Marts 2012 - Ballerup Kommune

el-cykler til
hjemmeplejen
side 3
>>
Gennemtrængelige
belægninger
side 10
>>
Carbon20projektet
side 12
>>
Virksomheder vil lette trængs- Sæt gang i pedalerne og få din
len og spare CO2 >> side 4
kollega med
>> side 9
NR. 1 - MARTS ‘12 10. ÅRG. MILJØ OG TEKNIK
TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE

2
3
Klimanetværksmøde
om Affald og Ressourcer
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Der blev i januar 2012 afholdt klimanetværksmøde
hos UL International Demko, Ballerup. Temaet for
mødet var Affald og Ressourcer.
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Af Christine Thorsen
Ved mødet deltog virksomhederne:
UL International
Demko, ABB A/S, Ambu A/S,
BASF, Danish Aerotech, Neurosearch,
Siemens A/S, Toms
Gruppen, Aalborg Universitet
Ballerup samt ISS World.
Torsdag den 26. januar lagde
UL International Demko på
Borupvang lokaler til et lærerigt
møde i Ballerup Kommunes
klimanetværk, med
fokus på Affald og Ressourcer.
Det overordnede emne for
mødet var ressourcer og ressourcegenanvendelse
i erhvervssammenhæng.
Det
handlede om, hvordan man
kan genbruge de ressourcer
man har, inden de bliver til
affald – eksempelvis hvordan
man anvender vand flere
gange. Det handlede også
om, hvordan man sorterer og
genbruger det, der er blevet til
affald, som eksempelvis papir,
pap og plast. Der er mange
fordele ved at bruge ressourcerne
bedre både i forhold til
økonomi, miljø og klima.
UL International Demko – det
nye klimavenlige domicil
Lazar Szaff og Edvard Jensen
fra UL International Demko
lagde ud med et oplæg om
virksomheden og deres grønne
arbejde. I Danmark laver de
tests af elektroniske produkter,
som bl.a. skal være støvtætte,
vandtætte, kunne klare
givne mængder af strøm mv.
På verdensplan arbejder de
med mærkning af varer og systemer
inden for bæredygtig-
hed, sundhed, arbejdspladser,
ild og sikkerhed, vand m.m.
På domicilet i Ballerup arbejder
de på at blive Leed Certificerede
med mærket Leed
Gold. Det er et mærkat inden
for bæredygtighed. Domicilet
er bl.a. bygget efter de nyeste
principper inden for bæredygtighed,
med solceller på
taget og genbrug af vand i deres
testsystemer. Herudover
deltager de i store Cykeldag,
Earth Day Kampagnen, laver
samkørselskampagner m.m.
Oticons genanvendelse af
ressourcer og affaldshåndtering
Kasper Ullum (Ballerup Kommune)
holdt et oplæg om
sortering og genanvendelse af
affald på Oticon. Oticon satte
fokus på affaldsudgifter til
indtægter, herunder hvordan
de forskellige affaldstyper opsamles
og sorteres? Hvordan
bliver de bortskaffet? Hvilke
mængder og omkostninger er
der forbundet med bortskaffelsen?
Under hele processen
blev der lagt vægt på inddragelse
af medarbejdere.
Det har bevirket, at Oticon er
gået fra 8 til 17 affaldsfraktioner
og har tjent ca. 300.000
kr. på at sortere affaldet bedre
samt gennemgå aftaler med
transportører m.m.
Cases om affalds- og ressourcebesparelser
på virksomheder
Thomas Sander fra Plan-
Miljø fortalte om flere virksomheder,
der arbejder med
ressourcegenanvendelse og
sortering af affald. Det drejer
sig generelt om at undgå spild
i produktionen, gennemgå affaldsordninger
og herefter optimere
affaldet i forhold til pris
på afhentning, deponering og
containere, antal afhentninger
og antal containere.
Han fortalte bl.a. om Lidl, som
returnerer deres madvarer,
inden de bliver for gamle og
efterfølgende sælger til storforbrugere
som restauranter
og storkøkkener. Derved er
der et meget mindre spild,
som kommer kunderne til
gode via lavere priser.
Thomas gav også nogle anbefalinger
inden for kontor og
butikker i forhold til at sortere
plast, pap og papir bedre, have
bedre retursystemer, bedre
genanvendelse af kartoteksystemer
m.m.
Rundvisning på UL International
Demko og demonstration af test
med vand
Vi fik en spændende rundvisning
på UL domicilet, hvor
vi så fællesrum og kontorer,
som er indrettet efter
nordiske moderne princip-

Hjemmeplejen klarer
modvinden med el-cykler
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Medarbejderne i Ballerup Kommunes Hjemmepleje
er begejstrede for deres el-cykler, for på dem kan de
komme hurtigt og nemt omkring til borgerne i yderområderne.
Og så er el-cyklerne mere skånsomme
for kroppen end almindelige cykler og mere miljøvenlige
end bilerne.
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Af Katja Lomholt
14 el-cykler har været på prøve
i hjemmeplejen i Ballerup,
og det var så stor en succes,
at el-cyklerne nu er blevet en
fast ordning. Teamleder for
team 6, Susanne Bertelsen
forklarer hvorfor.
”Tidligere var der rift om bilerne,
fordi der er langt ud til
yderområderne Hedeparken,
Egebjerg og Måløv, og man
skal kunne komme hurtigt
frem, hvis der er et nødopkald.
Nu er der et rigtigt godt alternativ
til bilerne, så man kan
komme hurtigt frem på trods
af stor afstand og modvind.
På den måde har vi minimeret
transporttiden, så vi får mere
tid ude hos borgeren.”
På en el-cykel kan medarbejderne
komme op på 30 km. i
timen, og medarbejdere uden
kørekort har fået et bedre
per, således at de fremmer
et godt arbejdsmiljø. Der
er masser af naturligt lys,
åbne lokaler, rislende vand i
atriet i midten, som lægger en
mærkbar dæmper på støj fra
medarbejdere og maskiner.
Vi så også de mange spændende
testlaboratorier og fik
demonstreret, hvordan man
tester produkter, som skal
alternativ end en almindelig
cykel. Bettina Mendahl Awada
er en af hjemmeplejens social-
og sundhedshjælpere,
og hun har stor glæde af cyklerne
og mere energi og tid til
borgerne.
”Man får frisk luft og kan selv
vælge, hvor meget motion
man vil have, for den regulerer
strømmen ud fra, hvor hårdt
man træder i pedalerne. Det
er nemt at oplade batteriet,
og så skal man ikke huske på
cykellygter, for de sidder fast
på cyklen,” forklarer Bettina
Mendahl Awada.
El-cyklen er både billigere i
drift end en bil og knallert,
og den er mere miljøvenlig.
Derfor er den et naturligt valg
for hjemmeplejen i Ballerup,
der tænker grønt og blandt
andet bruger miljøvenlige
rengørings- og vaskemidler.
kunne tåle rigtig meget vand.
UL er virkelig en legeplads for
medarbejdere, der godt kan
lide at eksperimentere med
elektronik og deres kapacitet.
Lovgivning/eksempler fra
affaldsområdet
Bernhard Brackhahn fra I/S
Vestforbrændning fortalte
om, hvordan de samarbejder
med kommuner om drift af
bl.a. genbrugsstationer, om
Social- og sundhedshjælper Bettina Mendahl Awada på en af hjemmeplejens el-cykler.
de nye affaldsregulativer og
om den nye nationale affaldshåndteringsplan,
der dækker
årene 2013-2018. Han fortalte
også om virksomhedernes
opgaver i forhold til affaldssortering,
der bl.a. går ud på
at kildesortere bedre, bedre
materialenyttiggørelse, mere
genanvendelse og muligheder
for at overdrage ansvar
for affald til indsamlingsvirksomheder.
Vi modtager stadig gerne
idéer, forslag og gode klima
historier; bl.a. til Ballerups
klimahjemmeside http://www.
ballerup.dk/get/56191.html
Næste møde
Næste møde forventes at blive
afholdt ultimo maj 2012 og
omhandle innovation.

4
5
Virksomheder vil lette trængslen
og spare CO 2 i Lautrupgård
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Ballerup Kommune, Formel M’s grønne mobilitetskontor og seks virksomheder ser sammen på, hvordan de
kan fremme en mere bæredygtig medarbejdertransport og dermed lette trængslen.
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Af Christine Thorsen
Det moderne samfund byder
både på global opvarmning
og stor trængsel på vejene.
Det mærker de også i erhvervsområdet
Lautrupgård
i Ballerup, hvor kommunen
er gået sammen med seks
virksomheder om i fællesskab
at løse de store trængselsproblemer,
de ansatte har hver
morgen og eftermiddag.
Mobility Management er
vejen frem
På et møde om problemstillingen
sidst i januar fortalte
trafikplanlægger Tina Wexøe
Ertbjerg fra Ballerup Kommune
om arbejdet med Mobility
Management, der blandt
andet handler om at vælge nye
alternativer til bilen.
”Det behøves ikke at være hver
dag den enkelte skal undvære
bilen, men man skal hver dag
overveje, hvad der er den mest
optimale transportløsning i
forhold til økonomi, tidsforbrug
og bæredygtighed. Nogle
dage kan det måske være en
fordel at tage toget, andre
dage kan en hjemmearbejdsdag
være den bedste løsning,”
forklarer Tina Wexøe Ertbjerg
og fortsætter:
”For nogle kan en tur på cyklen
både give den motion, de
ellers ikke ville nå, og samtidigt
komme hurtigere frem
end med bilen.”
Og ifølge Tina Wexøe Ertbjerg
er resultatet markant.
”Hvis hver medarbejder
på alle virksomhederne i
Lautrupgård skifter bilen ud
med toget, cyklen eller en
hjemmearbejdsdag bare én
gang om ugen, har vi mindsket
trængslen betydeligt og sparet
op til 20 procent af den CO 2 ,
medarbejderen ellers ville
have udledt på transport en
almindelig uge.”
Samkørsel og cykelordninger
på bordet
På mødet kom mange ønsker
og forslag på bordet i forhold
til transporten. Der var ønsker
om en tredje vej ud af Lautrupparken,
en mere direkte sti
hen til bussen, aflåst cykelparkering
ved Malmparken
Station og bedre busforbindelser.
Men der var også mange
idéer på bordet omkring, hvad
virksomhederne selv kunne
gøre.
”De kan købe pendlercykler til
deres ansatte, så de nemmere
kan transportere sig mellem
S-toget og arbejdspladsen.
De kan gå sammen om en
shuttlebus eller samkørselsordning
mellem Lautrupgård
og Flintholm Station, hvor
der går Metro direkte til Kastrup
Lufthavn. Herudover er
der mulighed for at indføre
erhvervskort, så det bliver
billigere for medarbejderne
at bruge de kollektive transportmidler.
Eller at fremme
fleksibiliteten ved at gøre
hjemmearbejdsmulighederne
bedre,” fortæller Tina Wexøe
Ertbjerg.
De mange ideer vil virksomhederne,
Ballerup Kommune
og Formel M arbejde videre
med i 2012.
Virksomhederne i samarbejdet er Nets, Siemens, Tryg, Nordea Liv &
Pension, Multidata og Top Danmark, som alle har en forventning om
at samarbejdet kan gøre livet nemmere og bedre i Lautrupgård.
Samarbejdet foregår i regi af projektet Formel M, som ledes af Ballerup
Kommune med støtte fra Gate 21.

Efterstræbte ressourcer
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
En række grundstoffer, der anvendes i blandt andet
højteknologisk udstyr, først og fremmest elektronik,
er efterstræbte på grund af deres egenskaber.
Stofferne kaldtes tidligere de sjældne jordarters
metaller, om end de ikke alle er sjældne. Grundstofferne
tilhører gruppen lanthaniderne i det periodiske
system.
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Af Ole Lützen
”De sjældne jordarters metaller”
er en ældre betegnelse for
en gruppe grundstoffer. Gruppen
omfatter 17 grundstoffer,
og omfatter lanthaniderne
og stofferne scandium og
yttrium.
Grundstofferne forekommer
ikke i store mængder sammenlignet
med en række
andre grundstoffer, men de er
ikke sjældne. På grund af van-
skeligheder med at udvinde
dem og isolere dem, blev de i
datidens terminologi betegnet
som sjældne.
En af lanthaniderne, cerium,
er det 26. mest udbredte
grundstof i Jordens skorpe. Et
andet, neodym findes i større
mængder end guld, og det
mest sjældne grundstof af
lanthaniderne, thulium, findes
i større mængder end grund-
Stof Anvendelse
Lanthan Batterifremstilling
Cerium Katalysator
Praseodymium Magnetfremstilling
Neodymium Magnetfremstilling
Promethium Beta-strålekilde
Samarium Magnetfremstilling
Europium Fosforiserende stoffer
Gadolinium Keramiske materialer og magneter
Terbium Magnetfremstilling
Dysprosium Magnetfremstilling
Holmium Magnetfremstilling
Erbium Fiberoptiske forstærkere
Thulium Ikke væsentlig anvendelse
Ytterbium Fosforiserende stoffer
Lutetium Scintillator ved tomografi
Yttrium Forsforiserende stoffer, katalysator,
superledere
Scandium Legeringer
Væsentlige anvendelser af de sjældne jordarters metaller
Fortsættes på side 8
lov nyt
Bekendtgørelse nr. 1415 af 31. december 2012 om affald
(Affaldsbekendtgørelsen).
Der er kommet en ny affaldsbekendtgørelse på gaden.
Ændringer i forhold til den gamle bekendtgørelse er bl.a.
vilkår omkring virksomheders adgang til genbrugspladserne.
Dette er nu blevet en frivillig tilvalgsordning enten
som abonnementsordning eller klippekortsmodel. Det
præciseres endvidere, at virksomheder kun må aflevere
affald på genbrugspladserne, der i karakter svarer til
det, husholdninger må aflevere (her er ikke fastlagt
mængder).
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Bekendtgørelse nr. 1296 af 12. december 2011 om
markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt
håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(Elektronikaffalds-bekendtgørelsen).
Ændringen havde virkning fra 1. januar 2012 og er bl.a.
en konsekvens af de ændrede regler for virksomheders
adgang og betaling for virksomhedernes adgang til de
kommunale genbrugspladser.
Lov nr. 1274 af 21. december 2011 om Miljøbeskyttelse
Ændringen omhandler bl.a. ny betalingssats for markedsførte
batterier og akkumulatorer. Producenter og
importører vil i 2012 skulle betale 6,00 kr. pr. markedsført
kg. mod 2,84 kr. i 2011. Betalingen finansierer den
kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med opkrævning
og udbetaling, herunder etablering af systemer,
vedligeholdelse, drift og administration af opkrævning
og udbetaling.

6
7
Det økologiske fodaftryk
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Den påvirkning på miljøet, som menneskelige aktiviteter udøver, kan måles på
forskellige måder. Udslip af kuldioxid til atmosfæren fra forbrænding af fossile
brændsler, eller det totale udslip af drivhusgasser er mål for, hvor stor en påvirkning
aktiviteterne kan have på miljøet. En måleparameter, der sammenligner
de menneskelige aktiviteter med den kapacitet, Jorden har for at imødekomme
ressourceforbruget, er en anden metode til at kvantifi cere den menneskelige
påvirkning. Det økologiske fodaftryk er et beregningssystem, der sammenholder
jordens biologiske kapacitet med den menneskelige påvirkning.
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Af Ole Lützen
Det økologiske fodaftryk for
et land er en indikator for
ressourceforbruget for hver
borger i landet. Det økologiske
fodaftryk måles i arealenheder,
fx i hektar. Det vil sige, at
der for hver borger i et land
kan knyttes det antal hektar,
der går til, for at levestandar-
den, forbruget og livsstilen kan
opretholdes i den nuværende
form. I arealet indgår både
biologisk produktivt land og
vandområder.
Global grænse på 1,8 hektar
Levestandard og forbrug verden
over varierer. Det er beregnet,
at hvis alle skulle
have samme forbrug og leve-
standard, og dette ikke skulle
ødelægge den økologiske
balance på Jorden, måtte hver
borger højst lægge beslag på
ressourcer svarende til den
biologiske kapacitet for et
areal på ca. 1,8 hektar.
Jordens gennemsnitlige økologiske
fodaftryk lå i 2007 på
ca. 2,7 hektar. Det betyder, at
1970 1975 1985 1990 2000 2007
Verdens befolkning 3,7 4,1 4,8 5,3 6,1 6,7
Totale økologiske fodaftryk 2,8 2,8 2,6 2,7 2,5 2,7
Samlede biokapacitet 3,1 2,9 2,4 2,3 2,0 1,8
Forholdet mellem fodaftryk og biokapacitet 0,9 1,0 1,1 1,2 1,3 1,5
Jordens samlede biokapacitet sammenlignet med det totale økologiske fodaftryk. Måleenhed: hektar pr. indbygger.
Økologiske fodaftryk i
hektar pr, indbygger
Biokapacitet
i ha/indbygger
Forskel mellem økologiske
fodaftryk og
biokapaciteten
Forenede Arabiske Emirater 10,68 0,85 -9,83
Danmark 8,26 4,85 -3,41
Belgien 8 1,34 -6,66
USA 8 3,87 -4,13
Canada 7,01 14,92 7,91
Australien 6,84 14,71 7,87
Kuwait 6,32 0,4 -5,92
Irland 6,29 3,48 -2,81
Holland 6,19 1,03 -5,16
Sverige 5,88 9,75 3,87
Norge 5,56 5,48 -0,08
Afghanistan 0,62 0,54 -0,08
Puerto Rico 0,04 0,14 0,1
Økologiske fodaftryk 2007, Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_ecological_footprint.
hvis de menneskelige aktiviteter
skulle være bæredygtige,
skulle der i gennemsnit være
ca. 0,9 hektar mere til rådighed
pr. indbygger på Jorden.
I tabellen nederst på siden
fremgår det, at fra ca. 1975
oversteg det økologiske fodaftryk
den samlede biokapacitet
for hele Jorden (de røde tal i
nederste række).
De lande, der har det største
økologiske fodaftryk er især
de vestlige, industrialiserede
lande. Danmark har et stort
økologisk fodaftryk. Det lå i
2007 på ca. 8,26 ha/person,
mens der i Danmark kun er
biokapacitet til 4,85 ha/person.
Virksomheders fodaftryk
Virksomheder kan også ved
brug af modeller beregne
deres økologiske fodaftryk.
Virksomheder kan derved
opnå en bedømmelse af deres
aktiviteters bæredygtighed,
overvåge projekters miljømæssige
påvirkninger samt
sammenligne sig med andre
virksomheder.
I modsætning til andre værktøjer
til miljømæssige konsekvensanalyser,
er det økologiske
fodaftryk baseret på
et standardiseret system til
beregning af ressourcepåvirkningerne.
Systemet viser også
sammenhængen med de globale
grænser for udnyttelse af
ressourcerne, og måler derfor
ikke kun en virksomheds miljøpåvirkninger,
men sammenholder
miljøpåvirkningerne fra
virksomheden med Jordens
økologiske grænser.
”Det økologiske fodaftryk” blev
udviklet af Mathis Wackernagel
og William E. Rees. Begrebet
er beskrevet i bogen ”Our
Ecological Footprint: Reducing
Human Impact on the Earth”
fra 1996.

8
9
Affaldsgebyr i kommunerne
Dansk Byggeri har lavet en undersøgelse af, hvilken
affaldsgebyrmodel de enkelte kommuner har valgt, og
hvad det koster. Undersøgelsen viser, at der er store
forskelle fra kommune til kommune både i model og
pris. 30 % af kommunerne bruger klippekortsmodellen,
mens 24 % bruger abonnement og 11 % har valgt, at
prisen afhænger af den konkrete affaldstype og vægt.
Selvom 24 % af kommunerne har valgt abonnementsmodellen,
så varierer måden hvorpå affaldsgebyret
beregnes på også. Nogle kommuner har fx valgt at beregne
gebyret ud fra biltype og antal biler, mens andre
beregner det ud fra antal ansatte i virksomheden. Det
betyder, at affaldsgebyret varierer meget fra fx 5.000 kr.
i en kommune og helt op til 38.000 kr. i en anden kommune.
Undersøgelsen kan ses på:
http://www.danskbyggeri.dk/files/Filbibliotek/Nyheder%20
og%20presse/Presse%20og%20Politik/kommunalperformance/
Affaldsgebyrer/Affaldsanalyse.pdf
De enkelte gebyrer
Det er desuden muligt, at se et skema med oversigt over
de regionale erhvervsaffaldsgebyrer på:
http://www.danskbyggeri.dk/files/Filbibliotek/Nyheder%20og%20
presse/Presse%20og%20Politik/kommunalperformance/Affaldsgebyrer/Regionale_Affaldstal.pdf
Jeg er skraldemand
Ny branchevejledning fra BAR transport og en gros, der
retter sig mod skraldemænd og deres arbejdsgivere
samt udbydere af dagrenovationsopgaver. Der er i branchevejledningen
lagt vægt på de gode eksempler. Sidst i
branchevejledningen er der afsnit om materiel, skraldebilen,
adgangsveje og udbyders opgaver. Afsnittene tager
udgangspunkt i kravene i Arbejdstilsynets vejledning om
indretning og brug af dagrenovationssystemer suppleret
med billeder af forskellige løsninger.
Se vejledningen på:
http://www.bartransportogengros.dk/Billeder/BAR%20Transport/
pdf/Jeg_er_skraldemand_2011.pdf
... fortsat fra side 5
stoffet jod. Grundstofferne er
derfor ikke udpræget sjældne.
Teknisk anvendelse af
lanthaniderne
Den største anvendelse af
lanthaniderne sker til batterifremstilling,
som katalysatorer
og ved magnetfremstilling
samt som legeringsmetaller.
Desuden anvendes lanthaniderne,
yttrium og scandium
til en lang række elektroniske
hverdagsprodukter, som mobiltelefoner,smartphones
m.m.
Verdens forekomster af de
sjældne jordarters metaller
De største kendte reserver af
de sjældne jordarters metaller
fordeler sig med 48 procent i
Kina, 17 procent i det tidligere
Sovjetunionen, 11 procent i
USA og 3 procent i Indien.
Verdensproduktionen af de
sjældne jordartes metaller
ligger på godt 100.000 tons.
Kina står i dag for omkring 97
procent af produktionen, og
Indien for ca. 2 procent.
Udviklingen af udvinding og
oparbejdning af de sjældne
jordarters metaller er kompliceret
og tidskrævende. Kina
har et stort forspring på dette
område, da landet allerede i
1980’erne satte dette arbejde
i gang, mens resten af verden
byggede deres anvendelse af
de sjældne jordarters metaller
på den kinesiske produktion.
Dengang kunne metallerne
købes fra Kina til overkommelige
priser.
I takt med efterspørgslen er
priserne imidlertid steget
voldsomt, og ligger for flere
af metallernes vedkommende
over prisen på guld.
Derfor intensiveres jagten på
metallerne nu for ikke at blive
totalt afhængige af de kinesiske
priser. Det forventes, at
det vil tage 10 til 15 år, inden
der er udvinding og produktion
i tilstrækkelig stor målestok
andre steder til at imødekomme
verdensforbruget.
Genanvendelse af metallerne
Der sker på globalt plan ingen
væsentlig genanvendelse af
de sjældne jordarters metaller
fra forbrugsprodukter. Genanvendelsen
i produktionsindustrien
ligger også meget lavt,
idet den for få lanthanider
ligger mellem 1 og 10 procent
og for størstepartens vedkommende
under 1 procent.
Årsagen er, at det for indeværende
stadig er dyrere at
genindvinde metallerne frem
for at købe nye. Der synes dog
at være tiltag på vej for at øge
genanvendelsen af blandt andet
elektriske og elektroniske
produkter, hvorved også genanvendelsen
af lanthaniderne
m.fl. metaller vil øges.
Grønlandske forekomster
På flere lokaliteter i Grønland
er der på baggrund af prøveboringer
formodninger om
betydelige forekomster af de
sjældne jordarters metaller.
En af lokaliteterne er Kvanefjeld,
hvorfra der tidligere er
blevet udvundet uranmalm
til forsøgsproduktion. Ifølge
overslag, kan der udvindes
omkring 40.000 til 50.000
ton af metallerne gennem
en længere årrække. Men
udvindingen kræver, at der
gennemføres miljøundersøgelser
for at få klarhed over
følgevirkningerne, blandt andet
er der risiko for, at der ved
udvindingen vil blive spredt radioaktivt
materiale i området.

Sæt gang i pedalerne
og få også din kollega med
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Sidste år kom Ballerup ind på en flot fjerdeplads i Danmarks største motionskampagne
”Vi cykler til arbejde”. Nu er det tid til at få vind i håret og frisk luft i
lungerne igen.
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Af Katja Lomholt
Den landsdækkende Vi cykler
til arbejde-kampagne kører i
maj, og tilmeldingen er åben
fra 6. februar 2012. Så det er
bare med at hoppe på cyklen
og køre ud i foråret.
Samtidig med at du får en
god kondi eller vedligeholder
den, du allerede har, gør du
også noget godt for miljøet
og sparer penge på benzin
og offentlig transport. Måske
cykler du allerede. Måske skal
du lokkes eller overtale en
kollega, og så kan du bruge
lejligheden til at komme i
gang med at røre dig sammen
med kollegaerne. Ud over at
det er sundt og sjovt at cykle,
kan det være med til at styrke
fællesskabet på dit arbejde
og motivere flere til at cykle i
dagligdagen. Og der kan også
gå sport i, hvem af kollegaerne
der cykler mest. Indtil
nu har kampagnen fået over
100.000 ansatte på danske
arbejdspladser ud at træde i
pedalerne i hele maj måned.
Sidste år slog Ballerup
rekorder
Ved de sidste par års Vi cykler
til arbejde-kampagner trampede
Ballerup-cyklisterne
energisk i pedalerne og var
med til at slå rekorder, der
viste Ballerup som en rigtig
cykelby.
Sidste års cykelkampagne
viste, at nogle deltagere får
cyklet få kilometer, mens
andre når op på tusindvis af
kilometer i løbet af maj. Antallet
af deltagere var større
end nogensinde før, og de
cyklede sig helt op på en rekord
på 669.585 kilometer. Det
gav endnu en gang Ballerup
en fjerdeplads på landsplan
efter de tre store byer Århus,
Odense og København. Og i
top tre med flest kilometer
pr. deltager fra Ballerup lå tre
hold fra LeoPharma, og derefter
fulgte et hold fra Siemens.
Vær med igen i år
Kom med på cykelholdet i maj,
når Ballerups ansatte kører
ud af cykelstierne. Tag din
kollega med, og sæt et stærkt
hold på din arbejdsplads. I kan
se årets præmier og tilmelde
jer på www.vcta.dk. Læs mere
om cykling i Ballerup på www.
ballerup.dk/cykelby.
Fakta om Vi cykler til
arbejde-kampagnen
“Vi cykler til arbejde” er
Danmarks største motionskampagne
med over 100.000
deltagere fra flere end 6.000
arbejdspladser i hele landet.
Vi cykler til arbejde-kampagnen
kører i maj, og formålet
er helt enkelt at få flere til
at cykle.
Tilmelding foregår på
www.vcta.dk
Alle tilmeldte hold får tilsendt
et magasin til alle deltagere
og et køreskema til
opslagstavlen.
Hvert hold består af 4-16
deltagere, og det koster 40
kr. pr. deltager.
Kampagnen arrangeres af
Cyklistforbundet og Dansk
Firmaidrætsforbund.

10
11
Gennemtrængelige
belægninger
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Vi har fundet forskellige gennemtrængelige belægninger, som alle er med til at
skåne kloaksystemet ved store regnskyl.
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Af Jesper Toft og Kris Ømann,
Herlev Kommune
Uigennemtrængelige belægninger
som asfalt og tæt flisebelægning
er (stort set)
ikke gennemtrængelige for
regnvand. Ved store regnskyl
resulterer det derfor i
afstrømning af regnvand fra
TRe UIGeNNeMTRæNGeLIGe BeLæGNINGeR:
HeRReGÅRDSSTeN
S-STeN
ASFALT
belægningen og dermed risiko
for oversvømmelse også via
kloaksystemet.
Gennemtrængelige belægninger
er belægninger, som dels
sikrer en plan overflade til
gang og kørsel, og dels sikrer
at regnvand kan sive igennem.
Derfor er gennemtrængelige
belægninger en god måde at
skåne kloaksystemet på og
mindske behovet for afledning
af regnvand. Forsinkelseskapacitet
som fx regnvandsbassiner
kan undgås på den
måde.
Gennemtrængelige belægninger
kan fx være en belæg-
ning med græsarmering, som
kombinerer græssets gode
nedsivningsevne og begrønning
af overfladen med større
slidstyrke og bæreevne end
almindeligt græs. Overfladen
kan være op til 90 % gennemsivelig.
Eksempler er
betonfliser med væksthuller,
græsarmeringsnet, der ligner
vokstavler fra bistader og
småfliser med brede fuger.
Grusbelægninger af vasket
grus (lille lerindhold) er også
gennemtrængelig.

FeM GeNNeMTRæNGeLIGe BeLæGNINGeR:
BeTONFLISeR MeD VæKSTHULLeR
SMÅFLISeR MeD BReDe FUGeR
BeTONFLISeR MeD VæKSTHULLeR
VASKeT GRUS
GRæSARMeRINGSNeT

Carbon20-projektet
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Af Christine Thorsen
Det kan enten være 20 % i
hele virksomheden eller på
et/flere særskilte projekter.
Virksomhedernes CO 2 reduktion
kan eksempelvis ske via
energioptimeringer på belysning,
ventilation, isolering,
transportoptimering eller via
medarbejderinddragelse.
Vi er begyndt at screene virksomhederne
for reduktions-
B
Ballerup har nået målsætningen om deltagelse fra 15 virksomheder i Carbon20
projektet. Carbon20 er et eU-støttet projekt, som har til formål at få i alt 100
virksomheder fordelt på syv kommuner til at reducere deres CO udslip med 20 %
2
inden udgangen af 2013.
potentialer, og er opstartet på
handleplanerne for de enkelte
virksomheder. Vi ser frem
til det fortsatte samarbejde
over næste to år, fortæller
projektleder, Kasper Ullum
fra Miljø og Teknik i Ballerup
Kommune.
Carbon 20 projektet har et
samlet budget på 16 mio.
kr., hvoraf EU’s Regionalfond
støtter projektet med 50 %.
Formålet med projektet er
Ballerup Kommunes Miljøavis
Miljøavisen udgives 4 gange årligt - Redaktion: Ballerup Kommune, Miljø & Teknik,
www.ballerup.dk - Ansvarshavende redaktør: Lill Dueholm - lid@balk.dk
Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Brøndby,
Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner.
selvfølgelig at reducere CO 2 .
Men det er også vigtigt at generere
erfaring og viden om,
hvordan kommunerne kan
støtte det private erhvervsliv
i at reducere CO 2 og at skabe
en større bevidsthed omkring
energiforbruget ude i de enkelte
virksomheder.
Find mere info på www.ballerup.dk
og www.carbon20.dk
Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret
efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret
efter OHSAS 18001
Opsætning: Mette Holm
Oplag: 500 stk.