Har vi organiseret os på den mest optimale - Amager Hospital

P E R S O N A L E B L A D FOR MEDARBEJDERE PÅ AMAGER HOSPITAL NO 4 ÅRGANG 2 SEPTEMBER 2005 

amager hospital 

Leder: Korrekt journalføring 2 

Øvelse gør mester 4 

Joint Care program 6 

Specialeplanlægning 9 

Fokus på samarbejde og miljø 11 

Fokus på samarbejde og arbejdsmilljø 11 

4

A M A G E R HOSPITAL PERSONALEBLAD SIDE 2 SEPTEMBER 2005 

Fokus på korrekt 

journalføring af 

sygeplejen 

N 


Journalføring af planlagt og udført syge- 

pleje - Sådan lyder overskriften på en vej- 

ledning fra Sundhedsstyrelsen som trådte 

i kraft 25. april 2005. På Amager Hospital 

og i H:S har vi allerede to vejledninger, der 

omhandler journalføring og indledende 

sygeplejevurdering, og derfor vil Sund- 

hedsstyrelsens vejledning naturligt indgå 

som en ny reference. 

Vejledningen beskriver klart og tydeligt, hvordan vi skal dokumentere 

den planlagte og udførte sygepleje i journalen, 

og vi må erkende at vi har forbedringsmuligheder her på 

Amager Hospital. Derfor skal vi skal læse denne vejledning 

som en kærkommen gave, her hvor vi står foran det store 

arbejde med at forberede os til den elektroniske patientjournal( 

EPJ). 

Udgivet af: 

Amager Hospital 

Italiensvej 1 

2300 København S 

www.amagerhospital.dk 

Oplag: 1.000 eksemplarer. 

Udkommer 6-8 gange pr. år. 

Kan læses på AH-Intra og hjemmesiden: 

www.amagerhospital.dk 

Sendes til samarbejdspartnere i H:S 

og Københavns Amt. 

EPJ vil blive tværfaglig, og det ser vi som en vigtig forbedring 

af journalen. Derfor skal vi indenfor sygeplejen 

leve op til vores forpligtelser og blive mere præcise i vores 

dokumentation, inden EPJ træder i kræft. Ved journalaudit 

kan det være vanskeligt at genfinde de data, vi skal bruge 

for at dokumentere en udført handling. Samtidig er det 

ikke altid muligt at læse sygeplejejournalen fra aften- og 

nattevagten i vores indscannede journaler, fordi der fortsat 

skrives med grønt og rødt, selvom det blev afskaffet for 

flere år siden. Lad os derfor tage fat i Sundhedsstyrelsens 

vejledning og bruge den som løftestang til at sikre at vi får 

dokumenteret sygeplejen korrekt i journalerne. 

Vi dokumenterer i journalen for at sikre kvalitet, kontinuitet 

og sikkerhed i patientforløbet. Samtidig fungerer 

dokumentationen som kommunikation mellem personalet 

i forskellige vagter. Noget af det patienterne ofte klager 

over er at de må gentage informationerne til forskellige 

personalegrupper, fordi vores arbejdsredskaber overlapper 

hinanden i stedet for at supplere hinanden. Set i det lys 

er vi i hospitalsdirektionen ikke i tvivl om at en af de store 

gevinster ved indførelsen af EPJ bliver at vi får et fælles 

arbejdsredskab. På tværs af faggrænser og til glæde for 

patienterne og personalet. 

Kirsten Poulsen 

Sygeplejedirektør 

Redaktion: 

Ansvarshavende redaktør, hospitalsdirektør Peder C. 

Mogensen (ansv.), 

Journalistisk redaktør Anette Fly Christensen, 

kommunikationskonsulent 

Foto: 

Fotograf Flemming Kroos mf. 

Grafisk tilrettelæggelse: 

Line Bjørnbøl, ad+B Grafisk design, www.ad-b.dk 

Tryk: Green Graphic 


Deadline for næste nummer: 

30. september 2005. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte 

indlæg og er alene ansvarlig for den endelige udformning. 

Næste nummer udkommer: 

Oktober 2005

Tre spørgsmål til 

hospitalsdirektionen 


3Amager Hospital har prydet en del avissider i august og ikke alt har været lige fl atterende for 

hospitalet. Sådanne historier giver naturligvis anledning til en del snak blandt personalet, men 

hvordan forholder vores hospitalsdirektion sig til sagerne? Som redaktør af Personalebladet 

fattede jeg skriveblok og pen og spurgte hospitalsdirektionen om syn medieomtalerne/sagerne. 

Af Kommunikationskonsulent Anette Fly 

- De sidste ugers avisskriveri om Amager Hospital har 

hovedsagelig drejet sig om to sager. Den ene handlede om 

”mystiske dødsfald blandt psykiatriske patienter” og den 

anden handlede om en ældre patient, der blev sendt hjem 

på bare fødder. Hvad er hospitalsdirektionens kommentarer 

til de to sager? 

Hospitalsdirektionen: 

”Det er to meget forskellige sager. I sagen om medicinering 

af de psykisk syge patienter er fl ere forskellige institutioner 

involveret, nemlig Amager Hospital, Bocenteret Sundbygård 

og Københavns Kommune, og hverken borgere eller pressen 

har helt kunne holde de forskellige instanser adskilte mht. 

opgaver og ansvar. I store træk handler sagen ikke specielt 

om Amager Hospital, men mere om behandling og medicinering 

af psykiske sygdomme, hvilket er et meget kompleks 

felt. 

Overskrifterne om ”mystiske dødsfald” kan vi ikke genkende. 

Der er sket uventede dødsfald, men de kan ikke karakteriseres 

som mystiske. Det centrale spørgsmål er, hvorvidt der 

gives korrekt medicin, hvilket er ekstremt svært at vurdere, 

men vi har undersøgt sagen, og patienterne er ikke blevet 

medicineret udover Lægemiddelstyrelsens anbefaling. Som 

læge vurderer man, hvorvidt gevinsten ved at give behandling 

er større end risikoen for bivirkninger, og det kan være 

en vanskelig vurdering, men vi har som sagt fulgt Lægemiddelstyrelsens 

retningslinier. 

Tallene kan virke høje, men antallet af dødsfald på Amager 

Hospitals psykiatriske afdeling afviger ikke fra landsgennemsnittet. 

Sagen om medicinering af psykiatriske patienter 

er nu løftet op og behandles på landsplan, hvilket er meget 

fornuftigt, men man må ikke forvente at fi nde en endegyldige 

sandhed på området. 

Sagen om den ældre patient, der blev sendt hjem og efterladt 

barfodet på gaden, er en anden type sag. Der har været 

forskellige postulater fremme i sagen, så lad os få fakta på 

plads: Vi begår en fejl, da vi sender en patient hjem med et 

venfl on i hånden. Det er dybt beklageligt, og sagen er naturligvis 

indberettet som en utilsigtet hændelse. Men resten 

af historien kan vi ikke genkende. Ifølge journalen havde 

patienten strømper og blå plastik ”futter” på, da hun bliver 

udskrevet, og ifølge VBT bliver patienten fulgt til dørs på 4. 

sal., hvor de pårørende tog i mod hende. Som hospital skal 

vi stå frem og beklage eventuelle fejl, men det er frustrerende 

når vi samtidig bliver beskyldt for ting, der efter vores 

overbevisning er i orden.” 

- Hvordan skal vi som personale forholde os, når vi læser 

sådanne sager i pressen? Det er jo ikke altid sjovt at skulle 

forsvare sin arbejdsplads overfor familie og venner, når vi 

bliver ”beskudt fra fl ere sider”. 

”Det er hårdt at være i pressens skudlinie, men vi er overbevidste 

om at ingen begår fejl med vilje. I et så stort system 

som vores sker der fejl ind i mellem, det erkender vi. Vi 

prøver at hindre det ved kvalitetssikring og uddannelse, men 

vi må også erkende at vi som mennesker ikke er ufejlbarlige. 

Så når der sker fejl, skal vi lære af dem og indberette dem 

som utilsigtede hændelser. Det er muligt at tilgive en fejl, 

men det er utilgiveligt ikke at lære af den. 

Presseomtale, god som dårlig, er en arbejdsbetingelse for et system 

som vores. Hospitalsvæsnet er interessant stof, så vi vil også 

i fremtiden få pressesager, men det gør os ikke til et dårligere 

hospital. Vi skal blot stole på at vi lærer af vores fejltagelser.” 

- Det er ikke så længe siden at pressen omtalte to andre 

sager om patienter der blev sendt hjem i badekåber. Har vi 

lært noget af disse sager? 

”Vi har instrukser for hjemsendelse af patienter, og vi skal 

sikre os at personalet kender og følger dem. Ikke alle patienter 

har privat tøj på hospitalet, og hvis deres pårørende ikke 

kan komme med noget, så må vi fra hospitalets side sikre os 

at patienten er anstændig påklædt ved udskrivelsen. Derfor 

vil vi bestille nogle billige ”joggingsæt” og sko, som patienter 

uden tøj kan få på ved udskrivelsen. Det er en beskeden 

praktisk løsning, der ikke løser patienters og pårørendes 

forventningsproblemer til fx en plejehjemsplads, et længere 

ophold på hospitalet eller mere hjemmehjælp, men det vil 

give en mere værdig oplevelse af udskrivelsen. Og i forhold 

til det antal patienter vi udskriver, drejer det sig om ganske 

få personer. 

Vi overvejer også, hvorvidt vi skal følge de svageste patienter 

hjem. Det skal naturligvis beregnes økonomisk og ressourcemæssigt, 

men det kan også hjælpe til at give patienten en 

tryggere udskrivelse. I så fald går vi tæt på kommunens opgaver, 

men hvis det kan give patienter og pårørende større 

tryghed, er pengene måske givet godt ud.” 

amager hospital


Øvelse gør mester 


Nu er rammerne i det kliniske færdigheds- 

laboratorium på plads med forskellige 

fantomer (øvedukker), sutursæt, holdere, 

plakater og engangsmaterialer, så persona- 

let kan øve sine kliniske færdigheder i fred 

og ro med mulighed for supervision. 

I laboratoriet er der mulighed for at bruge følgende: 

‡ Droparme med kunstigt blod – her kan man øve anlæggelse 

af intravenøse adgange og tage blodprøver. 

‡ Lumbalpunktur – Fantomdukken indeholder kunstig spinalvæske, 

så man kan øve sig i udførelse af lumbalpunktur. 

‡ Stetoskopi – En fantomdukke, hvor man kan øve hjerte- og 

lungestetoskopi. Fantomdukken styres elektronisk, og der er 

muligheder for bi- og mislyde. 

‡ Katetre – Der er en mandlig og en kvindelig fantomdukke, 

hvor man kan øve anlæggelse af blærekatetre. Dukkerne 

kan fyldes med vand for at illustrere et korrekt anlagt kateter. 

‡ Sonde – Der findes en fantomdukke, hvor man kan øve 

at anlægge en duodenal-sonde. 

‡ Plastikskelet i naturlig størrelse. 

‡ Modeller af led – Der findes et hofte-, albue-, skulder- 

og knæled i naturlig størrelse. 

‡ Model af hånd med synlige strukturer. 

‡ Plancher og plakater med muskel-, nerve- og karsystemet, 

øje, øre, huden og infektionssteder. 

‡ Suturteknik – Der findes 10 sutursæt, hvor man kan øve 

og forfine sin suturteknik. 

I det kliniske færdighedslaboratorium findes der desuden et 

undersøgelsesleje, som man kan bruge til undervisning i undersøgelsesteknik 

samt en røntgenskærm, pc, projekter mv. 

Det kliniske færdighedslaboratorium ligger på S2, og lokalet 

bookes i HR-afdelingen på lokal 3005. 

Kommunikationskonsulenten øver sig i suturteknik 

– og overlader det fremover gerne til de professionelle! 

Program for tværfaglig undervisning 

I løbet af efterår og vinter bliver der undervist i forskellige 

emner hver torsdag i det kliniske færdighedslaboratorium. 

Undervisningen er tværfaglig, og alle 

med interesse for de pågældende emner er velkomne. 

22.08.05. kl. 13.30-15.30 

Anlæggelse af venflons, pleje og observation samt 

korrekt blodprøvetagning. Teori og praktiske øvelser 

ved bioanalytiker Jette frost og anæstesisygeplejerske John 

Sindahl Petersen. 

29.08.05. kl. 14.00-15.30 

Radiologisk udredning af rygsmerter, radiologiske fund 

ved overlæge Anna Rosted, (undervisningen vil foregå på 

Røntgenafd.) 

06.10.05 kl. 13.30-15.30 

Anlæggelse af lokal anæstesi, finger/tå blok, suturteknik. 

Teori og praktiske øvelser ved repræsentant Helle 

Lindved fra J&J samt læge fra Ortopædkirurgisk afd. 

13.10.05 kl. 14.00-15.30 

Arteriepunktur og tolkning af svar. Hvad er C-PAP, og 

hvilke patienter har behov for denne behandling ved læge 

fra Anæstesiafdelingen. 

20.10.05 kl. 14.00-15.30 

Lumbalpunktur for læger og sygeplejersker. Teori og 

praktiske øvelser ved overlæge Henrik Ancher. 

27.10.05 kl. 14.00-15.30 

Røntgendiagnostik med fokus på røntgen af columna cervikalis, 

Dens, samt korrekt anlæggelse af stiv halskrave. Ved 

overlæge Anna Rosted samt læge fra Ortopædkirurgisk afd. 

3.11.05. kl. 14.00-15.30 

Anlæggelse og pleje af blærekateter på mænd og 

kvinder. Hvordan minimeres risikoen for infektioner? Få 

opdateret din viden om blærekateter. Ved urologisk sygeplejerske 

Pia Reitoft. 

10.11.05 kl. 14.00-15.30 

Anafylaksi, observation, pleje og behandling ved overlæge 

Henrik Ancher. 

17.11.05 kl.13.30-15.30 

Forgiftninger - Modtagelse og initial behandling af 

medicinforgiftede patienter ved læge fra giftinformationen/Klinisk 

farmakologisk afd., BBH. 

24.11.05 kl. 14.00-15.30 

Praktisk udførelse af undersøgelsesteknik, skulder, 

albue, knæ og fodled. Ved læge fra Ortopædkirurgisk afd. 

1.12.05 kl. 13.30-15.30 

Epistasis, pleje og behandling, fremmedlegemer i øre, 

næse og hals ved læge fra Øre-næse-hals-afd., RH. 

8.12.05 kl. 14.00-15.30 

Forflytningsteknik. Teori og praktiske øvelser, ved fysioterapeut. 

15.12.05 kl. 14.00-15.30 

Radiologisk udredning af Thorax. Hvad kan vi se på røntgen? 

Ved overlæge Anna Rosted. 

Læs mere om kurserne på AH-intra > Uddannelse og kurser 

> Kurser/temadage > Faglige kurser.

NY vejledning fra Sundhedsstyrelsen 

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om 

sygeplejefaglig dokumentation. Vejledningen beskri- 

ver de krav der er til plejepersonalets journalføring. 

Der er ikke fastsat regler i lovgivningen, der pålægger 

sygeplejefagligt personale en pligt til at føre journal, 

men pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, 

forudsætter ifølge Sundhedsstyrelsen at planlagt og udført 

sygepleje og behandling dokumenteres. 

Uddrag af vejledningen 

”Ved journalen forstås i denne vejledning ordnede optegnelser, 

som indeholder de sygeplejefaglige optegnelser. 

Kvalitetsorganisationen skal under lup 

? Har 

vi organiseret os på den mest optimale 

måde i forhold til kvalitetsarbejdet på Ama- 

ger Hospital, eller kan vi fordele ressourcer 

og ansvar bedre? Det vil en arbejdsgruppe 

under ledelse af Kvalitetsafdelingen under- 

søge i løbet af efteråret og vinter. 


- Den nuværende organisering med kvalitetsråd og udvalg 

har eksisteret siden 2002, og arbejdet med kvalitetsudvikling 

har udviklet sig meget siden. Samtidig er der kommet flere 

aktive spillere på banen indenfor kvalitetsudvikling, så der er 

brug for en klar ansvarsfordeling i organisationen fortæller 

kvalitetschef Anne Gram. Derfor har man besluttet at 

gennemføre et projekt med titlen “Evaluering og optimering 

af kvalitetsorganisationen på Amager Hospital”. Kvalitetsafdelingen 

varetager rollen som daglig arbejdsgruppe med 

ansvar for at gennemføre evalueringen og udarbejde et 

høringsforslag til en optimeret organisering. Som sparringspartner 

til arbejdsgruppen er der nedsat en tværfaglig 

referencegruppe, som skal bidrage med erfaringer, gode råd 

og ideer, og samtidig være bindeled til organisationen. 

Bred involvering er vigtig 

Arbejdet med at finde den optimale organisering er opdelt 

i to faser. I første omgang vil arbejdsgruppen kortlægge og 

evaluere den nuværende kvalitetsorganisation, og det sker 

bl.a. ved at afholde fem temamøder, hvor et bredt udsnit 

af medarbejdere og ledere kommer med deres erfaringer 

og forslag til forbedringer. – Vi har valgt at involvere en 

forholdsvis stor gruppe medarbejdere og ledere for at sikre 

os at vi når bredt ud i organisationen for at hente vigtige 

erfaringer og gode ideer siger Anne Gram. Efterfølgende 

vil arbejdsgruppen udarbejde et forslag til den fremtidige 

organisering af kvalitetsorganisationen, som vil blive sendt 

til høring i organisationen inden den endelige organisering 

vedtages af hospitalsdirektionen. Ifølge Anne Gram forventer 

man at kunne informere om den nye organisering i løbet 

af januar 2006. 


‡ Journalen er et arbejdsredskab i det sygeplejefaglige 

arbejde, som understøtter pleje og behandling. 

‡ Journalen er et vigtigt grundlag for information af 

patienten, herunder i forbindelse med aktindsigt. 

‡ Journalen kan endvidere have betydning i forbindelse 

med Sundhedsstyrelsens udøvelse af tilsyn med sygeplejefaglig 

virksomhed og ved behandling i Sundhedsvæsenets 

Patientklagenævn og Patientforsikringen. 

‡ Journalen giver mulighed for at vurdere og udvikle 

sikkerheden og kvaliteten af de udførte arbejde og 

bidrager til faglig udvikling. 

‡ Journalen kan også have betydning i forsknings- og 

uddannelsesøjemed.” 

Du kan finde link til vejledningen på AH-Intra under 

Patientinformation og -rettigheder ‡ Patientrettigheder 

L 

PUK-udvalget er nedlagt 

Man har allerede taget hul på forandringerne og nedlagt 

Udvalget for personale, udvikling og kvalifikationer, bedre 

kendt som PUK-udvalget. Udvalget er nedlagt pr. august 

2005, og udvalgets opgaver er overgået til HR-afdelingen, 

hvor de naturligt hører hjemme, hvilket også er begrundelsen 

for at nedlægge udvalget. 

Medlemmer i Kvalitetsrådet 

- Formand Kirsten Poulsen, sygeplejedirektør 

- Næstformand Anne Gram, kvalitetschef 

- Peder Mogensen, hospitalsdirektør 

- Jens Jacob Krintel, lægelig direktør 

- Lena Kristensen, ledende oversygeplejerske 

- Ingelise Aarøe, centerchefsygeplejerske 

- Thomas Gjørup, centerchef 

- Jens Ole Jarden, klinikchef 

- Jens Bagger, ledende overlæge 

- Anders Gotfredsen, klinikchef 

- Trine Jensen, medarbejderrepræsentant 

- Carsten Olsen, medarbejderrepræsentant 

- Sagsbehandler: Ina Rønberg, risikomanager 

I den nuværende organisering findes der følgende 

udvalg, som refererer til Kvalitetsudvalget: 

- Journal og dokumentation 

- Beredskab 

- Patientinformation og –rettigheder 

- Hygiejne 

- Lokal lægemiddel Komite 

- Pleje og behandling 

- Forskning 

- Arbejdsgruppe: Patientsikkerhed 

Annelise Andreasen, Patientvejleder 



Signalet er sundhed frem 

for sygdom 


Fællesskab, motivation, konkurrence og 

menneskelig støtte er nogle af nøgleordene 

når ledende overlæge Jens Bagger fortæller 

om det kommende Joint Care-program, man 

vil indføre for patienter der skal hofte- eller 

knæopereres på Ortopædkirurgisk afdeling. 


- Du er ikke syg, du skal blot have et nyt led og du har selv stor 

indfl ydelse på at du hurtigt kommer på benene igen! Sådan 

kan beskeden lyde til de kommende patienter på Ortopædkirurgisk 

afdeling, når de skal have udskiftet et knæ- eller hofteled, 

hvis de indgår i afdelingens Joint Care-program. Tankerne 

bag Joint Care er at patienterne skal gennemgå et nøje fastlagt 

og standardiseret forløb, hvor de følges med andre patienter 

med parallelle forløb, så de gensidigt kan motivere og støtte 

hinanden. Holdningen er at patienterne selv har et ansvar for 

egen behandling og genoptræning. 

- Hospitalstøj giver licens til at ligge i 

sengen og det bliver man ikke rask af. 

Tværtimod skal de tage træningstøj og 

kondisko på og bevæge sig rundt. 

Planlægning og kulturændringer 

Kort fortalt er konceptet bag Joint Care at en gruppe på 3-5 

patienter alloplastikopereres mandag og tirsdag, og målet er at 

de bliver udskrevet igen fredag. Patienterne bliver deltagere i en 

klasse, der har fået samme operation, ens anæstesi og som ligger 

på samme stue. Patienterne træner sammen i ugens løb og 

de udskrives alle fredag. Efterfølgende mødes klassen igen hos 

fysioterapeuterne, hvor de fortsætter deres holdtræning. 

Både sproget og de fysiske/praktiske rammer ligger op til en 

ændret patientrolle. - Vi opfordrer deltagerne til at tage eget 

tøj og kondisko på, så de kommer ud af ”sygerollen”. Man 

bliver let ekstra sygeliggjort i en bleg hospitalsskjorte og et par 

underbukser. Faktisk er bukser ikke en del af hospitalets udvalg 

indenfor tøj, og uden bukser er man mere tilbøjelig til at ligge 

sig i sengen – og det bliver man ikke rask af efter en hofte- eller 

knæalloplastik fortæller Jens Bagger, ledende overlæge på 

Ortopædkirurgisk afdeling. - Planlægning og kulturændringer 

er afgørende for at Joint Care bliver en succes. Rent praktisk 

skal vi kunne nå at operere patienterne i løbet af 1-2 dage, og 

det kræver et godt samarbejde med Anæstesiafdelingen. Vi 

har forsøgt, og det kan godt lade sig gøre at gennemføre tre 

operationer på samme stue i løbet af en normal arbejdsdag. 

- Den gennemsnitlige liggetid for 

knæalloplastikker er nu 10 dage. 

Den skal ned på 5 dage. 

Samtidig skal både patienter og personale ændre vores syn på 

patientrollen. Patienter og deres pårørende skal have plads til at 

tage et stort ansvar for deres eget helbred. Vi har naturligvis det 

fagprofessionelle ansvar for behandling, pleje og genoptræning, 

men patienten skal ikke give ansvaret for sit liv og helbred 

fra sig, blot fordi han skal have en ny hofte. Nogle gange bliver 

patienterne nærmest umyndiggjort af de hvide kitler, og det 

hjælper ikke på helbredelsen, tværtimod skal patienten være 

medansvarlig for forløbet. 

- Vi håber på en positiv afsmitning til de 

andre grupper. At man bruger sig selv, 

kommer op af sengen og selv tager del i 

genoptræningen. 

Ç


ÜÉÄÅ 

Ressourcer og besparelser 

På Ortopædkirurgisk afdeling forventer man at indførelsen 

af Joint Care vil give besparelser. Den ændrede organisering 

vil give fl ere og anderledes opgaver, men den store 

besparelse fi ndes ved at patienternes ophold på afdelingen 

forkortes væsentligt, samtidig med at de vil blive udskrevet 

inden weekenden. Det store behov for pleje vil ligge først på 

ugen, så man har ikke det samme behov for weekendvagter, 

hvilket vil give en væsentlig besparelse på afdelingen. 

Der bliver ikke tilført midler til at implementere Joint Care, 

men ifølge Jens Bagger skal det nok komme til at fungere. 

– Der er god gejst på afdelingen og vi ser det som en naturlig 

udvikling. Forhåbentlig kan vi videreføre de gode ideer 

fra Joint Care til resten af afdelingen, som fx at opfordre 

patienterne til at bruge eget tøj, være fysisk aktive og tage 

medansvar for egen behandling, pleje og genoptræning siger 

Jens Bagger og fortsætter - måske skulle vi male gulvet 

op som en løbebane, så vi alle, både personale og patienter 

husker på at vi skal røre os og være fysisk aktive. 

- Alder er inden hindring. 

Både unge og ældre bliver motiveret af 

fællesskab og konkurrence, så vi skal ikke 

diskriminere. 

Motivation, sammenhold og tryghed 

Det er ikke alle patienter der kan deltage i et Joint Care 

forløb. Patienterne skal som udgangspunkt være raske, blot 

har de behov for at få udskiftet et dårligt led. Medicinske 

sygdomme kan forhindre nogle patienter i at deltage, mens 

alder ikke er en hindring. - Vi skal ikke diskriminere og tro at 

blot fordi man er oppe i årene, så kan man ikke motiveres af 

fællesskabet og selv yde en indsats. Vi er sociale væsner, og 

vi motiveres af fællesskabet, så de ældre borgere kan selvfølgelig 

også få gavn af at træne sammen og dele erfaringer 

siger Jens Bagger. 

I første omgang kan nogle patienter blive forskrækket over 

at de skal hjem allerede efter fem dage, når man tidligere 

lå på hospitalet i ugevis for mindre. Derfor er grundig 

information vigtig. Patienterne og deres pårørende inviteres 

til informationsmøde, inden de skal møde på afdelingen, 

og det bliver første gang, de møder deres ”klasse”. Her vil 

de møde kirurgen, sygeplejersken og anæstesilægen og få 

grundig information om hele forløbet. Når vi siger farvel til 

klassen om fredagen, vil vi aftale at vi ringer til patienterne 

nogle dage efter de er kommet hjem. Et telefonopkald er en 

god og nem måde at gøre patienterne trygge på – selvom 

de er udskrevet kort tid efter operationen. 

ÇÜÉÄÅ 

Joint Care er oprindelig udviklet i USA og 

siden i Europa med basis i Holland. 

Grundelementerne i Joint Care er: 

‡ Tværfaglig standardisering af forløb og behandling 

i alle detaljer 

‡ Patienten er samarbejdspartner og har selv et 

ansvar for egen behandling og genoptræning 

‡ Patienter behandles og træner i grupper med 

parallelle forløb. 

Patientforløbene efter Joint Care starter i løbet 

af efterår/vinter 2005 på Ortopædkirurgisk 

afdeling. 



International 

sygepleje 

kongres i Taiwan 

21.-27. maj 2005 


Af afdelingssygeplejerske Alice Mouritzen og projekt- 

sygeplejerske Birgit Laugesen, afsnit M1, Intern Medi- 

cinsk Klinik og klinisk udviklingssygeplejerske Maria 

Gylling, alle fra Medicinsk Center 

i 

En af de største tilbagevendende begiven- 

heder i international sygepleje fandt i år 

sted i Taiwans hovedstad, Taipei. Kongres- 

sen afholdes hvert 4. år af den internationa- 

le sygeplejerske organisation, International 

Council of Nurses (ICN). Den forrige kongres 

fandt sted i Bella Centret i København. 

Omkring 4000 sygeplejersker fra i alt 146 lande var samlet 

for at debattere sygepleje og sundhed og lade sig inspirere 

af andre sygeplejerskers erfaringer med forskning og udvikling 

på forskellige sygeplejefaglige områder. 110 danske 

sygeplejersker deltog på kongressen, og vi var tre her fra 

Amager Hospital, der drog øst over for at skabe kontakt til 

andre sygeplejersker verden over og dele vores perspektiver 

på sygepleje med andre sygeplejersker. 

Kongressens tema – eller nøgleord – var ”sygepleje i bevægelse 

– viden, innovation og vitalitet” og det er netop de 

ord, der beskriver den helt specielle stemning der var, da så 

mange sygeplejersker fra så mange lande var samlet om én 

ting: udvikling af vores fag. Foruden hovedprogrammet, der 

bl.a. dækkede hiv/aids epidemien, evidensbaseret sygepleje, 

sygeplejens image, sygeplejerske emigration og vold mod 

sygeplejersker, blev der i løbet af ugen holdt 717 indlæg 

og 786 posterpræsentationer. 43 danskere havde enten 

mundtlige indlæg eller posterpræsentationer på kongressen, 

så vi var fint repræsenteret. Indlæggene havde forskellige 

indfaldsvinkler til sygeplejen. Nogle tog udgangspunkt i erfaringer 

fra klinisk praksis, andre præsenterede deres forskningsresultater, 

redskaber til udvikling af klinisk sygepleje, 

strategiske/politiske tiltag, igen andre indlæg handlede om 

sygeplejefaglig grund- og videreuddannelse eller de ledelsesmæssige 

udfordringer i nutidens sundhedsvæsen. Endeligt 

havde vi fornøjelsen af, at møde flere sygeplejeteoretikere; 

Helle Ploug Hansen, Afaf Meleis og Rosemary Rizzo Parse og 

høre om og diskutere deres teorier. 

Det var meget imponerende og lærerigt at opleve en så 

stor mængde af viden være samlet på et sted, og det er 

spændende at opleve sit fag i en så stor mangfoldighed, 

som det var tilfældet her. Det var en meget stor oplevelse at 

være med ved kongressen, og vi kan varmt anbefale at tage 

af sted til Durban, Sydafrika, hvor den næste ICN-kongres 

afholdes i 2009. Hvem ved – måske kan Amager Hospital 

være repræsenteret med flere posters og indlæg næste 

gang?

Af Lægelig direktør Jens Jacob Krintel 

Specialeplanlægning i 

Region Hovedstaden 

Den 1. januar 2007 træder den ny sundhedslov i kraft. 

Dette bevirker, at ansvaret for diagnostik, behand- 

ling, pleje og genoptræning på sygehusene samt de 

praktiserende lægers ydelser overgår til en af de fem 

nye regioner. 

Region Hovedstaden vil blive dannet ud fra Københavns Kommune, 

Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg 

Amt samt Bornholms Regionskommune. 

Den 5. november 2005 er der direkte valg til det nye regionsråd, 

som skal ledes af 41 politikere. I 2006 har regionsrådet status af 

et overgangsråd, som bl.a. skal gøre sig de første overvejelser om 

den kommende sygehusplanlægning i regionen. 

På regionens hjemmeside www.regionhovedstaden.dk er 

det muligt at orientere sig om både de administrative og 

politiske forberedelser til bl.a. den ny sygehusplan, som 

sandsynligvis politisk godkendes i 2007 til 2008. 

Forventede faglige udvikling for specialerne 

Den administrative styregruppe i den kommende Region Hovedstaden, 

hvis medlemmer bl.a. omfatter administrerende 

direktør for H:S Helle Ulrichsen og amtskommunal direktør 

Jens Christian Sørensen har besluttet, at der i forbindelse 

med den administrative forberedelse af Region Hovedstaden 

skal udarbejdes en beskrivelse af den faglige status for den 

forventede faglige udvikling inden for hvert speciale. Kommissoriet 

for arbejdet med specialebeskrivelserne er blevet til 

i en arbejdsgruppe, som bl.a. har bestået af Sundhedsfaglig 

direktør Lone de Neergaard fra H:S og Sundhedsfaglig vicedirektør 

Ole Faber fra Københavns Amt. Arbejdet vil blive organiseret 

i 39 specialegrupper, hvor formændene er udpeget 

blandt sygehusdirektionerne og forvaltningsdirektionerne og 

de øvrige medlemmer er centerchefer, klinikchefer, ledende 

overlæger og oversygeplejersker, funktionschefer samt professorerne 

fra Københavns Universitet. 


Skabelonen for arbejdsgruppernes arbejde er: 

‡ Speciale beskrives kort med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens 

beskrivelse. 

‡ Demografiske data, herunder sygdomsforekomst, aldersfordeling, 

køn m.v. 

‡ For de enkelte afdelinger, klinikker eller funktionsenheder 

inden for speciale angives antal udskrivninger, 

sengedage og ambulante besøg. Beskrivelsen skal også 

koncentrere sig om forebyggelse, udredning, behandling 

og habilitering. 

‡ Inden for specialet skal beskrives status for de mest 

væsentlige igangværende forskningsområder. 

‡ Inden for hvert speciale beskrives personalets kompetencer 

og kvalifikationer i forhold til specialets behov. 

‡ Endelig beskrives det eksisterende samarbejde med 

brugere, patientforeninger, pårørende m.v. 

Arbejdsgrupperne skal udarbejde en endelig rapport januar 

2006. 

Der er ingen tvivl om, at det vil være tidskrævende at 

udarbejde de systematiserede beskrivelser for hvert speciale. 

Men, arbejdet i specialegrupperne vil også som sidegevinst 

bevirke, at de faglige ledere i langt større grad vil få viden 

om de øvrige afdelingers principper med hensyn til forskning, 

kvalitetsudvikling og planlægning af den daglige drift. 


A M A G E R HOSPITAL PERSONALEBLAD SIDE 10 S E P T E M B E R 2005 

Af risikomanager Ina Rønberg 

Nu bliver det lettere at 

indrapportere 

utilsigtede hændelser 

De gamle papirskemaer til rapportering af utilsigtede 

hændelser er afløst af et nyt og forenklet skema, 

der er tilgængeligt på AH-intra. 

Det nye elektroniske rapporteringsskema, der bruges på alle 

H:S-hospitaler ligger på AH-intranet under emnet Kvalitet 

og VIP< Patientsikkerhed < UTH-indberetning. Efter et klik 

på linket, åbnes et vindue med et meget enkelt skema, som 

kan udfyldes elektronisk. 

Skemaet indeholder fire felter til beskrivelse af : 

‡ Hændelsens forløb 

‡ Hændelsens årsager 

‡ Hændelsens konsekvenser 

‡ Eventuelle forslag til forebyggelse af lignede hændelse i 

fremtiden. 

Derudover er der felter til tidspunkt og sted for hændelsen 

samt oplysninger om patientens køn og alder. 

Det er også muligt at udskrive og udfylde skemaet i hånden. 

Nederst på det elektroniske skema finder du feltet ”papirskema”, 

hvor du kan udskrive skemaet. 

Rapportens vej i patientsikkerhedssystemet 

Når du har udfyldt skemaet og klikket ”send”, så gemmes 

rapporten i en database, der sender en mail til 

- din afdelings-/klinikledelse 

- din afdelings/kliniks patientsikkerhedsansvarlige og 

- Amager Hospitals risikomanager. 

Rapporten om hændelsen bliver analyseret, kategoriseret og 

anonymiseret, inden den overføres elektronisk til H:S database 

for utilsigtede hændelser. Herfra overføres rapporteringerne 

videre til den nationale database i Sundhedsstyrelsen. 

Alvorlige hændelser bliver gennemgået ved en kerneårsagsanalyse, 

hvor der ved hver enkelte hændelse bliver nedsat et 

team der analyserer hændelsen for at finde ud af, hvordan 

man kan forbygge en lignende hændelse i fremtiden. 

Mindre alvorlige hændelser indgår ofte i en såkaldt aggregeret 

analyse, hvor man analyserer flere hændelser med fælles 

træk – igen for at forebygge gentagelser. 


Spørgsmål og ideer er velkomne 

Har du spørgsmål eller forslag til patientsikkerhedsarbejdet 

på din afdeling/klinik, kan du altid henvende dig til den 

lokale patientsikkerhedsansvarlig på afdelingen/klinikken. 

Har du spørgsmål eller kommentarer til den nye måde at 

rapportere på, er du velkommen til at kontakte risikomanager 

Ina Rønberg, Kvalitetsafdelingen på lokal 3690. 

Patientsikkerhedsansvarlige 

Medicinsk Center 

‡ Overlæge Søren Avnstrøm 

‡ Overlæge Kirsten Bojsen Møller 

‡ Afdelingssygeplejerske Lene Hvorup 

‡ Farmaceut Majken N. Petersen 

Kirurgisk gastroenterologisk afdeling 

‡ Overlæge Peter Lund 

Ortopædkirurgisk afdeling 

‡ Afdelingssygeplejerske Henrik Hansen 

Anæstesi- og operationsafdelingen 

‡ Afdelingssygeplejerske Lone Jørgensen 

‡ Overlæge Henrik Guldager 

Skadestuen 

‡ Afdelingssygeplejerske Lis Jacobsen 

Psykiatrisk afdeling 

‡ Oversygeplejerske Marianne Lassen 

‡ Overlæge Carsten Schou 

Børneafdelingen 

‡ Afdelingslæge Elisabet Brenøe 

Røntgenafdelingen 

‡ Afdelingsradiograf Susanne Bøllingtoft 

FAKTA 

‡ En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der 

medførte skade eller kunne have medført skade, 

og som er en følge af undersøgelse, behandling 

eller pleje eller mangel herpå - som ikke skyldes 

patientens underliggende sygdom. 

‡ Alle kliniske hændelser, hvor der skete patientskade 

eller kunne være sket skade, og hvor der er risiko 

for gentagelse og potentiale for læring skal rapporteres.

N 

Af: Susanne Bagger, arbejdsmiljørepræsentant 

og tidl. kaproer 

Klinisk Biokemisk Afdeling, 

psykisk arbejdsmiljø, 

samarbejde og 

sommerfest! 

ODet er bestemt ingen hemmelighed at der i 

det sidste års tid været et meget stort flow 

af nyt personale på laboratoriet pga alle de 

barslende kvinder! 

Udover at det jo er dejligt med nye ansigter og friske øjne til 

en arbejdsplads, så kan der følge nye udfordriger med i form 

af større krav til samarbejde, strukturering af arbejdsopgaver 

og øget vagtarbejde for det vante personale. Dette har 

været situationen i afdelingen gennem en længere periode, 

hvilket desværre, men egentlig meget forståeligt, har gjort 

at personalet har haft svært ved at holde gejsten oppe. Og 

når den ene vagt tager den anden, og man har rigtig travlt, 

så er det ikke altid at der bliver talt pænt til og med hinanden. 

Ikke ligefrem noget der har fået de nye medarbejdere 

til at føle sig så velkomne og værdsatte som de har fortjent. 

En ”ond cirkel” af dårligt arbejdsmiljø skulle derfor brydes 

- Omgangstonen og samarbejdet skulle forbedres! Følgende 

tiltag blev gjort for at nå målet: 

‡ Hele personalet blev involveret - Fra ledelsens top til 

nyeste ansatte på afdelingen 

‡ Afholdelse af personalemøder hvor problemerne blev 

grundigt diskuteret 

‡ Lydhørhed overfor alle og god feedback fra alle sider, 

ikke mindst fra ledelsen 

Faktisk viste resultaterne sig på forbløffende kort tid. Alle var 

indstillet på at laboratoriet igen skulle være et sted, hvor personalet 

har lyst til at forblive ansat. Den ”onde cirkel” blev vendt! 

Og som en fasttømring af det gode samarbejde og sammenhold 

på afdelingen, skulle der afholdes en sommerfest - Dog 

ikke bare en fest, men også en slags teambuilding! 

Vi mødtes om eftermiddagen, lørdag d. 25. juni, i Bag- 

A M A G E R HOSPITAL PERSONALEBLAD SIDE 11 S E P T E M B E R 2005 

sværd Roklub nord for København. Efter en rundvisning 

for at se klubbens faciliteter og materiel, samt selvfølgelig 

fremhævelse af klubbens guldvæg med fotos af klubbens 

medaljetagere ved VM og OL gennem årene, klædte vi om. 

Iført godt tætsiddende outfit blev alle instrueret i roteknik i 

ro-ergometre. Dernæst gik turen til robassinet! I hold af fire, 

blev der blandt andet instrueret i korrekt ned- og opstigning 

af båden, hvordan åretaget udføres og hvilke kommandoer 

der bruges når man er på vandet. 

Så blev det tid til at prøve kræfter på søen 

Der blev roet i gig- og inriggerbåde, med enten en eller to 

årer hver. I bådehold af 3 – 5 personer, blev der arbejdet 

med koordination, samarbejde og balance. Det, pludselig, 

ikke selv at have kontrol over situationen, men være afhængig 

af ”de andre” også, var en sjov udfordring. At være tæt 

på vandet og mærke ubalancen og selvfølgelig balancen når 

den endelig er der, skal opleves og mærkes på egen krop. 

Vejret viste sig fra sin skønneste side med solskin over søen 

og næsten ingen vind. Kaffe og kage blev nydt fra bredden, 

med smilende ansigter og påskyndende tilråb fra de som 

ikke skulle ro! Alle der prøvede at ro, havde en fantastisk 

oplevelse. Nogle udtalte sågar at oplevelsen havde været 

grænseoverskridende! Det er jo store ord! 

Sommerfesten fortsatte derefter i min have. Med bøffer på 

grillen, lækkert tilbehør og rigeligt med drikkevarer, blev 

middagen indtaget på terrassen. Med dagens oplevelser i 

kroppen havde vi et utrolig hyggeligt samvær. Og historierne 

om ens robedrifter blev bedre og bedre som aftenen skred 

frem. Kupp blev spillet på plænen og det var da først et 

stykke ud på natten at de sidste gik hjem! 

Alt i alt havde vi en god dag, med nye og anderledes udfordringer. 

Så der er bestemt god baggrund for at fortsætte 

det gode samarbejde og fremover opretholde et højt niveau 

af godt psykisk arbejdsmiljø på Klinisk Biokemisk Afdeling. 


Kender du AH-fritid? 

Der er oprettet et nyt forum på vores intranet, 

der hedder AH-fritid, hvor du kan læse om: 

‡ Feriehuse 

‡ Kunstforening 

‡ Idrætsforening 

‡ Motionscenter 

‡ Opslagstavle 

‡ Personaletilbud. 

Opslagstavlen og personaletilbud er nye emner på 

AH-intra. På opslagstavlen kan du kvit og frit sætte 

Jubilæum – 25 år 

1.10 2005 Fuldmægtig Jytte Andersen, Patientservice 

International fodbold på 

Amager Hospital 

I silende regn fredag d. 26. august mødet 23 Italienske 

kollegaer fra Rionero in Vulture op ved hovedporten. Efter 

en rundvisning på Røntgenafdelingen og en kop kaffe, gik 

turen til banerne ved Sundby Øster hallen. Her blev der 

spillet en målrig fodboldkamp, præget af fairplay og mange 

udskiftninger. Kampen sluttede med sejr til vores gæster. 

Amager Hospitals hold kom ellers foran, men i anden halvleg 

var der ikke mere luft, og kampen endte 3-5. Der blev 

scoret hattrick af Peter Spenner, og som banens mindste 

spiller scorede han det ene på hovedstød. 

Idrætsforeningen var vært ved et traktement i kantinen, 

sponsoreret af Hospitalsdirektionen. Men for rigtige Italienere 

er et måltid uden pasta ikke et måltid, så de overtog 

køkkenet og lavede pasta til alle, med de specialiteter de 

havde medbragt. Gæsterne foræret også Idrætsforeningen 

lækre produkter fra deres hjemegn. 

et elektronisk opslag på nettet, hvis du fx vil sælge 

børnenes gamle legetøj eller dit eget fejlkøb. Du 

kan også søge efter en brugt cykel, en træningsmakker 

eller et sommerhus til leje. Opslagstavlen er 

let at bruge. Der ligger en fast skabelon på nettet, 

man skal udfylde, når man vil sætte et opslag på. 

Opslagstavlen er kun til ikke-kommercielle opslag. 

Under punktet Personaletilbud kan du læse om 

forskellige firmaer, der tilbyder rabat til ansatte ved 

Amager Hospital. 

Kig forbi AH-intra 

– der findes mere end du tror. 

På trods af sprogbarrierer var det en livlig og hyggelig aften 

med godmodige drillerier og sange på både dansk og italiensk. 

På det italienske hold var mange faggrupper repræsenteret, 

der var bl.a. administratorer, sygeplejersker, læger 

og farmaceuter. De kommer fra et onkologisk hospital, der 

ligger i provinsen Basilicata i det sydlige Italien. Som tak for 

besøget er Amager Hospital inviteret til en retur kamp. 

Tak for god underholdning, Iben Frödin og Lene Hvorup 

Se flere billeder på AH-intra > AH Fritid > Idrætsforeningen. 

Ny VIP-redaktør i 

Kvalitetsafdelingen 

Eva Pehrsson er ansat som sekretær i Kvalitetsafdelingen, 

hvor hun får ansvar for at vedligeholde VIP-databasen på 

direktionsniveau. Samtidig vil hun blive netværksperson og 

undervise de lokale VIP-redaktører. Eva kommer fra en stilling 

som afdelingsledelsessekretær og lokal VIP-redaktør på 

Bispebjerg Hospital. 

Eva kan træffes på lokal 3003.

Har vi organiseret os på den mest optimale - Amager Hospital

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?