PDF: 4.3 Mb - School of Pharmaceutical Sciences - Københavns ...

PLEXUS / tidSSkrift for danmarkS farmacEUtiSkE UnivErSitEt voLUmE 38 / nUmmEr 3 / maj / 2006 

DFU 

A GreAt 

PlAce 

to StUDy

PLEXUS / tidSSkrift for danmarkS farmacEUtiSkE UnivErSitEt voLUmE 38 / nUmmEr 3 / maj / 2006 

eliteUniverSiteter, 

eliteuddannelser 

og eliteområDer 

Regeringen har mange og store 

ambitioner på Danmarks vegne. De danske 

universiteter skal tilpasses de globale 

vilkår, og ved at fusionere universiteter 

og sektorforskningsinstitutioner skal der 

skabes større og mere slagkraftige institutioner, 

der skal kunne profilere sig 

blandt de bedste i verden. DFU har som 

de øvrige danske universiteter og sektorforskningsinstitutioner 

afleveret forslag 

til, hvordan DFU bedst kan bidrage til at 

opfylde regeringens mål. Her har vi også 

peget på, at ambitiøse mål ikke nås uden 

betydelige ekstra ressourcer bl.a. set i 

lyset af, at verdens bedste universiteter 

ikke nødvendigvis er store – men til gengæld 

rige! (bestyrelsens brev til Helge 

Sander kan ses på DFU’s hjemmeside: 

www.dfuni.dk). 

Med fremtidige universiteter i den globale elite skal de 

bedste studerende ifølge regeringen have muligheder for en 

særlig talentpleje, nemlig i form af elitekandidatuddannelser. 

Det er grundlæggende rigtig fornuftigt, at vi som mennesker 

– det være sig studerende, undervisere, forskere og alle andre i 

samfundet – mødes af udfordringer, der kan udvikle os. Men at 

lave formelle universitetsuddannelser på A- og B-niveau er et 

voldsomt og unødvendigt spring. 

Et alternativ til elitekandidatuddannelser vil være at tillade 

internationalt elitære forskningsmiljøer at udbyde kursusmo- 

plexus 3 maj 2006 

duler på ”A+-niveau”, hvor studerende 

med særlig lyst og evne vil kunne få de 

faglige udfordringer og kvalifikationer, 

de måtte efterspørge. Dermed ville de 

studerende kunne opkvalificere sig selv 

ved at sammensætte en kandidatuddannelse, 

som alt efter den studerendes 

karriereovervejelser kan have forskellig 

faglig drejning og tyngde, men uden at 

der dermed sker en klassedeling. 

DFU har i samarbejde med vores 

ULLA-partnere i Uppsala, London, Leiden, 

Amsterdam, Paris-Syd og fra 1. juli 

også Parma taget de første skridt med 

henblik på at udbyde en fælles kandidatuddannelse 

i form af en international 

”Master Degree in Pharmaceutical 

Sciences”. Intentionen er, at de deltagende 

ULLA-partnere skal udbyde kurser i form at semesterpakker 

inden for de områder, hvor de målt med en international 

målestok er på et absolut elitært niveau. En sådan uddannelse 

vil være et eksempel på en fremtidig international ”elitekandidatuddannelse”, 

hvor de studerende allerede i studietiden vil 

møde internationalt førende forskningsmiljøer og dermed være 

særlig godt rustet til at møde udfordringer i en global verden. 

Sven Frøkjær 

Rektor 

plexus nummer 3 • maj 2006 • volume 38: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Universitet / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) e-mail: jemu@dfuni.dk, 

Annette Houman e-mail: aho@dfuni.dk / Redaktionsudvalg: Lene Jørgensen (A), Flemming Steen Jørgensen (M), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M), Helle Østergren Nielsen (stud.), Jacob 

Odgaard (stud.) / Forside: Studerende på DFU. Foto: Annette Houman / layout: Mads Frederik/Graphic Design / Tryk: Centraltrykkeriet Skive 

Deadline for næste nummer er den 18. august – udkommer den 1. september 2006 / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Universitetets mening / Redaktionen forbeholder 

sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via e-mail. / Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler 

Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Jesper Munck jemu@dfuni.dk 

IssN: 1399-6606 / Annoncer: Annoncer: DG Media as, telefon 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk og web: www.dgmedia.dk 

Foto: JM

Indhold 

1 

6 

3 

8 

3 

7 

8 

9 

12 

14 

15 

16 

17 

18 

19 

20 

22 

24 

25 

26 

28 

30 

31 

32 

33 

33 

34 

34 

Hvis det stod til mig ... 

Tidligere rektorer om universitetsfusion 

Organisationsanalyse på DFu 

Hans Bräuner-Osborne 

– medlem af Videnskabernes selskab 

Det Kongelige Danske Videnskabernes selskab 

epsA-kongres: 

stud.pharm.’er uden for Danmarks grænser 

sabbatical – førte til publikation i Neuron 

Ikke længere farmaceut uden apoteksophold 

TRAINAu – nu for fuld kraft 

Hannah Runnqvist: I har god humor 

– og overraskende få udlændinge 

Turen gik til RuC 

spændende ændringer på hjemmesiden 

udviklingskontrakten for 2006 – 2008 er klar 

Harald s. Hansen – ny professor på DFu 

Hans’ klumme 

Fra Fusionsramt til Fusionsagent 

DFu: A Great place to study – part two 

DRA-seminar på DFu: 

Immunogenicity of protein Drugs 

su-udspil: Hurtigere gennem studiet? 

Ny adjungeret professor på DFu 

Nyt fra DsR 

science Dating – snart på DFu 

Nye talentregler 

Nyt om navne 

Til studerende og TAp’er: 

HusK valget den 16. maj 


3


TRe TiDliGeRe DFU-ReKToReR FåR mUliGHeDeN FoR aT Give 

DeRes Besyv meD i DisKUssioNeN om UNiveRsiTeTsFUsioNeR. 

AF JESPER MUNCK 

Regeringen har sat skub i en fusionsbølge, der skal 

samle universiteterne i større enheder. Det handler om at centralisere 

det videnskabelige miljø. Men er det nu også nødvendigvis 

en god idé? Var der ikke noget med, at små enheder var 

mere manøvredygtige? Klarer DFU sig ikke i forvejen godt på de 

parametre, man fokuserer på i ministeriet? Går det i det hele 

taget ikke rigtig godt, og er det ikke netop derfor, at bejlerne alle 

betragter os som en lækkerbidsken? 

Efter at DFU’s bestyrelse efter nøje overvejelser har meldt 

ud, hvad man foretrækker i fusionssammenhæng (kan ses på 

DFU's hjemmeside dfuni.dk), giver Plexus tre tidligere rektorer 

muligheden for anderledes omkostningsfrit at kunne udtale sig 

om deres syn på sagen. 

Vi har bedt dels om deres kommentarer til scenariet, at DFU 

ophører med at være en selvstændig uddannelsesinstitution, 

dels om deres syn på konsekvenserne for forskning, uddannelse 

og rekruttering i tilfælde af en DFU-fusion med enten KU eller 

DTU, som på baggrund af bestyrelsens udspil må anses for at 

være de to fusionsmuligheder, der er i spil. 


Foto: AHO 

Henning Gjelstrup Kristensen. 

Rektor for DFU i perioden 1982-1988: 

Ja til fakultet på ku 

DFU’s tid som selvstændig institution nærmer sig sin 

afslutning. Politikernes erklærede mål er at samle kræfterne på 

landets universiteter og skabe større miljøer, der har gennemslagskraft 

i det globale forskningsmiljø og giver baggrund for en 

styrket erhvervsudvikling. Om ’stort er godt’ kan vi diskutere en 

rum tid fremover, men det bliver givetvis med udgangspunkt i 

færre universiteter end i dag. 

Naturlig fortsættelse af udviklingen 

I et snævert DFU-perspektiv kan man med megen ret hævde, 

at en fusion med et eller flere andre universiteter vil være en 

naturligt fortsættelse af den udvikling, DFU har gennemløbet 

i de seneste årtier. For ca. 20 år siden besluttede daværende 

DFH, at forskningen skulle centreres omkring lægemidlet, og 

indskrev dette i sin første egentlige forskningsplan. Det skete i 

erkendelse af et behov for at samle forskerne i større grupper og 

med ønsket om at få nedtonet projekter, som ikke var lægemiddelorienterede. 

Den stigende betydning af kandidatafsætning 

til den farmaceutiske industri spillede naturligvis også ind. 

Vi har efterfølgende set en udvikling af den interne forskningsstruktur 

præget af færre institutter, øget samarbejde 

mellem forskningsgrupper på tværs af institutterne og med eksterne 

partnere og nogle få, men formentlig utilstrækkelige tiltag 

til etablering af nye forsknings- og undervisningsfelter. DFU’s 

forskningsprofil og kompetence er blevet styrket, hvilket delvist 

afspejles i de fusionstanker, der er fremsat af KU, DTU og KVL. 

Bejlerne har industrien i tankerne 

Vi skal imidlertid ikke være blinde for, at bejlerne snarere har 

den farmaceutiske og bioteknologiske industri i tankerne, og at 

fusionstankerne er et udtryk for en skærpet konkurrence om et 

attraktivt afsætningsområde for både kandidatproduktion og 

forskningsresultater. 

Henning Gjelstrup Kristensen: Det er min vurdering, at fusion med Ku og 

dannelse af et farmaceutisk fakultet er en både naturlig og nødvendig ud- 

vikling, som kun kan styrke DFu’s forskning og uddannelser i et forventet 

tæt samarbejde med de øvrige partnere i et life-science Center.

Hvis DFU skal fastholde sin nuværende position i forhold til 

pharma og biotech, vil det være både naturligt og nødvendigt at 

indgå i forpligtende forskningssamarbejder med de øvrige universiteter, 

fordi DFU ikke besidder den fornødne kritiske masse 

til at opfange nødvendige nyudviklinger i biomedicinsk og 

klinisk forskning. The Danish Pharma Consortium rummer en 

god vision for en sådan udvikling, men spørgsmålet er, om konstruktionen 

er tilstrækkelig robust, når modstridende interesser 

blandt samarbejdspartnerne skal forenes? 

Tværfaglig fokus kan fastholdes 

i en fakultetsstruktur 

KU’s udspil til videnskabsministeren er både konkret og pragmatisk 

og ikke præget af den lyrik, som ses i udspillene fra DTU 

og KVL. Min sympati for en fremtidig fusion ligger hos KU i form 

af et farmaceutisk fakultet rummende farmaci, farmakologi og 

medicinalkemi, der kan indgå i et givetvist stærkt Life-Science 

Center sammen med de sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige 

fakulteter og BRIC. For DFU kan det tværfaglige 

fokus på lægemidlet fastholdes i en fakultetsstruktur, og umiddelbart 

burde der ikke være vanskeligheder med at fastholde de 

professionsorienterede uddannelser inden for rammerne af et 

fakultet. Når KU bør foretrækkes som partner, skyldes det dels 

nødvendigheden af at fastholde farmaceutuddannelsen som en 

sundhedsvidenskabelig uddannelse, hvilket ikke er muligt i en 

fusion med DTU, dels at et tæt samarbejde med biomedicinsk 

forskning og human klinik er forudsætninger for videreudvikling 

af DFU’s forskning. 

omstrukturering af undervisningsområder 

på længere sigt 

Udover beslutningen om fusionspartneren skal DFU’s ledelse 

naturligvis overveje udviklingen på længere sigt. Der er umiddelbart 

problemer vedrørende opbygning af in-vivo-farmakologi 

og fastholdelse af mit eget fagområde, lægemiddelteknik, der er 

ingeniørpræget. I begge tilfælde kan Pharma Consortiet blive et 

vigtigt element til styrkelse af de to felter. 

På længere sigt vil udviklingen givetvis blive præget af omstrukturering 

af DFU’s nuværende undervisningsområder, fordi 

budgettering fordrer, at ledelsen ser på mulighederne for at 

samordne kurser inden for Life-Science Centeret. Fakultetets 

ledelse vil forhåbentlig have den fornødne styrke til at fastholde 

centrale farmaceutiske discipliner, herunder også farmakognosi 

og analytisk kemi, i et fakultet, der fokuserer på lægemiddelforskning, 

-udvikling og -distribution. 

HGK 

Birthe jensen. 


Ja til et fortsat 

selvstændigt dfu 

Min første tanke til scenariet, at DFU skal ophøre med 

at være en selvstændig uddannelsesinstitution, er naturligvis: 

Åh nej, ikke nu igen! Forskellige kræfter har jo også 

tidligere leget med tanken om at få universitetsverdenens 

Benjamin ”indfusioneret” i en af de større institutioner. 

Anledningen har imidlertid aldrig været, at DFU fungerede 

dårligt – og det glæder mig at se, at DFU’s bestyrelse klart 

tilkendegiver, at hvis det skal være, er det vigtigt, at det bliver 

på en måde, der ikke ødelægger DFU’s muligheder for også 

fremover at levere de kendte kvalitetsprodukter. 

vigende tilgang af studerende 

i tilfælde af fusion 

Farmacien har som et relativt lille fagområde behov for at 

informere bredt og ihærdigt om farmaciens mange muligheder 

– ”alt om lægemidler” er yderst anvendelig viden i 

mange sammenhænge! Jeg kan ikke forestille mig, at det vil 

være muligt at give farmacien den samme synlighed, hvis 

DFU bliver del af en større institution – og det vil utvivlsomt 

komme til at ses i en vigende tilgang af studerende. Og hvad 

det vil betyde for mulighederne for at give det brede og differentierede 

og alligevel sammenhængende fagtilbud, der er 

behov for i en up to date-farmaceutuddannelse, kræver det 

ikke megen fantasi at forestille sig. 

Forskningen kan miste 

den nødvendige fokus 

Birthe Jensen: Jeg kan ikke forestille mig, at det vil 

være muligt at give farmacien den samme synlighed, 

hvis DFu bliver del af en større institution. 

Om den farmaceutiske forsknings muligheder i tilfælde af en 

fusion synes det mig lidt vanskeligere at spå. Det vil i meget 


Foto: JM

6 


høj grad afhænge af de rammebetingelser, som forskningen 

generelt vil få. Forskere vælger ikke deres samarbejdspartnere 

efter, om de hører til samme institution – hvis de mest interessante 

partnere bor på den anden side af jorden, er det alligevel 

dem, der vælges. Men såfremt DFU ”indfusioneres” i en anden 

institution, vil det sandsynligvis blive (endnu) vanskeligere at 

overbevise alle DFU-forskere om det væsentlige i, at deres forskningsfelt 

netop har fokus på lægemidler i bredeste forstand. Og 

fokus vil der stadig være behov for – sideløbende med behovet 

for ikke at binde forskerne så meget, at lysten og kreativiteten 

og de vilde idéer mistes. 

BJ 

Povl Krogsgaard-larsen. 


Ja til fakultet på ku 

Jeg ser store muligheder for DFU i de fusionsplaner, 

der er fremlagt. Det farmaceutiske område bliver langt mere 

konkurrencepræget, end det har været tidligere. En fusion med 

et eller flere andre universiteter giver os nye muligheder, som vi 

skal forstå at udnytte, så vi kan klare os i den skærpede konkurrence. 

Vi skal også udnytte, at vi her og nu fremstår som en attraktiv 

partner. Alle og enhver kan se, at vi udgør hovedporten til den 

farmaceutiske sektor, men samtidig kan de også se, at vi er for 

små til at udfylde den rolle på længere sigt. 

Jeg slog i min tid som rektor selv på manøvredygtigheden 

ved små institutioner. Også efter en fusion skal der være mulighed 

for at fungere som en lille, manøvredygtig enhed. Det vil 

blot ske inden for nye rammer. 

Forandring skaber udvikling 

Vi skal mobilisere hele vores område, og lykkes det, vil vi kunne 

finde store synergieffekter ved at indgå i andre, nye sammenhænge. 

Manøvren går i høj grad ud på, at forandring – en 

strukturel ændring – skaber udvikling. Mobilisering og nye tankegange. 

Men hvis holdningen på DFU er ”Sikke noget rod. Det 

her har ingen fremtid,” så lykkes det ikke. 

Det er ikke økonomiske overvejelser, der efter min mening 

er de vigtigste i denne sammenhæng. Det vigtige er at placere 


povl Krogsgaard-larsen: For mig at se, er der ingen tvivl om, at mulighe- 

derne sammen med Ku er størst. Mulighederne for at kunne spille sammen 

med Det sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige 

Fakultet på Ku er fantastisk spændende. 

folk i andre sammenhænge, at bringe tidligere administrativt 

adskilte områder tættere sammen, så de spiller sammen på 

nye måder. I princippet var det det samme ønske, der lå bag 

institutsammenlægningerne på DFU. Samarbejdet på tværs 

af institutterne var ikke intenst nok. Og skal vi tiltrække store 

forskningsmidler, så skal man samarbejde enhederne imellem, 

og det er alt andet lige nemmere, når man befinder sig under 

samme paraply. Og DFU ligger inde med potentialer, som ikke 

bliver fuldt udnyttet. 

Foto: JM

Fakultet under Københavns Universitet 

Jeg mener, at en fusion med KU – som et selvstændigt fakultet 

– rummer betydelige muligheder. Jeg kan godt se, at vi har både 

kulturelle og faglige stærke bånd til KVL, og at der inden for 

visse områder, fx bioteknologiområdet, er frugtbare relationer 

til DTU. Men for mig at se er der ingen tvivl om, at mulighederne 

sammen med KU er størst. 

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at lægemiddelområdet 

kommer til at stå som hovedoverskriften i det samarbejde, 

vi kommer til at indgå. Ellers er det ikke noget for os. 

Jeg ser heller ingen fare for rekrutteringen til farmaceutuddannelsen 

ved en fusion med KU. Vi har i mange år haft succes 

med at tiltrække studerende, og jeg kan ikke se, at en fusion 

med KU skulle kunne ændre på dette billede. Vi kan måske 

endog komme til at præge udviklingen på KU i den forbindelse. 

Forudsætningen er, som for alle forhold i relation til KU, at vi 

bliver et selvstændigt fakultet. 

Det Farmaceutiske Fakultet større end DFU 

Mulighederne for at kunne spille sammen med Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet på 

KU er fantastisk spændende. Men et farmaceutisk fakultet på 

KU bør ideelt set være større, end DFU er i dag. Humanbiologien, 

basale områder af farmakologien og andre aktiviteter på KU bør 

naturligt placeres på Det Farmaceutiske Fakultet. 

Sporene fra Uppsala Universitet i Sverige skræmmer ikke. Her 

er der tale om et overordentligt stærkt farmaceutisk fakultet. Et 

eksempel på, at den slags kan fungere – og fungere godt. 

sundt med kultursammenstød 

Jeg er som udgangspunkt altid optimist, og jeg ser spændende 

udfordringer snarere end risici. Vores kultur her på DFU er ikke i 

enhver henseende fordelagtig. Vi har altid haft en kultur præget 

af en begrænset konkurrence. Så i fusionssammenhæng vil det 

være sundt at få tilpasset vores kultur i højere grad, end det vil 

være et succeskriterium at få den eksisterende, selvtilstrækkelige 

kultur overført uskadt. Selvtilstrækkelighed er under alle 

omstændigheder ikke en god drivkraft. 

Det spændende ligger ikke mindst i at indgå i nye sammenhænge, 

hvor der er noget, der oplagt kan gøres bedre. Det er dér 

udfordringen ligger. Hvis vi skulle fusionere med et strømlinet 

universitet, problemfrit og anerkendt i enhver sammenhæng 

– så ville det være svært. I den aktuelle situation skal to universiteter 

snakke sammen, og selv om vi er mindre end KU, så 

mener jeg, at vi i fusionssammenhæng bør tale sammen som to 

universiteter i øjenhøjde, og uden at forfalde til selvros mener 

jeg, vi ligger inde med så attraktive komponenter, som gør, at vi 

kan sætte tydelige fingeraftryk på et fremtidigt samarbejde. 

JM 

organisationsanalyse 

på dfu 

AF ADMINISTRATIONSCHEF JUDITH CHRISTIANSEN 

I 2005 gennemførte vi på DFU en organisationsanalyse 

med hovedvægten på DFU’s institutstruktur forud for opslaget 

af institutlederstillingerne. Derefter var planen, at vi skulle i 

gang med en analyse af organiseringen af de administrative 

funktioner på institutterne og mellem institutter og Fællesadministrationen. 

Denne analyse er nu sat i værk. 

Fokus på rent administrative opgaver 

De videnskabelige medarbejdere oplever, at administrative opgaver 

udgør en stadig større del af deres arbejdstid. Derfor er 

der behov for at få belyst de administrative arbejdsgange på institutterne. 

Dette skal vise, om vi udfører og placerer opgaverne 

hensigtsmæssigt. 

Samtidig skal analysen belyse de administrative arbejdsgange 

mellem institutterne og de administrative afdelinger 

på Fællesområder. Opgaven her er at identificere forbedringsmuligheder 

i sagsgange, i opgavefordeling og identificere evt. 

dobbeltarbejde, hvis dette findes. 

Af hensyn til det relativt korte og koncentrerede forløb af 

analysen fokuserer vi opmærksomheden om de rent administrative 

opgaver (personale, økonomi, studieadministration, 

juridisk sagsbehandling) og mindre på arbejdsgange inden for 

IT, bygningsområdet og kommunikation. 

aftale med Pa Consulting Group 

Rektor har indgået en aftale med PA Consulting Group om konsulentbistand 

til at gennemføre en sådan analyse. Projektet går 

i gang den 1. maj og løber over cirka to måneder. Det er aftalt 

med PA Consulting, at analysen skal munde ud i et ”katalog” 

over indsatsområder og forbedringsforslag. Kataloget forventes 

at foreligge i august. 

I processen vil direktionen blive inddraget flere gange i form 

af workshops med PA Consulting for løbende at sikre, at analysen 

fokuserer på de rigtige områder. Administrative medarbejdere 

centralt og decentralt samt videnskabelige medarbejdere 

på institutterne vil ligeledes blive inddraget i form af interviews 

med enkeltpersoner og i form af møder i fokusgrupper. 

opgaven skal prioriteres højt 

Processen er i skrivende stund ikke detailplanlagt, men institutlederne 

og administrationens ledelse inddrages selvfølgelig i 

den nærmere tilrettelæggelse af analysen. 

Det er vigtigt, at de medarbejdere, som inviteres til at medvirke 

i analysen, påtager sig opgaven og prioriterer den højt. Det 

er også vigtigt, at der er forståelse for, at indkaldelser til møder 

kan ske med kort varsel, da aftalen er indgået medio april med 

projektstart den 1. maj, og at interviews og møder i fokusgrupper 

derfor må indkaldes med relativ kort varsel. 

plexus 3 maj 2006

8 

HAnS BräUner-oSBorne 

– medlem af videnskabernes selskab 

AF ANNETTE HOUMAN 

Det er ikke hver dag, at Det Kongelige Danske Videnskabernes 

Selskab optager et medlem på bare 38 år, men det er sket 

i år. Professor i molekylær farmakologi, Hans Bräuner-Osborne, 

Institut for Medicinalkemi, har takket ja til at træde ind i kredsen 

af omkring 240 danske fremragende forskere i det gamle, kongelige 

selskab fra 1742. 

– Når man får sådan et tilbud, tror jeg ikke, at man siger nej 

tak. Jeg glæder mig meget over, at 240 mennesker har besluttet 

at ville tilbyde mig medlemskab af Videnskabernes Selskab. Det 

er en hæder og en anerkendelse af det arbejde, jeg har lavet. Det 

er rent ud sagt fedt, siger en glad Hans Bräuner-Osborne. 

atter to farmaceuter i selskabet 

Med optagelsen af Hans er der atter to farmaceuter i Selskabet. 

Den anden er professor Povl Krogsgaard-Larsen. Indtil for ganske 

nylig var også professor Bodil Jerslev medlem, men hun afgik 

ved døden i december. Hun havde været medlem siden 1971. 

Ud over hæderen betyder medlemskabet en hel del, når det 

gælder fondsansøgninger og lignende. Det er rart at kunne tilføje 

det på CV’et, som Hans udtrykker det. 

Han kender ikke umiddelbart til kriterierne for, at netop han 

er blevet tilbudt medlemskab, men han ved, at man skal indstilles. 

Hvert andet år optages nye medlemmer blandt humanistiske 

forskere, og hvert andet år blandt naturvidenskabsfolk, så 

det samlede antal medlemmer holdes nogenlunde konstant. 

Glæder sig til en fri diskussion 

– Jeg ser meget frem til at møde de andre medlemmer. Jeg 

kender en håndfuld af dem og glæder mig til møde flere. Man er 

jo medlem for livet, så der er en del ældre på både 70 og 80 år. 

Mon ikke de kan fortælle røverhistorier fra de gode gamle dage, 

griner han og fortsætter: 

– Videnskabens natur har jo ændret sig radikalt inden for de 

seneste 50 år. For eksempel er det hele meget konkurrencepræget 

i dag. Der er kamp om at søge midler og om at skrive artikler. 

Jeg synes faktisk, det er lidt synd. I Selskabet håber jeg at få 

mulighed for at diskutere mere frit med andre forskere uden det 

konkurrencemoment, som ellers ligger i luften, når man mødes, 

siger han. 

Krav til formidlingsevnen 

Selskabet holder en række møder, hvor der til hvert møde er to 

oplæg ved hhv. en humanistisk forsker og en naturvidenskabelig 

forsker. 

– Det synes jeg er et meget spændende koncept, og det stiller 

krav til den enkeltes evne til at formidle, så vi alle kan forstå, 


hvad der bliver sagt, uanset om vi er fra en ene eller den anden 

gruppe forskere. 

Når det bliver Hans’ tur til at fortælle om sin forskning, kunne 

det passende være om den seneste større bedrift fra hans forskergruppes 

side, nemlig fundet af den nye receptor, GPRC6A, 

i mennesket og de signalstoffer, der aktiverer den, hvilket er de 

basiske aminosyrer arginin og lysin. 

Nu arbejder gruppen med at afdække receptorens fysiologiske 

funktion og finde ud af, hvor den præcist sidder i kroppen. 

– Vi har en hypotese om, at den har indflydelse på, hvordan 

aminosyrer optages og omsættes i kroppen, men hvor forskningen 

måtte føre os hen, har vi ingen ide om. Der er tale om ren 

grundforskning. 

professor Hans Bräuner-Osborne glæder sig over at være blevet optaget i 

Videnskabernes selskab. Han ser medlemskabet som en hæder og en anerkendelse 

af det arbejde, han har lavet.

Foto: AHO 

et kig indenfor i Videnskabernes selskab til et møde i slutningen af 1800-tallet foreviget af p.s. Krøyer. 

det kongelige danske 

videnskabernes selskab 


Strukturelt er Det Kongelige Danske Videnskabernes selskab, 

eller blot Videnskabernes Selskab, der blev stiftet i 1742, 

opdelt i en humanistisk og en naturvidenskabelig klasse, der 

tilsammen udgør Selskabets ca. 240 danske medlemmer (hertil 

kommer ca. 265 udenlandske medlemmer). De indtager pladser 

i hver sin side af mødesalen med adresse på H.C. Andersens 

Boulevard i København i en bygning, der tjener som hjemsted 

for både Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab, men som 

ejes af Carlsbergfondet. 

optagelsesprocedure 

En gang om året er der valg af nye medlemmer. I lige år vælges 

nye medlemmer med naturvidenskabelig baggrund, i ulige år 

humanistiske. Antallet af nye medlemmer er bestemt af afgangen 

fra Selskabet – groft sagt antallet af døde siden sidste 

optagelsesrunde. I 2006 indvælges otte nye naturvidenskabelige 

forskere, hvoraf professor Hans Bräuner-Osborne fra DFU, 

er den ene. 

Selskabets eksekutive del består af en præsident og en sekretær. 

Blandt medlemmerne vælges et præsidium bestående af 10 

medlemmer. Alle medlemmer – også præsidiemedlemmer – har 

ret til at indstille nye medlemmer til optagelse i Selskabet. Man 

indstiller nye medlemmer til Selskabets præsidium. 

Indstillingen består af en skriftlig begrundelse for optagelse 

af den foreslåede person, og indstillingen ledsages sædvanligvis 

af underskrifter fra medstillere. Selve valgproceduren strækker 

sig over flere møder i enten den naturvidenskabelige eller den 

humanistiske gruppe, hvor man diskuterer sig frem til de bedst 

berettigede blandt de indstillede. Ved gentagne afstemninger 

fravælges den af de indstillede, som opnår færrest stemmer, 

indtil der resterer det antal, der skal indvælges i Selskabet. 

Herefter konfirmeres de endeligt indstillede på et efterfølgende 

møde i plenum. Manøvren går ud på at dække fagområderne 

bedst muligt med de ypperste forskere inden for de respektive 

områder. 

De indstillede personer har indtil denne fase i forløbet være 

uvidende om deres kandidatur, som de først nu erfarer pr. brev. 

Brevet, der er udformet som et tilbud om optagelse i selskabet, 

skal besvares med et ja eller nej. Efter et ja, er medlemskabet 

af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab en kendsgerning. 

Kunsten at kommunikere 

Medlemmerne – forskerne – mødes hver 14. dag om aftenen 

på torsdage i forårs- og efterårssæsonen. Ved et pænt besøgt 

møde sidder der 70-80 personer samlet i mødesalen, og er de 

repræsentative for medlemsskaren, så vil mindre end 5 pct. være 

under fyrre år. 

Programmet står på meddelelser, som i virkeligheden er 

faglige foredrag. Alle bidrager før eller siden med meddelelser, 

som er den ultimative udfordring for medlemmerne. Kunsten 

er her, at kommunikere – at gøre sig forståelig – over for hele 

plexus 3 maj 2006

10 

Selskabet. Du skal kunne kommunikere med Selskabets brede 

vifte af videnskabsfolk: fysikere, matematikere, historikere, litteraturfolk, 

musikere, kemikere etc. Og lykkes det at bibringe de 

forsamlede i salen en forståelse af, hvad man kan og står for, så 

har meddelelsen været en succes. Tror man derimod, at man skal 

bidrage med et højt specialiseret foredrag, for på den måde at 

bevise hvor dygtig man er, så er man gået galt i byen. 

ikke et klap 

Som nyt medlem får man hurtigt mulighed for at bevise sit værd 

med en tiltrædelsesmeddelelse. Og graden af succes kan vel at 

mærke ikke måles på længden af det efterfølgende bifald, for 

traditionen foreskriver, at de tilstedeværende forholder sig i absolut 

ro. Du skal som meddeler snarere holde øje med, hvorvidt 

de tilstedeværende i salen bliver fjerne i blikket undervejs. 

Selskabet åbner kl. 16 på mødedagene. Her kan medlemmerne 

komme og på klubmanér snakke, spise og drikke forud for de 

egentlige møder, som starter kl. 19. Til møderne er der altid to 

meddelelser/foredrag. Den ene meddelelse kan have karakter af 

mindeord. Et nært forestående møde vil således have mindeord 

om Bodil Jerslev på meddelelsesprogrammet (se side 8) 

Efter meddelelserne, som tilsammen varer 1-1½ time, kan 

der stilles spørgsmål fra salen. Herefter følger sager af forretningsmæssig 

karakter, typisk spørgsmål vedrørende nationalt- 

og internationalt komitéarbejde, som Selskabet er involveret i. 

Konservatisme på højt niveau 

Når mødet er slut, bevæger medlemmerne sig fra mødesalen 

på første sal til lokalerne på tredje, hvor man sidder i grupper 

ved runde borde og spiser smørrebrød og drikker øl. Carlsberg 

forstås. Efter en god time går man hver til sit. Forhåbentlig berigede 

i ånden. 

”Der er tale om en ultrakonservativ forening. Men konservatisme 

på et højt intellektuelt og faktisk også ukrukket niveau,” 

kan et af Selskabets mangeårige medlemmer, professor Povl 

Krogsgaard-Larsen oplyse. 

I forårs- og efterårssæsonen afholder Selskabet offentligt tilgængelige, 

gratis foredragsaftener hver 14. dag om mandagen. Se 

nærmere på www.royalacademy.dk/foredrag 

DeT KoNGeliGe DaNsKe 

viDeNsKaBeRNes selsKaB 

Selskabet samarbejder med tilsvarende akademier verden 

over, med internationale organisationer og med danske 

myndigheder. Det udgiver videnskabelige publikationer 

og søger bl.a. gennem alment forståelige offentlige foredrag 

at udbrede forståelse for videnskabelig forsknings 

natur og betydning. 

Selskabet har Dronningen som protektor og virker 

for at styrke videnskabens stilling i Danmark og for at 

fremme tværvidenskabelig forståelse. Det fungerer som 

samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere 

fra alle områder af grundvidenskabelig forskning fra hele 

landet. 


Hvad har Hans 

bräuner-osbornes 

medlemskab af 

videnskabernes 

selskab med øl 

at gøre? 


I 1876 stiftede den navnkundige brygger J.C. Jacobsen 

Carlsbergfondet med det formål at fremme og støtte dansk 

grundvidenskabelig forskning. Det blev bestemt, at Fondets 

bestyrelse – kaldet direktion – dengang som nu skulle 

udpeges af og vælges blandt medlemmer af det allerede 

i 1742 grundlagte Det Kongelige Danske Videnskabernes 

Selskab. Da J.C. Jacobsen i 1882 overdrog sit bryggeri, Gamle 

Carlsberg, til Fondet, betød det, at medlemmerne af den fem 

mand store direktion af videnskabsmænd fra Videnskabernes 

Selskab reelt stod som ejere af et bryggeri. 

Professor Povl Krogsgaard-Larsen udgør sammen med fire 

øvrige medlemmer af Videnskabernes Selskab Carlsbergfondets 

direktion. Medlemmerne af direktionen vælges for en 

10-årig periode af Videnskabernes Selskab blandt Selskabets 

medlemmer. Efter hvert valg af nye medlemmer konstituerer 

Carlsbergfondets direktion sig med en formand og fire 

menige medlemmer. Povl Krogsgaard-Larsen blev indvalgt i 

1993 og blev i 2003 direktionens formand. Krogsgaard-Larsen 

falder for aldersgrænsen på 70 år inden udløbet af hans 

sidste valgperiode i 2014. 

Enhver ændring af Carlsbergfondets fundats skal godkendes 

af Videnskabernes Selskab. 

Carlsbergfondet er hovedaktionær i bryggeridelen Carlsberg, 

og de fem medlemmer af Carlsbergfondets direktion 

indgår tillige i Carlsbergs bestyrelse, hvor Krogsgaard-Larsen 

også indtager formandsposten. Men hvor Carlsbergfondet 

iflg. fundatsen skal eje mindst 51 pct. af aktierne i Carlsberg, 

så står der intetsteds noget om, at medlemmerne af 

Carlsbergfondets direktion skal indgå i Carlsbergs bestyrelse. 

Sådan er det bare. Og sådan har det hidtil været. Traditionen 

tro. 

Overordnet set afspejler denne konstruktion, og andre organisatoriske 

koblinger på kryds og tværs, brygger J.P. Jacobsens 

tænkemåde: Den for ham altafgørende kobling mellem 

videnskab og erhverv. Så på den måde har professor Hans 

Bräuner-Osbornes medlemskab af Videnskabernes Selskab 

(også) at gøre med den øl, vi drikker.

10 

Selskabet. Du skal kunne kommunikere med Selskabets brede 

vifte af videnskabsfolk: fysikere, matematikere, historikere, litteraturfolk, 

musikere, kemikere etc. Og lykkes det at bibringe de 

forsamlede i salen en forståelse af, hvad man kan og står for, så 

har meddelelsen været en succes. Tror man derimod, at man skal 

bidrage med et højt specialiseret foredrag, for på den måde at 

bevise hvor dygtig man er, så er man gået galt i byen. 

ikke et klap 

Som nyt medlem får man hurtigt mulighed for at bevise sit værd 

med en tiltrædelsesmeddelelse. Og graden af succes kan vel at 

mærke ikke måles på længden af det efterfølgende bifald, for 

traditionen foreskriver, at de tilstedeværende forholder sig i absolut 

ro. Du skal som meddeler snarere holde øje med, hvorvidt 

de tilstedeværende i salen bliver fjerne i blikket undervejs. 

Selskabet åbner kl. 16 på mødedagene. Her kan medlemmerne 

komme og på klubmanér snakke, spise og drikke forud for de 

egentlige møder, som starter kl. 19. Til møderne er der altid to 

meddelelser/foredrag. Den ene meddelelse kan have karakter af 

mindeord. Et nært forestående møde vil således have mindeord 

om Bodil Jerslev på meddelelsesprogrammet (se side 8) 

Efter meddelelserne, som tilsammen varer 1-1½ time, kan 

der stilles spørgsmål fra salen. Herefter følger sager af forretningsmæssig 

karakter, typisk spørgsmål vedrørende nationalt- 

og internationalt komitéarbejde, som Selskabet er involveret i. 

Konservatisme på højt niveau 

Når mødet er slut, bevæger medlemmerne sig fra mødesalen 

på første sal til lokalerne på tredje, hvor man sidder i grupper 

ved runde borde og spiser smørrebrød og drikker øl. Carlsberg 

forstås. Efter en god time går man hver til sit. Forhåbentlig berigede 

i ånden. 

”Der er tale om en ultrakonservativ forening. Men konservatisme 

på et højt intellektuelt og faktisk også ukrukket niveau,” 

kan et af Selskabets mangeårige medlemmer, professor Povl 

Krogsgaard-Larsen oplyse. 

I forårs- og efterårssæsonen afholder Selskabet offentligt tilgængelige, 

gratis foredragsaftener hver 14. dag om mandagen. Se 

nærmere på www.royalacademy.dk/foredrag 

DeT KoNGeliGe DaNsKe 

viDeNsKaBeRNes selsKaB 

Selskabet samarbejder med tilsvarende akademier verden 

over, med internationale organisationer og med danske 

myndigheder. Det udgiver videnskabelige publikationer 

og søger bl.a. gennem alment forståelige offentlige foredrag 

at udbrede forståelse for videnskabelig forsknings 

natur og betydning. 

Selskabet har Dronningen som protektor og virker 

for at styrke videnskabens stilling i Danmark og for at 

fremme tværvidenskabelig forståelse. Det fungerer som 

samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere 

fra alle områder af grundvidenskabelig forskning fra hele 

landet. 


Hvad har Hans 

bräuner-osbornes 

medlemskab af 

videnskabernes 

selskab med øl 

at gøre? 


I 1876 stiftede den navnkundige brygger J.C. Jacobsen 

Carlsbergfondet med det formål at fremme og støtte dansk 

grundvidenskabelig forskning. Det blev bestemt, at Fondets 

bestyrelse – kaldet direktion – dengang som nu skulle 

udpeges af og vælges blandt medlemmer af det allerede 

i 1742 grundlagte Det Kongelige Danske Videnskabernes 

Selskab. Da J.C. Jacobsen i 1882 overdrog sit bryggeri, Gamle 

Carlsberg, til Fondet, betød det, at medlemmerne af den fem 

mand store direktion af videnskabsmænd fra Videnskabernes 

Selskab reelt stod som ejere af et bryggeri. 

Professor Povl Krogsgaard-Larsen udgør sammen med fire 

øvrige medlemmer af Videnskabernes Selskab Carlsbergfondets 

direktion. Medlemmerne af direktionen vælges for en 

10-årig periode af Videnskabernes Selskab blandt Selskabets 

medlemmer. Efter hvert valg af nye medlemmer konstituerer 

Carlsbergfondets direktion sig med en formand og fire 

menige medlemmer. Povl Krogsgaard-Larsen blev indvalgt i 

1993 og blev i 2003 direktionens formand. Krogsgaard-Larsen 

falder for aldersgrænsen på 70 år inden udløbet af hans 

sidste valgperiode i 2014. 

Enhver ændring af Carlsbergfondets fundats skal godkendes 

af Videnskabernes Selskab. 

Carlsbergfondet er hovedaktionær i bryggeridelen Carlsberg, 

og de fem medlemmer af Carlsbergfondets direktion 

indgår tillige i Carlsbergs bestyrelse, hvor Krogsgaard-Larsen 

også indtager formandsposten. Men hvor Carlsbergfondet 

iflg. fundatsen skal eje mindst 51 pct. af aktierne i Carlsberg, 

så står der intetsteds noget om, at medlemmerne af 

Carlsbergfondets direktion skal indgå i Carlsbergs bestyrelse. 

Sådan er det bare. Og sådan har det hidtil været. Traditionen 

tro. 

Overordnet set afspejler denne konstruktion, og andre organisatoriske 

koblinger på kryds og tværs, brygger J.P. Jacobsens 

tænkemåde: Den for ham altafgørende kobling mellem 

videnskab og erhverv. Så på den måde har professor Hans 

Bräuner-Osbornes medlemskab af Videnskabernes Selskab 

(også) at gøre med den øl, vi drikker.

1 

StUD.PHArm.’er UDen 

For DAnmArkS GrænSer 

– møD Dem, DiSkUter 

meD Dem, lær AF Dem! 

AF STUD.PHARM. HELLE ØSTERGREN NIELSEN, FORMAND FOR DSR 

Hvor ofte har du mødt farmaceutstuderende fra mere 

end 20 lande? Det har du måske ikke? På den netop overståede 

EPSA-kongres i Vilnius tog tre danske farmaceutstuderende chancen 

for at gøre netop dette. 

ePsa’s arbejde 

EPSA (European Pharmaceutical Students' Association) stræber 

efter at udvikle sig til at blive en mere slagkraftig organisation og 

komme tættere på de studerende. 

Det primære arbejde i EPSA foregår i de seks Working 

Committees (WC) og af bestyrelsen for EPSA. Bestyrelsen vælges 

til generalforsamlingen på kongressen hvert år i april, og den 

nyvalgte bestyrelse står for en stor del af arbejdet i det efterfølgende 

år. Men bestyrelsens arbejde støttes og suppleres af arbejdet, 

der udføres i WC af studerende fra hele Europa. 

Medlemmerne er afgørende for det arbejde, der finder sted i 

WC. Derfor skal der være repræsentanter fra flest mulige lande, 

for at arbejdet bedst muligt kan udtrykke, hvad der rører sig rundt 

omkring på de europæiske farmaceutiske uddannelsessteder. 

Resultaterne fra arbejdet fra WC præsenteres for sammenslutninger 

af farmaceuter, og en af WC-undersøgelserne er netop 

blevet publiceret i et tidsskrift. 

og så til selve kongressen 

Denne gang var tre danske farmaceutstuderende af sted: Kristian 

Borgholm, Mads Bred Georgsen og overtegnede. Vores rejse begyndte 

tidligt mandag morgen, 2. påskedag, hvor vi stod på flyet, 

der tog os til Vilnius i Litauen, hvor vi blev hentet i lufthavnen og 

kørt til hotellet. 

Her mødte vi de første andre kongresdeltagere. En del af dem 

kendte jeg allerede fra tidligere kongresser, og gensynsglæden var 

stor. Andre var med for første gang. Den første gang på kongres 

Kristian: 

Det var min første tur på EPSA-kongres, men bestemt ikke 

den sidste. Det er stedet, hvor man har muligheden for virkelig 

at få et indblik i, hvad der sker i EPSA, og det er ikke så 

lidt. Der er forskellige workshops med spændende emner. 

Det er lærerigt at høre om forskelle på uddannelsen og 

apoteker i de forskellige lande, at diskutere, hvordan man 

som farmaceut skal agere for at kunne begå sig. Indholdet 

i workshops om ledelse og planlægning vil jeg kunne 

bruge i mit daglige arbejde i Rådet. Desuden fik jeg en 

masse kontakter, som jeg håber at kunne bruge fremover. 

Det kan varmt anbefales at tage med på kongres, og jeg 

håber, at mange vil gøre det fremover. 


er altid en speciel oplevelse, og den oplevelse havde Kristian til 

gode. 

Emnet for årets kongres var Pharmaceutical leadership – 

Management skills. En uge på kongres er en hektisk oplevelse, da 

der skal være plads til GA (generalforsamling), uddannelsesprogrammet 

inkl. paneldebatter og workshops, sightseeing, måske 

shopping og – ikke at forglemme – festerne. Den gode stemning, 

der er overalt på en kongres, er det, der kaldes EPSA-spirit, og er 

det, der gør, folk bliver ved med at komme tilbage og gerne vil 

gøre et stykke arbejde for EPSA. 

valg af næste års emne 

En af de vigtigste beslutninger, der bliver taget på kongressen, 

er valget af næste års emne. Valget faldt på Hvad skal/kan samfundet 

forvente fra farmaceuter. Et spændende emne, hvor det er 

vigtigt, at de skandinaviske lande involverer sig, da farmaceuter 

hér arbejder på mange andre arbejdspladser end på apoteker, 

der er den primære arbejdsplads i de fleste andre lande. Emnet 

vil ikke alene blive behandlet i det årlige spørgeskema, men også 

i flere af de forskellige WC, så derfor skal lyde en opfordring til at 

deltage i debatten i disse. 

Et afsluttende EPSA-moment: Til den europæiske aften mødtes 

kongressens største og mindste hankønsvæsen på scenen til en 

traditionel form for brydning. Forestil jer en lille gut på 50 kg., en 

hollænder i øvrigt, og en stor fransk gut på den anden side af 100 

kg. Ikke nok med, at den store franskmand kunne slynge den lille 

hollænder rundt, men den lille hollænder kunne også løfte franskmanden! 

Da var jeg målløs! Efterfølgende fik jeg en forklaring: 

Der findes ikke små mennesker, kun koncentrerede mennesker … 

Den hollandske delegation festede igennem på 

european evening, klædt i nationalfarven orange. 

Flere af deltagerne har i øvrigt gæstet DFu første 

uge af maj og deltog bl.a. i Materia.

OM WORKING COMMITTEES 

En stor del af EPSA’s arbejde bliver udført i Working Committees 

(WC). Medlemmerne i de enkelte WC er ideelt set mindst en fra 

hvert land. Arbejdet foregår via gruppemails, så det kan foregå 

hjemmefra. Arbejdsmængden er overkommelig. Her kan du 

danne dig et billede af, hvad der arbejdes med i de forskellige 

WC. Håber, omtalen af arbejdet i WC kan fange din interesse, 

og hvis du vil være med, så send en mail til mig på helle_oestergren@yahoo.dk 

pharmacy Awareness 

Der er lavet et Interdesciplinary Education Perception Survey 

i samarbejde med EMSA, IPSF og IFMSA, der er hhv. sammenslutninger 

af medicin og farmaceutstuderende på europæisk og 

internationalt plan. Det kortlagde, hvordan farmaceuter, medicinstuderende 

og andre healthcare-professioner ser deres egen 

og de andre professioner. Der arbejdes en Pharmacy Awareness 

Project-database, der skal indeholde projekter inkl. interdisciplinære 

aktiviteter. Heri bør indgå en rapport om sundhedskonferencen, 

for studerende, som afholdes i Danmark til efteråret. 

Denne WC er et af de primære steder at diskutere farmaceuters 

rolle inden for sundhedssystemet. 

Team mobility 

Det primære arbejde i denne WC er Twinning, som er en aftale 

mellem to lande om, at en gruppe af studerende fra hvert land 

besøger det andet land. Et eksempel på et twinning-tema i år er 

Synthetic Drugs and Drug Abuse. Projekterne plejer at være en 

stor succes, og der kan søges om støtte fra EU-fonde, men det 

kræver nogle studerende, der har lyst til at bruge noget tid på 

at få det til at lykkes. 

eVeNTs TO GO TO 

EPSA åbner for muligheder for at deltage i forskellige events, ikke 

kun rene EPSA-events, men også events fra andre lande, der har 

åbnet døren for andre farmaceutstuderende. Vær opmærksom 

på, at flere af disse arrangementer kræver hurtig tilmelding, for 

at man kan sikre sig en plads. 

summer university 

EPSA afholder sommeruniversitet i Makedonien i perioden 

16.-25. juli. Emnet er ”Rational drug design and therapy in post 

genomic era”. Det koster 200 euro at deltage. Der åbnes for tilmelding 

1. maj, og pladserne plejer at smutte hurtigt, så skynd 

dig! For at få mere af vide og for tilmelding 

– gå til www.epsasu06.org 

epsA annual second congress 

EPSA annual second congress afholdes sammen med ESCP. 

Dette giver en mulighed for at lære mere om klinisk farmaci 

samtidig med deltagelsen i EPSA’s kongres. Arrangementet afholdes 

den 18.-21. oktober. Ikke alt er fastlagt endnu, så kontakt 

mig på helle_oestergren@yahoo.dk, hvis du er interesseret i at 

høre mere. 

pharmaweekend 

Tyskland holder Pharmaweekend for tyske farmaceutstuderende. 

Sidste år valgte de at åbne op for alle farmaceutstuderende, 

og weekenden den 23.-25. juni vil byde på undervisning inden 

pharmaceutical sciences 

WC’ens omdrejningspunkt er forskningen inden for det farmaceutiske 

område og at give flere farmaceutstuderende en mulighed 

for at publicere. En af de største resultater er et samarbejde 

med EAHP (European Association of Hospital Pharmacists), der 

giver en unik mulighed for at publicere og vinde en præmie 

inkluderet en rejse (se opslag side 33). Også her ses et øget 

samarbejde med EMSA. 

professionel development 

Der arbejdes på en Career Development-database med informationer 

om, hvad skal der til for at blive registeret som farmaceut, 

og hvad der er de primære arbejdsområder i de forskellige 

lande. Den skal formodentlig udvides. Der mangler et danske 

medlem. Et andet interessant projekt er en online-publikation 

kaldet ”Step by Step”, der skal udbrede, inden for hvilke områder 

farmaceuter kan arbejde. EPSA finder det meget vigtigt med Lifelong 

Learning, og derfor arbejdes der for at udbrede begrebet, 

bl.a. ved at uddele certifikater til studerende, der har deltaget 

i events på lokalt niveau og til EPSA-events og dermed lært 

noget ekstra. Derudover gives der point for at deltage aktivt i 

EPSA-arbejdet. Den administrative del af fordelingen af Lifelong 

Learning-point bliver administreret her. 

Individual mobility 

Her arbejdes på at øge mobiliteten for den enkelte studerende. 

Der er lavet en database over de forskellige landes uddannelse, 

så man her kan finde viden om, hvordan uddannelsen er bygget 

op i de forskellige lande. 

public Health 

Her arbejdes med at udveksle ideer til, hvordan de forskellige 

Diseases Day kan promoveres og viden spredes, samt at sprede 

viden blandt studerende omkring Public Health. 

for emnet ”Biotechnology – new approaches for therapy”. Prisen 

er 60 euro, ansøgningsfristen er 1. maj – 17. juni, så skynd dig, 

hvis du er interesseret. For mere viden: www.pharmaweekend.de 

eller pharmaweekend@bphd.de 

summercamp 

Slovenien afholder summercamp i Tolmin 29. juli – 5. august. 

Emnet er diabetes, og prisen for at deltage er 100 euro. Ansøgningsfrist 

er 15. juni. For mere info: www.summercamp.si eller 

info@summercamp.si 

pharmacon 2007 

I Kroatien afholdes til maj Pharmacon 2007, der kommer til at 

indeholde Expo (fremvisning af nye produkter, projekter og job) 

og en lang række forskellige workshops, så man selv vil kunne 

sammensætte sit program. Prisen vil afhænge af antallet af 

workshops. Der vil være link til deres hjemmeside fra EPSA’s 

hjemmeside om et par uger. 

på ski i le Crit 

Franskmændene inviterer til at deltage i Le Crit sidst i marts. 

Her mødes mere end 100 franskmænd med andre europæiske 

farmaceutstuderende for at stå på ski og feste. Prisen er ca. 300 

euro for en uge inkl. liftkort, frokost og fri bar hele ugen. Registreringen 

sker fra december. Hvis du er interesseret, så kontakt 

mig på helle_oestergren@yahoo.dk 


13

1 

sabbatical 

førte til publikation i neuron 


Flere forskere burde søge et ”sabbatical” og tage på 

ophold i udlandet. Det betaler sig. 

Opfordringen kommer fra professor Hans Bräuner-Osborne, 

som netop har fået antaget en publikation i tidsskriftet Neuron, 

et af de fineste tidsskrifter inden for hjernevidenskab. Publikationen 

omhandler forskning, som han satte i gang under sit 

halve års sabbatical i Schweiz i 2001. 

- I mange andre lande, fx i England og USA, optjener forskerne 

rettigheden til at tage ét semester sabbatical med fuld løn fx 

hvert femte år. Her i landet er det ikke sat i system, og det synes 

jeg er ærgerligt. Jeg spurgte min institutleder, om jeg måtte tage 

min løn med et halvt år og arbejde hos en forskningsgruppe i 

Schweiz, og det fik jeg lov til, siger Hans. 

voksede til et kæmpe projekt 

- Under opholdet organiserede jeg det indledende arbejde til 

at lave to genetisk modificerede mus, som så efterfølgende er 

blevet avlet og analyseret. De genetiske ændringer, vi lavede, 

har givet en række spændende resultater, og dem har vi netop 

fået antaget til publikation i tidsskriftet Neuron, så det er vi 

naturligvis meget glade for! 

– Det, vi startede i sin tid, har udviklet sig til et kæmpe projekt. 

Først nu fem år efter publicerer vi vores resultater. Vi er 19 

vigtigt! 

om optagelse på de farmaceutiske 

kandidatuddannelser cand.pharm. og 

cand.scient.pharm. 

Der er forskellige måder, hvorpå du kan blive optaget 

på de farmaceutiske kandidatuddannelser, alt efter hvordan og 

hvornår du afslutter din farmaceutiske bacheloruddannelse: 

• Afslutter farmaceutisk bachelor i juni 

• Afslutter farmaceutisk bachelor i august (med reeksamen) 

• Bestået bachelorprojekt, men mangler 1-2 studieenheder 

• Mangler mere end 2 studieenheder (herunder mulighed for 

forhåndsgodkendelse) 

På DFU’s hjemmeside finder du en vejledning om reglerne. Klik 

ind på siden ”For studerende”. Under menupunktet ”Optagelse 

på de farmaceutiske kandidatuddannelser” finder du relevante 

informationer, bl.a. en grundig vejledning om optagelsesreglerne 

og ting, du skal være opmærksom på, når du søger om 

optagelse på en af de farmaceutiske kandidatuddannelser (orlovsregler 

og SU-regler). 

LVA 


forfattere på artiklen, tre af os er ligeværdige førsteforfattere, 

og vi kommer fra otte forskningslaboratorier i fem lande. 

Foruden Schweiz og Danmark kommer forfatterne fra Japan, 

Spanien og Tjekkiet, fortæller Hans. 

Burde have muligheden på DFU 

Samarbejdet med forskerne i Schweiz har også ført til, at to 

andre medarbejdere fra Institut for Medicinalkemi har været 

på ophold dernede – og en tredje er nok på vej snart. 

- Mit ophold har ført virkelig meget positivt med sig, derfor 

vil jeg opfordre til, at vi på DFU giver interesserede forsker 

denne mulighed og mere formelt sætter sabbaticals i system, 

siger Hans. 

langhåret grundvidenskab 

I det konkrete projekt er der tale om langhåret grundvidenskab, 

som Hans selv udtrykker det. Men i korte træk går 

projektet ud på at undersøge, hvorfor naturen har skabt 

mennesket med to isoformer af GABA-B-receptoren (receptor 

for gamma-amino smørsyre, et transmitterstof i hjernen), 

nemlig en 1a- og en 1b-form. I de to mus er hhv. 1a og 1b 

slået ud, dvs. fjernet. 

– Vi har bl.a. fundet ud af, at mus uden 1a-formen af 

GABA-B har en svækket hukommelse. Om det så åbner op for 

muligheden for om mange år at udvikle at lægemiddel, der 

kan ramme 1a-formen i mennesker og fx påvirke hukommelsen, 

det kan kun fremtiden vise. 

en yngre udgave af Hans Bräuner-Osborne fra dengang i 2001, hvor han 

drog til schweiz på sabbatical. Nu har den forskning, han var med til at 

sætte i gang, resulteret i en artikel i Neuron.

ikke længere farmaceut 

uden APotekSoPHolD 

Fra 2006 udbyder DFU to kandidatuddannelser 

som overbygning på den farmaceutiske 

bacheloruddannelse – cand.pharm. og cand. 

scient.pharm. 


Som tidligere nævnt i Plexus udbyder Syddansk Universitet 

nu en kandidatuddannelse i klinisk farmaci – en uddannelse, 

der fører til titlen cand.scient.pharm. Det var ellers et ønske fra 

SDU’s side, at deres nye uddannelse skulle føre til cand.pharm.titlen, 

men efter forhandlinger med Videnskabsministeriet og 

DFU blev det af ministeriet slået fast, at en uddannelse uden 

seks måneders studieophold på apotek, uanset indhold, ikke 

kan føre til titlen cand.pharm., og at de færdiguddannede ikke 

efterfølgende kan kalde sig farmaceuter. 

slut med cand.pharm. uden apoteksophold 

Det betyder et stop for benævnelsen farmaceut til de studerende 

på DFU, som ikke fremover tager studieophold på apotek. 

Titlen cand.pharm. bortfalder også for disse. 

En nylig henstilling fra EU-Kommissionen, som ligeledes understreger 

nødvendigheden af at have været på apoteksophold 

under studieforløbet for at kunne kalde sig farmaceut, betyder, 

at der nu foreligger en endelig afklaring på dispensationsløsningen, 

der efterhånden er af ældre dato. 

I praksis betyder det, at der efter sommerferien, parallelt 

med den 2-årige kandidatuddannelse i farmaci, kommer til 

at eksistere en ”ny” 2-årig kandidatuddannelse, hvori der ikke 

indgår studieophold på apotek. Vælger de farmaceutiske bachelorer 

denne kandidatuddannelse, opnår de ikke jus og kan ikke 

kalde sig farmaceuter. Det drøftes i øjeblikket intenst, hvilken 

dansk titel kandidaterne skal kunne smykke sig med. Foreløbig 

ligger det kun fast, at den latinske betegnelse bliver cand.scient. 

pharm. 

I forbindelse med høring omkring oplæg til en ny uddannelsesbekendtgørelse 

aftalte DFU da også allerede i maj 2004 med 

ministeriet at reservere titlen cand.scient.pharm. til kandidater 

uden jus. Man valgte dog i første omgang at fortsætte med en 

samlet farmaceutuddannelse med obligatorisk studieophold 

(med mulighed for dispensation til ”alternativt studieophold” 

i anden farmaceutisk relevant virksomhed), om end man forudså, 

at det senere kunne blive nødvendigt med to kandidatspor 

– som det altså nu er tilfældet. Imidlertid kommer de nye 

kandidater fra DFU til at dele cand.scient.pharm.-titlen med 

kandidaterne i klinisk farmaci fra SDU. 

Fortrydelsesret 

Den tredje kandidatuddannelse på DFU – lægemiddelvidenskabsuddannelsen 

– rummer heller ikke studieophold på apotek, 

men er alligevel ikke et alternativ for de farmaceutiske bachelorer, 

der ikke ønsker studieophold på apotek: Uddannelsen 

er udviklet til studerende, der kommer med en ikke-farmaceutisk 

bacheloruddannelse, og den indeholder derfor en række af 

de kurser, der indgår i den farmaceutiske bacheloruddannelse. 

Det er planen, at DFU’s kommende cand.scient.pharm.-uddannelse, 

bort set fra studieopholdet på apotek, kommer til at 

indeholde de samme obligatoriske studieelementer som cand. 

pharm.-uddannelsen, således at de færdiguddannede cand. 

scient.pharm.’er – såfremt de senere skulle ønske det – har mulighed 

for at tage det studieophold på apotek, der giver mulighed 

for ansættelse på apoteker og sygehusapoteker i Danmark 

og EU. 

Nærmere oplysninger om uddannelsens indhold vil være at 

finde på nettet, når ministeriet endeligt har godkendt uddannelsen. 

De kommende farmaceutiske bachelorer, der ikke tager studie- 

ophold på apotek i løbet af kandidatuddannelsen, kan ikke kalde 

sig farmaceuter, og de bliver cand.scient.pharm.’er i stedet for 

cand.pham.’er. 

Foto Jeppe sørensen 

plexus 2 aPRil 2006 

1

16 

trAinAU 

– nu for fuld kraft 


Den syvende og sidste udenlandske 

ph.d.-studerende under TRAI- 

NAU-projektet er ansat, i øvrigt på DFU, 

og er allerede i gang med arbejdet. Dermed 

er det ambitiøse fællesprojekt mellem 

Statens Serum Institut (SSI), KVL, 

Danmarks Fødevareforskning (DFVF) og 

DFU om antibiotikaresistens nu oppe at 

køre for fuld kraft. 

TRAINAU, som er forkortelsen af Training 

Risk Assessment In Non-human 

Antibiotic Usage, opnåede at trænge 

igennem nåleøjet og få del i midlerne 

under Marie Curie Host Fellowship for 

Early Stage Research Training-programmet 

– under det 6. EU-rammeprogram. 

Omkring 16 mio. kroner lykkedes det 

teamet at hive hjem, som omtalt i Plexus 

nr. 3, 2005. 

skal oplære 

udenlandske forskere 

- Formålet med projektet er oplæring. 

Hvor det normalt, når der søges EUmidler, 

er et stykke forskningsarbejde, 

der bevilges penge til, hvorefter man ansætter 

folk, hyrer ph.d.-studerende osv., 

så er det omvendt hér. Med early stage 

training-midlerne er formålet, som navnet 

antyder, at uddanne unge forskere. 

Det er et krav fra EU, at stipendiaterne 


skal være fra udlandet, og en tredjedel 

af dem skal komme fra lande uden for 

EU, fortæller professor Bent Halling-Sørensen, 

Institut for Farmaci og Analytisk 

Kemi, og den DFU-ansvarlige i TRAINAUprojektet. 

- De, der kommer til Danmark, skal 

altså ikke ”kun” gennemføre deres treårige 

ph.d.-projekt hér, men også lære, 

hvordan vi arbejder i Danmark, lære 

vores metoder, hvordan vi underviser 

mv. Vi er faktisk ret gode til at uddanne 

forskere her i landet, fastslår han. 

vigtigt for 

internationaliseringen 

De fire institutioner i fællesprojektet er 

med Bents ord stolte af at kunne løfte 

opgaven. 

- Vi har organiseret en gruppe, som 

ikke længere kun består af de syv ph.d.studerende, 

men efterhånden er oppe 

på 20 mand. Der er kommet flere udenlandske 

ph.d.-studerende fra andre projekter 

med ind over, uden at få løn fra 

projektet, men som deltager i de møder, 

de syv studerende holder en gang om 

måneden, hvor de fortæller om deres 

arbejde, og indgår i de netværk, som er 

opstået. 

De første seks ph.d.-studerende blev 

ansat i løbet af sidste sommer og efterår. 

De er alle indskrevet på KVL, selv om en- 

kelte af dem arbejder på DFVF. De kommer 

fra Brasilien, Grækenland, Spanien, 

Sydafrika, Cameroun og Portugal. 

Den syvende og sidste unge forsker, 

som er indskrevet ved DFU, blev først 

ansat ved årsskiftet. Hun hedder Hannah 

Runnqvist og kommer fra Sverige. 

Bent lægger ikke skjul på, at han 

meget gerne ser mange flere udenlandske 

ph.d.-studerende på DFU – og udenlandske 

medarbejdere i det hele taget. 

Det er udfordrende for instituttet at 

have udlændinge, alle lærer af det, og 

det er et vigtigt led i internationaliseringen. 

God snak om 

ligheder og forskelle 

Nu kommer Hannah ”kun” fra Sverige, 

men trods den korte afstand mellem 

landene, oplever Bent alligevel på en 

række punkter en mentalitetsforskel. 

– Bare sådan en ting som høflighed. 

Vi danskere er da høflige, men jeg oplever, 

at det falder Hannah meget mere 

naturligt at hilse, sige godmorgen og 

ønske god weekend fx, hvilket jeg sætter 

pris på, lyder det fra Bent. 

Selv om dansk og svensk ligner hinanden, 

er der jo en del ord og vendinger, 

som er vidt forskellige og betyder noget 

forskelligt. 

- Vi begyndte helt spontant at skrive 

ord på tavlen i frokoststuen. Fx at en 

slange på dansk er en orm på svensk. 

Det har vist sig at være en fin ide, for det 

har givet os en god anledning til at få en 

snak om ligheder og forskelle, og vi har 

moret os meget. Nu står der efterhånden 

75 ord på tavlen.


Hannah Runnqvist er 27 år, 

opvokset ved Kalmar i Sverige, master i 

analytisk kemi fra Lunds Universitet – og 

siden årsskiftet DFU’s TRAINAU-ph.d.studerende 

på Institut for Farmaci og 

Analytisk Kemi. 

- Jeg hørte om TRAINAU-stipendiet 

i efteråret, mens jeg skrev speciale. 

Ph.d.’eren på instituttet på Lunds Universitet, 

hvor jeg lavede specialet, var meget 

begejstrede for DFU’s miljøkemikere. De 

har et godt ry. Flere af ph.d.’erne havde 

deltaget i sommerskolen for miljøkemikere 

sidste år, som Flemming Ingerslev 

og Kristine Krogh arrangerede, og den 

havde været virkelig god. Så da jeg blev 

klar over, at der var en ledigt stipendium, 

søgte jeg, fortæller Hannah Runnqvist. 

Hun var også så småt ved at søge 

job. For det var ikke afgørende, om det 

blev et ph.d.-projekt eller et job, der kom 

først, blot fokus var analytisk kemi med 

profil mod miljøkemi. 

mødes på tværs 

af lande og fag 

Med ansættelsen af Hannah er alle syv 

udenlandske ph.d.-studerende på plads 

under TRAINAU, fællesprojektet mellem 

SSI, KVL, DFVF og DFU om antibiotikaresistens. 

- Jeg er kommet til lidt senere end 

de andre, som blev ansat i efteråret, 

men jeg har allerede deltaget i et par 

møder, hvor vi diskuterer vores projekter, 

artikler osv. Det er meget interessant 

at mødes, vi kommer fra syv forskellige 

lande og har vidt forskellige baggrunde. 

Der er en epidemiolog, kemiker, veterinær, 

statistiker osv. – alle har vi fokus på 

antibiotikaresistens, siger Hannah. 

- Jeg arbejder med analysemetoder 

for antibiotika og metabolitter. Man ved 

ikke, hvor stor antibiotisk effekt eller 

aktivitet, metabolitterne har. For at finde 

ud af det, skal jeg teste dem på bakterier 

for at se, om de dør eller lever videre. Jeg 

har både Bent Halling hér på instituttet 

som vejeleder, og en vejleder på DFVF, da 

jeg ingen mikrobiologisk baggrund her. 

HAnnAH rUnnqviSt: 

I har god 

humor 

– og overraskende 

få udlændinge 

svenske Hannah Runnqvist er 

ph.d.-studerende på DFu under 

TRAINAu-projektet. 

Det er også på DFVF, at jeg henter prøver 

til analyserne. 

Her foregår alt på dansk 

Hannah fortæller, at de andre TRAINAUstuderende 

sidder to og to på hhv. KVL 

og DFVF. Fra maj får hun også en room 

mate, en ph.d.-studerende på almindelige 

ph.d.-midler og pæredansk. 

- Det er helt fint, at det er en dansker, 

jeg skal dele kontor med, for så bliver jeg 

sikkert endnu bedre til at forstå og tale 

dansk. Jeg har ikke set dansk tv, da jeg 

er opvokset på østkysten af Sverige, så 

jeg må øve mig – og det kommer mig til 

gode, hvis jeg efterfølgende søger job i 

Danmark. 

Hannah undrer sig dog over, at der er 

så udlændinge på instituttet og på DFU 

i det hele taget. Både blandt ansatte og AHO 

studerende. Foto: 


1

18 

i Har god 

Humor ... 

- Lunds Universitet er selvfølgelig et stort universitet, 

men der er mange udenlandske studerende, og stort set alt 

foregår på engelsk. På instituttet, hvor jeg skrev specialet, var 

halvdelen udlændinge. Så jeg blev noget overrasket over at 

komme til DFU, hvor alt foregår på dansk. 

morsomme sproglige udfordringer 

Den sproglige udfordring er hjulpet godt på vej via en række 

ord på tavlen i frokoststuen, hvor de væsentligste ord, der 

er forskellige mellem de to sprog er skrevet op. Det er især 

ord, der er vigtige at have styr på i det daglige arbejde på 

instituttet. 

- Mange ord lyder ens, når de siges, men staves forskelligt 

og har meget forskellig betydning. Et eksempel er det svenske 

ord syra, som jo lyder som det danske ord syre. Men her 

skal man passe på, siger Hannah og griner: 

- Hvis jeg råber på syre, så har jeg brug for ilt og ikke syre. 

Hun er faldet godt til. Takket være en god stemning på 

instituttet. 

- I har en god humor og er meget nemme at tale med. Det 

er skønt, at der ingen niveauer er. Alle taler sammen. 

små pudsigheder broderfolket imellem 

Hun har naturligvis hæftet sig ved visse pudsigheder ved 

danskerne. 

– I tager ikke skoene af, når I kommer på arbejde. Det gør 

mange i Sverige. Vi går i lettere fodtøj indenfor. Vi skifter ikke 

fodtøj af hensyn til rengøringen, men for at have det mere 

bekvemt, siger hun og kigger ned på sine sandaler, som hun 

her i det kølige forår føler sig lidt alene om at bære, da alle 

andre går med varme støvler. 

- Og jo, jeg tror, at vi spiser mere slik, end I gør. Svenskere 

er nogle godisgrise, fastslår hun. 

- Helligdagene er også noget rod, for de er forskellige i de 

to lande. Derfor vil der være flere gange i løbet af året, hvor 

min mand og jeg ikke har fri samtidig. Men jeg fornemmer 

en stor fleksibilitet på instituttet, så mon ikke vi finder en 

fornuftig løsning. 

Hannah bor i Lund, så hun pendler over broen hver dag. 

Det går fint. Og det med helligdagene, det kan jo gå hen og 

blive en permanent udfordring, hvis Hannah ender med at 

få sig et job i Danmark, mens hendes mand fortsat arbejder 

i Sverige. 


efter rundekram fulgte den seriøse del af arbejdet på årets repræsentantskabsmøde. 

Her stemmes der med stor iver. 

turen gik til 

rUc 

AF STUD.PHARM. PERNILLE MILLER, DSR-B 

Så var det atter blevet tid til et repræsentantskabsmøde 

i Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Vi, Louise Svenningsen 

(DSR-B og STN) og Pernille Miller( DSR-B), drog til RUC i weekenden 

22.-23. april. 

Nu vil RUC jo gerne vise, at de er lidt rødere end alle os andre, 

så vi blev budt velkommen med røde faner, madrasser på gulvet 

og vandpiber. Vi lagde ud med rundekram, så alle rigtig kunne 

lære hinanden at kende, inden vi kunne gå i gang med weekendens 

mere seriøse del. 

Det blev en weekend fyldt med masser af god stemning, 

organisationsudvikling – og kærlighed. 

DSF har det sidste års tid været igennem en større proces for 

at gøre organisationen endnu bedre, end den er i dag, og denne 

proces er efter denne weekend på vej ind i den sidste fase. Til at 

varetage implementeringen af planen og udarbejde et forslag 

til nye vedtægter blev der valgt en midlertidig bestyrelse, hvor 

undertegnede fra DSR, Pernille Miller, blev valgt. 

På repræsentantskabsmødet til efteråret skal vi endeligt 

vedtage den nye struktur. Vi håber, at hele denne proces munder 

ud i, at DSF bliver endnu bedre til at varetage de studerendes 

interesser. 

Til slut skal det lige nævnes, at CBS nu er blevet en del DSF. Vi 

ser – fra DSR’s side – frem til samarbejdet med DSR ved CBS. 

Skulle der være nogle spørgsmål om DSF, er I som altid meget 

velkommen til at komme ind på Rådet, så skal vi glædeligt besvare 

dem.

Foto: AHO 

spændende ændringer på hjemmesiden 

AF WEBMASTER HENRIK KORzEN 

I løbet af foråret og sommeren vil der komme en del ændringer 

på DFU’s hjemmesider. Disse ændringer vil ske gradvist og har til formål 

at forbedre web-serverens ydelse og stabilitet, forbedre hjemmesiden 

for vores besøgende samt tilbyde nye web-baserede features. 

DFU’s, efterhånden noget aldrende, web-server står for at 

blive udskiftet med en nyere og bedre model. Dette er nødvendigt 

for at sikre en så god og stabil drift som muligt – ikke mindst 

set i lyset af, at hjemmesiderne bliver brugt i stadig stigende grad 

i forbindelse med undervisningen. 

Dette serverskift vil kunne betyde, at det i kortere perioder vil 

være svært at komme på hjemmesiderne. Disse ”udfald” vil blive 

holdt nede på et absolut minimum. 

Ny hjemmeside på www.dfuni.dk 

Efter at det ovennævnte serverskift er fuldført, vil vi påbegynde 

Det forventes desuden, at en ny udgave af kursushjemmeside-systemet 

er klar i slutningen af sommeren. Denne vil give underviserne 

implementeringen af nye skabeloner til siderne på www.dfuni.dk. nye og bedre værktøjer til administration af deres kursushjemmesi- 

Dette sker dels for at kunne tilbyde de besøgende nye features, dels der – samt mulighed for nye features for de studerende. 

for at forbedre adgangen til de eksisterende sider. 

Vi regner med, at det vil være muligt at teste systemet 

De nye skabeloner vil desuden leve op til de tekniske specifikationer, sommeren over, så det er klart inden semesterstart. Hvis dette 

som anbefales af bl.a. ”Bedst på Nettet” (www.bedstpaanettet.dk). ikke er muligt, vil systemet først blive installeret umiddelbart 

Det vil sige, at siderne bliver optimeret med hensyn til teknisk inden forårssemesteret 2007, så systemskiftet ikke forstyrrer den 

tilgængelighed. Herudover vil skabelonerne være optimeret til print igangværende undervisning. 

og eksterne søgemaskiner (Google, AltaVista m.fl.). 

Da alle ovennævnte ændringer vil ske gradvist i løbet af 

Det nuværende indhold på hjemmesiden vil forblive intakt. Dog foråret og sommeren, vil der kunne være kortere perioder, hvor 

vil der ske en generel omstrukturering af forskellige sektioner af der er nedsat fremkommelighed eller varierende udseende på 

hjemmesiden. Dette sker dels for at samle relaterede informationer, hjemmesiden. Hvis dette er tilfældet, må man væbne sig med lidt 

dels Lundbeck for at kunne Talentpris lave specifikke 2006 indgange h135xb170 for udvalgte 21/04/06 målgrupper. 8:37 tålmodlighed Side 1 – det bliver bedre... 

LUNDBECKFONDEN 

INDKALDELSE AF FORSLAG TIL KANDIDATER TIL 

Lundbeckfondens Talentpriser 2006 

I forbindelse med implementeringen af de nye skabeloner, vil 

der også blive foretaget en opgradering af det CMS-system, som 

styrer DFU’s hjemmeside. Dette vil bl.a. give web-redaktørerne bedre 

værktøjer samt en generel hurtigere visning af de enkelte sider. 

Denne opgradering af CMS-systemet og web-serveren vil 

også gøre det muligt at tilføje hjemmesiden nye features, som 

ikke har været mulige at implementere under den nuværende 

serverkonfiguration. Disse nye features vil bl.a. inkludere; den 

længe ventede interne søgemaskine, en aktivitetskalender, et nyt 

modul til administration af nyheder, et nyt menusystem samt en 

ny personaledatabase. 

Disse nye features vil blive implementeret løbende, efterhånden 

som den tekniske base er på plads. 

Nye kursushjemmesider 

Lundbeckfonden vil også i 2006 uddele en talentpris til 3 forskere under 30 år, der har præsteret særligt lovende forskning 

inden for sundheds- eller naturvidenskaberne. Prisen er en personlig hæderspris på 75.000 kr. 

Prisen uddeles på basis af begrundede indstillinger fra ledende forskere ved de danske universiteter eller højere læreanstalter. 

Indstillingen sendes i 6 eksemplarer til Lundbeckfonden. Indstillingen må højst fylde 1 A4 side og skal ledsages af C.V. og 

publikationsliste vedrørende den person, der indstilles. Indstillingen skal være Lundbeckfonden i hænde senest den 15. juni 

2006. Tidligere indstillede kandidater kan genindstilles under forudsætning af, at de opfylder alderskriteriet. 

Forslag, der kun fremsendes pr. fax eller e-mail vil ikke blive accepteret. Eventuelle spørgsmål kan rettes til fondens forskningschef, 

dr.med. Erik Juhl. 

L U N D B E C K F O N D E N , V e s t a g e r v e j 1 7 , 2 9 0 0 H e l l e r u p . T l f . 3 9 1 2 8 0 0 0 . w w w . l u n d b e c k f o n d e n . d k 

L u n d b e c k f o n d e n e r e n e r h v e r v s d r i v e n d e f o n d m e d v æ s e n t l i g e a k t i e p o s t e r i H . L u n d b e c k A / S o g A L K - A b e l l ó A / S . 

F o n d e n u d d e l e r å r l i g t c a . 2 2 0 m i o . k r. t i l v i d e n s k a b e l i g e f o r m å l i n d e n f o r s u n d h e d s - o g n a t u r v i d e n s k a b e r n e .

0 

udviklingskontrakten 

for 006 – 008 er klar 

AF ADMINISTRATIONSCHEF JUDITH CHRISTIANSEN 

I 2004 indgik DFU en udviklingskontrakt med Ministeriet 

for Videnskab, Teknik og Udvikling. Denne omfattede kun årene 

2004-2005. I oktober 2005 drøftede og udarbejdede direktionen 

på et heldagsseminar forslag til en ny udviklingskontrakt for 

2006–2008, som skulle forelægges bestyrelsen. Inden forslaget 

gik til bestyrelsen, var det til høring i Akademisk Råd og Hovedsamarbejdsudvalget. 

Processen med at formulere kontraktens 

indhold har således været lang, og kontrakten har i flere udgaver 

været til høring i Akademisk Råd og nævn. Dermed har 

vi sikret, at institutter, udvalg og nævn har kunnet ytre sig om 

indholdet. 

Bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen og rektor Sven 

Frøkjær var i marts måned i Videnskabsministeriet for at forhandle 

kontrakten. Denne forhandling gav anledning til mindre 

justeringer (blandt andet i lyset af Globaliseringsrådets anbefalinger), 

og DFU’s bestyrelse har derefter på mødet den 30. marts 

2006 lagt sidste hånd på udviklingskontrakten for 2006–2008. 

Kontrakten er derefter indsendt til ministeriet til ministerens 

underskrift. 


Kontrakten rummer 23 mål 

Udviklingskontrakten indeholder i alt 23 mål. 11 mål inden for 

forskningen (herunder forskeruddannelse og innovation/teknologioverførsel), 

10 mål inden for uddannelsesområdet og 2 

inden for formidling. Hovedparten af målene er meget konkrete, 

og vurderingen af målopfyldelsen vil bygge på kvantificerbare 

indikatorer. Der er også flere mål, der vedrører processer, som vi 

vil igangsætte på DFU. 

Lad mig nævne et par eksempler: 

• DFU har sat sig som mål at tiltrække flere eksterne forskningsmidler. 

Dette er nødvendigt, fordi forskningsmidler 

i stigende grad vil blive givet i konkurrence, mens presset 

på basisbevillingerne fremover vil blive øget. Evnen til at 

kunne tiltrække eksterne forskningsmidler fra offentlige og 

private ”kasser” vil fortælle noget om den høje kvalitet og 

produktivitet, DFU’s forskning har og skal have i kontraktperioden. 

Kontrakten indeholder også mål for forskningens 

publikationsniveau og udviklingen i publikationsniveauet i 

internationalt anerkendte tidsskrifter. 

DFu har opstillet det ambitiøse mål at have 160 indskrevne ph.d-studerende ved udgangen af 2008. I 2005 var der 110 ph.d.-studerende på DFu. 

et par af dem ses her til Forsknings Dag i februar – Minna Grønning Madsen og esben J. Bjerrum. 

Foto: AHO

• Da regeringen satser på en fordobling af antallet af ph.d.studerende 

inden 2010, har bestyrelsen taget handsken op 

og opstillet det ambitiøse mål, at DFU ved kontraktperiodens 

udløb vil have 160 indskrevne ph.d.-studerende (i 2005 

havde vi 110). 

• På uddannelsesområdet vil DFU fastholde det samme høje 

optag af studerende som i 2005 og samtidig sikre, at de 

studerendes gennemførelse holdes på det nuværende høje 

niveau sammenlignet med forholdene på mange andre uddannelser. 

Da DFU anser det for vigtigt, at undervisningen 

på alle niveauer er forskningsbaseret, skal hovedparten af 

undervisningen fortsat leveres af videnskabeligt personale 

med tilknytning til forskningsmiljøer på DFU eller andre eksterne 

forskningsmiljøer. 

Kvantificerbare indikatorer fremover 

Siger alle disse mål så noget om kvaliteten i det, der forgår på 

DFU og andre universiteter? 

Det er selvfølgelig en forsimpling at tro, at kvalitet alene 

kan måles ved kvantificerbare størrelser, og derfor må DFU også 

bestræbe sig på at informere om kvaliteten i vore aktiviteter på 

andre måder. Men – om vi vil det eller ej – vurdering af universiteternes 

resultater på baggrund af kvantificerbare indikatorer 

er kommet for at blive. I fremtiden må det forventes, at også 

basisbevillinger til forskning i stigende grad blive fordelt efter 

kvalitetskriterier. Disse kvalitetskriterier vil sandsynligvis også i 

vidt omfang komme til at bygge på målbare størrelser. 

I kan finde den fulde ordlyd af udviklingskontrakten på DFU’s 

hjemmeside Lundbeck under Forskerpris dfuni.dk/udviklingskontrakt 

2006 h135xb170 21/04/06 8:42 Side 1 

LUNDBECKFONDEN 

INDKALDELSE AF FORSLAG TIL KANDIDATER TIL 

Lundbeckfondens Forskerpris 

for Yngre Forskere 2006 

til brugere af 

bibliotekets 

fJernlånsservice: 

SUBITO – en elektronisk fjernlånsservice – har hævet prisen 

til det dobbelte for levering af en artikel. Prisen for en artikel vil 

fremover være ca. 60 kr. Det gælder dog kun i de tilfælde, hvor 

biblioteket ikke har kunnet skaffe artiklen gratis. 

Biblioteket har fejret sin 1-årsdag i lokalerne i Universitetsparken 

4. Der har i forårssemesteret været stort run på både 

grupperum og pc-arbejdspladserne i biblioteket, 

og i spidsbelastningsperioder har det været 

nødvendigt at inddrage undervisningslokalet. 

Det tyder på et behov for 

mange flere grupperum og arbejdspladser 

til de studerende. 

The National Library of Medicine 

tilbyder hjemmesiden: Online Exhibitions 

and Digital Projects 

nlm.nih.gov/onlineexhibitions.html 

Et af projekterne er Visible Human 

Project, som i 3D fremviser anatomiske 

billeder af den menneskelige krop. 

Lundbeckfonden vil også i 2006 uddele en personlig hæderspris til en dansk forsker under 40 år, der har præsteret fremragende 

forskning inden for sundheds- eller naturvidenskaberne. Prisen er på 250.000 kr. 

Prisen uddeles på basis af begrundede indstillinger fra ledende forskere ved de danske universiteter eller højere læreanstalter. 

Indstillingen sendes i 6 eksemplarer til Lundbeckfonden. Indstillingen må højst fylde 2 A4 sider og skal ledsages af C.V. og 

publikationsliste vedrørende den person, der indstilles. Indstillingen skal være Lundbeckfonden i hænde senest den 15. juni 

2006. Tidligere indstillede kandidater kan genindstilles under forudsætning af, at de opfylder alderskriteriet. 

Forslag, der kun fremsendes pr. fax eller e-mail vil ikke blive accepteret. Eventuelle spørgsmål kan rettes til fondens forskningschef, 

dr.med. Erik Juhl. 

L U N D B E C K F O N D E N , V e s t a g e r v e j 1 7 , 2 9 0 0 H e l l e r u p . T l f . 3 9 1 2 8 0 0 0 . w w w . l u n d b e c k f o n d e n . d k 

L u n d b e c k f o n d e n e r e n e r h v e r v s d r i v e n d e f o n d m e d v æ s e n t l i g e a k t i e p o s t e r i H . L u n d b e c k A / S o g A L K - A b e l l ó A / S . 

F o n d e n u d d e l e r å r l i g t c a . 2 2 0 m i o . k r. t i l v i d e n s k a b e l i g e f o r m å l i n d e n f o r s u n d h e d s - o g n a t u r v i d e n s k a b e r n e .

Harald s. Hansen 

- ny professor på DFU 

Hvorfor har vi bioaktive lipider som fx endocannabinoider 

i kroppen? Hvad gør de godt 

for? Det spørgsmål arbejder DFU’s nye professor 

på at besvare. 


Den 1. april tiltrådte Harald S. Hansen som professor 

i biokemisk farmakologi, et nyoprettet professorat på Institut 

for Farmakologi og Farmakoterapi, hvor Harald har været ansat 

siden 1985. 

Haralds forskning er fokuseret på den biokemiske, farmakologiske 

og ernæringsmæssige betydning af de essentielle fedtsyrer 

og især af deres metabolitter i kroppen. 

I de senere år har hans forskning primært koncentreret sig 

om endocannabinoiders og lignende bioaktive lipiders betydning 

i appetitregulering og nervecellefunktion. Det nye professorat 

i biokemisk farmakologi er oprettet for at styrke denne 

farmakologisk relevante forskning. 

500 forskere arbejder på sagen 

Helt alene om at søge svaret på, hvorfor vi har disse bioaktive 

lipider i kroppen er han nu ikke ... 

- Vi er mindst 500 forskere på verdensplan, der arbejder på at 

finde svaret, og der er ved at danne sig flere bud, bl.a. at nogle 

af stofferne virker appetitregulerende, andre er smertestillende 

osv., indleder Harald S. Hansen. 

- Når vi i forskergruppen på DFU interesserer os for stoffernes 

betydning, så går vi ind på mange forskellige biologiske funktioner. 

For eksempel arbejder vi sammen med neurokirurger på 

Rigshospitalet, hvor vi ser på tumorer. De indeholder et forhøjet 

niveau af stofferne, hvorfor? Hvad gør de godt for i tumoren? 

Måske er de kroppens eget forsvar? Vi kender til forskere i Spanien, 

som har implementeret tumorer i rotter og sprøjtet nogle 

af stofferne ind i tumorerne og efterfølgende set, at stofferne 

kan hæmme væksten. Planen var efterfølgende at forsøge sig 

på mennesker, vi har dog endnu ikke hørt noget om resultatet, 

siger han. 


en passioneret samler af vinetiketter, 

gammelt legetøj – og artikler! 

Cannabinoiderne optager ikke DFU’s nye professor i alle 

døgnets vågne timer. Der skal også være plads til andre 

passioner. Harald S. Hansen er en engageret samler af vinetiketter. 

Han fortæller, at han har otte ringbind hjemme 

i reolen med etiketter. 

- Når vi rejser, samler jeg etiketterne fra spændende 

vine, helst lokale, hvis det findes. De giver en historisk indsigt 

og en geografisk indsigt. Vinetiketter rummer mange 

spændende informationer og historier fra det sted, den 

stammer fra. 

I samlingen findes også eksempler på Chateau du 

pap-vinen, som var et hit i 1970'erne og som blev solgt 

hos IRMA. 

En anden passion er gammelt legetøj, som Harald har 

samlet på i mere end 20 år. Han har dog ingen udstilling 

derhjemme, alt er pakket i kasser. 

- Det er især legetøj fra den gamle danske legetøjsfabrik 

Neoform, som eksisterede mellem 1947 og 1965, der 

interesserer mig, og figurer fra det tyske firma Lineol, der 

eksisterede mellem 1903-1960, som bl.a. lavede danske 

gardere, legetøjsdyr og forskellige soldater, siger Harald. 

Han har i øvrigt også bidraget til en bog, ”Legetøjsfigurer 

fra Neoform”, som beskriver industrihistorien bag 

den gamle fabrik. 

Og så kan man vel også sige, at Harald samler på artikler. 

På kontoret på DFU står ringbind ved ringbind på 

reolen fra gulv til loft. 

– Jeg har samlet cirka 25.000 artikler om mit forskningsområde 

gennem årene. Jeg har læst dem alle, og for 

hver artikel har jeg skrevet et kort resume på computeren. 

De første 6.000 artikler læste jeg dog inden computeren 

blev indført, så her har jeg skrevet resumeerne på kort, 

griner Harald.

Harald s. Hansen, 56 år, kunne den 1. april ændre titlen på visitkortet fra docent til professor i biokemisk farmakologi. 

måske midler mod fedme og kræft 

Harald og hans forskergruppe samarbejder – og har samarbejdet 

– med forskere i Finland, Sverige, USA, Spanien og Tyskland. 

- Sammen finder vi finder frem til en problemstilling og forsøger 

at finde svaret på, hvad stofferne kan bruges til. Om de 

måske kan inspirere til midler mod fx fedme og kræft. 

Forskerne fokuserer på fem-seks stoffer, og de udløses primært 

fra nervevæv. De stoffer, som Harald især har arbejdet 

med, er som nævnt endocannabinoiderne. Navnet er afledt af 

cannabis, altså af hash. 

Tilbage i 1990 fandt forskere ud af, at delta-9-tetrahydrocannabinol, 

en af de mere end 60 forskellige potentielt aktive 

ingredienser, cannabinoider, i cannabisplanten, kunne binde sig 

til en receptor, kaldet en cannabinoid-receptor, på overfladen af 

hjernecellerne. 

Næppe Guds mening, at … 

- Da det næppe har været Guds mening at lade os gå rundt med 

en receptor, der var modtagelig for stofferne i cannabisplanten, 

gik man i gang med at undersøge, om der skulle være nogle 

endogene stoffer i hjernen, som også kunne aktivere denne cannabinoid-receptor. 

Et par år senere fandt man frem til stoffet 

anandamid. Senere er der fundet yderligere et endocannabinoid, 

som er endnu mere aktivt, fortæller Harald. 

Søgningen efter receptoren var i øvrigt inspireret af, at man 

i 1970-erne opdagede, at morfin virkede ved at aktivere en 

receptor i hjernen, og at hjernen selv danner morfinlignende 

smertestillende endorfiner og enkefaliner. 

Håber at styrke forskningsområdet 

- Alle bidrager vi med brikker til et større puslespil. På DFU forsøger 

vi bl.a. at finde ud af, hvilke væv, der producerer stofferne. 

Vi var de første til at påvise, at stofferne findes i humane hjernetumorer, 

siger Harald. 

- Vi var ligeledes de første – sammen med kolleger i Tyskland 

– til at vise, at stofferne akkumuleres fx ved en skade på hjernen. 

Det, at stofferne dannes, tyder på en beskyttelsesreaktion. 

Der er indtil videre meget, der peger i retningen af, at forskningen 

inden for endocannabinoiderne kan danne grundlag 

for udviklingen af nye typer af lægemidler, som kan påvirke så 

forskellige fysiologiske forhold som appetitregulering, smertetærskel, 

hukommelse, kvalme, nervecelledød og muskelbevægelser. 

Harald S. Hansen håber, at professoratet vil styrke forskningsområdet 

på DFU. 

- At DFU opretter et professorat skulle gerne medvirke til at 

tiltrække flere midler til forskningen. Der er mange aspekter af 

farmakologien. Vi tager os af den biokemiske del – at beskrive 

de biokemiske aspekter, der ligger til grund for at forstå farmakologien. 

Vi favner bredt fra enzymer og cellekultur til hele dyr 

i forskningsgruppen, og vi håber at få midler til at udvide gruppen 

med et par medarbejdere. 

også aktiv uden for DFU 

Professorens tid går ikke alene med forskning i endocannabinoiderne. 

Fx blev Harald sidste år udnævnt til adjungeret professor 

på Institut for Human Ernæring på KVL, hvor han gennem flere 

år har undervist i fedtstoffer og i det hele taget ofte har sin 

gang, da dele af den ”appetitregulerende” forskning ofte foregår 

i samarbejde med kolleger på KVL. Han har i øvrigt haft flere 

specialestuderende fra KVL – i humanernæring – ligesom han 

gennem tiden har haft i hvert fald 10 farmaceutstuderende på 

KVL for at skrive speciale dér. 

Han er censor ved KVL og DTU, er medlem af en laaaang 

række råd, nævn og udvalg – bl.a. er han medlem af Motions- 

og Ernæringsrådet, det tidligere Ernæringsrådet, hvor han var 

næstformand. Inden for Universitetets vægge er han den ene af 

de to VIP-repræsentanter i DFU-bestyrelsen. 


Foto: AHO 

3

stor interesse for at formidle 

Og så er han vild med at holde foredrag om sin forskning. Især 

over for gymnasieklasser, som da også booker ham flittigt. Indtil 

nu – i april – er det blevet til hele syv foredrag i år. Han stiller op, 

fordi ”det er sjovt” at formidle. 

En klasse har tilmed booket begge hans foredrag. Både det 

om endocannabinoiderne og kampen mod fedme, og det om 

fiskeolier. 

Fedt har interesseret Harald ”lige fra begyndelsen”. Da han 

nåede til specialet på biokemi på KU, valgte han at beskæftige 

sig med prostaglandiner, der dannes ud fra fedtsyrer, og hvordan 

aspirin hæmmer dannelsen af prostaglandiner. 

– Da jeg var færdig med specialet og uddannelsen i 1975, ville 

jeg gerne arbejde videre med fedtsyrer og fik midler gennem 

MargarineIndustriens ForskningsUdvalg til at blive licentiatstuderende. 

Jeg var godt nok indskrevet på KU, men jeg arbejdere 

på DFU, på Biokemisk Laboratorium, som eksisterede dengang, 

Hans’ 

klumme 

Hvem er Hans? 

Hans er en fiktiv stud.pharm. årgang 2005, som fortæller om 

sine oplevelser og problemer ved at være studerende på DFU. 

Hvorfor Hans? 

Hans er opfundet for at udfordre alle studerende til at tage 

stilling til studiet og miljøet på DFU. Hans vil tage problemstillinger 

op, som enten kommer fra studerende, eller som studenterpolitikerne 

gerne vil høre de studerendes mening om, så de 

kan hjælpe de studerende bedst muligt. Hvis DU gerne vil give 

din holdning til kende og få den fremlagt af Hans til debat, så 

kontakt ham på dfuHans@hotmail.com 

Forår, endelig kan man lægge dunjakken og nyde det. 

Og dog! Vi skal jo i labben, skrive rapporter, og nu også farmakopéprojekt. 

Her gik vi og troede, at vi kunne gå fredeligt til 

påskeferie og slappe af. SNYDT! Men hvad er det egentlig, at vi 

skal lave i farmakopéprojektet? Vi har haft en forelæsning og en 

klassetime, men det står stadig ikke klart, hvad vi skal. På den 

anden side, som studerende skal man jo lære selv at finde ud af, 

hvad tingene går ud på. Nogle fra de ældre årgange siger, at man 


Modelfoto 

med prostaglandiner og ernæring, fedtsyrer og hormonlignende 

bioaktive stoffer afledt af fedtsyrer. 

Efter at licentiatgraden var hjemme, blev Harald ansat på 

instituttet som postdoc fra 1979 til 1985 og derefter som lektor. 

I 1989 blev han dr.scient. og fik titlen docent, som han nu kan 

udskifte med professor. 

TilTRæDelsesFoRelæsNiNG 9. maj 

DFU’s nye professor, Harald S. Hansen, holder sin tiltrædelsesforelæsning 

den 9. maj kl. 15.00 over emnet: 

”Endocannabinoider og andre acylethanolamider – 

bioaktive lipider i neurobiologi og appetitregulering”. 

Det foregår i Auditorium 3. Efter forelæsningen er der 

reception. 

som regel kan finde noget materiale på biblioteker, i laboratorier 

osv. Jeg har selv brugt en del tid på de forskellige farmakopéer, 

og så har Øvelsesvejledning i almen og uorganisk kemi været 

god til at søge efter stoffer i. Vi har dog måttet sande, at der er 

stoffer, man ikke kan finde dér, f.eks. bor. Det er frustrerende og 

stressende ikke at vide, hvad man skal gøre. Vi har fundet ud af, 

at man kan bruge kurkumpapir, men vi måtte have fat i nogle 

gamle bøger for at finde ud af det. Nu håber vi, at det virker, 

og at det lykkes at vise det, vi skal i det projekt. Vi har måttet 

spørge vores holdlærer i Kvantitativ analytisk kemi i en klassetime, 

selv om det ikke er det, vi burde bruge tid på. Det er svært 

nok at forstå Kvant. Men jeg kunne virkelig godt tænke mig at 

vide, hvad jeg kan bruge min vejleder til. Vil hun svare, hvis vi 

sender en e-mail? Eller skal hun bare rette projektet, for vi har 

ingen anelse. Måske lyder jeg lidt konfus, men det er svært at 

få et overblik over det hele, selv om jeg har siddet med næsen i 

bøgerne hele påsken. Farmakopéprojektet kom helt på tværs af 

vores påskeferieplaner. Omfanget kom bag på os. 

Nok om det. For i den kommende uge rejser jeg på EPSAkongres, 

selv om det er svært at få presset ind, men jeg vil med. 

Jeg har fået en masse at vide om, hvordan arbejdet kører i EPSA, 

men jeg har forstået, at måden at komme rigtigt ind i det på, er 

at tage med på en kongres, så nu rejser jeg. Jeg er fascineret af 

potentialet i, hvad der kan opnås ved samarbejde med studerende 

i andre europæiske lande. Der burde være flere danske studerende, 

der viser interesse. Der er meget spændende arbejde i de 

forskellige Working Committees under EPSA, men for meget til, 

at Rådet kan håndtere det. Derfor vil de gerne have nogle til at 

lægge lidt arbejde i de forskellige grupper, læs mere side 13. 

Jeg glæder mig til sommerferien. Først skal vi dog være færdige 

med vores projekt, dernæst alle vores rapporter, og så eksamen. 

Vi kommer ikke på nogen måde til at kede os. Mange har 

svært ved at se, hvordan de skulle få tid til fx at blive rusvejleder. 

Jeg håber dog, at der bliver mere tid til sådan noget senere, og 

det er også det, man hører rundt omkring. Under alle omstændigheder 

håber jeg, at alle får en god sommerferie, og at vi ses 

friske til september. 

Hilsen Hans 

PS: GPS er færdig. Læs anden og sidste artikel om undersøgelsen 

på side 26.

fra fusionsramt 

til fusionsagent 

institut for Farmaci og analytisk Kemi har 

fået 1.3 mio. kr. fra Udviklings- og omstillingsfonden. 


Begejstringen er til at føle på, når institutleder Janne Rømsing 

fortæller om de mange penge, godt 1.3 mio. kr., som Institut 

for Farmaci og Analytisk Kemi netop har modtaget fra Udviklings- 

og Omstillingsfonden til det ambitiøse fusionsprojekt på 

instituttet med titlen ”Fra Fusionsramt til Fusionsagent”. 

Fusionsprocessen mellem de to ”gamle” institutter, A og F, 

har været i gang længe, og et medarbejderseminar i midten af 

maj var under planlægning, da en ansøgning blev sendt af sted 

til fonden, som yder støtte til udvikling og omstilling af medarbejdere 

på statens arbejdspladser. 

Med et bidrag fra DFU til en teambuildingdag og med pengene 

fra fonden kan professionelle kræfter udefra knyttes til 

projektet, og det glæder Janne sig over. 

indtil nu mest en fusion på papiret 

- Indtil videre er der mere tale om en fusion på papiret end i 

virkeligheden. For at komme videre, skal vi både fusioneres og 

omstilles til omstilling, forklarer Janne. 

Projektet har to overordnede mål. 

- Dels skal vi sikre en succesfuld fusion af de to gamle institutter, 

så der skabes faktisk samarbejde på tværs af de gamle 

institutgrænser, siger hun. 

- Dels skal vi finde en løsning på det velkendte dilemma i 

universitetsverdenen, nemlig hvordan vi skaber en fælles faglig 

profil, når der samtidig skal være plads til den individuelle 

udfoldelse og fri forskning. Hvordan sikrer vi friheden samtidig 

med, at vi samler kræfterne og prioritere de områder, hvor vi er 

særligt stærke? Vi er 140 selvstændige medarbejdere, hver især 

meget dygtige og velkørende. Vi behøver ikke umiddelbart fællesskabet 

på instituttet. VIP’erne har deres netværk og fokuserer 

på deres projekter og på at skaffe midler. De er ikke i væsentlig 

grad afhængige af instituttet. Men vi skal altså også prioritere 

ressourcerne og have den klare faglige profil for at klare os i konkurrencen 

fremover, og dét krav bliver kun større med tiden. 

skal bæres af medarbejderne 

Janne understreger, at det væsentligste er, at processen er medarbejderbåren. 

– Alle har allerede brugt mange mentale ressourcer på fusionen, 

og nu er det afgørende, at vi alle bliver involveret i at bære 

processen igennem. 

Projektet ”Fra Fusionsramt til Fusionsagent” kickstartes på et 

medarbejderseminar den 15.-16. maj, og så følger en mængde 

aktiviteter det næste år frem, hvor medarbejderne hele tiden 

involveres. 

- Vi er faktisk på forkant med udviklingen, for vores fusionsprojekt 

tog form, inden der for alvor kom gang i diskussionerne 

Foto: AHO 

om universitetsfusioner. Nu arbejder vi målrettet på at finde 

vores fodfæste på instituttet og ruster os dermed til en eventuel 

kommende universitetsfusion. 

idekatalog for videndeling 

De ideer og erfaringer, som høstes undervejs i processen, samles 

til slut i et idekatalog, så andre kan få del i den indhøstede 

viden. 

– Med pengene følger en forpligtelse til at dele sin viden med 

andre både internt og uden for Universitetet. Vi forpligter os 

også til at indtræde i fondens ”Fusionsforum”, hvor erfaringer 

deles, og jeg regner med, at jeg indtræder i dette forum, hvilket 

jeg ser meget frem til. Ja, det er faktisk helt vildt spændende, alt 

det, der nu er sat i gang, siger Janne. 

Der sættes pris på os 

Laboranternes tillidsmand og næstformand i instituttets LSU, 

Karen Margrethe Hansen, er også positiv over det forestående 

projekt, og at der er mange penge til at gennemføre det. 

– Jeg tror, hele processen bliver sjov og spændende, så det er 

bare at hænge på. Det er dejligt, at der bruges penge på os. Både 

bidraget fra DFU og nu det store beløb fra fonden. Det viser, at 

der sættes pris på os, siger hun. 

Karen Margrethe har bunker af erfaring at øse af i den forestående 

proces efter 36 år på DFU. Hun har oplevet ikke så få 

institutfusioner og navneændringer og ved alt om, at der skal 

sluges nogle kameler, men at meget kan hjælpes på vej ved at 

bruge tid på at tale sammen om udfordringerne. Så hun ser frem 

til kickstarten i midten af maj. 

ledelsen på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi mødtes den 26. april 

med Mercuri urval-konsulenterne, Nanna Vaaben og peter Friis, for at 

arbejde videre med fusionsprojektet. Fra venstre og bordet rundt sidder 

Bente steffansen, Janne Rømsing, lone Wittenkamp, pia Hansen, Bente 

Gammelgaard og Bent Halling-sørensen. Dernæst de to konsulenter. Torben 

schæfer og Karen Margrethe Hansen kunne ikke deltage i mødet. 

plexus 3 maj 2006

6 

dfu: a great place to study 

GPS – part two 

AF STUD.PHARM. JACOB ODGAARD (DSR-B OG DFU BESTYRELSEN) PÅ VEGNE 

AF GPS-UDVALGET: ANDREAS MOHR (STUDIENæVNET), PERNILLE MILLER 

(DSR-B), KRISTIAN BORGHOLM (DSR-B) OG HELLE ØSTERGREN NIELSEN (DSR- 

FORMAND) 

Tiden er inde til at erklære GPS-undersøgelsen for 

endegyldigt afsluttet. Med artiklen GPS – PART TWO sætter vi et 

punktum for et 14 måneders forløb, der skulle kortlægge, om de 

studerende på DFU synes, at DFU er et Great Place to Study! 

Tilfredsstillende svarfordeling 

Et af de store spørgsmål, før undersøgelsen gik i gang, var, om 

vi kunne få nok medstuderende til at svare, og om der ville blive 

tale om resultater repræsentative for de studerende på DFU. 

Som det efterhånden er blevet nævnt et par gange, så var 

der rigeligt med besvarelser. Dette bliver ikke ringere af, at de 

er fordelt på 75 pct. kvinder og 25 pct. mænd, som nogenlunde 

afspejler sammensætningen af de studerende på Universitetet. 

Med hensyn til placering på årgangene, så fordeler besvarelserne 

sig jævnt, således at 1., 2., 3. og 4. årgang hver repræsenterer 

cirka 20 pct. af besvarelserne, mens de resterende 20 

pct. fordeler sig på de øvrige årgange samt på studerende på 


lægemiddelvidenskab. Dette må siges at være meget tilfredsstillende. 

De fysiske rammer generelt gode 

Ser vi overordnet på resultatet, så er 55 pct. af de studerende 

enige eller meget enige i, at de fysiske rammer generelt er gode 

på DFU. 1. årgang er mest tilfreds med 80 pct. enige eller meget 

enige. Mindst tilfredse er 3. og 5. årgang, hvor kun 35 pct. er 

enige eller meget enige. 

Det vil altså groft sagt sige, at de studerende bliver mindre og 

mindre tilfredse med de fysiske rammer med tiden. Som nævnt i 

sidste nummer af Plexus er de studerende på lægemiddelvidenskab 

generelt tilfredse med de fysiske rammer. Dette følger så at 

sige mønstret, hvor nye studerende på DFU generelt er tilfredse 

med de fysiske rammer, mens de, der har studeret lidt længere 

på DFU, bliver mere utilfredse. 

mangler grupperum og computere 

Ser vi på, hvilke ting de studerende tilsyneladende gerne vil have, 

at der bliver brugt ekstra midler på, er det især kantineforhold, 

plads og grupperum samt IT-faciliteter, der står på ønskesedlen.

Foto: AHO 

Dette kommer også til udtryk, når vi spørger, om der generelt 

er nok grupperum og arbejdspladser. Her er 70 pct. uenige eller 

meget uenige. Især 3. og 4. årgang, der i høj grad er belastede 

med gruppearbejde, giver udtryk for, at der er store pladsmangler. 

Henholdsvis 82 pct. og 83 pct. mener, at der ikke er arbejdspladser 

og grupperum nok. I den forbindelse skal der gøres opmærksom 

på, at hele processen med oprettelse og ibrugtagning 

af de nye gruppelokaler på 2. sal i administrationsbygningen 

ikke var 100 pct. afsluttet, da GPS-undersøgelsen blev gennemført. 

På spørgsmålet om der var nok computere på DFU, svarede 

77 pct. nej og 16 pct. ja. Det er især 3., 4. og 5. årgang, der ikke 

mener, at der er computere nok til rådighed på DFU, og på 3. 

årgang svarede hele 93 pct. nej til spørgsmålet. 

Ros til de web-baserede løsninger 

Der skal ikke kun lyde negative røster fra de studerende. Mange 

er faktisk tilfredse med de web-baserede løsninger, som Universitet 

har. 

Næsten 99 pct. af de studerende mener, at kursushjemmesiderne, 

der i løbet af de sidste år har fået et gevaldigt løft, er en 

god løsning. 

Endvidere mener 94 pct. af de studerende, at STADS-systemet 

er en god løsning. Så der skal lyde ros til de undervisere og 

det administrative personale, der står for de nævnte løsninger 

– de bliver værdsat blandt de studerende. 

Det sociale miljø scorer højt 

DFU har gennem tiderne været kendt for sit gode sociale studiemiljø, 

og det er et af de forhold, der bliver nævnt igen og igen i 

forhold til omverdenen, og som mange studerende føler kendetegner 

DFU. Faktisk rigtigt mange! 93 pct. af de studerende er 

enige eller meget enige i, at DFU har et godt socialt miljø. 

Med hensyn til udbudet af sociale arrangementer på DFU er 

90 pct. enige eller meget enige i, at der er et passende antal, og 

84 pct. af de studerende er enige eller meget enige i, at de har 

en god kontakt til de øvrige studerende. 

Nu er det jo sådan med et godt socialt studiemiljø, at det ikke 

nødvendigvis er noget, man direkte kan måle, og det er endnu 

mere usikkert at begynde at spekulere i, hvor stor betydning det 

har for gennemførelsestid og gennemførelsesgrad. 

sociale netværk hindrer udmeldelse 

I undersøgelsen spurgte vi derfor også, om de studerende havde 

overvejet at droppe ud af studiet på DFU. 20 pct. havde overvejet 

det i større eller mindre grad. I besvarelserne angiver de 

studerende, at de faktorer, der fik dem til at overveje at droppe 

ud, især var dumpede fag og stress. Det, der fik de studerende 

til at blive, var til gengæld det faglige indhold i uddannelsen og 

det sociale netværk på DFU. Det må glæde de fleste, at de studerende 

på DFU tilsyneladende har været gode til at vælge en 

uddannelse, der rent indholdsmæssigt passer dem godt, samt 

at der er et godt socialt miljø, der i yderste konsekvens er en 

stor del af begrundelsen for, at studerende, der overvejer at 

droppe ud, alligevel bliver og gør deres uddannelse færdig. 

Om det også er det sociale netværk, der får folk til at sige, 

at de er stolte af at studere på DFU, skal vi lade være usagt. 

Ikke desto mindre er 89 pct. af de studerende enige eller 

meget enige i, at de er stolte af at fortælle, at de studerer på 

DFU. Kun 0,3 pct. er uenige ... 

Øvelser i top, forelæsninger i bund 

Skal man gøre op, hvor de studerende mener, de henter det 

største faglige udbytte, er det ikke overraskende, at prioriteringen 

lyder: 

Øvelser > Klassetimer > Selvstudium mv. > Projekter > 

Forelæsninger. 

Det må siges at være positivt, at de studerende rent faktisk 

føler, at de får et stort fagligt udbytte af deres øvelser på 

et studie, der er så ”øvelsestungt”. Ligeledes er det næppe 

overraskende, at de studerende vurderer, at forelæsningerne 

er den studieform, der giver dem det mindste faglige udbytte. 

Om det så hænger sammen med, at 47 pct. først læser 

størsteparten af pensum i læseferien mod kun 36 pct. umiddelbart 

før forelæsningerne, skal vi ikke gisne om her. 

Noget kunne tyde på, at en stor del af de studerende ikke 

oplever, at de har tid til at læse pensum i løbet af semestret. 

Øgede muligheder for at møde bedre forberedt op til forelæsningerne 

kunne måske øge det faglige udbytte af disse. 

er DFU “a Great Place to study”? 

Ja, tilsyneladende! De studerende mener, at der er et godt 

socialt miljø, god kontakt til andre studerende, og det hele 

foregår, ifølge flertallet af de studerende, i et generelt godt 

fysisk studiemiljø. 

Det er dog især inden for de fysiske rammer og IT-faciliteter, 

at de studerende finder mangler, især flere computere, 

grupperum og gruppearbejdspladser samt mere kantineplads 

vil blive hilst meget velkomment af de studerende. 

Sidst, men ikke mindst, er de studerende stolte af at fortælle, 

at de studerer på DFU. 

DFU står altså stærkt blandt de studerende, og de studerende 

i DSR-B og Fællesrådet vil gøre alt, hvad vi kan, for 

at det skal forsætte sådan. Vi har i hvert tilfælde et godt 

udgangspunkt, hvis vi inden længe finder os selv som part 

i en universitetsfusion, for der vil vi have en god ballast og 

noget særligt at bidrage med: nemlig et stærkt og godt 

studiemiljø. 

Resultaterne fra GPS-undersøgelsen vil blive lagt ud på de 

studerendes hjemmeside ved lejlighed. 

Første artikel, GPS – Part One, blev bragt i Plexus nr. 2, 2006. 

Læs den på DFU’s hjemmeside under Om DFU, Publikationer, 

hvis ikke du fik reddet dig et eksemplar af bladet i tide. 

plexus 3 maj 2006

8 

Foto: AHO 

DrA-SeminAr På DFU: 

immunogenicity 

of protein drugs 

AF PH.D.-STUDERENDE MATHIAS FANØ, BIOMAKROMOLEKYLEGRUPPEN, 

INSTITUT FOR FARMACI OG ANALYTISK KEMI 

Den 17. marts var der trængsel ved Auditorium 3. Marco 

van de Weert og Eva Horn Møller fra Biomakromolekylegruppen 

på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi havde arrangeret 

mini-seminaret Immunogenicity of Protein Drugs med cirka 150 

tilhørere. 

Det flotte fremmøde skyldtes dels, at immunogenicitet er et 

særdeles varmt emne i industrien, dels at de fem foredragsholdere 

på seminaret er vægtige kapaciteter inden for hver deres 

felt. 

Seminaret var sponsoreret af Drug Research Academy, og 

med deltagelse af omkring 25 virksomheder må man sige, at 


ambitionen om at bygge bro mellem industri og universitet 

lykkedes godt. 

Hvad er immunogenicitet, 

og hvorfor er det vigtigt? 

Menneskers immunforsvar forsøger konstant at identificere 

og eliminere fremmede makromolekyler. Proteiner, der ikke 

genkendes som kroppens egne, formodes at stamme fra vira 

eller bakterier og skal derfor elimineres. Denne risiko eksisterer 

naturligvis også for proteiner administreret som lægemidler. 

Især tidligere stødte man ind i dette problem, idet proteinlægemidlerne 

ikke var af human oprindelse, men oprenset fra for 

eksempel svin – som var tilfældet med de første insulinprodukter. 

I dag kan humane 

proteiner fremstilles i 

tilstrækkelige mængder 

ved hjælp af rekombinant 

DNA-teknologi, 

De fem foredragsholdere på 

seminaret ”Immunogenicity 

of protein Drugs” er vægtige 

kapaciteter inden for hver 

deres felt, når det gælder immunogenicitet. 

Fra venstre 

mod højre står dr. erwin Roggen, 

Novozymes, professor 

Klaus Bendtzen, Rigshospitalet, 

farmaceut Nanna Aaby 

Kruse, lægemiddelstyrelsen, 

professor Huub schellekens, 

university of utrecht, og 

professor Antonio Bertolotto, 

university Hospital s. 

luigi Gonzaga.

hvilket dog ikke har udryddet problematikken omkring immunogenicitet. 

De involverede faktorer er mange og ofte ukendte, men 

dannelse af små mængder af aggregater af det terapeutiske 

protein menes at være en væsentlig årsag til, at et immunrespons 

kan fremprovokeres. Aggregatdannelse er en kompliceret 

proces, som er følsom over for forskellige faktorer 

såsom posttranslationelle modifikationer, formulering og 

opbevaring af proteinlægemidlet. 

Udgør en sundhedsmæssig risiko 

Immunogenicitet af lægemidler udgør en sundhedsmæssig 

risiko for patienten, idet de dannede antistoffer i visse tilfælde 

også genkender kroppens egne proteiner, som derved 

også risikerer at blive elimineret. 

Dette sker i sjældne, men meget alvorlige tilfælde i forbindelse 

med behandling med EPO. Uden dette proteinhormon 

i kroppen har disse patienter udsigt til blodtransfusioner 

resten af livet, da de ikke kan danne røde blodlegemer uden 

EPO. 

Der er også et vigtigt økonomisk aspekt af immunrespons 

mod et proteinlægemiddel. Eksempelvis er det kendt, at 

antistoffer ofte dannes mod interferoner, der bruges i behandlingen 

af sklerose. 

Professor Antonio Bertolotto skønnede således, at der årligt 

spildes mere end 100 millioner kroner på nytteløse forsøg 

på behandling af patienter, der har dannet antistoffer mod 

Interferon b – alene i Italien. 

Håber at styrke forskningen på DFU 

Der foregår p.t. ikke decideret forskning i immunogenicitet 

af lægemidler på DFU, men emnet er af stor relevans for især 

Biomakromolekylegruppen, der er fokuseret på den farmaceutiske 

formulering af biologiske makromolekyler. Formuleringens 

rolle i dannelsen af immunrespons er et område, som 

arrangørerne håber at kunne styrke betydeligt i fremtiden, 

blandt andet med udbygning af et eksisterende samarbejde 

med professor Klaus Bendtzen på Rigshospitalet. Desuden er 

et opfølgende seminar om et års tid eller to i støbeskeen. 

plexus 3 maj 2006

30 

su-udspil: 

Hurtigere 

gennem studiet? 

AF STUD.PHARM. PERNILLE MILLER, DSR 

Så kom regeringens længe ventede SU-udspil i forbindelse 

med forslaget til velfærdsreformen 

På bordet ligger flere forslag til ændringer af SU-reglerne. 

• SU begrænses til normeret studietid, muligheden for SUslutlån 

udvides 

• Fribeløbet forhøjes 

• SU’en opdeles i et grundbeløb og et tillæg, som kun udbetales, 

hvis alle semesterets eksamener er bestået 

• Muligheden for at opspare SU-klip udover normeret tid afskaffes 

• SU’en nedsættes med 1.000 kr., hvis uddannelse startes senere 

end to år efter den adgangsgivende eksamen 

Formålet med forslagene er at få de studerende hurtigere 

gennem studiet. Vi, i DSR, frygter, at disse forslag vil have den 

modsatte konsekvens. 

Det psykiske nederlag rækker 

Hvis man skulle være så uheldig at dumpe i fx dynamisk biokemi, 

vil det betyde, at berettigelsen 

til tillægget på 6.000 kr. for hele 

semesteret bortfalder. Vi mener 

ikke, at det er muligt at sætte 

lighedstegn mellem en 

dumpet eksamen og 

dét ikke at være studieaktiv. De to ting følges ikke nødvendigvis 

ad hånd i hånd. 

Hvad er det rimelige i, at den pågældende studerende skal 

straffes økonomisk for ikke at have været ”dygtig” nok? Er det 

psykiske nederlag ikke nok? 

Vi kan godt frygte, at studerende, som i forvejen føler sig 

presset, fordi de ikke har bestået alle deres eksamener, lettere 

vil opgive kampen. Det vil være for uoverskueligt for dem at tage 

kampen op, når de samtidig skal kæmpe for at få økonomien til 

at hænge sammen. 

Går den studerende glip af tillægget på de 6.000 kr., vil det 

kræve mere erhvervsarbejde for at få det hele til at løbe rundt. 

De faste udgifter bliver jo ikke mindre. Dette vil betyde, at der 

bliver mindre tid til at studere, og hvordan tror I så, at næste 

eksamensperiode går? 

Frygter at de svage tabes 

I udspillet er der også lagt op til, at det ikke er muligt at få SU 

udover den normerede studietid. Det betyder rent praktisk, at 

forlænger du dit studie med et halvt år, så bliver det uden SU. 

Tror du, at den studerende, som er dumpet i en eksamen, 

og som konsekvens af dette må arbejde mere samtidig med at 

skulle til eksamen i det dumpede fag, bliver færdig på normeret 

tid? 

Med dette udspil vil de studerende, som begynder på studiet 

mere end to år efter den adgangsgivende eksamen, få 1.000 kr. 

mindre i SU om måneden. Der kan være mange grunde til at 

starte senere. Skal alle straffes over en bred kam for det? 

Hvis din SU er 12.000 kr. mindre om året end dine medstuderende, 

kan du så klare dig uden at arbejde? 

Vil den faktor, at SU er mindre, kunne afholde nogen fra overhovedet 

at gå i gang med at læse videre? 

Med dette SU-udspil kan vi godt være bange for, at flere af 

de studerende, som ikke er så resursestærke, vil blive tabt, og 

det gavner ingen!

ny 

adJungeret 

professor 

på dfu 


Professor i biofysik, Daniel Otzen, Institut for Kemi, Miljø 

og Bioteknologi på Aalborg Universitet, er udnævnt til adjungeret 

professor på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. Tilknytningen 

gælder fra 1. april 2006 for en periode på fem år. 

Daniel Otzens særlige ekspertise i karakterisering af proteiner 

er yderst relevant i relation til DFU’s prioritering af forskning 

i biomakromolekyler – lægemiddelstoffer, som består af store, 

biologiske molekyler som fx proteiner – og formulering af proteinbaserede 

lægemidler. 

Hans forskning koncentrerer sig bl.a. om proteiners tilbøjelighed 

til at klumpe sammen i fibriller og pore-dannende strukturer, 

der er medvirkende årsag til udvikling af demenssygdomme 

som Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom. Derudover arbejder 

han med proteiner, der indlejrer sig i cellemembraner og 

derved kan medvirke til at sende signaler ud af og ind i cellen. 

Daniel Otzen vil blive tilknyttet forskningsgruppen Lægemiddelformulering/Biomakromolekyler, 

som han tidligere har 

samarbejdet med. 

DFU’s nye adjungerede professor er 37 år, cand.scient. i 

kemi og bioteknologi fra Aarhus Universitet 1992 og ph.d. fra 

samme universitet i 1995 efter 2½ års ophold på University of 

Cambridge, England. Derefter var Daniel Otzen ansat som forskningskemiker 

på Novo Nordisk til 1997, efterfulgt af tre år som 

postdoc på Lunds Universitet, inden han i 2000 blev ansat som 

lektor i Department of Life Science på Institut for Kemi, Miljø og 

Bioteknologi på Aalborg Universitet. I 2004 blev Daniel Otzen 

professor samme sted. 

Han har over 60 videnskabelige 

artikler 

bag sig og opnåede i 

2003 en sølvmedalje fra 

Det Kongelige Danske 

Videnskabernes Selskab 

og blev EMBO Young 

Investigator samme år. 

De omkring 20 fremmødte til informationsmødet om cand.scient.- 

uddannelsen lyttede koncentrerede til gennemgangen af uddannelsens 

forskellige fagpakker. 

Kaffepausen gav rig lejlighed til at få en snak med flere stud.scient.’er i 

lægemiddelvidenskab. Her er det pernille Bennedsen, som fortæller om 

sin uddannelse. 

INFORMATIONsMøDe 

om lægemiddelvidenskabsuddannelsen 

Den 27. marts blev der for andet år i træk afholdt informationsmøde 

om lægemiddelvidenskabsuddannelsen på Danmarks Farmaceutiske 

Universitet. Til informationsmødet var der fremmødt knap 20 interesserede 

studerende, der kunne opleve indlæg fra både underviserer fra 

DFU og stud.scient.’er fra de to nuværende årgange. Samspillet mellem 

undervisere og stud.scient.’er gav et meget fint indtryk af både muligheder 

og begrænsninger ved uddannelsen. I 2006 optages tredie årgang, 

og målet er at bibeholde den øgede tilgang af studerende, uddannelsen 

har haft på de to første årgange. I 2006 forventes det derfor, at DFU kan 

optage det maksimale antal på 25 studerende. 

CUN 


31 

Foto: AHO 

Foto: AHO

3 

AF DSR-FORMAND, STUD.PHARM. HELLE ØSTERGREN NIELSEN 

Nyt medlem i DsR-B 

DSR’s bestyrelse har fået et nyt medlem: Esra Alici. Det betyder, 

at der nu er endnu et DSR-medlem, I kan henvende jer til, hvis 

I har spørgsmål om noget i forbindelse med DFU. Jeg vil nok 

engang opfordre jer til, hvis I vil have indflydelse på jeres uddannelse 

og studiested, at komme forbi på Rådet til et rådsmøde og 

se, om det var noget for jer at blive medlem. 

Fusion eller fusion ikke? 

Som de fleste af jer sikkert ved, er der i disse tider mange diskussioner 

om universitetsfusioner. Og hvis DFU skal indgå i en 

fusion, hvem bliver det så med? De respektive universiteters 

forslag og ønsker til fusionsmodeller blev indsendt til videnskabsministeren 

den 3. april og er efterfølgende blevet omtalt 

i medierne – og på DFU’s hjemmeside. DFU foreslår en model 

med en fusion af DFU og KVL sammen med enten DTU eller KU. 

Men DFU’s bestyrelse og rektoratet fastholder ønsket om at forblive 

en selvstændig institution og i stedet styrke samarbejdet i 

The Danish Pharma Consortium. Med de signaler, der udsendes 

fra politisk hold, er denne løsning imidlertid næppe sandsynlig. 

Derfor holdes dørene åbne for at sikre det bedst mulige resultat 

for de studerende og forskningen på DFU. DFU står som en stærk 

forhandlingspartner i fusionsprocessen, idet flere universiteter 

har øjnene åbne for DFU’s kvaliteter. Planen er, at fusionerne 

skal være på plads til januar 2007 af hensyn til planlægningen af 

både undervisningen og forskningen. Det er som bekendt svært 

at spå om fremtiden, specielt i disse fusionstider, men DSR vil 

arbejde for at sikre de studerendes studiemiljø og undervisning, 

uanset hvad resultatet bliver af fusionsforhandlingerne. 

Torsdagscafe fra efteråret 

Et nyt initiativ fra DSR bliver introduktionen af torsdagscafeer! 

Første cafe åbnes den 24. september. Detaljerne er endnu ikke 

på plads, men torsdagscafeen indledes med en oplægsholder 

– og du bliver sikkert overrasket over hvem – og bagefter er der 

lagt op til hyggesnak med medstuderende over en kop te eller 

kaffe og et stykke kage. 

De studerendes stemme, den skal høres! 

Ja, det skal den. Både på DFU, på Christiansborg og i pressen. 

DSF (Danske Studerendes Fællesråd) arbejder for, at vores 

stemme bliver hørt inden for områder som bolig, SU, transport 

(Wildcard kampagnen) og andre områder, hvor de studerende 

har fælles interesser. 


nyt FrA DSr 

Men dette kan gøres meget mere effektivt, end det har været 

gjort hidtil. Derfor har DSF været igennem en lang proces for 

at få anvendt ressourserne mere effektivt. For at gøre en lang 

historie kort: DSF er på vej med en stor satsning, der vil give et 

meget bedre grundlag for at komme med sikre udmeldinger. Der 

vil blive ansat en akademiker til at lave analyser af de studerendes 

behov, og med disse data vil DSF kunne trænge meget tydeligere 

igennem i debatten både på Christiansborg og i pressen. 

så er det tid til årbogen 

Årbogen kommer jo ud hvert år, men kun takket være studerende, 

som investerer et stort stykke arbejde i sagen. Årbogsudvalget 

har allerede nogle medlemmer, men der mangler 

flere kræfter, da en del af udvalgets medlemmer er fjerdeårsstuderende. 

Så hvis du gerne vil være med til at sikre, at 

årbogen også udkommer i år, så kontakt Helle Mulvad på 

helle@mail-in.dk. Helle kan også kontaktes, hvis du vil vide 

mere om, hvad arbejdet indebærer. Herfra skal specielt lyde en 

opfordring til studerende på 1. og 2. årgang, så arbejdet med 

årbogen sikres for de kommende år. 

stud.pham. esra Alici, årgang 2004, er nyt medlem af DsR. 

Foto: AHO

Science DAtinG – snart på dfu 

Her indleder lektor uffe Kristiansen en af sine dates på matchmaking eventen på KVl i november. 

I mellemtiden har uffe i øvrigt overtaget Biologue-ambassadørjobbet fra Hans Bräuner-Osborne. 

Med BioLogue i spidsen inviteres atter til science dating 

for at øge kontakterne, samarbejdet og videnudvekslingen mellem 

private virksomheder og forskerne på universiteterne inden 

for det biomedicinske område. Og meget gerne gennem flere 

ErhvervsPhD-stipendier. 

Den første science dating – eller matchmaking event – foregik 

på KVL i november sidste år. Som omtalt i Plexus nr. 6, 2005, 

deltog et par håndfulde DFU-forskere i eventen, hvor de ved små 

cafeborde på skift havde 10 minutter til at ”date” en af de 20 

deltagende virksomheder. 

nye talentregler 

Der er ændret i reglerne for tildeling af H.C. Ørstedmedaljen. 

Både cand.pharm.’er og cand.scient.’er skal opfylde alle følgende 

kriterier: 

• Have opnået mindst 10.0 – uden decimalafrunding – i gennemsnit 

af alle karakterer i den adgangsgivende bacheloruddannelse. 

• Have mindst 10.0 – uden decimalafrunding – i gennemsnit af alle 

karakterer i kandidateksamen. Specialekarakteren indregnes ikke i 

gennemsnittet. 

• Have opnået mindst 11 i specialet 

• Have opnået mindst 10.5 – uden decimalafrunding – i gennemsnit 

af alle karakterer i den adgangsgivende bachelor- og kandidatuddannelse 

Derudover kan der opslås ph.d.-stipendier inden for særlige forskningsområder 

efter nærmere aftale med disse særligt kvalificerede 

og talentfulde kandidater, jf. Regler og retningslinier for erhvervelse af 

ph.d.-graden ved DFU. 

JM 

Nu gentages succesen, og tirsdag den 13. juni kl. 14 er 

det DFU, som står for værtskabet. Fokus er denne gang rettet 

mod ”Biomarker Research & Development”. Foruden 

BioLogue er det universiteterne bag The Danish Pharma 

Consortium og BioSys, som står for arrangementet. 

Mere information, program, tilmelding mv. på biologue.dk 

AHO 

EAHP – EPSA 

StudEnt 

SciEncE AwArd 

The best student research paper published in EAHP 

Journal will be awarded with 

free attendance to the 2007 EAHP Congress in 

Bordeaux 

official recognition in EAHP Congress and 

500 euro for travel and lodging expences. 

You can submit your paper at: 

epsaoffice@epsa-online.org 

till July the 15th 

For more information please go to: 

www.epsa-online.org 

and www.eahponline.org or e-mail to: 

epsaoffice@epsa-online.org 

or president@epsa-online.org or your local LS. 


Foto: AHO 

33

3 

nyt om navne 

Institut for Farmaci og Analytisk Kemi 

Tiltrådt: 

Marco van de Weert som lektor fra 1. marts 

Christina K.R. Hansen som overassistent-vikar fra 15. marts 

Diana H. Omkvist som ph.d.-studerende fra 1. maj 

Jorgaq Camga som elektronikmekaniker fra 1. maj 

Lasina Bardolo som lektor 1. maj 

Naja Wessel Jacobsen som ph.d.-studerende fra 1. maj 

Institut for Farmakologi og Farmakoterapi 

Tiltrådt: 

Arne Christensen som ph.d.-studerende fra 1. april 

Carsten Beck Petersen som rengøringsassistent fra 3. april 

Solveig Forberg Axelsen som farmakonom fra 1. maj 

Fratrådt: 

Inger Duus Nielsen, fuldmægtig, fra 30. april. 

Ruth Hansen, rengøringsassistent, fra 30. april 

Institut for Medicinalkemi 

Tiltrådt: 

Heidi Peterson som laborant fra 15. marts 

Frank Stau Jensen som finmekaniker fra 1. april 

Marianne Lerbech Thomsen som ph.d.-studerende fra 1. april 

Bolette Christiansen som ph.d.-studerende fra 1. april 

Fratrådt: 

Lars Skov, lektor, fra 15. april 

Administrationen 

Tiltrådt: 

Linnéa Künzel som studentermedhjælper i Studieforvaltningen 

fra 18. april 

pH.d. 

Ph.d.-graden 

Kasper Bø Hansen tildeltes 28. marts ph.d.-graden. 

Ph.d.-forsvar 

Som afslutning på ph.d.-studiet holder cand.pharm. Morten 

lysén en offentlig forelæsning med efterfølgende forsvar fredag 

den 5. maj 2006 kl. 14.00 i Benzon Auditoriet. Emnet er: 

“Synthesis and Application of Aryl and Heteroarylboronic Acid 

Derivatives “. 

Som afslutning på ph.d.-studiet holder cand.pharm. Rolf Minkwitz 

en offentlig forelæsning med efterfølgende forsvar onsdag 

den 10. maj 2006 kl. 14.00 i Auditorium 3. Emnet er: “Studies 

Towards Cyclic Sialopeptide Libraries “. 


til studerende og tap’er: 

huSK valget 

Det er atter tid til at sætte kryds på stemmesedlerne. Tirsdag 

den 16. maj mellem 9 og 15 holdes valg i grupperum 3.1. på 

3. sal i administrationsbygningen. De studerende skal huske at 

medbringe studiekortet, de ansatte skal medbringe ID-kortet. 

Der skal kun afholdes valg til DFU’s bestyrelse hvad TAP-medlemmer 

angår (valggruppe B) og til Bachelor- og kandidatstudienævnet 

for valggruppe C, dvs. de studerende. Alle øvrige valg er 

bekendtgjort ved fredsvalg. 

Til bestyrelsen skal vælges 1 medlem og 1 suppleant. Kun 

TAP’erne kan stemme. Følgende stiller op: 

Anne-Marie Jensen, Administrationen 

Tove Eckhardt, Institut A 

Til Bachelor- og Kandidatstudienævnet skal vælges 3 medlemmer 

og 3 suppleanter. Kun de bachelor- og kandidatstuderende 

kan stemme. Følgende stiller op: 

Birgitte Koch Jørgensen, indskrevet 2003 

Dorthe Bjerring Gede, indskrevet 2002 

Trine Krogsbæk Outzen, indskrevet 2003 

Trine Vand, indskrevet 2003 

valG, som eR BeKeNDTGjoRT 

veD FReDsvalG: 

Til bestyrelsen, valggruppe A (VIp-medlemmer) 

Bente Gammelgaard, Institut A (genvalgt) 

Harald. S. Hansen, Institut B (genvalgt) 

Til bestyrelsen, valggruppe C (studerende) 

Jacob Odgaard, indskrevet 2002 (genvalgt) 

Pernille Miller, indskrevet 2002 

Til Akademisk Råd, valggruppe C (studerende) 

Helle Ø. Nielsen, indskrevet 2002 

Til ph.d.-studienævnet (for ansatte ph.d.-studerende samt 

valggruppe D, dvs. ikke-ansatte ph.d.-studerende) 

Bettina Nygaard Nielsen, Institut A 

Søren Ilsøe-Kristensen, Institut B 

Mikael Egebjerg Pedersen, Institut M

den 16. maj 

De stiller op til bestyrelsen for valggruppe B 

Anne-Marie Jensen og Tove Eckhardt stiller begge op til DFU’s 

bestyrelse som TAP-repræsentanter. Tove har siddet i bestyrelsen 

fra dens spæde start i september 2003. Den ene bliver valgt til 

bestyrelsen, den anden som suppleant. Men hvem bliver valgt til 

hvad? Det afgør TAP’erne den 16. maj. Alle er meget velkomne til 

at kontakte de to kandidater for en snak om, hvorfor de stiller op 

til bestyrelsen. Se kontaktdata under billederne. 

Fuldmægtig Anne- 

Marie Jensen, 30 år, 

er uddannet jurist 

og har arbejdet på 

DFU i lige knap fire 

år med overførsel af 

forskningsresultater 

fra DFU til industrien, 

diverse juridiske 

opgaver og var indtil 

den 1. marts det “internationale 

kontor” 

på DFU. Anne-Marie 

kan træffes på 

lokal 361, e-mail 

amje@dfuni.dk 

Laboratoriekoordinator 

Tove 

Eckhardt, 61 år, 

laborant, arbejder 

på Institut for 

Farmaci og Analytisk 

Kemi. Tove 

har været ansat på 

DFU i 36 år, og har 

været TAP-medlem 

af DFU’s bestyrelse, 

siden bestyrelsen 

blev nedsat i september 

2003. Tove 

kan kontaktes på 

lokal 275, 

e-mail te@dfuni.dk 

plexus Holder 

sommerpause 

– og vender tilbage 

den 1. september 

Sommeren er nær, og dermed nærmer kvote 1-ansøgningsfristen 

til farmaceutuddannelsen sig. Spændende bliver det som altid at 

se, hvor mange ansøgninger DFU modtager, når fristen udløber til juli. 

Kvote 2-tallene fra marts var jo ikke helt så flotte som sidste år, så vi 

sætter vores lid til kvote 1 og håber, at interessen for at blive farmaceut 

fortsat er stor blandt de uddannelsessøgende. Også interessen 

for kandidatuddannelsen i lægemiddelvidenskab bliver det spændende 

at få afsløret størrelsen af til juli. Vi er optimister og glæder os 

derfor allerede til i septembernummeret 

at kunne bringe 

artikler om den store søgning 

til DFU – og byde hele 225 

nye farmaceutstuderende og 

25 lægemiddelvidenskabsstuderende 

velkommen. Måske 

er der også til den tid nyt om 

DFU’s videre skæbne i fusionskabalen? 

God sommer. 

JM og AHO 

LEGATER 

TIL AKADEMISKE FORFATTERE 

doktorafhandlinger, ph.d.-afhandlinger 

eller andre videnskabelige værker 

ansøgningsfrist udløber 1. august 2006 

Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde 

(UBVA) under Akademikernes Centralorganisation 

uddeler hvert år legater til akademiske forfattere af 

faglitterært materiale: doktorafhandlinger, ph.d.afhandlinger 

eller andre videnskabelige værker der 

repræsenterer en særlig forskningsmæssig indsats. 

De væsentligste hovedkrav er: 

1) at værket skal være udgivet i bogform i perioden 

1. januar 2004 – 31. juli 2006, 

2) at værket skal have et ISBN-nr., 

3) at der ikke er udbetalt honorar for udgivelsen og 

4) at der ikke er mulighed for fremover at få udbetalt 

honorar for udgivelsen. 

Maksimumbeløb der uddeles er på 25.000 kr. 

De nærmere ansøgningskriterier samt obligatoriske 

ansøgningsskemaer for de forskellige kategorier rekvireres 

enten på AC’s hjemmeside www.ac.dk, UB- 

VA, UBVA-forfatterlegat eller ved henvendelse til AC’s 

sekretariat, tlf. 33 69 40 92. Ansøgninger der ikke 

opfylder de stillede krav – herunder dokumentation 

for relevant forlagskontrakt, ISBN-nr. samt for doktor- 

eller ph.d.-grad – vil blive afvist. 

Beslutning om udlodning og om legatets størrelse 

træffes i december måned 2006. 

Yderligere information om legatet kan fås ved henvendelse 

til: 

Cand.pharm. Marianne Møller (Institut for Rationel 

Farmakoterapi), e-mail: marianne@farmaceut.dk. 


3

Danmarks Farmaceutiske Universitet 

Universitetsparken 2 

2100 København Ø 

» Der er ikke to liv, der er ens. Livet er 

unikt, komplekst og uforudsigeligt. 

Også på celleniveau. Det fascinerer mig « 

Du kan blive næsten alt hos os 

Begynd din fremtid her 

Maiken Paarup Biolog 

novonordisk.com/job 

Returneres ved varig adresseændring

PDF: 4.3 Mb - School of Pharmaceutical Sciences - Københavns ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?