PDF-format - Miljøstyrelsen

Sammenfatning
Med henblik på at fremme mulighederne for en (øget) genanvendelse af opfej
fra danske veje er der gennemført en miljømæssig karakterisering af vejopfej
fra Københavns kommune. Karakteriseringen har omfattet kemisk analysering
af sammensætning af og stofudvaskning fra vejopfej opsamlet på forskellige
årstider (vinter, forår og sommer). Undersøgelsen var fra starten fokuseret på
indhold og udvaskning af uorganiske forureningskomponenter (salte og
sporelementer), men da det under projektforløbet blev klart, at indholdet af
organiske forureningskomponenter (kulbrinter og PAH) har afgørende
indflydelse på vejopfejets miljømæssige egenskaber, blev disse i et vist omfang
inddraget i undersøgelserne. Der er gennemført undersøgelser af
mulighederne for oparbejdning af vejopfej til et miljømæssigt bedre produkt
ved kornstørrelsesfraktionering, en kombination af denne og vask, ved
biologisk nedbrydning og ved termisk behandling.
På grundlag af den gennemførte karakterisering af prøver af vejopfej fra
Københavns kommune og de gennemførte undersøgelser af mulighederne for
gennem forskellige former for behandling at forbedre vejopfejets miljømæssige
egenskaber, kan der blandt andet drages følgende konklusioner:
Ca. 90 vægt-% af vejopfejet har en kornstørrelse, der er mindre end 40 mm,
og heraf udgøres ca. 2 vægt-% af organisk materiale, som kan frasorteres,
mens resten er består af et jord/gruslignende materiale, hvoraf ca. 75 vægt-%
har en kornstørrelse, som er mindre end 2 mm. Mængden af fint materiale (<
0,125 mm) udgør ca. 10 vægt-%.
På grundlag af analyser af Si, Al, Fe, Ca, Mg, Ti, K, Na, S, Cl, samt TOC
kan der, hvis det antages en mange af disse elementer forekommer som
oxider, redegøres for mellem 90 % og 95 % af vejopfejets samlede masse.
Herudover indeholder vejopfejet blandt andet en række sporelementer samt
kulbrinter og PAH i varierende mængder.
For de fleste indholdskomponenter er der ikke nogen væsentlig, systematisk
årstidsvariation i indhold og udvaskning. Dette gælder dog ikke for
komponenter, der kan associeres med glatførebekæmpelse, idet der ses en
klart større udvaskning af især natrium og klorid, men også af sulfat, i vejopfej
fra vinterperioden end vejopfej fra forårs- og sommerperioden.
De største miljømæssige problemer i forbindelse med en eventuel
nyttiggørelse af vejopfej synes at være knyttet til indholdet af kulbrinter,
herunder især de tungere fraktioner, snarere end til indhold/udvaskning af
sporelementer. Også indholdet af PAH kan være problematisk i forhold til
gældende kriterier. På grundlag af faststofindholdet af sporelementer og PAH
kan vejopfejet generelt karakteriseres som klasse 2-jord i henhold til det
jordklassificeringssystem, som anvendes af de sjællandske amter. Men
indholdet af kulbrinter bringer vejopfejet op i klasse 4, hvilket svarer til kraftigt
forurenet jord, som normalt vil blive anvist til rensning. Det er sandsynligt, at
en væsentlig del af det store indhold af kulbrinter er knyttet til de mange
asfaltpartikler, som observeres i vejopfej. I forhold til bekendtgørelsen om
genanvendelse af restprodukter og jord ville vejopfejet på grundlag af
7