SPROG&INTEGRATION - Uc2

Projekt ’Udvikling af andetsprogspædagogik satte fokus på literacy-begrebet , dvs.
hvordan tosprogede skoleelever læser og forstår tekster i forskellige sammenhænge.
på, at læse- og skrivefærdigheder i dag er mere komplekse end tidli-
gere og derfor skal gives eksplicit opmærksomhed i al undervisning.
Fælles nordisk forskning ønskes
I mine øjne er aktionsforskningsprojektet relevant uddannelsesforsk-
ning, der bidrager til forståelsen af elevers læring. De kvantitative
forskningsresultater, som igen og igen peger på, at det mislykkes for
os at give andetsprogselever succes i deres studier, skal kompletteres
med mere kvalitativ forskning som denne. Gennem sådanne fælles
satsninger, hvor forskellige perspektiver og kompetencer mødes, kan
vi komme en forståelse af læreprocessen i forskellige skolesammenhænge
nærmere. Dette siger jeg som lærer med lang undervisningserfaring,
som seminarielærer og som forsker med interesse for de
didaktiske spørgsmål i et andetsprogsperspektiv.
Der er behov for begge typer af forskning. Men fremfor alt har vi
altså brug for at komme tættere på virkeligheden for at forstå det,
der sker i klasserummet og for at kunne diskutere forandringen i
GUN HÄGERFELTH
Gun Hägerfelth er lektor ved Malmö Högskola.
Hun forsker i spog og fag i et andetsprogsperspektiv
og deltager i det svenske netværk
Samspråk. Hun har i ’Dette virker på vores skole’
været ekstern forsker på aktionsforskningprojektet
’Udvikling af andetsprogspædagogik’.
SIDE 12 I S&I DECEMBER 2007
praksis. Der savnes også et større fokus på elevperspektivet og på,
hvordan lærere forstår deres undervisningspraksis. Vi ved idag alt
for lidt om, hvad literacy-begrebet indebærer, og hvordan eleverne
faktisk læser og forstår tekster i forskellige sammenhænge. En
lærer, som skal deltage i et af vores fjernundervisningskurser skriver
fx, at hendes elever ikke forstår lærebogen i fysik, men at de klarer
sig ved at tage noter til det, læreren siger og skriver på tavlen, og
derfor behøver de ikke læse fysikbogen.
I Sverige, Norge og Danmark har vi sammenlignelige spørgsmål og
problemer at slås med, når det gælder flersprogede elever og deres
læring. Derfor er det både ønskværdigt og naturligt med satsninger
på fælles nordisk forskning. For hvad er hvert enkelt nordisk land
i sammenligning med kontinenter som USA og Australien? Mit
slutspørgsmål er derfor: Har vi overhovedet råd til at lade være med
sådanne fælles, nordiske forskningssatsninger?
Oversat fra svensk af Susanne Pérez, UC2
Gun Hägerfeldt har bl.a. udgivet: ’Språkpraktiker
i naturkunskap i två mångkulturella gymnasieklassrum.
En studie av läroprocesser bland
elever med olika förstaspråk.’ Malmö Studies in
Educational Sciences No 11. Lund Universitet/
Malmö högskola 2004.