PDF: 4.3 Mb - School of Pharmaceutical Sciences - Københavns ...

8
HAnS BräUner-oSBorne
– medlem af videnskabernes selskab
AF ANNETTE HOUMAN
Det er ikke hver dag, at Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab optager et medlem på bare 38 år, men det er sket
i år. Professor i molekylær farmakologi, Hans Bräuner-Osborne,
Institut for Medicinalkemi, har takket ja til at træde ind i kredsen
af omkring 240 danske fremragende forskere i det gamle, kongelige
selskab fra 1742.
– Når man får sådan et tilbud, tror jeg ikke, at man siger nej
tak. Jeg glæder mig meget over, at 240 mennesker har besluttet
at ville tilbyde mig medlemskab af Videnskabernes Selskab. Det
er en hæder og en anerkendelse af det arbejde, jeg har lavet. Det
er rent ud sagt fedt, siger en glad Hans Bräuner-Osborne.
atter to farmaceuter i selskabet
Med optagelsen af Hans er der atter to farmaceuter i Selskabet.
Den anden er professor Povl Krogsgaard-Larsen. Indtil for ganske
nylig var også professor Bodil Jerslev medlem, men hun afgik
ved døden i december. Hun havde været medlem siden 1971.
Ud over hæderen betyder medlemskabet en hel del, når det
gælder fondsansøgninger og lignende. Det er rart at kunne tilføje
det på CV’et, som Hans udtrykker det.
Han kender ikke umiddelbart til kriterierne for, at netop han
er blevet tilbudt medlemskab, men han ved, at man skal indstilles.
Hvert andet år optages nye medlemmer blandt humanistiske
forskere, og hvert andet år blandt naturvidenskabsfolk, så
det samlede antal medlemmer holdes nogenlunde konstant.
Glæder sig til en fri diskussion
– Jeg ser meget frem til at møde de andre medlemmer. Jeg
kender en håndfuld af dem og glæder mig til møde flere. Man er
jo medlem for livet, så der er en del ældre på både 70 og 80 år.
Mon ikke de kan fortælle røverhistorier fra de gode gamle dage,
griner han og fortsætter:
– Videnskabens natur har jo ændret sig radikalt inden for de
seneste 50 år. For eksempel er det hele meget konkurrencepræget
i dag. Der er kamp om at søge midler og om at skrive artikler.
Jeg synes faktisk, det er lidt synd. I Selskabet håber jeg at få
mulighed for at diskutere mere frit med andre forskere uden det
konkurrencemoment, som ellers ligger i luften, når man mødes,
siger han.
Krav til formidlingsevnen
Selskabet holder en række møder, hvor der til hvert møde er to
oplæg ved hhv. en humanistisk forsker og en naturvidenskabelig
forsker.
– Det synes jeg er et meget spændende koncept, og det stiller
krav til den enkeltes evne til at formidle, så vi alle kan forstå,
plexus 3 maj 2006
hvad der bliver sagt, uanset om vi er fra en ene eller den anden
gruppe forskere.
Når det bliver Hans’ tur til at fortælle om sin forskning, kunne
det passende være om den seneste større bedrift fra hans forskergruppes
side, nemlig fundet af den nye receptor, GPRC6A,
i mennesket og de signalstoffer, der aktiverer den, hvilket er de
basiske aminosyrer arginin og lysin.
Nu arbejder gruppen med at afdække receptorens fysiologiske
funktion og finde ud af, hvor den præcist sidder i kroppen.
– Vi har en hypotese om, at den har indflydelse på, hvordan
aminosyrer optages og omsættes i kroppen, men hvor forskningen
måtte føre os hen, har vi ingen ide om. Der er tale om ren
grundforskning.
professor Hans Bräuner-Osborne glæder sig over at være blevet optaget i
Videnskabernes selskab. Han ser medlemskabet som en hæder og en anerkendelse
af det arbejde, han har lavet.