Fem scenarier for Storstrømmen - Banedanmark

undersøgelse
af adfærden
i overkørsler
side 3
banedanmarks medarbejderavis | 1. december 2011 | 12. årgang | nr. 23
Jul med
baneavisen
bagsiden
baneavisen
Fem scenarier for Storstrømmen
Anlægsudvikling får
travlt frem til 1. juni
2012, hvor der skal
ligge et fuldt beslutningsgrundlag
klar til
en politisk beslutning
for, hvilken forbindelse
der i fremtiden skal
være over Storstrømmen.
af erik lorentZ larsen
elol@bane.dk
Fundet af i alt elleve revner på
Storstrømsbroen som følge af en
uhensigtsmæssig konstruktion
har medført, at Banedanmark nu er
blevet bedt om at lave et beslutningsoplæg
for forbindelsen over Storstrømmen
på den lange bane.
Derfor går Anlægsudvikling nu i gang
med at udarbejde et beslutningsgrundlag
for fem fremtidige scenarier samt et notat
om perspektiverne i en tunnelløsning.
Det bliver områdechef Martin Munk
Driftsikkerheden vil
være i top, når Banedanmarks
to nye
maskinstuer kommer
i drift. Maskinstuerne
kommer til at indeholde
teknologien til at styre
det nye GSM-R–system
og Banedanmarks nye
datacenter.
Hansen, der sammen med sine folk og
repræsentanter fra Sund&Bælt samt
Vejdirektoratet skal stå i spidsen for
arbejdet, og han forudser en travl tid:
”Femern-forbindelsen er i høj grad
tænkt som en kanal for godstransport,
og det må ikke ske, at man ikke vil
kunne køre gods over, når den åbner
i 2020. Det er et no-go. Derfor skal vi
være færdige med beslutningsgrundlaget
senest næste sommer,” siger han.
grundigt forarbejde
Der skal blandt andet beregnes omkostninger
til en eventuel forstærkning af
den nuværende bro samt omkostninger
ved en ny. Der skal beregnes, hvad det
koster at rive den gamle bro ned, og hvad
man kan få for alt det stål, der er i den.
Der skal i grundlaget for hvert enkelt
scenarie indregnes levetid og vedligeholdelsesomkostninger
samt selvfølgelig
miljøkonsekvenser og trafikale effekter
af de forskellige alternativer. Og så skal
det udregnes for både en enkeltsporet
og en dobbeltsporet løsning.
”Vi har selvfølgelig ikke på nuværende
tidspunkt nogen som helst idé
om, hvad der bedst kan betale sig
samfundsøkonomisk. Kun tror jeg, at
en broforbindelse lige i det område vil
være billigere end en tunnelløsning,”
siger Martin Munk Hansen.
uhensigtsmæssig brokonstruktion
Ønsket fra politisk side om at få et
beslutningsgrundlag med alternativer
til at bevare den nuværende bro kommer
efter, at Banedanmarks grundige
undersøgelse af Storstrømsbroen
viste, at broen er uhensigtsmæssigt
konstrueret, fortæller områdedirektør
i Teknisk Drift, Søren Boysen.
”Vi igangsatte nye beregninger af broens
bæreevne og udmattelse i forbindelse
med, at vi sammen med Vejdirektoratet
forberedte en hovedistandsættelse af
broen frem mod Femern. Oprindelig
var det vores vurdering og mål med
hovedistandsættelsen, at broen skulle
have kunne klare de første 15-20 efter
åbningen uden behov for yderligere
renovering,” siger han.
kan klare trafik til 2020
Beregningerne viste imidlertid, at broen
var uhensigtsmæssig konstrueret, og
at der var nogle punkter, hvor der var
risiko for revnedannelser.
”Og efter at vi havde gennemfotograferet
alle de punkter med røntgen – vi kunne
nemlig ikke se revnerne med det blotte
øje – så fandt vi elleve revner. Når de
alle sammen er forstærkede, forventer
vi, at broen kan klare den eksisterende
fem scenarier for fremtidens forbindelse over storstrømmen
1. broen forstærkes og bevares som jernbane- og vejbro.
2. broen forstærkes og bevares som jernbanebro.
Det overvejes at nedlægge vejforbindelsen.
3. ny jernbanebro og opretholdelse af vej på den eksisterende bro.
4. ny kombineret vej- og jernbanebro samt nedrivning af den eksisterende bro.
5. ny jernbanebro og nedlæggelse af vejforbindelsen samt nedrivning af
den eksisterende bro.
tidsplan
Før sommerferien 2012 Valg af hovedscenarie
2012-2013 Projektering/miljøredegørelse
Primo 2014 Evt. anlægslov for etablering af ny forbindelse
2014-2015 Detailprojektering
2016-2019 Anlægsfase
maskinstuer. områdechef i it kenneth lau rentius kunne i tirsdags sammen med de mange gæster inspicere de nye
maskinstuer. foto: peter elmholt
togtrafik frem til 2020 med almindelig
vedligehold. Men fundet af revnerne
betød også, at der opstod et behov for
at få vurderet de forskellige muligheder
for forbindelsen over Storstrømmen fra
2020 og frem. Det er det arbejde, som
Anlægsudvikling nu går i gang med,”
forklarer Søren Boysen.
Dobbelt op på el-rum, køleanlæg og nødgeneratorer
af søren-peter fiirgaard
spfg@bane.dk
Udefra ser bygningen ikke ud
af så meget – den ser faktisk
lidt gammel og slidt ud. Men
oppe på anden sal kommer der et
højteknologisk udstyrsstykke, når de
to nye maskinstuer bliver fyldt op med
den nødvendige teknologi til at styre
henholdsvis det nye GSM-R –system
og Banedanmarks nye datacenter.
I tirsdags stod menuen så på flerdobbelt
overdragelse, da Eltel kunne
aflevere ikke blot de to maskinstuer,
men samtidig også en teknikgård med
både dobbelte køleanlæg og el-rum
og to nødstrømsgeneratorer.
De dobbelte anlæg giver ekstra sikkerhed,
hvis der sker fejl eller skader.
Skulle der ske en fejl i det ene af elrummene,
har det andet rigelig med
power til at kunne levere strøm nok til
hele it-systemet. Og skulle strømmen til
hele huset gå, så kan de to nødstrømsgeneratorer
holde systemerne kørende
på maksimalt niveau i tre et halvt døgn.
En tank fyldt med 10.000 liter specialdiesel
er nødvendig for at holde
nødstrømsgeneratorerne kørende – nødstrømsgeneratorer,
der har kræfter nok
til at forsyne et større villakvarter med
strøm, hvis det var det, der var formålet.
”Etableringen af teknikgården viste
sig at være en af de store udfordringer.
Både fordi de forskellige elementer
viste sig at fylde mere, end vi først
havde regnet med, og samtidig var
det en udfordring at få dem fragtet på
plads,” siger konsulent Gurli Vittrup,
der har arbejdet tæt sammen med
repræsentanterne fra Eltel for at få
løst opgaverne.
mur måtte brydes ned
I den store maskinstue på andensalen
er medarbejdere fra Nokia Siemens
Networks i gang med at installere
det nødvendige udstyr til GSM-R-
projektet. I naborummet står en del
af de racks, der skal indeholde det
nye datacenter, stadig tomme, men
de nødvendige køleanlæg står klar
til at modtage serverne.
Og netop den lange række af grå skabe,
som udgør køleanlægget, var en af de
store hurdler, da det gamle hus skulle
fyldes med ny teknologi. Skabene – de
såkaldte downflow units – var simpelthen
for høje til at kunne op i bygningen
indefra, så det var nødvendigt at bryde
et stykke af den 70 centimeter tykke
ydermur i 10 meters højde, for at de
kunne komme på plads.
Men nu står køleanlæggene, hvor
de skal, og i næste uge går arbejdet i
gang med at installere det nye datacenter.
Et arbejde, der forventes at
være færdigt til foråret.
øget sikkerhed
Når det nye datacenter står klar, vil
sikkerheden blive forbedret yderligere.
Der er i forvejen et datacenter placeret
i Banehuset, og skulle det ene af de to
centre gå ned – eksempelvis ved en
oversvømmelse af Banehuset, som vi
så det i begyndelsen af juli – så vil det
nye kunne drive it-systemerne videre
uden problemer for brugerne.

2 |
Strategisk Forum besluttede midt i november, at
Banedanmarks projekter fremover skal arbejde
efter en fælles projektstyringsmetode: PRINCE2.
Det skal gøre det nemmere at arbejde i projekter,
give bedre overblik over projekterne og bedre
udnyttelse af Banedanmarks ressourcer.
af Henrik strunge
hst@bane.dk
Beslutningen om, at Banedanmark
fremover skal bruge den
samme metode til styring af
alle projekter, er en udløber af det
strategiske tema Professionelle Projekter.
Fokus er på gevinsten ved, at der
arbejdes på samme måde i projekter
i Banedanmark, uanset om det er et
stort anlægsprojekt, et it-projekt eller
et mindre projekt i et område.
Baneavisen har spurgt Anette Zobbe,
Vindstød af orkanstyrke
og træer, der væltede
ned over banen. Udfordringer
var der nok
af, da stormen ramte
Danmark søndag. God
koordination og hårdt
arbejde sørgede for, at
passagererne mandag
morgen stort set ikke
kunne mærke, at også
jernbanen havde været
ude for den værste
storm siden 2005.
af søren-peter fiirgaard
spfg@bane.dk
”Træerne regner nærmest ned over
banen i øjeblikket”. Cirka sådan
lød det i en af de sms’er, som i
løbet af søndagens storm blev sendt
ud fra DcDk, og den fortalte på sin
egen måde, at årets første efterårsstorm
havde ramt Nordjylland for
senere at flytte sig til det nordlige
Sjælland. Her gik det blandt andet
ud over S-banen, hvor væltede træer
endte med at lukke strækningen mellem
Hellerup og Hillerød, og hvor et
væltet træ tidligere på aftenen rev
en køreledning ned og hvor toget
efterfølgende kørte ind i en del af
trækronen, og passagererne herefter
skulle evakueres.
Et halvt døgn senere begyndte
morgentogene så at rulle efter den
værste storm siden 2005, og her blev
der kørt med fuld produktion på såvel
fjern- som på S-banen. Med en stor
arbejdsindsats fra de medarbejdere,
der trodsede stormen var det lykkedes
at få fjernet de træer, der var blæst
ned. Der var forsinkede tog på grund
af enkelte signalfejl og glatte skinner
i det nordjyske, men ellers kørte
som er projektejer for det strategiske
projekt Professionel Projektledelse, om
det ikke er at skyde gråspurve med
kanoner, når man vil lade selv mindre
projekter bruge den samme metode
som de helt store anlægsprojekter:
”Nej,” svarer Anette Zobbe.
”PRINCE2 kan og skal skaleres, så vi
kan anvende det på både store og små
projekter. PRINCE2 giver retningslinjer
for, hvordan du skal gribe dit projekt
an, men der er selvfølgelig forskel på,
hvad man skal gøre i et meget komplekst
projekt eller et mere lineært og
1. december 2011 | baneavisen
Vi er også gået over til PRINCE2
enkelt projekt. For hvert projekt skal
vi vurdere, hvor komplekst projektet
er, og dermed hvilke elementer fra
PRINCE2, der skal anvendes i projektet.
PRINCE2 er i øvrigt også den
model, der er blevet valgt for projekter
i staten, så også af den grund giver
det jo god mening, at vi lægger os
op ad den. Vi behøver ikke opfinde
den dybe tallerken igen, men hvis vi
ser behovet for det, kan vi skærpe
modellen,” siger Anette Zobbe.
mere fleksibilitet i projekterne
Den fælles metode skal gøre det lettere
for medarbejdere at indgå i projekter,
fordi de allerede kender metoderne,
terminologien og tankegangen. Dermed
får Banedanmarks projekter mulighed
for mere fleksibelt at inddrage
projektmedarbejdere efter behov. Det
bliver også nemmere at følge op på
de enkelte projekter og få overblik på
Banen kom pænt gennem
den første efterårsstorm
tværs af projekterne, fordi de bruger
de samme faser, roller, skabeloner
og metoder.
plan for udrulning og uddannelse
Introduktionen af PRINCE2 kommer
til at løbe i etaper frem til 2014.
Fra årsskiftet bliver de strategiske
projekter som de første introduceret
til principperne i PRINCE2. Derefter
følger Anlæg & Fornyelse og It, som
i forvejen arbejder PRINCE2-nært,
og efter sommerferien 2012 bliver
PRINCE2 introduceret til projektledere
i resten af Banedanmark. Der
bliver ikke krav om at igangværende
projekter skal arbejde i fuldt omfang
efter principperne for PRINCE2, men
efterhånden, som organisationen bliver
”moden”, tages PRINCE2 i brug på
udvalgte områder.
stormende søndag. flere steder var der vindstød af orkanstyrke i søndags, hvilket fik træer til at vælte ned over
banen flere steder som her nord for københavn. foto: polfoto
trafikken normalt, så passagererne
ikke blev berørt.
Hårdt arbejde
Der var ellers arbejde nok for de
medarbejdere fra Forst, der i løbet af
søndagen og natten til mandag var
på vagt. Specielt i det nordlige og
vestlige Jylland gik det hårdt for sig.
Jernbanen kører blandt andet gennem
Rold Skov i Himmerland, og her var
der en række træer, der enten var
væltede eller så tæt på at vælte, at
der skulle tages aktion.
”Første prioritet er altid at få ryddet
sporet og så komme videre til næste
opgave. Oprydningsarbejdet må så
vente til dagen efter. Det, der tager
længst tid, er transporten fra sted til
sted. Når først medarbejderne står
ude ved et træ, der er væltet ned over
banen, så kan de, når sporspærringen er
etableret, godt få træet fjernet på meget
kort tid,” siger Morten Lykke-Hansen,
sektionschef i Forst Produktion.
Ti stormfald blev det til på Sjælland
og omkring en halv gang flere i
Jylland. Og når man ser rapporterne,
forstår man for alvor, at der har været
nok at se til for medarbejderne. Første
melding om et væltet træ kommer på
strækningen Esbjerg-Struer klokken
11.05, og så er der ellers travlt frem
til ved fire-tiden om morgenen.
”Vi blev nødt til at indkalde ekstra
mandskab for at nå det, og i sådan
professionelle proJekter
Med professionelle projekter sætter
vi i vores strategi fokus på
effektiv ledelse og
styring af projekter
i Banedanmark.
Vi skal gennemføre
hver fase
af vores projekter
– og dermed det
samlede projekt
– til aftalt tid,
pris og kvalitet.
markedsdage om prince2
Du kan høre mere om PRINCE2
og om planerne for udrulning og
uddannelse på markedsdagen i
Banehuset onsdag den 7. december
kl. 13-16. Der holdes en tilsvarende
markedsdag i Fredericia til januar.
en situation er det rart at opleve, at
medarbejderne gerne springer til for at
hjælpe,” siger Morten Lykke-Hansen.
stormberedskab
Fredag eftermiddag blev stormberedskabet
mobiliseret. Vejrudsigterne
viste, hvor det ville blive værst, og
så blev der mobiliseret mandskab og
udstyr, som skulle holde sig klar til
at rykke ud, når stormen kom – og
med den også opringninger fra DcDk,
fjernstyringscentralerne og kommandoposterne
om væltede træer. Og da
stormen løjede af i det jyske, tog den
til i det nordsjællandske.
”I første omgang var vi blevet enige
om, at stormberedskabet skulle vare
indtil klokken 18 på Sjælland, men
da vi kunne se, at stormen varede
ved, så blev det nødvendigt at forlænge
beredskabet. Og takket være
de medarbejdere fra Produktion, der
tog del i det hårde arbejde i stormen,
så lykkedes det at få fjernet alle de
træer, der generede togdriften, så
passagererne mandag morgen ikke
oplevede de store gener,” siger Helle
Bøhl-Møller, sektionschef i Forst.
koordination
I DcDk skulle fjerntrafikken koordineres
med alt hvad det indebar af meldinger
frem og tilbage mellem kommandoposterne,
fjernstyringscentralerne,
operatørerne og ikke mindst de medarbejdere,
der koordinerede indsatsen
med at få sporene gjort farbare.
”Stormberedskabet fungerede i det
store og hele godt, når man tænker
på, hvor mange væltede træer der
var. På et tidspunkt blev vi nødt til
at indstille trafikken mellem Hobro
og Skørping på grund af, at der i
Rold Skov var væltet træer ned over
begge spor, så det gik hårdt for sig.
Vi var på sin vis dog heldige med
vejret, fordi stormen ”kun” ramte de
nordlige dele af Jylland og Sjælland,”
siger vagthavende trafikleder Karsten
Nielsen fra DcDk.

aneavisen | 1. december 2011 | 3
konkurrence
I sidste nummer af baneavisen gik
konkurrencespørgsmålet på, hvilken
station der blev åbnet i maj 1986 på
en åben mark i hovedstadsområdet.
Svaret er naturligvis Høje Taastrup
Station, og det vidste blandt andre
trafikleder Anders G. Buch fra
Trafikstyring Fjern i Fredericia, som
får tilsendt et spil backgammon.
Bagsiden af dagens avis er præ-
get af julekalenderen, som indeholder
hele fem konkurrencer, og da det
er rigeligt for redaktøren at skulle
holde styr på disse, så holder den
almindelige konkurrence juleferie,
men vender stærkt tilbage i 2012.
Jubilæer
40 år
1. januar 2012
Trafikinspektør
Hanne Merete Møller
intern Revision, Trafikinspektør
Johan Rasmus Rohde
Trafikal Drift, Trafikkoordinering
S-bane, Ingeniør
John Madsen, Trafikal Drift,
Trafikkoordinering S-bane
27. januar 2012
Jernbanearbejder
Niels Peter Jonsman
Produktion Øst, Sjælland Norm,
Spor Ro
25 år
1. januar 2012
Banemontør
John Arvid Klavsen, Produktion
Vest, Nord & Øst, Udveksling Rd
11. januar 2012
Trafikleder, Per Sejr Jakobsen
Trafikal Drift, Trafikstyring Fjern
København
Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis
og udkommer hver 14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har
idéer eller forslag til artikler eller historier
til avisen.
ansvarsHavende redaktør
Karina Nelsing
redaktionen
Anne Kold Kasper, Melissa Fugl, Tina Nørgaard
Andersen, Lisbeth Ligaard, René Madsen,
Gitte Sørensen, Pia Vannacci Elnif og
Søren-Peter Fiirgaard.
Banedanmark Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon: 8234 0000 / 8234 2170
E-mail: baneavis@bane.dk
Avisen er trykt hos: Kailow Graphic
Oplag: 2.300
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon: 8234 1848
kontakt os
Modtager du ikke baneavisen, eller har du
ændringer til dit abonnement, bedes du
kontakte Intern Service. Ring på 8234 1848,
eller mail til kon torhold@bane.dk.
Har du kommentarer, idéer eller læserbreve til
baneavisen, er du velkommen til at kontakte os.
ring eller skriv til
Søren-Peter Fiirgaard, 8234 2170,
baneavis@bane.dk
nY nørreport. der gøres meget for at informere de 250.000 mennesker, der dagligt benytter nørreport station. foto: peter thornvig
Ny Nørreport går op i gear
Den indledende fase
i ombygningen af en
af Danmarks travleste
stationer nærmer sig
sin afslutning, og den
12. december starter
den helt store del op
massivt fulgt på vej af
information på flere
strenge.
af lisbetH ligaard
lbl@bane.dk
I
første fase snuppede Ny Nørreportprojektet
en bid af fortovet langs
husfacaderne ind mod middelalderbyen
for at lave midlertidig cykelsti, og
den 12. december bliver det halve af
pladsen omkring stationen inddraget.
Dermed følger, at 250.000 mennesker,
som dagligt færdes på stationen, skal
ændre færdselsmønstre, og det kræver
massiv kommunikation. Forberedelserne
har konkret stået på i et par år,
og nu rulles det hele ud.
De fleste vejtrafikanter, der krydser en overgang,
når sikringsanlægget er i gang, gør
det enten, fordi de er uopmærksomme, eller
bevidst. Det gør det til en udfordring at finde
frem til netop de tiltag, der skal få trafikanterne
til at følge færdselsloven, når de nærmer
sig en overkørsel.
af søren-peter fiirgaard
spfg@bane.dk
Hvad er det, der gør, at trafikanter
overser eller ignorerer klokker,
blink og eventuelle bomme i en
overkørsel? Og hvilke tiltag skal der
til, for at undgå at disse situationer
opstår? Det har en projektgruppe i
Banedanmark i et lille år arbejdet
på at finde frem til, så sikkerheden
i overkørslerne kan øges yderligere.
Gruppen har skelet til, hvordan det
ser ud i udlandet, og om man kigger
efter i Storbritannien, Sverige, Norge,
Tyskland eller New Zealand, så er
udfordringerne de samme, viser det sig.
”Langt størstedelen af de ulovlige
krydsninger sker som følge af, at trafikanterne
begår fejl eller bevidst tager
risikoen, og derfor handler det i høj
grad om at ændre folks adfærd. Det er
en vanskelig opgave, men ved hjælp
af nye tekniske tiltag eller målrettede
kampagner kan det lade sig gøre at
nedbringe antallet i en vis grad, men
at få tallet ned på nul er ikke realistisk,”
siger specialkonsulent Frederik
Hoedeman fra Anlægsudvikling, der
leder projektgruppen.
Hvad gør man andre steder?
Projektgruppen har været ude for at se,
hvad jernbaneinfrastrukturforvalterne
gør i en række andre lande. Blandt
andet i Storbritannien arbejdes der
intenst på at øge vejtrafikanternes
opmærksomhed i overkørslerne – og at
sikre sig, at loven overholdes. Det sker
blandt andet med videoovervågning af
overkørslerne og bøder til trafikanter,
der krydser overkørslen, når de ikke må.
Blandt de andre tiltag fra de forskellige
lande kan nævnes net under
bommene, kampagner, forlængelse
af halvbomme eller etablering af en
masteportal rundt om overkørslen, som
gør trafikanterne ekstra opmærksomme
synlighed er et nøgleord
Da Nørreport er så central en station
i København, kommer mange passagerer
fra fjernere egne af landet.
Derfor har der været plakater oppe på
næsten alle stationer på Sjælland, og
på selve Nørreport hænger kæmpestore
billboards. I S-togene og på mange
stationer kører der visuelle spots på
skærme, og DSB S-tog har udgivet en
særkøreplan, som også præsenterer
Ny Nørreport.
På pladsen omkring stationen er
der skilte, som skal dirigere cyklister
de rigtige steder hen, og andre, som
Det drejer sig om at ændre
trafikanternes adfærd i overkørslerne
på overkørslen.
”Så længe, der i langt de fleste
tilfælde er tale om bevidste brud
på færdselsloven, er der ikke noget
”columbusæg”, vi kan trække frem, som
kan løse problemet en gang for alle.
Men der kan være nogle tiltag, som
hver for sig har en lille eller moderat
effekt, der i kombination kan have en
god effekt,” siger Frederik Hoedeman,
der også pointerer, at det, der fungerer
i en overkørsel, ikke nødvendigvis er
det rette i en anden overkørsel.
”Hver overkørsel har sit eget risikobillede,
så ud over at have en række tekniske
tiltag er det også vigtigt at kende
til risikobilledet.
”Langt størstedelen
af de
ulovlige krydsninger
sker
som følge af, at
trafikanterne
begår fejl eller
bevidst tager
risikoen, og
derfor handler
det i høj grad
om at ændre
folks adfærd. ”
Og risikobilledet
kan ændre sig,”
siger han.
pilotprojekter
Projektgruppen
har ud fra sit
arbejde indstillet
otte forskellige
tiltag, som nu skal
til igennem en
ekstern høringsproces.
Herefter
vil de blive testet
”i felten” igennem
pilotforsøg.
Blandt forslagene
skal sørge for, at folk ikke går ned på
S-togsperronen, når der ikke kører tog.
I dagene op mod den 12. december
dukker en stigende skov af skilte op,
som skal vise vej til perronerne ad
gange gennem byggepladsen og til
de busser, som nu holder et andet
sted, og desuden stiller både DSB’s
og Movias personale op for at hjælpe
folk på vej.
Det hele er klædt i det særlige design
for Ny Nørreport og følges op af
omfattende pressedækning.
er net under bommene, etablering af
masteportaler og en forkortelse af
spærretiden.
Overvågning af overkørslerne efter
britisk forbillede er også noget projektgruppen
vil arbejde videre med.
Der er desuden en række tiltag, som
har en beviselig – om end moderat
eller lille – effekt. De indstilles nu til
at blive samlet i slags ”værktøjskasse”,
som så kan trækkes frem, når der i
den enkelte overkørsel skal indføres
tiltag, som kan øge opmærksomheden
hos vejtrafikanterne.
trafikanternes
opmærksomHed
- Arbejdet med at finde tiltag, der
kan få vejtrafikanter til at være
mere opmærksomme i overkørsler,
er en del af det taskforcearbejde,
om yderligere sikring
af sikrede overkørsler, der blev
igangsat i december 2010.
- I 2012 sættes en række pilotprojekter
i gang, som skal evalueres
i 2013.
- Herudover vil en række øvrige
tiltag blive undersøgt nærmere.
- En række enkle tiltag samles i en
”værktøjskasse” over sikkerhedsfremmende
tiltag.

Jul med baneavisen
Kulden og mørket er kommet snigende. Vi er gået ind i december – julekalendernes og kalenderlysenes
måned. Baneavisen har naturligvis sin egen julekalender, som forhåbentlig kan lyse en smule op i dagene
frem mod jul. Enkelte af dagene består spasen af en konkurrence, hvor der er muligheder for at vinde
pæne præmier. Ind under jul vil der blive trukket lod i de fem konkurrencer.
7På baneinfos juleside kan du i
dag se et signal, som ikke bruges
længere. Det har et uofficielt
navn, der smager lidt af jul – hvad
kaldte man signalet? Send dit svar til
konkurrence@bane.dk
18
1Du er typen, der ser muligheder,
hvor andre ser begrænsninger. Med
kort varsel får du efter sommerens
skybrud arrangeret VM i langdistancesvømning
på strækningen Østerport-
Hellerup. Og der svømmes i både S- og
fjernbanesporet.
23
9
Banedanmark hopper på
wellness-bølgen. Uden for
løvfaldssæsonen er vi begyndt
at udleje spuleanlæggene til ”varmtvands-jacuzzier”,
og Sandite-cremen
viser sig at være god til pleje af hård
hud under fødderne.
På kommandoposten synes I,
der er blevet så stille på per-
ronen, efter at der kun skal
være højttalerudkald i uordenssituationer,
så I spiller noget norsk dødsmetal for
passagererne. Det får dem også til at
stige hurtigere ind i togene og giver
lokoførerne et incitament til at køre i
det sekund, der sættes signal.
Er der bare en snert af jul i din
afdeling? Tag et foto, der viser,
at I juler, og send det til konkurrence@bane.dk.
Der er præmier på vej
til dem, der juler mest.
16
5Baneavisen har været på Google
Translate og oversat titlen på en kendt
julerap til gælisk og tilbage til dansk
igen. Det er blevet til ”I juli i år til at afkøle”.
Hvilket kendt rapnummer er der tale om?
Send dit svar til konkurrence@bane.dk
11
Du er bekymret om din andesovs
vil skille, men finder trøst i at
tænke på Ny Nørreport, hvor DSB,
Banedanmark og Københavns Kommune
er smeltet sammen til én uadskillelig
organisation.
8Efter en stor indsats i din afdeling
er der blevet lukket en lang række
overkørsler, og det er nu fuldstændig
umuligt for bilister at krydse jernbanen på
strækningen mellem Thisted og Fredericia.
15
17
Arbejdet i din præcisionsgruppe
har båret frugt. Efter
flere fokusdage med gratis
lakridser til passagererne er der nu over
90 procents rettidighed på veteranbanen
mellem Handest og Mariager.
24
Strategien taler om, at medarbejderne
skal involvere sig
i løbende forbedringer, så du
overtaler samtlige kolleger i din afdeling
til at deltage i DHL-stafetten.
Stor er din undren, da du opdager,
at frisørbesøg, manicure
og kurbade ikke er en del af
det strategiske projekt ”Professionel
vedligeholdelse”.
Ved en beklagelig fejl er chatfunktionen
på Communicator
blevet blandet sammen med
trafikinformationen på skærmene. Så
nu ved passagererne på Holbæk Station,
hvad du mener om din sektionschef.
19
20
Du finder på den hårde måde
ud af, at kabeltyvene har fun-
det nye jagtmarker. Wirelåsen
til din cykel er stjålet, men cyklen har
tyvene ladet stå.
22
Da SJ ikke længere kører på
strækningen København-
Odense, er det lykkedes dig
at få julemandens særtog presset ind i
planen for den 24. december.
I sundhedsmåneden uddeles
der pulsmålere til de ansatte.
Antallet af LA-forhold gør, at
pulsen helt automatisk kommer op ude
i kommandoposterne. Da HR opdager
dette, udnævnes samtlige medarbejdere
i trafikstyring til sundhedsambassadører.
4Du glæder dig over at have afleveret
et projekt til rette tid, pris og kvalitet,
men din chef jubler ikke. Det
kan måske skyldes, at projektet handler
om indkøb af kage til eftermiddagskaffen.
13
Østjyderne fik en ny bro over
banen i efteråret. Men hvor
mange donkrafte skulle der
bruges til at nedsænke brodækket i
Taulov. 9, 28 eller 43? Send dit svar til
konkurrence@bane.dk.
2Der er gået nisse i intranettet. Kan
du finde dem? Hint: Kig på strategisiderne
og send sidens navn til
konkurrence@bane.dk.
14
3Du følger den nye strategi og vil
gerne involvere dig i at skabe
løbende forbedringer. Stor er derfor
din undren, da der ikke bliver taget
positivt imod dine forslag om at følge
Ny Nørreport op med et par jyske satsninger
i form af Ny Tolne, Ny Ulfborg
og Ny Bredebro.
12
Nogle af dine kolleger taler
om, at det er spændende at
følge med i alt det med broen.
Du tror fejlagtigt, at de taler om DR’s
onsdagsdrama.
10
Du har læst i den nye strategi
at vi skal tænke mere på pas-
sagererne, så du tilbyder straks
hende den blonde fra Indkøb en plads på
bagsædet på vej hjem fra julefrokosten.
21
Lecaen, som du har strøet ud
på stationen i Vojens, blæser
desværre ind i skøjtehallen,
så det lokale ishockeyhold må spille de
to næste hjemmekampe på et særdeles
skridsikkert underlag.
Du har læst forkert i udrulningsplanen
for Signalprogrammet.
Så de signaler, du i din bered-
villighed har fjernet på strækningen
Jægersborg-Hillerød, skal sættes op
igen – inden morgenmyldretiden.
6Du glæder dig over din nye titel som
direktør for fejning af Banedanmarks
P-pladser og udearealer, men undrer
dig over, at du er eneste medarbejder
i afdelingen.