På ø-hop med retten - Domstolene

More documents

Recommendations

Info

2 RETTEN RUNDT # 6 | LEDER Fem år eFter reFormen I juni 2006 vedtog Folketinget den største samlede struktur- og indholdsreform af landets domstole siden 1919. Her godt fem år senere er reformerne gennemført, og det er naturligt at gøre status og kaste blikket på de næste fem år. I dag bliver der i landets domstole behandlet flere sager end nogensinde før. Antallet af verserende sager falder i byretterne, og sagsbehandlingstiderne er på vej ned for både straffesager og fogedsager. De civile sager skulle gerne følge efter i den kommende tid. Det går altså godt for Danmarks Domstole. Men der er også udfordringer. Tilgangen af sager til byretterne ligger fortsat cirka 25 procent over niveauet for fem år siden, og sagsbehandlingstiderne er fortsat for lange. Sagerne vokser i omfang og kompleksitet med færre tilståelser og flere procedurespørgsmål. Også i landsretterne og i Højesteret er det vanskeligt at indfri forventningen om markant lavere sagsbehandlingstider. Domstolenes økonomi for 2012 og frem skal forhandles i det nye folketing. Det er svære tider, og det er op til regering og folketing at fastlægge de økono- INDHOLD For syg til at arbejde eller ej............................ 3-5 Generation sYg ........................................ 6-7 På ø-hop med retten.................................. 8-13 Overvågning og superretssale ........................ 14-17 Mere talerør end forkvinde ............................ 18-21 JFS fra A til Z ....................................... 22-25 Intern udveksling: På den anden side af bordet ......... 26-27 Hvad betyder de skærpede udvisningsregler?. ......... 28-31 Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32-35 miske rammer for domstolene. Domstolene håber på en politisk flerårsaftale med stabile rammer, som alt andet lige giver bedre mulighed for planlægning og god ressourceudnyttelse. Med uændrede bevillinger vil domstolene kunne levere kortere sagsbehandlingstider til gavn for borgerne og retssikkerheden. Med et markant fald i bevillingerne vil det ikke være muligt at nå de samme resultater, og der vil i så fald være behov for en tydelig justering af de politiske forventninger til domstolenes sagsbehandlingstider. Danmarks Domstole er meget effektive i internationale sammenligninger. Vi foretager løbende effektiviseringer med LEAN og ny teknologi for at holde trit med sagsmængden og den øgede kompleksitet. Det vil vi fortsat gøre fremover. Men retssikkerheden afhænger af kvaliteten, og tempoet kan ikke bare skrues op år for år. Vejen til reel effekti- Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer den 1. december 2011. Forsiden: Færgen mellem Svendborg og Ærø Foto: Jasper Calberg, Mirakelpfoto, 3XN, Daniel Stamphøj Jespersen, Institut for Menneskerettigheder og Justitsministeriet Illustration s. 3-7: Solveig Agerbak Tidsskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade 1-3 1264 København K Telefon 70 10 33 22 Telefax 70 10 44 55 visering går over en øget digitalisering og egentlige reformer, der letter domstolenes sagsgange. Domstolsreformen har snart været i kraft i fem år. Måske er det tid at give instans- og indholdsreformerne et eftersyn for at se, om de fungerer, som de skal. Det kan også være en anledning til at overveje, om der uden skade for retssikkerheden kan skabes forenklinger og reelle lettelser i domstolenes hverdag. Domstolene deltager gerne i en nytænkning, der gavner borgerne gennem kortere sagsbehandlingstider, højere kvalitet og endnu mere effektive domstole. Adam Wolf, Direktør Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Adam Wolf Redaktør: Louise Hagemann Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, EllenBusck Porsbo, Østre Landsret Design og layout: Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk Oplag 3.150
FOR SYG TIL AT ARBEJDE ELLER EJ | RETTEN RUNDT # 7 3 For syg til at arbejde eller ej? I økonomisk trange tider er der god grund til at se på, hvordan man får mest muligt ud af sine ressourcer. Her ligger det lige for at prøve at bringe sygefraværet ned. Men årsagerne til højt sygefravær kan være mange, og der er ikke en enkel løsning på, hvordan det bedst gribes an. Af studentermedhjælp Camilla Kæraa, Domstolsstyrelsen I 2007 indførte man i domstolene tidsregistreringssystemet Timesag, som gjorde det nemt for alle retter at registrere og sammenligne medarbejdernes sygefravær. Det er også en mulighed, man har benyttet sig af ved Retten i Næstved, hvor administrationschef Inge B. Bonde undrer sig over, at man bliver ved at ligge over retternes gennemsnit. ”For at være ærlig så synes jeg, det er mærkeligt. Der er ikke noget, der tyder på, at vores medarbejdere har et dårligere helbred end andre, og vi har et godt arbejdsmiljø. Tallene fortæller os kun, at sygefraværet er højt – ikke hvorfor,” siger hun. Retten i Næstved har derfor nu tilmeldt sig et projekt ledet af Personalestyrelsen, hvor otte offentlige arbejdspladser er blevet udvalgt til at indsamle erfaringer om årsagerne til højt sygefravær, og til hvordan man kan nedbringe det. Inge B. Bonde glæder sig til at få inspiration udefra og understreger samtidig, at det også er et signal fra ledelsens side om, at man prioriterer emnet højt. Deltidsrask? Men Retten i Næstved er ikke den eneste der har været nødt til at sætte fokus på sygefravær. Sidste år lå 18 ud af 24 byretter over statens gennemsnit på 8,8 årlige sygefraværsdage per medarbejder. En af dem er Retten i Glostrup, hvor man har taget et opgør med mantraet om, at ”hvis man er syg, er man syg”. ”Folk er sjældent 100 procent uarbejdsdygtige, når de er syge,” fortæller administrationschef Karin Viktorius, der har haft gode resultater med at tænke i fleksibilitet og deltidsraskmeldinger. For langtidssyges vedkommende – for eksempel en medarbejder, der har været igennem en knæoperation – kan løsningen være, at en kollega eller afdelingsleder henter og bringer vedkommende til arbejde. En anden medarbejder, der er syg med stress, kan måske begynde at arbejde lidt i andre afdelinger med mindre belastende arbejdsopgaver – eller bare komme ind og drikke en kop kaffe engang imellem. ”Det er ikke altid bedst for folk at ligge syge derhjemme. Mange vil jo egentlig gerne holde kontakten til arbejdspladsen og har været glade for at tage en snak med mig eller afdelingslederen om, i hvilket omfang de kan overskue at arbejde. På baggrund af den samtale finder vi så ud af noget,” fortæller hun. Også i forhold til korttidssygemeldinger synes Inge B. Bonde fra Retten i Næstved, det kan være en fordel at tænke nyt. ”En medarbejder, der har influenza, skal naturligvis bare blive hjemme, men en, der eksempelvis melder sig syg om morgenen med hovedpine eller ondt i maven, kan godt få det bedre op ad formiddagen og måske enten arbejde derhjemme eller komme herind om eftermiddagen,” siger hun.
Page 1: Magasin for Danmarks Domstole Side
Page 5 and 6: en times transport til og fra arbej
Page 7 and 8: liver det heller ikke defineret dé
Page 9 and 10: PÅ Ø-HOP MED RETTEN | RETTEN RUND
Page 11 and 12: sagsøgte: Der er tale om to brødr
Page 13 and 14: ”Du er jo så vidne i dag, så de
Page 15 and 16: Særskilte adgange til retssale for
Page 17 and 18: Zoneinddeling Ved Retten i Horsens
Page 19 and 20: MERE TALERØR END FORkVINDE | RETTE
Page 21 and 22: Samarbejde frem for konkurrence All
Page 23 and 24: ”Grundlæggende er formålet med
Page 25 and 26: Legohuset tager form Om ganske få
Page 27 and 28: PÅ DEN ANDENSIDE AF BORDET | RETTE
Page 29 and 30: HVAD BETYDER DE SkæRPEDE UDVISNING
Page 31 and 32: Højesteret tager afstand fra ideen
Page 33 and 34: ny LOVGIVNING - nye oPGaver Den dyn
Page 35 and 36: ny DEPARTEMENTSCHEF i JuStitSminiSt

På ø-hop med retten - Domstolene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?