Designprocessen som produkt - Danish Design Association

Danish Centre for Design Research
DESIGNPROCESSEN
SOM PRODUKT
Designproces forskningen i et historisk og nutidigt lys
2

DAGSORDEN
-! Designprocessen
-! Forskning i designmetoder og processer –
tre generationer af designforskning
-! Designprocessen i dag i forskning og praksis:
Designprocessen som produkt.
3

a
DESIGNPROCESSEN
Design som produkt og som proces – design som substantiv og som verbum.
Designprocessen betegner udviklingen fra et punkt til et andet –
fra idé til færdigt produkt.
b
4

HVORFOR BESKÆFTIGE
SIG MED PROCESSEN?
Intet design – uden proces. Tidligere en singulær
aktivitet.
Med industrialiseringen bliver designopgaverne
mere komplekse – processen opdeles i forskellige
faser og kompetencerne splittes ud på flere aktører.
Behov for at kunne styre og systematisere
processer.
Fra Josiah Wedgwoods og Matthew Boultons produktioner:
Queens Ware (1790) og ornamenteret sølvbeholder (1795).
5

Interiør Crystal Palace, flygel afbildet fra verdensudstillingens katalog, 1851.
Samuel Colt: Revolver, ca. 1849.
6

Robert Heller, ventillator 1937.
Erik Brill Collection strygejer 1933.
Raymond Loewy, blyantspidser 1933
og Pennsylvania lokomotiv, 1936,
Coca Cola dispenser, 1947.
7

Henry Dreufuss, tegning af designerens roller fra Designing for the People, 1955.
8

DESIGNPROCESSEN SOM
GENSTAND FOR FORSKNING
Første generations designmetoder (1962-1970)
Anden generations designmetoder (ca. 1970-1980)
Tredje generations designmetoder (ca. 1980-1990erne)
Jvf. Jerker Lundquist: Om Designteoriens uppkomst,1992, og Nigel Cross (ed.):
Developments in Design Methodology, 1984.
9

FØRSTE GENERATIONS
METODER (1962 – 1970)
Første konference for designmetoder i London 1962.
Pionerer: Christopher Jones og Christopher Alexander
Behov for at forstå kreative processer og et ønske om at
dele viden om processer mellem fagfæller samt skabe
hensigtsmæssige og gode processer.
Designprocessens indsigter bør ikke kun dokumenteres
i form af produkter, men ved at dele og evaluere
indsigter mellem fagfæller kan faget udvikles og styrkes.
Processen sikrer det gode resultat.
10

Christopher Jones: "A Method of Systematic Design”, 1962.
11

Christopher Alexander: Notes on the Synthesis om Form,1964.
12

Ideologisk afsæt for første generations designmetoder:
Ønsket om præskriptivt at fremsætte modeller for, hvordan
man styrer og målretter designprocesser.
Bagvedliggende vidensparadigme = ’teknisk rationalitet’
Hierarki: øverst er en række generelle principper, nederst
praksis.
Teorien appliceres på praksis.
Positivismens praksisepistemologi
– optagethed af det empiriske som den eneste tilgang til verden
– udbredelse af teknisk viden og kontrol."
13

Designeren er koordinator i første generation
”Designeren må være koordinator.
Hans ansvar vil være at koordinere –
i tæt samarbejde med et stort
antal specialister - de vidt forskellige
krav fra virksomhedens produktions-
afdeling og de kommende brugere;
Designeren har det endelige ansvar
for både optimal produktivitet ved
fabrikationen og for brugerens
maximale materialemæssige og
kulturelle tilfredshed”.
Tomás Maldonado Neue Entwicklungen
in der Industrie und die Ausbildung
des Produktgestalters, in Ulm 2, okt.
1958, p. 35.!
14

ANDEN GENERATIONS
METODER (ca. 1970 – 1980)
Nye vinde i designforskning. Græsrødder, studenteropgør og demokratiske
designprocesser.
"I would say forget it, forget the whole thing” – siger Christopher Alexander i
1971 og ryster alle metodologer.
Thylejr, anno 1970.
15

Ideologisk grundlag og temaer for anden generationsmetoder:
Man kan ikke systematisere sig ud af kompleksitet, men man kan udvikle
metoder til at styre rammerne for designudvikling.
Design er en forhandlingsproces og design
processens forskellige faser er indbyrdes
forbundne i problemformuleringer og løsninger.
Design som problemløsning.
Iterative processer.
16

Anden generations spiralmodel og problemløsning som indbydes forbudne faser.
17

TREDJE GENERATIONS
METODER (ca. 1980 – 1995)
Processen er ikke længere liniær men modulær.
Metode som redskab, ikke dogmatik.
Modeller og metoder kan være anvendelige som
redskaber til at forstå den proces, man arbejder i –
komponenterne i en proces.
Metode skal tænkes dynamisk:
en dynamisk forhandling mellem problem og
løsning. Ligeværdige aktiviteter: analyse,
syntese, vurdering.
18
Lawson (1980) 2001.

Bagvedliggende paradigmer i tredje generation:
Postmodernisme – verden er turbulent, de klassiske
ideologier som funktionalisme og modernisme er udspillet.
De universelle metoder for design har spillet fallit.
Fremhævning af det kontekstuelle og situative.
Hierarki:
Praksis kommer først og herudfra kan der udledes
principper og teorier.
Teorien skal ikke præskriptivt foreskrive faserne i
en ideel designproces. Teorien skal i stedet give
redskaber til en beskrivelse af processens komponenter.
Temaer:
Fokus på ’designsituationen’.
Bevidstgørelse om de omstændigheder, der
skaber processens forløb set i dens helhed
= ’designsituationen’.
19

FJERDE GENERATION
Metoder er retningsgivere - ikke ideale opskrifter.
Situative metoder.
Ikke én universel metode men et repertoire
af metoder til brug i givne kontekster og
situationer og tilpasset af de personer, som
er ledere af eller deltagere i en proces.
Strategisk niveau
Taktisk niveau
20

Kathryn Best (2006).
Design på strategi, politik og missions niveau
Design på taktisk, system- og proces-
orienteret niveau
Design på udførelses- og
taktilt niveau
21
Værktøjer til management, markeds-
og forretningsudvikling.
Projektledelsesværktøjer og
processtyringværktøjer
Designprocesværktøjer,
produktionsstyring, mv.

Temaer i fjerde generationsmetoder
Tværfaglighed – designkompetencen er spredt ud på mange aktører.
Designdisciplinerne lægger op til involvering af flere aktører, f.eks. service-
og organisationsdesign, design af nye medier.
Fokus på inddragelse af brugere – den etnografiske vending i designmetoder:
orientering ikke kun mod brugere, men også mod virksomheders forretningsmæssige
udfordringer og præmisser - brugere kan skabe innovation og åbne nye
forretningsområder. Brugere er co-creators.
Analyse Program Produktion
1970erne 1980erne 1990erne
Marked
22

Nye metoder:
Co-creation - en paraplybetegnelse for bl.a.
participatory design og brugerdreven design.
Forudsætter tværfaglighed og involvering af
mange fagområder samt brugere.
Processens aktører er ikke opdelt efter fagfelt,
men arbejder sammen i teams.
23

Ledelse
Marketing
Design
Produktion
Udvikling i sekvenser – Stafetløbsmodellen
Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4
Forberedelse
(managment)
Fordybelse
(marketing)
Udvikling i grupper – Volleyballmodellen
Idé-fase
(udvikling)
Implementering
(produktion)
Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4
Forberedelse Fordybelse Idé-fase
Implementering
Fra Walsch, Potters & Bruce:
Winning by design.
24

Ledelse
Marketing
Design
Produktion
Parallel udvikling - Fodboldmodellen
Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4
Forberedelse Fordybelse Idé-fase
Implementering
25

Scrum metoden
26

OPSAMLENDE
Designmetoder - ikke kun et redskab men også et produkt.
Designprocesser og metoder været genstand for interesse siden industrialiseringen.
Forskning i designprocesser er et ungt felt – først i de senere år er vi kommet
igang med at etablere videnskabelige praksisser og fællesfaglige forskningstraditioner
som designprocesforskningen kan henvise til og støtte sig ved.
Forskningen i designprocesser ofte bagudrettede - endnu kun få empiriske studier i
hvordan der arbejdes i designbureauerne nu med henblik på at facilitere fremtidige
processer.
27

LIDT LITTERATUR
Bryan Lawson: How Designers Think. The Design Process Demystified, (1980) 2001.
Nigel Cross: Designerly Ways of Knowing (2006).
Nigel Cross: Engineering Design Methods: Strategies for Product Design (2008).
Silje Kamille Friis: Conscious Design Practice as a Strategic Tool (2007).
Brenda Laurel (ed.): Design Research Methods and Perspectives (2003).
V. Walsch et al.: Winning by design. Technology, product design and
international competitiveness, 1992.
29

Co-creation
31