varianten at være den miljømæssigt bedste løsning 

for overfladevand, når den kombineres med et nyt udløb af vandløbet Kristianslund 

Østre Enge som beskrevet i Variant 2. Det vil sige en løsning, hvor der 

skabes en Engsø og vandløbene Ålebækken og Kristianslund Østre Enge føres 

direkte ud i den nye fjord, Gyldensteen Strand. Denne løsning er også bedre 

end 0-alternativet, da der genskabes en fjord og en engsø på tidligere landbrugsjord 

ved genskabelse af den naturlige hydrologi, og vandløbenes tilstand 

forværres ikke væsentligt ved gennemførsel af nødvendige afværgeforanstaltninger. 


Sø 


Vandløb 


Kystvand 

De bevarede digestrækninger vil generelt ikke få betydning for vandstrømningern 

og vandudskiftningen i fjorden, da de et placeret, hvor terrænet i forvejen 

er højest, og vanddybderne dermed bliver mindst. De bevarede digestrækninger 

vil dog få betydning lokalt, hvor der dannes beskyttede vige og bugter. I disse 

lokale områder vil der lettere kunne aflejres tang, sand og lerslam mv., som i 

første omgang kan skabe blødbund og lugtgener, men som samtidig vil være 

gode fourageringsområder for fugle, og som med tiden vil kunne udvikle sig til 

strandenge. 


.


208 


Sø 

Uanset om hovedforslaget alene eller tilføjet varianter vælges, vil der være behov 

for at forebygge fosforfrigivelse fra jordlagene. Det kan ske ved at foretage 

1-2 års dyrkning uden tilførsel af fosfor for at udpine i hvert fald den plantetilgængelige 

fosforpulje i jorden. 

Hovedparten af fosforpuljen findes i de øverste jordlag. For at forebygge yderligere 

fosforfrigivelse fra disse, kan der ske en delvis afgravning af de øverste 

15 cm i særlige problemområder (st. 2, 5, 7 og 9), inden søen/vådområdet genskabes. 

Mængden af afgravet topjord afpasses efter behovet for jordopfyldning 

andre steder i projektområdet f.eks. til etablering af fugleøer og muldbelægning 

på diger. Til de to planlagte fugleøer kan der aftages ca. 6000 m 3 muld (plus ca. 

4000 m 3 råjord). 

I 2012 forventes det, at landbrugsarealerne er udlagt med græsafgrøder eller 

græsudlæg. I den forbindelse vil jorden blive udpint for fosfor ved at undlade 

gødning med fosfor og udbringning af gylle. Fosforpuljen i jorden forventes at 

være stor nok til at sikre et rimeligt udbytte af afgrøden i 2012, og der er ikke 

behov for at vedligeholde jordens fosforpulje. I vækstsæson indtil søen/vådområdet 

gradvist genskabes, tages der henover sommeren 2-3 høslet eller 

afhøstninger for at fjerne biomasse med fosfor fra projektområdet. 

Erfaringer viser, at der ved høst af biomasse kan fjernes i størrelsesordenen 10- 

15 kg P/ha af den akkumulerede fosfor (Skov- og Naturstyrelsen, 2010). Fjernelse 

af biomasse kan ikke forventes at reducere det årlige fosfortab til søvandet 

markant, da der er store akkumulerede fosformængder i jorden. Det kan dog 

minimere antallet af år, hvor jorden kan lække fosfor til søvandet. En græsbund 

vil desuden have den fordel, at sedimentoverfladen stabileres på grund af tørvedannelse, 

så ophvirvling af sediment og fosfor efter sødannelsen forebygges i 

det første år. Overgangen mellem sø og eng vil også blive mere naturlig og sikrer 

endvidere føde for en lang række fuglearter. 

Vandløb 

Det kan ikke udelukkes, at der kan være negative effekter på fiskebestandene, 

hvis vandløbene lægges om, eller hvis der bortledes vand fra vandløb og opstår 

opstuvningszoner med langsomt flydende vand i vandløb, hvor vandet tidligere 

løb hurtigere. Derfor skal der etableres gyde- og opvækstområder for ørreder 

ved udlægning af sten og grus på de strækninger i vandsystemerne, hvor der er 

et egnet fald. Kommunen har i en årrække registreret ørredens gydepladser og 

har et godt kendskab til, hvor det vil være relevant at supplere med udlægning 

af grus og sten. Det vil også være til gavn for vandløbenes smådyr, som indtil 

videre anvendes til at måle vandløbets biologiske tilstand via målinger af faunaklassen. 


.


209 

Kystvande 

Der udlægges større og mindre sten i det genskabte kystområde. Desuden sås 

der efter høst i 2012 en strandengsblanding på de kommende strandenge, der 

kan stabilisere sedimentet omkring den kommende fjord og give en naturlig 

overgang mellem vand og land. 


Sø 

Hvis hovedforslaget vælges, foretages målinger af vandkvaliteten i søen. Der 

udtages årligt 12 vandprøver fra søens dybeste sted, der analyseres efter standarden 

for NOVANA-programmet. Prøverne udtages månedligt, og der analyseres 

for følgende stoffer: 

• Ledningsevne 

• Salinitet 

• Ilt- og temperaturprofil (feltmåling) 

• pH 

• Farvetal 

• Alkalinitet 

• Total kvælstof 

• Nitrat+nitrit-N 

• Ammoniak+ammonium-N 

• Total fosfor 

• Orthophosfat-P 

• Klorofyl a 

• Sigtdybde (feltmåling) 

• Suspenderet stof 

• Sulfat (måles kun på novemberprøve). 

Prøverne analyses af et akkrediteret laboratorium. Søen undersøges første år 

efter etablering og dernæst efter 3 år og 6 år. Det første år suppleres der med 

månedlige målinger af vandstand og vandføringer gennem højvandsslusen (evt. 

med kontinuert registrering) eller udpumpet vandmængde. Med en størrelse på 

144 ha må det forventes, at søen bliver omfattet af de statslige vandplaner i 2. 

generations vandplaner fra 2015. Hvis det er tilfældet vil staten stå for den 

fremtidige overvågning. Indtil da står bygherre for overvågningen. Hvis søen 

får et højt fosforindhold kan det overvejes at binde fosfor i sedimentet ved tilsætning 

af aluminium eller phoslock for at forbedre tilstanden i selve søen og 

forebygge fosforbelastning af kystområdet. 

Hvis der som forventet viser sig at være et væsentligt fosfortab fra søen til Lillebælt 

via Kragelund Møllebæk, skal tilførsel af vand til Kragelund Møllebæk 

standses. 


.


210 

Vandløb 

Fiskebestanden og faunaklassen på udvalgte vandløbsstrækninger skal undersøges, 

før projektet gennemføres og følges op med årlige undersøgelser i en 3-5 

årig periode efter projektets gennemførelse. For at få de bedst mulige tidsserier 

til vurdering af miljøtilstandens udvikling, fokuseres der på strækninger, som 

tidligere har været undersøgt af Fyns Amt/Naturstyrelsen samt i forbindelse 

med DTU Aquas revision af ørredudsætningsplanen for Fyn. Undersøgelserne 

suppleres med nye undersøgelser på strækninger, hvor der udlægges gydegrus 

og sten. Hvis ørredproduktionen falder, skal der efterfølgende kompenseres 

med udsætninger baseret på den oprindelige ørredstamme. 

Kystvande 

Der vurderes ikke at være behov for etablering af overvågning, da projektets 

virkning i langt overvejende grad er positiv for miljøtilstanden i kystområdet ud 

for Gyldensteen Strand. 


.


211 

13 Grundvand 

13.1 Metode 

Grundvandsforholdene er vurderet inden for undersøgelsesområdet samt ud til 

en afstand af ca. 3 km derfra, idet det vurderes, at der ikke vil forekomme nogen 

påvirkninger af grundvandet uden for den nævnte afstand. 

I forbindelse med vurdering af grundvandsforholdene er der indsamlet oplysninger 

fra følgende kilder: 

• Fyns Amts udpegning af områder med drikkevandsinteresser. 

• Geologiske basisdatakort for Fyns Amt 

• Jupiter - GEUS' database med borings- og indvindingsoplysninger 

• GEUS' database med grundvandsrapporter 

• Potentialekort for primært magasin fra Naturstyrelsen Odense (Fyns Amt). 

Der er udført en vurdering af de eksisterende grundvandsforhold på baggrund 

af ovennævnte kilder. Der er fokuseret på de overordnede hydrogeologiske forhold 

i området, primært på baggrund af geologiske oplysninger fra eksisterende 

boringer. Desuden er grundvandets potentialeforhold i såvel øvre, som nedre 

magasiner, herunder strømningsforholdene, belyst. Endelig er drikkevandsinteresserne 

og forholdene for vandindvindingerne vurderet. 

På baggrund af projektbeskrivelsen er der udført vurderinger af de mulige påvirkninger 

på grundvandsforholdene som følge af projektet. I den forbindelse er 

særligt vandstandsændringer i de øvre og nedre magasiner vurderet. Også mulige 

påvirkninger af områdets grundvandskemiske forhold er vurderet. 

Til brug for denne VVM-redegørelse er der ikke udført undersøgelser i felten i 

relation til grundvand ud over 8 boringer, der er udført i 2011 i det erhvervede 

område for at vurdere bl.a. de geotekniske forhold. 

Det bemærkes, at Naturstyrelsen, Odense er i gang med en kortlægning af forholdene 

i et indsatsområde i et større område på Nordfyn. Disse undersøgelser 

er foretaget for områderne med særlige drikkevandsinteresser, som ligger noget 

syd for undersøgelsesområdet. 


.


212 


13.2.1 Geologi 

Et udsnit af det geologiske basisdatakort for projektområdet og dets nærmeste 

omgivelser er vist i Figur 13-1. Det fremgår, at der ikke foreligger oplysninger 

om de dybere jordlag i selve undersøgelsesområdet. Ligeledes viser GEUS' boringsdatabase, 

Jupiter, at der ikke kendes jordlagsoplysninger fra boringer i undersøgelsesområdet. 

De eneste tilgængelige oplysninger om jordlagene i selve 

projektområdet stammer derfor fra de boringer, der i maj og juni 2011 er udført 

med henblik på at vurdere de generelle forhold i de øvre jordlag og herunder de 

geotekniske forhold for de planlagte digebyggerier. Ligeledes vedrører de 

igangværende kortlægningsaktiviteter som nævnt i alt væsentligt områder, der 

ligger syd for undersøgelsesområdet. Den følgende gennemgang af de geologiske 

forhold er derfor overvejende baseret på boreoplysninger fra undersøgelsesområdets 

omgivelser. 

Ifølge Fyns Amts kortlægning af undergrunden skønnes jordlagene i 70-100 m 

dybde at være dannet for mere end 2,5 mio. år siden og består overvejende af 

ler (Eocæne lag) Der er et meget begrænsede antal boringer af tilstrækkelig 

dybde, som gør, at dette skøn er usikkert. 

Her over er der truffet yngre istidsaflejringer (kvartære lag), som veksler mellem 

ler og sand, men som i de fleste boringer er domineret af moræne- og/eller 

smeltevandsler. Det ser dog ud til, at der i mange af boringerne findes betydende 

lag af smeltevandssand i et niveau, som for det meste er under kote -25 m 

eller stedvis kote -50 m. I enkelte boringer, bl.a. i Bogense og Grindløse, er der 

dog også truffet betydende sandlag helt op til kote -10 m. 

I maj og juni 2011 er der udført 8 boringer til ca. 5 m u.t. i projektområdet. Disse 

8 boringer viser samstemmende, at der fra overfladen træffes fyld og/eller 

post- og senglaciale lag, og at alle boringerne er afsluttet i moræneler. 


.


213 

Figur 13-1 Udsnit af geologisk basisdatakort fra Fyns Amtskommune, 1978. 

13.2.2 Hydrogeologi 

Den igangværende kortlægning peger foreløbig i retning af, at de lag af smeltevandssand, 

der er truffet i varierende dybder, men typisk under kote -25 m, 

næppe udgør et sammenhængende grundvandsmagasin i området op mod undersøgelsesområdet. 

I kortlægningen er der ikke taget stilling til forekomsten af 

grundvandsmagasiner i undersøgelsesområdet. For denne VVM udredning antages 

det, at de lag af smeltevandssand, der typisk er truffet under kote -25 m i 

boringerne, udgør det primære magasin, selv om de eventuelt ikke er sammenhængende. 

Over de nævnte sandlag er der i alle de tilgængelige boringer truffet betydende 

lag af moræne- og/eller smeltevandsler. Det skønnes derfor, at det primære magasin 

i ret høj grad er hydraulisk adskilt fra de mindre sandlag, der ind imellem 

er truffet nær terræn, f.eks. i de 8 boringer som blev udført i maj-juni 2011. Sådanne 

mindre, højere liggende sandlag vil derfor udgøre sekundære magasiner, 

som helt overvejende ikke vil stå i direkte hydraulisk forbindelse til det primære 

magasin. 

Grundvandspotentialet (grundvandsspejlet) i det primære magasin, som det er 

optegnet af Fyns Amt i 2005, er gengivet på kort 16. Det fremgår af kortet, at 

potentialet i undersøgelsesområdet ventes at ligge mellem kote +5 og 0 m med 

undtagelse af den sydligste del omkring Ålebækken. Oplysningerne fra pejling 


.


214 

af de enkelte boringer fra f.eks. Jupiter bekræfter dette, idet potentialet i boringerne 

omkring undersøgelsesområdet typisk ligger i kote +2 til +3 m. Grundvandets 

naturlige strømningsretning er i h.t. de eksisterende oplysninger fra syd 

mod nord. 

I de sekundære grundvandsmagasiner ventes grundvandsstanden at følge vandstanden 

i de dræn, grøfter og kanaler, som holder området tørt. Det vil sige, at 

grundvandspejlet i de sekundære magasiner ligger noget under kote 0 m i hele 

det areal, der holdes tørt ved pumpning. I de tilgrænsende områder mod vest, 

uden for det tørholdte område, bestemmes vandstanden af vandspejlet i den forlagte 

Ålebæk. I de tilgrænsende områder mod øst bestemmes den sekundære 

grundvandsstand af vandspejlskoten i Kragelund Møllebæk, der adskiller Reservatet 

fra det øvrige tørholdte areal og Langø. I de tilgrænsende områder mod 

syd (bortset fra omkring Ålebækken) må det forventes, at grundvandsstanden 

styres af lokale drænforanstaltninger, som alle vil have afløb til det tørholdte 

areal. 

I hele det tørholdte areal vil der derfor være en trykforskel mellem det primære 

og de sekundære grundvandsmagasiner, som betinger en opadrettet gradient og 

dermed en opadrettet grundvandsstrømning. Denne grundvandsstrømning vurderes 

normalt at være lille og have karakter af mindre lækager mellem de to 

magasiner. 

Med det forbehold, at potentialet i det primære grundvandsspejl er usikkert bestemt, 

bekræfter tilstedeværelsen af den opadrettede trykforskel, at der er en 

hydraulisk adskillelse mellem det primære og de sekundære magasiner. 

13.2.3 Drikkevandsinteresser 

Drikkevandsinteresserne er vist på kort 16 i bilagene til denne rapport. Det 

fremgår, at det område, der er erhvervet af Aage V. Jensen Naturfond i alt væsentligt 

ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser, mens kun små 

randområder ligger i områder med drikkevandsinteresser. Det erhvervede areal 

er omgivet af områder med drikkevandsinteresser til alle sider undtagen ved 

Reservatet / Ore Strand mod øst, hvor der er begrænsede drikkevandsinteresser. 

Områderne i afstande større end ca. 400 - 1000 m syd for det erhvervede område 

er alle områder med særlige drikkevandsinteresser. 

Vandkvaliteten i området betragtes som uproblematisk. 

13.2.4 Vandindvinding 

På kort 16 i bilagene til denne rapport er vist beliggenheden af de aktive vandindvindingsanlæg 

i nærheden af projektområdet i h.t. oplysningerne i GEUS 

database, Jupiter. Det fremgår af kortet, at de fleste anlæg er enkeltindvindinger, 

som indvinder vand til enkelte husstande, markvanding, gartneri o.l., men 

at der findes to almene vandforsyninger i det område, der er vist på kortet. Derudover 

ligger der to almene vandforsyninger øst for projektområdet i afstande 

af ca. 2,5 til 3,5 km: Grindløse og Jersore vandforsyninger. For de anlæg, der er 


.


215 

vist på kort 16, er den tilladte indvinding og indvindingens formål vist i Tabel 

13-1. 

Tabel 13-1 

Aktive vandindvindingsanlæg omkring projektområdet i h.t. Jupiter. 

Anlæg 

Tilladt indvinding 

m 3 /år 

Virksomhedstype 

Bogense Forsyningsselskab, Tyrekrogværket 350.000 Almen Vandforsyning 

Guldbjerg-Nr.Sandager Vandværk 55.000 Almen vandforsyning 

80992 35.000 Markvanding 

80994 28.000 Markvanding 

83066 15.000 Sportsplads, park o.l. 

81002 30.000 Gartneri 

81015 3.000 Gartneri 

81018 75.000 Gartneri 

81024 100.000 Gartneri 

82723 - Husholdning 1-2 husstande 

82724 - Husholdning 1-2 husstande 

Indvindingsboringerne ligger for de flestes vedkommende i umiddelbar nærhed 

af indvindingsanlægget. Undtaget herfra er dog: 

• Bogense Forsyningsselskab, der har en aktiv indvindingsboring, DGU nr. 

136.563, beliggende ca. 2 km sydøst for vandværket, ca. 3 km syd for projektområdet. 

• Anlæg nr. 81024, der har en aktiv indvindingsboring, DGU nr. 127.286, 

beliggende ca. 500 m nordøst for anlægget ved Egense Plantage, omtrent 

på grænsen af det område, som Aage V. Jensen Naturfond har erhvervet. 

Denne boring indvinder fra lag, som ligger mere end 34 m u.t. 

Det tilgængelige materiale fra grundvandskortlægningen viser, at alle vandindvindinger 

bortset fra ovennævnte Anlæg nr. 81024 har indvindingsopland uden 

for VVM undersøgelsesområdet. 


I forhold til grundvandet er der næsten ingen forskelle på virkningerne af hovedforslaget 

og de fire varianter. Der gives derfor en samlet vurdering af virkningerne 

af projektet. 

I forbindelse med vurderingen for grundvand er de mest relevante elementer i 

hovedforslaget og varianterne som følger: 

• Hovedforslaget omfatter en ferskvandssø i øst og en marin fjord i vest, som 

begge vil få et middelvandspejl nær kote 0 m (middelvandspejl i kote hhv. 


.


216 

ca. +0,05 m og ca. -0,03 m). Vandstanden i Kragelund Møllebæk og Ålebækkens 

nuværende udløb, der begrænser området mod hhv. øst og vest 

bibeholdes med meget nær uændrede vandspejlsforhold. 

• Varianterne 1, 2 og 4 vurderes ikke at få nogen betydning for grundvandsforholdene. 

• Variant 3, engsøen omfatter en eng i den østlige del af området og en marin 

fjord i den vestlige del. På engarealerne afvandes der til en 

vandspejlskote i de sekundære magasiner, som vil være højere end i dag, 

men dog i det meste af området vil være under terræn. Vandstanden i Kragelund 

Møllebæk og Ålebækkens udløb, der begrænser området mod hhv. 

øst og vest bibeholdes uændrede. 

På Figur 13-2 er vist et øst-vestgående snit i området med de nuværende terræn- 

og vandspejlsforhold samt med det fremtidige middelvandspejl, forudsat 

at hovedforslaget gennemføres. I denne situation vil det sekundære grundvandsspejl 

i de erhvervede arealer svare til vandspejlet i hhv. fjorden og søen 

svarende til en stigning på 0,5 á 1,5 m, typisk omkring 1 m. På figuren bemærkes 

omkring st. 2300 m det eksisterende Spærredige og drængrøft, der p.g.a. 

overhøjningen træder voldsomt frem. Disse fjernes i forbindelse med udførelsen 

af såvel hovedforslaget som varianterne. 

I de tilstødende arealer mod øst og vest samt omkring Ålebækken vil det sekundære 

grundvandsspejl afhænge af de kanaler og vandløb, der findes, og hvis 

vandspejlskote kun ændres meget lidt eller slet ikke. Det sekundære grundvandsspejl 

i disse områder ventes derfor ikke at blive ændret måleligt. 

3.0 

2.5 

Fremtidig fjord 

Fremtidig ferskvandssø / eng 

2.0 

Kote m DVR90 

1.5 

1.0 

0.5 

0.0 

Nuvær. terræn 

Nuvær. sek. grundvandsspejl, ca. 

Nuvær. prim. grundvandsspejl, ca. 

Fremtidigt vandspejl i fjord/sø, middel 

-0.5 

-1.0 

-1.5 

-2.0 

Vest 

Øst 

0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 

Afstand, m 

Figur 13-2 

Transekt fra vest (Stegø Mølle) mod øst (Ore Strand) i projektområdet 

med terræn, skønnede nuværende grundvandsspejl og fremtidige vandspejlsforhold 

i fjorden / søen. For beliggenhed af transektet, se kort 16. 


.


217 

Hvis varianten med engsøen gennemføres, bliver situationen i den vestlige del 

af området den samme som ved hovedforslaget. I den østlige del vil der blive 

tale om en mindre hævning af det sekundære grundvandsspejl, afhængig af de 

valg, der måtte blive truffet om områdets drift. Hovedforslaget medfører potentielt 

de største påvirkninger, og den følgende diskussion tager derfor udgangspunkt 

i dette forslag. 

En hævning af det sekundære grundvandsspejl betyder, at den opadrettede gradient 

mellem det primære og de sekundære magasiner bliver mindre. I forhold 

til den nuværende opadrettede gradient skønnes den sandsynlige reduktion at 

blive 30 - 50 %. Det vil medføre, at inden for det område, hvor den sekundære 

grundvandsstand hæves, vil den opadrettede lækage fra det primære magasin 

blive reduceret tilsvarende. Den opadrettede lækage fra det primære magasin 

skønnes ikke at være betydelig, bl.a. fordi der i dag opretholdes et tryk i det 

primære magasin, som er over havniveau, også selv om det sekundære grundvandsspejl 

har været sænket til under kote 0 i mange år. 

Derfor skønnes en hævning af det sekundære vandspejl til havniveau over nogle 

hundrede ha ikke at medføre en betydelig hævning af det primære grundvandsspejl. 

Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at beregne den forventede 

hævning af det primære grundvandsspejl, men skønsmæssigt ventes det primære 

grundvandsspejl ikke hævet mere end højst halvdelen af hævningen i de sekundære 

magasiner i den centrale del af den sekundære grundvandsstand hæves. 

Grundvandsstanden i det primære magasin ventes derfor at stige med mindre 

end 0,5 m i de centrale dele af det område, hvor vandstanden hæves, og 

sandsynligvis endda mindre. Langs randen af det område, hvor vandstanden 

hæves ventes påvirkningen af grundvandsstanden i det primære magasin at være 

mindre end i områdets centrale dele. Påvirkningen af grundvandsstanden 

ventes ikke at være målelig i en afstand af 2-3 km fra området, og sandsynligvis 

vil den heller ikke være målelig blot 1 km fra det område, hvor vandstanden 

hæves. 

Det ventes ikke, at den planlagte hævning af vandstanden vil få indflydelse på 

grundvandkvaliteten i de tilstødende områder. For så vidt angår de sekundære 

magasiner i tilstødende områder vil en eventuel indsivning af havvand i alt væsentligt 

blive opfanget af de vandløb eller kanaler, der ligger langs områdegrænsen. 

Hvad angår det primære magasin ventes det, at grundvandsstanden i 

dette magasin vil være højere end havniveau, som det også er tilfældet nu. Der 

vil således stadig være en (begrænset) udsivning af grundvand og ikke nogen 

indtrængning af havvand. 

Den eneste eksisterende indvinding, hvor der umiddelbart skønnes at være mulighed 

for en påvirkning, er Anlæg nr. 81024 (boring 127.286), som ligger ved 

skellet af det erhvervede områdes sydøstlige del. Det bemærkes dog, at terrænkoten 

ved boringen er opgivet til ca. +4,9 m og vandspejlskoten til ca. +1,9 m. 

Dertil kommer, at det lag, som der indvindes fra, er overlejret af mere end 15 m 

moræneler. Ved længerevarende indvinding fra denne boring kan der sandsynligvis 

skabes en nedadrettet gradient over morænelerslaget i et mindre område 

omkring boringen, herunder muligvis under den nærmeste del af ferskvandssø, 


.


218 

der indgår i hovedforslaget. Denne situation er imidlertid ikke væsentlig forskellig 

fra den nuværende, hvor der også vil kunne skabes en nedadrettet gradient 

fra de lavtliggende arealer, og det har så vidt vides ikke ført til nogen påvirkning 

af vandkvaliteten. 

Som beskrevet i det foranstående, ventes det højere sekundære grundvandsspejl 

i projektområdet ikke at have nogen indflydelse på mulighederne for at indvinde 

grundvand i området, hverken for den almene vandforsyning eller for enkeltindvindere. 

Dette gælder for såvel hovedforslaget som de fire varianter. 


overvågning 

Der vurderes ikke at være behov for at udføre afværgeforanstaltninger af nogen 

art i forhold til påvirkningen af grundvandsressourcerne. 

Det vurderes, at der ikke er et behov for at gennemføre overvågning af grundvandsforholdene 

i området ud over, hvad der i øvrigt pågår i forbindelse med 

eksisterende indvindinger og grundvandskortlægning. 


.


219 

14 Øvrige miljøforhold 

14.1 Råstoffer og affald 

Omfordeling af jord inden for projektgrænsen, forbrug af råstoffer og generering 

af eventuelt affald belyses. 

14.1.1 Metode 

I dette afsnit er foretaget en opgørelse over forbruget af jord og råstoffer samt 

opstået affald og overskudsjord ved genskabelse af Gyldensteen Strand. Opgørelsen 

er foretaget på basis af beskrivelsen af projektforslagets anlægstekniske 

tiltag, hvorfor mængderne må betegnes som overslag. 

De væsentligste anlægsaktiviteter i genskabelsen af Gyldensteen Strand omfatter 

jordarbejder i forbindelse med bl.a. udjævning af eksisterende diger og opfyldning 

af grøfter, samt etablering af nye diger. Dertil kommer fjernelse af eksisterende 

tekniske anlæg, rydning af bevoksning samt etablering af digesikring 

mv. 

Der tilstræbes jordbalance i projektet, hvilket medfører, at jordarbejderne så 

vidt praktisk muligt omfatter en omfordeling af jorden inden for projektområdet. 

Det er imidlertid ikke muligt at fjerne de eksisterende havdiger, før Bogense 

by er højvandssikret, hvilket vanskeliggør mulighederne for umiddelbart at 

genanvende al digefyldet til genopbygningen af de nye diger. 

Afgrænsning 

Følgende opgørelse vedrører råstoffer og affald i relation til projektet og derved 

inden for selve projektområdet. 

14.1.2 Eksisterende forhold 

Det er ikke fundet nødvendigt at beskrive de eksisterende forhold for den nuværende 

landbrugs- og plantagedrift samt golfbane. 

Ved landbrugs- og plantagedrift anvendes råstoffer i form af bl.a. olieprodukter, 

kalk, pesticider og gødning. Der dannes ligeledes affald, men begge dele er der 

valgt at se bort fra her. 


.


220 

14.1.3 Virkninger af projektet 

Hovedforslag - Jord- og råstofforbrug 

Jord- og råstofforbruget i forbindelse med genskabelsen af Gyldensteen Strand 

fremkommer ved nedennævnte anlægsarbejde: 

• Tilfyldning/udjævning af Ålebækken og Hovedkanalen og de dybeste 

fyldgrave syd for de nuværende havdiger med digefyld, jord og oprensningsfyld 

• Digefyld og/eller jord til etablering af nyt dige, inkl. forstrand fra vestsiden 

af St. Stegø til Ålebækken og videre til Gyldensteensvej samt dige langs 

nordsiden af Gyldensteensvej ved broen over Ålebækken, dige langs vestsiden 

af vejen igennem Gyldensteens Inddæmning og højvandsdige igennem 

vestsiden af haven på Eriksholm 

• Digefyld og jord til etablering af fugleøer 

• Sikring af diger med stenlag, kyster med sten/sand og sydvestvendt fjerdedel 

af øer i sø med rallag 

• Grus til etablering af grusvej på Langø og jord/grus/sten til hævning og 

erosionsbeskyttelse af vej til Langø. 

Det samlede estimat af jord- og råstofforbrug såvel som genereret overskudsjord 

og affald er angivet i Tabel 13-1. Det skal understreges, at de opgjorte 

mængder kun gælder hovedforslaget og er et estimat, da de endelige mængder 

først foreligger efter detailprojektering. 

I forbindelse med anlægsarbejdet vil der ligeledes skulle forbruges en uopgjort 

mængde olieprodukter. Ved drift af området vil forbruget imidlertid være meget 

lille. 

Hovedforslag - Overskudsjord og affald 

Generering af overskudsjord, affald og genanvendelige materialer i forbindelse 

med genopretningen af Gyldensteen Strand (som opgjort i Tabel 14-1) fremkommer 

ved nedennævnte anlægsarbejder: 

• Afgravning af eksisterende kystdiger og jordvolde samt uddozning/afgravning 

inden for det nye kystområde 

• Fjernelse af pumpestation og synlige drænbrønde. 


.


221 

Tabel 14-1 

Oversigt over forbrug af jord og andre råstoffer der indarbejdes samt 

overskudsjord og affald, der genereres ved genopretningen af Gyldensteen 

Strand opgjort ud fra projektbeskrivelse og baggrundsdata for 

skitseprojekt (Balance: - = underskud). 

Forbrug Generering Balance 

Jord inkl. digefyld og muld m 3 m 3 m 3 

Vestlige dige fra Stegø til Gyldensteensvej 35.000 0 -35.000 

Afgravning i nyt kystområde 0 35.000 35.000 

Dige langs Gyldensteensvej 4.500 0 -4.500 

Dige til Langø mv. 15.000 0 -15.000 

Etablering af fugleøer 15.000 0 -15.000 

Udplanering af kanaler og Ålebækken 25.000 25.000 0 

Spærredige igennem inddæmningen 0 20.000 20.000 

Tilfyldning af vandhuller 10.000 10.000 0 

Skråninger og banketter langs diger 15.000 0 15.000 

Åbning af kystdiger 0 30.000 30.000 

Samlede jordarbejder 119.500 120.000 500 

Sten/grus/sand 

Stensikring på kystdige 2.000 2.000 

Stenbelægning på nye kystdiger og skråninger 

5.000 0 -5.000 

Nye adgangsveje mm 3.000 0 -3.000 

Byggeaffald (nedknust) 

Beton, tegl mv. 0 50 50 


.


222 

Balance 

Usikkerheden på de i Tabel 14-1 angivne mængder kan variere, ikke mindst på 

jordarbejderne. Da åbningen af kystdiget først kan ske, efter en stor del af de 

andre jordarbejder er udført, vil den samlede balance reelt være anderledes, end 

det i tabellen opgjorte. Der vil være et større forbrug af jord i projektets første 

fase og et overskud af digefyld i anden fase. En så stor del af jordforbruget som 

muligt vil dog blive forsøgt hentet inden for projektområdet, ligesom overskudsjorden 

så vidt muligt vil blive genanvendt inden for projektet. 

Konstateres der forurenet jord i området, skal dette håndteres og bortskaffes i 

henhold til jordforureningsloven, og må ikke genanvendes i projektet. 

6.000 m 3 sten, grus og sand skal hentes udefra, da dette ikke findes i tilstrækkelig 

mængde og kvalitet inden for området. Sten, grus og sand betragtes som ikke 

fornyelige ressourcer, og brugen heraf bør således holdes nede. 

Der vil skulle nedknuses og bortskaffes ca. 50 m 3 byggeaffald (beton mv.) til 

godkendt genbrugsplads i henhold til Nordfyns Kommunes affaldsregulativ. 

Skovet materiale sælges kommercielt til bl.a. træ- og papirindustri samt som 

brændsel. 

Det vurderes, at forbruget af olieprodukter i drift er mindre end det nuværende 

forbrug anvendt ved dyrkning af landbrug. I anlægsfasen er vurderes forbruget 

dog større. 

Variant 1: Diger langs Ålebækken 

Såfremt varianten med etablering af dige langs med Ålebækken, parallelt med 

Gyldensteensvej skal gennemføres, vil der i forhold til hovedforslaget og engsø-varianten 

medgå yderligere ca. 13.000 m 3 digefyld, der skal udgraves i inddæmningen. 

Variant 2: Nyt udløb fra Kristianslund Østre Enge 

Der vil med hensyn til projektets påvirkning af jordarbejder og affald ikke være 

forskel på hovedforslaget og Variant 2. 

Der vil skulle bruges råstoffer i form af betonelementer mv. til bro og højvandsporte 

ved etablering af højvandssluse. 

Variant 3: Engsø 

Der vil med hensyn til projektets påvirkning af mængden af jordarbejder, affald 

og råstofforbrug, være en mindre forskel på hovedforslaget og engsø-varianten. 

Ved engsø-varianten vil der kunne spares jordarbejder på ca. 16.000 m 3 til vejhævningen, 

to fugleøer og banket langs med diget ved Kragelund Møllebæk. 

Dertil vil der kunne spares en større mængde sten og grus til adgangsvejene til 

Langø. 


.


223 

Variant 4: Bevarede digestrækninger 

Såfremt varianten med en delvis bevarelse af diget gennemføres, vil der skulle 

flyttes ca. 20.000 m 3 mindre digefyld fra dele af havdiget og Spærrediget, men 

der vil til gengæld skulle udgraves ca. 10.000 m 3 mere jord i inddæmningen til 

opbygning af diget mellem Fyn og Langø. Desuden vil pumpestationen ikke 

blive fjernet. 

14.1.4 Afværgeforanstaltninger og eventuelle behov for 

overvågning 

Bestemmelser om kildesortering, anvisning og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald 

i kommunale regulativer med henblik på genanvendelse skal overholdes. 

Dette medfører, at genanvendelse, så vidt det er muligt, tilstræbes. 

14.2 Jordforurening 

14.2.1 Metode 

Oplysninger vedrørende lokaliteter, hvor der enten er konstateret forurening 

(kortlagt på vidensniveau 2) eller er potentiel risiko for forurening (kortlagt på 

vidensniveau 1), er indhentet fra Region Syddanmark i maj 2011. Regionen 

kortlægger de arealer på vidensniveau 1 (V1), hvor der er eller har været virksomheder 

eller andet, som kan have forårsaget forurening af jorden. 

Regionen er i gang med kortlægningsproceduren, og der er derfor også indhentet 

oplysninger om grunde, hvor kortlægningsstatus endnu ikke er afklaret. Regionen 

har desuden oplysninger om en række lokaliteter, som er udgået under 

kortlægningsarbejdet enten på grund af oprydning eller på grund af, at lokaliteterne 

er vurderet som "afsluttet bagatel". 

Nyere industri og ikke registrerede deponier kan ikke forventes at være omfattet 

af det tidligere Fyns Amt og nuværende Region Syddanmarks kortlægningsarbejde. 

Nordfyns Kommune er derfor forespurgt, om deres kendskab til nyere 

virksomheder og registrerede deponier m.m. 

Nordfyns Kommune har endvidere leveret oplysninger om områdeklassificering, 

områder udtaget af områdeklassificeringen eller analysefri zone, jf. jordforureningsloven. 

Afgrænsning 

Ovenstående oplysninger er indhentet for alle matrikler inden for undersøgelsesområdet. 


.


224 


Af kort 19 fremgår lokaliteter i relation til jordforureningsspørgsmålet, der ligger 

inden for projektområdet og umiddelbart opstrøms og nedstrøms projektområdet. 

Der er ifølge Nordfyns Kommune ingen nyere industri, områdeklassificerede 

arealer eller kendte deponier inden for undersøgelsesområdet. 

Der er pr. maj 2011 ingen oplysninger om V1 og V2 kortlagte arealer inden for 

undersøgelsesområdet. Der er ligeledes ingen informationer vedr. lokaliteter 

med uafklaret kortlægningsstatus elle udgået inden kortlægningsarbejdet. 

Anden forurenede aktivitet 

På nuværende tidspunkt er der landbrugsdrift, skov/plantagedrift og aktiviteter 

vedr. golfbane inden for undersøgelsesområdet. I forbindelse med disse aktiviteter 

er der udført sprøjtning med pesticid o. lign samt anvendt og vedligeholdt 

maskinel, som kan have medført mindre forurening med olieprodukter, PAH'er 

mv. Eventuelle olietanke, brændstoftanke mv. samt aktiviteter vedr. vedligehold 

kan dog forventes primært at være foregået på gårdspladser, maskinstationer 

mv., og derved ikke inden for selve projektområdet. 

Det kan heller ikke udelukkes, at der inden for området forekommer mindre 

deponier eller opfyldninger, som kan indeholde forurenet/forurenende materialer. 

Af gamle målebordsblade fremgår der en mængde mindre råstofgrave/søer, 

hvoraf ikke alle genfindes i dag. 


Hovedforslaget 

Ved genopretningen af Gyldensteen Strand skal der ske omfattende jordarbejde 

inden for projektområdet. Størstedelen af den eksisterende jord forventes at være 

landbrugsjord, der uden nærmere klassificering kan genindbygges i projektet 

eller bortskaffes inden for projektet ved udplanering. 

Påtræffes der forurenet jord under gravearbejdet, analyseres og bortskaffes dette 

i henhold til jordforureningsloven efter kommunens anvisning. 

Varianterne 1 til 4 

Der vil ikke i jordforurenings henseende være forskel på hovedforslag og de 

fire varianter. 


.


225 


overvågning 

Påtræffes potentielt forurenet jord eller fyld, anvendes kendte teknikker til at 

tilvejebringe det tilstrækkelige datagrundlag for afklaring af forureningsbelastningen 

på de aktuelle arealer. Inden disse aktiviteter igangsættes, udarbejdes 

der en miljøhandlingsplan, som skal godkendes af miljømyndighederne, således 

at det sikres, at jordhåndteringen sker på en hensigtsmæssig måde både i relation 

til miljø og økonomi. En miljøhandlingsplan kan med fordel udarbejdes før 

projekt start, således at der ikke opstår unødige stop i projektarbejdet. 

Hvis der skal afgraves og bortskaffes forurenet jord fra en ejendom, skal arbejdet 

anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor jorden graves op, 

senest 4 uger før den planlagte flytning. Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysninger 

om, hvortil jorden ønskes bortskaffet, alternativt at kommunen anviser 

modtagested, jordens forureningsgrad, jordmængder til flytning, tidspunkt 

etc. Gældende regler inden for området og Nordfyns Kommunes regulativ for 

jordstyring skal til enhver tid følges. 

Det forventes, at de eksisterende jorddiger i området er opbygget af naturmaterialer, 

men det kan ikke udelukkes, at der er affald eller andet potentielt forurenet 

materiale indarbejdet i digerne. I forbindelse med arbejdet med afgravning 

af jorddigerne, skal man derfor være opmærksom på eventuelle ændringer af 

digefyldets karakter. Påtræffes affald eller andet potentielt forurenet materiale, 

bør gravearbejdet sættes i bero, indtil der er indgået nærmere aftale med de relevante 

miljømyndigheder vedr. håndtering. 

I forbindelse med anlægsarbejdet vil det blive sikret, at spild af brændstof og 

lignende miljøfremmede stoffer undgås. Opbevaring og håndtering af brændstof 

og eventuelle kemikalier og affaldsprodukter vil foregå i henhold til gældende 

regler. 

14.3 Luft og klima 

14.3.1 Metode 

Vurdering af påvirkning af luftkvaliteten og klima i genopretningsfasen vil blive 

baseret på opgørelser af brug af entreprenørmaskiner og transport af materialer 

etc. 

Når projektet er gennemført, forventes der ikke en påvirkning af luftkvaliteten. 

Det fremtidige stop af pumpestationen samt omlægning af landbrugsareal til 

fjordområde og sø vil blive inddraget i analysen som en mulig klimaeffekt. 

Basis for analysen har været følgende data: 

• Opgørelse af entreprenørmaskiner 


.


226 

• Opgørelse af materialemængder, der skal transporteres 

• Energiforbrug på eksisterende pumper 

• Omlægning af arealanvendelse. 

Tidligere studier vil blive anvendt som kilder til viden i analysen. 

Afgrænsning 

Vurdering af påvirkningen på luft og klima kan ikke logisk afgrænses til et specifikt 

geografisk område. Konsekvenserne for luft og klima vurderes både lokalt 

for projektområdet og nærmeste naboer og regionalt og globalt, hvor det 

anses for værende relevant. 


Eksisterende luftkvalitet 

Gyldensteens Inddæmmede Strand er beliggende uden for bymæssig bebyggelse 

umiddelbart øst for Bogense. Nærmeste luftkvalitets målestation som indgår 

i DMU's baggrundsmåleprogram, er placeret i Lille Valby ved Roskilde på 

Sjælland. Herudover foretages også målinger i Odense som en del af måleprogrammet 

i danske byer. 

Målingerne fra Lille Valby vurderes at være de mest repræsentative for Gyldenstens 

områder. I Lille Valby foretages 24 t målinger af PM 10 og PM 2.5 samt 

½ t målinger af NO, NO 2 , NO x , CO og O 3 . 

I henhold til den seneste årsrapport ligger alle værdier målt ved Lille Valby 

godt under gældende grænseværdier. Det skal bemærkes, at de målte værdier 

for O 3 ligger højt i forhold til bystationerne (Ellermann et al., 2010). 


I anlægsfasen vil brug af entreprenørmaskiner samt transport af materialer i en 

midlertidig periode kunne medføre gener i form af støv og udstødningsgas. 

Stop af pumpestationen vil medføre et mindre energiforbrug og dermed en 

mindre udledning af CO 2 samt øvrige stoffer, der udledes ved produktion af 

elektricitet. 

Yderligere vil en omlægning af landbrugsareal til sø/vådområde og fjord medføre 

en ændring i bidraget til atmosfæren og områdes udledning af ammoniak 

reduceres. 


.


227 

Der kan dog samtidig forventes en øget trafik til området som følge af dets rekreative 

værdi, hvilket vil betyde en øget mængde trafikrelaterede emissioner i 

området. 

Der er ikke lavet en fuldstændig opgørelse af luftemissioner, men der er fokuseret 

på de væsentlige ændringer. Det er i denne sammenhæng emissioner fra anlægsfasen, 

ændring i CO 2 emissioner som følge af ændring i arealanvendelse 

samt indirekte emissioner fra energiforbrug til pumper mv. 

Anlægsfase 

Anlægsarbejdet forventes at vare op til 12 måneder. Arbejdet forventes at 

kunne færdiggøres over en 2-årig periode afhængigt af entreprenørens intensitet 

samt vejr og vind. 

Der vurderes ikke at være væsentlig forskel mellem hovedforslag og engsøvarianten. 

Yderligere vurderes bidraget fra varianterne at være begrænsede. I 

beregningen af anlægsfasen og elforbrug er der derfor ikke skelnet mellem hovedforslag 

og varianterne. 

Hovedaktiviteter i både hovedforslag og varianterne inkluderer etablering af 

nye diger, gennemtrængning og fjernelse af eksisterende diger, etablering af 

fugleøer samt terrænregulering. 

Det vurderes at op til 7-8 entreprenørmaskiner (gravemaskiner, dozer, dumper) 

vil være i drift samtidig. 

Der er lavet et overslag over behovet for maskinel under anlægsarbejdet, hvilket 

dækker både hovedforslag og varianter. 

Herudover vil der yderligere være transport af materialer med lastbil. Der forventes 

en 35 ton lastbil som arbejder i 20 dage. Det antages, at den kører ca. 

200 km per dag. 

Tabel 14-2 

Estimat over forventet brug af maskiner. 

Maskine 

Driftstid 

Dage 

Størrelse (kW) 

Gravemaskine, stor 300 134 

Dumpers 10 kbm 200 224 

Compactor 100 150 

Dozer, stor 50 170 

Rendegraver 100 115 


.


228 

Et overslag over anvendelse af maskiner samt emissioner fra transport og maskiner 

fremgår af nedenstående tabeller. 

Tabel 14-3 

Estimat over emissioner fra maskiner. 

NOx (kg) PM10 (kg) CO (kg) CO2 (ton) 

Gravemaskine, stor 507 29 507 116 

Dumpers 10 kbm 428 24 428 98 

Compactor 282 16 282 65 

Dozer, stor 63 4 63 14 

Rendegraver 169 10 169 39 

Lastbil, 35 t 26 0,2 0,6 4 

Emissionsfaktorer fra ikke vejgående maskiner er baseret på CORINAIR 2009 

og fra lastbiler på TEMA2010. 

Emissioner fra maskiner samt transport af materiale er meget begrænsede og 

forventes ikke at få betydning for den lokale luftkvalitet. I alt vil maskiner og 

transport udlede ca. 336 ton CO 2 i anlægsfasen. 

Kørsel på ikke befæstede veje og jordhåndtering forventes herudover at kunne 

give anledning til støv, og kan uden passende forholdsregler være generende 

specielt i tørt og blæsende vejr for de nærmeste omgivelser. 

Der antages at være omkring 10 boliger i anlægsområdet, som midlertidigt kan 

blive berørt af anlægsarbejdet. 

Støvgener forventes dog ikke at udgøre noget problem, såfremt passende forholdsregler 

tages bl.a. i form af planlægning af arbejdet. 

Energiforbrug 

I hovedforslaget og alle varianterne indgår en ny pumpestation ved Stegø, som 

forventes at have et årligt energiforbrug på omkring 500 kWh. 

I engsø-varianten indgår en ny pumpestation for den østlige del af inddæmningen. 

Her vil der skulle udpumpes ca. 0,17 m afstrømning årligt fra et 290 ha 

stor opland plus lidt indsivning svarende til 500.000 kbm/år med en løftehøjde 

på 0,8 m og en skønnet virkningsgrad på 0,38 svarer det til 2870 kWh og med 

lidt afrunding 3000 kWh/år 


.


229 

Herudover nedlægges en pumpe ved den nuværende inddæmning, som er estimeret 

til at have et årligt energiforbrug på ca. 7.000 kWh. 

Det betyder at hovedforslaget giver anledning til et mindre bidrag fra pumpestationer 

på ca. 3 ton CO 2 per år og i engsø-varianten på ca. 2 ton CO 2 per år. 

Omlægning af areal 

Ændring i udledning af CO 2 og andre drivhusgasser ved at omlægge areal fra 

landbrug til sø eller vådområde kan beregnes på basis af nogle gennemsnitsværdier 

for CO 2 udledning for landbrugsproduktion under hensyntagen til landbrugsarealets 

jordtype og areal og arealstørrelsen af vådområder, sø og udyrket 

areal. Når dræning og pumpning ophører på landbrugsarealerne vil nedbrydningen 

af organisk materiale standse og frigivelsen af lattergas reduceres. I sø 

eller vådområder medregnes den efterfølgende dannelse af metan og af en opbygning 

af kulstof i form af organisk materiale. 

På kortbilag 6 ses en oversigt over jordtyper i Gyldensteen området. Der er 136 

ha omdriftsareal, som udgår af landbrugsproduktion, når søen eller vådområdet 

gendannes. De øvrige ca. 8 ha er veje og levende hegn. Omdriftsarealet består 

udelukkende af finsandet jord i det kommende søområde, og der er ikke registreret 

humusjord i projektområdet. 

Beregning af effekten af omlægningen af areal er gjort ved hjælp af CO2 beregningsmodel 

udarbejdet af COWI og DMU for kommunerne baseret på beregninger 

fra DMU (DMU, 2005). Beregningen fremgår af Tabel 14-4. 

Tabel 14-4 

Ændring i udledning af CO 2 (ækv/år) ved omlægning af areal fra landbrugsjord 

til sø eller vådområde. 

Input til model 

Hovedforslag (inkl. 

Variant 1, 2 og 4) 

med 144 ha sø 

Engsø-varianten 3 

med ca. 144 ha 

vådområde 

Søareal før etablering af lavtvandsområde 

og sø (ha) 

Permanent søareal efter naturgenopretning 

(ha) 

Landbrugsareal konverteret til vådområde 

(ha) 

Landbrugsareal konverteret til permanent 

sø (ha) 

0 0 

144 0 

0 136 

136 0 

Landbrugsareal på humusjord (JB 11) 0 0 

Ændring i udledning af CO 2 (ton CO2 

ækv/år) 

513 -250 


.


230 

Som det fremgår, betyder omlægningen fra landbrugsjord til sø i hovedforslaget 

en stigning i CO 2 udledningen på 513 tons/år fra søområdet. Det skyldes, at søer 

giver øget produktion af kraftige klimagasser som methangas og lattergas, og 

det kan ikke opvejes af ophør med afvanding og dyrkning af omdriftsarealerne, 

fordi jordtypen i projektområdet er mineral jord og ikke humusjord. 

I Variant 3 regnes der med, at de 136 ha omdannes til et vådområde med en 

mosaik af åbne vandflader med periodevis udtørring, mose, vådenge og mere 

tørre enge til afgræsning. Vådområder giver ifølge CO 2 beregneren en større 

reduktion i udledningen af CO 2 end søer, fordi der i vådområderne samtidig 

opbygges organisk stof og dermed bindes CO 2 . 

Det skal understreges, at der er generelt er usikkerhed om CO 2 effekten af arealomlægning 

og specielt i forhold til at omlægge areal til sø, og det er muligt, at 

den øgede CO 2 udledningen reelt er mindre end de 513 ton/år, som CO 2 - 

beregneren viser. 

Men med den nuværende viden må det dog samlet konkluderes, at engsøvarianten 

med et vådområde giver en reduceret udledning til atmosfæren på ca. 

250 tons CO 2 ækv/år, mens hovedforslaget giver en merudledning på 500 tons 

CO 2 ækv/år. 

Yderligere vil der i både hovedforslaget og varianterne ske en retablering af det 

marine område Gyldensteen Strand på 214 ha. Dette omfatter ophør med dyrkning 

på ca. 140 ha omdriftsareal. Der er ikke viden om CO 2 effekten af naturgenopretning 

af marine områder, ud over effekten ved ophør med landbrugsproduktion 

på arealet. Jordtypen ved Gyldensteens Inddæmmede Strand er, som 

i resten af projektområdet, finsandet jord. Med en reduceret udledning på 1,1 

ton/ha vil der kunne opnås en samlet reduktion i CO 2 udledningen på 150 ton 

CO 2 ækv/år. 

Det betyder, at den samlede CO 2 effekt af hele naturgenopretningsprojektet 

som følge af arealomlægningen vil variere mellem en merudledning på ca. 350 

ton CO 2 i hovedforslaget og en reduceret udledning på ca. 400 ton CO 2 i engsøvarianten. 

Merudledningen som følge af arealomlægning fra hovedforslaget svarer til ca. 

35 gennemsnitsdanskeres udledning på et år og den reducerede udledning i 

engsø-variant (Variant 3) til ca. 40 gennemsnitsdanskeres udledning på et år og 

er således i begge tilfælde af marginal betydning. Yderligere vurderes forskellen 

mellem de to forslag også at være marginal, set i lyset af usikkerheden omkring 

de anvendte faktorer. 

Set i forhold til Danmarks samlede udledning på ca. 50 millioner ton CO 2 per år 

(DMU 2011) er projektets klimapåvirkning ubetydeligt og vil ikke have indflydelse 

på de nationale klimamålsætninger. 


.


231 


overvågning 

Såfremt der opstår støvgener, anbefales befugtning af ikke befæstede veje, af 

oplag mv. Herudover kan der eventuelt være behov for udsættelse af arbejdet 

specielt i tørre og blæsende perioder. 

14.4 Støj 

14.4.1 Metode 

Vurderingen af påvirkning af støj i omgivelserne under etableringsfasen vil blive 

baseret på overordnede beskrivelser af brug af entreprenørmaskiner og 

transport af materialer etc. 

Når søen er genoprettet, forventes der ikke at være støjpåvirkning af omgivelserne. 

Dog vil en forøget trafik til og fra området lokalt kunne medføre mindre 

ændringer i støjforholdene. 


Det fremtidige Gyldensteen Strand område og dets omgivelser er i dag præget 

af landbrug med periodevis støj fra landbrugskøretøjer. 

Sydøst for området ligger tre skydebaner, hvor der periodevis afholdes skydninger. 

Placeringen af disse anlæg fremgår af kortbilag 17, Støj og tekniske anlæg. 

Disse anlæg medfører en vis støjbelastning i nærområderne, men støjkonsekvensområderne 

strækker sig kun marginalt ind over projektområdet. 

Gyldensteen Avlsgård har et løgpakkeri beliggende lige nord for Gyldensteensvej. 

Herfra udsendes støj fra et udsugningsanlæg, som i perioder kører i døgndrift 

og ellers i tidsrummet kl. 06-18. Støjen herfra er konstant og ensformig og 

vil kunne høres ind i det kommende naturgenoprettede område. 


Nedenfor beskrives virkningerne af projektet opdelt i anlægs- og driftsfase i 


Hovedforslag - Anlægsfasen 

Projektet vil i anlægsfasen medføre lokal støjbelastning i forbindelse med nedbrydning 

af eksisterende bygværker, etablering af diger, stier og veje, etablering 

af fugleøer, tilfyldning af grøfter og kanaler samt afgravning af diger. Følgende 

støjende aktiviteter vil forekomme: 

• Arbejde med gravemaskiner 

• Arbejde med gravemaskiner med hydraulisk hammer 

• Kørsel med dozere 


.


232 

• Kørsel med dumpere 

• Kørsel med lastvogne. 

De typiske kildestyrker for ovennævnte aktiviteter er L WA =105-110 dB. For de 

mest støjende aktiviteter vil støjen i afstanden 400 m være ca. 40 dB(A). For 

gravearbejde vil støjen i afstanden ca. 200 m være 40 dB(A). Det forventes, at 

anlægsarbejdet tilrettelægges, således at de støjende aktiviteter primært vil foregå 

på hverdage i perioden kl. 07-18. 

Der ikke fastsat vejledende støjgrænser for anlægsarbejder, men mange kommuner 

tillader støjbelastninger over de vejledende støjgrænser for virksomheder, 

da anlægsarbejderne pågår i en begrænset periode. For boliger i landzone 

fastsættes de vejledende støjgrænser for støj fra virksomheder normalt til 55 

dB(A) i dagperioden. 

Der er udført overslagsberegninger, som viser, at der kun helt lokalt vil forekomme 

generende støjbelastning. Der vil ikke være bymæssige områder, som 

belastes over 40 dB(A), men det kan ikke udelukkes, at enkelte boliger i kortere 

perioder vil blive belastet af støj fra gravearbejde og kørsel med materialer omkring 

den vejledende støjgrænse for virksomheder. 

Anlægsarbejderne vil lokalt kunne medføre støjmæssige gener for friluftslivet 

og forstyrre fugle og andre dyr. De støjmæssige gener heraf vurderes dog at 

være af mindre betydning og af midlertidig karakter. 

Hovedforslag - Driftsfasen 

I driftsfasen forventes de støjende aktiviteter at være mindre end i dag. Gyldensteens 

Pumpestation nedlægges, og kørsel med landbrugsmaskiner ophører 

stort set. 

Trafikken på vejene til og fra området forventes ikke at ændres væsentligt (jf. 

kapitel 6, Trafikale forhold). Dog vil støjen fra Gyldensteensvej i retning mod 

nord på en ca. 700 m lang strækning med hovedforslaget udbrede sig over vand 

i stedet for tidligere over landbrugsland. Dette vil medføre et lidt højere støjniveau 

for boligerne på Stegø, som følge af refleksioner i vandspejlet. Beregninger 

viser, at der vil ske en stigning i trafikstøjen på 5-6 dB(A) for disse boliger. 

Støjen fra Gyldensteensvej beregnes dog at ville være ca. L den 45 dB, hvilket er 

så lavt at den i perioder ikke kan høres, og det er langt under den vejledende 

støjgrænse på L den 58 dB for boliger. 

Støjen fra skydebanerne ændres ikke. Det må forventes, at støjen heraf vil kunne 

høres i den østlige del af området.. 

Støjen fra Gyldensteens Avlsgårds løg pakkeri ændres ikke, men vil kunne høres 

i en del af det fremtidige område. Det vurderes, at støjen i perioder med stille 

vejr for nogle vil forekomme generende som følge af den monotone konstante 

lyd. 


.


233 

Generelt vurderes projektet ikke at have vedvarende væsentlige støjmæssige 

konsekvenser – hverken for mennesker eller dyr - efter at anlægsperioden er 

afsluttet. 

14.4.4 Variant 1-4 

Der vil ikke i støjmæssig henseende være forskel på hovedforslag og de fire 

varianter. 

14.4.5 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 

Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger eller for overvågning. 


.


234 

15 Mennesker og samfund 

15.1 Metode 

Overordnet er den metodiske tilgang en struktureret kvalitativ gennemgang af 

både de direkte og indirekte konsekvenser, som projektets miljøforhold kan have 

for mennesket, som modtager for miljøpåvirkninger, og for relevante grupper 

herunder erhvervsgrupper og beboere i den socio-økonomiske analyse, samt 

en vurdering af afledte konsekvenser for disse. 

Fokus er rettet mod at lave en beskrivelse, der er let forståelig, og som giver 

mulighed for at få en hurtig og samlet indføring i, hvilken betydning projektets 

væsentlige miljøforhold kan få for grupper af beboere, erhvervsdrivende eller 

besøgende. I analysen skelnes mellem anlægsfase og efterfølgende anvendelsesfase/driftsfase. 

Jævnfør VVM-bekendtgørelsen, skal redegørelsen 'påvise, beskrive og vurdere 

et anlægs direkte og indirekte virkninger på… mennesker…'. Ud fra denne betragtning 

vurderes først de direkte konsekvenser for mennesket, herunder eksempelvis 

påvirkninger af livskvalitet, levevilkår samt sundhed. Dernæst vurderes 

de afledte påvirkninger på erhvervseller samfundsgrupper, der kan have 

socio-økonomiske konsekvenser. Denne socio-økonomiske analyse tager afsæt 

i Bilag 4 i VVM-bekendtgørelsen, hvor det uddybes, hvilke beskrivelser der 

skal foretages. Her fremgår det, at en beskrivelse af de som en mulig følge af 

miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold skal indgå i VVMredegørelsen. 

I forhold til analysen skal det fremhæves, at der generelt er tale om en meget 

overordnet fremstilling uden detaljerede konsekvensvurderinger eller særskilte 

økonomiske analyser. Analysen beskriver forholdene før fjord og sø/engsø 

dannes samt de forventede påvirkninger af genopretningen. Det vil sige forskellen 

mellem referencesituation/0-alternativet og projektet. De direkte (miljø)påvirkninger 

med afledte konsekvenser for mennesker er behandlet under de 

emner, som ses i Tabel 15-1. 


.


235 

Tabel 15-1 

Direkte miljøpåvirkninger med afledte konsekvenser for mennesker. 

Modtager Direkte påvirkninger Potentielle konsekvenser for 

recipienten; eks. livskvalitet, 

levevilkår og sundhed 

Mennesker i berørte områder 

Trafikale konsekvenser 

Friluftsliv 

Støj 

Luft og klima 

Grundvand 

Afgrænsning af transport muligheder 

på arealet 

Rekreation, livskvalitet, sundhed 

Livskvalitet, sundhed 



Lys 

Arealanvendelse, visuel påvirkning 


Livskvalitet, levevilkår 

Det vurderes desuden, om nogle af de beskrevne miljøpåvirkninger fra genopretningsprojektet 

kan medføre afledte socio-økonomiske effekter for erhvervseller 

samfundsgrupper. De miljøpåvirkninger, der kan få betydning ses i Tabel 

15-2 og omfatter primært: 

Tabel 15-2 

Afledte socio-økonomiske effekter for erhvervseller samfundsgrupper. 

Større erhvervseller samfundsgrupper 

Indirekte påvirkninger 

Afledte socioøkonomiske konsekvenser 

Erhvervsgrupper inkluderer 

landbrug og turisme. Samfundsgrupper 

inkluderer 

nuværende og fremtidige 

beboere i området. 

Arealinddragelse (anvendelse) 

Barrierevirkning 

Forringet mulighed for rekreation, 

økonomiske påvirkninger for landbrug 

og erhverv, ejendomsværdi 

Gener for dem som bor og færdes i 

området 

Støj- og luftpåvirkning 

Erhverv/turisme, naturinteresser 

Visuel påvirkning 

Erhverv/turisme, naturinteresser 


.


236 

15.1.1 Datagrundlag 

De øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse samt information fra Nordfyns 

Kommune, Gyldensteen Gods og Aage V. Jensen Naturfond danner grundlaget 

for den socio-økonomiske analyse. Analysen er således baseret på oplysninger 

fra følgende kilder: 

• Nordfyns Kommune (inklusiv Kommuneplan, strategier og andet materiale 

fra kommunens hjemmeside) 

• Aage V. Jensen Naturfond (hjemmeside, mødenotater) 

• Interessenter (Gyldensteen Gods, beboere, Bogense befolkning samt Digelaget 

Bogenses Østre Enge). 

Den primære kilde er VVM-redegørelsens relevante kapitler. Derfor fremstår 

dette kapitel som en opsummering af alle forhold, som kan påvirke menneskers 

livskvalitet og sundhed eller væsentlige socio-økonomiske forhold. En væsentlig 

del af analysen er desuden foretaget ved hjælp af kortanalyse. 

15.1.2 Afgrænsning 

I denne VVM-redegørelse er det mest hensigtsmæssigt at afgrænse lokalområdet 

til de parter, der må antages at blive direkte eller indirekte berørt af de afledte 

miljøkonsekvenser. Det drejer sig om borgere eller erhverv, der kan opleve 

ovennævnte miljømæssige påvirkninger, samt besøgende: 

• Beboere i området, herunder både nuværende og fremtidige 

• Besøgende 

• Erhvervslivet, nuværende og fremtidigt. 

Den socioøkonomiske del tager udgangspunkt i nærområdet, men pga. begrænset 

tilgængelighed af lokale data, inkluderes data på kommuneniveau. Ligeledes 

inkluderer begrebet ”beboere i området” også beboere uden for nærområdet, da 

disse også vil få mulighed for at benytte de nye faciliteter i forbindelse med 

projektet. 


Gyldensteens Inddæmmede Strand ligger i den nordvestlige del af Nordfyns 

Kommune. I forhold til VVM-undersøgelsesområdet er der på den vestlige side 

kort afstand til Bogense by (markeret med brunt på kortbilag 3, Planforhold), 

kun afskåret af Bogense Østre Enge. På syd- og østsiden grænser området primært 

op til landbrugsarealer. Landsbyerne Smidstrup Sandager (syd for Ålebækken), 

Nørre Esterbølle (syd for området, øst for Ålebækken) og Vester 

Egense (syd-øst for området) er de landsbyer, der ligger nær området. Endeligt 

er der Fælleden, et området med knap 20 beboelser, der ligger ved Fælledvej. 


.


237 

En række punkter inden for eller tæt på undersøgelsesområdet, kan blive nærmere 

berørt af naturgenopretningen. Disse områder inkluderer Store Stegø, 

Gyldensteen Gods samt Langø. 

Beliggenheden af disse er vist på Figur 15-1: 

Figur 15-1 

Fokusområder der kan blive nærmere berørt af projektet. 

For disse områder er følgende situation: 

1 Store Stegø: På Store Stegø er seks boliger, som potentielt kan blive påvirket 

af projektet. 

2 Langs Gyldensteensvej er der et antal lodsejere, der potentielt kan forvente 

let øget trafik. 

3 Gyldensteen Gods og Avlsgård: Gyldensteen Gods og Avlsgård bliver 

ikke direkte påvirket af genopretningen, men i forbindelse med projektet 

afgives cirka halvdelen af deres agerjord. 

4 Ejendommene øst for Egense Plantage kommer tæt på den nye sø/engsø. 


.


238 

5 Langø: På Langø er to boliger – ved Eriksholm (a) og Langø Mølle (b), 

som begge ejes af Aage V. Jensen Naturfond. 

De nuværende rekreative muligheder i og omkring Gyldensteen Strand udgøres 

i dag primært af jagt og cykelture samt lidt lystfiskeri, jf. kapitel 11, Friluftsliv. 

Der findes ikke egentlige rekreative vandre- og cykelstier i selve de inddæmmede 

områder i dag. Adgangsforholdende til området udgøres af markveje 

langs afvandingskanalerne. Færdslen ad disse veje er kun tilladt for cykler og 

gående. Det samme gælder for adgangen ad den private vej til enden af Store 

Stegø, hvor motorkørsel kun er tilladt for beboerne. 

15.2.1 Socioøkonomiske observationer 

Nordfyns Kommune har en befolkning på 29.600 indbyggere. Indkomst per 

indbygger var i 2008 på 207.053 kr., hvilket er lidt under regions gennemsnittet, 

og en del under landsgennemsnittet. Huspriserne i Kommunen lå i perioden 

2009-2010 under landsgennemsnittet (Kontur, 2010). 

Sundhed 

Erhvervsstruktur 

Middellevetiden i Nordfyns Kommune ligger over lands- og regions 

gennemsnittet, og ligeledes har borgerne lidt færre lægebesøg. 

Arbejdsstyrken i Nordfyns Kommune udgør ca. 80 procent, mens 

beskæftigelsen ligger lidt lavere omkring 77 procent. Antal arbejdspladser per 

100 indbyggere i Nordfyns Kommune (i alderen 25-64 år) udgør 72, hvilket 

ligger noget lavere til sammenligning med resten af Danmark. Til gengæld er 

der muligheder for at pendle til mange jobs inden for kort tid (Kontur, 2010). 

Den private sektor har 75 procent af alle aktiviteter inden for fødevarer, bygge/bolig, 

samt øvrige erhverv. Hertil kommer omkring 5 procent i hhv. 

it/Kommunikation, transport samt medico/sundhed. For fødevarer ligger omkring 

halvdelen af aktiviteterne inden for primære erhverv; øvrige erhverv er 

udelukkende fremstillingserhverv. Erhvervsudvikling i perioden fra 2009-2010 

har specielt været stærk inden for turisme med en stigning på mere end 25 procent. 

Ligeledes er bygge/bolig sektoren samt øvrige erhverv øget mellem 5 og 

10 procent. Energi/miljø sektoren har oplevet størst nedgang omkring 10 procent. 

Andelen af helt små virksomheder med mindre en 10 ansatte udgør næsten 35 

procent i Kommunen, til sammenligning med 21 procent på landsplan. I forhold 

til nærværende projekt er landbrug og turisme specielt relevante sektorer. (Kontur, 

2010) 

Landbrug 

Ressourceområdet fødevarer udgør omkring 25 procent af de samlede private 

arbejdspladser i Nordfyns Kommune. Fødevareområdet dækker landbrug, fiskeri, 

gartneri, plus forarbejdningsindustrien og andre virksomheder inden for 

sektoren. Som nævnt ligger halvdelen af aktiviteterne for fødevarer inden for de 

primære erhverv, hvilket inkluderer landbrug. (Kontur, 2010) 


.


239 

Det samlede landbrugsareal i Kommunen udgør ca. 36.000 ha, hvoraf 33.500 

ha udnyttes til jordbrug og der er godt 600 bedrifter inden for jordbrug. Størstedelen 

af landbrugsarealet – 60 procent – udnyttes af bedrifter over 100 ha fordelt 

på ca. 100 bedrifter. Korn er den primære afgrøde. Husdyrproduktionen er 

domineret af svin. Der er ca. 250 bedrifter med husdyrhold på næsten 20.000 

ha. 

Turisme 

I 2008 udgjorde turismen i Nordfyns Kommune omtrent 1,1 million besøgende 

(både overnattende gæster, samt endagsturister). Til sammenligning var der 

31,5 millioner besøgende i Regionen og 140 millioner på landsplan. Det gennemsnitlige 

døgnforbrug var 277 kr., hvilket er lavt i forhold til regionsgennemsnittet 

på 523 kr. På landsplan er dagsforbruget per person 1.970 kr. Dette 

kan indikere, at andelen af endagsbesøgende er relativt stort (VisitDenmark, 

2011). 

På trods af den lille andel af turismen i Nordfyns Kommune (3,5 procent i 

regionen), er det relevant at medtage det her, da naturgenopretningen af Gyldensteen 

Strand kan få betydning for især endags-turismen. Af relevante attraktioner 

nær VVM-undersøgelsesområdet kan specielt nævnes Æbelø, der byder 

på flot natur. 

Endvidere har Nordfyns Kommunes ’Plan for oplevelsesøkonomi, erhverv og 

turisme 2008-2015’ blandt andet som målsætning at ’i 2015 opfatter odenseanerne 

Nordfyn som deres foretrukne udflugtsmål for natur- og kystbaserede 

oplevelser’ (Nordfyns Kommune, 2007, side 15). Specielt har kommunen som 

milepæl, at de livsstilsorienterede tilbud skal målrettes til forbrugernes ønsker, 

inklusive at oplevelsestilbuddene skal harmonere med lokale beboeres ønsker 

og behov. Ligeledes skal kommunen tiltrække flere københavnske og udenlandske 

turister, blandt andet til stress-fri og aktive ferieophold, herunder kystlinjen 

(Nordfyns Kommune, 2007, side 16-17). 


Nedenfor beskrives virkningerne af projektet opdelt i anlægs- og driftsfase i 



Det vurderes, at anlægsfasen kun kommer til at berøre de fastboende og besøgende 

i form af anlægsstøj og jordarbejde i en begrænset periode ved digeanlæggelserne 

og eventuel hindret adgang i dele af området (jf. kapitel 6 og 13.3, 

Trafikale forhold og Luft og klima). 

Følgende afsnit omhandler tiden efter genopretningen af Gyldensteen Strand, 

driftsfasen. 


.


240 

Friluftsliv 

Effekter på mennesker 

Naturgenopretningen vil få konsekvenser for jagtmulighederne i det 

inddæmmede område, idet jagten efter projektrealisering kun vil være regulering 

af rå- og dåvildt. Der er dog et større antal mennesker, der ved en realisering 

af projektet får glæde af området, end ved opretholdelse af 0-alternativet. 

Projektet medfører også konsekvenser for adgangsforholdene til området, idet 

flere af adgangsvejene vil blive fjernet eller lægges under vand, jf. kapitel 11. 

Selvom en del veje nedlægges, vil adgangsforholdene forbedres betydeligt, idet 

der samtidigt åbnes op for offentligheden, og der tillades også bilkørsel til 

Eriksholm. Fra Eriksholm anlægges en 360 m lang grusvej mod øst hen over 

Langø til en skovvej med forbindelse videre til Langø Mølle (jf. kortbilag 2, 

Projektkort), idet grusvejen syd for Langø Plantage med ferskvandssøen gøres 

ufarbar pga. vand. 

I området etableres formidlingspunkter, parkeringspladser, gå- og cykeltursmuligheder 

på eksisterende veje samt måske et formidlingscenter, og overordnet 

set vil genopretningen have en positiv effekt på livskvaliteten for de besøgende 

i området. 

Beboerne i området vil udover støj og kørselsaktiviteter under anlæg samt måske 

en let øgning i trafikken pga. øget turisme, også opleve positive effekter af 

projektet i form af turmuligheder og herlighedsværdier i deres lokalområde efter 

realisering. 

Støj 

Efter endt anlægsperiode vurderes projektet ikke at have væsentlige 

støjmæssige konsekvenser set i forhold til 0-alternativet, jf. kapitel 13.4, Støj. 

Da der er så få beboere i området, er der kun ganske lille risiko for, at de vil 

opleve øget støj pga. en stigning i antallet af besøgende. På Store Stegø planlægges 

besøgende kanaliseret syd om området via cykel- og gangsti (jf. kortbilag 

2, Projektkort), hvilket bevirker, at beboerne kun vil blive berørt minimalt 

af et stigende antal besøgende. 

Andre effekter 

Trafik 

Effekter på jord, grundvand, overfladevand samt råstoffer og affald håndteres i 

projektet i henhold til gældende lovgivning, og der er ikke identificeret effekter 

for menneskene. For luft er der ligeledes ikke identificeret effekter for mennesker. 

For at undgå forøget biltrafik på Store Stegø, er der planlagt en vendeplads vest 

for Stegø Mølle og Lille Stegø. Der forventes derfor ikke større negative effekter 

for borgerne på Store Stegø. 

I forhold til cykeltrafikanter fra cykelruten ved Ålebækken, der kører videre 

langs Gyldensteensvej, og specielt ved krydset ved Gyldensteensvej og Fælledvej, 

kan der blive behov for at etablere yderligere sikkerhedsforanstaltninger i 

takt med, at omfanget af cyklister stiger. 


.


241 

Sundhed 

Genopretningen vil, som tidligere beskrevet, øge beboernes og de besøgendes 

muligheder for rekreative udfoldelser. Det forventes i denne sammenhæng, at 

etableringen af flere muligheder for at cykle og gå i området alt andet lige vil 

have en positiv effekt på både beboernes og de besøgendes sundhed, og at der 

ikke vil være negative effekter på sundhed som følge af projektet 

Arealanvendelse 

Barrierevirkninger 

Effekter på erhvervs- og samfundsgrupper 

I forhold til arealanvendelse vil nogle erhverv sandsynligvis opleve en positiv 

effekt, mens andre vil opleve en negativ effekt. Turisterhvervet må i denne henseende 

forventes at komme til at opleve et stigende antal besøgende, og dermed 

alt andet lige en stigning i indtjeningen. Landbrugserhvervet vil omvendt komme 

til at opleve en nedgang i indtjeningen, idet der vil blive inddraget et produktionsareal 

i forbindelse med genopretningen. Endelig kan genopretningen 

have betydning for tilflytningen og fastholdelsen af borgere i nærområdet, idet 

områdets herlighedsværdi må antages at stige. Det gælder især de borgere, der 

er søger natur og udendørsaktiviteter som en del af deres liv. 

Der er ikke identificeret store barrierevirkninger, som hindrer beboernes færden 

i området, udover lukningen af de stier der med genopretningen overgår til 

fjord/sø/engsø-område. Til gengæld vil adgangsvejen til projektområdet og 

parkeringsforholdene samt skiltningen til områderne blive forbedret. 

Med inddæmningen bliver muligheden for at gå hele kysten rundt imidlertid 

vanskeliggjort, da der på steder vil være op til en halv meter vand. Dette kan 

have en effekt for lystfiskere i området. 

Landbrug 

Der vil med inddæmningen blive inddraget landbrugsjord i forbindelse med 

genopretningen. For Gyldensteen Avlsgård betyder genopretningen, at der inddrages 

375 ha produktionsareal, 75 ha mose/eng samt et stykke skovareal (Langø 

Plantage). På produktionsarealet dyrkes i dag primært kornafgrøder samt 15- 

20 ha porrer. Overordnet set vil arealinddragelsen ikke have indflydelse på 

Gyldensteen Gods´ kerneområde, som er grøntsagsproduktion (løg). 

På kort sigt (2011-2012) forventes projektet ikke at have indvirkning på 

produktionen, da der er givet tilladelse til at dyrke jorden, indtil projektet 

igangsættes. På længere sigt nedlægges 1/3 af det nuværende landbrugsareal, 

hvilket vil medføre et tab af indtjening, specielt af kornproduktion samt tilsvarende 

EU-tilskud. Herudover skal maskinparken og antallet af beskæftigede 

også tilpasses. Gyldensteen Gods´ forhåbning er, at de er i stand til at kompensere 

med frilandsafgrøder, der vil have en større værdi end den nuværende produktion. 

Produktionsomlægningen vil betyde en øget andel af grøntsager fra 25 

% af nuværende produktion til ca. 40-45 % i fremtiden. Det mindre areal af 

landbrugsjord til rådighed vil sætte større krav til løbende markskifte. Den største 

konsekvens for landbrugsproduktionen er således den reducerede fleksibilitet 

i forhold til markskifte. 

Arbejdspladser 

Betydningen for antallet af arbejdspladser er usikker. Alt andet lige ser det dog 

ud til, at genopretningen vil have en positiv effekt på antallet af arbejdspladser. 


.


242 

Det gælder både på Gyldensteen Gods, hvor den mere intensive produktion af 

afgrøder forventes at give anledning til en stigning i beskæftigelsen. Tilsvarende 

kan der forventes en stigning i antallet af beskæftigede i turisterhvervet, såfremt 

projektet generer flere besøgende samt hvis formidlingscentret etableres. 

Turisme 

Konklusion 

Efter naturgenopretningen af Gyldensteen Strand forventes der - som påpeget 

ovenfor - at ske en stigning i antallet af besøgende i området. Dog kan der vise 

sig behov for øget sikkerhedsforanstaltninger, samt behov for bedre parkeringsforhold, 

hvis oplevelsescentret etableres. 

Alt i alt kan det konkluderes, at virkningerne på mennesker og samfund samlet 

set er positive, set i forhold til 0-alternativet. Der forventes positive virkninger 

for luft og støj i området, og ligeledes store gevinster for friluftslivet og de 

sundheds- og beskæftigelsesmæssige forhold, hvilket vil komme både beboerne 

og de besøgende til gode. 

15.3.2 Variant 1-4 

Der vil ikke, hvad angår mennesker og samfundsmæssig henseende, være forskel 

på hovedforslaget og de fire varianter. 


overvågning 

Da de primære effekter på mennesker og samfund er positive set i forhold til 0- 

alternativet, er der ikke behov for yderligere afværgeforanstaltninger eller overvågning, 

end det som er beskrevet i VVM’ens andre kapitler. 


.


243 

Luft og klima 

Natura 2000 

16 Manglende viden 

Der er generelt mangel på viden om CO 2 effekten af at omlægge landbrugsareal 

til sø, og det er muligt, at CO 2 udledningen reelt er mindre end de 513 ton/år 

som CO 2 -beregneren viser. Med den nuværende viden må det dog samlet konkluderes, 

at engsø-varianten med et vådområde giver en reduceret udledning til 

atmosfæren på 250 tons CO 2 ækv/år mens hovedforslaget giver en merudledning 

på 513 tons CO 2 ækv/år. 

Overlap mellem registreringer af forekomster af naturtyperne strandsøer og 

laguner og strandenge, gør at der er en vis usikkerhed om størrelsen af arealtabet 

for disse naturtyper og dermed af det nøjagtige behov for afværgeforanstaltninger. 



af rørskov, er vurderingen af forskellen mellem hovedforslaget og Variant 

3's effekt på nogle arter, herunder især rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel 



.


244 

17 Referencer 

Brun, Lars E., Naturstyrelsen Fyn. Pers.kom. 11. juli 2011 ang. forekomst af 

spættet sæl. 

Bugbase: http://www.lepidoptera.dk/bugbase/menu.php 

By- og Landskabsstyrelsen, 2009: Vejledning om VVM i Planloven 

http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/781B9E40-6E33-4E9D-90AB- 

194768A7AB3F/86338/VVM_vejledning3.pdf 

By- og Landskabsstyrelsen 2010a. Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015, 

Æbelø, havet syd for og Nærå Strand - Natura 2000-område nr. 108. Miljøministeriet, 

By- og Landskabsstyrelsen 

By- og Landskabsstyrelsen 2010b. Forslag til Vandplan, Hovedvandopland 

1.12 Lillebælt/Fyn. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 

By- og Landskabsstyrelsen, 2010. Forslag til vandplan for Hovedvandopland 

Vadehavet. http://www.blst.dk/VANDET/Vandplaner/ 

By- og Landskabsstyrelsen, 2010. Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.12 

Lillebælt/Fyn. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen), 

oktober. 

http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Se_vandplanerne/Lillebaelt_ 

Fyn/1_12_Lillebaelt_Fyn.htm 

Baagøe H. J. og Secher Jensen, T., 2007. Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 

Dahl, K., Petersen, J.K., Josefson, A., Dahllöf, I. og B. Søgaard, 2005. Kriterier 

for gunstig bevaringsstatus for EF- habitatdirektivets 8 marine naturtyper. 

Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU nr. 549. – 39 s. 

Danmarks Miljøportal, arealinformation og Stoq. 

http://www.miljoeportal.dk/Arealinformation 

Danmarks Miljøportal. Tilgængelig på: 

http://www.miljoeportal.dk/Overfladevand/ og 

http://www.miljoeportal.dk/Arealinformation/. Juni 2011. 


.


245 

Danmarks Miljøundersøgelser 2007: Luftbåren kvælstofforurening. Miljøbiblioteket. 

http://www2.dmu.dk/Pub/MB12.pdf 

Danmarks Miljøundersøgelser 2007a. Luftbåren kvælstofforurening. Miljøbiblioteket. 

http://www2.dmu.dk/Pub/MB12.pdf 

Danmarks Miljøundersøgelser, 2007. Landovervågningsoplande 2007. 

NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 126 s. – Faglig 

rapport fra DMU nr. 709. http://www.dmu.dk/Pub/FR709 

Danmarks Miljøundersøgelser, 2009. Vandløb 2007. NOVANA. Danmarks 

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 108 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 

711 http://www.dmu.dk/Pub/FR711.pdf. 

Danmarks Svampeatlas, 2011. http://www.svampeatlas.dk 

DEVANO og NOVANA data er fra http://naturdata.dk/ 

DHI, 2008: Stenrev i Limfjorden: Fra naturgenopretning til supplerende virkemiddel. 

Rapport udført af DHI og DMU for Skov- og Naturstyrelsen. 

DMU 2003b: Overvågning af effekten af retablerede vådområder. Teknisk anvisning 

fra DMU, nr. 19, 3. udgave. Carl Christian Hoffmann m.fl., Danmarks 

Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. 

DMU 2007. Landovervågningsoplande 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, 

Aarhus Universitet. 126 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 709. 

http://www.dmu.dk/Pub/FR709 

DMU 2007b. Atmosfærisk deposition 2007. Faglig rapport fra DMU nr. 708. 

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 

DMU 2011: 

http://www.dmu.dk/foralle/luft/co2_ven_eller_fjende/co2_udslippet_i_danmark 

_og_resten_af_verden/#Produktion. August 2011. 

DMU, 2000: Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Indledende 

kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. Danmark Miljøundersøgelser, 

Miljøministeriet. 

DMU, 2005. Opgørelse af CO2-emissioner fra arealanvendelse og ændringer i 

arealanvendelse, LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry) Metodebeskrivelse 

samt opgørelse for 1990 - 2003 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 213 

DMU: Den danske rødliste: http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Tvaerfunk/3_fdc_bio/projekter/redlist/redlist.asp 

DTU Aqua, 2009. Udsætningsplan for Fynske Vandløb (inkl. Ærø og Langeland) 

- 2009. Tilgængelig på: http://gis.dfu.min.dk/website/udsfisk/viewer.htm. 

Juni 2011. 


.


246 

DOFbasen: http://www.dofbasen.dk/ 

Ellermann, T, Nordstrøm, C, Brandt, J, Christensen, JH, Ketzel, M & Jensen, 

SS 2010, The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary 

for 2009, National Environmental Research Institute, Aarhus University. 61 pp. 

NERI Technical Report No. 799. 

Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, 

C., Grundahl, L. & Geels, C., 2010. Atmosfærisk deposition 2009. 

NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 95 s.- Faglig 

rapport fra DMU, nr. 801. http://www.dmu.dk/Pub/FR801.pdf 

European Commission, Environment DG, 2002: Assessment of plans and projects 

significantly affecting Natura 2000-sites, Methodological guidance on the 

provisions of Article 6(3) and (4) of the Habitats Directive 92/43/EEC. 

Ferdinand, L. 1971. Større danske fuglelokaliteter, 1. del. Dansk Ornitologisk 

Forening. 

Fog, K., Schmedes, A. og de Lasson, D. R., 1997: Nordens padder og krybdyr. 

G.E.C. Gads Forlag. 

Fugle og Natur: http://www.fugleognatur.dk/ 

Fyns Amt (2005): Kystvande 2004. Indikator- og fokusrapport. Natur- og 

Vandmiljøovervågning. Natur og Vandmiljøafdelingen. 

Fyns Amt, 2005. Regionplan 2005. Tilgængelig på: 

http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Landsplanlaegning/Regionplan2005 

/Fyn/. Juni 2011. 

Fyns Amt, 2006: Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H92, EF- 

Fuglebeskyttelsesområde 76 Æbelø, havet syd for og Nærå. 

Fyns Amtskommune (1978): Geologisk basisdatakort 1313 III Bogense. Danmarks 

Geologiske Undersøgelse. 

Geus jordartskort 1:200.000 

GEUS: Jupiter, database med borings- og indvindingsoplysninger. 

http://www.geus.dk/geuspage-dk.htm?http://www.geus.dk/jupiter/index-dk.htm 

Gyldensteen Gods (2011): Om jagt. Findes på hjemmesiden: 

http://www.gyldensteen.dk/idd23.asp. Lokaliseret d. 10/06-2011 

Hansen, Kjeld, 2008: Det tabte land. Den store fortælling om magten over det 

danske landskab. 847 sider. Gads Forlag. 


.


247 

Hedeselskabet (1968): Om arbejdet på Gyldensten gods. Hedeselskabets tidsskrift. 

Tidsskrift for grundforbedring og skovbrug, 89. årgang, nr. 12, side 277- 

287 

Hoffmann, C.C. Nygaard, B., Jensen, J.P., Kronvang, B., Madsen, J., Madsen, 

A.B., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Jels, T., Baattrup-Pedersen, A., Riis, T., 

Blicher-Mathiesen, G., Iversen, T.M., Svendsen, L.M., Skriver, J. & Laubel, 

A.R., 2005. Overvågning af effekten af retablerede vådområder. 4. udgave. 

Danmarks Miljøundersøgelser. 112 s. – Teknisk anvisning fra DMU nr. 19. 

http://tekniskeanvisninger.dmu.dk 

Jensen J.P., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Lauridsen, T. & Sortkjær, L., 1997. 

Ferske vandområder - søer. Vandmiljøplanens Overvårningsprogram1996. 

Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 211. 

Johansen, K. D. 1994: Blisgåsen på Gyldensten truet - naturgenopretning og 

pleje skal redde blisgåsen og andre truede vandfugle. Dansk Ornitologisk Forening, 

Fynsafdelingen. 

Johansen, K. D. 5.8 2011: (in litt.) 

Kjærgaard, C., 2007. Organogene lavbundsjorde – Fosforstatus, binding og 

tabsrisiko: Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø. Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet. Århus Universitet. 

Kjærgaard, C., Hoffmann, C.C. & M.H. Greve., 2009. Risikovurdering af fosfortab 

fra lavbundsjorde. Vand og Jord, 16. Årgang, nr. 2, Maj 2009. 

Kronvang, B., Jensen, J.P., Pedersen, M.L., Larsen, S.E., Laubel, A.R., Müller- 

Wohleil, D.-I., Wiggers, L., Kronquist, H., Tornbjerg, H. & Ringsborg, O. 

(2000): Oplandsanalyse af vandløbs- og søoplande 1998-2003. Vandløb og søer. 

NOVA 2003. 2. udg. Danmarks Miljøundersøgelser. Teknisk anvisning fra 

DMU nr. 15. http://tekniske_anvisninger.dmu.dk 

Krüger, J. (2006): Nutidens landskab. In: Larsen, G. (red.) Naturen i Danmark 

GEOLOGIEN, Gyldendal, København, pp. 361-394. 

Kulturarvsstyrelsen (2011): Portal med oversigt over fredede og bevaringsværdige 

bygninger (www.kulturarv.dk/fbb) samt fredede fortidsminder og kulturarvsarealer 

og -punkter (www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/) 

Kystdirektoratet 2007. Højvandsstatistikker 2007. Transportministeriet. 

Landsdelscenter Fyn, 2007: Natura 2000 – Basisanalyse for skovbevoksede 

fredskovsarealer i: Habitatområde nr. 92 Æbelø, havet syd for og Nærå, Fuglebeskyttelsesområde 

nr. 76 Æbelø og kysten ved Nærå. 

Landskabskort over Danmark 1981. Per Smed. Geografforlaget, 5464 Brenderup. 


.


248 

Lauersen, K. & Rasmussen, L.M., 2002: Menneskelig færdsels effekt på rastende 

vandfugle i Saltvandssøen. Faglig rapport fra DMU, nr.395. 

Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder 

(miljømålsloven). LBK nr. 932 af 24/09/2009 (Gældende). 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer. LBK nr. 936 af 24/09/2009 

(Gældende). 

Lov om naturbeskyttelse. LBK nr 933 af 24/09/2009 (Gældende). 

Lov om skove. LBK nr 945 af 24/09/2009 (Gældende). 

Meltofte, H. og Fjeldså, J., 1989: Fuglene i Danmark. Gyldendal, 1989. 

Miljø- og Energiministeriet, 1998: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. 

Miljøministeriet (2007): Vejledning om landskabet i kommuneplanlægning, 

Miljøministeriet, København 

Miljøministeriet, 2007a: Bekendtgørelse om udpegning og administration af 

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. BEK nr 

408 af 01/05/2007. 

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=13043 

Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010: Forslag til Natura 2000- 

plan 2009-2015. Æbelø, havet syd for og Nærå Strand. Natura 2000-område nr. 

108. Habitatområde H92 og Fuglebeskyttelsesområde F76. 

Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010: Forslag til Vandplan: Hovedvandopland 

1.12 Lillebælt/Fyn. 

Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010: Miljøvurdering af vandplan 

1.12 Lillebælt/Fyn. 

Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010: Teknisk baggrundsnotat til 

Vandplan 1.12 Lillebælt. 

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2005. Handlingsplan for beskyttelse 

af marsvin. 

Nielsen, S.L., Sand-Jensen, K., Borum, J., Geertz-Hansen, O., 2002. Depth Colonization 

of Eelgrass (Zostera marina) and Macroalgae as Determined by Water 

Transparency in Danish Coastal Waters. Estuaries and Coasts 25: 1025- 

1032. 

Nordfyns Kommune (2009): 

http://www.nordfynskommuneplan.dk/page.asp?sideid=5266&zcs=4534 lokaliseret 

d. 23/05-2011 


.


249 

Nordfyns Kommune (2009): Kommuneplan 2009-2021. Nordfyns Kommune 

Nordfyns Kommune (2011): Læringsrum Gyldensteen, idéforslag. Nordfyns 

Kommune 

Nordfyns Kommune, 2007, Plan for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme 

2008-2015. 

http://www.nordfynskommune.dk/archive/PDFer/Stabene/Borgmesterkontoret/ 

Udvikling/Plan_for_oplevelsesoekonomi.pdf 

Nordfyns Kommunes "Trafiksikkerhedsplan 2008-2012" 

Odense Bys Museer (2011a): Screening af kulturhistoriske interesser ved Gyldensteens 

Inddæmmede Strand. Ved Anders Myrtue, Odense Bys Museer. 

Odense Bys Museer (2011b): Notat omkring naturgenopretning af Gyldensteens 

Inddæmmede Strand - arkæologiske interesser. Ved Mogens Bo Henriksen, 

Odense Bys Museer 

Pihl, S, Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J., og Bregnballe, T., 2003. Bevaringsstatus 

for fugle omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig rapport fra 

DMU, nr. 462. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. 

Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, 

J.S. (2000): Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende 

kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. 

219 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 322. 

Prairie, Y.T., 1988. A test of the sedimentation assumptions of phosphorus input-output 

models in lakes. Arch. Hydrobiol. 11: 321-327. 

Region Syddanmark, 2010, KONTUR. Kommunale nøgletal for udvikling i 

Region Syddanmark, Nordfyns Kommune, 

www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv 

Ribe Amt 2005: Forslag til Regionplan 2016. 

Rørth, P.J., 1953. Forandringer i gåsebestanden på Nordfyn. Dansk Ornitologisk 

Forenings Tidsskrift. 

Rørth, P.J., 1953. Stor kobbersneppe (Limosa limosa (L)) rugende på Nordfyn. 

Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift. 

Seago, M. J., 2011: Golden Oriole in Birds of Britain - the monthly Web Magazine 

for Birdwatchers: http://www.birdsofbritain.co.uk/bird-guide/goldenoriole.asp. 

Skov- og Naturstyrelsen, 2001: Vejledning om administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder Vejledning til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse 

nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af in- 


.


250 

ternationale naturbeskyttelsesområder (EF-habitatområder, EFfuglebeskyttelsesområder 

og Ramsarområder) med afsnit om habitatdirektivets 

artikel 12 og 13. 

Skov- og Naturstyrelsen, 2010: www.skovognatur.dk/naturprojekter 

Smed, Per (1981): Landskabskort over Danmark, Geografforlaget 

Stenak, Morten (2005): De inddæmmede landskaber - en historisk geografi. 

Landbohistorisk Selskab 

Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets 

bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, 

Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. 

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, 

K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, 

T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, 

E. & Nygaard, B. (2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper 

og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 

Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra DMU, 

nr. 457. 

THE COUNCIL OF THE EUROPEAN COMMUNITIES, 1992: Council Directive 

92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats and 

of wild fauna and flora. 

THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL OF THE 

EUROPEAN UNION: DIRECTIVE 2009/147/EC OF THE EUROPEAN 

PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 30 November 2009 on the conservation 

of wild birds. 

Trafiktællinger på Gyldensteensvej gennemført af Nordfyns Kommune 

Trap Danmark (1956): Bind 12 Odense Amt. 5. udgave. GEC Gads Forlag. 

VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, 

http://www.visitdenmark.com/NR/rdonlyres/BA4FA11A-222B-4BCA-860D- 

0A79C03D5E59/0/Turismensoekonomiskebetydning2008.pdf 

www.Fynbus.dk - busplaner 

www.regionsyddanmark.dk. Oplysninger om lokaliteter inden for undersøgelsesområde 

registreret i henhold til Jordforureningsloven, hentet 1. juni 2011. 

www.udinaturen.naturstyrelsen.dk - Margueritruten 


.







Bilagsrapport A 

Bilag 1: Kortbilag 1-17 

.

Bilagsfortegnelse bilag 1 

Bilag 1 Kort 1 Oversigtskort 

Kort 2 

Kort 3 

Kort 4 

Kort 5 

Kort 6 

Kort 7 

Kort 8a 

Kort 8b 

Kort 9 

Kort 10 

Projektkort 

Planforhold 

Lokalplaner 

Jordartskort 

Lavbund og okker 

Landskab 

Naturlokaliteter 

Fund af padder og krybdyr 

Beskyttet Natur 

Fredninger, fredskov, bygge- og 

beskyttelseslinjer 

Kort 11 Natura 2000 

Kort 12 

Kulturarv 

Kort 13 Lave målebordsblad 1918 

Kort 14 

Kort 15 

Kort 16 

Kort 17 

Rekreative forhold 

Overfladevand 

Grundvand, vandindvinding og drikkevand 

Støj, tekniske anlæg og jordforurening 

.

Bilag 1 

.

0 100 

200 

300 400 500 m 

Grundkort: © Kort & Matrikelstyrelsen. 

VVM-undersøgelsesområde 

Aage V. Jensen Naturfonds erhvervelse 


VVM Gyldensteen Strand 

Lave målebordsblade 

Målt: 1867, Rettet 1918 

Bemærkninger 

COWI A/S 

Parallelvej 2 


Telefon 45 97 22 11 

Telefax 45 97 22 12 

www.cowi.dk 

WBS-nr. 

Tegn./Udarb. 

Kontr. 

Godk. 

Mål 

Dato 

Dokument nr. 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\GIS\Kortbilag VVM\Lave målebordsblade.WOR 

75256A/A017256 

BJO 

LHJN 

/ MABP 

MAPB 

1:18.000 (A3) 

16. sep. 2011 

Rev. 

Kort 13 0







Bilagsrapport B 

Bilag 2 - 10 

.

Bilagsfortegnelse bilag 2 - 10 

Bilag 2 

Bilag 3 

Bilag 4 

Bilag 5 

Bilag 6 

Bilag 7 

Bilag 8 

Bilag 9 

Bilag 10 

Hydrodynamisk modellering af Gyldensteen Strand 

Bølgeforhold og digeprofil, Gyldensteen Strand 

Odense Bys Museer, Notat om Kulturhistoriske 

interesser 

Odense Bys Museer, Notat om arkæologiske 

interesser 

Gydeområder for ørred i vandløb 

Indkomne høringssvar 

Feltbesigtigelsesdata planteog dyreliv 

Feltbesigtigelsesdata landskab 

Beregninger af vandkvalitet i søen 

.

Bilag 2 

.

Bilag 2 


Hydrodynamisk modellering af Gyldensteen 

Strand 

Teknisk Notat 

COWI A/S 

Parallelvej 2 


Telefon 45 97 22 11 

Telefax 45 97 22 12 

www.cowi.dk 



2 Modelopsætning 2 

2.1 Anvendt model 2 

2.2 Anvendte data 2 

2.3 Bathymetri 2 

2.4 Randbetingelser 3 

2.5 Modelkalibrering 3 

3 Modelresultater 4 


3.2 Fremtidige forhold 4 

3.3 Sediment transport langs kysten 8 

4 Afrunding 9 

5 Figurer 10 

1 Indledning 

Dette notat beskriver det modelleringsarbejde, der er udført for Aage V. Jensen 

Naturfond i forbindelse med planerne om genåbning af den inddæmmede fjord 

ved Gyldensteen Strand på Nordfyn. 

Modelleringsarbejdet dækker den basale opsætning og anvendelse af en dynamisk 

hydraulisk model til beskrivelse af vandstand, strømforhold og vandskifte 

i den genåbnede fjord. For at sammenligne strømforholdene umiddelbart udenfor 

dæmningen, når denne vil være genåbnet, med den nuværende situation, er 

der etableret en referencemodel, der indeholder den nuværende kystlinje inklusiv 

dæmning. 

Strøm- og vandstandsforhold er beregnet for en sammenhængende periode fra 

den 27. oktober 2006 til den 10. november 2006. Denne periode indeholder både 

middel vandstand og vindforhold samt ekstrem vandstand og vindforhold. 

Modelopsætningen med den genåbnede fjord kan ikke kalibreres i fjordområ- 

Projektnr. P-65986-A-2 

Dokumentnr. 1 

Version 0.2 

Udgivelsesdato 063.073.2011 

Udarbejdet 

Kontrolleret 

Godkendt 

Henrik Garsdal 

Niels Riis 

Niels Riis

Hydrodynamisk modellering af Gyldensteen Strand 2 / 29 

det. Modellen kan for eksisterende situation kalibreres mod vandstandsmålinger 

i Bogense Havn, men herudover findes der ingen kalibreringsdata. Modelparametrene 

er valgt dels ud fra kalibreringen, dels ud fra et skøn af deres størrelsesorden. 

Dette betyder, at modelresultaterne er behæftet med nogen usikkerhed, 

og at disse kun kan benyttes til at få en overordnet forståelse for de hydrodynamiske 

forhold i fjorden. 

2 Modelopsætning 

2.1 Anvendt model 

Den anvendte hydrauliske model er MIKE21, en todimensionel dynamisk model 

udviklet af DHI - Vand & Miljø i Hørsholm. Modellen beskriver strømning 

og vandstande, og kan bl.a. udvides med tillægsmoduler for stoftransport og 

sedimenttransport. Den udgave af modellen, der er anvendt, beskriver modelområdet 

via et trekantsnet af fleksibel størrelse. Det betyder, at områder med 

stor interesse kan opløses i små trekanter, og at områder uden større interesse 

med fordel kan opløses i større trekanter. 

2.2 Anvendte data 

De data, der anvendes til en modelopsætning i MIKE21, er 

• Bathymetridata 

• Vandstandsdata 

• Vinddata 

• Modeldata 

2.3 Bathymetri 

Bathymetrien for modelområdet består dels af data, der dækker havbunden 

langs kysten på ydersiden af den nuværende dæmning, samt data for selve fjorden. 

Bathymetrien udenfor nuværende dæmning er etableret på baggrund af 

digitaliserede søkort, der er tilgængelige for de danske farvande. Bathymetrien 

for den genåbnede fjord er etableret ud fra Danmarks Digitale Højdemodel, 

COWI ©, der er baseret på laserscannet topografi af de eksisterende landområder. 

Bathymetrien for den genåbnede fjord er mere nøjagtig end den for kystområdet, 

der er baseret på digitaliserede søkort. Dels er den Digitale Højdemodel 

opløst i 1,6x1,6 m grid, og dels er den vertikale usikkerhed på højdemålingerne 

maksimalt 10 cm. Nøjagtigheden af søkortene kendes ikke, men må antages at 

være noget mindre end højdemodellen. 

.


Den opmålte højdemodel af den genåbnede fjord er bearbejdet til de planlagte 

fremtidige forhold ved en terrænmodellering, hvor diger er bortraderet over tre 

strækninger på 700 m ned til mellem havniveau i kote 0,05 m og −0,45 m, hvor 

der i den tidligere Lindholm Rende vest for Store Stegø er udgravet en 40 m 

bred og 1,5 m dyb strømrende med bund i kote −1,45 m ca. 300 m ind til en 

central lavning på 5-6 ha, som forventes at fremkomme ved udgravning af digefyld. 

I højdemodellen er der endvidere indlagt terrænregulering omkring småøer 

og en delvis bevaring af 100 m af diget mellem Lindholm og Langø som en 

fugleø. 

Den herved bearbejde terrænmodel er foreløbig og vil efterfølgende kunne tilpasses 

på baggrund af de fremkomne beregningsresultater. 

De to datasæt er koblet sammen i en sammenhængende bathymetri, der dækker 

både fjord og en del af kysten. Bathymetrien ses af Figur 1og Figur 2. Modellens 

beregningsnet er vist på Figur 2. Beregningsnettet i fjorden er på ca. 20 m, 

hvorimod netstørrelsen langs kysten er op til 500 m. 

2.4 Randbetingelser 

Det er vandstandsvariationen på modellens åbne rande, samt vindpåvirkningen 

over modelområdet, der så at sige driver modellen, dvs. betinger den dynamiske 

strømning og vandstandsvariation i modelområdet. 

Vandstandsmålinger til brug for modellens rande er opnået fra Juelsminde 

Havn og Ballen Havn på Samsø. Målinger fra Juelsminde Havn er antaget at 

være gældende for modelområdets østlige rand. Der eksisterer ingen målinger i 

nærheden af den vestlige rand. Derfor er den vestlige rand beregnet ved ekstrapolation 

af vandstandsdata fra Ballen Havn og Juelsminde Havn. 

Der er anvendt en sammenhængende periode til at beskrive en middel såvel 

som en ekstrem situation. Perioden, der er beregnet for, er 27/10-2006 til 10/11 

2006. Ekstreme vandstande optræder i perioden 1. - 2. november, og middelvandstande 

optræder fra 3.- 9. november 2006. Figur 3 viser den østlige henholdsvis 

den vestlige vandstandsrandbetingelse for den sammenhængende periode. 

Der er fremskaffet tidsserier af vindhastigheder og retninger fra Odense til anvendelse 

i modelkørslerne. 

2.5 Modelkalibrering 

De to overordnede kalibreringsparametre for modellen er ruheden af hav- og 

fjordbund, samt hvirvelviskositeten. Førstnævnte er valgt beskrevet ved Manning's 

M, og styrer væsentligst vandstanden. Sidstnævnte parameter er valgt 

beskrevet ved den såkaldte Smagorinsky formulering af hvirvelviskositeten. 

Parameteren styrer primært hastighedsfordelingen i et strømfelt. 

.


Der eksisterer kun data for kalibrering fra en enkelt vandstandsmåler i modelområdet, 

nemlig ved Bogense Havn. Resultatet af kalibreringen ses af Figur 4. 

Afvigelsen mellem målt og beregnet vandstand ved ekstremt lavvande og ekstrem 

højvande er acceptabel. 

Model kalibreringen giver anledning til et Manningtal i området nær Bogense 

Havn på 32 m 1/3 /s. I øvrige områder er Manningtallet valgt til samme værdi 

idet dette erfaringsmæssigt er typisk for kystnære områder. Smagorinskykoefficienten 

er valgt til 0,28. 

3 Modelresultater 


Under de eksisterende forhold er der ingen vandudveksling med fjorden, men 

alene en strøm langs kysten. Som et eksempel på modelresultat for eksisterende 

situation, er der i Figur 5 til Figur 10 vist de beregnede strømfelter i området ud 

for den planlagte fjord. Figur 5 og Figur 6 viser strømningsforholdene omkring 

Store Stegø og langs hele det nuværende dige for normale tidevandssituationer, 

og Figur 7 og Figur 8 viser tilsvarende for ekstrem tidevandssituation. 

De beregnede strømhastigheder langs det nuværende dige er små, både i øst- og 

vestgående retning. Det skal dog bemærkes, at modelresultaterne afspejler tidevandsstrøm 

og ikke bølgegenererede strømme langs kysten. Det ses, at strømhastighederne 

som sådan er størst ved Store Stegø, og mindst i bugten syd for 

Store Stegø ind mod det nuværende dige. 

Et detaljeret billede af strømforholdene mellem Mågeøerne og Store Stegø er 

vist i Figur 9 og Figur 10. De maksimale strømhastigheder i strædet mellem 

Mågeøerne og Store Stegø er af en størrelsesorden på 0,5 m/s. Disse størrelser 

er indikative for maksimalværdien da der godt kan optræde forhold hvorunder 

strømhastighederne øges. Det vurderes dog at de dybdemidlede hastigheder ikke 

vil overstige 0,75 m/s på dette sted. 

3.2 Fremtidige forhold 

3.2.1 Strømforhold 

De fremtidige strømforhold er vist i Figur 11 til Figur 20. Figur 11 og Figur 12 

viser strømforholdene til et bestemt tidspunkt under normale tidevandsforhold. 

Figur 13 og Figur 14 viser tilsvarende for ekstreme tidevandsforhold. Under 

normale tidevandsforhold vil indløb til den genåbnede fjord til tider optræde 

gennem alle tre kanalindløb, selvom Figur 12 viser, at kun det vestligste indløb 

er aktivt. 

Under flod optræder strømningen først i det vestligste kanalindløb, og som 

vandstanden stiger, bliver de to øvrige indløbskanaler aktive. Ved ebbe foregår 

.


udstrømningen først gennem alle tre kanaler, men ved sidste del af ebbeperioden 

er der kun strømning i den vestligste kanal. Under flod bevæger 

strømningen sig østover inde i fjorden, hvorimod den går mod vest ved ebbe. 

Strømhastighederne i den genåbnede fjord er generelt meget små, typisk 5-10 

cm/s, men mange steder < 5 cm/s. 

Strømhastighederne i indløbskanalerne er størst imellem øerne. Dette både for 

normale og ekstreme tidevandssituationer. De maksimale strømhastigheder i 

indløbskanalerne ses af Figur 17 til Figur 20. De største hastigheder optræder i 

den vestligste kanal. I denne kanal er de maksimale hastigheder under normale 

tidevandsforhold ca. 0,6 m/s. Under ekstreme tidevandsforhold er de maksimale 

hastigheder ca. 1 m/s, se Figur 20. 

Strømningen i området mellem Mågeøerne og Store Stegø er vist i Figur 9 og 

Figur 10 samt i Figur 15 og Figur 16. Figurerne viser strømforholdene under 

østlig og vestlig gående strøm for en ekstrem tidevandssituation under nuværende 

og fremtidige forhold. Det ses, ved sammenligning mellem Figur 9 og 

Figur 15, at strømhastighederne i strædet mellem Store Stegø og Mågeøerne 

ikke er signifikant forskellige ved østlig gående strøm. Derimod optræder der 

større strømhastigheder under vestlig gående strøm i den fremtidige situation 

end i eksisterende situation, se Figur 10 og Figur 16. Forklaringen på dette er, 

at vandvoluminet i fjorden, for en dels vedkommende, udskiftes gennem strædet. 

3.2.2 Vanddybder 

De beregnede vanddybder under høj- og lavvande for henholdsvis en normal 

tidevandssituation og en ekstrem tidevandssituation under eksisterende samt 

fremtidige forhold ses af Figur 21 til Figur 28. 

For både nuværende og fremtidige forhold ses at de tørlagte områder under ekstremt 

lavvande udgør et større areal end under normal lavvande. Dette er mindre 

udtalt i området udfor Store Stegø end langs det nuværende dige og i den 

genåbnede fjord. 

Det ses, at forskellen mellem høj og lavvande er mindst i normalsituationen 

(Figur 25 og Figur 26), og størst i ekstremsituationen (Figur 27 og Figur 28). 

Ved den ekstreme situation øges vanddybden i fjorden, da tidevandstanden ved 

kysten er højere end i normalsituationen. Tilsvarende trækkes mere vand ud af 

fjorden, idet den laveste vandstand under ekstreme tidevandsforhold er lav 

langs kysten. Under ekstreme tidevandsforhold kan fjorden næsten tørlægges, 

mens dette ikke vil være tilfældet under normale tidevandsforhold. 

Forskellen i vanddybde på kystsiden er meget lille, når man sammenligner eksisterende 

med fremtidige forhold, se f.eks. Figur 24 og Figur 28. 

Lavvandssituationen vist på Figur 29 er ikke den mest ekstreme situation fjorden 

kan komme ud for. Figur 31 viser en situation fra 2004, hvor der var eks- 

.


tremt lavvandet i hele området langs kysten. Hvis en sådan begivenhed indtræffer 

ved den genåbnede fjord, vil langs størstedelen af fjorden være midlertidigt 

tørlagt. 

Den maksimale vanddybde, der er vist på Figur 30, svarer til tidspunktet for 

maksimal vandstand i Bogense Marina der kulminerede i kote 1,71 m DVR90. 

Dette var den højeste registrerede vandstand i disse farvande siden de kontinuerte 

vandstandsmålinger begyndte i 1889 (Højvandsstatistikker 2007, Kystinspektoratet 

2007). 

Tidsserier af beregnede vanddybder på de to lokaliteter, som er angivet på Figur 

32, er vist i Figur 33. Figur 33 viser, at vanddybdevariationen i fjorden under 

normale tidevandsforhold er ca. 0,35- 0,5 m. Vanddybden i strømningskanalen 

ved Store Stegø vil være ca. 0,3 m større, både under høj- og lavvande. I 

den beregnede periode varierer vanddybden mellem 0,35 m og 2,6 m inde i 

fjorden. 

3.2.3 Vandskifte 

Det er undersøgt, hvor meget vand, der udskiftes i fjorden under en normal tidevandsvariation. 

Dette er gjort ved at udtrække den beregnede vandføring 

langs en linje, der markerer grænsen mellem kysten og fjorden, se Figur 34, og 

herefter beregne voluminet (den akkumulerede vandføring). Resultatet ses af 

Figur 35 og Figur 36. Det udskiftede vandvolumen fra høj- til lavvande og omvendt, 

er forskellen mellem talstørrelserne for maksimum og minimum akkumuleret 

vandføring. 

Af figurerne ses, at der typisk udskiftes mellem 800.000 m 3 og 1.200.000 m 3 

fra lav- til højvande. Under ekstreme tidevandsforhold kan dette tal næsten firdobles. 

3.2.4 Opholdstid 

Den hydrauliske opholdstid i et afgrænset område er den tid et vandelement i 

gennemsnit opholder sig i området. Opholdstiden er afhængig af, områdets 

vandvolumen samt ind- og udstrømmende vandmængder. 

En anden måde at bestemme opholdstiden på er ved at beregne, hvor lang tid 

der går, før vand med en given stofkoncentration er udvasket, dvs. stofkoncentration 

tilnærmelsesvis er blevet nul. 

I dette projekt er der anvendt den meget simple antagelse, at opholdstiden er lig 

med vandvoluminet divideret med den tilførte/afledte vandføring. Over en tidevandscyklus 

gennemstrømmer der i gennemsnit 1.000.000 m 3 vand. Da en tidevandscyklus 

er på 12 timer og 25 minutter, svarer dette til en middelvandføring 

på 22,4 m 3 /s. Vandvoluminet er bestemt som det vandvolumen, der er i fjorden 

ved middel højvande, fratrukket det volumen, der er ved middel lavvande. Ud 

fra modellens resultater er vandvoluminet bestemt til 1.530.000 m 3 . Heraf fås 

en hydraulisk opholdstid på ca. 19 timer. 

.


Opholdstiden vil formodentlig være lidt længere hvis denne var baseret på ændringer 

i stofkoncentrationer. Det vurderes dog, at opholdstiden maksimalt vil 

være ganske få tidevandscykler. 

3.2.5 Fortyndingsforhold (salinitet) 

Umiddelbart vil saltholdigheden af fjordvandet være identisk med saltholdigheden 

af de omgivende kystvande. Effekten af det ferske vand, der strømmer til 

fra Ålebækken, vil være minimal. Dette kan anskueliggøres ved at betragte det 

ferskvandsvolumen, der fra Ålebækken vil blande sig med det saltholdige 

fjordvand i en tidevandscyklus. 

Den maksimale afstrømning fra Ålebækken kan bestemmes ud fra median 

maksimum afstrømning på 26 l/s/km 2 og oplandsarealet på 20,33 km 2 . Dette 

svarer til en konstant vandføring på 0,52 m 3 /s, der i løbet af en tidevandscyklus 

akkumuleres til ca. 24.000 m 3 . Dette vandvolumen udgør højest ca. 2 % af det 

vandvolumen, der udskiftes per tidevandscyklus. For fjorden som helhed vil der 

derfor ikke være en nævneværdig fortyndingseffekt på saltholdigheden fra det 

tilledte åvand. 

I en ganske kort afstand fra åens udløb til fjorden, anslået til ca. 50-100 m, vil 

der eventuelt kunne måles en formindsket saltholdighed. 

3.2.6 Re-suspension af sediment i fjorden 

Der er ikke foretaget modellering af sediment transport eller morfologi i fjorden 

og de tilgrænsende kystvande. Dette vil kræve anvendelse af tillægsmoduler til 

MIKE21 modelsystemet, der kan håndtere transport af både sand og fint materiale 

i kombinerede bølger og strøm. 

Der er derimod lavet en vurdering af, om vandstrømningen og bølgebevægelsen 

i fjorden giver anledning til sedimentmobilisering og eventuel suspensionstransport. 

Det vurderes generelt, at resuspension af sediment primært vil ske på grund af 

bølgebevægelsen i fjorden. Dette er fundet ud fra beregninger for forskellige 

kombinationer af vanddybder, middelstrømhastighed og signifikant bølgehøjde. 

Vanddybder og strømhastigheder er opnået fra modelresultaterne i dette notat, 

hvorimod bølgehøjder er opnået fra notatet Gyldensteen - bølgeforhold og digeprofil 

(COWI 2011). 

Antages det f.eks., at bølgehøjden er negligibel, skal der for vanddybder på 

mellem 0,5 og 1,0 m en strømhastighed på mere end ca. 0,25 m/s til for at påbegynde 

erosion af finkornet sediment. En sådan hastighed forekommer kun på 

et mindre område af fjorden ud mod indløbskanalerne samt i disse. 

Antages derimod, at strømhastigheden er negligibel, kræves der en signifikant 

bølgehøjde på 0,15 m for at mobilisere finkornet sediment på 0,5 m vanddybde, 

og en tilsvarende bølgehøjde på 0,25 m for at fint sediment på 1 m vanddybde 

.


begynder at erodere. Det vurderes ud fra den nævnte bølgenotat at sådanne bølgehøjder 

optræder i det meste af fjorden under ekstreme forhold. Der er ikke 

lavet beregninger af bølgehøjder for normale vindsituationer, men det skønnes, 

at bølgehøjde på 0,15-0,25 cm kan opnås ved middel vindstyrker. Alt i alt 

skønnes at bølger vil være den primære kraft for mobilisering af fint sediment. 

I områder hvor strøm- og bølgeeffekt er størst, f.eks. i indløbskanalerne til fjorden, 

vil det fine sediment med tiden borteroderes til en ligevægtsdybde hvor de 

eroderende kræfter er i balance med sedimentets forskydningsstyrke. Afhængigt 

af fjordbundens geologi, er det også en mulighed for, at fint sediment eroderes 

bort og underliggende sand lag eksponeres. For sand med en antaget 

korndiameter på 0,2 mm, kræves for en vanddybde på 1 m en bølgehøjde på 

0,35 m for at bundtransport begyndes. For at suspensionstransport initieres for 

samme vanddybde kræves en bølgehøjde på 0,65 m. Denne bølgehøjde er imidlertid 

tæt på kriteriet for, at bølgen bryder, som i de fleste tilfælde vil give anledning 

til suspensionstransport. Med henvisning til bølgenotatet vurderes det, 

at det kræver forholdsvis ekstreme vindhastigheder for at bringe sandede sedimenter 

i suspension i indløbskanalerne og fjorden. 

Det kan ikke udelukkes, at der transporteres sandede sedimenter ind i indløbskanalerne 

fra kystområdet. Under alle omstændigheder vil der indstille sig en 

ligevægt mellem de stabiliserende og eroderende kræfter, således at det er begrænset, 

hvor langt ind sandtransport vil kunne forekomme. 

Alt i alt forventes det, at der vil forekomme re-suspension af finkornet sediment 

fra fjordbunden fra bølgedannelse selv ved middel vindhastigheder. Det kan 

ikke på forhånd vides, hvor høje sedimentkoncentrationerne vil være, men det 

forventes, at koncentrationsniveauet vil mindskes efterhånden som systemet 

nærmer sig en ligevægtssituation. Der forventes ikke nævneværdig sandtransport 

i området. 

3.3 Sediment transport langs kysten 

Der er ikke foretaget beregninger på sediment transporten langs kysten. Der er 

alene lavet kvalitative vurderinger på basis af de hydrauliske beregninger, der 

er foretaget. Ud fra historiske kort, satellit billeder og de fremherskende vindog 

strømforhold, vurderes det, at der under de eksisterende forhold er materialetransport 

fra vest mod øst. I området mellem Mågeøerne og Store Stegø forventes 

ikke en signifikant større strømhastighed ved østlig gående strøm, hvorimod 

dette ikke er tilfældet ved vestlig gående strøm, se i øvrigt forklaring under 

afsnittet om strømforhold. Det vurderes derfor, at kystprofilet lokalt nord 

for Store Stegø ikke vil ændres nævneværdigt med projektet. 

Udfor Lindholm og de øvrige holme i den genåbnede fjord vil kystprofilet selvsagt 

ændre sig alene pga. projektet. Hvordan kystprofilet vil ændre sig på længere 

sigt på disse steder vil kræve en mere detaljeret analyse, bl.a. ved hjælp af 

morfologiske kystmodeller. 

.


4 Afrunding 

Modelresultaterne giver et første bud på de hydrodynamiske forhold ved kysten 

og i den genåbnede fjord. Resultaterne kan således bruges til at få overordnede 

estimater på vanddybder og strømhastigheder på udvalgte steder i fjorden samt 

vandudveksling mellem kyst og fjord. 

Den præsenterede model og tilhørende resultater kan forbedres ved at etablere 

mere retvisende randbetingelser for vandstand, samt ved at tilvejebringe vandstandsmålinger 

fra flere målestationer i området. 

Model resultaterne kan danne udgangspunkt for mere detaljerede beregninger, 

herunder beregninger med et fiktivt sporstof for mere præcist at fastlægge opholdstiden 

i fjorden. 

Desuden vil modelresultaterne sammen med yderligere detaljerede beregninger, 

kunne indgå i en overordnet vurdering af ændringer af materialetransporten 

langs kysten og i fjorden. 

Endelig vil den etablerede hydrodynamiske model kunne anvendes til at udføre 

egentlige vandkvalitets- og sedimenttransport beregninger. Dette vil dog kræve, 

at yderligere data indsamles, og at den hydrodynamiske model forbedres. 

Strømhastighederne ved Store Stegø er af betydning for materialetransporten 

omkring denne. Forsøgsvis har det i modellen været afprøvet, om en passende 

uddybning af strømrenden mellem Langø og Lindholm kunne mindske strømhastigheden 

på østsiden af Store Stegø. Umiddelbart vil dette kræve afgravning 

af meget store sedimentmængder. I stedet foreslås lokal erosionsbeskyttelse i 

strømrenden på østsiden af Store Stegø, såfremt det viser sig, at erosionen er for 

kraftig. Et sådant scenarie vil kunne undersøges i detaljer med modellen. 

.


5 Figurer 

Figur 1 Modelbathymetri for Gyldensteen Strand og kystområde - uden grid. 

.


Figur 2 Modelbathymetri for Gyldensteen Strand - med beregningsnet. 

Figur 3 Tidsserier af vandstande anvendt som randbetingelse for modelkørslerne. 

Vestlige rand er angivet med blåt, og den østlige vandstand er vist med sort. 

.


Figur 4 Kalibreret vandstand ved Bogense Havn 

.


Figur 5 Strømfelt omkring Store Stegø og langs kystdiget, normal tidevandssituation 

ved eksisterende forhold. Strøm mod øst. 

Figur 6 Strømfelt omkring Store Stegø og langs kystdiget, normal tidevandssituation 

ved eksisterende forhold. Strøm mod vest. 

.


Figur 7 Strømfelt omkring Store Stegø og langs kystdiget, ekstrem tidevandssituation 

ved eksisterende forhold. Strøm mod øst. 

Figur 8 Strømfelt omkring Store Stegø og langs kystdiget, ekstrem tidevandssituation 

ved eksisterende forhold. Strøm mod vest. 

.


Figur 9 Strømning omkring Store Stegø. Eksisterende situation. Ekstrem tidevandssituation. 

Strøm mod øst. 

Figur 10 Strømning omkring Store Stegø. Eksisterende situation. Ekstrem tidevandssituation. 

Strøm mod vest. 

.


Figur 11 Strømfelt i den genåbnede fjord. Normale tidevandsforhold. Ebbe. 

Figur 12 Strømfelt i den genåbnede fjord. Normale tidevandsforhold. Flod. 

.


Figur 13 Strømfelt i den genåbnede fjord. Ekstreme tidevandsforhold. Ebbe. 

Figur 14 Strømfelt i den genåbnede fjord. Ekstreme tidevandsforhold. Flod. 

.


Figur 15 Strømning omkring Store Stegø. Fremtidig situation. Ekstrem tidevandssituation. 

Strøm mod øst. 

Figur 16 Strømning omkring Store Stegø. Fremtidig situation. Ekstrem tidevandssituation. 

Strøm mod vest. 

.


Figur 17 Maksimal strømhastighed i fjordindløb under normale tidevandsforhold. 

Fremtidige forhold under ebbe. 

Figur 18 Maksimal strømhastighed i fjordindløb under normale tidevandsforhold. 

Fremtidige forhold under flod. 

.


Figur 19 Maksimal strømhastighed i fjordindløb under ekstreme tidevandsforhold. 

Fremtidige forhold under ebbe. 

Figur 20 Maksimal strømhastighed i fjordindløb under ekstreme tidevandsforhold. 

Fremtidige forhold under flod. 

.


Figur 21 Vandstand under eksisterende situation, lavvande og normale tidevandsforhold. 

Figur 22 Vandstand under eksisterende situation, højvande og normale tidevandsforhold. 

.


Figur 23 Vandstand under eksisterende situation, lavvande og ekstreme tidevandsforhold. 

Figur 24 Vandstand under eksisterende situation, højvande og ekstreme tidevandsforhold. 

.


Figur 25 Vandstand under fremtidige situation, lavvande og normale tidevandsforhold. 

Figur 26 Vandstand under fremtidige situation, højvande og normale tidevandsforhold. 

.


Figur 27 Vandstand under fremtidige situation, lavvande og ekstreme tidevandsforhold. 

Figur 28 Vandstand under fremtidige situation, højvande og ekstreme tidevandsforhold. 

.


Figur 29 Minimal vandstand i fjorden i perioden 27. oktober til 10. november 

Figur 30 Maksimal vandstand i fjorden i perioden 27. oktober til 10. november 

.


Figur 31 Ekstrem lav vandstand i fjorden (begivenhed i 2004). 

Figur 32 Placering af to lokaliteter for udtræk af vanddybde. 

.


Figur 33 Beregnede vanddybder under normale tidevandsforhold i hhv. fjord (P2) og 

strømningskanal ved Store Stegø (P1). 

Figur 34 Placering af linje for udtræk af vandføring fra modelresultaterne. 

.


Figur 35 Akkumuleret vandføring ind- og ud af fjorden under normale tidevandsfor 

hold under en begivenhed i 2004. 

Figur 36 Akkumuleret vandføring ind- og ud af fjorden under tidevandsforholdene i 

simuleringsperioden 26 oktovber til 10 november 2006. 

.

Bilag 3 

.

Bilag 3 



Bølgeforhold og digeprofil 

COWI A/S 

Parallelvej 2 


Telefon 45 97 22 11 

Telefax 45 97 22 12 

www.cowi.dk 



2 Vandstand 3 

3 Vind 3 

4 Bølger 5 

5 Bølgeopskyl og digeprofil 9 

6 Referencer 12 

Bilagsfortegnelse 

Bilag A: Model resultater 13 

1 Indledning 

Dette notat beskriver bølge- og vandstandsforhold langs det nye digeforløb, der 

skal etableres i forbindelse med naturgenopretning af Gyldensteens Inddæmmede 

Strand. Med udgangspunkt i de eksisterende digers udformning og de 

fundne bølge- og vandstandsforhold anbefales profil for de nye diger. 

Gyldensteen Strand er beliggende mellem Bogense og Æbelø på Fyns nordkyst 

i et inddæmmet område beliggende i et dynamisk kystområde bestående af 

sandbanker gennemskåret af tidevandskanaler, se Figur 1-1 og Figur 1-2. 

I forbindelse med naturgenopretningsprojektet for Gyldensteen Strand nedlægges 

dele af de eksisterende diger og nye etableres, som gengivet i Figur 1-3. 

Herved genopstår et nyt lavvandet område på eksisterende markarealer. 

Projektnr. P-65986 

Dokumentnr. P-65986-Hyd-002 

Version 0.2 

Udgivelsesdato 06. juni 2011 

P:\65986A\Gyldensteen\MIKE21\Notat Gyldensteen bølgeforhold og digeprofil.2011.05.23.DOCX 

Udarbejdet 

Kontrolleret 

Godkendt 

ANR 

HEGL 

NSR


2 / 17 

Figur 1-1 

Oversigtskort. 

Figur 1-2 

Kystforløb ved Gyldensteen. 


.


3 / 17 

Figur 1-3 

Eksisterende inddæmning og nyt digeforløb. 

2 Vandstand 

Design vandstand for bølgebestemmelse og digeprofil er beskrevet i Ref. /1/. 

Design vandstand er fastlagt til kote +2,31 m DVR90, som forventet 100 års 

hændelse i år 2100. I vandstanden er der er indregnet en netto vandspejlsstigning 

på 0,59 m i forhold til den nuværende 100 års højvandshændelse, som er 

beregnet til 1,72 m DVR90 baseret på en sammenligning med Ballen Havn i 

Ref. /4/. Den tilsvarende 10.000 års hændelse er i 2007 beregnet til en vandstand 

i ca. kote 2,4 m DVR90. 

3 Vind 

Til brug for bølgemodellering er 100 års hændelsen for ekstremvind bestemt på 

basis af Ref. /2/, der angiver den såkaldte basisvind for fire lokaliteter i Danmark, 

se Figur 3-1. 

Basisvinden er defineret som 10 minutters middelvindhastighed med 50 års retur 

periode. Basisvinden refererer til 10 meters højde over jorden og en ruhed 

på z 0 = 0,05 m. 

I Tabel 3-1 er basisvinden gengivet for de fire lokaliteter i Danmark. Som design 

basisvind anvendes de to nærmeste lokaliteter Kegnæs og Sprogø, der 

begge har forhold svarende til de indre danske farvande. 


.


4 / 17 

Basisvinden er omregnet til 1 times middelhastighed og ruhed 0,0002 m, svarende 

til forholdene over hav. Derudover er hastigheden øget med 5 procent 

svarende til typisk forhold mellem 50 og 100 årsvind, se Tabel 3-2. 

Figur 3-1 Basisvind lokaliteter. Fra Ref. /2/. 

Tabel 3-1 Basisvind for fire lokaliteter i Danmark. Fra Ref. /2/. 


.


5 / 17 

Tabel 3-2 

Anvendt basisvind samt 1 times middelvind i 10 meters højde over hav. 

Vindretning 

Basis vind 

RP = 50 år 

(m/s) 

Vind over hav 

RP = 50 år 

(m/s) 

Vind over hav 

RP = 100 år 

(m/s) 

V 22,0 28,5 29,9 

NV 20,0 25,8 27,1 

N 17,0 21,9 23,0 

Ø 18,0 23,2 24,4 

4 Bølger 

Bølgeforholdene ved Gyldensteen Strands nye digeforløb er bestemt ved brug 

af bølgemodellen MIKE 21 SW udviklet af DHI. Modellen er kørt med 100 års 

vandstand og 100 års vind, som angivet i afsnit 2 og 3. 

Bølgeforholdene for området er meget komplekse, idet bølger dannet i det sydlige 

Kattegat delvis trænger ind i området bag Lindholm og undergår brydning 

og kraftig refraktion (bølgedrejning) og agerer sammen med bølger dannet lokalt 

i det tidligere inddæmmede område. For bedst mulig at inddrage disse effekter 

er modellen kørt fuldt spektralt og i såkaldt tidslig formulering. 

Umiddelbart nord for Lindholm er de eksisterende dybdeforhold meget komplekse 

bestående af sandbanker og tidevandskanaler. Disse komplekse dybdeforhold, 

er kun i mindre grad indeholdt i den anvendte model, da der ikke foreligger 

en opmåling af hav området. De komplekse forhold vil typiske reducere 

bølgeindtrængningen, således at de beregnede bølgehøjder langs digerne forventes 

at være konservative. 

Bølgemodellen medtager effekter fra bundfriktion, bølgebrydning og såkaldt 

'white capping' (kortperiodiske stejle bølger) og er kørt med standard værdier 

for disse modelparametre. 

Modelområdet er gengivet i Figur 4-1 og omfatter det sydvestlige Kattegat afgrænset 

mod øst af Æbelø og Endelave. Beregningsnet er vist i Bilag A. 


.


6 / 17 

Figur 4-1 

Modelområde for bølgeberegning. Vanddybder angivet i DVR90. 

Bølgeforholdene er udtrukket i ni punkter langs de fremtidige diger. Punkternes 

placeringer vist i Figur 4-2. Bortset fra punkt 6, hvor forlandet er højt, ligger 

alle punkterne i omtrent samme kote, varierende fra kote -0,6 m DVR90 til -0,1 

m DVR90. For design vandstand i +2,31 m DVR90 varierer vanddybden i udtrækningspunkterne 

fra 2,4 m til 2,9 m under modelkørslerne. 

Signifikant bølgehøjde, H s og peak bølgeperiode, T p , er vist i Tabel 4-1. Som 

forventet hersker et forholdsvis mildt bølgeklima langs digerne. Største bølgehøjde 

er H s = 0,8 m optrædende ved det vestlige diges nordlige ende. Ved det 

østlige diges sydlige ende optræder bølgehøjder op til H s = 0,7 m. På de øvrige 

digelokaliteter er bølgehøjden mindre end H s < 0,5 m. Bølgeindfaldsvinklen for 

disse lokaliteter er forholdsvis stor, minimum 45 grader ved punkt 1 og minimum 

30 grader ved punkt 8 og 9. 


.


7 / 17 

Figur 4-2 

Placering af bølgeudtrækningspunkter langs det nye digeforløb. Koter 

er angivet i meter i DVR90. 

Figur 4-3 

Modelleret signifikant bølgehøjde ved 100 års vind U = 29.9 m/s fra 

vest og 100 års vandstand på = +2.31 m DVR90. 


.


8 / 17 

Figur 4-4 


nordvest og 100 års vandstand på = +2.31 m DVR90. 

Figur 4-5 


nord og 100 års vandstand på = +2.31 m DVR90. 


.


9 / 17 

Figur 4-6 

Modelleret signifikant bølgehøjde ved 100 års vind U = 24.4 m/s fra øst 

og 100 års vandstand på = +2.31 m DVR90. 

Tabel 4-1 

Bølgeforhold for 100 års design vindog vandstandsforhold langs de 

nye digeforløb.H s er signifikant bølgehøjde, T p er peak bølgeperiode 

Punkt 

Vindretning 

Kote 

V 

NV 

N 

Ø 

(m) 

(U=29,9m/s) (U=27,1m/s) (U=23,0m/s) (U=24,4m/s) 

(DVR90) 

H s (m) T p (s) H s (m) T p (s) H s (m) T p (s) H s (m) T p (s) 

1 -0,55 0,24 6,2 0,52 5,6 0,82 5,6 0,54 2,7 

2 -0,32 0,07 6,2 0,15 5,6 0,25 5,5 0,31 2,6 

3 -0,20 0,08 6,2 0,17 5,6 0,32 5,5 0,44 2,6 

4 -0,13 0,11 6,2 0,25 5,6 0,45 5,5 0,41 2,6 

5 -0,29 0,20 6,1 0,41 5,6 0,46 5,5 0,21 2,5 

6 +1,85 0,22 5,9 0,15 5,7 0,08 5,5 0,03 2,7 

7 -0,13 0,41 6,0 0,17 5,6 0,09 5,5 0,02 2,7 

8 -0,49 0,67 6,0 0,43 5,6 0,21 5,5 0,04 2,7 

9 -0,27 0,71 6,0 0,54 5,6 0,33 5,5 0,06 2,6 

5 Bølgeopskyl og digeprofil 

De eksisterende diger fremstår med fladt anlæg på forsiden mod havet, en smal 

krone og stejl bagside mod land. Kronekoten for de eksisterende diger er blevet 

opmålt og varierer mellem +2,5 og 3,0 m DVR90. Eksempler på opmålte profiler 

fra det eksisterende dige mellem Langø og St. Stegø er vist i Figur 5-1. 

Af Ref. /1/ fremgår det, at dele af det eksisterende dige er beskyttet med stenkastning. 

Med tilbagerykningen af digerne vil bølgepåvirkningen væsentlig reduceres, 

og det anbefales så vidt muligt, at digerne udelukkende anlægges med 

græsbeskyttelse. På de to lokaliteter med størst bølgeeksponering og afhængig 


.


10 / 17 

af forlandets karakter, kan det muligvis være nødvendig at forstærke den nedre 

del af diget med en ralbanket eller stenkastning. 

For digeprofil med udelukkende græsbeskyttelse skal forlandet foran diget have 

tilstrækkelig fladt anlæg for at begrænse den daglige bølgepåvirkning af diget. 

Således foreslås de nye digeprofiler opbygget med følgende anlæg: 

• Anlæg 1:6 på forside under kote 1,0 m DVR90 

• Anlæg 1:3 på forside over kote 1,0 m DVR90 

• Anlæg 1:2 på bagside 

Bølgeoverskylsberegninger er foretaget med disse anlæg for digekrone beliggende 

i kote +3.0 m, +3.2 m og +3.5 m DVR90. Beregningerne er baseret på 

EurOtop guidelines Ref. /3/. 

For stabilitet af bagsidegræsskråningen anbefaler Ref. /3/ maksimalt bølgeoverskyl 

på 1-10 l/m/s. For at dette kriterium skal overholdes ved punkt 1, 8 og 

9 skal dige koten lokalt i henhold til beregningerne øges til kote +3.2 m DVR 

90. Overskyldsberegninger er generelt behæftet med stor variation. De relativt 

lave bølgehøjder taget i betragtning, vurderes en kronekote i +3.0 således også 

at være acceptabel. 

Tabel 5-1 Bølgeoverskyl. Beregnet i henhold til Ref. /3/. 

Kronekote 

(m DVR90) 

H s 

(m) 

T p 

(s) 

Overskyl 

(l/m/s) 

3,0 0,5 5,5 5 

3,0 0,7 * 6,0 14 

3,0 0,8 ** 5.6 11 

3,2 0,5 5,5 1,8 

3,2 0,7 * 6,0 7 

3,2 0,8 ** 5.6 5 

3,5 0,5 5,5 0,4 

3.5 0,7 * 6,0 2,4 

3,5 0,8 ** 5.6 1.4 

* 

** 

30 grader bølgeindfaldsvinkel 

45 grader bølgeindfaldsvinkel 


.


11 / 17 

Figur 5-1 

Opmålte tværprofiler af diget mellem Langø og St. Stegø set fra vest. 

Med rød streg er vist et digeprofil med skråningsanlæg 1:3 mod kysten 

og 1:2 mod land samt en 2,0 m bred krone i kote 3,0 m. Mål er i meter. 

Fra Ref. /1/. 


.


12 / 17 

6 Referencer 

Ref. /1/ 

COWI 2010. Naturgenopretning af Gyldensteens inddæmning. 

Forundersøgelse og skitseprojekt. P-65986 version 03 August 2010 

Ref. /2/ 

Ref. /3/ 

Ref. /4/ 

L. Kristensen, O. Rathmann og S. O. Hansen 2000. Extreme winds 

in Denmark. J. of wind engineering and industrial aerodynamics 87 

(2000) 147-166. 

EurOtop 2007. Wave overtopping of sea defences and related 

structures: Assessment manual. 

Kystdirektoratet 2007. Højvandsstatistikker 2007. Transportministeriet. 


.


13 / 17 

Bilag A: Model resultater 

Figur 6-1 

Modelområde for bølgeberegning. Vanddybder angivet i DVR90. 

Figur 6-2 

Modelområde for bølgeberegning. Udsnit ved Gyldensteen. Vanddybder 

angivet i DVR90. 


.


14 / 17 

Figur 6-3 


vest og 100 års vandstand på = +2.31 m DVR90. 


.


15 / 17 

Figur 6-4 


nordvest og 100 års vandstand på = +2.31 m DVR90. 


.


16 / 17 

Figur 6-5 


nord og 100 års vandstand på = +2.31 m DVR90. 


.


17 / 17 

Figur 6-6 

Modelleret peak bølgeperiode ved 100 års vind U = 29.9 m/s fra vest og 

100 års vandstand på = +2.31 m DVR90. 

Figur 6-7 

Modelleret peak bølgeperiode ved 100 års vind U = 24,4 m/s fra øst og 

100 års vandstand på = +2.31 m DVR90. 


.

Bilag 4 

.

1 

Note til bilag 4 

Odense Bys Museer har udarbejdet notatet på baggrund af en tidligere udgave 

af projektbeskrivelsen, der på enkelte punkter afviger fra den endelige projektbeskrivelse. 

I det daværende projekt var bevarelse af dele af kystdiget indarbejdet 

i hovedforslaget. I det nuværende projekt er en bevarelse af dele af kystdiget, 

Gyldensteen Pumpestation og dele af Spærrediget beskrevet i en særskilt 

variant, Variant 4, bevarelse af digestrækninger. 

C:\Documents and Settings\LHJN\My Documents\SharePoint Drafts\Forord til Bilag 4.DOCX 

.

Kulturhistorie 7. juni 2011 

Notat om VVM-Scooping vedrørende Gyldensteens Inddæmmede Strand 

ved Anders Myrtue, Odense Bys Museer 

Indledning 

Denne VVM-Scooping er lavet i anledning af at ejeren af Gyldensteens Inddæmmede Strand, Aage 

V. Jensens Naturfond, ønsker at gennemføre store ændringer i landskabet mhp. dels at genskabe en 

tidligere havbugt i vest, dels etablere en fersk sø centralt. Reservatet og Ore Strand er ikke udset til 

forandringer. 

1. Metode (hvilke metoder og kilder til viden er brugt til beskrivelserne og vurderingerne) 

På baggrund af ældre kort og litteratur som beskriver området blev mulige kernestrukturer 

identificeret. Herefter blev lokaliteter af vigtighed herfor, herunder steder hvorom der 

kunne herske rimelig tvivl om bevarede ældste lag er til stede, besigtiget og fotograferet. 

Der er anvendt følgende materialer: 

- Original 1 kort ca. 1800 

- Høje Målebordsblade ca. 1880 

- Lave Målebordsblade ca. 1930 

- Firecm. kort ca. 1990 

- Gældende vandløbsregulativ for Ålebækken 

- Fyns Amts regionplan 2005-09 

- Nordfyns Kommunes kommuneplan 2009-21 

- Fyns Amt, Registreringsdata vedr. kystkulturen i amtet 

- Morten Stenak, ”De inddæmmede landskaber”, 2005 

- Ole Crumlin-Pedersen, Erland Porsmose og Henrik Thrane ”Atlas over Fyns kyst i jernalder, 

vikingetid og middelalder, 1996 

- Trap Danmark 2. udg. 

- Trap Danmark 3. udg. 

- Data fra SDU, Kartografisk Dokumentationscenter (bonitet 1800) 

- Gyldensteen, C.J., ”Historisk beretning om Gyldensteens inddæmning”. Dansk Hjemstavn 

1958, nr. 18 s. 17-23 

- Fund og fortidsminder, Kulturarvsstyrelsens Hjemmeside 

Bilag: 

Kort over besigtigelserne (amy). Rød streg: til fods, Rød punkteret streg: fra bil 

Kort over de væsentligste kulturhistoriske levn (amy) 

Kort over området bonitet ca. 1800 (amy/SDU-data) 

PS 

Der er vedlagt et kort der viser boniteringen (dyrkningspotentialet) som det opfattedes ca. 1800. Det 

er interessant derved at det viser lave (grønt) boniteter på Langø, som tydeligt ikke har været 

opdyrket ret meget. Snarest har den ligget som skov eller græs indtil Eriksholm blev opbygget. Syd 

for Langø ses røde farver ud mod kysten efter den nedlagte landsby ’Bøgelunds’ 

dyrkningsaktiviteter. De tyder på lang eller (efter datidens forhold) intensiv dyrkning og gødskning. 

Den (otte gårde) blev nedlagt ca. 1750

2. Eksisterende kulturhistoriske forhold og værdier i området 

I 2011 forefindes situationen at være således, idet der henvises til kort over 

bevaringsinteresser: 

Arkæologiske interesser 

Dette notat omtaler arkæologi i brede vendinger. De skal opfattes som forklarende. Ikke 

forvaltningsmæssigt bindende. Bindende arkæologiske tilkendegivelser skal indhentes fra Odense 

Bys Museer i forbindelse med konkrete arbejder i området. 

Trap Danmark, 3. udg. meddeler: ” På nordvestsiden af Store Stegø og ved Langø Mølle ses rester 

af køkkenmøddinger”. Disse er ikke opsøgt ved besigtigelsen. 

Muligvis har der været en pælespærring ved ’Stegø’ i oldtiden. Navnet kan henvise til ’en stage’ 1 

I forbindelse med den forhåndenværende undersøgelse er der gjort to fund af stenalderredskaber 

med en vis fortælleværdi. (findestederne ses på kortet ”Historiske bevaringsinteresser” nr. 20 og 

21). 

- I en bunke sten ved pt. 20 er der fundet et fragment af en slebet flintøkse fra ca. 3.500 fvt. 

- I en bunke sten ved pt. 21 er der fundet et forarbejde til et større flintredskab af ubestemmelig 

alder (dog sandsynligvis yngre end ca. 4.000 fvt.). 

De konkrete findesteder siger ikke noget om den arkæologiske lokalitet ud over at de må formodes 

at være samlet på de dyrkede områder i Den Inddæmmede Strand. Der har altså været 

aktivitet/bosættelse i området. 

Det er også nærliggende at tro, at der gemmer sig levn af bosættelser på Store Stegø, Lindholm og 

Langø. 

Det er derfor vigtigt at der gennemføres en arkæologisk screening i forbindelse med eventuelle 

entreprenørarbejder 

Historiske interesser 

Områdets historiske udvikling 

Noget tyder på at de inddæmmede områder udgjorde tørt land i stenalderen. På et tidspunkt har 

havstigninger overskyllet de laveste dele. På baggrund af jordbundsanalyser inddæmmedes arealet i 

1871 ved Grevskabet Gyldensteens indsats mhp. at opdyrke det. Set over tid mislykkes 

opdyrkningen til en vis grad og efter digebrud 1945 og 1954 samt nye jordbundundersøgelser 

foretoges en i realiteten ny afvanding ca. 1961 med Hedeselskabet som entreprenør. I forbindelse 

hermed dybdepløjes arealet til ca. 80 cm, hvorefter opdyrkningen blev effektiv. 

1 Crumlin Petersen m.fl. En pælespærring blev i jernalder og vikingetid samt måske tidlig middelalder anvendt til at 

hindre og/eller kontrollere sejlads i bestemte farvande. Den kunne bestå af pæle ’stager’ som var hamret ned i 

havbunden og desuden forbundet med flyden træstammer, pæle el. lign.

Den forståelse som Odense Bys Museer er gået ind i arbejdet med, er at området både i den seneste 

regionplan fra Fyns Amt og i den gældende kommuneplan fra Nordfyns Kommune er udpeget som 

særligt kulturhistorisk beskyttelsesområde mhp. at beskytte inddæmningslandskabet. 

På kortet ”Historiske interesser” er der foruden de nævnte 20-21 markeret 19 elementer med 

interesse. Rød markerer stor interesse, blå markerer elementer af mindre betydning. Undersøgelsen 

viser, at de bærende strukturer er de som blev skabt ved den første inddæmning 1871 med senere 

ændringer. Mindre væsentlige et tilføjelserne fra 1961, uden at de kan anses for at være uden 

betydning. Her følger en gennemgang 

1) Diget mellem Store Stegø og Lindholm. Et 4-5 meter højt, 10-15 meter bredt 

(foden) dige. Meget væsentligt for strukturen. Befæstet med store sten af mange 

slags ud mod havet 

2) Diget mellem Lindholm og Langø. Et 4-5 meter højt, 10-15 meter bredt (foden) 

dige. Meget væsentligt for strukturen. Befæstet med store sten af mange slags ud 

mod havet 

3) Store Stegø Mølle med omgivelser. Møllen er omdannet til bolig, pumpekanalen 

er fyldt op. Meget vigtigt landskabeligt og fortællende element 

4) ’Dybet’ syd for 1). Har angiveligt fungeret som vinterhavn for Bogense 2 . Samt 

gravehuller efter digematerialet. 

5) Grave efter opgravningen af materiale til diget. En integreret del af helheden. Har 


6) Hovedafvandingskanalen. Blev gravet 1871 og uddybet 1961. Var oprindelig det 

centrale element i en omfattende dræningsstruktur som med tiden blev ændret. 

Løb fra 1871 under Kragelund Møllekanal. Der er intet spor af akvædukten. 

7) Ålebækken. Åen blev omlagt og kanaliseret i 1871 som en integreret del af 

inddæmningsprojektet. Højvandsslusen ved havet hører med. 

8) Diget mellem Langø og Jersore. Det tredje afgørende dige i den oprindelige 

struktur. I dag beskytter det hovedsagelig Ore Strand og Reservatet. (Ikke 

besigtiget nærmere) 

9) Landvandskanalen rundt om Ore Strand (Ore Strand er ikke undersøgt nærmere). 

Centralt element i 1871-projektet 

10) Kragelund Møllekanal. Var og er en nødvendig kanal til bortbringelse af landvand 

gennem den østlige del af inddæmningen. 

11) Højvandssluse hvor vandet fra Kragelund Møllekanal løber ud i havet 

12) Langø Mølle og pumpekanal. Møllen er en ruin, men har stadig afgørende 

betydning i landskabet og bør bevares. I det indre ses rester af arkimedes’snegl og 

støbejernsudveksling med fin fortælleværdi. Pumpekanalen er fyldt op, men kan 

stadig ses fra broen over den. 

13) Engvandingsanlæg ved Ålebækken. Et stort betonstemmeværk fra ca. 1871 med 

tilhørende dæmning mod syd over engen har dannet basis for opstemning af 

næringsrigt vand på engene vest for Gyldensteen. Væsentlig gammel teknologi (bl. 

a. tidlig anvendelse af beton), men af mindre betydning i 

inddæmningssammenhæng. 

14) Pumpestation fra 1961 med elmotor. Af stor betydning i dag, da den er i drift, men 

af mindre historisk betydning end elementerne fra 1871 

2 Gyldensteens artikel. Crumlin Petersen m. fl. omtaler ’Langø Dyb’ i Reservatet som stedet.

15) Pumpekanal fra 1961. Med stort dige som forhindrer oversvømmelse på tværs af 

inddæmningen. Af stor betydning i dag, da den er i drift, men af mindre historisk 

betydning en elementerne fra 1871 

16) Vejen mod Eriksholm. Fra 1871. Nødvendig for Eriksholm men ikke for 

inddæmningshistorien 

17) Eriksholm. Afbyggergård på Langø. Var anlagt af Gyldensteen før inddæmningen 

mhp. at lette opdyrkningen af Langø. Ikke væsentlig for inddæmningshistorien. 

18) Pumpestation ved Reservatet. Fra 1961 med elmotor. Af stor betydning i dag, da 

den er i drift, men af mindre historisk betydning en elementerne fra 1871 

19) Mindesten for inddæmningen såvel 1871 som 1961. Af stor betydning men 

flytbar. 

3. Vurdering af påvirkninger (hvordan påvirkes kulturarven potentielt af projektet) 

Det foreliggende forslag til ændringer i Gyldensteens Inddæmmede Strand vil radikalt 

påvirke bevaringsinteresser. 

- Bærende elementer i inddæmningsstrukturen vil blive fjernet eller ændret. 

Diget mellem Store Stegø og Lindholm (1) og mellem Lindholm og Langø (2) 

fjernes. 

Gravehullerne (5) og Dybet (4) dækkes med havvand 

Hovedafvandingskanalen mellem Store Stegø og Kragelund Møllekanal vil 

blive dækket af vand. Dels salt dels fersk. 

Diget og kanalen (15) mellem fastlandet og pumpestationen (14) 

fjernes/dækkes med saltvand 

Der opbygges et nyt, inddæmningshistorien uvedkommende, dige mellem 

fastlandet og Eriksholm 

Langø Enge omdannes til fersk sø, hvad den ikke på noget tidspunkt i 

historien har været. Der er altså (end) ikke tale om naturgenopretning, men 

om ren landscaping. Denne sø er inddæmninghistorien totalt uvedkommende 

og irrellevant. Samtidig dækker den for muligheden for at følge den vigtige 

hovedafvandingskanal. 

Mindestenen (19) flyttes 

Der bygges nye diger over mod Bogense. Disse er irrellevante for 

inddæmningshistorien. 

4. Afværgeforanstaltninger og overvågning (Hvilke afværgeforanstaltninger skal 

iværksættes for at mindske eller helt undgå påvirkninger på kulturarven, og ser I et behov 

for overvågning?) 

Man kunne måske forestille sig følgende senario (en samlet pakke): 

- at digerne mellem Stegø og Lindholm/ Lindholm og Langø ikke blev fjernet men at 

hvert dige blot blev gennembrudt over fx 100 meter, således at strukturen langt hen 

ad vejen var bevaret og erkendbar. I så fald måtte kulturhistorien ’tåle’ at der kom 

havvand ind i inddæmningen. For at hindre havvandet i at dække hele 

inddæmningen skal diget (15) ud til pumpestationen bevares. Hertil kommer, at det 

ikke ses at være i pagt med inddæmningens eller anden historie at skabe en fersk 

sø på Langø Enge. Det forekommer derfor acceptabelt og forståeligt, hvis Langø 

Enge ikke omdannes til fersk sø men fersk eng med et fugtighedsniveau som 

muliggør at hovedkanalen stadig kan iagttages. 

-

Bilag 5 

.

1 

Note til bilag 5 

Odense Bys Museer har udarbejdet notatet på baggrund af en tidligere udgave 

af projektbeskrivelsen, der på enkelte punkter afviger fra den endelige projektbeskrivelse. 

I det daværende projekt var bevarelse af dele af kystdiget indarbejdet 

i hovedforslaget. I det nuværende projekt er en bevarelse af dele af kystdiget, 

Gyldensteen Pumpestation og dele af Spærrediget beskrevet i en særskilt 

variant, Variant 4, bevarelse af digestrækninger. 

C:\Documents and Settings\LHJN\My Documents\SharePoint Drafts\Forord til Bilag 5.DOCX 

.

Nordfyns Kommune, 

Rådhuspladsen 2, 

5450 Otterup 

Att. jmp@nordfynskommune.dk 

Vedr. naturgenopretning af Gyldensteen Inddæmmede Strand – arkæologiske 

interesser. 

Odense Bys Museer/Arkæologi har fra Nordfyns Kommune fået tilsendt kortmateriale 

m.v. vedr. et evt. kommende naturgenopretningsprojekt i Gyldensteens Inddæmmede 

Strand. Nordfyns Kommune har anmodet om en udtalelse vedr. kendskab 

til jordfaste fortidsminder inden for projektområdet, ligesom museet er anmodet om 

at afgive en vurdering af, om projektet i øvrigt kan forventes at udgøre en trussel 

mod arkæologiske levn i området. 

Generelt udgøres det areal, der sammenfattende betegnes som Gyldensteens Inddæmmede 

Strand, af et landskab, der i oldtid, middelalder og store dele af nyere tid 

har bestået af en lavvandet fjordarm, hvori har ligget flere småøer (Store Stegø, 

Lindholm og Langø). Fra syd har et vandløb – Ålebæk – haft sit udløb i fjordområdet. 

Dette varierede landskab har rummet udstrakte og vekslende ressourcer, ikke 

mindst for forhistoriske befolkningsgrupper, der hovedsageligt eller som supplement 

ernærede sig ved fiskeri, kystjagt eller indsamling af marine ressourcer (tang, muslinger 

m.v.). Sporene efter forhistorisk bebyggelse inden for såvel som umiddelbart 

uden for projektområdet er da også talrige. 

Odense Bys Museer 

Arkæologi 

Overgade 48 

DK-5000 Odense C 

museum.odense.dk 

Tlf. +45 65514645 

Mob. +45 

Fax +45 65908600 

mbhe@odense.dk 

DATO 

27. juni 2011 

JOURNALNR. 

JOURNALNR 

Da der ikke har været gennemføre en systematisk arkæologisk kortlægning i området, 

må det forventes, at projektarealet rummer langt flere fortidsminder, end vi på 

nuværende tidspunkt har kendskab til. På det vedhæftede kortmateriale er de hidtil 

registrerede fundsteder markeret, og i nedenstående angives det, hvad der i hovedtræk 

er fundet på de enkelte lokaliteter. Numrene refererer til Kulturarvsstyrelsens 

database Fund og Fortidsminder, der kan ses på følgende adresse: 

(http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/). 

Særligt i slutningen af ældre stenalder (Ertebøllekulturen, ca. 5500-4000 f.Kr.) har 

der været tæt bebyggelse på de øer, der har ligget i fjordarmen. I dette tidsrum var 

tidevandsforskellen større, vandet mere iltrigt og salt, og det gav livsgrundlag for 

østersbanker. Det er sikkert især disse, der har skabt grundlag for sæsonbestemte 

bebyggelser på øerne, og sporene aftegner sig bl.a. ved tilstedeværelsen af regulære 

køkkenmøddinger på Store Stegø og Langø. Køkkenmøddinger er en ret sjælden 

fortidsmindetype på Fyn, hvorfor fundene af denne anlægstype skal tillægges særlig 

betydning. 

Gennem yngre stenalder og ældre bronzealder (ca. 4000-1500 f.Kr.) har man ofte 

vendt tilbage til Ertebøllekulturens bosteder for at fiske, jage og samle muslinger. 

Som følge af ændringer i havmiljøet undergik den marine fauna ret store ændringer i 

Side 1/3

4. årtusinde f.Kr., og derfor var det nu især hjertemuslinger og i mindre omfang 

blåmuslinger, indsamlingen var koncentreret om. 

I begyndelsen af bronzealderen har man også foretaget to rituelle henlæggelser i 

området, nemlig af en lansespids og en økse, begge af bronze (nr. 32 og 33). Disse 

har antagelig været nedlagt tæt ved bredden af fjorden, som på dette tidspunkt sikkert 

har været under hastig tilgroning som følge af landhævning og sedimentation 

samt faldende saltindhold. En gravhøj tæt på fjordens sydbred (40) viser, at på dette 

tidspunkt har bebyggelsen i området utvivlsomt haft permanent karakter. 

Fra begyndelsen af jernalderen (ca. 300 f.Kr.) stammer en gravlæggelse på Langø 

(nr. 38). Grave fra denne tid ligger kun meget sjældent alene i landskabet, hvorfor 

det kan forventes, at området rummer en egentlig gravplads. Fra samme tid er evt. et 

menneskeskelet, der er fundet i det tidligere vådområde syd for Langø (nr. 29). Dette 

repræsenterer utvivlsomt et moselig i stil med fundene fra Grauballe og Tollund 

m.fl. 

Fra den senere del af jernalderen og vikingetiden er der ikke registreret spor af aktivitet 

i projektområdet. Dette er påfaldende, idet tilsvarende vådområder andre steder 

på Nordfyn – f.eks. Nærå Strand – rummer talrige fund af især jagt- og fiskeredskaber 

fra tiden mellem 500 f.Kr. og 1000 e.Kr. Antagelig kan manglen på fund fra 

dette tidsrum tilskrives manglende arkæologisk aktivitet i området. 

Som helhed må Gyldensteen Inddæmmede Strand betragtes som et areal med et 

meget betydeligt arkæologisk potentiale fra tidsrummet mellem ca. 5500 f.Kr. til 

1000 e. Kr. Alle former for jordarbejde (dvs. gravearbejde eller pløjning til en dybde, 

der overstiger den hidtidige landbrugspløjning) må forventes at udgøre en potentiel 

trussel mod jordfaste fortidsminder, der er omfattet af museumslovens bestemmelser. 

En oversvømmelse af dele af arealet kan medføre bølge- og strømerosion 

især i kanten af de tidligere øer, og netop her er fundpotentialet betydeligt. 

Hvis der i forbindelse med det kommende projektarbejde opstår behov for en vurdering 

af en truslen fra et konkret anlægsarbejde, står Odense Bys Museer naturligvis 

til rådighed. Skulle der i øvrigt være spørgsmål til ovenstående, kan der også rettes 

henvendelse til undertegnede. 

Venlig hilsen 

Mogens Bo Henriksen 

Museumsinspektør 

Side 2/3

Arkæologiske fundsteder i Gyldensteens Inddæmmede 

Strand – status juni 2011 

1: Overskyllet boplads fra ældre stenalder. 

4: Køkkenmødding, ældre og yngre stenalder. 

8: Boplads, stenalder. 

9: Boplads, ældre og flere perioder af yngre stenalder/ældre bronzealder. 

10: Køkkenmødding, ældre og yngre stenalder. 

11: Boplads, ældre stenalder. 



28: Jordfæstegrav, antagelig ældre romersk jernalder (1.-2. årh. e.Kr.). 

29: Skelet (moselig), antagelig ældre jernalder. 

32: Lansespids af bronze, offerfund fra ældre bronzealder. 

33: Randlisteøkse af bronze, offerfund fra ældste bronzealder. 

37: Køkkenmødding, ældre stenalder og bronzealder. 

38: Brandgrav, førromersk jernalder. 


40: Gravhøj fra ældre bronzealder, bl.a. med bronzesværd. 

45: Løsfund af flintsegl, senneolitikum/ældre bronzealder. 

Side 3/3

Bilag 6 

.

Bilag 7 

.

Jakob Martin Pedersen 

Fra: 

.teknisk 

Sendt: 8. marts 2011 13:14 

Til: 

Jacob Preil Andersen 

Emne: 

VS: Klage over genopretning af Gyldensteen Strand 

Fra: Heidi Juul Hansen [mailto:faelledvej51@email.dk] 

Sendt: 7. marts 2011 20:29 

Til: .teknisk 

Emne: Klage over genopretning af Gyldensteen Strand 

Vi vil gerne indgive en klage over genopretning af Gyldensteen Strand, da vi frygter vores jord ikke kan udstykkes til 

byggegrunde alligevel. Dette er med henblik på videresalg og opkøb af anden markjord. 

Vi frygter at nuværende kystlinie bliver inden for 300 m fra kystlinien og derved ikke kan bruges som byggegrunde, 

hvis kystlinien ændres fra nuværende til Gyldensteensvej. 

I tilfælde af, at kystlinien ikke ændres ønsker vi ikke at indgive denne klage. 

Venlig hilsen 

Heidi Juul og Martin Simonsen 

20876218 

1


Fra: 

w@wiinbergsblomster.dk 

Sendt: 3. marts 2011 10:27 

Til: 


Emne: 

naturgenopretningsprojekt gyldensteens inddæmmede strand 

Opfølgningsflag: 

Flagstatus: 

Opfølgning 

Fuldført 

Til Jakob Pedersen 

Om naturgenopretningsprojekt gyldensteens inddæmmede strand. 

Jeg er bange for vandstandsforholdet og afvandingsforholdet på min 

grund gyldensteensvej 99 5400 bogense. 

Jeg er nabo til ålebækken, og ved efter 17 år hvor meget det har at sige når 

der kommer meget vand i fra ålebækken. 

Det går meget ud over min grund og jeg får en del vand ind i kælderen. 

Jeg tænker også på oversvømmelsesrisko og hvad det kan gøre ved prisen 

på mit hus pga. projektet. 

Med venlig hilsen 

Heidi Wiinberg Rodam 

1

Sand mosegård 

M 0 DTAG ET 

Ole Mogensen 

25 MRS 

MØllerled 15 

5400 Bogense Nordfyns Kommune Nørre Esterbølle 21/3 2011. 

Rådhuset Otterup 

Nordfyns kommune 

Teknik og Miljø 

Rådhuspladsen 2 

5450 Otterup 

WM Gyldensteens inddæmmede strand. 

Som nabolodsejer til det planlagte projekt på Gyldensteen, er jeg nervøs for 

afvandingsforholderle for mine lavtliggende marker. Som det fremgår af den 

offentliggjorte beskrivelse af projektet, og de medfølgende jordniveaumålinger, er det 

tydeligt, at en stor del af mine marker ligger under en meter over havets normal 

vandstand. Det drejer sig om det grønne område på kortet. Se bilag. 

Når der etableres en ca. 250 ha. stor sø med eneste overløb til Kragelundmøllebæk/kanal, 

vil denne skulle tage enorme mængder af vand i forbindelse med smeltevand og efter 

store regnmængder. Derved kan det blokere for det afvandingsvand, der kommer længere 

oppe fra, som derved vil blive stemmet op i bagved liggende dræn og marker. 

Jeg forventer at afvandingen fra mine marker, som minimum, bevares som de er. 

Forringes afvandingen, må det udbedres evt, med pumpestation placeret som vist på 

kortet med rød firkant. 

Alle udgifter til etablering og drift af denne, må så tilfalde Naturfonden. 

Ethvert tab i driften eller af dyrkbar jord, der sker som følge af projektet — med eller uden 

pumpestation - vil blive krævet erstattet fuldt ud. 

Jeg håber samtidig, at højvandsslusen for enden af Kragelundskanalen vil blive renoveret, 

så den kommer til at virke efter hensigten. 

Det bliver spændende at følge et sådan projekt og se hvordan naturen vil tilpasse sig. 

Me’ 

Ole 

ig hilse 

~7

10-03-2011 kort.arealinfo.dk/cbkOrt?prOfile Iandsdaekkende&fdr0.322... 

OrIofot200S 

kort.arealinfo.dk/CbkOrt?PrOtiIe 

Iandsdaekkende&fdrO.322


Fra: 

.teknisk 

Sendt: 29. marts 2011 09:19 

Til: 


Emne: 

VS: Input til VVM-redegørelsen for naturgenopretningsprojekt i Gyldensteens 

inddæmmede Strand 

Opfølgningsflag: 

Flagstatus: 

Opfølgning 

Fuldført 

Fra: Jytte Reinholdt [mailto:jre@fynskerhverv.dk] 

Sendt: 28. marts 2011 16:53 

Til: .teknisk 

Cc: skamby.autolak@gmail.com 

Emne: Input til VVM-redegørelsen for naturgenopretningsprojekt i Gyldensteens inddæmmede Strand 

I henhold til offentlighedsfasen f.s.v. angår ovennævnte projekt vil vi gerne som beboere og ejendomsbesiddere på 

Store Stegø bede om, at det i VVM-redegørelsen afdækkes, hvilken påvirkning af vandmiljøet, herunder 

vandkvalitet, vandstand m.v. , projektet vil have på området ’indenfor’ Måge-øerne, i forbindelse med ophævelse af 

dæmning og evt. ændret linieføring af Ålebækken. 

Vi ønsker at vide, om evt. mindre vandgennemstrømning og –vandstand i det område – kombineret med en naturlig 

og ikke ubetydelig sandflytning i området – på sigt vil forringe vandkvalitet med risiko for dårligere vandkvalitet, 

stillestående vand med lugt m.v. til følge. 

Med venlig hilsen 

Jytte Reinholdt og Palle Andersen 

Stegøvej 101, Store Stegø 

5400 Bogense 

Tænk på miljøet før du printer denne mail 

1

INDGÅET 

14 MRS. 2011 

Klage over fjernelse af diger i forbindelse med naturgenopretnings projekt Gyldenstens 

inddæmmede strande. 

Nordfyns Kommune 

Rådhuspladsen 2 - 5450 Otterup 

Som nabo på ejendommen Stegøvej 123 5400 bogense,matrikel nr ,122 bogense mark jord. 

Jeg er meget nervøs for hvad følgerne bliver for min jord, hvis digerne fjernes, det område hvor jeg 

er mest nervøs er er et natura 2000 område. 

1. Ændret strømretninger, samt mere og stærker strøm. Se dokument 1 

2. Der bliver også længer vandspejl ,hvor bølgerne kan opbygge mere kraft før de rammer min jord 

,ved fjernelse af diger. Se dokument 1 

Jeg mister allerede jord på en side af min grund. Den jord bliver som regel skubbet rundt til en 

andel del afgrunden. Denne del hvor jeg har fået mere jord til er den del hvor jeg er nervøs for at 

de ændrede forhold vil påvirke. 

I år 2000 fik jeg målt ca7000 m2 til min grund. Dette gjorde jeg efter et besøg fra 

kystinspektoratet, som ikke mente der var grund til at kystsikre min grund, da jeg jo fik ca det 

samme jord som jeg mister igen på den anden side afgrunden. Nu føler jeg at jeg kommer til at 

miste jord fra 2 sider. Dokument 4 viser den jord som jeg fik målt til i år 2000. Dokument 5 viser 

som det er i dag. 

At fjerne digerne og forvente at der intet sker med kysten, vil jeg mene er meget naivt .Jeg ønsker 

ikke at dæmningerne bliver fjernet og så afventer hvad der sker eller ikke sker. 

I brev fra cowi den 27 sep 2010.Skriver de også at alle ejendomme på st.stegø får mindst den 

samme sikkerhed mod oversvømmelse fra syd og øst, det mener jeg ikke at jeg gør .Har gjort 

opmærk som på dette til cowi samt aage v jensens fond. Men de ser det muligvis ikke som et 

problem da det ikke er deres matrikel det går ud over. 

Brev fra nordfyns kommune fra den 14 feb 20011. Gør man også opmærksom på ændringer i 

kystlinjen. Se dokument 3 

Hvis man ønsker at ændre på naturens udsedne på sin egen matrikel, syntes jeg det er ok. Men 

naturligvis skal andre ikke lide under dette eller påføres udgifter til at sikker sin jord 

Det er mig også helt uforstående at man bare kan oversvømme et natura 2000 område på 

Gyldenstens inddæmning .Man laver vel ikke et natura 2000 om råde for så at fjerne det igen. Jeg 

forstår natura 2000 som et internationalt naturbeskyttelse område. Som jeg læser Danmark 

naturfredningsforening syn på et natura 2000 område, kan jeg ikke se at det bare kan fjernes. Se 

dokument 6 

Med venlig hilsen Kenneth Thorslund

‘ÇD~oVov.~ 

DDO Vektor COWI (c), skala 1:25.000 

Linde 

Lillebælt 

i 

St. Stege 

Lange 

Reservatet 

Om Strand 

østre Enge 

Bogense 

Fredskov 

G 

densteensvej 

t 

‘5 

Gyldensteen 

94 

Vesi 

Egei 

Jerstrup Sk

Højdeforhold på St. Stegø 

ikke sikkert, at det er helt rigtigt, da højdemodellen ikke er præcis nok til at må 

le den nøjagtige kote af en smal vej eller en smal digekrone. 

Digerne omkring Gyldensteen Strand er højere og det laveste målte punkt har 

top i kote 2,49 m, men både på St. Stegø og på Lindholm er der steder, hvor 

terrænet er lavere, og hvor vandet vil kunne lØbe over ved en vandstand om 

kring kote 2,3 m. Hvor den nuværende hØjvandsbeskyttelse afinddæmningen 

er tilstrækkelig i dag, vil den derfor ikke være det i år 2100. 

2 Udfordringer 

Det ses af Bilag 3, at flere af ejendommene på St. Stegø ligger så lavt, at de vil 

blive oversvømmet fra nord og vest ved en vandstand i kote 2,31 m uanset, 

hvor god digesikringen er omkring Gyldensteen Strand såvel nu som efter gen 

nemførelsen af projektet. 

Det ses, at ejendommene Stegøvej nr. 98 og nr. 126 ligger lavest i terrænet og 

derfor vil være mest afhængige af digesikringen omkring Gyldensteen Strand. 

Projek et skal sikrer, at alle ejendommene på St. Stegø får mindst den samme 

~ikkerhed mod oversvømmelser fra syd og øst, som de har i dag. Projektet vil 

samtidig sikre, at denne sikkerhed mod oversvømmelser bliver udvidet til at 

omfatte de forventede vandstandsforhold i år 2100. 

I det omfang, der kan aftales en løsning, hvor diget trækkes længere mod nord 

ind på det højere terræn, vil diget blive tilsvarende mindre højt og smallere end 

vist på Bilag 3. Herved bliver digerne mindre synlige, og der vil kunne skabes 

en strækning med en mere naturligt flad kyst med en bræmme af strandeng og 

strandoverdrev. 

Drøftelserne af et eventuelt andet digeforløb bør starte med ejerne af ejendom 

men Stegøvej nr. 126 og derefter følge rækken af lodsejere mod vest. 

Projektet skal samtidig sikre, at alle ejendommene får uændrede afvandingsfor 

hold. Det vil sige, at afløbsforholdene fra ejendommene og fra dræn i markerne 

skal være mindst lige så gode som i dag. Det kan løses ved at anlægge en rør 

ledning og evt, en åben grøft, som samler de tilløb op, der i dag løber fra St. 

Stegø og ind i Gyldensteen Strand. Rørledningen (eller grøften) vil få udløb i 

den nuværende afvandingskanal, som vil ligge tilbage vest for det nye dige. 

Her fra skal vandet pumpes op i Ålebækken af en pumpestation, som vi har fo 

reslået anlagt syd for Stegø Mølle. 

Vi har på nuværende tidspunkt ikke noget kendskab til jeres nuværende afløbs 

forhold. Vi får brug for at få indsigt i al den viden, som I har om jeres afløb ind 

i Gyldensteen Strand. 

P:65986MGyIdensteon~flAdgIvning’J1ejdefomoId på Stoge.docx 00W’

3 

afvandingsmulighed vil blive opretholdt, men vil ikke længere stå i 

med de opstrøms strækninger af Ålebækken. 

forbindelse 

Anlæncets Dlacerino: 

Området er beliggende umiddelbart øst for Bogense og består overvejende at 

landbrugsjord og naturarealer. Projektområdet er omfattet at Natura 2000- 

området Æbelø, havet syd for og Nærå Strand. Projektet indebærer en 

ændring af arealanvendelsen, da der tages 383 ha landbrugsjord ud af 

dyrkning. 

Kendetean ved den potentielle milieDåvirknina: 

Anlæggets potentielle miljøpåvirkning knytter sig primært til ændringer 

vandstandsforhold og afvandingsforhold. Ændringen at kystlinjen og 

reguleringen at Ålebækkens udløb vil kunne påvirke afvandingen af Bogense 

østre Enge, der har udløb i det nuværende forløb af Ålebækken, og at de 

arealer, der afvandes via Ålebækken, ligesom der potentielt vil være en ændret 

oversvømmelsesrisiko på nærtliggende arealer. 

I vandløbet Stamperenden, som er et tilløb til Ålebækken, findes en bestand af 

ørreder, som af DU) Aqua bliver anset for at være den eneste oprindelige 

ørredbestand på Fyn. Denne bestand udgør således en værdifuld genetisk 

ressource. Ørredernes vandringer imellem saltvand og ferskvand vil muligvis 

påvirkes af det ændrede udløb at Ålebækken. 

VurderIng 

Nordfyns Kommune vurderer, at de potentielle påvIrkninger som følge af 

projektet er at en karakter og størrelsesorden, der gør, at der skal udarbejdes 

en WM-redegørelse og udarbejdes kommuneplanretningslinjer for projektet. 

Afgørelse 

På baggrund at ovenstående meddeles det i medfør af § 3 stk. 2 i 

Bekendtgørelse om vurdering at visse offentlige og private anlægs virkning på 

miljøet (VVM) i medfør at lov om planlægning nr. 1510 at 15. december 2010, 

at det anmeldte naturgenopretningsprojekt i Gyldensteens Inddæmmede 

Strand kræver udarbejdelse at errWMt,.edergørelse med henblik på 

udarbejdelse at kommuneplanretningslinjer. 

Offentlighedsfase 

Nordfyns Kommune igangsætter samtidig en 6 ugers offentlighedsfase, hvor 

der indkaldes idéer og bemærkninger til det ansøgte projekt med henblik på at 

fastlægge, hvilke emner VVM-redegørelsen særligt skal behandle (scoping). 

Idéer og bemærkninger skal sendes skriftligt til Nordfyns Kommune. Dette kan 

ske via www.borcier.dk, via e-mail teknisk~nordtvnskonimune4dk eller til 

Teknik og Miljø, Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup. 

Idéer og bemærkninger skal være Nordfyns Kommune i hænde senest den 29. 

marts 2011.

L4 

0 

•0 

UD 

c’J 

(“I 

+ 

>< 

•—f—• Y = 27600 

122 

56 

\ 

bov 

Kattegat 

— — — — — 820 

+ 

Ændringskort 

Sagen omherdflfl 

nietki~re foranchingec 

til Kat- og Matr&elstyrelsen 

Matr. nr. 122 

Bogense Markjorder 

Kommune: Bogense 

Amt: Fyns 

D Udst~,4*g 

ø ~aidomsbe,fleIse 

DMaltiertng 

D Ssn~ægnIng 0 T~oibkæn&hg 

0 Neaoverfareal 0 

DKoftopret*ig 0 

Ud~zdig~ 

noverTter~0 

Digtiaft ntWå~6— maj2000 

MMotl,old: 1:20% 

Lsp.j.nr.: æo05213 Wc 

UFAAJS Huncierupvej 48 5000 Odense C 

tit 66130914 Faz66130185 [-mat bid6’!lfo4Ic 

~ ~P A~ ~ê~*~W ~e n 

Kapien ar at Iandbiapeidwen suppleret 

mad sat tusch for så~ch angk 

E~davskode: 

OpmålhigsdisfrM: 1

i 

-r 

p-taik -W’ -‘ ~>‘ 2ooo 

Dato: 09-03-2011 11:05:13 

Hålforhold: 1:3850

Natura 2000 områder I Danmarks Naturfredningsforening Page 1 of 4 

• Du er her: Forside 

Det arbejder vi med 

• Natur 

• Natura 2000 områder 

DelØ -. 

Natura 2000 områder 

- Internationale beskyttelsesområder. 

Megen at Danmarks natur er værdifuld også i en international sammenhæng og derfor 

beskyttet at direktiver fra EU. DN spiller en rolle på to områder: Når der skal udarbejdes 

bevaringsmålsætninger i form at indsatsprogrammer og handleplaner for de enkelte områder, 

og når beskyttelsen skal håndhæves I forbindelse med de mange sager efter natur- og 

planlovgivningen. 

• Hvad siger loven? 

• Status quo beskyttelse 

• Fremadrettet beskyttelse 

• Administration - hvem gør hvad? 

• Overvågning og tilsyn 

• Hvad mener DN? 

• Hvad kan afdelingen gøre? 

“Internationale naturbeskyttelsesområder” er den danske betegnelse for områder, som er udpeget i 

henhold til EF-habitatdirektivet fra 1992 og/eller EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979. I EU sprog er 

fællesbetegnelsen for habitat- og fuglebeskyttelsesområdeme “Natura 2000 områder”. 

Ramsar-områder er vådområder til fugle i henhold til Ramsarkonventionen fra 1971. De har ikke at gøre 

med EU naturbeskyttelse som sådan, men alle Ramsar-områder ligger indenfor EF 

fuglebeskyttelsesområder, og indgår derfor rent fysisk i Natura 2000 områderne. 

I Danmark er der pr. marts 2010 udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder og 254 habitatområder. Mange af 

fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne er dog sammenfaldende eller overlappende. 

De internationale naturbeskyttelsesområder består som nævnt af fuglebeskyttelsesområder og 

habitatområder. Mange internationale naturbeskyttelsesområder “rummer” flere fuglebeskyttelsesområder 

og flere habitatområder. 

Der er på den måde defineret 246 internationale naturbeskyttelsesområder, der rummer alle 

fuglebeskyttelses- og habitatområder. 

Samlet set er ca. 8,3 % af det danske landareal og 12,3 % af havet udpeget, hvilket svarer til henholdsvis 

Ca. 3.590 km2 og Ca. 13.050 km2. 

De enkelte fuglebeskyttelsesområder er udpeget på to måder: Enten på baggrund af væsentlige 

forekomster af specifikke arter af ynglefugle, som optræder på et bilag til fuglebeskyttelsedirektivet over 

arter, der skal udpeges områder for. Eller fordi der forekommer store antal trækfugle i området. Hvert 

eneste fuglebeskyttelsesområde har således sit eget “udpegningsgrundlag” bestående af navngivne arter 

af ynglefugle og/eller trækfugle. 

Tilsvarende er habitatområderne udpeget på baggrund af væsentlige forekomster af specifikke naturtyper 

eller planteog dyrearter, som optræder på bilag til habitatdirektivet. Hvert eneste habitatområde har 

således sit eget “udpegningsgrundlag” bestående af navngivne naturtyper, planteog dyrearter. 

Hvad siger loven? 

Både fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet er som udgangspunkt i sig selv juridisk bindende for 

de danske myndigheder, men direktivernes bestemmelser skal være Indarbejdet (implementeret) i dansk 

lov, for at have retsvirkning for den enkelte borger. 

Der er ikke tale om én dansk lov, men om at indarbejde direktivernes bestemmelser i en lang række 

relevante eksisterende danske love og bekendtgørelser. Og nogle få helt ny love. De vigtigste er lov om 

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=7307 09-03-2011

Natura 2000 områder I Danmarks NatuflreQfllflgSlOreIIlLlg - 

miljømål, naturbeskyttelsesloven, skovloven og lov om jagt- og vildtforvaltning. Dertil kommer en 

særdeles lang række af bekendtgørelser, udfærdiget i henhold til disse love. 

HabitatdirektiVet bygger groft sagt på to principper: For det første udpegning af områder og status quo 

beskyttelse af disse. Disse bestemmelser er primært indeholdt i “bekendtgørelse om udpegning og 

administration af internationale naturbeskyttelsesområder” også kaldet~(se 

nedenfor). For det andet en fremadrettet beskyttelse — dvs, langsigtede planer om naturpleje og 

naturgenopretning, som vil blive indarbejdet i Natura 2000 planerne, der skal foreligge vedtagne for de 

enkelte områder i 2010, hvorefter de skal udmøntes igennem kommunale handleplaner. 

By- og Landskabsstyrelsen driver en hjemmeside med et væld af 

oplysninger om Danmarks internationale naturbeskyttelseSområder 

Kort, udpegede områder, udpegningsgrUndlag, lovgivning, 

administrationsgrundlag mv. 

i Klik ind på www.blst.dklnatura20000lan 

Status quo beskyttelse 

Myndighedernes “daglige” administration af et givent Natura 2000 område tager primært udgangspunkt I 

“Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder” (habitatbekendtgørelsen) og den tilhørende vejledning. Den er et godt redskab 

til at få et indblik i, hvordan bekendtgørelsen skal administreres af myndighederne. 

Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at den konkrete sagsbehandling og vurdering af påtænkte 

projekters og aktiviteters konsekvenser skal ske med udgangspunkt i områdets “Udpegningsgrundlag” og 

“bevaringsmålsætningerne” for området, jf. forklaringer ovenfor. 

Hvis en art eller naturtype ikke optræder på listen over et områdes udpegningsgrundlag, er et givent 

påtænkt projekt som udgangspunkt ikke i modstrid med internationale forpligtelser, selvom projektet kan 

skade denne naturtype eller art. Dette selvsagt forudsat, at projektet ikke er i modstrid med områdets 

overordnede “bevarlngsmålsætninger”, som formuleret i Natura 2000 planen. 

Også bestemmelserne i direktivet og dansk lov om beskyttelsen af områdets “integritet”, skal relateres til 

områdets udpegningsgrundlag. 

Danmarks Miljøundersøgelser har lavet den såkaldte “KGS-rapport” (Faglig Rapport nr. 457), der definerer 

Kriterierne for Gunstig Bevaringsstatus for arter og naturtyper — dvs. operationelle mål for, at en given art 

eller naturtype trives. Rapporten findes på www.dmu.dk og er et glimrende opslagsværk. 

Naturbeskyttelsesloven fastsætter i § 19 bl.a. bestemmelser om den “daglige” administration af 

områderne. Blandt andet giver bestemmelsen myndighederne både ret og pligt til at indgå aftaler med 

ejere, for at udmønte de kommende Natura 2000 planer. En særlig bestemmelse giver endvidere mulighed 

for at gribe ind overfor forringelser og forstyrrelser af udpegningsgrundlaget, som ikke kan afvente 

realisering af Natura 2000 planerne. Skovloven indebærer tilsvarende for skovene. 

Bilag 2 til Naturbeskyttelsesloven og bilag 1 til skovloven definerer en række “anmeldelsespligtige 

aktiviteter’. Det er aktiviteter, som ikke kræver tilladelser efter anden lovgivning, og som derfor ikke kan 

konsekvensvurderes i forbindelse med en sådan “almindelig” sagsbehandling. Hvis ejere påtænker at 

iværksætte “anmeldelsespligtige aktiviteter indenfor Natura 2000 områderne, skal ejerne oplyse 

myndighederne herom, før aktiviteterne må iværksættes. Formålet er, at myndighederne indenfor en 

tidsfrist så kan vurdere, om aktiviteten vil medføre en negativ påvirkning af det pågældende områdes 

udpegningsgrundlag. I så fald skal myndigheden gribe ind, ved f.eks. at indgå en aftale med ejeren, som 

afværger problemet. 

Fremadrettet beskyttelse 

Miljømålsloven fastsætter blandt andet procedurer for arbejdet med at lave Natura 2000 planer. Planerne 

for de enkelte områder skal i princippet foreligge i slutningen af 2009, men ventes i skrivende stund 

(marts 2010) at foreligge ultimo 2010. 

http:/fwww.dn.dkfDefault.aspx?ID=7307 09-03-2011

Natura 2000 områder I Danmarks Naturtreciningslorening Page 3 o14 

Der foreligger en “basisanalyse” udarbejdet af amterne for områder i det åbne land, samt basisanalyser 

udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen for skovene. Basisanalyserne belyser forekomst og status for de 

enkelte områders udpegningsgrundlag og giver en foreløbig trusselvurdering. 

På grundlag heraf skal der udarbejdes statslige Natura 2000 planer - “indsatsprogrammer” - for de enkelte 

områder. Herefter laver kommunerne “Handleplaner”, som kommunerne efterfølgende har ansvaret for at 

udmønte. 

I skrivende stund er udkast til Indsatsprogrammerne for de 246 internationale naturbeskyttelsesområder 

sendt i en høring, som vil strække sig frem til efteråret 2010. 

Det er miljøministeriet ved miljøcentrene samt styrelsens landsdelscentre, som skal udarbejde Natura 

2000 planerne. ~å grundlag heraf skal kommunerne udarbejde “Handleplanerne”, der konkretiserer Natura 

2000 planerne og udmønter disse i en praktisk indsats, i form af f.eks. naturpleje og naturgenopretning. 

De kommunale Handleplaner skal foreligge færdige i 2011. 

Administration - hvem gør hvad? 

Bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af områderne (habitatbekendtgørelsen) angiver i § 4 

de love og paragraffer, hvor der skal meddeles afslag på en ansøgning om ny aktiviteter, såfremt den 

påtænkte aktivitet vil indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller ville 

medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. 

DN har klageadgang efter de bestemmelser i naturbeskyttelsesloven (typisk § 3), planloven (typisk § 35) 

m.fl. om tilladelser og dispensationer, hvor konsekvensvurderingen skal indgå som en del af 

sagsbehandlingen. 

§ 6 i bekendtgørelsen angiver proceduren for konsekvensvurderinger af planer og projekter. 

Miljøminiteriet har lavet en glimrende vejledning (se afsnit ovenfor), som man med fordel kan bruge som 

opslagsværk i konkrete sager. 

Det er den myndighed, som skal give dispensationen eller tilladelsen efter anden lovgivning (f.eks. 

dispensation fra naturbeskyttelsesloven, tilladelse efter planloven eller dispensation fra skovloven), som 

skal udarbejde konsekvensvurderingen i henhold til habitatbekendtgørelsen. Eksempelvis vil det være 

kommunen, når det drejer sig om en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, og Skov- og 

Naturstyrelsen når det drejer sig om en dispensation fra skovloven. 

I en konkret sag, hvor der er givet en tilladelse eller dispensation, kan man med stor fordel starte med at 

slå op i KGB rapporten med udgangspunkt i det pågældende områdes udpegningsgrundlag. Dermed kan 

man for de konkrete arter og naturtyper se kriterierne for gunstig bevaringsstatus. Så er der grundlag for 

at vurdere, om det konkrete påtænkte projekt vil skade naturtypen I arten, herunder om man er enig i 

myndighedens konsekvensvurdering. 

Hvis man er uenig i myndighedens vurdering af konsekvenserne ved et påtænkt projekt, fordi vurderingen 

enten er mangelfuld eller fejlagtig, kan der være grundlag for at indgive en klage. 

Klage indgives typisk via myndigheden, som har truffet afgørelsen. Eksempelvis i forbindelse med en 

dispensation fra naturbeskyttelsesloven eller skovloven, eller en tilladelse efter planloven. 

Overvågning og tilsyn 

“Det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet og naturen” - NOVANA - udgør den grundlæggende 

og løbende overvågning af arternes og naturtypernes bevaringstilstand, indenfor Natura 2000 områderne. 

Hvert 6. år skal områdernes status indberettes til Eli, men der foregår ikke et egentligt løbende “dagligt” 

tilsyn med områderne. 

Myndighederne er imidlertid forpligtede til at sikre, at der ud over konsekvensvurderinger af ny sager også 

gøres en indsats overfor igangværende lovlige aktiviteter, som indebærer en væsentlig negativ påvirkning 

af udpegningsgrundlaget. Som udgangspunkt vil dette ske igennem en langsigtet planlægning via Natura 

2000 planerne. 

Myndighederne kan dog — f.eks. via DN — blive opmærksomme på særlige forhold eller igangværende 

(lovlige) aktiviteter, som viser sig at være problematiske for udpegningsgrundlaget for et område. I nogle 

tilfælde så problematiske, at en indsats ikke kan afvente en revision af Natura 2000 planen. 


Natura 2000 områder I Danmarks Naturitedningslörening Page 4014 

I disse situationer kan det derfor vise sig nødvendigt at bringe den igangværende lovlige aktivitet til 

ophør, fordi den pågældende aktivitet dermed vil have så væsentlige og uoprettelige konsekvenser, at 

man ikke kan afvente planens udmøntning. Denne forpligtelse følger af naturbeskyttelseslovens § 19 f. 

Hvad mener DN? 

Danmark har stort set afsluttet udpegningen af både fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. 

Resultatet af den danske udpegning opfylder formelt kravene i direktiverne for så vidt angår udpegning af 

områder. Men der er efter DNs mening ikke skabt “et sammenhængende økologisk net af særlige 

bevaringsområder” - som er et af de væsentligste formål med habitatdirektivet. Natura 2000 områderne 

omfatter omkring 8,3 % af landarealet og ligger som “mæslinger” ud over det danske landskab, hvoraf 

godt 2/3 er under plov. 

Med udpegningen af områderne skal arbejdet med den fremadrettede beskyttelse — naturpleje og 

naturgenopretning via Natura 2000 planerne — først til at gå i gang! Og det erjo fastsættelsen af 

målsætninger for områderne, herunder planerne for den kommende naturpleje og naturgenopretning, som 

vil “flytte” noget. 

Det nys igangskudte arbejde med at udarbejde de fremadrettede Indsatsprogrammer vil vise, om der 

lægges op til omfattende naturpleje og naturgenopretning i et fyldestgørende omfang. 

Hvad kan afdelingen gøre? 

• Tilmelde sig DN’s habitatnetværk for derved løbende at få og bidrage med ny viden om status og 

erfaringer med f.eks. arbejdet med udarbejdelsen af Natura 2000 planerne. 

• Søge en koordineret kontakt med miljøcentrene, med henblik på at skabe et forum for dialog 

omkring udarbejdelsen og udmøntningen af Natura 2000 planerne. 

• Være særlig opmærksom på dispensations- og tilladelsessager, som omhandler Natura 2000 

områder: Alle sådanne sager skal rumme en vurdering af, om aktiviteten som søges iværksat, vil 

indebære en væsentlig negativ påvirkning af områdets udpegningsgrundlag. Der skal altså være en 

specifik vurdering i forhold til områdets konkrete naturtyper og arter. Den vurdering bør tage 

udgangspunkt i de kriterier, som miljøministeriet har opstillet for at naturtyperne og arterne kan 

opretholde en “gunstig bevaringsstatus”. 

• Og vigtigst i perioden marts 2010 til ultimo 2010: medvirke konstruktivt i høringsfasen for 

Indsatsprogrammerne for de enkelte områder. Kontakt din samrådsformand for at høre mere om 

arbejdet og fordelingen af opgaverne. 

Det vil i mange tilfælde være en god idé at rådføre sig med ON’s administration i konkrete sager. I mange 

typer af sager er der således endnu ikke en entydig praksis eller ensartet administration af 

bestemmelserne. Det er vigtigt, at DN på en konstruktiv måde medvirker til at tilvejebringe en ensartet 

fortolkning og administration af bestemmelserne i lovgivningen og i det forestående arbejde med at 

udarbejde Indsatsprogrammerne og kommunale Handleplaner. 

Opdateret: 5. marts 2010 

Bo Håkansson, boh@dn.dk, 222751 57 

Naturens Universitet 

~å DN’s kurser bliver frivillige klædt godt på til at varetage de mange opgaver, der skal løftes for at sikre 

natur og miljø. 

~‘Læs mere her 

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København ø Tlf. 39 1740 00 Fax 39 17 41 41 E-mail: dnadn.dk 


Bilag 8 

.

VVM Gyldensteens Inddæmning 

Lokalitet : Vandhul 1 

Lokalitetsnr. : 

01 

Beliggenhed : 

Undersøgt d.: 

Lokalitetstype 

Fredningsstatus 

Areal i ha 1.7 

30/04/2011 Af : nsr Kort : 1313 III NØ 

næringsrig sø 

UTM-E : 573278 

§3 §29a §29e landskabsfredet EF-habitat UTM-N : 6159206 

Ramsar EF-fuglebeskyttelse Vildtreservat 

Klassifikation af lokaliteten 

1a. Levested for rødlistearter samt andre sjældne arter 

1b. Levested for lokalt udbredte plantearter 

2. Stor biologisk eller økologisk diversitet 

3. Vigtig spredningsmæssig betydning 

4. Biologisk kerneområde 

5. Truet eller sjælden naturtype eller plantesamfund 

6. Gammelt eller svagt påvirket naturområde 

7. Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement 

8. Særlige fredningsforhold 

9. Historisk eller sjælden arealanvendelse 

10. Rummer kulturminder 

11. Særlig rekreativ værdi 

12. Har undervisnings-/forskningsinteresser 

Egnethed som paddelokalitet: 

Lokalitetens biologiske værdi:: 

3 Måske egnet 

2 Lav 

Overordnet beskrivelse : 

Gravet dam/vandhul, skygget, næppe egnet for bilag IV-arter 

Film og foto nr.: 

Fotobeskrivelse: 

Forekomst af 

særlige arter: 

Følgende rødlistede fugle er fundet på lokaliteten: 

Gråand (AT, LC), 

Artsliste : 

I listen nedenfor kan der være medtaget oplysninger fra litteraturen (vil fremgå af beskrivelsen). Hvor oplysningerne er fra før 1979, 

er der mærket med en *. 

Planter : 

Svømmende Vandaks Knippe-Star Knæbøjet Rævehale 

Tagrør Bredbladet Dunhammer Kors-Andemad 

Note : 

Skøjteløber 

Fugle : 

Gråand 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 

Krybdyr og padder : 

Lille Vandsalamander 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




02 

Beliggenhed : 





30/04/2011 Af : NSR Kort : 1313 III NØ 


UTM-E : 572970 




















3 Middel 


Bjørneklo på nordsiden 

Gravet dam, ret åben 

Enkelte skrubtudse hørt den 03/04/11 



Forekomst af 




Artsliste : 



Planter : 

Bittersød Natskygge Sø-Kogleaks Tagrør 

Smalbladet Dunhammer 

Note : 

trådalger 

Fugle : 

Gråand 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI



Skrubtudse 


02 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




03 

Beliggenhed : 






Næringsrig sø 

UTM-E : 573034 




















3 Middel 



Forekomst af 




Følgende fugle er omfattet af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag (bilagsnummeret angivet i 

parentesen): 

Blishøne (4.2), 

Artsliste : 



Planter : 

Bittersød Natskygge Strand-Kogleaks Alm. Sumpstrå 

Tagrør Bredbladet Dunhammer Smalbladet Dunhammer 

Liden Andemad 

Note : pil sp., star sp. 

Fugle : 

Gråand Blishøne Hvid Vipstjert 

Sommerfugle : 

Note : hvirvlere 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI



Skrubtudse 


03 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




04 

Beliggenhed : 







UTM-E : 572774 




















2 Lav 



Forekomst af 




Artsliste : 



Planter : 

Tagrør 

Kors-Andemad 

Fugle : 

Gråand Hvid Vipstjert Rørspurv 

Note : Gæs? 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


Skrubtudse 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




05 

Beliggenhed : 





30/04/2011 Af : NSR, MABP, JFRA Kort : 1313 III NØ 


UTM-E : 574596 




















2 Lav 


Gamle fyldgrav. 

Stor trekanten dyb sø med masser af dafnier og skrubtudse larver 

I april var da >130 skrubtudser. og ved begge besøg rigtig mange haletudser af skrubtudser. 

Vandhullet er frilagt efter fældning i vinter 2010/2011. 

Onmkringliggende arealer ryddes/slås periodevist. 



19-21 

Forekomst af 


Følgende rødlistede (E,V,R,RE,CR,EN,VU,NT), gullistede (X) eller sjældne og evt. fredede (A) 

plantearter er fundet på lokaliteten: 

Kær-Svinemælk (B), 

Følgende rødlistede (E,V,R) eller gullistede (X,A) pattedyr er fundet på lokaliteten: 

Vandflagermus (V), 

Følgende pattedyr er omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag (bilagsnummeret angivet i parentesen): 

Vandflagermus (4), 

Artsliste : 



Planter : 

Vorterod Stor Nælde Korbær 

Lådden Dueurt Skov-angelik Vand-Mynte 

Ask Hyldebladet Baldrian Hjortetrøst 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




05 

Følfod Kær-Tidsel Kær-Svinemælk 

Tagrør 

Gul Iris 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Coenagrion puella Cordulea aenea Libellula quadrimaculata 

Pattedyr : 

Vandflagermus 


Skrubtudse 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




06 

Beliggenhed : 




Lindholm Grave 


30/04/2011 Af : NSR Kort : 1313 III NV 

§3 §29a §29e landskabsfredet EF-habitat 

UTM-E : 

UTM-N : 

571897 

6159604 



















3 Middel 


Sandsynligvis brakvandet 

Består af 4 vandflader og et antal tilgroede fyldgrave 

Næppe egnet for andre padder end strandtudse, der dog er mindre sandsynlig da i hvert fald nogle af gravene rummer 

hundestejler. 



Forekomst af 



Grågås (AT,LC), 

Vibe (X, LC), 


parentesen): 

Grågås (4.2), 

Artsliste : 



Planter : 

Tagrør 

Fugle : 

Grågås 

Sommerfugle : 

Vibe 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI



Pattedyr : 



06 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




07 

Beliggenhed : 




på Lindholm 


30/05/2011 Af : NSR, MABP, JFRA Kort : 1313 III NV 


UTM-E : 

UTM-N : 

571407 

6159477 


















2 Kun egnet for skrubtudse 

2 Lav 


Udgravet sø/rende langs sydvest siden af Lindholm 

Lokaliteten består af en gravet kanal /række vandhuller. Meget tilgroet med grå-pil og tagrør, stedvist hvidtjørn. Meget 

lidt vand ved besigtigelse. Næsten helt dækket af liden andemad. 



Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Grå-El Grå-Pil Korbær 

Bittersød Natskygge Sværtevæld Vand-Mynte 

Sylt-Star Alm. Rapgræs Tagrør 

Bredbladet Dunhammer 

Liden Andemad 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




07 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Vandhul 8 og omkringliggende søer 


08 

Beliggenhed : 




Lindholm Rende 




UTM-E : 

UTM-N : 

570912 

6159373 



















3 Middel 


Består af 5 vandflader/søer. Sandsynligt brakvand. En sø var udtørret men i våde år måske ok for strandtudse, de fleste 

af øvrige næppe padde egnede. Dog er græsset omkring nok for høtj de fleste steder. 



Forekomst af 




Gravand (AT, LC), 

Troldand (AT, LC), 


parentesen): 


Gravand (4.2), 

Troldand (4.2), 


Artsliste : 



Planter : 

Kæmpe-Bjørneklo 

Tagrør 

Fugle : 

Grågås Gravand Troldand 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Vandhul 8 og omkringliggende søer 

Blishøne 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


Skovfirben 


08 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




09 

Beliggenhed : 





30/04/2011 Af : NSR, MABP, JFRA Kort : 1313 III NV 


UTM-E : 571507 




















3 Middel 


Gravet vandhul, ret stærkt eutrofieret. 



Forekomst af 






parentesen): 



Artsliste : 



Planter : 

Tudse-Siv Tagrør Smalbladet Dunhammer 

Liden Andemad 

Fugle : 

Grågås Gråand Blishøne 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




Skrubtudse 


09 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




10 

Beliggenhed : 





30/04/2011 Af : 

Kort : 1313 III NV 


UTM-E : 571967 




















2 Lav 


Dyb gravet andedam med 3 m høje brinker 

10 og 11 grænser op til vildtremise. Vandhullet er grønt(?) og ovalt med stejle sider og er tilsyneladende ret dybt. Nok 

tidligere andehul. Vandhullet er omgivet af en tynd bræmme af vedplanter med især rød-el og grå-pil og et bælte af 

grantræer. Tilsyneladende ingen undervandsvegetation. 



153,154 

Forekomst af 



Krikand (AT, NT), 


parentesen): 

Krikand (4.2), 


Artsliste : 



Planter : 

Ager-Padderok Lav Ranunkel Stor Nælde 

Rød-El Grå-Pil Rynket Rose 

Mark-Krageklo Humle-Sneglebælg Muse-Vikke 

Smalbladet Vikke Vild Kørvel Pastinak 

Mark-Forglemmigej Burre-Snerre Alm. Røllike 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




10 

Ager-Tidsel Alm. Hundegræs Draphavre 

Alm. Hvene 

Fugle : 

Krikand 

Sommerfugle : 

Coenagrion puella 

Liden Andemad 

Blishøne 

Cordulea aenea 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




11 

Beliggenhed : 

Areal i ha 

0.4 


Af : 

Kort : 

1313 III NV 


UTM-E : 

572107 



UTM-N : 

6158933 



















2 Lav 


Lavvandet eutrof gravet dam omgivet af 4 m høje skråninger/jordvolde 

Vandhullet omgives af jordvolde beplantet med vildtblandinger, rynket rose og enkelte engriflet hvidtjørn. Hovedparten 

af vandfladen er dækket af blanding af andemad og især algeklumper. 



150-152 

Forekomst af 




Læge-Hundetunge (B), 


Gulbug (X, LC), 

Artsliste : 



Planter : 

Tigger-Ranunkel Grå-Pil Rynket Rose 

Engriflet Hvidtjørn Humle-Sneglebælg Muse-Vikke 

Eng-Forglemmigej Læge-Hundetunge Hjortetrøst 

Hvid Okseøje Glanskapslet Siv Blågrøn Star 

Sylt-Star Strand-Svingel Alm. Rapgræs 

Alm. Hundegræs Draphavre Kryb-Hvene 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




11 

Bredbladet Dunhammer Kors-Andemad Liden Andemad 

Note : 

Fugle : 

Gulbug 

Plantelisten ,edtager omgivende græs/urtevegetation 

pil sp., trådalger 

Sommerfugle : 


Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Vandhul 12 og remise 


12 

Beliggenhed : 







UTM-E : 574033 




















2 Lav 


Dyb udgravning, lavvandet og noget beskygget sø 

Stejle sider. Helt tilgroet i rørskov af især bredbladet dunhammer og i mindre grad tagrør. Omgivet af remise af især 

løvtræer samt lidt gran. 



161 

Forekomst af 




Artsliste : 



Planter : 

Stor Nælde Rød-El Grå-Pil 

Vand-Mynte Burre-Snerre Knippe-Star 

Alm. Rapgræs Manna-Sødgræs Mose-Bunke 

Tagrør 

Bredbladet Dunhammer 

Fugle : 

Gråand 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Vandhul 12 og remise 



12 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




13 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

572098 

6158504 




















Lavvandet vandhul mellem mark og træer/pilekrat ud mod Gyldensteensvej 



Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Tagrør Smalbladet Dunhammer Kors-Andemad 

Note : 

trådalger 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




14 

Beliggenhed : 







UTM-E : 572840 




















3 Middel 


Typisk markvandingshul 

Gravet vandhul med stejle skrænter. Åbent beliggende i kanten af mark. En del rørskov af tagrør og strand-kogleaks 

med stor åbent vandflade. 

1/5 del af vandhullet er dækket af liden andemad og trådalger. Uvist om der er undervandsvegetation. 



155-156 

Forekomst af 




Blågrå Siv (B), 


Knopsvane (AT, LC), 


Vibe (X, LC), 


parentesen): 

Knopsvane (4.2), 


Artsliste : 



Planter : 

Stor Nælde Korbær Lådden Dueurt 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




14 

Bittersød Natskygge Ager-Tidsel Lyse-Siv 

Blågrå Siv Strand-Kogleaks Alm. Sumpstrå 

Tagrør 

Liden Andemad 

Fugle : 

Knopsvane Gråand Blishøne 

Vibe Landsvale Bysvale 

Hvid Vipstjert Rørsanger Rørspurv 

Sommerfugle : 


Ischnura elegans 

Note : skøjteløber, hvirvler 

Pattedyr : 


Skrubtudse 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




15 

Beliggenhed : 






Næringsrig/brunvandet sø 

UTM-E : 573520 



















4 Egnet 

2 Lav 


Vandhul i skovkant. Vandet ret klart men mange trådalger og noget bladnedfald. 



Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Tagrør 

Note : 

Trådalger 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 



O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




16 

Beliggenhed : 





11/05/2011 Af : JFRA, MABP Kort : 1313 III NØ 

Vandhul med pilebuske og birkestammer i vandet UTM-E : 574117 



















5 Meget egnet 

3 Middel 


ingen pleje udover at skoven er udtyndet omkring vandhullet. Stadig noget skygget vandhul opfyldt med dødt organisk 

materiale (blade) og stammer. Projektet har ingen påvirkning. 



8-9 

Forekomst af 


Følgende krybdyr og padder er omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag (bilagsnummeret angivet i 

parentesen): 

Stor Vandsalamander (2,4), 

Artsliste : 



Planter : 

Grå-Pil Bittersød Natskygge Sværtevæld 

Vand-Mynte Manna-Sødgræs Mose-Bunke 

Tagrør 

Note : Art af pindsvineknop, art af vandstjerne 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


Stor Vandsalamander 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




16 

Note : 

Én frø, 40 stor og 20 lille vandsalamander 


Ubestemt brun frø 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




17 

Beliggenhed : 






Brunvandet sø 

UTM-E : 573734 



















4 Egnet 

2 Lav 


Meget dystrof, gravet skovsø. næsten uden vegetation, næsten helt dækket af liden andemad, 



5-6 

Forekomst af 


Følgende krybdyr og padder er omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag (bilagsnummeret angivet i 

parentesen): 

Stor Vandsalamander (2,4), 

Artsliste : 



Planter : 

Tagrør 

Note : 

trådalger 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


Stor Vandsalamander 

Note : 

Liden Andemad 


1 stor vandsalamander og 2 lille vandsalamander 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




18 

Beliggenhed : 







UTM-E : 573007 




















3 Middel 


Lavvandet vandhul i hjørnen af have, kraftigt beskygget og helt tilgroet med høj sødgræs 



Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Høj Sødgræs 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : vandhul 19 


19 

Beliggenhed : 

Areal i ha 

0.0 


Af : 

Kort : 

1313 III NØ 


UTM-E : 

573280 



UTM-N : 

6160416 


















4 Egnet 

3 Middel 


Sø tilgroet med pil og tagrør. Ingen direkte åben vandflade. 



31-33 

Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Grå-Pil Bittersød Natskygge Tagrør 

Kors-Andemad 

Liden Andemad 

Fugle : 

Tornsanger 

Rørspurv 

Sommerfugle : 

Note : Vårfluelarver 

Pattedyr : 


Ubestemt brun frø 

Note : 2 haletudser af ubestemt brun frø set. 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




19 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




20 

Beliggenhed : 





11/05/2011 Af : MABP, JFRA Kort : 1313 III NØ 

total skod 


UTM-E : 

UTM-N : 

573499 

6158850 


















1 Ikke egnet 

1 Meget lav 


Meget tilgroet vandhul omgivet af remise og vildtagre. 



48-50 

Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Grå-Pil 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




21 

Beliggenhed : 





31/05/2011 Af : JFRA, MABP Kort : 1313 III NV 


UTM-E : 

UTM-N : 

570566 

6158651 



















3 Middel 


Gravet lysåbent vandhul på kogræsset eng (lok. 45). Klarvandet med meget undervandsvegetation af kransnålalger. 

Enorm mængde af skrubtudse larver. Der er fisk (skaller eller karusser) i vandet. 



180 

Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Vand-Mynte Blågrøn Kogleaks Tagrør 

Note : 

kransnålealger, 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


Skrubtudse 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




22 

Beliggenhed : 





31/05/2011 Af : MABP, JFRA Kort : 1313 III NV 


UTM-E : 

UTM-N : 

570498 

6158723 



















3 Middel 


Mudret vandhul omgivet af kogræsset eng (nr 45). Lysåbent, men dybt. Klarvandet. 

Bredvegetation tagrør, blågrøn kogleaks, strand-kogleaks. 



181 

Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Blågrøn Kogleaks Strand-Kogleaks Kryb-Hvene 

Tagrør 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




23 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

570434 

6158667 



















2 Lav 


Vandhul næsten helt tilgroet med tagrør, strand- og blågrøn kogleaks. Det er en gravet andedam (vaniljekrans). Lille 

åbent part med kransnålealger. 



Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Stor Nælde Alm. Fredløs Gåse-Potentil 

Lådden Dueurt Vand-Mynte Hjortetrøst 

Blågrøn Kogleaks Strand-Kogleaks Sylt-Star 

Draphavre Kryb-Hvene Tagrør 

Note : 

Fugle : 

Kærsanger 


Note : lokkeand 

Sommerfugle : 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI



Pattedyr : 



23 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




24 

Beliggenhed : 



Østre enge nord 

Af : 

MABP, JFRA 

Areal i ha 

Kort : 

UTM-E : 

0.1 

1313 III NV 

570391 



UTM-N : 

6158760 



















2 Lav 


Gravet vandhul omgivet af tagrør. Vand klart. Ingen undervandsvegetation. Andehus. Fuld af skrubtudsehaletudser. 



232-233 

Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Tagrør 

Fugle : 

Sommerfugle : 


Libellula quadrimaculata 

Pattedyr : 


Skrubtudse 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




25 

Beliggenhed : 




Østre enge 




UTM-E : 

UTM-N : 

570251 

6158795 



















3 Middel 


Gravet vandhul omgivet af tagrør. Fladvandet med fisk (skaller og græskarper). Skrubtudsehaletudser. 70% dækket af 

aks-tusindblad og lidt vandranunkel. Andehus på søen. 



234-235 

Forekomst af 




Artsliste : 



Planter : 

Grå-Pil Aks-Tusindblad Strand-Kogleaks 

Alm. Sumpstrå Tagrør Bredbladet Dunhammer 


Gul Iris 

Note : vandranunkel sp. 

Fugle : 

Gråand 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI



Skrubtudse 


25 

Note : 

Mange haletudser af skrubtudse 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




26 

Beliggenhed : 




Østre enge nordvest 




UTM-E : 

UTM-N : 

569969 

6158949 


















1 Ikke egnet 

1 Meget lav 


Gravet andehul omgivet af tagrør og strand-kogleaks. 

Mudret uklart vand. Flydende algemåtter af rørhinde. Vildfodring direkte på bredden og i vandet. 



243 

Forekomst af 




Artsliste : 



Planter : 

Strand-Kogleaks 

Fugle : 

Gråand 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


Tagrør 

Rørsanger 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Vandhul ved Stegø mølle 


27 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

570310 

6159188 



















2 Lav 


Lille gravet vandhul med grumset vand omgivet af græsplane/have 

Formodentlig er der fisk i vandhullet 



245 

Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Aks-Tusindblad Blågrøn Kogleaks Strand-Kogleaks 

Kryb-Hvene 

Tagrør 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Vandhul i reservatet 


28 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

574000 

6160524 



















2 Lav 


Lille næringspåvirket vandhul benyttet til kvægvandingsplads på strandeng. 



214 

Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Blågrøn Kogleaks Strand-Kogleaks Kryb-Hvene 

Tagrør 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Note : Hestesko vandnymfe, blå libel 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Eng ved Ålebækken 


29 

Beliggenhed : 




Syd for gyldensten 


30/05/2011 Af : SBJ, MABP + JFRA Kort : 1313 III NV 


UTM-E : 

UTM-N : 

571789 

6158086 



















4 Høj 


Tilgroet eng/mose, tidligere rigkær, med partier af rørskov, grupper af pilekrat og enkelte træer. 

Græsses op til høj skov af især bøg, med mange græsser 

Gamle træer (eg, bøg, røn) 

Ingen drift på arealerne 

Rigkærsresterne består af 1-2 Engblomme, 1 maj-gøgeurt samt stor bestand af butblomstret siv 

Eng og omgivende skov, park og gods er ideelt område for flagermus 



62-72-94 

Forekomst af 




Engblomme (A), 

Maj-Gøgeurt (A), 

Butblomstret Siv (A), 




parentesen): 

Rørhøg (1), 

Artsliste : 



Planter : 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Eng ved Ålebækken 


29 

Dynd-Padderok Ager-Padderok Eng-Kabbeleje 

Engblomme Lav Ranunkel Bidende Ranunkel 

Langbladet Ranunkel Vorterod Stor Nælde 

Bøg Stilk-Eg Vorte-Birk 

Rød-El Alm. Hønsetarm Stor Fladstjerne 

Trævlekrone Dag-Pragtstjerne Alm. Syre 

Vand-Pileurt Grå-Pil Krybende Pil 

Bævreasp Engkarse Vandkarse 

Hulkravet Kodriver Alm. Fredløs Pengebladet Fredløs 

Dusk-Fredløs Alm. Mjødurt Hindbær 

Korbær Eng-Nellikerod Krybende Potentil 

Tormentil Sump-Kællingetand Muse-Vikke 

Gul Fladbælg Kattehale Lådden Dueurt 

Dunet Steffensurt Ahorn Skvalderkål 

Skov-angelik Kær-Svovlrod Kæmpe-Bjørneklo 

Gærde-Snerle Sump-Forglemmigej Krybende Læbeløs 

Alm. Skjolddrager Korsknap Vand-Mynte 

Ask Burre-Snerre Kvalkved 

Hyldebladet Baldrian Hjortetrøst Kål-Tidsel 

Kær-Tidsel Ager-Tidsel Kær-Svinemælk 

Lyse-Siv Blågrå Siv Butblomstret Siv 

Mangeblomstret Frytle Skov-Kogleaks Alm. Star 

Akselblomstret Star Kær-Star Sylt-Star 

Top-Star Toradet Star Eng-Rapgræs 

Alm. Rapgræs Alm. Hundegræs Enblomstret Flitteraks 

Mose-Bunke Vellugtende Gulaks Eng-Rævehale 

Rørgræs Tagrør Bredbladet Dunhammer 

Gul Iris 

Maj-Gøgeurt 

Note : løvefod sp. 

Fugle : 

Rørhøg Gøg Nattergal 

Solsort Tornsanger Rødrygget Tornskade 

Sommerfugle : 

Stor kålsommerfugl Lille kålsommerfugl Grønåret kålsommerfugl 

Aurora Dagpåfugleøje Admiral 

Skovrandøje Brachytron pratense Cordulea aenea 

Pyrrhosoma nymphula 

Pattedyr : 

Rådyr 


Butsnudet frø 

Skovfirben 

Note : 

Flere butsnudede frøer alle set i skoven, men det kan ikke udelukkes at eventuelle oversvømmelser på engen kan være 

ynglesteder i våde år 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Lindholm 


30 

Beliggenhed : 




NV i VVM-området 




UTM-E : 

UTM-N : 

571474 

6159523 


















6 Ikke vurderet 

2 Lav 


Plantage på Lindholm med nåletræer, popler og grå-el, store dele er fældet/faldet=> store åbne områder med grove 

græsser, vild kørvel og brombær 

Kæmpe-bjørneklo bør bekæmpes 



98 

Forekomst af 




Dansk Astragel (R), 

Artsliste : 



Planter : 

Sitka-Gran Østrigsk Fyr Lav Ranunkel 

Vorterod Stor Nælde Stilk-Eg 

Alm. Hønsetarm Markarve Aften-Pragtstjerne 

Prikbladet Perikon Bævreasp Brombær 

Korbær Glat Hunde-Rose Rynket Rose 

Alm. Agermåne Feber-Nellikerod Engriflet Hvidtjørn 

Mirabel Humle-Sneglebælg Dansk Astragel 

Smalbladet Vikke Tofrøet Vikke Gul Fladbælg 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Lindholm 


30 

Skov-Fladbælg Havtorn Hulsvøb 

Vild Kørvel Kæmpe-Bjørneklo Ager-Snerle 

Korsknap Lancet-Vejbred Mørk Kongelys 

Alm. Torskemund Gul Snerre Alm. Hyld 

Kvalkved Hjortetrøst Grå-Bynke 

Alm. Røllike Tusindfryd Ager-Tidsel 

Eng-Rapgræs Alm. Hundegræs Blød Hejre 

Gold Hejre Draphavre Fløjlsgræs 

Alm. Hvene 

Skov-Løg 

Note : burre sp., poppel sp., alm/skov hanekro 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Dige mellem Lindholm og Store Steg 


31 

Beliggenhed : 




Vest for Lindholm plantage 




UTM-E : 

UTM-N : 

571040 

6159515 



















4 Høj 


Lokalitet: diget og et lille landstykke foran diget 

Hovedparten af sydsiden har overdrevsvegetation bl. a. med talrige bakke-tidsel. 

Toppen af diget domineret af draphavre og andre grove græsser. 

Havsiden har en del strandvoldsplanter omkring de store sten. Dele af skrænten tilgroet med bukketorn. 

Tuer af gul engmyre på top og sydside. 



99-104+106 

Forekomst af 




Strand-Karse (B), 

Strandkål (B), 

Skarntyde (B), 

Strand-Kvan (B), 



parentesen): 

Strandskade (4.2), 

Havterne (1), 

Artsliste : 



Planter : 

Knold-Ranunkel 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Dige mellem Lindholm og Store Steg 


31 

Stor Nælde 

Strand-Mælde 

Løgkarse Strand-Karse Strandkål 

Bidende Stenurt Rynket Rose Gåse-Potentil 

Krybende Potentil Selje-Røn Engriflet Hvidtjørn 

Slåen Mark-Krageklo Sød Astragel 

Smalbladet Vikke Tofrøet Vikke Gul Fladbælg 

Skov-Fladbælg Vild Kørvel Skarntyde 

Strand-Kvan Pastinak Kæmpe-Bjørneklo 

Vild Gulerod Bukketorn Ager-Snerle 

Læge-Hundetunge Døvnælde Mørk Kongelys 

Gul Snerre Hvid Snerre Tandfri Vårsalat 

Grå-Bynke Strand-Malurt Alm. Røllike 

Bakketidsel Ager-Tidsel Håret Høgeurt 

Rød Svingel Alm. Hundegræs Gold Hejre 

Marehalm Draphavre Skov-Løg 

Fugle : 

Strandskade Havterne Tornirisk 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


Skovfirben 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Store Stegø øst 


32 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

570784 

6159699 



















3 Middel 


Søerne (dele af lok. 08) måske egnet for strandtudse men ikke andre padder 

Lokalitet indeholder et mindre vandhul som ofte udtørrer samt et andet vandhul med mere permanent vand (potentiel fo 

strandtudse). Mod NV er et højere beliggende areal, nok tidligere dyrket men med indslag af strandengsplanter. Kæmpe 

bjørneklo er spredt i hele området. Den centrale del af området er med strandengspræg mellem de to søerog og ved 

andre lavtliggende partier. 



105+107-113 

Forekomst af 





Strand-Bede (B), 

Stilket Kilebæger (A), 

Rosen-Katost (A), 


Strandkål (B), 


Rødben (X,LC), 


parentesen): 


Rødben (4.2), 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Store Stegø øst 


32 

Artsliste : 



Planter : 

Ager-Padderok Gærde-Valmue Femhannet Hønsetarm 

Strandarve Blæresmælde Strand-Bede 

Strand-Mælde Spyd-Mælde Stilket Kilebæger 

Kveller Strandgåsefod Kruset Skræppe 

Rosen-Katost Finbladet Vejsennep Læge-Kokleare 

Strand-Karse Strandkål Strandsennep 

Sandkryb Bidende Stenurt Brombær 

Rynket Rose Gåse-Potentil Krybende Potentil 

Mark-Krageklo Humle-Sneglebælg Muse-Vikke 

Smalbladet Vikke Tofrøet Vikke Vild Kørvel 

Skarntyde Kæmpe-Bjørneklo Vild Gulerod 

Gærde-Snerle Ager-Snerle Læge-Oksetunge 

Lancet-Vejbred Strand-Vejbred Hvid Snerre 

Grå-Bynke Strand-Malurt Lugtløs Kamille 

Følfod Mælkebøtte Strand-Trehage 

Strand-Kogleaks Rød Svingel Marehalm 

Alm. Kvik Tagrør Asparges 

Note : 

Fugle : 

Strandskade 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


Skovfirben 

Note : 

annelgræs sp., hanekro sp., kødet/vinget hindeknæ?, stenkløver sp., 

3 skovfirben set 

Rødben 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Eng SØ for Store Stegø 


33 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

571014 

6159357 



















3 Middel 


Strandengsområde med central kvæggræsset parcel. Øvrige del groet til med tagrør især. Både græssede og ugræssede 

partier er ret artsfattige. Søerne er tæt omringet af tagrør med ret dårlig vandkvalitet. 



Forekomst af 







Troldand (AT, LC), 


parentesen): 


Troldand (4.2), 


Artsliste : 



Planter : 

Bidende Ranunkel Knold-Ranunkel Tigger-Ranunkel 

Stor Nælde Alm. Hønsetarm Hvidmelet Gåsefod 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Eng SØ for Store Stegø 


33 

Kruset Skræppe Sandkryb Gåse-Potentil 

Krybende Potentil Engriflet Hvidtjørn Humle-Sneglebælg 

Hvid-Kløver Rød-Kløver Smalbladet Vikke 

Tofrøet Vikke Gul Fladbælg Lådden Dueurt 

Vild Kørvel Forskelligfarvet Forglemmigej Lancet-Vejbred 

Strand-Vejbred Burre-Snerre Alm. Hyld 

Tusindfryd Ager-Tidsel Kær-Svinemælk 

Mælkebøtte Harril Strand-Kogleaks 

Sylt-Star Rød Svingel Strand-Svingel 

Tagrør 

Note : stenkløver sp., eng-storkenæb? 

Fugle : 

Gravand Troldand Blishøne 

Rørsanger Tornsanger Rørspurv 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Dige 


34 

Beliggenhed : 




mellem Lindholm og pumpestation 




UTM-E : 

UTM-N : 

571983 

6159725 



















4 Høj 


Nærmeste pumpestation er vegetationen ret høj og næringspåvirket. Længere mod vest (centralt og mod vest) er der 

stedvist mere overdrevsagtigt. Længst mod vest er stor bestand af rynket rose på havsiden. Kæmpe-bjørneklo og 

bukketorn mange steder. Den centrale del er bedst mht. lav overdrevsvegetation. 

Måske egnet til markfirben 



124-142 

Forekomst af 








Rosen-Katost (A), 


Artsliste : 



Planter : 

Lav Ranunkel Stor Nælde Femhannet Hønsetarm 

Blæresmælde Strand-Mælde Spyd-Mælde 

Kruset Skræppe Engelskgræs Prikbladet Perikon 

Alm. Katost Rosen-Katost Løgkarse 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Dige 


34 

Strand-Karse Bidende Stenurt Glat Hunde-Rose 

Rynket Rose Alm. Agermåne Gåse-Potentil 

Krybende Potentil Engriflet Hvidtjørn Humle-Sneglebælg 

Sød Astragel Smalbladet Vikke Tofrøet Vikke 

Gul Fladbælg Skov-Fladbælg Vild Kørvel 

Skarntyde Strand-Kvan Pastinak 

Kæmpe-Bjørneklo Vild Gulerod Bukketorn 

Gærde-Snerle Ager-Snerle Mark-Forglemmigej 

Læge-Hundetunge Døvnælde Lancet-Vejbred 

Mørk Kongelys Alm. Torskemund Nælde-Klokke 

Gul Snerre Hvid Snerre Burre-Snerre 

Alm. Hyld Tandfri Vårsalat Hjortetrøst 

Grå-Bynke Strand-Malurt Rejnfan 

Alm. Røllike Eng-Brandbæger Horse-Tidsel 

Ager-Tidsel Håret Høgeurt Småkronet Gedeskæg 

Kær-Svinemælk Alm. Svinemælk Ager-Svinemælk 

Mælkebøtte Strand-Trehage Pigget Star 

Sylt-Star Rød Svingel Strand-Svingel 

Eng-Rapgræs Alm. Rapgræs Alm. Hundegræs 

Blød Hejre Marehalm Alm. Kvik 

Eng-Havre Alm. Hvene Bjerg-Rørhvene 

Tagrør 

Skov-Løg 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Stor kålsommerfugl Lille kålsommerfugl Grønåret kålsommerfugl 

Dagpåfugleøje Okkergul randøje Almindelig blåfugl 

Pattedyr : 


Skovfirben 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Eng omkring søer fra lindholm til pum 


35 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

571972 

6159678 



















3 Middel 


Lokaliteten består af strandengsarealer omkring digegrave. I vest ses en fodderbeplantning af jordskokker. 

Strandengsarealerne har høj dominans af biotopstypiske arter (harril, strand-trehage, rød svingel, tagrør), men lav 

artsdiversitet) 

gul enbmyre. 

Der er hundestejler i søerne 



143-145 

Forekomst af 








Klyde (AT, LC), 



parentesen): 


Klyde (1, 4.2), 


Artsliste : 



O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Eng omkring søer fra lindholm til pum 


35 

Planter : 

Bidende Ranunkel Stor Nælde Kruset Skræppe 

Sandkryb Korbær Gåse-Potentil 

Krybende Potentil Alm. Kællingetand Smalbladet Vikke 

Gul Fladbælg Vild Kørvel Vild Gulerod 

Skov-Hanekro Glat Vejbred Lancet-Vejbred 

Strand-Vejbred Alm. Torskemund Hjortetrøst 

Grå-Bynke Strand-Malurt Alm. Røllike 

Kær-Svinemælk Strand-Trehage Harril 

Strand-Kogleaks Hirse-Star Sylt-Star 

Rød Svingel Strand-Svingel Alm. Hundegræs 

Draphavre Fløjlsgræs Alm. Hvene 

Tagrør 

Skov-Løg 

Note : stenkløver sp. 

Fugle : 

Fiskehejre Gravand Gråand 

Klyde Rødben Kærsanger 

Rørsanger 

Rørspurv 

Sommerfugle : 

Stor bredpande 

Note : blodplet, larver af 5 eller 6-plettet køllesværmer set på alm. kællingetand 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Dige og kanal mellem pumpestation 


36 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

572476 

6159388 



















3 Middel 


Kanalen er omgivet af tagrør på begge sider og har ret dårlig vandkvalitet. Diget er mere næringspåvirket end 

havdigerne og rummer kun få pletter med indslag af overdrevsarter i den nordlige del. Vegetationen er høj og 

græsdomineret på hele strækningen. 

Enkelte tuer af Gul engmyre 



146-149 

Forekomst af 










Artsliste : 



Planter : 

Ager-Padderok Lav Ranunkel Stor Nælde 

Markarve Prikbladet Perikon Alm. Katost 

Løgkarse Alm. Gåsemad Korbær 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Dige og kanal mellem pumpestation 


36 

Glat Hunde-Rose Krybende Potentil Selje-Røn 

Engriflet Hvidtjørn Humle-Sneglebælg Rød-Kløver 

Sød Astragel Smalbladet Vikke Gul Fladbælg 

Lådden Dueurt Liden Storkenæb Pyrenæisk Storkenæb 

Vild Kørvel Skarntyde Pastinak 

Kæmpe-Bjørneklo Vild Gulerod Mark-Forglemmigej 

Læge-Hundetunge Lancet-Vejbred Knoldet Brunrod 

Tveskægget Ærenpris Gul Snerre Hvid Snerre 

Burre-Snerre Alm. Hyld Tandfri Vårsalat 

Hyldebladet Baldrian Grå-Bynke Hvid Okseøje 

Rejnfan Alm. Røllike Lugtløs Kamille 

Skive-Kamille Følfod Vår-Brandbæger 

Bitter Bakkestjerne Kanadisk Bakkestjerne Ager-Tidsel 

Håret Høgeurt Alm. Kongepen Småkronet Gedeskæg 

Kær-Svinemælk Mælkebøtte Blågrå Siv 

Rød Svingel Alm. Hundegræs Gold Hejre 

Alm. Kvik Draphavre Alm. Hvene 

Tagrør 

Fugle : 

Gråand Musvåge Landsvale 

Kærsanger 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Kanal og læhegn Ø-V 


37 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

571634 

6159250 



















3 Middel 


Læhegn er primært af løvtræer og fremstår ret smalt (2/3 rækker). Der er rynket rose langs store dele af kanalerne. 

Mange store grå-poppel. 

Remisen af sitka-gran og blandet løv med baner af vildtager 

Tilsyneladende ikke undervandsvegetation i kanaler. 

Den vestligste del er ikke oprenset og tilgroet af tagrør. 

Sandsynlig ledelinje for flagermus. 

Hegnet er smallere i øst end vest og centralt. 



157-160 

Forekomst af 








Jernspurv (X, LC), 


Brunflagermus (V), 


Dværgflagermus (4), 

Sydflagermus (4), 

Brunflagermus (4), 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Kanal og læhegn Ø-V 


37 

Artsliste : 



Planter : 

Sitka-Gran Stor Nælde Stilk-Eg 

Rød-El Bånd-Pil Grå-Poppel 

Løgkarse Raps Rynket Rose 

Engriflet Hvidtjørn Alm. Guldregn Navr 

Ahorn Askebladet Løn Vild Kørvel 

Skarntyde Strand-Kvan Kæmpe-Bjørneklo 

Foder-Kulsukker Døvnælde Syren 

Burre-Snerre Alm. Hyld Hjortetrøst 

Mælkebøtte Alm. Rajgræs Eng-Rapgræs 

Enårig Rapgræs Alm. Hundegræs Gold Hejre 

Tagrør 

Note : 

burre sp. 

Fugle : 

Gråand Lille Præstekrave Ringdue 

Jernspurv Solsort Sangdrossel 

Kærsanger Tornsanger Havesanger 

Grønirisk 

Tornirisk 

Note : Lille præstekrave på marken syd for læhegn/kanalen, ud for overdrevspartiet (foto 159 af overdrev + kystskrænt (Lone)) 

Sommerfugle : 

Admiral 

Pattedyr : 

Sydflagermus Brunflagermus Dværgflagermus 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Egense Plantage 


38 

Beliggenhed : 





31/05/2011 Af : JFRA, MABP Kort : 1313 III NØ 

Plantage 


UTM-E : 

UTM-N : 

575321 

6159065 



















4 Høj 


Plantage af skov-fyr. I den østlige del underplantet med eg og andre løvtræer. Mange ret lysåbne områder 



162-166 

Forekomst af 



Jernspurv (X, LC), 


Artsliste : 



Planter : 

Alm. Mangeløv Skov-Fyr Lav Ranunkel 

Skov-Elm Stilk-Eg Græsbladet Fladstjerne 

Dag-Pragtstjerne Løgkarse Stikkelsbær 

Brombær Hindbær Korbær 

Glat Hunde-Rose Feber-Nellikerod Alm. Røn 

Sød-Æble Engriflet Hvidtjørn Mirabel 

Fugle-Kirsebær Robinie Rød-Kløver 

Benved Ahorn Stinkende Storkenæb 

Vedbend Hulsvøb Vild Kørvel 

Pastinak Bukketorn Glat Vejbred 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Egense Plantage 


38 

Ask Tveskægget Ærenpris Hvid Snerre 

Burre-Snerre Alm. Hyld Kvalkved 

Alm. Gedeblad Ager-Tidsel Haremad 

Mælkebøtte Eng-Rapgræs Alm. Rapgræs 

Alm. Hundegræs Gold Hejre Draphavre 

Fugle : 

Jernspurv Solsort Gulbug 

Havesanger Gransanger Gulspurv 

Sommerfugle : 

Note : stribetæge 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Nabbeeng 


39 

Beliggenhed : 




Eng øst for Egense plantage 




UTM-E : 

UTM-N : 

575523 

6159361 



















3 Middel 


Kvæg afgræsset eng med mange ranunkler. Tæt afgræsset. Mod syd er et mindre moseareal domineret af tagrør. 



167-172 

Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Lav Ranunkel Bidende Ranunkel Stor Nælde 

Rød-El Alm. Hønsetarm Dag-Pragtstjerne 

Kruset Skræppe Alm. Syre Løgkarse 

Gåse-Potentil Hvid-Kløver Rød-Kløver 

Lådden Dueurt Stinkende Storkenæb Korsknap 

Kål-Tidsel Tudse-Siv Alm. Sumpstrå 

Håret Star Toradet Star Eng-Svingel 

Alm. Rapgræs Alm. Hvene Tagrør 

Fugle : 

Landsvale 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Nabbeeng 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 



39 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Jerstrup plantage 


40 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

575385 

6158806 



















3 Middel 


Plantet løvskov med blandet løv. Hovedparten ret ung. 



? 

Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Ager-Padderok Skov-Elm Alm. Humle 

Stilk-Eg Hassel Alm. Fuglegræs 

Stor Fladstjerne Dag-Pragtstjerne Skov-Skræppe 

Vandkarse Stikkelsbær Brombær 

Hindbær Korbær Glat Hunde-Rose 

Feber-Nellikerod Alm. Hvidtjørn Alm. Hæg 

Lådden Dueurt Benved Alm. Bingelurt 

Ahorn Spids-Løn Stinkende Storkenæb 

Småblomstret Balsamin Vedbend Hulsvøb 

Vild Kørvel Skvalderkål Skov-angelik 

Skov-Galtetand Glat Vejbred Ask 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Jerstrup plantage 


40 

Knoldet Brunrod Tveskægget Ærenpris Burre-Snerre 

Alm. Hyld Alm. Gedeblad Hyldebladet Baldrian 

Kål-Tidsel Kær-Tidsel Skov-Salat 

Mælkebøtte Lund-Rapgræs Alm. Rapgræs 

Høj Sødgræs Gold Hejre Skov-Stilkaks 

Mose-Bunke 

Note : 

Fugle : 

Munk 

burre sp. 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Diget i SV langs Ålebæk 


41 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

570450 

6158876 



















2 Lav 


Lavt dige med høj næringsbetinget vegetation 



Forekomst af 





Artsliste : 



Planter : 

Ager-Padderok Bidende Ranunkel Stor Nælde 

Grå-Pil Selje-Røn Engriflet Hvidtjørn 

Lådden Dueurt Vild Kørvel Alm. Hyld 

Hyldebladet Baldrian Hjortetrøst Ager-Tidsel 

Kær-Svinemælk Mælkebøtte Draphavre 

Bjerg-Rørhvene 

Tagrør 

Fugle : 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Diget i SV langs Ålebæk 



41 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Registreret overdrev 


42 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

571766 

6158759 



















3 Middel 


§ 3 registreret overdrev helt domineret af draphavre samt stedvis korbær, vild kørvel og stor nælde. Eneste overdrevsart 

tilstede i større tal er stor knopurt, herudover enkelte mark-krageklo. 



? 

Forekomst af 


Artsliste : 



Planter : 

Ager-Padderok Stor Nælde Løgkarse 

Korbær Engriflet Hvidtjørn Mark-Krageklo 

Hulsvøb Vild Kørvel Ager-Snerle 

Forskelligfarvet Forglemmigej Døvnælde Ask 

Alm. Torskemund Hvid Snerre Burre-Snerre 

Ager-Tidsel Stor Knopurt Rød Svingel 

Eng-Rapgræs Alm. Hundegræs Draphavre 

Alm. Hvene 

Skov-Løg 

Fugle : 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Registreret overdrev 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 



42 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Sø-område vest for Jerstrup plantage 


43 

Beliggenhed : 



Af : 

JFRA, MABP 

Areal i ha 

Kort : 

UTM-E : 

3.6 

1313 III NØ 

575201 



UTM-N : 

6158722 



















3 Middel 


Stor klarvandet sø i kanten af Jerstrup plantage. 

Omgivet af tæt løvtræbevoksning, syd og øst af Jerstrup Planrtage.. 

I vandet er der lidt kildemos og mange kransnålealger. ingen anden 

undervandsvegetation set. 



Forekomst af 






Gråstrubet Lappedykker (AT, LC), 



parentesen): 


Artsliste : 



Planter : 

Ager-Padderok Vorterod Alm. Humle 

Stor Nælde Stilk-Eg Rød-El 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Sø-område vest for Jerstrup plantage 


43 

Bånd-Pil Landevejs-Poppel Alm. Fredløs 

Korbær Rynket Rose Feber-Nellikerod 

Mirabel Lådden Dueurt Benved 

Ahorn Vild Kørvel Gærde-Snerle 

Vand-Mynte Ask Burre-Snerre 

Kær-Svinemælk Lyse-Siv Blågrøn Kogleaks 

Strand-Kogleaks Alm. Hundegræs Tagrør 


Note : kransnålalger, kildemos 

Fugle : 

Gråstrubet Lappedykker Gråand Blishøne 

Rørsanger 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Eng langs Ålebæk 


44 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

570896 

6158595 



















4 Høj 


Smal bræmme af eng/rigkær langs Ålebæk. Stor partier dominerede af toradet star. Nogle partier dominerede af græsse 

og vild kørvel. Tværgående vold med overdrevsvegetation. 60 maj- og 28 kødfarvet gøgeurt set 



Forekomst af 




Kødfarvet Gøgeurt (A), 




Lav Tidsel (B), 


Vand-Ærenpris (B), 

Artsliste : 



Planter : 

Kær-Padderok Eng-Kabbeleje Lav Ranunkel 

Bidende Ranunkel Tigger-Ranunkel Stor Nælde 

Alm. Hønsetarm Femhannet Hønsetarm Kruset Skræppe 

Vår-Gæslingeblomst Hulkravet Kodriver Alm. Fredløs 

Sandkryb Alm. Mjødurt Alm. Agermåne 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Eng langs Ålebæk 


44 

Gåse-Potentil Krybende Potentil Mark-Krageklo 

Humle-Sneglebælg Hvid-Kløver Rød-Kløver 

Sød Astragel Muse-Vikke Gul Fladbælg 

Vandspir Lådden Dueurt Vild Kørvel 

Strand-Kvan Kæmpe-Bjørneklo Eng-Forglemmigej 

Alm. Brunelle Vand-Mynte Lancet-Vejbred 

Vand-Ærenpris Hvid Snerre Kær-Snerre 

Hyldebladet Baldrian Hjortetrøst Tusindfryd 

Lav Tidsel Horse-Tidsel Ager-Tidsel 

Stor Knopurt Håret Høgeurt Kær-Svinemælk 

Mælkebøtte Strand-Trehage Blågrå Siv 

Mark-Frytle Alm. Sumpstrå Hirse-Star 

Blågrøn Star Toradet Star Rød Svingel 

Eng-Svingel Alm. Rapgræs Alm. Hundegræs 

Manna-Sødgræs Draphavre Kryb-Hvene 

Knæbøjet Rævehale Tagrør Gul Iris 

Kødfarvet Gøgeurt 

Fugle : 

Hvid Vipstjert 

Maj-Gøgeurt 

Rørsanger 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Eng 


45 

Beliggenhed : 




Østre enge syd 




UTM-E : 

UTM-N : 

570461 

6158802 



















4 Høj 


Vold/dige mod øst er medtaget. 

Ko-afgræsset eng med fin blomsterflora, bl.a. store bestand af maj-gøgeurt. 

Lokaliteten har flere småkrat og vandhuller. Den vestligste del af lokaliteten er uden dyr ved besigtigelse men 

formentligt tidsvist hestegræsset. Mindst 700 maj-gøgeurt. 

Vold med øst er medtaget i lokaliteten. 



175-177 

Forekomst af 










Artsliste : 



Planter : 

Tigger-Ranunkel Rød-El Blæresmælde 

Alm. Syre Vand-Skræppe Prikbladet Perikon 

Grå-Pil Glat Hunde-Rose Krybende Potentil 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Eng 


45 

Selje-Røn Engriflet Hvidtjørn Mark-Krageklo 

Muse-Vikke Vild Kørvel Skarntyde 

Skov-angelik Alm. Bjørneklo Bukketorn 

Døvnælde Alm. Torskemund Gul Snerre 

Hvid Snerre Kær-Snerre Hyldebladet Baldrian 

Hjortetrøst Kær-Tidsel Horse-Tidsel 

Alm. Knopurt Kær-Svinemælk Lyse-Siv 

Blågrå Siv Mark-Frytle Alm. Sumpstrå 

Hirse-Star Sylt-Star Toradet Star 

Eng-Svingel Strand-Svingel Alm. Rajgræs 

Eng-Rapgræs Alm. Kamgræs Mose-Bunke 

Vellugtende Gulaks Kryb-Hvene Eng-Rottehale 

Eng-Rævehale Rørgræs Kost-Fuglemælk 

Maj-Gøgeurt 

Note : Rørgræs er stribet (haveart?), burre sp.,agermåne sp. 

Fugle : 

Gulbug Tornsanger Stillits 

Gulspurv 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


Butsnudet frø 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Langø plantage 


46 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

574138 

6160126 


















5 Meget egnet 

4 Høj 


Plantage med skovpræg, med både løv- og nåletræer, men nåleparceller delvis under afvikling. Dominerende løvtræ er 

eg , ask (men tydelige asketoptørrer angreb), ahorn og diverse popler. Skoven er gennemgrøftet, men alligeel stedvist 

fugtig. Meget grå-poppel i skovbrynene. >100 læge-stenfrø i det sydlige skovbryn 



190-205 

Forekomst af 




Småbladet Lind (B), 

Ægbladet Fliglæbe (A), 


Læge-Stenfrø (A), 


Pirol (CR), 


Brunflagermus (V), 

Troldflagermus (V), 


Brunflagermus (4), 

Sydflagermus (4), 

Dværgflagermus (4), 

Troldflagermus (4), 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




46 

Artsliste : 



Planter : 

Ager-Padderok Alm. Mangeløv Alm. Ædelgran 

Rød-Gran Skov-Fyr Lav Ranunkel 

Bidende Ranunkel Vorterod Stor Nælde 

Bøg Stilk-Eg Vorte-Birk 

Rød-El Hassel Alm. Hønsetarm 

Alm. Fuglegræs Stor Fladstjerne Dag-Pragtstjerne 

Skov-Skræppe Prikbladet Perikon Småbladet Lind 

Grå-Poppel Løgkarse Hyrdetaske 

Stikkelsbær Vild Ribs Brombær 

Hindbær Glat Hunde-Rose Feber-Nellikerod 

Gåse-Potentil Engriflet Hvidtjørn Alm. Hvidtjørn 

Slåen Mark-Krageklo Humle-Sneglebælg 

Sød Astragel Muse-Vikke Gul Fladbælg 

Lådden Dueurt Glat Dueurt Dunet Steffensurt 

Navr Ahorn Spids-Løn 

Skovsyre Stinkende Storkenæb Småblomstret Balsamin 

Sanikel Hulsvøb Vild Kørvel 

Skvalderkål Skov-angelik Pastinak 

Kæmpe-Bjørneklo Vild Gulerod Læge-Stenfrø 

Hamp-Hanekro Døvnælde Skov-Galtetand 

Sværtevæld Vand-Mynte Glat Vejbred 

Ask Knoldet Brunrod Tveskægget Ærenpris 

Nælde-Klokke Gul Snerre Hvid Snerre 

Burre-Snerre Skovmærke Hjortetrøst 

Hvid Okseøje Alm. Røllike Følfod 

Tusindfryd Kål-Tidsel Kær-Tidsel 

Skov-Salat Haremad Mælkebøtte 

Blågrå Siv Alm. Star Håret Star 

Sylt-Star Skov-Star Kæmpe-Svingel 

Lund-Rapgræs Alm. Rapgræs Alm. Hundegræs 

Enblomstret Flitteraks Skov-Stilkaks Draphavre 

Mose-Bunke Bjerg-Rørhvene Miliegræs 

Tagrør Rams-Løg Skov-Løg 

Gul Iris 

Ægbladet Fliglæbe 

Note : 

burre sp., agermåne sp. 

Fugle : 

Musvåge Huldue Ringdue 

Stor Flagspætte Hvid Vipstjert Rødhals 

Solsort Gærdesanger Havesanger 

Munk Gransanger Sortmejse 

Musvit 

* Pirol 

Skovskade 

Gråkrage Stær Bogfinke 

Sommerfugle : 

Stor kålsommerfugl Grønåret kålsommerfugl Aurora 

Nældens takvinge Dagpåfugleøje Admiral 

Skovrandøje 

Libellula depressa 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI




46 

Pattedyr : 

Sydflagermus Brunflagermus Dværgflagermus 



O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Reservatet 


47 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

574507 

6160221 



















4 Høj 


Inddæmmet strandengsområde græsset af køer. Indeholder lagune og flere små lavninger, herunder Ø-V gående lave 

grøfter. Græsningstryk er fornuftigt. Mod nord en en lille ugræsset parcel. 

En del tuer af gul engmyre 



209-213 

Forekomst af 




Slangetunge (A), 



Knopsvane (AT, LC), 




Ederfugl (AT, LC), 

Klyde (AT, LC), 

Vibe (X, LC), 


Stormmåge (X, LC), 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 


parentesen): 

Knopsvane (4.2), 



Ederfugl (4.2), 


Klyde (1, 4.2), 

COWI


Lokalitet : Reservatet 



47 

Artsliste : 



Planter : 

Ager-Padderok Slangetunge Bidende Ranunkel 

Avnbøg Alm. Hønsetarm Kveller 

Strandgåsefod Kruset Skræppe Sandkryb 

Gåse-Potentil Krybende Potentil Mark-Krageklo 


Alm. Kællingetand Muse-Vikke Ahorn 

Strand-Kvan Kæmpe-Bjørneklo Alm. Brunelle 

Lancet-Vejbred Mark-Rødtop Alm. Røllike 

Tusindfryd Horse-Tidsel Mælkebøtte 

Strand-Trehage Harril Strand-Kogleaks 

Alm. Sumpstrå Alm. Star Hirse-Star 

Håret Star Sylt-Star Rød Svingel 

Strand-Svingel Eng-Rapgræs Alm. Kamgræs 

Alm. Hjertegræs Kryb-Hvene Tagrør 

Note : 

hindeknæ sp. 

Fugle : 

Toppet Lappedykker Sølvhejre Knopsvane 

Grågås Gravand Gråand 

Ederfugl Strandskade Klyde 

Vibe Rødben Stormmåge 

Sanglærke Landsvale Engpiber 

Rørsanger 

Rørspurv 

Sommerfugle : 

Nældens takvinge Admiral Okkergul randøje 

Almindelig blåfugl 

Libellula depressa 

Note : 

blodplet 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Kragelund kanal 


48 

Beliggenhed : 





01/06/2011 Af : MABP,JFRA Kort : 1313 III NØ 


UTM-E : 

UTM-N : 

574837 

6159832 


















1 Ikke egnet 

2 Lav 


Lige afvandingskanal, fortsættelsen af Kragelund Møllebæk. 2-6 m bred. Bredest ved udløb. Ved Lodevej 2- 2,5 m 

bred. Omgivet primært af tagrør mod nordvest og et parti rød hestehov i sydøst. Stejle brinker. 



206-208 

Forekomst af 





Artsliste : 



Planter : 

Hyldebladet Baldrian Rød Hestehov Kær-Svinemælk 

Kruset Vandaks 

Tagrør 

Note : 

Art af vandstjerne 

Fugle : 

Rørsanger 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Dige og kystlinje fra pumpestation til r 


49 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

572931 

6160395 



















3 Middel 


Strækningen består af diget og naturlig kystlinje med kystsikring i form af lkampesten. Vegetationen er det meste af 

strækningen næringspræget med dominans af grove græsser og høje urter. Foran diget/kysten ses lidt 

strandvoldsvegetation. 



216-221 

Forekomst af 









Sangsvane (AT, NA), 


parentesen): 

Sangsvane (4.2), 

Artsliste : 



Planter : 

Ager-Padderok Bidende Ranunkel Stor Nælde 

Stilk-Eg Alm. Hønsetarm Strandarve 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Dige og kystlinje fra pumpestation til r 


49 

Aften-Pragtstjerne Blæresmælde Strand-Mælde 

Kruset Skræppe Butbladet Skræppe Fersken-Pileurt 

Prikbladet Perikon Løgkarse Finbladet Vejsennep 

Hyrdetaske Strand-Karse Bidende Stenurt 

Brombær Korbær Glat Hunde-Rose 

Rynket Rose Gåse-Potentil Krybende Potentil 

Engriflet Hvidtjørn Mirabel Humle-Sneglebælg 

Gul Kløver Rød-Kløver Sød Astragel 

Muse-Vikke Smalbladet Vikke Tofrøet Vikke 

Gul Fladbælg Ahorn Vild Kørvel 

Skarntyde Skvalderkål Strand-Kvan 

Pastinak Kæmpe-Bjørneklo Bukketorn 

Ager-Snerle Læge-Hundetunge Døvnælde 

Lancet-Vejbred Knoldet Brunrod Alm. Torskemund 

Storkronet Ærenpris Gul Snerre Hvid Snerre 

Burre-Snerre Tandfri Vårsalat Hyldebladet Baldrian 

Gærde-Kartebolle Hjortetrøst Grå-Bynke 

Strand-Malurt Rejnfan Alm. Røllike 

Lugtløs Kamille Eng-Brandbæger Bitter Bakkestjerne 

Tusindfryd Ager-Tidsel Stor Knopurt 

Alm. Kongepen Småkronet Gedeskæg Tornet Salat 

Mælkebøtte Sylt-Star Rød Svingel 

Alm. Hundegræs Blød Hejre Gold Hejre 

Marehalm Alm. Kvik Draphavre 

Fløjlsgræs Tagrør Skov-Løg 

Note : 

Kan ikke læse 3. arten på listen 

poppel sp., stenkløver sp., burre sp., agermåne sp., vinterkarse sp., museurt sp., hanekro sp. 

Fugle : 

Sangsvane 

Sommerfugle : 

Pattedyr : 


Skovfirben 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Eng på østre enge nord 


50 

Beliggenhed : 







UTM-E : 

UTM-N : 

570168 

6158769 




















Brakmark under successionmodl eng. Mange eng-planter tilstede, men stadig en del agerukrudt. Stor jagtinteresser med 

remiser og vildt plantager samt hochsitz mm. Den nordøstlige del er uplejet og græsdomineret. Den nordlige del er 

rørsump. >100 maj-gøgeurt i den centrale-nordlige del 



236-242 

Forekomst af 







Artsliste : 



Planter : 

Bidende Ranunkel Stilk-Eg Grå-El 

Rød-El Hassel Alm. Hønsetarm 

Trævlekrone Bånd-Pil Selje-Pil 

Hvid-Pil Grå-Pil Grå-Poppel 

Sølv-Poppel Engkarse Rynket Rose 

Gåse-Potentil Engriflet Hvidtjørn Slåen 

O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI


Lokalitet : Eng på østre enge nord 


50 


Alm. Kællingetand Muse-Vikke Smalbladet Vikke 

Gul Fladbælg Lådden Dueurt Hulsvøb 

Vild Kørvel Hyldebladet Baldrian Hjortetrøst 

Tusindfryd Ager-Tidsel Mælkebøtte 

Alm. Sumpstrå Sylt-Star Strand-Svingel 

Alm. Rapgræs Alm. Hundegræs Blød Hejre 

Draphavre Tagrør Maj-Gøgeurt 

Note : stenkløver sp. 

Fugle : 

Ringdue Landsvale Kærsanger 

Gulbug Gærdesanger Tornsanger 

Havesanger Musvit Grønirisk 

Stillits Gråsisken Gulspurv 

Sommerfugle : 

Okkergul randøje Almindelig blåfugl Coenagrion puella 

Pattedyr : 


O:\A015000\A017256\3_Pdoc\DATA 

COWI

Bilag 9 

.

Landskabskarakterkortlægning og vurdering – Feltskema 

Registreringsdata 

Besigtigelsesdato: 30/05-2011 

Landskabskarakterområde: 1 

Koordinater for registreringspunkter: 

Undersøgelsesteam: LHJN/MABP 

Foto nr.: 

FELTSKEMA - KORTLÆGNING 

1. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDEBESKRIVELSE 

1.1 KARAKTERGIVENDE LANDSKABSELEMENTER - beskriv 

Naturgrundlag 

Geologi og jordtype: Inddæmmet område, tidligere havbund samt moræneøer og moræneryg inden for den 

tidligere kystlinje 

Terrænform: Fladt, da tidligere havbund, men med tydelig grænser ved den tidligere kystlinje 

Vandelementer: lige dræningskanaler + gravede vandhuller. 

Farvandsområde (udstrækning, havdybde, vindeksponering): Havområdet nord for kysten er lavvandet, 

især mod øst og Æbelø øhavet. 

Strandbredden: 1-3 meter, nogle steder tillægges kysten sediment, ved østenden af Eriksholm og øst for Store 

Stegø. På andre strækninger eroderes kysten som v. Lindholm, hvor der er udlagt kystbeskyttelse og der er en 

markant erosionsklint på ca. 1½ m. 

Arealanvendelse - Bevoksning 

Skov / plantage: Langø Plantage består af blandede træsorter (nåle + løv), tydeligt plantagepræg. 

Juletræsplantage på Store Stegø. På Lindholm findes blanding af gran + løv i område i vestlige ende. Længere 

indlands findes Egense Plantage. 

Småplantninger / sumpskov / krat: Mindre beplantninger v. Øster og Vester Plantage, løvskov m. mindrde 

overbegroede vandhuller, præget af jagtformål. Enkelte andre spredte beplantninger på markfladerne, særligt i 

den vestlige ende. 

Levende hegn / bevoksede diger: Tætte, høje levende hegn af blandede sorter, men gennemgående poppel. 

Beplantningen følger kanalerne og fremstår meget markante i landskabet, uden huller og med fyldig underskov 

af bl.a. tjørn. 

Alleer / vejtræer / solitære træer: En rønnebær-allé findes mellem Gyldensteensvej og Øster Plantage 

Arealanvendelse - Dyrkningsform 

Landbrug: Hovedparten af området dyrkes som intensivt landbrug. 

Halvkultur / natur: Reservatet består af afgræssede enge. Østereng vest for området består af mosaik af enge, 

søer, levende hegn og småbeplantninger.

Arealanvendelse - Bebyggelsesstrukturer 

Byområde: 

Erhvervsområde: 

Parcelhusområde: 

Byfronter: 

Fritidshusområde: 

Landsby: 

Gårde: inden for området ligger Gyldensteen Avlsgård og Erikholms, der begge hører under Gyldensteen 

Gods. På st. Stegø ligger fire enkeltliggende gårde/huse, og ved Langø Mølle en ejendom. 

Husmandsbebyggelse: evt. er samlingen af huse ved Egense plantage øst for husmandssteder 

Herregårde: Gyldensteen + Eriksholm 

Fiskerlejer: 

Fabrik / kraftværk: 

Andet: 

Arealanvendelse - Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer 

Landsbyejerlav: 

Hovedgårdsejerlav / landskab: Ja, hele Gyldensteens jorder, dvs. projektområdet + områder udenom. 

Område med fortidsminder: nej 

Forsvarsanlæg: 

Inddæmning: Størstedelen af området er inddiget og ligger under havniveau 

Købstad: 

Husmandsudstykninger / fiskerlejer: 

Kirker inkl. kirkegårde: 

Andet: Der findes to møller i hhv. øst og vest i området (på Store Stegø og Langø). Møllen ved Store Stegø er 

bedst bevaret, mens det på Langø blot er skallen der står tilbage. 

Arealanvendelse - Tekniske anlæg 

Vejforløb: NS og ØV-gående + vej langs den gamle kystlinje. 

Jernbane: 

Bro: 

Dæmning: Der findes flere pumpestationer foruden en sluse forenden af Kragelund Kanal. 

Havneanlæg: 

Kystsikring: Der er kystsikring på meget af kystlinjen, ca. fra midten af Langø og vest derfor 

Lufthavn / landingsbane: 

Højspændingsledning: 

Vindmøllegruppe / park: 

Råstofgrav: 

Rekreativt område: Kysten har potentiale, men der er ingen egentlige stier på digerne. v. Store Stegø ligger 

joller, og i havet ved reservatet var flere fiskerroser opsat. Der findes BB på Store Stegø, og amtsvejen er en del 

af margueritruten. Området er præget af jagtinteresser, idet der er opsat jagtskjul og skydetårn og rundt om flere 

marker er der bræmmer til/med anden beplantning. 

Andet: 

1.2 KARAKTERGIVENDE RUMLIGE, VISUELE OG STØJMÆSIGE

FORHOLD - sæt ring om 

Skala: Stor, Middel, Lille 

Rumlig afgrænsning: Åbent, transperant afgrænset, Lukket, m hovedvægt på åbent, da der er en sammenhæng mellem 

de store rum, trods hegnenes tæthed og de høje diger. 

Kompleksitet: Meget sammensat, sammensat, enkelt 

Struktur: Dominerende, Middel, svagt 

Visuel uro: Uroligt, middel roligt, roligt, trods at der på Gyldensteensvej periodevis er mange biler, der er synlige på 

delstrækninger fra området. Avlsgårdens tage ed skinnende præg kan ses, ellers er området meget homogent uden visuel 

uro og forstyrrelser. 

Støj: Støjende, afdæmpet, stille Løgtørreriet på avlsgården kører hele døgnet (måske kun i perioder) foruden 

landbrugsmaskiner. 

Bemærkninger: 

1.3 KYSTRELATEREDE RUMLIGE VISUELE FORHOLD - beskriv 

Beskrivelse af kystforland: Præget af diger og kystbeskyttelse. Meget varieret med både eroderet kyst, som 

ved Lindholm og tillægskyst i øst, hvor der aflejres materiale. pga. diget er kystforlandt meget smalt, og havet 

ses først få meter fra kysten pga. højdeforskellene. 

Karakteristika for modstående kyster: I øst ses Æbelø-øgruppen, hvor de mindre øer fremstår flade mens 

Æbelø har mere markante terrænforhold. 

Visuel sammenhæng på langs af kystlinjen: Fra udvalgte udstikkende punkter kan længere stykker af 

kystlinjen ses som f.eks. fra Store Stegø mod øst, på midten af Lindholm og midten af Langø. 

1.5 OPLEVELSESRIGE DELOMRÅDER OG ENKELTELEMENTER - notér 

tilstedeværelsen 

Delområder eller enkeltelementer med oplevelsesrige geotoper, naturarealer og kulturmiljøer: Den gamle 

kystlinje 

Geologiske lokaliteter, markante terrænformer og vandelementer: 

Naturarealer og skove: Flere mindre skovområder med blandede sorter 

Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer: Pumpestationer, møller og drænkanaler - hele området er 

præget af kulturhistorie. 

Særligt tydeligt samspil mellem naturgrundlag og kulturskabte strukturer: det inddæmmede område

Delområder eller enkeltelementer med markante rumlige og visuelle forhold: moræneøerne skiller sig ud 

både i forhold til naturgrundlaget og beplantning. De vådere områder ved Ålebækken og Østerenge skiller sig 

ud, ligesom den ekstensive drift af reservatet gør det. 

Særlige skala/rumforhold, kompleksitet eller strukturer: 

Markante enkeltelementer – af betydning som orienteringspunkter: Kysten + moræneøerne. Bogense 

kirkes spir kan ses fra det meste af området 

Markante udsigter, visuelle relationer til naboområder m.m.: Udsigt fra kysten samt fra morænetangen syd 

for det inddæmmede areal. Den gamle kystlinje fremstår meget tydeligt. 

Visuel påvirkning fra tekniske anlæg, byudvikling m.v.: Avlsgårdens driftsbygninger 

1.6 LANDSKABSKARAKTERENS KULTUR HISTORISKE OPRINDELSE 

OG TIDSDYBDE 

Inddæmnings- og landvindingshistorien 

1.7 NØGLEFUNKTIONER, DVS. VIGTIGE FUNKTIONER FOR OPRETHOLDELSE 

AF KARAKTEREN 

Landbrug og godslandskabskarakteren med de store markflader. Kræver vedligeholdelse af kanaler og læhegn 

1.8 LANDSKABSKARAKTEREN 

De karaktergivende landskabselementer: Kanaler, læhegn, diger, store marker, plantager, nærhed til kysten 

De karaktergivende rumlige og visuelle forhold: --II-- + store markflader og de høje, velbevarede læhegn 

Markante delområder og enkeltelementer: moræneøerne, plantage, Reservatet + Ålebækken 

Afgrænsning: Kystlinjen mod nord og Gyldensteensvej mod syd. Mod øst og vest er det digerne 

Nøglekarakteristika: inddæmmet område, med markant kvadratisk mønster opdelt af NV og ØV-gående 

kanaler, veje og læhegn

Bilag 10 

.

1 

Beregninger af vandkvalitet i søen 

Dette notat skal ses i forlængelse af kapitel 12 Overfladevand, og indeholder 

beregninger og betragtninger omkring fosforbinding i jorden og vandkvaliteten 

i hovedforslagets sø i den østlige del af undersøgelsesområdet. 

En større undersøgelse foretaget af Kjærgaard (2007) viser, at fosforbindingskapaciteten 

i danske organogene lavbundsjorde er direkte relateret til jordens 

indhold af velkrystallinske jernoxider (oxider, der kan ekstraheres med bicarbonat-dithionit, 

Fe BD ). Resultater viser også, at jordens Fe BD :P BD -forhold er den 

parameter, der bedst korrelerer med fosforfrigivelseshastigheden under iltfrie 

forhold (Figur 1). Analyserede jordprøver kan derfor bruges til at vurdere risikoen 

for fosforfrigivelse, når vådområder og søer retableres på landbrugsjord. 

Fe BD :P BD -forholdet kan således bruges til differentiering af lavbundsjorde i forhold 

til risiko for fosfortab efter etablering af vådområdet, når også volumen/vægt 

forholdet kendes. Beregningseksemplerne fra konkrete feltlokaliteter 

viser estimerede P-frigivelsesrater fra

2 

Figur 1 

Fosforfrigivelsesrate som funktion af jordens Fe BD :P BD -forhold (efter 

Kjærgaard m.fl., 2009). 

Der er i maj 2011 med jordbor udtaget 3 prøver fra hver af de 9 stationer, som 

er vist på Figur 2. Ved station 3, 6 og 9 er der udtaget prøver i dybderne henholdsvis 

0,05 - 0,15 cm og 0,15 - 0,30 cm. På de øvrige 6 stationer er der kun 

udtaget prøver i dybderne 0,05 - 0,15 cm. De øverste 30 cm af jordlaget svarer 

til dybden af pløjelaget, hvor de største puljer af fosfor må forventes at findes. 

Prøvetagningsstederne er udvalgt, så de ligger inden for det kommende søområde. 

De 3 jordprøver fra hver station blev puljet og herefter vægt/volumen bestemt i 

felten. Prøverne blev analyseret på det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus 

Universitet. 

Analysepakken bestod af: 

• Homogenisering og sigtning af ”markfugtige” prøve 

• Tørstofbestemmelse og afvejning af prøve til analyse 

• Ekstraktion med bicarbonat-dithionite (BD) og autoklavering 

• Bestemmelse af P BD og Fe BD. 

.

3 

Figur 2 

Stationer for prøvetagning til fosforanalyse af jordsøjler ved Gyldensteen Strand i det kommende 

søområde. 

Der er målt en volumen/vægt på over 500 kg/m 3 og et højt tørstofindhold på > 

80 %. Jorden er overvejende minerogen og finsandet. Analyseresultaterne 

fremgår af Tabel 1. 

Mængden af fosfor, der frigives i forbindelse med reduktion af jern, er direkte 

korreleret med jordens Fe BD :P BD -molforhold, der angiver forholdet mellem 

mængden af reducerbart jern og mængden af fosfor bundet til den reducerbare 

jernfraktion – hvis forholdet er 20 ikke vurderes kritisk. Frigivelsesraten er aflæst på 

Figur 1 på kurven for jordprøver med en volumenvægt på 500 kg/m 3 ud fra den 

molratio, der er beregnet i Tabel 1 og markeret med gult. 

Alle prøverne ved Gyldensteen ligger i det kritiske felt < 20 og nogle meget 

lavt. Der ser ikke ud til at være markant forskel på niveauerne i dybdeintervallerne 

0,05-0,15 meter og 0,15-0,30 meter. Begge intervaller ligger inden for 

pløjelaget, hvor jorden ofte opblandes. Ifølge aflæsning på Figur 1 er der risiko 

for en fosforfrigivelse på 5-25 kg P/ha/år, hvilket langt overstiger den forventede 

tilførsel af fosfor fra oplandet. Der er beregnet en samlet mobil fosforpulje 

på ca. 20 tons i de øverste 15 cm af jordlagene indenfor søarealet på 144 ha. 

Tabel 1 

Analyseresultater for jordprøver i projektområdet ved Gyldensteen. 

.

4 

Station Dybdeinterval Vådvægt jord Vådvolumen jord Tørstof P_BD Fe_BD P_BD Fe_BD Fe BD:P BD 

nr m g ml % mg/kg mg/kg mmol/kg mmol/kg mol-ratio 

1 0,05-0,15 512 450 93 101,1 2034,6 3,265 36,431 11,2 

2 0,05-0,15 650 550 86 119,7 1089,0 3,865 19,499 5,0 

3a 0,05-0,15 680 650 84 126,0 2553,2 4,068 45,718 11,2 

3b 0,15-0,30 425 450 80 90,9 2910,8 2,935 52,121 17,8 

4 0,05-0,15 590 500 85 114,4 2858,5 3,693 51,184 13,9 

5 0,05-0,15 920 800 88 97,1 1495,5 3,135 26,779 8,5 

6a 0,05-0,15 600 550 87 96,7 2028,1 3,123 36,315 11,6 

6b 0,15-0,30 448 450 90 85,2 1798,4 2,751 32,203 11,7 

7 0,05-0,15 745 700 87 120,4 1025,6 3,889 18,364 4,7 

8 0,05-0,15 466 400 97 87,5 1984,2 2,826 35,529 12,6 

9a 0,05-0,15 478 500 92 103,3 1206,5 3,336 21,604 6,5 

9b 0,15-0,30 420 400 93 77,4 1315,5 2,500 23,556 9,4 

På grund af det langsomme vandskifte i søen vil jordens fosforpulje i den 

kommende tid/periode aflastes meget langsomt via afløbet. Søen vil som tidligere 

nævnt opnå en god tilstand som modelberegnet med en fosforkoncentration 

på 0,055 mg P/l, men det vil formentlig tage flere årtier. I de første mange år 

må der forventes fosforkoncentrationer i søen på måske 0,5 mg P/l og en dårlig 

miljøtilstand på grund af stor vækst af trådalger og planktonalger. De mange 

planktonalger vil i perioder med vandafstrømning fra søen kunne belaste Kragelund 

Møllebæk med alger og dermed forringe vandløbskvaliteten. Desuden 

vil søens fosforoverskud over tid blive aflastet til Lillebælt, hvor det kan bidrage 

til den generelle forurening af det marine miljø. Det er ikke muligt at kvantificere 

den årlige mertilførsel eller tidshorisonten. 

.

Kommuneplantillæg nr. 6 til kommuneplan 2009 - 2021

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?