Download - Bech-Bruun

More documents

Recommendations

Info

eller delvist, ved brug af en eller ere variable modeller baseret på størrelsen af nettogælden, arbejdskapitalen og eventuelle investeringsniveauer, herunder således at købesummen, ved hjælp af en detaljeret beskrivelse af principperne for købesummens opgørelse, først opgøres med skæring på closing. En anden variabel model er en earn-out-model, hvor (typisk en del af) købesummens størrelse er afhængig af forskellige fastsatte parametre, for eksempel targets indtjening i en forud fastsat periode efter gennemførsel af transaktionen. Forskellen mellem aktie- og aktiv-overdragelser Overdragelse af target kan ske enten ved en aktie- eller aktivoverdragelse. Figur 2 Aktie- ctr. aktivoverdragelse Aktieoverdragelse Aktivoverdragelse Ved en aktieoverdragelse sker overdragelsen af ejerskabet til target ved, at køberen erhverver en kontrollerende kapitalandelspost i target, således at target bliver et hel- eller delejet datterselskab til køber. Ved en aktivoverdragelse er det derimod alene ejerskabet til en afgrænset mængde af aktiver og/eller passiver, der overdrages, for eksempel i form af en division af en virksomhed. Som led i en aktivoverdragelse kan der medfølge kapitalandele i et datterselskab tilhørende sælger, for eksempel i tilfælde, hvor divisionen, som overdrages, har sammenhæng med et datterselskab. Uanset at der i sådanne tilfælde sker overdragelse af kapitalandele som en del af target, vil overdragelsen termi-nologisk fortsat udgøre en aktivoverdragelse. Forskellen på en aktie- og aktivoverdragelse kan illustreres på følgende måde: Sælger A/S Køber A/S Ejerskab Target A/S Target A/S Sælger A/S Target Datterselskab A/S (del af Target) Ejerskab Køber A/S Target Target A/S INSPI • Nr 7+8 • 2012 45
46 INSPI • Nr 7+8 • 2012 Samtykkekrav En væsentlig forskel mellem en aktie- og en aktiv-overdragelse er kravet om samtykke fra targets kreditorer og kontraktparter med ere. Ved en aktivoverdragelse skal køber indtræde i sælgers rettigheder og forpligtelser vedrørende de aktiver og passiver i target, der overdrages. Der sker således både et kreditor- og et debitorskifte. Medmindre anden hjemmel ndes i lovgivningen eller aftale, kræver overdragelse af forpligtelser (debitorskifte) samtykke fra den pågældende kreditor, for eksempel leverandør eller anden kontraktpart. For at kunne gennemføre en aktiv-overdragelse er det således som udgangspunkt en forudsætning, at der forinden indhentes de nød-vendige samtykker fra targets kreditorer (i bred forstand). Uanset dette udgangspunkt ses det ikke sjældent, at det kun er de største (og vigtigste) kontraktparter, der håndteres gennem en egentlig samtykkeproces, hvorimod øvrige kontraktparter blot håndteres gennem en orienteringsproces, og hvor parterne derfor tager en kalkuleret risiko for, om disse kontraktparter vil acceptere overdragel-sen, eller om de vil afvise denne og/eller påstå misligholdelse af kontraktforholdet. Ved en aktieoverdragelse, hvor det er hele den juridiske enhed, der overdrages, vedbliver target med at være berettiget og forpligtet over for targets kreditorer, kontraktparter med ere. Der sker således hverken et kreditor- eller debitorskifte. Den eneste ændring er, at target har fået en ny ejer. Da target – trods overdragelsen – således vedbliver med at være forpligtet i henhold til kontrakter med videre, er der ikke de samme grundlæggende hensyn at tage til leverandører med videre, hvorfor en sådan overdragelse kan ske uden samtykke. Det ses dog ofte, at der er indbygget en såkaldt ”change of control”-klausul i leverandørkontrakter med videre, hvilket indebærer et krav om samtyk-ke fra aftaleparten i en situation, hvor target skif-ter ejer. Uanset at der ikke lovmæssigt gælder et krav om samtykke ved aktieoverdragelser, vil det således alligevel ofte være et krav. Også i denne situation ses det ofte, at parterne i forhold til min-dre afgørende leverandører/kontraktparter påtager sig en kalkuleret risiko for, om kontraktparten vil acceptere den skete "change of control". Der gælder en række undtagelser til det ovenfor beskrevne. For eksempel gælder det, at køber i en aktivoverdragelsessituation automatisk indtræder i rettigheder og forpligtelser vedrørende medar-bejdere, der overdrages som et led i en sådan virksomhedsoverdragelse, medmindre der ageres specikt (fritstilling inden closing) i forhold til de medarbejdere, som køber ikke ønsker følger med. Behov for risikoafdækning En anden væsentlig forskel mellem en aktiv- og en aktieoverdragelse er købers behov for risikoaf-dækning. Ved en aktivoverdragelse har køber typisk god mulighed for at afdække targets risici i form af svagheder og eventuelle mang- ler. Dette skyldes, at target udgør en nærmere deneret størrelse, hvor særlige forhold/forpligtelser kan undtages fra transaktionen gennem aftaledokumentation, således at sådanne forhold/forpligtelser forbliver tilbage hos sælger. Ved en aktieoverdragelse erhverver køber der-imod, helt eller delvist, ejerskab til en juridisk enhed, med alt hvad denne enhed måtte indeholde. Sandsynligheden for, at der med overdragelsen følger ubekendte forhold, herunder ”skeletter i skabet” (gamle miljøproblemer, krav fra tidligere kunder med videre), betyder, at der typisk stilles større krav til købers undersøgelser af target ved en aktieoverdragelse. Dette forstærkes af, at køber automatisk indtræder i alle rettigheder og forplig-telser vedrørende target og targets virksomhed, hvilket især kan være risikofyldt, såfremt der er tale om et selskab, der har været i drift i mange år forud for transaktionen, og hvor det derfor kan være svært at kortlægge de mulige forpligtelser, der måtte følge med en overtagelse af target. Skattemæssige forhold Skattemæssige overvejelser kan have stor betyd-ning for, om en overdragelse foretages som en aktie- eller aktivoverdragelse. Aktieoverdragelser vil ofte være skattefrie for sælger, men ikke give køber noget afskrivningsgrundlag, mens aktiv-overdragelser ofte vil være skattepligtige for sæl-ger, men til gengæld give køber et afskrivnings-grundlag. Dertil kommer, at valg af overdragelsesform har betydning i relation til reglerne om tvungen natio-nal sambeskatning, jævnfør selskabsskattelovens § 31. Når en overdragelse foretages som en aktie-overdragelse, og når sælger er et selskab, som hidtil har været sambeskattet med target, vil overdragelsen af target indebære, at sambeskat-ningen med sælger ophører. Target etableres typisk som et datterselskab til køber og vil frem-adrettet blive sambeskattet med køber. I tilfælde, hvor der sker et sådant skift i targets sambeskat-ningskreds, bør der medtages en klausul i over-dragelsesaftalen, som håndterer sambeskatnings-problematikken, herunder afklaring af, hvem der er ansvarlig for udarbejdelse af selvangivelse for target med mere. Sambeskatningsproblematikken er ikke relevant for aktivoverdragelser, da target i disse tilfælde ikke udgør et selvstændigt skatte-subjekt. Også reglerne om tinglysningsafgift kan have stor betydning for valg af overdragelsesform. Ved overdragelse af fast ejendom skal der betales kr. 1.400 med tillæg af en variabel afgift på 0,6 procent af købesummen (dog mindst af den seneste offentliggjorte ejendomsværdi) i tinglysningsafgift ved tinglysning af ejerskifte i tingbogen, hvilket kan udgøre et betydeligt beløb. Ved en aktivover-dragelse, hvor target blandet andet består af en ejendom, vil denne tinglysningsafgift komme til betaling. Dette er ikke tilfældet, såfremt en ejendom overdrages som et led i en aktieoverdragelse, da der ikke sker ejerskifte af ejendommen, idet ejeren af ejendommen fortsat vil være den samme juridiske enhed. Flere modeller gør det imidlertid muligt at undgå betaling af tinglysningsafgiften ved aktivoverdragelser. En mulighed er, at
Page 1 and 2: 40 INSPI • Nr 7+8 • 2012 M&A -
Page 3 and 4: 42 INSPI • Nr 7+8 • 2012 gelse
Page 5: 44 INSPI • Nr 7+8 • 2012 Basere

Download - Bech-Bruun

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?