PDF-format - Miljøstyrelsen

Testene er udført på materiale nedknust til < 4 mm i henhold til NT ENVIR
002, hvor der er anvendt kolonner med 10 cm diameter, demineraliseret vand
(i stedet for vand indstillet til pH = 4 med HNO 3 ), hvilket svarer til
fremgangsmåden i CEN/TS 14405, og flowhastigheder på 2 – 4 cm/døgn
regnet på åben kolonne.
Følgende eluatfraktioner blev opsamlet: L/S = 0 - 0,1 mg/l, L/S = 0,1 – 0,2
l/kg, L/S = 0,2 – 0,5 l/kg, L/S = 0,5 – 1,0 l/kg og L/S = 1,0 – 2,0 l/kg.
Eluaterne blev analyseret for de i Tabel 4.2 angivne parametre.
4.2.5 Udførelse af batchudvaskningstests for udorganiske komponenter
Generelt om batchudvaskningstests
Batchudvaskningstests er en fællesbetegnelse for en række forskellige
testformer, hvor en bestemt mængde faststof bringes i kontakt med en bestemt
mængde ekstraktionsvæske i et vist tidsrum, hvorefter væske- og faststoffasen
adskilles. Væskefasen analyseres for de parametre, som er af interesse. Ved
tests, hvor udgangspunktet er et ønske om i nogen grad at simulere
udvaskning under feltforhold, vil man ofte ønske at opnå en ligevægtslignende
tilstand mellem væsken og faststoffasen, og helst på den kortest mulige tid.
Sådanne forsøg udføres derfor oftest på faststofprøver med begrænset
partikelstørrelse, typisk < 4 mm, idet man herved sikrer en stor
kontaktoverflade mellem væske og faststof og minimerer transportmodstanden
og transporttiden for komponenter i faststoffasens indre. Materialer med
større partikelstørrelse nedknuses ofte forud for gennemførelsen af et
ekstraktionsforsøg. Batchtests udføres i de fleste tilfælde under agitation af
testbeholderen for at reducere den nødvendige kontakttid. Typiske
kontakttider for ekstraktionsforsøg er fra 6 timer til ét eller flere døgn
(kontakttider på mindre et døgn anvendes stort set kun ved serielle tests, hvor
den samlede kontakttid er mindst et døgn). Som ekstraktionsvæske benyttes
ofte demineraliseret vand eller kunstigt regnvand, hvilket normalt vil medføre,
at udvaskningssystemet i sluttilstanden er faststofkontrolleret. I nogle
ekstraktionstests anvendes dog væskefasekontrol eller fastholdte
forsøgsbetingelser, f.eks. ved styring af pH eller mætning med CO 2 eller
tilsætning af kompleksdannere, med henblik på beskrivelse af bestemte
scenarier.
Da udvaskningen af komponenter fra en faststofprøve ved ekstraktionsforsøg
kan være både opløselighedskontrolleret (typisk ved lave L/S-forhold) og
tilgængelighedskontrolleret (typisk ved højere L/S-forhold), kan det være både
misvisende og upraktisk at angive den resulterende stofudvaskning for en
given komponent som en koncentration i ekstraktionsvæsken (f.eks. mg/l).
Med mindre resultatet skal benyttes til ligevægtsbetragtninger eller -
beregninger, bør det samtidig eller i stedet opgives som udvasket stofmængde
(mg/kg testet prøve); for serielle batchforsøg angives akkumuleret udvasket
stofmængde. Dette muliggør en direkte sammenligning af stofudvaskningen
fra ekstraktionsforsøg udført ved forskellige L/S-forhold og for sammenligning
af stofudvaskningen fundet ved henholdsvis ekstraktionsforsøg og
kolonneforsøg. For en koncentration i ekstraktionsvæsken angivet i mg/l fås
den tilsvarende udvaskede stofmængde i mg/kg ved at multiplicere
koncentrationen med det anvendte L/S-forhold udtrykt i l/kg.
Af praktiske årsager (blandingsforhold i kontaktperioden og efterfølgende
adskillelse af væske og faststof) er det sjældent muligt at gennemføre
ekstraktionsforsøg ved L/S < 2 l/kg. Den øvre grænse for hvor stor L/S kan
25