Inddragelse af fysisk inaktivitet og uhensigtsmæssig kost samt

7.4 Konklusion
På baggrund af pilotimplementeringen blev det konkluderet, at speciallægerne generelt
var meget positive over for projektet og de muligheder, som identifikationsspørgsmål
med tilhørende registreringskoder ville give. Mange pegede på, at det
ville være muligt at implementere spørgsmålene i allerede eksisterende registreringsskemaer
på afdelingerne. Et enkelt sted valgte man endda at opdatere afdelingens
rutiner på baggrund af resultaterne fra pilotimplementeringen umiddelbart efter
dennes afslutning.
9 af de 11 kliniske indgangsspørgsmål var ifølge lægerne direkte brugbare i den
kliniske hverdag ud fra eksisterende journalmateriale. Seks af disse spørgsmål fungerede
helt efter hensigten, hvilket vil sige, at de var egnede til at identificere tilstedeværelse
eller fravær af risikofaktorerne hos langt størstedelen af afdelingernes
patienter.
For at optimere anvendelsen i klinikken mente speciallægerne, at det var nødvendigt
at foretage mindre ændringer i tre af spørgsmålene. Således fandt et flertal af
lægerne spørgsmål A2 anvendeligt, hvis blot ordet ”ufrivilligt” blev fjernet i forbindelse
med vægttab. Ønsket skyldtes, dels at intentionen med de kliniske indgangsspørgsmål
er at foretage en bred primær identifikation, dels at også et frivilligt
vægttab kan føre til underernæring. I forhold til spørgsmål C1 vurderede lægerne,
at det var hensigtsmæssigt at omformulere spørgsmålet, så det terminologisk
passer til de øvrige spørgsmål, hvor et positivt svar udløser en kode. Altså at der
fokuseres på, om patienten er fysisk aktiv i mindre end en halv time dagligt i stedet
for som oprindeligt over en halv time dagligt. Endelig var der ønske om skriftlig,
uddybende information til spørgsmålene A4 og C1, henholdsvis om termerne
”stress-metabol” og ”moderat intensitet”.
Speciallægerne udtrykte i evalueringen, at spørgsmål C3 var problematisk, på trods
af at de fleste alligevel besvarede spørgsmålet i den forudgående praktiske kodeafprøvning.
Der viste sig dog at være en fuldstændig overensstemmelse mellem svarene
på henholdsvis spørgsmål C2 og spørgsmål C3. Det syntes således ikke at være
det at besvare spørgsmålene, der var problemet, men snarere det at skelne mellem
dem.
Undervejs i pilotimplementeringen blev det klart, at spørgsmål C2 om vurdering af
behov for genoptræning allerede implementeres senere i patientforløbet omkring
udskrivelsen (lovbefalet genoptræning). Spørgsmålet blev derfor udeladt.
Speciallægerne vurderede, at spørgsmål B2 om taljemål ville nødvendiggøre en
konkret indsats, nemlig måling af taljen. Lægerne fandt dette overflødigt, idet BMI
allerede er et kendt og udbredt mål. Udviklingsmæssigt er der dog stigende fokus
på taljemålet, som især relaterer sig til den særligt skadelige abdominalfedme, der
kan overses ved BMI. WHO anbefaler brugen af taljemål ved vurdering af overvægt.
Det forventes derfor, at taljemålet vil spille en større rolle fremover, og det er
således relevant at inddrage taljemål på linje med BMI.
Den basale identifikation af risikofaktorerne ved første patientkontakt – svarende
til tidspunktet for journaloptagelsen – anbefales som angivet i tabel 4 (side 46).
Som udgangspunkt skal registreringen omfatte alle voksne patienter, såvel ambulante
som i forbindelse med indlæggelse. Børn og unge under 18 år (ved tidspunktet
for første kontakt) samt terminale patienter er ikke omfattet.
Procesrapport for Sundhedsstyrelsens projekt PRIK 47