På ø-hop med retten - Domstolene

More documents

Recommendations

Info

10 RETTEN RUNDT # 7 | PÅ Ø-HOP MED RETTEN som to naboer ikke kan enes om. Med domstolsreformen i 2007 blev de såkaldte rejsedommere afskaffet. Når det er det mest hensigtsmæssige, kan retten dog stadig sættes uden for de officielle retsbygninger og bitingssteder. Det står nemlig i retsplejelovens paragraf 13, at retten kan sættes uden for retsbygningen, når der er behov. ”Det er individuelle skøn over, hvornår det er hensigtsmæssigt at yde den ekstra service. I denne her situation, hvor vi har to lokale advokater samt et lokalt vidne, og alle parter bor på Ærø, så er det ikke hensigtsmæssigt, at alle de mennesker rejser til Svendborg, når jeg nu alligevel skal derud og besigtige vejen,” forklarer Anette Fogh. ”Det er typisk i hegnssager eller andre typer af sager, hvor vi alligevel skal ud og kigge,” tilføjer hun. Godt nok kan en skønsmand vurdere de tekniske detaljer, men nogle gange er det nødvendigt for en dommer at se med sine egne øjne. ”Skønsmanden kan måle, hvor høj en hæk er, men han kan ikke vurdere, i hvilken grad den generer en borger,” siger hun. Stokroser, piber og ren idyl Det er første gang, siden Anette Fogh var barn, at hun er på den lille ø vest for Langeland og Fyn. Man kører på færgen uden at købe billet. Billetkontrolløren kommer først senere, men til gengæld kan han huske alle. Da færgen futter af sted, sætter vi os i cafeteriet og bestiller kulsort færgekaffe. Godt halvanden time senere glider vi ind i Ærø Ærø ligger omgivet af Fyn, Langeland og Als og Slesvig- Holsten mod syd. Der bor knap 7.000 mennesker på den lille ø, først og fremmest i de tre havnebyer Marstal, Ærøskøbing og Søby. havnen i Ærøskøbing, og Anettes lille røde bil sætter snuden mod hovedbyen Marstal. ”Her er fantastisk,” udbryder Anette Fogh helt spontant, og det er svært ikke at give hende ret. Grønne marker, køer og blåt, blåt vand til alle sider. I Marstal bliver gaderne snævre, som vi nærmer os den gamle havn, og stokroser pryder de farverige facader. Købmanden annoncerer med tobak og piber. Vi ankommer til en lille rød bygning, der tidligere har været skole og kommunekontor, og som ikke er mindre idyllisk end de øvrige omgivelser. ”Vi sætter ofte retten i nedlagte skoler eller rådhuse. Vi gør det meget sjældent på et advokatkontor, for der må ikke kunne sås tvivl om vores habilitet.” En kvinde stikker hovedet ud af et kontor i stueetagen. ”Skal I op i retssalen?” spørger hun og peger over mod hovedindgangen og forklarer, at vi bare skal gå ad trappen. Rygtet om, at en dommer er kommet til byen, har vist spredt sig. Den usynlige dommerkappe Væggene er gule med lysegrønne striber i trappeopgangen. De stridende parter venter i et lokale med masser af computere og fuglekvidder fra de åbne vinduer. De har selv været med til at stille bordene op som en hestesko omkring katederet, hvor dommeren skal sidde. På den ene side sidder sagsøger: et ægtepar fra København, der nyder deres otium på øen. Hun har gråt hår og let sommertøj. Han er i hvid skjorte og hornbriller. På den anden side sidder
sagsøgte: Der er tale om to brødre, men blot den ene er mødt op, og snakken går livligt på tværs af lokalet. ”Hvordan gik rejsen?” ”Hvilken færge kom I med?” Der bliver spurgt nysgerrigt til dommeren, mens hun tager sin frakke af og pakker en lille computer ud af sin taske. ”Vi sætter ofte retten i nedlagte skoler eller rådhuse. Vi gør det meget sjældent på et advokatkontor, for der må ikke kunne sås tvivl om vores habilitet.” Anette Fogh, konstitueret retsassesor ved Retten i Svendborg Anette Fogh hyggesnakker, men samtidig er det som om, hun tager en imaginær dommerkappe på. Hun er stadig venlig og smilende, men hun griner lidt mindre, og hendes stemme bliver mere myndig. ”Vi er godt nok lidt foran tidsplanen, men skal vi ikke bare gå i gang?” spørger Anette Fogh. Der bliver nikket. ”Jeg kan sige til jer alle, at I ikke har pligt til at udtale jer, men hvis I vælger at gøre det, skal det være sandt.” Spørgsmålet om et hul Advokaterne fremlægger anklageskrifterne. Ægteparret har søgt PÅ Ø-HOP MED RETTEN | RETTEN RUNDT # 7 11 Hvornår rejser retten? Ved domstolsreformen blev rejsedommerne afskaffet. Til gengæld indførte man en række bitingsteder og afdelingskontorer, hvor domstolene har en forpligtelse til at ekspedere en række specifikt definerede sager. Retterne kan så i øvrigt vælge at rejse ud og føre sager lokalt, når det giver mening. Det kan være for at spare tid, for at yde en god service eller i situationer, hvor parterne ikke har mulig for fysisk at komme i retterne. I 2010 blev der registreret omkring 12.000 foged- og strafferetsmøder uden for hovedtingsteder på bitingsteder, afdelingskontorer eller ved ”rullende retsmøder.” Tallet kan være større, da det ikke altid registreres, når retten rykker ud af de vante rammer. hævd på en alternativ indgangsvej til deres hus, som går gennem naboen, sagsøgtes, grund. De ønsker at få genetableret et hul i en havemur, der tidligere fandtes, men som for knap 20 år siden er muret til af sagsøgtes far. årsagen er, at vejen, der fører op til villaens hovedindgang, ligger ud til vandet og fra tid til anden bliver oversvømmet. Derfor har hullet i muren været brugt som indgang, når vejen langs vandet ikke har været farbar. Spørgsmålet om hullet har aldrig været en åben konflikt, da sagsøgte hele tiden har været indstillet på, at ægteparret havde en personlig tilladelse til at gå ind over grunden i tilfælde af oversvømmelse. ”Og det er vi meget taknemmelige over,” forsikrer manden med hornbrillerne. Ægteparret frygter dog, at en fremtidig nabo ikke vil være så venlig. Sagsøgtes far, derimod, har muret muren til af frygt for, at ægteparret skulle sælge, og ejendommen ville blive en udlejningsejendom med et rend af mennesker. Dårlig samvittighed Der bliver hevet kort og tegninger frem, og sagens parter må flere gange op til katederet for at udpege de tidligere adgangsvejes placeringer. ”Det her er sagsøgers ejendom, og her er sagsøgtes, og her løber vejen.” Den ene advokat fremlægger sagen. ”Den oprindelige adgangsvej løb så her ved den stiplede linje.” Anette klaprer på tastaturet, mens sagsøger fortæller:
Page 1 and 2: Magasin for Danmarks Domstole Side
Page 3 and 4: FOR SYG TIL AT ARBEJDE ELLER EJ | R
Page 5 and 6: en times transport til og fra arbej
Page 7 and 8: liver det heller ikke defineret dé
Page 9: PÅ Ø-HOP MED RETTEN | RETTEN RUND
Page 13 and 14: ”Du er jo så vidne i dag, så de
Page 15 and 16: Særskilte adgange til retssale for
Page 17 and 18: Zoneinddeling Ved Retten i Horsens
Page 19 and 20: MERE TALERØR END FORkVINDE | RETTE
Page 21 and 22: Samarbejde frem for konkurrence All
Page 23 and 24: ”Grundlæggende er formålet med
Page 25 and 26: Legohuset tager form Om ganske få
Page 27 and 28: PÅ DEN ANDENSIDE AF BORDET | RETTE
Page 29 and 30: HVAD BETYDER DE SkæRPEDE UDVISNING
Page 31 and 32: Højesteret tager afstand fra ideen
Page 33 and 34: ny LOVGIVNING - nye oPGaver Den dyn
Page 35 and 36: ny DEPARTEMENTSCHEF i JuStitSminiSt

På ø-hop med retten - Domstolene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?