Se bladet her - Brandfolkenes Organisation

More documents

Recommendations

Info

6 nr.5 ”Det åbenlyse løn-røveri” Af: Jesper Broneè, formand for Brandfolkenes Klub København I øjeblikket foregår et af danmarkshistoriens største røverier for åbent tæppe, nemlig røveriet af vores løn- og pensionskroner, som vores arbejdsgiver, Københavns Kommune, begår. Min påstand i denne sag er, at 90 % af alle ansatte i udrykningen ved Københavns Brandvæsen vil være offer for dette omfattende og udspekulerede røveri den dag, de afgår fra brandvæsenet. Og hvorfor så det? Jo, fordi det siden den første lønkørsel leveret af fa. Accenture har været umuligt for medarbejderne at kontrollere deres lønseddel uden hjælp fra regnskabssagkyndige, og når først der er kommet en forklaring, og eventuelle fejl i løn/tillæg/ pensionsordninger er blevet opdaget og rettet, så er pengene først til disposition hos medarbejderen EFTER månedens sidste bankdag … altså FOR SENT! De penge, som her mistes i form af manglende renteindtægter (nogle personers mening er, at det drejer sig om ørebeløb), fordi Læserbrev Af Tommy Jepsen 5061, Frederiksberg Brandvæsen Frederiksberg og Københavns Brandvæsners sundhedspolitik! At brandfolks helbred har indflydelse på brandvæsnernes økonomi, hører vi ofte – specielt når vores ledelse taler om sygefraværsstatistikker. Derfor bør brandfolkenes sundhedstilstand have en interesse hos vores ledelse. Den 19. juni 2004 bragte Berlingske Tidende en artikel omhandlende mænds generelle sundhedstilstand. Det fremhæves i artiklen, at mænds sundhedstilstand bedres, såfremt arbejdspladsen tilbyder månedlige sundhedstjek i arbejdstiden. Begrundelsen var: Mænd finder det pibet at søge læge ved de første symptomer i sygdomsforløbet. Mænd kommer af denne grund ofte for sent i gang med at modtage behandling. Men hvad gør man i brandvæsnerne? Ser man historisk på det, så har man faktisk tidligere haft muligheden for at kunne komme til et årligt lægetjek i arbejdstiden. Blandt andet blev alle ansatte ved Frederiksberg Brandvæsen tidligere tilbudt en årlig undersøgelse af lungerne – en ordning, som af ukendt årsag er ophørt. At en kollega så rent faktisk efter ordningens ophør døde af lungekræft, er jo sørgeligt, men ikke desto mindre sandt. Så min opfordring til vores arbejdsgiver er: Genindfør muligheden for at komme til lægetjek, i arbejdstiden. Dette kunne jo endda ligefrem resultere i et faldende sygefravær samt være et synligt tegn på, at vores arbejdsgiver interesserer sig for sine medarbejderes ve og vel. 5061 Tommy Jepsen /oktober 2004 / pengene er til disposition for sent, kommer vi næppe nogensinde til at se. Det er en påstand fra min side – en påstand, som jeg har fremsat fra første dag, og som jeg ikke på noget tidspunkt fraviger, med mindre jeg får sikkerhed for, at SAMTLIGE brandmænds lønsedler er blevet gennemgået af en revisor! For at få et beløb sat på disse små ”svindelnumre” har Brandfolkenes Klub København nu sat en revisor på sagen, og vi har bedt denne revisor gennemgå 3 brandmænds lønsedler for fejl. Ligeledes vil disse 3 brandmænd få gennemregnet deres årsopgørelser, når vi når frem til årsskiftet. Det er desværre en langvarig proces, men i mine øjne den eneste mulighed, vi har, for at få et overblik over tyveriets reelle størrelse. Jeg undrer mig over, at andre organisationer ikke har fokuseret på dette; men for de fleste andre drejer dette lønkaos sig mere om, at man vil have den rette løn til tiden, hvilket selvfølgelig også er vigtigt. MEN københavnske brandfolk SKAL også have de penge igen, som i mine øjne bliver stjålet af kommunen i øjeblikket. B.K.K. vil følge denne sag på nærmeste hold; og vi lukker ikke sagen, før ALLE vores medlemmer har fået deres penge. For at anskueliggøre problematikken i denne sag kan jeg fortælle, at på det sidste fællesmøde på Københavns Rådhus virkede kommunens embedsmænd ganske uforstående over for vores krav om løn, for som de sagde, ”så længe vi forsøger at løse problemet, så kan man ikke forlange mere”! Jo, man kan: Vi forlanger, at vores medlemmer bliver behandlet anstændigt, og at vores medlemmer ikke alene får hele deres løn, men at de også får sikkerhed for, at den dag, de går på pension, så får de ALLE deres opsparede penge til rådighed … PÅ ØREBELØBET.
DEMENS PÅ DAGSORDENEN Underviser på niveau II-uddannelserne Marianne Engel ønsker at komme i dialog med ambulancefolk omkring, hvordan de kommunikerer med demente borgere. I den anledning har Marianne Engel skrevet nedenstående oplæg. Af: Socialrådgiver og Freelancekonsulent Marianne Engel For et par år siden fi k jeg mulighed for at undervise redderne om demens, og hvordan man kan tackle mødet med demente borgere. Mit oplæg om demenssygdomme og om, hvordan sygdommen besværliggør kommunikationen for den demente, gav anledning til mange spørgsmål og diskussioner. Nu skriver jeg denne artikel for at få kontakt til reddere, der har lyst og overskud til at beskrive, med få ord, hvilke oplevelser de har med borgere, der er demente. På trods af at jeg ved, at man har mange negative oplevelser, er der behov for at sætte fokus på de episoder, hvor din/jeres indsats var med til at afbøde yderligere kaos for den demente og dennes pårørende. Baggrunden for ovenstående er, at jeg er ved at beskrive et projekt, der skal fokusere på den indsats, der ydes i det daglige, men som er usynlig. For øjeblikket har jeg kontakt med redaktørerne for politiets, reddernes og brandfolkenes fagblade. Ved at beskrive det arbejde, der udføres til gavn for demente borgere, er der grundlag for en ansøgning til et projekt, som skal beskrive de metoder, man bruger, eksempelvis når man skal køre en dement borger på hospitalet eller tilkaldes af hjemmeplejen eller de pårørende. Fra 1995 og frem til 2000 var jeg projektleder på et projekt, som havde til formål at komme i dialog med målgrupper i nærmiljøet, der i det daglige kunne møde demente borgere – målgrupper som politi, bankansatte, taxachauffører, frisører, viceværter med fl ere. Fælles for disse målgrupper var og er, at de ofte møder demente borgere i forbindelse med arbejdsopgaver. Fælles er også, at man ikke har fået undervisning i, hvordan man tackler mødet med mennesker, der er demente, eller deres pårørende. Både dengang og nu har jeg erfaret, ved min kontakt med disse målgrupper, at man klarer mange akutte situationer på en sådan måde, at den demente bevarer sin værdighed. Der bliver bare sjældent lagt mærke til det, og det er en skam. Desuden ved vi, at der vil blive fl ere ældre med demens, og at de samtidig bor længere i eget hjem. Nogle bor med ægtefælle, men fl ere og fl ere bor alene og med ringe eller ingen kontakt til omverdenen. Kun hjemmeplejens besøg og madudbringning bringer liv ind i stuen. Da jeg underviste redderne, talte vi om, hvordan man kunne formidle den viden, de enkelte reddere fi k i forbindelse med arbejdet med demente. Dvs. hvordan man kunne give sin viden videre til nye reddere, og hvordan man beskriver det, når man fi k en akut situation til at ende på en god og værdig måde – både for den demente, men også i forhold til sig selv. Flere reddere, politifolk og andre har givet udtryk for, at man mangler tid og overskud til at sætte Demens på dagsordenen. Derfor forsøger jeg nu i samarbejde med neuropsykolog Steen Hilling at beskrive et projekt, der Problemer med Alkohol? -Her kan du få hjælp sætter fokus på det arbejde, der udføres hos de ovennævnte målgrupper. Der er rigelig af negativ omtale af demens, og hvordan man er magtesløs i forhold til at gøre livet tåleligt for de mennesker, der er demente. Derfor håber jeg, at du/I vil være behjælpelige med dagligdags historier fra mødet med demente mennesker. Disse historier behandles anonymt og vil blive brugt som cases i den projektansøgning, som vi er ved at skrive. Desuden er det tanken, at disse cases skal bruges som eksempler, således at kolleger – nye som gamle – kan få indblik i, hvordan man har tacklet episoder med demente borgere på en værdig måde. Jeg håber du/I har lyst og overskud til at kontakte undertegnede; eller er der spørgsmål til artiklen og projektet, er man også velkommen til at ringe til Marianne Engel Socialrådgiver Freelanceunderviser/konsulent tlf. 64 40 64 31, mobil 24 24 09 82 mail: M.engel@tdcadsl.dk På forhånd tak!Marianne Engel Har du problemer med alkohol kan du ringe til Anonyme Alkoholikere (AA) på tfl . 70 10 12 24 eller til Ib Frøby på tlf 36 16 61 85. Hendvendelse kan ske anomymt. Alle er velkomne Anomyme Alkoholikere har også en hjemmeside på Internettet: www.anomyme-alkoholikere.dk Husk det er ikke en skam at være alkoholiker, det er en skam ikke at gøre noget ved det! Artikel udskudt Den annonceret artikel omkring nyt pioner køretøj i København udgår da køretøjet ikke har kunne sættes i drift grundet leverandør svigt, vi håber at kunne bringe artiklen i december nummeret af Brandmanden. Redaktionen nr. 5 / oktober 2004 / 17
Page 1 and 2: Brandfolkenes Organisation nr.5 / o
Page 3 and 4: På vagt med Akutbil. Af: redaktør
Page 5 and 6: Almindelige ambulancer har sjælden
Page 7 and 8: Hvad mon de venter på? Skal der ti
Page 9 and 10: Ny Brandchef Den 24. august fi k Ve
Page 11 and 12: os ”københavnere”, hvilket jeg
Page 13 and 14: Af: Tom Mikkelsen 235, Københavns
Page 15: BEHANDLING De fleste elektive behan
Page 19 and 20: Personalia København: Afgår med u

Se bladet her - Brandfolkenes Organisation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?