Ellidshøj - Vysoke Myto - Dansk-Tjekkisk Forening

Dansk Tjekkisk Forening - Dialog
cykler, at vi ikke just var rene, da vi
kom i tørvejr. Pga. den høje " fugtighed"
har vi desværre ingen fotos af
os, da vi ankom til udgangspunktet.
Heldigt for os !!"
Der skiftes til tørt tøj i Pension
Modrava.
Men hvorom alt er:
Sumava er et utroligt flot og uindbydende
område. Det meste af området
er National park i kategori 1, hvilket
betyder totalt fredet . Stedet er endnu
ikke " opfundet" af diverse turistbureauer,
men det er desværre nok kun
et spørgsmål om tid, inden det sker.
Området rummer så meget natur og
historie at man ikke bliver mæt første
gang.
Vi kommer tilbage- det står fast. Men
næste gang i solskin.
Ketty & Gunnar Lemming
Ellidshøj - Vysoke Myto - Ellidshøj
Eller historien om H.C.Andersen på cykeltur.
Holger C. Andersen er en skolelærer fra Ellidshøj skole, med stor interesse for
cykling. Han har kørt turen til Tjekkiet og retur. Undervejs førte Holger dagbog,
og efterfølgende bliver det så til en føljeton her i Dialog…
Dag 19 - Onsdag den 5. juli 2000
Salzburg - Wiesing
144 km. Total 2789 km
Jeg fik mit skrammel pakket sammen,
så jeg var klar til at tage af sted præcis
kl. 7. Det havde regnet en del om
natten, og det småregnede stadig fra
morgenstunden. Der var en del ulækre
skovsnegle på mine ting. Overnatningen
kosted 100 ÖS.
Først kunne jeg ikke finde ind til centrum
af Salzburg og bagefter kunne
jeg ikke finde ud igen. Jeg røg af sted
i en forkert retning og det viste sig, at
jeg skulle over et bjerg for at komme
på rette spor igen.
Det var noget vildt noget.
Jeg spurgte en mand om vej og han
sagde at jeg havde 2 muligheder. En
kort strækning over det førnævnte
bjerg, og så en noget længere vej, der
var flad.
"Hvor stejl er det bjerg, ville jeg vide.
-Det er ikke så slemt hævdede han.
-Det kan da godt være du skal trække
lidt, men det er ikke så slemt.
Han kunne jo ikke vide at jeg kom fra
det nordlige Jylland, hvor vi har så
mange hidsige stigninger.
-Jeg tager bjerget, sagde jeg.
Kort tid efter kravlede jeg af cyklen
og kløede mig lidt i nakken. Jeg gloede
en ekstra gang på det skilt, der
havde forårsaget dette afbræk i min
fremmarch. Den var god nok. Der
stod 22 %.
Det er altså meget.
Det var ikke muligt for mig at se,
hvor den lodrette væg sluttede, så jeg
begyndte at trække af sted.
Ja det er rigtig, jeg trak. Jeg forsøgte
ikke engang at cykle op. Det ville
også have været umuligt. Nu viste det
sig til alt held, at de 22 % kun gjaldt
den første del af stigningen. De næste
2 -3 km vurderer jeg, at stigningsgraden
var helt nede på 16 -17 %. Mødet
med et bjerg af denne slags sidder i
stængerne resten af dagen.
På vej ned af bjerget på den anden
side blev jeg standset af en dame, der
absolut ville låne en lighter. Jeg tror
nok, at jeg var lidt hånlig, da jeg forklarede
hende, at jeg da så sandelig
ikke røg, og nu havde hun da selv en
glimrende lejlighed til at kvitte smøgerne.
Man skal aldrig svare folk så storsnudet,
og jeg blev da heldigvis også sat
på plads, da hun forklarede, at hun
faktisk skulle bruge lighteren til at
tænde et lys for sin afdøde bror. Det
er længe siden jeg har været så ked
af, at jeg ikke havde en lighter i lommen.
Dagens næste overraskelse fik jeg, da
jeg pludselig opdagede en tysk postbil.
Jeg begreb ikke, hvad den lavede
i Østrig. Nu viste det sig imidlertid, at
det rent faktisk var mig, der var kommet
til Tyskland igen. Men det gik
15