SPROG&INTEGRATION - Uc2

More documents

Recommendations

Info

TEMA: DETTE VIRKER PÅ VORES SKOLE Mange skoler kommer for sent i gang Det er ofte først, når skolerne har fået rigtig mange tosprogede elever, at den ledelsesmæssige og pædagogiske linie ændres n Af Jens Skovholm, centerleder UC2 og Mikkel Thøgersen, projektleder Rambøll Management Et tydeligt resultat af kortlægningen i ’Dette virker på vores skole’ er, at mange skoler kommer for sent i gang med at udvikle undervisningen af tosprogede elever. Ofte ændres den ledelsesmæssige og pædagogiske linie nemlig først, når der er kommet mange tosprogede elever. Samtidig er det dog også tydeligt, at skoler med mange tosprogede elever rent faktisk sætter markant ind for at påvirke elevernes læring og udbytte af undervisningen. Selvom mange skoler kommer sent i gang – og en del også har svært ved at leve op til kravene om undervisning i dansk som andetsprog – tyder det dog på, at flere skoler i højere grad er begyndt at rekruttere lærere med liniefag i dansk som andetsprog og prioritere efteruddannelse og kompetenceudvikling på fagområdet. Det kan også konstateres, at nogle af de skoler, der har deltaget i projektet, har formået at udvikle en korpsånd med både Ledere på folkeskoler med mange tosprogede elever står over for udfordringer, som stiller særlige krav sammenlignet med skoler med få tosprogede elever SIDE 6 I S&I DECEMBER 2007 sammenhold og optimisme. Mange lærere er blevet på disse skoler i mange år og har i samspil med lederen indlemmet nye kolleger i en kultur, hvor udviklingen af tilbuddet til tosprogede elever er blevet et omdrejningspunkt i den professionelle karriere. Kommuner i tilbagetrukket rolle Ud over den pædagogiske udvikling har projektet også fokuseret på elevsammensætningen. Det viser sig, at skolerne har særdeles vanskeligt ved at påvirke elevsammensætningen. Ressourcestærke forældres fravalg af skoler med mange tosprogede elever er en meget stærk mekanisme. De kommunale forvaltninger har også svært ved at påvirke sammensætningen af elever, da der ofte vælges redskaber, der ikke udfordrer de ressourcestærke forældre. Endvidere peger erfaringerne på, at aktiviteter med det formål at påvirke elevsammensætningen bliver sat i værk for sent. Er skolen først i en kriselignende situation, er der fare for selvforstærkende spiraler, der er meget vanskelige at stoppe. Erfaringerne viser desuden, at kommunerne mange steder spiller en tilbagetrukket rolle. Den kommunale styring af indsatsen over for tosprogede elever Vanskelige vilkår for ledelse n Af Jens Skovholm, centerleder UC2 og Mikkel Thøgersen, projektleder Rambøll Management En undersøgelse som led i projektet ’Dette virker på vores skole’ viser, at ledelse af skoler med mange tosprogede udgør en særlig udfordring. For det første står skolelederne ofte over for betydelige og indgribende forandringsprocesser, som skal håndteres samtidig har mange steder haft karakter af forvaltning af rene driftsmæssige spørgsmål som fx afklaring af økonomi frem for strategisk drøftelse af udviklingsmuligheder for skoler med mange tosprogede. Konsekvensen er, at mange skoler har stået alene med en ofte vanskelig opgave. I mange tilfælde har der skullet konkrete kriser til – fx truende skolelukninger – før der fra kommunal side for alvor er blevet sat ind for at udvikle indsatsen på skoler med mange tosprogede elever. Eventyr er altid godt stof – og eventyr fra forskellige kulturer og på forskellige modersmål er en effektiv måde at inddrage forældrene i undervisningen. med driften af skolen. Det kan fx handle om at iværksætte heldagsskolekonceptet eller om at ændre skolens profil for at tiltrække og fastholde ressourcestærke forældre. Derudover er det en udfordring at sikre efteruddannelse af lærere i dansk som andetsprog og ikke mindst at omsætte disse kompetencer i konkret pædagogisk praksis. Sådanne forandringsprocesser kræver en tydelig ledelse, hvilket imidlertid ofte støder på modstand blandt lærerne. Den effektive leder skal være både synlig, tydelig og beslutningsdygtig i samspillet med såvel lærere, elever, forældre
Forældresamarbejdet kan forbedres Sprog og kultur er de væsentligste barrierer for samarbejdet med de tosprogede elevers forældre n Af Jens Skovholm, centerleder UC2 og Mikkel Thøgersen, projektleder Rambøll Management En del skoler lykkes med at involvere forældrene i samspillet om det enkelte barn, hvorimod det er langt vanskeligere at inddrage som øvrige aktører i skolens omgivelser. Men denne rolle står i modsætning til de fagprofessionelles normer om autonomi og tro på, at både udvikling og kontrol med lærergerningen skal udøves inden for professionens egne rækker. Lederrollen skal styrkes Ledere på skoler med mange tosprogede elever føler sig ofte pressede, fordi forældremedbestemmelsen og det frie skolevalg skaber konkurrence om eleverne. På den anden side står lokale integrationsmæssige spørgsmål ofte højt på den kommunale forældrene i de mere kollektive aktiviteter, som handler om hele klassens forhold eller selve skolens virke. Der er forskel på, hvordan mange tosprogede familier på den ene side og lærerne på den anden side ser på skolen og dens formål. Hvor forældre - og i stort omfang også eleverne - mener, at skolen først og fremmest skal give eleverne faglige kompetencer, så de kan gennemføre en uddannelse, lægger skolen desuden vægt på udviklingen af sociale kom- dagsorden, hvilket kan have ganske store konsekvenser for den enkelte skole. Erfaringerne fra ’Dette virker på vores skole’ peger på, at det er helt nødvendigt at styrke lederens rolle på skoler med – særligt mange – tosprogede elever. Undersøgelsen peger endvidere på, at det ikke er tilstrækkeligt, at skolerne selv skal håndtere både den pædagogiske udvikling og påvirkningen af elevsammensætningen. Tværtimod er der behov for en stærkere, mere koordineret og tidligere indsats fra kommunal side. petencer og relationer. Det betyder bl.a., at mange forældre har vanskeligt ved at forstå, hvorfor skolen i forbindelse med forældrearrangementer taler lige så meget om trivsel og sociale kompetencer som om fagligt niveau. Alkohol er en torn i øjet Mange børn og unge tilkendegiver, at deres forældre ikke er engagerede i et aktivt forældresamarbejde, fordi den sproglige barriere betyder, at nogle simpelthen ikke forstår, hvad der bliver sagt. En anden årsag til forældrenes fravær er, at der drikkes alkohol til arrangementerne. Elevernes udsagn giver således anledning til debat om, hvordan skolen kan tilrettelægge arrangementer, så tosprogede forældre ikke oplever at blive udelukket på grund af sproglige eller kulturelle forhold. Projektet viser, at de tosprogede elever oftest taler modersmål i hjemmet og med resten af familien. Men da det er vanskeligt at tale om lektier og skole på modersmålet, så skifter eleverne sprog ved disse emner – også hjemme. Eleverne opfordres ofte til at tale dansk på skolen, selvom de taler med andre med samme modersmål. Det generelle billede er, at eleverne har stor forståelse for, at lærerne opfordrer dem til at tale dansk i skolen, mens de er mere forbeholdne over for, at skolen blander sig i hvilket sprog, de bør tale i hjemmet. Der er derfor brug for, at man drøfter samspillet mellem dansk og modersmål på den enkelte skole. Forældre fortæller eventyr Forældreinddragelse kan være en anden måde at understøtte tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling på. En dansklærer og en sprogcenterlærer har fx samarbejdet om at inddrage de tosprogede elevers sproglige og kognitive ressourcer i en 5. klasse med mange forskellige sprogbaggrunde. Udgangspunktet var mundtlige eventyrfortællinger på modersmål, som eleverne medbragte hjemmefra. Dette gav de tosprogede elever mulighed for at trække på sproglige og kulturelle erfaringer, og forældrene kunne hjælpe med at aktivere erfaringer og viden, der knytter sig til det sprog, der tales i hjemmet. Projektet viser, at inddragelse af de erfaringer, der knytter sig til den tosprogede baggrund, er en måde at anerkende familien på. Samtidig er det vigtigt, at læreren hjælper eleverne med at aktivere og udvikle strategier til at trække på disse ressourcer, for det sker ikke automatisk. SIDE 7 I S&I DECEMBER 2007
Page 1 and 2: NR. 4 DECEMBER 2007 SPROG&INTEGRATI
Page 3 and 4: TEMA: DETTE VIRKER PÅ VORES SKOLE
Page 5: sprogundervisning kommer til at lig
Page 9 and 10: Involvering i pædagogisk praksis P
Page 11 and 12: ække fjernundervisningskurser om s
Page 13 and 14: n Af Ulla Kofoed, konsulent UC2 TEM
Page 15 and 16: FOTO: LINDA AAGAARD HANSEN en sprog
Page 17 and 18: Ja, hvad er det egentlig lige det s
Page 19 and 20: Hvis syren opløser giften, bliver
Page 21 and 22: og kompetencer i spil NETVÆRKSMØD
Page 23 and 24: n Af Bergthóra Kristjánsdóttir,
Page 25 and 26: grad er ensbetydende med udelukkels
Page 27 and 28: Traumatiserede i beskæftigelse Et
Page 29 and 30: pour ikke blot meget opsøgende og
Page 31 and 32: nyt fra Videncenter for undervisnin

SPROG&INTEGRATION - Uc2

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?