Et Martyrium i Nutiden

Side 4
Straf, der ellers kun berededes for de usleste Trælle, for de værste Forbrydere og for
det forkasteligste Udskud af Menneskene.
Først seent har jeg lært, at det ikke er med den udvortes Maalestok, man skal
maale det Store, thi Herren skriver ofte med en selsom Skrift, hvori det Allerstørste
seer lidet ud, og hvori det Mindste synes allerstørst. Dette var vel især Tilfældet i de
Dage, da Frelseren vandrede paa Jorden; thi medens han ikke havde det Sted, hvortil
han kunde helde sit Hoved, sad den ugudeligste Herre paa Verdensthronen, og boldt
Menneskenes Liv og Død i sine blodige Hænder, han, som endnu nævnes som en
Rædsel fremfor alle Tyranner. Men nu kan dog Ingen, selv om han var hildet i den
incest haardnakkede Vantro, tvivle paa, hvo der var den Største, og hvo der var den
Ringeste af disse To.
Af den Videnskab, der grunder over Fortidens Gaader, lære vi, at der engang
har levet uhyre Slægter paa Jorden, der ragede frem som levende Bjerge mellem
Skabningen, og med hvilke Mennesket i udvortes Størrelse og Styrke er for Intet at
regne; men dog blev den sande Storhed hverken givet til Behemoth eller til Leviathan,
eller til Nogen, der lignede dem. Iøvrigt, hvor let er det ikke at forvilde sig, naar man
vil maale Veien til Skabningens Grændsesteen, hvilken man dog, som sagt, aldrig
finder; hvor ofte forregne sig ikke vore Astronomer, som Digteren siger, og dog kan den
allermindste Feil føre dem mange Millioner Mile paa Vildspor og bort fra Sandheden.
Men hvad der er det Største eller det Mindste i Herrens Øine, det kan intet geometrisk
Maal og intet arithmetisk Regnestykke give Kundskab om.
I mange Aar nærede jeg stor Vantro med Hensyn til Herrens Opstandelse, og dette
var det egentlige Midtpunkt i mine Tvivl. Jeg sagde, ligesom de ældste Modstandere af
Christendommen: Hvis han virkelig var opstanden, hvorfor viste hap sig ikke offentlig
for Folket? Hvorfor brugte han ikke den Magt, han eiede? Hvormange havde han
ikke derved kunnet vinde for Troen? Hvorfor viste han sig kun for sine Nærmeste,
hvilke alt i Forveien troede paa ham? Hvor let kunde desuden ikke disse lade sig
blænde af deres ophidsede Indbildningskraft, og antage Drømmesyner og Visioner
for Sandhed, især naar man betænker, at de maatte vente at sec ham, da han selv
havde troet og forudsagt, at han paa den tredie Dag igjen skulde reise sig af Graven.
Svaret ligger ganske nær, men dog maatte der hengaae mangfoldige Aar, inden mit
Øie kunde finde det. Man behøver visselig ikke her at tye til Origenes's kunstlede
Forklaring, at han skjulte sig for at skaane det vantro Jerusalem, eftersom alle de, der
tvivlede, maatte blive slagne med Blindhed, naar de saae ham i hans Straaleglands
efter Opstandelsen. Dette kan da heller ikke være sandt, eftersom Maria Magdalena,
da hun efter Opstandelsen først seer ham, tager ham for Havens Gartner, hvilket hun
neppe vilde have gjort, hvis hun havde seet ham i en slig overjordisk Glands. Men han
viste sig ikke for Folket, fordi Folket ikke skulde og ikke burde vindes paa den Maade.
Hvad Fortjeneste var der i at troe, naar Redningerne saae ham med Støvets Øine, da
kunde de ikke tvivle længere, ligesaa lidet som Nogen kan tvivle paa det klare Dagslys,
naar Solen skinner over hans Hoved med al sin Glands, ligesaa lidet som Nogen vil
kunne tvivle, naar han seer ham hisset i hans Kraft og Herlighed. Men derved kan jo
dog ikke den evige Frelse vindes; salige ere de, som ikke see og dog troe, siger Herren,
derfor viste han sig kun for dem, som han alt tidligere havde vundet for sit Rige, og
naar han siden gjorde en Undtagelse med Paulus, saa vidste han vel, hvad der boede
i denne Sjæl, og at han var en saadan Undtagelse værd.
Da dette først var gaaet op for mig, da forstod jeg endelig, hvi han maatte komme
gjennem lukkede Døre, og jeg begyndte nu at gjennem granske Evangelisternes
Skrifter paany. Da var det, ligesom en Taage bortveg fra mine Øine, og al min Vantro