om akademisk skrivning og litteraturhenvisninger

Litteraturhenvisninger
Ifølge Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
(BEK nr. 562 af 1. juni 2011) § 10 stk. 2, pkt. 6 skal professionsbachelorprojektet
udarbejdes under brug af videnskabelig metode.
Det betyder bl.a., at bacheloropgaven skal henvise ensartet og
utvetydigt til sine kilder. Det er blandt andet disse almindeligt anerkendte
retningslinjer for noter og litteraturhenvisninger, det følgende
handler om.
Formålet med at standardisere noteapparatet og litteraturhenvisningerne
er at bringe bacheloropgavers form på en sådan fælles ligning,
at læseligheden fremmes. Det vigtigste ved noteapparatet og litteraturhenvisningerne
er, at de er konsekvent gennemførte.
Referat
Det er vigtigt, at der kildehenvises, når man citerer, parafraserer, refererer,
påstår, mener, mens det ikke er vigtigt at kildehenvise, når
man anvender almen viden eller viden, der kan hentes alle steder, fx
fra leksika.
Referering og citering er ikke det samme. Man refererer, når man
henviser til en forfatters tekster; her er det tilladt at omformulere. Det
er ikke tilladt at omformulere, når man citerer. Ved citering anvender
man forfatterens ordrette formulering, og man anbringer den i citationstegn.
Når der refereres i en bacheloropgave, kan man vælge mellem parentesreferering
og fodnotereferering; valget er op til bacheloropgavens
forfatter. Umiddelbart kan der være en fordel i at forbeholde fodnoterne
til ekstra kommentarer, oplysninger etc. Hvis man således vælger
parentesreferering, handler det om at gøre det så kort, at det forstyrrer
tekstlæsningen mindst muligt.
Når man refererer – uafhængigt af, om det er i parentes eller i fodnote
– gør man det med udgangspunkt i forfatters navn og årstal, så det
stemmer overens med litteraturlisten. Navn og årstal skal efterfølges
af sidetal.
En standardsidehenvisning kan se således ud:
8