om akademisk skrivning og litteraturhenvisninger

Lene Nørskov Lange
LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS
Professionsbachelorprojektet
- om akademisk skrivning og litteraturhenvisninger
3. udgave, 2012
Biblioteket, Læreruddannelsen i Aarhus

Indholdsfortegnelse
Formelle bestemmelser …………………………………………... 3
Videns refererende og videns brugende bacheloropgaver ….... 4
Brug af litteratur i opgaven ……………………………………… 5
Akademisk sprog og videnskabelighed ………………………... 6
Litteraturhenvisninger …………………………………………… 8
Referat …………………………………………………………….. 8
Citat ……………………………………………………………….. 10
Kursivering ………………………………………………………... 10
Litteraturliste ……………………………………………………… 11
Bøger ……………………………………………………………...... 12
Dele af bøger ………………………………………………………. 13
Artikler …………………………………………………………….. 14
WWW ……………………………………………………………… 14
Elektroniske artikler ……………………………………………… 16
Film & medieklip …………………………………………………. 16
Interviews, observationer, foredrag etc. ………………………... 17
Alfabetisering af litteraturlisten …………………………………. 17
Forkortelser & leksikon …………………………………………... 18
Censorformandskabets vurderingskriterier …………………… 20
Sammenfatning …………………………………………………… 21
Videre læsning …...……………………………………………….. 22
2

Formelle bestemmelser
Bestemmelserne om professionsbachelorprojektet er fastsat i § 10-12
og bilag 6 i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer
i folkeskolen (BEK nr. 562 af 1. juni 2011).
Heri hedder det, at den studerende skal udarbejde en større selvstændig
skriftlig opgave i form af et professionsbachelorprojekt. Opgaven
skal udarbejdes individuelt i et selvvalgt emne og vedrøre en
lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens formål.
Bacheloropgaven skrives i et samspil mellem praksis, et linjefag og de
pædagogiske fag. Opgaven skal indeholde en undersøgelse og en
analyse af en lærerfaglig problemstilling og fremstå som en helhed,
hvor praksis sammen med viden fra de to faglige vinkler tilsammen
belyser opgavens problemstillinger.
Formålet med opgaven er, at den studerende kvalificerer sig til som
lærer at kunne undersøge og formidle centrale problemstillinger og
udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens
virksomhed.
I Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
hedder det, at den studerende i besvarelsen af opgaven skal ”redegøre
for resultater af analyser gennem systematisk argumentation
som tegn på anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder”.
Ligeledes står der, at de studerende arbejder med ”det videnskabeligt
undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte
sprog”.
Denne folder vil uddybe og forklare væsentlige forhold og problemstillinger
i forbindelse med det at skrive i et klart og forståeligt sprog
og det at tilgodese formelle krav til rapport- og opgaveskrivning.
Folderen er blandt andet udarbejdet på basis af de håndbøger om opgaveskrivning
på videregående uddannelser, som Lotte Rienecker og
Peter Stray Jørgensen har skrevet. Flere titler vil fremgå af denne folders
forslag til videre studier i opgaveskrivning.
3

Vidensrefererende og vidensbrugende bacheloropgaver
Der er stor forskel mellem vidensrefererende og vidensbrugende bacheloropgaver
(fra engelsk knowledge telling og knowledge transforming).
Som studerende må man tilstræbe, at man udarbejder en bacheloropgave,
der er skrevet i en videns brugende og analytisk stil.
Den vidensrefererende opgave genfortæller. Den refererer en masse
teori, men forsømmer at prioritere, hvad der er vigtigst. Det vil sige,
at opgaven godt nok udvælger teorier, men den begrunder ikke valget,
og teorierne bruges ikke selektivt til at belyse emnet for opgaven.
De bruges til at genfortælle teorierne. Når man udarbejder en bacheloropgave,
der får hovedpartens vedkommende er vidensrefererende,
laver man ofte den fejl, at man bringer en masse emner på banen,
men glemmer at forbinde dem. Hver sætning siger noget om en ny
ting, og den viden, man har, sættes ikke i relation til noget. På den
måde består vidensrefererende opgaver i værste fald af ukommenterede
citatsamlinger. Opgaven referer en masse viden, men bruger ikke
den refererede viden til noget.
Den vidensbrugende opgave bruger den viden, den skriver om. Det
vil sige, at den er formålsorienteret og problemundersøgende. Den
vidensbrugende opgave har indbyrdes sammenhæng mellem tekstens
elementer, og den transformerer viden selektivt og selvstændigt,
så alle delene i opgaven er udvalgt og tilpasset efter opgavens
overordnede formål. Vidensbrugende opgaver bruger elementer af
fagets viden til et formål, den studerende har defineret. Vidensbrugende
opgaver er oftest gode opgaver, der hæver sig op i karakterskalaens
gode, fortrinlige og fremragende niveauer.
De karakteristika, der er forbundet med vidensbrugende opgaver,
kan sammenfattes til følgende:
Diskuterer pro et contra
Analyserer, syntetiserer og vurderer
Behandler få emner og begreber, som sættes i forbindelse med
hinanden
Begrunder afsnits relevans, har afsnits- og sætningssammenkædende
ord
4

Vidensrefererende har selvsagt de modsatte karakteristika:
Har kun argumentets pro uden dets contra
Refererer, beskriver eller dokumenterer, men argumenterer ikke
for en faglig pointe
Har mange påstande, og behandler mange emner, begreber og titler
uden at forbinde dem
Savner sammenkædning mellem afsnit og sætninger
I bestræbelsen på at skrive en bacheloropgave, der er vidensbrugende,
kan man forøge og udvide teksten der, hvor man: vælger og begrunder
valg, bruger andres begreber, modeller og teorier til sine
formål, analyserer og fortolker, syntetiserer, vurderer andres/egen
tekst. Og man kan begrænse og reducere i teksten der, hvor man beskriver
(fx værker, bøger, billeder), citerer, parafraserer og gennemgår
stof.
Brug af litteratur i opgaven
Den viden, man skal bruge, får man fra den litteratur, man læser i
forbindelse med udarbejdelsen af bacheloropgaven. Det er vigtigt, at
man hele tiden stiller sig selv det spørgsmål: Hvad kan litteraturen
bruges til? Altså, at man bruger litteraturen formålsbestemt. Det
handler således om, at man fra begyndelsen kvalificer sit valg af litteratur.
Det kan man med fordel gøre allerede i bacheloropgavens indledning:
Hvorfor er netop denne litteratur relevant? Det er derfor en
fordel at stille vigtige spørgsmål til den litteratur, man inddrager:
Hvem siger det, hvad er de centrale udsagn i litteraturen, hvad bygger
de på, hvad er centralt i forhold til sammenhængen?
Relevante spørgsmål til den litteratur, man anvender, kan være nogle
af nedenstående:
Hvad kan jeg bruge det til i min opgave?
Hvad er sigtet med teksten?
Hvem har skrevet den? Hvor er den publiceret?
Hvilken faglig tradition tilhører den?
Hvad siger andre autoriteter om teksten? Har forfatteren mødt
sin opposition?
5

Hvor gammel er teksten og er det nyeste udgave? Kunne man
forestille sig, at der er kommet ny viden på området?
Hvor solide og vægtige er de undersøgelser, teksten bygger på?
Hvor velunderbygget er argumentationen?
Man skal i det hele taget stille mange spørgsmål til den litteratur,
man inddrager, og man skal være meget opmærksom på, hvorfor
man inddrager den. ”En kilde er først en kilde, når den er kilde til
noget, og kilde til noget bliver den først, når den bliver sat i relation
til et spørgsmål”, skriver Sebastian Olden-Jørgensen i Til kilderne! (p.
49).
Det er ligeledes vigtigt, at man holder sine egne udsagn og litteraturens
udsagn adskilte. Man er netop for tæt på sine kilder, når det ikke
klart fremgår, hvornår det er én selv, der udtaler sig, og hvornår det
er kilderne. Man er også for tæt på sin litteratur, når man blot refererer
den og ikke bruger den til noget, når man bruger for mange citater,
når man ikke har egen analyserende tekst mellem citater, når man
ikke forholder sig (selekterende, kvalificerende, vurderende) til sine
kilder, og når man er smittet af sine kilders sprog. På stopplagiat.nu
kan man få mere at vide om, hvordan man undgår plagiering.
Akademisk sprog og videnskabelighed
Bacheloropgavens sprog er en væsentlig del af bacheloropgavens troværdighed.
Sproget skal forholde sig til videnskabeligheden. Derfor
handler det om at skrive fagligt, entydigt og præcist.
Et første godt råd er at undlade højkomprimerede sætninger. Højkomprimerede
sætninger med mange og lange ord gør en tekst uklar
og svær at forstå, fordi man presser mange informationer sammen på
lidt plads.
Del teksten op i delelementer
Hvad hører sammen med hvad, hvor begynder noget nyt, og
hvad er underordnet noget andet?
Lav velbegrundede afsnitsinddelinger, så det bliver klart, hvor
noget slutter, og noget nyt begynder
6

Pas på med indskudte sætninger. Hvis der er noget at tilføje, så
gør det bagefter
Det er hensigtsmæssigt, hvis der kun er én information i hver sætning.
Derfor skal man umiddelbart sætte flere punktummer, end man
ville være tilbøjelig til at gøre.
Når du skal underbygge din undersøgelse, vil det ligeledes være hensigtsmæssigt
at eksemplificere. Eksempler kan anskueliggøre, hvad
der menes, fordi eksempler konkretiserer abstrakt sprog. I en tekst vil
der ofte optræde mange små underordnede påstande, som ikke bliver
underbygget, men bare svæver rundt i luften. Her kunne et eksempel
udgøre dokumentation. Brug eksempler til at anskueliggøre, konkretisere
og underbygge påstande.
Pas på med fyldord. De gør en tekst slap og sludrende og længere,
fordi man skal igennem en masse fyld. Stryg alt, hvad der kan stryges
– hvis du er i tvivl, så stryg det. En stram tekst giver mere autoritet,
fordi man som læser umiddelbart vil have større tillid til en skribent,
der kan skære igennem og skildre tingene med et præcist sprog.
Læseren af en bacheloropgave skal kunne forstå det samme som skriveren
og have mulighed for at kontrollere informationerne. Sproget
skal være sammenhængende, tidløst og entydigt, og det skal være
objektivt og klart fagsprog. Det er derfor vigtigt at udgå fx:
Modeprægede ord
Pådutteord
Talesprog
Subjektive holdninger
Journalistiske effekter
Pralende overintellektualiseringer
Undgå også at tale ned til læseren: Opgavens læser er en fagperson.
En stor del af en bacheloropgaves videnskabelighed er desuden, at
den anvender et korrekt skriftsprog, og at den henviser ensartet og
utvetydig til sine kilder.
7

Litteraturhenvisninger
Ifølge Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
(BEK nr. 562 af 1. juni 2011) § 10 stk. 2, pkt. 6 skal professionsbachelorprojektet
udarbejdes under brug af videnskabelig metode.
Det betyder bl.a., at bacheloropgaven skal henvise ensartet og
utvetydigt til sine kilder. Det er blandt andet disse almindeligt anerkendte
retningslinjer for noter og litteraturhenvisninger, det følgende
handler om.
Formålet med at standardisere noteapparatet og litteraturhenvisningerne
er at bringe bacheloropgavers form på en sådan fælles ligning,
at læseligheden fremmes. Det vigtigste ved noteapparatet og litteraturhenvisningerne
er, at de er konsekvent gennemførte.
Referat
Det er vigtigt, at der kildehenvises, når man citerer, parafraserer, refererer,
påstår, mener, mens det ikke er vigtigt at kildehenvise, når
man anvender almen viden eller viden, der kan hentes alle steder, fx
fra leksika.
Referering og citering er ikke det samme. Man refererer, når man
henviser til en forfatters tekster; her er det tilladt at omformulere. Det
er ikke tilladt at omformulere, når man citerer. Ved citering anvender
man forfatterens ordrette formulering, og man anbringer den i citationstegn.
Når der refereres i en bacheloropgave, kan man vælge mellem parentesreferering
og fodnotereferering; valget er op til bacheloropgavens
forfatter. Umiddelbart kan der være en fordel i at forbeholde fodnoterne
til ekstra kommentarer, oplysninger etc. Hvis man således vælger
parentesreferering, handler det om at gøre det så kort, at det forstyrrer
tekstlæsningen mindst muligt.
Når man refererer – uafhængigt af, om det er i parentes eller i fodnote
– gør man det med udgangspunkt i forfatters navn og årstal, så det
stemmer overens med litteraturlisten. Navn og årstal skal efterfølges
af sidetal.
En standardsidehenvisning kan se således ud:
8

Høj-modernitetens konturer analyseres udførligt (Giddens, 2000, p. 21).
P’et står for pagina (latin for side), men man kan også anvende det
danske s. for sidetal. Det er igen op til bacheloropgavens forfatter.
Igen handler det blot om at gennemføre det konsekvent: Vælg danske
eller latinske forkortelser, men vær konsekvent gennem hele bacheloropgaven.
I denne vejledning bruges de latinske forkortelser.
Hvis man refererer én side, gøres det således: Høj-modernitetens konturer
analyseres udførligt (Giddens, 2000, p. 21), men hvis man refererer
denne side og den følgende side, anbringes et f efter sidetallet:
Giddens analyserer høj-modernitetens konturer (Giddens, 2000, p. 21 f.).
Hvis man refererer flere på hinanden følgende sider, anbringer man
to f’er:
Giddens analyserer høj-modernitetens konturer (Giddens, 2000, p. 21 ff.).
Hvis man kender de eksakte sidetal angiver man det med pp:
Giddens analyserer høj-modernitetens konturer (Giddens, 2000, pp. 21-48).
Har en forfatter udgivet flere tekster inden for samme år, som man
henviser til, og som derfor figurerer i litteraturlisten, anbringer man
et lille bogstav efter udgivelsesåret:
Giddens analyserer høj-modernitetens konturer (Giddens, 2000a, p. 21).
Så det er adskilt fra fx: Giddens, 2000b, p. 96.
Ved gentagen henvisning til samme bog anvendes betegnelsen ibid.,
der er en forkortelse for ibidem, der betyder sammesteds:
Giddens analyserer høj-modernitetens konturer (ibid., p. 46).
Der er ofte to eller flere forfattere, der skriver bøgerne i fællesskab. I
sådanne tilfælde gælder ligeledes standardiserede normer. Hvis der
er to forfattere anbringes et &-tegn mellem forfatternes efternavne:
Olsen & Køppe, 1997, p. 200.
9

Hvis der er mere end tre forfattere, anføres den første af forfatterne,
og der anbringes et et al. efter forfatterens efternavn. Et al. er en forkortelse
for et alii, der betyder med flere:
Bjerg et al., 2007, p. 200.
Henvises man til en forfatter, som har udgivet en række arbejder, der
indeholder de samme synspunkter, listes kronologisk:
Giddens, 1997, 2000, 2005.
Citat
Når man citerer, fungerer det i praksis på samme måde, som når man
refererer. Man bruger blot citationstegn og citerer direkte fra teksten:
Giddens analyserer høj-modernitetens konturer og vurderer, at den ”er fuld
af risici og farer” (Giddens, 2000, p. 23).
Det er vigtigt, at man altid citerer fuldstændig korrekt. Udelader man
noget, bruger man klammer:
”Et problem ved det monologiske klasserum er, at undervisningen […] ikke
knytter an til elevernes erfaringer”.
Hvis man i teksten har reference til forskellige steder i værket og ikke
ønsker at anbringe alle referencer, kan man bruge termen passim, der
betyder spredt. Man kan bruge termen, både når man refererer, og når
man citerer.
Giddens analyserer høj-modernitetens konturer (2000, p. 21; et passim).
Undgå at anvende betegnelsen passim, som undskyldning for ikke at
anbringe sidetallet. Brug kun betegnelsen, når der er adskillige referencer,
der udtrykker samme opfattelse.
Kursivering
Når man i bacheloropgaver gengiver titlen på bøger, tidsskrifter, aviser,
teaterstykker, film, musikstykker, digtsamlinger, essays, fore-
10

drag, rapporter, skal de kursiveres. Man kan desuden kursivere vigtige
begreber, når man introducerer dem i bacheloropgaven.
Det er kun enkeltstående værker, der skal kursiveres. Hvis værket
blot er en del af et større værk, anføres titlen med almindelig skrift.
Det vil sige, at fx titler på kapitler, afsnit fra bøger - alt, der er en del
af en større helhed: digte, essays, foredrag, rapporter (hvis de er dele
af større helheder). Hvis det ikke fremgår tydeligt at der er tale om
en titel, må man i teksten gøre opmærksom på det.
Undgå citationstegn for at fremhæve, at noget er betydningsfuldt, vittigt,
spidsfindigt, pudsigt – hvis det er det, så bør det træde frem af
sig selv.
Litteraturliste
Når man har refereret og citeret fra forskellige værker, skal der udarbejdes
en litteraturliste, der fortæller, hvorfra henvisningerne er hentet.
Litteraturlisten skal indeholde alle de værker, der er refereret og
citeret fra. Litteraturlistens formål er dels, at man i bacheloropgavens
brødtekst kan nøjes med den korte henvisning til litteraturen og dels
at give læseren mulighed for at orientere sig om den studerendes teoretiske
og empiriske grundlag.
Undgå at oppuste litteraturlisten for at signalere belæsthed. Man laver
ikke referencer til tekster, man ikke har læst – og forfald ikke til
”name-dropping” for at udstille egen belæsthed – husk at referencer
handler om dokumentation og genfinding.
Der findes mange metoder til at referere korrekt. Det afgørende er, at
referencerne indeholder de elementer, der er tilstrækkelige til identifikation
og genfinding. Derudover er det vigtigt at være konsekvent i
måden man anfører litteraturhenvisningerne.
Denne vejledning tager udgangspunkt i APA’s (American Psychological
Association) standard, fordi denne praksis fremhæver referencernes
publikationsår, og fordi standarden er meget udbredt. APA
standarden følges ikke til punkt og prikke, men bruges her i en lidt
forenklet version. Man kan med god ret og fornuft bruge andre standarder,
hvis man foretrække det.
11

Bøger
Skabelonen for bøger ser således ud:
Forfatter. (år). Titel : undertitel (udgave). Udgivelsessted: Forlag. (serietitel;
no.).
Note.
Hertil knytter sig følgende kommentarer:
Forfatter: navnet skrives inverteret – dvs. med efternavnet først.
Fornavne forkortes til initialer. Hvis en forfatter har flere efternavne,
anføres begge navne. Når der henvises til et værk med
op til 3 forfattere, anføres alle forfattere. Hvis der er mere end 3
forfattere/redaktører, anføres kun den første efterfulgt af et al.
(et alii) for med flere.
Redaktør/er: Ed. (editor) for udgiver eller redaktør, Eds. (editors)
for udgivere eller redaktører.
Udgivelsesår: hvis det mangler, skrives s.a. (sine anno) for uden
år.
Titel: den skrives, som den står på titelbladet. Undertitlen skrives
efter kolon og med lille begyndelsesbogstav.
Udgave: ed. (edition) for udgave, oplysningen medtages i parentes,
men kun, hvis det ikke er 1. udg. Et oplag anføres ikke.
Udgivelsessted: hvis det mangler, skrives s.l. (sine loco) for uden
sted.
Forlag: anføres, men sådan at ord som forlag, Publishers og Co
udelades.
Note: supplerende oplysninger skal anføres i en note på en linje
for sig. Det kan være oplysninger om, at det drejer sig om en
ph.d.-afhandling, at der er tale om en bestemt oversættelse eller
et speciale.
Én, to eller tre forfattere:
Ejrnæs, M. & Monrad, M. (2012). Vignetmetoden : sociologisk metode og
redskaber til faglig udvikling. Kbh.: Akademisk.
Hermansen, M., Jensen. E. & Krejsler, J. (2005). Didaktikken og individet
: når senmoderne elever skal lære. Kbh.: Alinea.
12

Flere end tre forfattere:
Andersen, H. et al. (2006). Videnskabsteori for de biologiske fag. Kbh.: Biofolia.
Ph.d.-afhandlinger:
Fisker, T.B. (2010). Småbørn i interaktion : en undersøgelse af socialt udviklingspotentiale
og muligheder for interaktion for småbørn med autisme
i forskellige pædagogiske organisatoriske miljøer. Kbh.: Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole.
Ph.d.-afhandling.
Redaktør(er):
Løw, O. & Skibsted, E. (Eds.). (2012). Psykologi for lærerstuderende og
lærere. Kbh.: Akademisk.
Udgivelse fra en korporation (uden personlig forfatter):
Undervisningsministeriet. (2009). Fælles mål 2009 - engelsk. (Uddannelsesstyrelsens
håndbogsserie; 4)(Faghæfte 2).
En oversættelse – men KUN, hvis oversætteren er vigtig:
Lindgren, A. (2006). Brødrene Løvehjerte (5. ed.). Kbh.: Gyldendal.
Oversat af Karin Bodenhoff.
Dele af bøger
Skabelon for dele af bøger:
Bidragets forfatter. (år). Bidragets titel : undertitel. I: Bogens forfatter eller
redaktør, Bogens titel (udgave), bidragets sidetal. Udgivelsessted: Forlag.
Ved kapitler af bøger skal man altså medtage både kapitlets titel og
titlen på bogen.
Jensen, E. (2012). Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse
og elevmedbestemmelse. I: J.C. Jacobsen & T. Ritchie (Eds.),
Pædagogik som fag og praksis, pp. 143-164. Kbh.: Samfundslitteratur.
Hvis der ikke er angivet en forfatter på en tekst, skrives titlen forrest:
13

Konstruktivisme. (1998). I: J. Lund et al. (Ed.). Den store danske encyklopædi
vol. 11, pp. 155-156. Kbh.: Danmarks Nationalleksikon.
Ind- og udvandring fordelt efter statsborgerskab og land 2005. (2006).
I: Sonne., P. & Pihl Bisgaard, M. (Eds.). Statistisk årbog 2006, p.
5. Kbh.: Danmarks Statistik.
Artikler
Skabelon for tidsskriftartikler:
Artiklens forfatter. (år). Artiklens titel : undertitel. I: Værtspublikationen,
(no.), sidetal.
Iskov, T. & Stokholm Hansen, M. (2012). Evidensbaserede metoder i
enhedsskolen. I: Kvan, (93), pp. 64-74.
Skabelon for avisartikler:
Artiklens forfatter. (år, dato). Artiklens titel. Værtspublikationen. [udgivelsessted,
hvis det er i udlandet], sidetal.
Mainz, P. (2012, 19. august). Minister kræver mindre slaphed i folkeskolen.
I: Politiken, p. 7.
WWW
Elektroniske dokumenter og især internetdokumenter giver en række
problemer. Dokumenterne er ofte dynamiske og de bibliografiske
elementer kan være svære at finde og mangler måske helt. Derfor
skal en reference til et internetdokument altid indeholde en ”besøgsdato”
og en nøjagtig URL. Det gælder også for elektroniske dokumenter,
at der kun må anføres oplysninger i referencen, som fremgår
af dokumentet.
Skabelon for internetdokumenter:
Ophav. (år, dato). Titel. Udgiver. Lokaliseret den … på: http:// …
Note.
14

Hertil knytter sig følgende kommentarer:
Ophav og titel: Disse oplysninger tages fra skærmbilledet eller
fra dokumentets eller oplysninger som findes i
”Vis” i Menulinjen under ”Kilde”. Titlen i er den titel,
man ser i søgemaskinerne og øverst på et udskrift.
Hvis ophav ikke kan identificeres, ordnes dokumentet efter titel.
Man bør dog nok genoverveje kildens lødighed.
År, dato: Ved statiske dokumenter, som fremstår som en sluttet
enhed, anføres dato for dokumentets oprettelse - findes evt. i
sidens kolofon. Ved dokumenter, der ændrer sig over tid, anføres
dato for seneste opdatering. I Internet Explorer findes denne
dato ved at klikke på højre musetast et sted i dokumentet og
vælge ”Egenskaber” i menuen. Ved dokumenter uden datering
anføres s.a. for uden år.
Udgiver: Ofte er ophav og udgiver den samme. Hvis det er tilfældet,
skal kun ophav anføres.
Lokaliseret den …: Den dato man har printet eller brugt siden.
Note: supplerende oplysninger skal anføres i en note på en linje
for sig. Det kan være oplysninger om tilgængelighed eller en
præcisering af hvilke dele af siden man har brugt.
Korporation:
Ministeriet for børn og undervisning. (2010). Fælles Mål 2009 – elevens
alsidige udvikling. Lokaliseret den 8. oktober 2012 på:
http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/F
olkeskolen/2010/Faelles-Maal-2009-Elevernes-alsidigeudvikling
Uden år eller dato for opdatering:
Børns Vilkår. (s.a.). Mobning. Lokaliseret den 8. oktober 2012 på:
http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Mobning.aspx
Lovtekst:
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (2010). Lovbekendtgørelse nr. 998 af
16. august 2010 (gældende). Lokaliseret den 10. oktober 2012
på: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=
133039
15

Bog + WWW:
Madsen, P. & Svendsen, E. (2005). Medier. Kbh.: Gyldendal.
Anvendt sammen med tilhørende internetside (dr.dk/medier,
2007).
dr.dk/medier. (2007, 14. juni). dr.dk/medier. Lokaliseret den 14. juni
2007 på: http://www.dr.dk/medier/
Elektroniske artikler
Skabelon for elektroniske artikler:
Artiklens forfatter. (år, dato). Artiklens titel. I: Værtspublikation. Lokaliseret
den ... på: http:// …
E-tidsskriftartikel:
Aisinger, P. (2012, 10. oktober). Håndværk og design giver nye muligheder.
I: Folkeskolen.dk. Lokaliseret den 10. oktober 2012 på:
http://folkeskolen.dk /517568/haandvaerk-og-design-givernye-muligheder
Mølgaard Andersen, M. (2012, 10. oktober). Sms – sprog og betydning.
I: Faktalink. Lokaliseret den 10. oktober 2010 på:
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/smssprog-og-betydning
Kræver abonnement.
E-leksikon:
Jürgen Habermas (2012, 10. oktober). I: Den store Danske – Gyldendals
åbne encyklopædi. Lokaliseret den 10. oktober 2012 på:
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil%2c_sport_og_fritid/
Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900-t./J%c3%bcrgen_Habermas
Film & medieklip
Skabelon for film og medieklip på nettet:
Ophav. (år, dato). Titel. Omfang. Udgiver. Lokaliseret den … på: http://
…
16

DR Skole. (s.a.). Genrer. Lokaliseret den 10. oktober 2012 på:
http://www.dr.dk/skole/Dansk/Genrer/Eventyr/201005141
55607.htm
Kræver abonnement.
Medieklip på YouTube:
FriViden. (2011, 8. januar). Løs ligninger. Lokaliseret den 10. oktober
2012 på: http://www.youtube.com/watch?v=ET5rDS_r
HZo&feature=related
Hvis det rigtige navn på den person der har uploadet filmen fremgå
bruges dette navn som ophav og brugernavnet sættes i skarp parentes:
Nilsen, D. [FriViden].
Skabelon for film på et fysisk medie:
Ophav. (Instruktør). (år). Titel. Medie, omfang. Udgiver.
Note.
Gudmund Hansen, L. (Instruktør). (2005). Mathias skal i skole. Dvdvideo,
26 min. Det Danske Filminstitut.
Moodysson, L. (Manuskript & regi). (1998). Fucking Åmål. Dvd-video,
86 min. Scanbox.
Originalfilmen: Sverige, Memfis film.
Interviews, observationer, foredrag etc.
Om disse skal anføres på litteraturlisten afhænger af hvilken form de
har og om de kan genfindes. Hvis du har eller nogen andre har optaget
det på f.eks. en lydfil eller video, skal de anføres på litteraturlisten
og man bruger den skabelon, der tilhører det pågældende medie. Du
behøver ikke vedlægge lydfilen i f.eks. transskriberet form, da du
nemt overskrider de tilladte antal sider for bilag. Men derimod lade
de uddrag af interviewet, der er centrale for din analyse, indgå i selve
teksten som citat eller referat og med klar kildehenvisning.
Hvis foredraget eller interviewet ikke er båndet på nogen måde, og
man alligevel vil referere hertil, skal man kun gøre det i teksten (O.
Skov, personlig interview, 5. august 2012).
17

Alfabetisering af litteraturlisten
Den samlede fortegnelse over referencerne anbringes bagerst i dokumentet.
Fortegnelsen alfabetiseres efter bogstav-for-bogstav princippet
Ved flere værker af samme forfatter ordnes de kronologisk med
det ældste først. Er værkerne udgivet samme år tilføjes et bogstav
til årstallet (2003a), (2003b) osv.
Hvis en forfatter både er repræsenteret som enkeltforfatter og
den første forfatter i et sammensat forfatterskab, anbringes enkeltforfatterskabet
først
Dokumenter uden forfatter ordnes efter titel
Se, hvordan det gøres i afsnittet Videre læsning (side 22).
Forkortelser & leksikon
Forkortelser i en bacheloropgave kan være nyttige, hvis det drejer sig
om at forkorte lange termer. Grundreglen er dog, at man bør anvende
forkortelser med forsigtighed.
Ved almindelig sprogbrug: fx, jf., kg., etc.
Når den almindelige læser er bekendt med det: NATO, WHO, EU.
Når den specielle læser er bekendt med det: SiS, LiÅ, dsa.
Man bør aldrig anvende selvopfundne forkortelser i en bacheloropgave.
Som nævnt ovenfor findes der adskillige standardiserede forkortelser,
som man anvender, når man skriver en opgave under hensyntagen
til akademisk skrivemåde. De mest anvendte forkortelser i akademiske
opgaver er følgende:
cf. = jævnfør
cp. = sammenlign
ed. = udgave
Ed. = udgiver eller redaktør
Eds. = udgivere eller redaktører
et al. = med flere
f. = og følgende side
18

ff. = og de følgende sider
ibid. = sammesteds
l. = linje
ll. = linjerne
no. = nummer
p. = side
pp. = siderne
passim = spredt
s.a = uden år
s.l = uden sted
vol. = (volume) bind eller årgang
Desuden er de sproghandlinger, man anvender, af stor vigtighed. Bacheloropgaver
argumenterer, begrunder, beviser, undersøger, diskuterer
og fortolker. Bacheloropgaver undgår at fornemme, anmelde,
føle, belære, causere, postulere.
Man skal således være overordentlig opmærksom på, hvilke ord man
anvender. Hvornår er det et referat, og hvornår er det en analyse?
Herunder definitioner af nogle af de mest benyttede ord i bacheloropgaver:
Citere: gengive tekst ordret
Referere: gengive i sammentrængt form det væsentlige i andres
tekst
Beskrive: give væsentlige kendsgerninger ved en ting, en person, en
proces eller lignende
Redegøre: fremstille et sagsforhold inkl. sammenhænge og årsagsforhold
Analysere: opdeler systematisk et emne, en tekst, en genstand i
mindre bestanddele
Fortolke: give en samlet opfattelse af meningen, budskabet, sammenhængen
i et objekts (fx en teksts, en genstands, en cases) bestanddele
Diskutere: belyse et emne ved at sætte forskellige(s) synspunkter og
argumenter op over for hinanden, gerne med det formål at nå frem
til et nyt synspunkt, en kombination, en syntese
Argumentere: anføre fagligt acceptable grunde for påstande, opfattelser,
synspunkter
19

Sammenligne: påviser ligheder og forskelle mellem to eller flere
emner, tekster, forhold, udsagn osv.
Vurdere: tage stilling til værdien af noget ud fra fagligt acceptable
kriterier
Perspektivere: gøre opmærksom på, hvordan noget har betydning
og konsekvenser i andre sammenhænge
Censorformandskabets vejledende vurderingskriterier
Censorformandskabet har udarbejdet nogle kriterier for vurdering af
bacheloropgaver. De kan med fordel anvendes som den slags vurderingskriterier,
der er kendt fra de skriftlige eksamensopgaver i fx matematik
og dansk.
Censorformandskabet anbefaler, at bacheloropgaven og den mundtlige
prøve vurderes ud fra en helhedsbetragtning, der rummer følgende
kriterier.
Overordnet vurderes:
den studerendes begrundelse for emnet, herunder emnets tilknytning
til en lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens
formål
den studerendes evne til at anvende lærerfaglig undersøgelsesog
formidlingskompetence jf. bilag 6. Det betyder, at den studerende
kan dokumentere kompetence til
- at indkredse og formulere en problemstilling
- at gennemføre en undersøgelse med begrundet valg af
metode
- at analysere, behandle og anvende empiri - såvel egen
som andres empiri - med de faglige og pædagogiske kvaliteter,
der er nævnt i bilag 6
den studerendes anvendelse af faglig indsigt erhvervet i praktikken
og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag
den studerendes brug af videnskabelig metode i relation til professionsbachelorgraden.
Det betyder, at den studerende kan
- analysere og vurdere relevante problemstillinger
- inddrage resultater af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder
20

- indgå i sammenhænge, hvor der indgår forsknings- og
udviklingsarbejde, § 17 i Bekendtgørelse om uddannelsen
til professionsbachelor som lærer i folkeskolen: BEK nr.
408 af 11/05/2009
Censorformandskabet gør opmærksom på, at der ikke er tale om en
tjekliste, men en række uddybende fortolkninger af de overordnede
kriterier. Den konkrete vægtning afhænger i høj grad af bacheloropgavens
emne og den studerendes evne til at begrunde sin egen fremstilling
og argumentation.
Sammenfatning
Sammenfattende kan man fastslå, at bacheloropgaven skal bygge på
videnskabelighed. Det vil sige, at den skal metakommunikere, den
skal anvende et korrekt skriftsprog, den skal begrunde og argumentere
for sine synspunkter, og den skal henvise ensartet og utvetydig
til sine kilder. Det vil også sige, at bacheloropgaven ikke anvender
ukvalificerede smagsdomme og ubegrundede, subjektive vurderinger.
21

Videre læsning
Når man skriver en opgave under hensyntagen til videnskabelig metode,
er det en god idé at konsultere bøger, der handler om videnskabsteori.
Forslag til videre læsning om videnskabsteori:
Ankersborg, V. & Watt Boolsen, M. (Eds.) (2009). Tænk selv! : videnskabsteori
og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab (Ny udgave).
København: Politiske Studier.
Birkler, J. (2005). Videnskabsteori : en grundbog. København: Munksgaard.
Brinkkjær, U. & Høyen, M. (2011). Videnskabsteori for de pædagogiske
professionsuddannelser. København: Hans Reitzel.
Christensen, G. (2002). Psykologiens videnskabsteori. Frederiksberg:
Roskilde Universitetsforlag.
Collin, F. & Køppe, S. (Eds.). (2007). Humanistisk videnskabsteori (2.
ed.). København: DR Multimedie.
Harnow Klausen, S. (2005). Hvad er videnskabsteori? København: Akademisk.
Jacobsen, B. et al. (2004). Videnskabsteori (2. ed.). København: Gyldendal.
Kjørup, S. (2008a). Menneskevidenskaberne : humanioras historie og
grundproblemer (2. ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Kjørup, S. (2008b). Menneskevidenskaberne : humanistiske forskningstraditioner
(2. ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Pécseli, B. (Ed.) (2003). Idéhistorie for de pædagogiske fag. København:
Gyldendal.
Radnor, H. (2012). At forske i pædagogisk praksis : fortolkende forskning(2.
ed.). Århus: Klim.
Rønn, C. (2006). Almen videnskabsteori. København: Alinea.
Thurén, T. (2008). Videnskabsteori for begyndere (2. ed.). København:
Rosinante.
Forslag til videre læsning om opgaveskrivning:
Andersen, G.B. & Boding, J. (2010). Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen.
Frederiksberg: Dafolo.
Fibiger, J. & Søgaard, S. (2009). Genvejstaster : til opgaveskrivning og faglig
formidling på bacheloruddannelserne. Århus: Academica.
22

Grønbæk Nielsen, N. (2010). Læreruddannelsen – specialtillæg til bogen
’Professionsbachelor’. København: UCC.
(E-bog kan købes på www.saxo.com)
Hegelund, S. (2000). Akademisk argumentation. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Henriksen, J. (2005). Opgavemanualen : skriveprocessens problemformulering,
konklusion og formidling. København: Frydenlund.
Nass, B. & Ravn, S. (2010). Bacheloropgaven : en guide til lærerstuderende.
København: Gyldendal.
Nielsen, B., Grønbæk Nielsen, N. & Mølgaard, N. (Eds.) (2010). Professionsbachelor.
København: UCC.
Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. (2012). Den gode opgave : håndbog i
opgaveskrivning på videregående uddannelser (4 ed.). Frederiksberg:
Samfundslitteratur.
Stray Jørgensen, P. (2000). Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser
(2. ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Stray Jørgensen, P. (2006). Formalia i opgaver på videregående uddannelser
(2. ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Toft, T. (2012). Informationssøgning til bachelorprojektet : for professionsbachelorer.
Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Forslag til videre læsning på nettet:
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
(2011). Lovbekendtgørelse nr. 562 af den 1. juni 2011 (gældende).
Lokaliseret den 24. september 2012 på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1373
97
Censorformandskabet ved Læreruddannelsen (s.a.). Censorformandsskabet
ved Læreruddannelsen. Lokaliseret den 24. september 2012
på: http://www.laerercensor.dk
Syddansk Universitet et al. (s.a.). Stop plagiat nu. Lokaliseret den 24.
september 2012 på: http://stopplagiat.nu/
23