SPROG&INTEGRATION - Uc2

More documents

Recommendations

Info

udbygning til boligblokken. »Her går de ind,« siger han, og peger på en indgang forbeholdt kommunens medarbejdere. Æstetisk skole i grønne omgivelser Set udefra forekommer skolen ikke særlig stor eller særlig synlig. Men når døren åbnes, og man skuer ned gennem den lange gang med SIDE 14 I S&I DECEMBER 2007 kan de frit boltre sig. Denne prioritering af frihed, leg og motoriske udfoldelse betyder, at der i hvert frikvarter er mange gårdvagter til at passe på børnene. Der er ingen graffiti på skolens mure. Det er dog tydeligt, at en skade har været på rov i en af skraldespandene. Linda fortæller, at der én gang hver måned er indsamling af affald. Det er en tradition, der har fungeret i nogle år og bliver løftet eller drejet, men vender hurtigt tilbage til den afbrudte kommunikation eller opgave. Heller ikke i fællesrummet, hvor de store elever får undervisning i matematik, skaber vores besøg uro. Udover de mange besøgende fylder praktikanter fra Odense Seminarium i perioder også skolens gange og arealer. Åben og transparent arkitektur og kultur Jeg er overbevist om, at skolens FOTO: LINDA AAGAARD HANSEN På Abildgårdskolen får børnene klart at vide, at de er ønskede. Den arkitektur og omgivelser udgør en del af den særlige stemning og den menneskelige og behagelige atmosfære. Det står samtidig helt klart, at stemningen ikke er noget, der kommer af sig selv eller tilfældigt opstår. Det er noget, der bevidst skabes og genskabes, og som lærere og ledelse er opmærksomme på ned til mindste detalje. Det bekræftes flere gange. Ude fra gangen kan man gennem de store glasvægge kigge ind i motorikrummet og biblioteket. Man kan let komme ind, både fysisk og med øjet. En del af glasvæggen ind til biblioteket fungerer tillige som åbne og anerkendende tilgang gennemsyrer stemningen på skolen. udstilling af skiftende elevarbejder. Ligeledes er glasvæggene på skolens kontor med til at skabe en åben og venlig atmosfære. De lodrette de hvide vægge, får skolen en anden dimen- er meget struktureret. Når klokken ringer kl. lameller, der hænger ned foran glasvæggen sion. Gangen er skåret igennem på langs af 10 ligger der plastikhandsker og en sæk i alle til inspektørens kontor er aldrig lukket helt til, en lav, hvid mur. Det er meget æstetisk og klasseværelser. Eleverne har så 15 minutter uanset hvilket møde der holdes. Også det er minder om et kunstmuseum, jeg har besøgt i til at indsamle papir og skrald på hvert deres velovervejet og sender et tydeligt signal om, Paris. Udsmykningen på væggene udgøres af område og bære det ned i containeren. Det er at man altid er velkommen. store, enkle elevarbejder, og tæt ved indgan- det samme procedure for alle elever - store gen hænger en stor aflang collage af elevportræt- som små. Stærk faglighed ter. På venstre side består væggene ind til moto- og godt kollegaskab rikrummet, biblioteket og kontoret af glas. På den Gæster er velkomne Skolen er afdelingsopdelt, og eleverne fra hhv. modsatte side findes indgange til indskolingen, Jeg føler mig vældig godt tilpas på Abildgård- indskoling, mellemtrin og overbygning har mellemtrinet og udskolingen. skolen. Udover de venlige omgivelser skyldes faktisk hver sin delskole med hver sin afde- Skolen er placeret midt i et stort grønt område, det også, at alle voksne, jeg har mødt, har lingsleder. Hver afdeling har derfor sin egen med buske, gamle klatretræer, fodboldbaner, smilet og hilst på mig. Bortset fra en klasse rytme og individuelle præg. Afdelingerne er legeområder, bur til boldspil og en lille sø. Man i heldagsskolen, hvor alle til min forundring organiseret i hhv. storteam (flere klassetrin), kan se langt, når man står ude bag skolen. Jeg gik rundt på strømpesokker, har jeg ikke set så årgangs- og kerneteam (klassen). Årgangs- og undrer mig over, at der ikke er hegn omkring mange elever (alle elever indtil 3. klasse går storteam har hver sin koordinator. Strukturen skolens område. Linda Aagaard Hansen, der har på strømpesokker i deres område). Der er ro er med til at forenkle møderne og gøre dem været lærer på Abildgårdskolen i mange år, forkla- på gangene og i klasserne. vedkommende for alle. Blot én gang om året rer, at skolens område har en usynlig grænse, som Vi kigger ind i et par enkelte klasser, og det er er pædagogisk råd samlet. eleverne skal respektere. Inden for dette område tydeligt, at børnene er vant til besøg. Hoveder Blandt mange andre politikker har skolen også
FOTO: LINDA AAGAARD HANSEN en sprogpolitik. Der er fokus på omgangs- tonen - også lærernes. Er en elev grov i sine udtalelser, forsøger lærerne at konfrontere eleven i stedet for at tale grimt til ham eller hende. Også under de faglige og pædagogiske diskussioner på lærerværelset er man bevidst om at diskutere på en ordentlig måde. Linda præsenterer mig for en af de nye lærere på Abildgårdskolen, der i farten bemærker: »Skolen er god til at hjælpe nye lærere til rette.« Andre signalementer af skolen er: »Her er der altid nogen at få hjælp af – kollegaer, kontor osv.« og »At have det godt med sine kollegaer er noget af det vigtigste. Vi kan godt lide at holde fester, og festerne er for hele personalet på skolen.« Udvikling og rummelighed Linda beskriver Abildgårdskolen som en skole, der rummer meget – som en rummelig skole på den gode måde. Der er dog også børn, som ikke kan magtes. Men der er flest gode historier, og de fortælles gerne. En af dem handler fx om en elev fra en specialklasse, der i samarbejde med forældrene netop er blevet integreret i en almindelig klasse. Skolen har deltaget i utallige udviklingsarbejder. Kommer der nye elever til skolen, fx nye flygtninge, forsøger ledere og lærere at finde nye metoder. Leder og lærere er konstant på vej, regulerer, ændrer og nytænker. Der søges Smukke omgivelser har stor betydning for Abildgårdskolens atmosfære og kultur. Her er alle sejl sat til i indskolingen. mange penge til udvikling, og får skolen afslag på en ansøgning, er der altid mulighed for at afprøve tingene alligevel, selvom det betyder, at skolen selv skal putte penge i. Prompte reaktion Opstår der problemer, eller der er hændt noget med en elev, kontaktes forældrene altid meget hurtigt. Lærerne har derfor en god kontakt med forældrene. Selv om læreren selv har ordnet problemet, opfattes det som vigtigt, at forældrene ved, hvad der foregår med deres barn på skolen. Det må ikke komme som en overraskelse til et forældremøde. »Vi er ikke konfliktsky, og eleverne får ikke lov til at ødelægge en undervisningstime,« siger Linda og forklarer, at afdelingslederen for heldagsskolen hver mandag, onsdag, torsdag og fredag morgen kl. 8.00 står på den lange gang og samler de elever op, der kommer for sent til morgensang. Et kraftigt signal om, at det er vigtigt at komme til tiden. Der synges sange og gives meddelelser til kl. 8.15. Tirsdag er det først kl. 10.00, hvor en af klasserne underholder. Ønsker sig ingen andre elever Stor forudsigelighed, tydelige rammer og krav samt en åben og tillidsfuld ledelse er sammen med synlighed og anerkendelse begreber, der er indlejret i skolens kultur. Det er simpelt hen grundlaget for den særlige stemning. »Vi vil børnene her på skolen. Det betyder, at skolen forventer noget af både børn og forældre. Det er vigtigt at give sig tid til eleverne og grine sammen, både med børn og voksne,« fortæller Linda. Hjemmeside og blad er med til at skabe dialog og åbenhed om skolens værdier og holdning. På hjemmesiden slår ledelsen fast, at de ikke ønsker sig andre elever, end dem der går på skolen. De ønsker derimod at udvikle undervisningen, så den hele tiden er rettet mod netop de elever, der går på skolen. Måske er det den afgørende grund til den gode stemning og særlige ånd. Det er i al fald en af grundene til, at skolen både søger og tiltrækker kvalificeret arbejdskraft med dansk som andetsprog, og at elever, forældre og besøgende føler sig hjertelig velkomne, anerkendt og set. Fakta om Abildgårdskolen • 466 elever • 90 pct. tosprogede elever • Elever fra i alt 24 forskellige lande • Siden sommerferien har 0.-3. klasse været heldagsskole, hvor børnene går i skole fra kl. 8-16 hver dag. Skolen har fokus på: • Venskabsskoler - et tiltag, hvor begge parter flytter sig både fysisk og mentalt i kulturmødet. • Ture ud af huset for at se, opleve og diskutere. • Demokratitur for 7. klasserne til København, de besøger Folketinget og diskuterer med politikere. • Idrætsturneringer som skolen arrangerer og deltager i. • Morgensang og samlinger som skolen har opbygget en lang tradition for. • Skolens fødselsdag fejres hvert år med et stort arrangement. • Grundloven fejres hvert år den 5. juni med et stort fællesarrangement.Hovedtemaer er demokrati og indsigt i, hvordan samfundet fungerer. www.abildgaardskolen.odense.dk SIDE 15 I S&I DECEMBER 2007
Page 1 and 2: NR. 4 DECEMBER 2007 SPROG&INTEGRATI
Page 3 and 4: TEMA: DETTE VIRKER PÅ VORES SKOLE
Page 5 and 6: sprogundervisning kommer til at lig
Page 7 and 8: Forældresamarbejdet kan forbedres
Page 9 and 10: Involvering i pædagogisk praksis P
Page 11 and 12: ække fjernundervisningskurser om s
Page 13: n Af Ulla Kofoed, konsulent UC2 TEM
Page 17 and 18: Ja, hvad er det egentlig lige det s
Page 19 and 20: Hvis syren opløser giften, bliver
Page 21 and 22: og kompetencer i spil NETVÆRKSMØD
Page 23 and 24: n Af Bergthóra Kristjánsdóttir,
Page 25 and 26: grad er ensbetydende med udelukkels
Page 27 and 28: Traumatiserede i beskæftigelse Et
Page 29 and 30: pour ikke blot meget opsøgende og
Page 31 and 32: nyt fra Videncenter for undervisnin

SPROG&INTEGRATION - Uc2

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?