systemisk forum - STOK – Dansk forening for systemisk terapi og ...

at de, hver gang hun kommer
op og viser sig frem, har glemt
at ønske hende velkommen.
De er i stedet blevet fristet til
at stille de krævende spørgs-
Når bekymringen
indtager arena-
en, er det let at
se ukrudtet, der
vokser i bedet.
mål og vist deres fortvivlelse
og deres egen magtesløshed.
Måske ligger nøglen snublende
nær. Består den sol og varme,
tulipanen, tulipanen har brug,
af, at nogen gør, som den siger?
Når bekymringen indtager are-
Systemisk Forum
naen, er det let at se ukrudtet,
der vokser i bedet. Måske skulle
de voksne fjerne ukrudtet, så
tulipanen fik plads til at vokse?
Det er en dag i marts. En
måned er gået. Støj, krav,
”bør-er”, ”skal-er”, ”Hvad er
det?” Og også ”hvorfor” er fjernet.
De voksne har lært af hunden at
være tilgængelige, være der og
bekræfte det, Lisa gør, som er
godt for hende. Lisa sidder på
mit kontor i sin stol, og jeg fortæller
hende, at jeg tror, at hun
er en tulipan. Hun rejser sig og
tegner en tulipan, fordi min er
lidt skæv, og siger: ”Sådan ser en
ordentlig tulipan ud – den har en
fin blomsterkrone”. Det er endnu
kun marts, så hun har god tid til
at komme op til sommeren. ”Far
….. det sier du bare for å trøste, sa pjokken lokeglad.
Å nei, så menn sa moren og lo, jeg mente det jeg sa.
Det aller beste mor vet om er nemlig guttemann,
Som kommer hjem, og har med seg den første løvetann.
kommer og henter mig på lørdag”,
siger hun og smiler. ”I næste uge
får jeg ekstratimer i matematik, og
de driller ikke mere. De er holdt
op med at lege med Barbie, men
det er jeg ikke!” Alt går bedre og
bedre, og hun må nu også være
med til at lege. Hun synes ikke,
det er så underligt, at far er flyttet,
og tingene falder mere på plads.
Vil de voksne fortsætte med
bare at være som Leika, hunden.
Eller vil de voksne igen
begynde at trampe og kræve?
Det er spændende, fordi vi ikke
ser tulipanens farve før i maj.
Det er marts og fortsat vinter. Jeg
har fået en forsmag på foråret.
Jeg tænker på, hvad en ordentlig
relation er. Jeg nynner på Alf
Prøysens ”Den første Løvetann”