Fem scenarier for Storstrømmen - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

2 | Strategisk Forum besluttede midt i november, at Banedanmarks projekter fremover skal arbejde efter en fælles projektstyringsmetode: PRINCE2. Det skal gøre det nemmere at arbejde i projekter, give bedre overblik over projekterne og bedre udnyttelse af Banedanmarks ressourcer. af Henrik strunge hst@bane.dk Beslutningen om, at Banedanmark fremover skal bruge den samme metode til styring af alle projekter, er en udløber af det strategiske tema Professionelle Projekter. Fokus er på gevinsten ved, at der arbejdes på samme måde i projekter i Banedanmark, uanset om det er et stort anlægsprojekt, et it-projekt eller et mindre projekt i et område. Baneavisen har spurgt Anette Zobbe, Vindstød af orkanstyrke og træer, der væltede ned over banen. Udfordringer var der nok af, da stormen ramte Danmark søndag. God koordination og hårdt arbejde sørgede for, at passagererne mandag morgen stort set ikke kunne mærke, at også jernbanen havde været ude for den værste storm siden 2005. af søren-peter fiirgaard spfg@bane.dk ”Træerne regner nærmest ned over banen i øjeblikket”. Cirka sådan lød det i en af de sms’er, som i løbet af søndagens storm blev sendt ud fra DcDk, og den fortalte på sin egen måde, at årets første efterårsstorm havde ramt Nordjylland for senere at flytte sig til det nordlige Sjælland. Her gik det blandt andet ud over S-banen, hvor væltede træer endte med at lukke strækningen mellem Hellerup og Hillerød, og hvor et væltet træ tidligere på aftenen rev en køreledning ned og hvor toget efterfølgende kørte ind i en del af trækronen, og passagererne herefter skulle evakueres. Et halvt døgn senere begyndte morgentogene så at rulle efter den værste storm siden 2005, og her blev der kørt med fuld produktion på såvel fjern- som på S-banen. Med en stor arbejdsindsats fra de medarbejdere, der trodsede stormen var det lykkedes at få fjernet de træer, der var blæst ned. Der var forsinkede tog på grund af enkelte signalfejl og glatte skinner i det nordjyske, men ellers kørte som er projektejer for det strategiske projekt Professionel Projektledelse, om det ikke er at skyde gråspurve med kanoner, når man vil lade selv mindre projekter bruge den samme metode som de helt store anlægsprojekter: ”Nej,” svarer Anette Zobbe. ”PRINCE2 kan og skal skaleres, så vi kan anvende det på både store og små projekter. PRINCE2 giver retningslinjer for, hvordan du skal gribe dit projekt an, men der er selvfølgelig forskel på, hvad man skal gøre i et meget komplekst projekt eller et mere lineært og 1. december 2011 | baneavisen Vi er også gået over til PRINCE2 enkelt projekt. For hvert projekt skal vi vurdere, hvor komplekst projektet er, og dermed hvilke elementer fra PRINCE2, der skal anvendes i projektet. PRINCE2 er i øvrigt også den model, der er blevet valgt for projekter i staten, så også af den grund giver det jo god mening, at vi lægger os op ad den. Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken igen, men hvis vi ser behovet for det, kan vi skærpe modellen,” siger Anette Zobbe. mere fleksibilitet i projekterne Den fælles metode skal gøre det lettere for medarbejdere at indgå i projekter, fordi de allerede kender metoderne, terminologien og tankegangen. Dermed får Banedanmarks projekter mulighed for mere fleksibelt at inddrage projektmedarbejdere efter behov. Det bliver også nemmere at følge op på de enkelte projekter og få overblik på Banen kom pænt gennem den første efterårsstorm tværs af projekterne, fordi de bruger de samme faser, roller, skabeloner og metoder. plan for udrulning og uddannelse Introduktionen af PRINCE2 kommer til at løbe i etaper frem til 2014. Fra årsskiftet bliver de strategiske projekter som de første introduceret til principperne i PRINCE2. Derefter følger Anlæg & Fornyelse og It, som i forvejen arbejder PRINCE2-nært, og efter sommerferien 2012 bliver PRINCE2 introduceret til projektledere i resten af Banedanmark. Der bliver ikke krav om at igangværende projekter skal arbejde i fuldt omfang efter principperne for PRINCE2, men efterhånden, som organisationen bliver ”moden”, tages PRINCE2 i brug på udvalgte områder. stormende søndag. flere steder var der vindstød af orkanstyrke i søndags, hvilket fik træer til at vælte ned over banen flere steder som her nord for københavn. foto: polfoto trafikken normalt, så passagererne ikke blev berørt. Hårdt arbejde Der var ellers arbejde nok for de medarbejdere fra Forst, der i løbet af søndagen og natten til mandag var på vagt. Specielt i det nordlige og vestlige Jylland gik det hårdt for sig. Jernbanen kører blandt andet gennem Rold Skov i Himmerland, og her var der en række træer, der enten var væltede eller så tæt på at vælte, at der skulle tages aktion. ”Første prioritet er altid at få ryddet sporet og så komme videre til næste opgave. Oprydningsarbejdet må så vente til dagen efter. Det, der tager længst tid, er transporten fra sted til sted. Når først medarbejderne står ude ved et træ, der er væltet ned over banen, så kan de, når sporspærringen er etableret, godt få træet fjernet på meget kort tid,” siger Morten Lykke-Hansen, sektionschef i Forst Produktion. Ti stormfald blev det til på Sjælland og omkring en halv gang flere i Jylland. Og når man ser rapporterne, forstår man for alvor, at der har været nok at se til for medarbejderne. Første melding om et væltet træ kommer på strækningen Esbjerg-Struer klokken 11.05, og så er der ellers travlt frem til ved fire-tiden om morgenen. ”Vi blev nødt til at indkalde ekstra mandskab for at nå det, og i sådan professionelle proJekter Med professionelle projekter sætter vi i vores strategi fokus på effektiv ledelse og styring af projekter i Banedanmark. Vi skal gennemføre hver fase af vores projekter – og dermed det samlede projekt – til aftalt tid, pris og kvalitet. markedsdage om prince2 Du kan høre mere om PRINCE2 og om planerne for udrulning og uddannelse på markedsdagen i Banehuset onsdag den 7. december kl. 13-16. Der holdes en tilsvarende markedsdag i Fredericia til januar. en situation er det rart at opleve, at medarbejderne gerne springer til for at hjælpe,” siger Morten Lykke-Hansen. stormberedskab Fredag eftermiddag blev stormberedskabet mobiliseret. Vejrudsigterne viste, hvor det ville blive værst, og så blev der mobiliseret mandskab og udstyr, som skulle holde sig klar til at rykke ud, når stormen kom – og med den også opringninger fra DcDk, fjernstyringscentralerne og kommandoposterne om væltede træer. Og da stormen løjede af i det jyske, tog den til i det nordsjællandske. ”I første omgang var vi blevet enige om, at stormberedskabet skulle vare indtil klokken 18 på Sjælland, men da vi kunne se, at stormen varede ved, så blev det nødvendigt at forlænge beredskabet. Og takket være de medarbejdere fra Produktion, der tog del i det hårde arbejde i stormen, så lykkedes det at få fjernet alle de træer, der generede togdriften, så passagererne mandag morgen ikke oplevede de store gener,” siger Helle Bøhl-Møller, sektionschef i Forst. koordination I DcDk skulle fjerntrafikken koordineres med alt hvad det indebar af meldinger frem og tilbage mellem kommandoposterne, fjernstyringscentralerne, operatørerne og ikke mindst de medarbejdere, der koordinerede indsatsen med at få sporene gjort farbare. ”Stormberedskabet fungerede i det store og hele godt, når man tænker på, hvor mange væltede træer der var. På et tidspunkt blev vi nødt til at indstille trafikken mellem Hobro og Skørping på grund af, at der i Rold Skov var væltet træer ned over begge spor, så det gik hårdt for sig. Vi var på sin vis dog heldige med vejret, fordi stormen ”kun” ramte de nordlige dele af Jylland og Sjælland,” siger vagthavende trafikleder Karsten Nielsen fra DcDk.
aneavisen | 1. december 2011 | 3 konkurrence I sidste nummer af baneavisen gik konkurrencespørgsmålet på, hvilken station der blev åbnet i maj 1986 på en åben mark i hovedstadsområdet. Svaret er naturligvis Høje Taastrup Station, og det vidste blandt andre trafikleder Anders G. Buch fra Trafikstyring Fjern i Fredericia, som får tilsendt et spil backgammon. Bagsiden af dagens avis er præ- get af julekalenderen, som indeholder hele fem konkurrencer, og da det er rigeligt for redaktøren at skulle holde styr på disse, så holder den almindelige konkurrence juleferie, men vender stærkt tilbage i 2012. Jubilæer 40 år 1. januar 2012 Trafikinspektør Hanne Merete Møller intern Revision, Trafikinspektør Johan Rasmus Rohde Trafikal Drift, Trafikkoordinering S-bane, Ingeniør John Madsen, Trafikal Drift, Trafikkoordinering S-bane 27. januar 2012 Jernbanearbejder Niels Peter Jonsman Produktion Øst, Sjælland Norm, Spor Ro 25 år 1. januar 2012 Banemontør John Arvid Klavsen, Produktion Vest, Nord & Øst, Udveksling Rd 11. januar 2012 Trafikleder, Per Sejr Jakobsen Trafikal Drift, Trafikstyring Fjern København Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis og udkommer hver 14. dag. Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har idéer eller forslag til artikler eller historier til avisen. ansvarsHavende redaktør Karina Nelsing redaktionen Anne Kold Kasper, Melissa Fugl, Tina Nørgaard Andersen, Lisbeth Ligaard, René Madsen, Gitte Sørensen, Pia Vannacci Elnif og Søren-Peter Fiirgaard. Banedanmark Kommunikation Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 0000 / 8234 2170 E-mail: baneavis@bane.dk Avisen er trykt hos: Kailow Graphic Oplag: 2.300 Papir: 120 g Multi offset ISSN 1600-4426 Bladfordeling: Intern Service Telefon: 8234 1848 kontakt os Modtager du ikke baneavisen, eller har du ændringer til dit abonnement, bedes du kontakte Intern Service. Ring på 8234 1848, eller mail til kon torhold@bane.dk. Har du kommentarer, idéer eller læserbreve til baneavisen, er du velkommen til at kontakte os. ring eller skriv til Søren-Peter Fiirgaard, 8234 2170, baneavis@bane.dk nY nørreport. der gøres meget for at informere de 250.000 mennesker, der dagligt benytter nørreport station. foto: peter thornvig Ny Nørreport går op i gear Den indledende fase i ombygningen af en af Danmarks travleste stationer nærmer sig sin afslutning, og den 12. december starter den helt store del op massivt fulgt på vej af information på flere strenge. af lisbetH ligaard lbl@bane.dk I første fase snuppede Ny Nørreportprojektet en bid af fortovet langs husfacaderne ind mod middelalderbyen for at lave midlertidig cykelsti, og den 12. december bliver det halve af pladsen omkring stationen inddraget. Dermed følger, at 250.000 mennesker, som dagligt færdes på stationen, skal ændre færdselsmønstre, og det kræver massiv kommunikation. Forberedelserne har konkret stået på i et par år, og nu rulles det hele ud. De fleste vejtrafikanter, der krydser en overgang, når sikringsanlægget er i gang, gør det enten, fordi de er uopmærksomme, eller bevidst. Det gør det til en udfordring at finde frem til netop de tiltag, der skal få trafikanterne til at følge færdselsloven, når de nærmer sig en overkørsel. af søren-peter fiirgaard spfg@bane.dk Hvad er det, der gør, at trafikanter overser eller ignorerer klokker, blink og eventuelle bomme i en overkørsel? Og hvilke tiltag skal der til, for at undgå at disse situationer opstår? Det har en projektgruppe i Banedanmark i et lille år arbejdet på at finde frem til, så sikkerheden i overkørslerne kan øges yderligere. Gruppen har skelet til, hvordan det ser ud i udlandet, og om man kigger efter i Storbritannien, Sverige, Norge, Tyskland eller New Zealand, så er udfordringerne de samme, viser det sig. ”Langt størstedelen af de ulovlige krydsninger sker som følge af, at trafikanterne begår fejl eller bevidst tager risikoen, og derfor handler det i høj grad om at ændre folks adfærd. Det er en vanskelig opgave, men ved hjælp af nye tekniske tiltag eller målrettede kampagner kan det lade sig gøre at nedbringe antallet i en vis grad, men at få tallet ned på nul er ikke realistisk,” siger specialkonsulent Frederik Hoedeman fra Anlægsudvikling, der leder projektgruppen. Hvad gør man andre steder? Projektgruppen har været ude for at se, hvad jernbaneinfrastrukturforvalterne gør i en række andre lande. Blandt andet i Storbritannien arbejdes der intenst på at øge vejtrafikanternes opmærksomhed i overkørslerne – og at sikre sig, at loven overholdes. Det sker blandt andet med videoovervågning af overkørslerne og bøder til trafikanter, der krydser overkørslen, når de ikke må. Blandt de andre tiltag fra de forskellige lande kan nævnes net under bommene, kampagner, forlængelse af halvbomme eller etablering af en masteportal rundt om overkørslen, som gør trafikanterne ekstra opmærksomme synlighed er et nøgleord Da Nørreport er så central en station i København, kommer mange passagerer fra fjernere egne af landet. Derfor har der været plakater oppe på næsten alle stationer på Sjælland, og på selve Nørreport hænger kæmpestore billboards. I S-togene og på mange stationer kører der visuelle spots på skærme, og DSB S-tog har udgivet en særkøreplan, som også præsenterer Ny Nørreport. På pladsen omkring stationen er der skilte, som skal dirigere cyklister de rigtige steder hen, og andre, som Det drejer sig om at ændre trafikanternes adfærd i overkørslerne på overkørslen. ”Så længe, der i langt de fleste tilfælde er tale om bevidste brud på færdselsloven, er der ikke noget ”columbusæg”, vi kan trække frem, som kan løse problemet en gang for alle. Men der kan være nogle tiltag, som hver for sig har en lille eller moderat effekt, der i kombination kan have en god effekt,” siger Frederik Hoedeman, der også pointerer, at det, der fungerer i en overkørsel, ikke nødvendigvis er det rette i en anden overkørsel. ”Hver overkørsel har sit eget risikobillede, så ud over at have en række tekniske tiltag er det også vigtigt at kende til risikobilledet. ”Langt størstedelen af de ulovlige krydsninger sker som følge af, at trafikanterne begår fejl eller bevidst tager risikoen, og derfor handler det i høj grad om at ændre folks adfærd. ” Og risikobilledet kan ændre sig,” siger han. pilotprojekter Projektgruppen har ud fra sit arbejde indstillet otte forskellige tiltag, som nu skal til igennem en ekstern høringsproces. Herefter vil de blive testet ”i felten” igennem pilotforsøg. Blandt forslagene skal sørge for, at folk ikke går ned på S-togsperronen, når der ikke kører tog. I dagene op mod den 12. december dukker en stigende skov af skilte op, som skal vise vej til perronerne ad gange gennem byggepladsen og til de busser, som nu holder et andet sted, og desuden stiller både DSB’s og Movias personale op for at hjælpe folk på vej. Det hele er klædt i det særlige design for Ny Nørreport og følges op af omfattende pressedækning. er net under bommene, etablering af masteportaler og en forkortelse af spærretiden. Overvågning af overkørslerne efter britisk forbillede er også noget projektgruppen vil arbejde videre med. Der er desuden en række tiltag, som har en beviselig – om end moderat eller lille – effekt. De indstilles nu til at blive samlet i slags ”værktøjskasse”, som så kan trækkes frem, når der i den enkelte overkørsel skal indføres tiltag, som kan øge opmærksomheden hos vejtrafikanterne. trafikanternes opmærksomHed - Arbejdet med at finde tiltag, der kan få vejtrafikanter til at være mere opmærksomme i overkørsler, er en del af det taskforcearbejde, om yderligere sikring af sikrede overkørsler, der blev igangsat i december 2010. - I 2012 sættes en række pilotprojekter i gang, som skal evalueres i 2013. - Herudover vil en række øvrige tiltag blive undersøgt nærmere. - En række enkle tiltag samles i en ”værktøjskasse” over sikkerhedsfremmende tiltag.
Page 1: undersøgelse af adfærden i overk

Fem scenarier for Storstrømmen - Banedanmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?