PDF-format - Miljøstyrelsen

1 Baggrund og formål
En af de større enkelfraktioner af affald, som produceres i Danmark i dag, er
vejopfej, der fremkommer i forbindelse med renholdelse af vejarealer, rabatter
og vejsandfang. Da vejopfej ikke indgår i som en selvstændig type i den
generelle danske affaldsstatistik, som er baseret på indberetninger til
Miljøstyrelsens ISAG-system, findes der ingen samlede opgørelser over de
årligt fremkomne mængder vejopfej i Danmark. Det skønnedes i 2001, at den
årlige danske produktion af vejopfej var ca. 130.000 tons, og at mere end 80
% heraf blev deponeret (Ludvigsen, 2001).
Vejopfej opstår dels som et resultat af glatførebekæmpelse og dels som
medslæb af materiale fra køretøjer, der også færdes på ubefæstede arealer
(byggepladser, landbrugsarealer, råstofgrave, oplagringspladser etc). Vejopfej
kan i større eller mindre udstrækning være opblandet med organisk materiale i
form af nedfaldne blade, afslidt dækmateriale, papir o.l., ligesom det også kan
indeholde materiale afslidt fra vejoverfladen. Sammensætningen vil i
betydeligt omfang være sæsonbestemt. Vejopfej fremkommer typisk kun fra
kantstenssatte vejarealer, hvor der anvendes fejemaskiner/støvsugere til
opsamling af materialet. Såfremt der sker renholdelse af ikke-kantstenssatte
vejarealer, vil skidtet typisk blive fejet ud i rabatten, hvor materialet så til
gengæld opstår som "affald" i forbindelse med rabat-afskrælninger, der
gennemføres periodisk for at sikre vejafvandingen. Opfejet vil da være
opblandet med organisk materiale (græstørv, blade o.l.). Skidt fra vejarealer vil
endelig løbe til sandfang i såvel rendestensbrønde som vejafvandingsbrønde.
Tilsvarende vil der eksempelvis på rensningsanlæg blive opsamlet sand i
sandfang.
Vejopfej fremstår som et granulært sandlignende materiale, og bør derfor
umiddelbart besidde de anlægstekniske egenskaber, som er nødvendige for at
et materiale skal kunne genanvendes/nyttiggøres til bygge- og anlægsarbejder.
Det vil dog være nødvendigt først at frasortere organisk materiale i form af
blade, papir o.l., hvorfor en direkte genanvendelse af vejopfej uden
forbehandling i de fleste tilfælde ikke skønnes mulig. Til trods for dette
genanvendelsespotentiale bliver næsten al vejopfej i dag deponeret. Dette bør
nok primært tilskrives usikkerhed i forhold til materialets miljømæssige
egenskaber samt det forhold, at der ved en genanvendelse formentlig må tages
højde for årstidsvariationer i sammensætningen, hvilket alt andet lige vil
besværliggøre håndteringen.
Undersøgelser af vejopfej foretaget af DHI – Institut for vand og miljø for
Miljøstyrelsen (Miljøprojekt Nr. 414, 1998) viste, at udvaskningen af
sporelementer fra det ubehandlede vejopfej kan give problemer i relation til en
udvidet anvendelse af materialet til entreprenørmæssige formål i henhold til de
retningslinjer, som er angivet i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 655 af 27.
juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og
anlægsarbejder. Undersøgelserne viste desuden, at nogle af de undersøgte
prøver af vejopfej indeholdt så meget organisk stof (primært nedfaldne blade),
at materialet ikke uden forudgående behandling ville kunne placeres på en
deponeringsenhed for mineralsk affald. DHI’s undersøgelser omfattede ikke
nogen registrering af årstidsvariationen af sammensætningen af vejopfej. Det
er sandsynligt, at størstedelen af de letudvaskelige, forurenende sporelementer
9