VALITETSRAPPORT - Velkommen til Århus Kommune

K 

VALITETSRAPPORT 

 

DELRAPPORT 

Stavtrup Dagtilbud 

Dagtilbudnr 801 

DAGTILBUD 

200 

Århus Kommune Børn og Unge

Indledning ..................................................................................................................2 

Kort om kvalitetsrapporten for 2009.............................................................................2 

Delrapportens indhold og opbygning ............................................................................2 

Oplysninger om effekt...................................................................................................3 

Læring og udvikling ...................................................................................................3 

Rummelighed ...........................................................................................................8 

Trivsel og sundhed .................................................................................................. 11 

Forældresamarbejde ................................................................................................ 13 

Oplysninger om ydelser............................................................................................... 16 

Dagtilbuddets sammenfattende vurdering af ydelser..................................................... 16 

De 6 læreplanstemaer.............................................................................................. 19 

Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder ........................................................ 28 

Børn med særlige behov........................................................................................... 28 

Respekt for grænser ................................................................................................ 30 

Oplysninger om organisation........................................................................................ 32 

Dagtilbuddets sammenfattende vurdering af organisering ............................................. 32 

Oplysninger om ressourcer .......................................................................................... 35 

Dagtilbuddets sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen ................................. 35 

Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde.......................................................... 36 

Dagtilbuddets sammensætning.................................................................................. 37 

Børnesammensætningen .......................................................................................... 37 

Dagtilbuddets medarbejdere ..................................................................................... 39 

Økonomi ................................................................................................................ 41 

Fysiske rammer ...................................................................................................... 42 

Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten ................................................ 44 

Bilag 1: Oplysninger om dagplejen i dagtilbud 801.......................................................... 47 

Oplysninger om effekt.............................................................................................. 47 

Oplysninger om ydelser............................................................................................ 49 

Oplysninger om organisation..................................................................................... 52 

Oplysninger om ressourcer ....................................................................................... 52 

1

Indledning 

Kort om kvalitetsrapporten for 2009 

Med denne rapport præsenteres 2. generation af Børn og Unges kvalitetsrapport for dagtilbud i 

Århus Kommune. Kvalitetsrapporten består dels af en sammenfattende hovedrapport med oplysninger 

på kommuneniveau, dels af delrapporter for hvert enkelt dagtilbud i Århus Kommune. 

Rapporten omhandler såvel specialdagtilbud som kommunale og selvejende dagtilbud og 

dækker kalenderåret 2009. 

Indførelsen af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet blev vedtaget af Århus Byråd den 13. 

juni 2007. Hensigten er, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende 

redskab til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og herigennem bidrage til det bedst 

mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Kvalitetsrapporten 

er derfor et centralt element i Byrådets tilsyn med enhederne i Børn og Unge. 

Delrapportens indhold og opbygning 

Kvalitetsrapporten er indholdsmæssigt disponeret i henhold til Århus Kommunes virksomhedsmodel 

ROYE, som er illustreret nedenfor. 

Ydre vilkår 

(ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) 

Strategi for ledelse 

Strategi for personale 

Strategi for organisering 

Strategi for drift 

Grundlag og strategi 

(ex. Børn og Unge politikken) 

Udviklingsplanens strategier 

Resultater og kommunikation 

Strategi for Kommunikation 

Strategi for læring og udvikling 

Strategi for rummelighed 

Strategi for trivsel og sundhed 

Strategi for forældresamarbejde 

Ressourcer Organisation Ydelser Effekt 

Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra 

venstre mod højre, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for 

brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i 

virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen 

konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, 

der bidrager bedst til opnåelse af den ønskede effekt. 

Kvalitetsrapporten består dels af oplysninger forvaltningens databaser og dels af oplysninger 

indberettet af dagtilbuddene i perioden 25. januar-26. februar 2010. 

2

Ressourcer Organisation 

Ydelser Effekt 

Oplysninger om effekt 

Læring og udvikling 

For læring og udvikling har Byrådet vedtaget følgende effektmål for 2009: 

Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal med høj faglighed og kvalitet arbejde for, at børn 

og unge i Århus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle 

kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver 

rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. 

Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal have mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt med henblik på at 

opnå et højt fagligt niveau 

Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal rustes til at kunne gennemføre et kompetencegivende uddannelsesforløb 

og deltage aktivt i samfundet 

Dagtilbuddets egen vurdering 

I forbindelse med indberetning til kvalitetsrapporten for 2009 er dagtilbuddet blevet bedt om 

at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes læring og udvikling. Herudover 

er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne effekt. 

Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes læring og udvikling i dagtilbuddet og beskrivelse 

af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå 

Børnene i Dagtilbuddet bliver dygtige til at deltage og færdes i sociale sammenhænge, børnene bliver 

gode til at lytte, vente på tur, tage hånd om hinanden og sige fra. Ved de intensive fokusområder kan vi 

se, at vi har nogle børn der gerne vil være med til aktiviteterne og nye tiltag, personalet formår at differentiere 

og tilbyde forskellige læringsmetoder så mange børn oplever stor succes. Generelt har Dagtilbuddet 

en børnegruppe der trives rigtig godt, er nysgerrige, undersøgende og igangsættende på hvad 

hverdagen kan indeholde. 

Vi arbejder med læringsstile, SUS, årsplaner, indsatsområder for de 6 læreplanstemaer, overgange, 

trekantssamtaler etc. Her er givet et par eksempler på vores arbejde med læring og udvikling. 

Overgang fra børnehave til skole: Vi har et tæt samarbejde omkring overgang fra børnehave til skole. 

Samarbejdet er etableret med Højvangskolen, SFO – Højvangskolen og Stavtrup Dagtilbud. Der er udarbejdet 

en pjece ’Skolestart i Stavtrup’ som alle forældre til kommende skolebørn får tilsendt om efteråret. 

Vi har ansat en pædagog som er brobygger mellem børnehave og skole. 

I november bliver der afholdt forældresamtaler med de forældre der har børn der kan starte i skole til 

august året efter. Der er fokus på skoleparathed i samtalen. I november inviterer skolen også til et informationsmøde 

om skolestart med særlig fokus på skoleparathed. 

Den enkelte institutionsafdeling laver specielle aktiviteter for de kommende skolebørn, de bliver samlet i 

storbørnsgrupper/læsegrupper/skolebørnsgrupper, hvor aktiviteterne er tilrettelagt med skolestart for 

øje. I løbet af foråret vil brobygger pædagogen også komme på besøg og lave aktiviteter med de kommende 

skolebørn i institutionsafdelingerne. 

I løbet af foråret samler vi alle kommende skolebørn i Stavtrup til 4 dage med forskellige aktiviteter. 

Målet er, at børnene skal lære hinanden at kende på tværs af institutionsafdelingerne, i de 4 aktivitetsdage 

deltager brobyggerpædagogen altid. 

I maj sender institutionsafdelingerne et skriftligt oplysningsskema for hvert enkelt barn til skolen, for at 

sikre at relevante oplysninger vedr. barnets trivsel og udvikling bliver formidlet videre til skolen. Foræl- 

3



drene ser altid oplysningsskemaet og kan også komme med input til skemaet. 

Lidt andet omkring overgangen: 

Oplysningsskemaet. 

Formålet med skemaet er at personalet i institutionsafdelingerne videregiver oplysninger om det enkelte 

barn af relevans for skolestarten. Dette sker for at sikre, at skolens personale er klædt på til at give 

barnet den bedst mulige start og kan tage højde for særlige behov – desuden kan oplysningerne have 

relevans for dannelse af børnegrupperne/klasserne. 

(Materialet er fortroligt – og må kun benyttes som udveksling af oplysninger mellem institution og skole 

i forbindelse med overgangen.) 

På den enkelte institutionsafdeling i dagtilbuddet bliver der oprettet storbørnsgrupper. De mødes typisk 

en gang om ugen for at lave de aktiviteter der skal spore deres interesse ind på skolelivet. Der bliver 

også aflagt flere besøg på skolen eller måske bare på legepladsen, hvor vi i frikvarteret lige får hilst på 

de gamle venner fra børnehaven. Vi finder lige ud af hvor toilettet er, nogle små ting der kan være med 

til at skabe mere ro på skolestarten, der jo naturligt er en stor forandring for børnene. 

Disse 5 storbørnsgrupper mødes 4 gange i løbet af foråret, det er typisk 50 – 60 børn, hvor de laver 

forskellige aktiviteter sammen. Det kan være en cykeltur rundt om Brabrandsø, lave bålmad sammen, i 

hallen, i skoven etc. 

Alt sammen aktiviteter der skal give børnene mulighed for at lære hinanden at kende på kryds og tværs 

af deres institutionsafdeling. Det skulle gerne have den effekt at børnene oplever at kende de børn de 

skal starte i skole med og hurtigere være i stand til at knytte venskaber på tværs af deres oprindelige 

institution. Det skal også være med til at skabe tryghed i det nye, hvor størrelsen på skolen jo er meget 

større end det de har været vant til at overskue. 

Storbørnsgrupperne er også begyndt at deltage i skolernes motionsløb den sidste fredag inden efterårsferien. 

Et tiltag der udbygger et allerede godt samarbejde mellem skole og Dagtilbud og sætter fokus på 

den røde tråd. 

Et eksempel på læring og udvikling for de mindste: 

I vuggestuen har vi hver morgen morgensamling med sang og fagter, sangen er med til at styrke børnenes 

sprogmelodi og ordforråd. Vi har 2 dage om ugen særligt fokus på bevægelse, motorik og sprog. 

De yngste vuggestuebørn mødes i puderummet, hvor vi øver os i at trille, rulle, gynge, kravle og hoppe. 

Aktiviteter der stimulerer børnenes sansemotoriske udvikling. 

De mellemste vuggestuebørn er i øjeblikket ude i naturen på deres gruppedag. De går på trapper, i højt 

græs, i skoven, på jævnt og ujævnt terræn, hvor vi styrker deres balance og udholdenhed. De ældste 

børn er ude på nogle lidt længere ture til skov og fremmede legepladser. Børnene skal selv hjælpe til 

med at komme i tøjet, de skal lærer at holde hinanden i hånden og kunne klare de lidt længere gåture. 

Vi giver børnene motoriske udfordringer, så de bliver klar til børnehavelivet, og de større krav til udholdenhed 

og selvhjulpenhed de møder der. Ligeledes snakker vi om det vi ser, og sætter ord på det børnene 

oplever. 

Kilde: Dagtilbuddets indberetning til kvalitetsrapporten. 

Sprogvurderinger 

Jævnfør Dagtilbudslovens § 11 skal alle forældre til 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og 

eventuelle sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, hvis der er behov for det. I Århus 

Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Familie- 

og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, 

som forældrene udfylder, og et skema, som pædagogen udfylder. Skemaet er tilpasset henholdsvis 

drenge og piger, da der er forskel på deres sproglige udvikling i 3-års alderen. Tilbuddet 

om sprogvurderinger trådte i kraft den 1. maj 2008 i Århus Kommune. 

4



Vurderingen af børnenes sproglige kompetencer falder indenfor følgende tre kategorier: 

- Generel indsats – Børn med alderssvarende kompetencer inden for alle sproglige områder. 

- Fokuseret indsats – Børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for 

mindst et sprogområde. 

- Særlig indsats – Børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere 

sproglige områder 

I Århus Kommune er det målsætningen, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, 

der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, skal udgøre 

mindst 85 %, og 60 % skal have foretaget vurderingen i 2009. 1 

Dagtilbuddet 

2009 

Kommunen 

2009 

Antal gennemførte sprogvurderinger 38 702 

Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12 2009. 

Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogvurderinger 

ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogvurderinger ligger under 3, vil sprogvurderingsresultatet 

ikke blive anført. Dette skyldes, at resultaterne i så fald vil personhenførbare. 

Antal af 3-årige børn der ved den frivillige sprogvurdering er Dagtilbuddet Kommunen 

blevet vurderet til at have behov for…: 

2009 

2009 

… en generel indsats 37 636 

… en fokuseret indsats 0 37 

… en særlig indsats 1 29 

Oplysningerne er leveret af Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Opgjort for perioden 1/1-31/12 2009. Resultaterne 

af sprogvurderingerne er opgjort på baggrund af udfyldte sprogvurderingsskemaer, som dagtilbuddene har indsendt til 

forvaltningen i slutningen af 2009 og begyndelsen af 2010. 

Sprogscreening 

Med afsæt i Lov 594 gennemføres i Århus Kommune en vurdering af dansksproglige kompetencer 

ved førskolebørn (3-årige). Med start fra august 2008 er det besluttet, at alle børn med 

dansk som andetsprog skal sprogscreenes, når de fylder 3 år. Børn med dansk som andetsprog 

er de børn, der taler et andet sprog end dansk med begge deres forældre. Hvis dagtilbuddet 

ikke har haft børn med dansk som andetsprog i aldersgruppen i det forgangne år, vil 

det fremgå af nedenstående opgørelse ved, at der ikke er gennemført sprogscreeninger. 

I Århus Kommune anvendes udvalgte dele af ”Sprogvurderingsmaterialet” fra Ministeriet for 

Familie- og Forbrugeranliggender. Sprogscreeningen består herudover af en del, der omhandler 

barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfylder 

under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle 

spørgsmål om barnets modersmål. Skemaerne er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der 

er forskel på, hvor langt de er nået i deres sprogtilegnelse i 3-års alderen. 

Hensigten med screeningen er at sikre den rette støtte i dansk som andetsprog til de børn, der 

har et særligt behov herfor. Resultatet skal i den henseende fungere som et pædagogisk udviklingsredskab. 

Sprogscreeningsresultatet vil på sigt danne grundlag for tildeling af § 4aressourcer 

til de børn, der går i et dagtilbud. 

1 Budget 2009, s. 146. 

5



Der anvendes samme kategorier ved sprogscreeningen af børn med dansk som andet sprog 

som ved den frivillige sprogvurdering. 

Antal gennemførte sprogscreeninger af 3-årige børn med dansk 

som andetsprog 


2009 

Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 2009. 


2009 

1 353 

Nedenstående andele er opgjort på baggrund af det anførte antal gennemførte sprogscreeninger 

ovenfor. Hvis antallet af gennemførte sprogscreeninger ligger under 3, vil sprogscreeningsresultatet 


Antal af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved 

Dagtilbuddet Kommunen 

sprogscreeningen er blevet vurderet til at have behov for…: 

2009 

2009 

… en generel indsats



Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved Dagtilbuddet Kommunen 

sprogscreeningen før skolestart er blevet vurderet til at have…: 2009 

2009 

… behov for basisundervisning



Skolestartsalder 

Af folkeskolelovens § 34 fremgår det, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det 

kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen kan dog efter forældrenes anmodning 

eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter 

undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. 4 Skolestartsalderen 

kan derfor indikere noget om børnenes udviklingsniveau i dagtilbuddet. Det er dog vigtigt at 

holde sig for øje, at skolestartsalderen kun er en blandt flere indikatorer i forhold til børnenes 

udvikling, og at der kan være mange forklaringer på fordelingen af skolestartsalderen. Børn 

udvikler deres kompetencer på meget forskellig vis og i flere forskellige tempi, hvilket kan være 

en naturlig forklaring på fordelingen i nedenstående tabel. 

5 år 6 år 7 år 

Antal børn fordelt på skolestartsalder 8 45 3 

Oplysningerne er leveret af LIS 5 og er opgjort som barnets alder pr. 1. august 2009 for de børn, der er startet i skolen 

i skoleåret 2009/10. 

Rummelighed 

For rummelighed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for 2009 

Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at udvikle alle børn og unges respekt 

og ansvar for sig selv og andre, herunder evnen til at rumme forskellighed og mangfoldighed 

samt indgå i forpligtende fællesskaber. 

Delmål: Børn og Unge i Århus Kommune skal udvikle forståelse og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer 

samt tage ansvar for sig selv og andre 

Delmål: Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal sørge for rummelige tilbud, der tager udgangspunkt i den enkeltes 

ressourcer og behov 



at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med at skabe rummelighed i dagtilbuddet. 

Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på denne 

effekt. 

Vurdering af effekten af arbejdet med at skabe rummelighed i dagtilbuddet og beskrivelse af 

de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. 

Den anerkendende indgangsvinkel til vores arbejde som pædagoger, medhjælpere og dagplejere skaber 

en rummelig kultur, hvor det er vores pligt at fremhæve alle personers ressourcer. Bl.a. gennem læringsstile 

er vi blevet mere bevidste om vores forskelligheder og at værdsætte og respektere disse, dette 

er både i børn- og medarbejder perspektiv. Vi arbejder bevidst på at lære børnene, at vente på hinanden, 

vente på tur, lytte til hinanden, fortælle for hinanden etc. disse elementer arbejder vi med i alle 

dagens aktiviteter. Nogle af de indgangsvinkler der bliver brugt er bl.a. Trin for trin og læringsstile. 

Her under et eksempel på vores indsats vedr. H.-børn, men tilsvarende arbejder vi med forståelsen af, 

at vi ser forskellige ud, er født i forskellige lande, er adopteret etc. 

4 Folkeskoleloven § 34, stk. 2. 

5 Børn og Unges ledelsesinformationssystem 

8



I Stavtrup dagtilbud er en institutionsafdeling, handicap afdeling (H.- institution). Det betyder at afdelingen 

modtager 5 børn med anderledes behov eller handicaps. Ved hjælpe af særlig støtte, guidning, leg 

og samvær med de øvrige børn i afdelingen, optimeres det enkelte H. – barns udvikling og trivsel. 

Grundtanken er, at børnene med anderledes behov, kan profitere af at være i en daginstitution. Der 

bliver lavet særlige handleplaner for H. barnet. De øvrige institutionsafdelinger og dagplejen, har også 

ofte børn indskrevet med særlige behov, i disse tilfælde vil der pædagogisk blive arbejdet efter den 

samme grundtanke som i H. afdelingen. 

I H.- afdelingen bliver der arbejdet med særlig fokus på inklusion og rummelighed. En inkluderende pædagogik 

er kendetegnet ved at læring og udvikling er tilpasset det enkelte barns muligheder og ret til at 

være unik samtidig med at barnet deltager i fællesskabet. I inkluderende pædagogik er målet at inddrage 

alle børn på deres betingelser uden at forsøge at lave dem om. Alle aktiviteter skal være så rummelige, 

at alle børn kan være med på deres egen måde. Personalet i H. afdelingen har specialiseret sig i 

arbejdet med børn med særlige behov. 

I arbejdet med børn med handicap og deres forældre er det vigtigt, at pædagogen: 

- er vidende om barnet og familiens ressourcer og problemer 

- er nærværende i kontakten og kan lytte aktivt 

- kan rumme forældrenes følelser af sorg og frustrationer 

- handler på baggrund af hendes faglige viden 

- udvise omsorg og anerkendelse 

- være barnets konsulent 

- at den almene pædagogik i sig selv støtter op om barnet. 

Vigtige nøgleord i arbejdet: 

- støtte og guidning i daglige gøre mål 

- forberedelse 

- tydelighed og gentagelser 

- tænke rummeligt 

- fokus på ressourcer og muligheder 

- pædagogisk afsæt i styrkeområder og intelligenser 

- være bevidste om miljøets almene socialisering 

- indsats rettet mod processen 

- barnet har ret til en plads i de sociale fællesskaber. 

Kilde: Dagtilbuddets indberetning til kvalitetsrapporten 

Forældretilfredshed i forhold til børnenes alsidige kompetencer 

I henhold til Budget 2009 for Børn og Unge er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed 

med dagtilbuddenes evne til at udvikle børnenes forståelse og respekt for hinanden skal stige. 

I forældretilfredshedsundersøgelsen for 2009 er der imidlertid foretaget nogle justeringer af 

spørgsmålsformuleringerne i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007, hvorfor en 

direkte sammenligning med tidligere år ikke er mulig. Af hensyn til historikken er begge 

spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger dog fortsat medtaget nedenfor. 

Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller 

meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at respektere andres 

holdninger skal ligge på 92 %, mens andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse 

med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer 

og kulturer skal ligge på 90 %. 6 

6 Budget 2009, s. 152. 

9



Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der…: Dagtilbuddet Dagtilbuddet Kommunen* 

… ’i nogen grad’ eller ’i høj grad’ mener, at dagtil- 

2007** 2009** 

2009 

buddet bidrager til, at barnet bliver i stand til at 

respektere andres holdninger 

… er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med dagtil- 

90% Udgået Udgået 

buddets indsats for, at barnet bliver i stand til at 


- 75% 77% 

Kilde 2007: ’Brugertilfredshedsundersøgelse 2007’, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 68% 

Kilde 2009: ’Forældretilfredshed 2009’, Rambøll Management. Svarprocent for dagtilbuddet: 74% 

* Kommunegennemsnittet dækker de kommunale, selvejende og private dagtilbud samt specialdagtilbuddene. 

** Bemærk at opgørelsesformen afviger fra den form, der er anvendt i de særskilte rapporter på dagtilbuddene, som 

blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkategorier, 

mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’. Der kan endvidere 

forekomme afrundingsforskelle som bevirker, at tallet afviger med +-1 % i forhold til, hvis man sammenlægger 

svarene fra den oprindelige rapport. 



2007** 2009** 

2009 


forstå egne og andres livsformer og kulturer 





- 62% 65% 









Forældretilfredshed i forhold til begrænsning af mobning 

I Århus Kommune er det målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats 

for at begrænse mobning skal stige. Det samlede mål for 2009 var, at 90 % af forældrene 

skulle være tilfredse eller meget tilfredse med denne indsats. Spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen 

er blevet ændret en smule i forhold til brugertilfredshedsundersøgelsen 

for 2007. Det er derfor ikke muligt at sammenligne fordelingen direkte for de to 

tilfredshedsundersøgelser, men af hensyn til historikken er begge opgørelser taget med i nedenstående 

tabel. 7 

7 Ibid. 

10





2007** 2009** 

2009 

buddet gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning 


… ’er tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med dagtilbuddets 

indsats for at begrænse mobning 

- 71% 70% 









Trivsel og sundhed 

For trivsel og sundhed har Byrådet vedtaget følgende effektmål for 2009: 

Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd 

for alle børn og unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med 

mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt. 

Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal trives og udvikle deres selvværd 

Delmål: Børn og unge i Århus Kommune skal udvikle sunde vaner 



at beskrive de effekter, de ser af deres arbejde med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet. 

Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser på 

denne effekt. 

Vurdering af effekten af arbejdet med børnenes trivsel og sundhed i dagtilbuddet og beskrivelse 

af de indikationer, dagtilbuddet ser derpå. 

Trivsel og Sundhed er altid med i overvejelserne når vi planlægger arbejdet i dagtilbuddet. Vi har bl.a. 

en kostpolitik der anbefaler 0 sukker til de mindste børn og minimum sukker til de ældste børn i Dagtilbuddet. 

Vi har en Idrætsbørnehave i Dagtilbuddet, vi arbejder med motorik og bevægelse, vi sikre en times bevægelse 

om dagen, vi har udfordrende legepladser, der er udeuger i Dagplejen, vi har Christiania cykler, 

rigtig mange gode tiltag, der alle er med til at øge børnenes trivsel og sundhed. De mange forskellige 

tilbud betyder, at vi når alle børn. 

Herunder et eksempel på Trivsel og Sundhed: 

I område 8, der består at dagtilbuddene i Tranbjerg, Kolt/Hasselager og Stavtrup, har vi i gennem de 

sidste par år haft fokus på sundhed og trivsel. I Stavtrup Dagtilbud har vi følgende syn på sundhed og 

trivsel: Sundhed er ikke blot sund kost. Sundhed er også fysisk, psykisk og social sundhed. 

Med det mener vi: 

11



Barnet skal have det godt fysisk, have et godt helbred. 

Barnet skal have det psykisk godt, have en tro på sig selv, være glad for sig selv og trives. 

Barnet skal have det godt socialt, have gode venner og legekammerater og deltage i fælles skabet i 

afdelingen. 

Barnet skal have mulighed for bevægelse og opleve glæde ved at bruge sin krop. Forudsætningen for 

barnets sundhed og trivsel er, at barnet oplever tryghed og omsorg. At barnet møder engagerede voksne 

der er gode rollemodeller, der guider, motivere, støtter og tager udgangspunkt i barnets nærmeste 

udviklingszone. Vi har i det forgangne år haft fokus på sundhed og trivsel på flere niveauer. Både i personalegruppen, 

forældrerådet og i børnegruppen. 

Tiltag i forhold til sundhed og trivsel. 

Vi ved at krop imiterer krop og derfor er vi, både i planlagte og spontane aktiviteter gode rollemodeller. 

Vi er aktive med kroppen og inspirerer børnene til at deltage og være med. 

Vi udstråler glæde ved bevægelse. 

Afdelingen er indrettet med gode muligheder for fysisk udfoldelse både ude og inde. 

Fra januar 2009 har vi indført at vi 1-2 gange om ugen laver fælles morgengymnastik. 

Vi har arrangeret løbeture. Der har været løb på legepladsen, korte ture rundt om legepladsen, og 

længere ture i nærmiljøet. Den længste tur har været for storbørnsgruppen der flere gange har været 

ude på en tur på 4 km. 

Børnene er ude på legepladsen hver dag. Legepladsen er indrettet så der er gode muligheder for fysisk 

udfoldelse. 

Der er tid og rum til, at børnene kan øve sig og eksperimentere med kroppen. 

Der er i efteråret afholdt 2 temauger med fokus på natur, sundhed og trivsel. 

I temaugerne var der bl.a. fokus på kosten. Børnene blev præsenteret for mange forskellige sanseoplevelser 

i forbindelse med kost. Der var fokus på lysten og glæden ved bevægelse. Hver dag startede med 

morgengymnastik, der var bevægelsesaktiviteter hvor pulsen kom op. Ugerne sluttede af med storbørnsgruppens 

deltagelse i hjerteløbet sammen med den lokale skole. Der var fokus på fællesskabet og 

fælles oplevelser. 

Tiltag i forhold til kosten: 

Kostressourcepersonen har holdt oplæg for personalegruppen, omkring kostkompasset og de 8 kostråd. 

Kostressourcepersonen har holdt oplæg for forældrerådet omkring spar på sukker kostrådet. 

Kostressourcepersonen har lavet planche udstillinger omkring de 8 kostråd. Plancheudstillingerne udskiftet 

jævnligt. 

Bestyrelsen i Dagtilbuddet har vedtaget kostpolitik, som anbefaler 0 sukker til de 0 - 3 årige børn, og 

minimum sukker til de 3 - 6 årige børn. 

Der er lavet flere tiltag for at gøre afdelingen sukkerfri. Bl.a. er sukkeret på morgenmaden erstattet af 

frisk frugt. Saftevandet ved særlige lejligheder er erstattet af festvand med frossen frugt. Kagebordet 

ved bedsteforældredagen er erstattet af lækre, sunde middagsretter som bedsteforældrene medbringer 

til et fælles frokostbord. Æbleskiverne til julefesten er erstattet med juleboller bagt af gode råvare. Slikposerne 

til julefesten/fastelavn er erstattet af frugt, figenstang, balloner, eller en lille gave. 


Forældretilfredshed med trivsel 

Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel 

for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i 2007. Der er 

imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsundersøgelsen 

i 2009, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken 

er opgørelsen for begge år dog medtaget nedenfor. Den samlede andel af forældre, der var 

tilfredse eller meget tilfredse med institutionernes (dagtilbud, skoler og FU) evne til at skabe 

trivsel for børnene, lå i 2007 på 72 %. 8 

8 Budget 2009, s. 149. 

12



Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er Dagtilbuddet Dagtilbuddet Kommunen* 

’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med …: 

2007** 2009** 

2009 

… dagtilbuddets evne til at skabe trivsel. 76% Udgået Udgået 

… deres barns trivsel i dagtilbuddet - 92% 91% 









Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er ’tilfredse’ eller Dagtilbuddet Kommunen* 

’meget tilfredse’ med dagtilbuddets evne til …: 

2009** 

2009 

… at få deres barn til at føle sig trygt og glad 89% 89% 








Forældresamarbejde 

For forældreinddragelse har Byrådet vedtaget følgende effektmål for 2009: 

Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal give børn og unge og deres familier mulighed for 

medbestemmelse i forhold til de enkelte tilbud og stille krav om medansvar for børnenes udvikling. 

Delmål: Børn og unge og deres familier skal sikres inddragelse og medbestemmelse i forhold til det enkelte tilbud 



at beskrive de effekter, de ser af deres samarbejde med og inddragelse af forældrene i dagtilbuddet. 

Herudover er de blevet bedt om at give eksempler på nogle af de indikationer, de ser 

på denne effekt. 

Vurdering af samarbejdet med og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet og beskrivelse af 


I Dagtilbuddet oplever vi et godt og tæt samarbejde med forældrene. Der er i det daglige samarbejde 

en god dialog og forældrene giver udtryk for stor tilfredshed med den enkelte afdelings indsats. I Dagtilbuddet 

vil vi gerne dialogen med forældrene så vi kan udvikle tilbuddet i fællesskab. 

Vi har 6 aktive forældreråd, de arbejder alle meget intenst med at udbygge og forny samarbejdet forældrene 

imellem og forældre- og afdelingssamarbejdet. 

Der bliver arrangeret Cafe eftermiddage, hvor forældrene kan komme til en kop kaffe og en snak med 

forældrerådet. Der bliver lavet fællesspisningsarrangementer og debataftener, alt sammen initiativer, 

der skal styrke samarbejdet og forældrenes indflydelse i Dagtilbuddet. I Dagtilbudsbestyrelsen arbejdes 

der med de mere overordnede principper for Dagtilbuddet. Når der er særlige områder, der kræver en 

13



dybere undersøgelse, bliver der nedsat udvalg. Et konkret eksempel er kommunikationsudvalget, der 

blandt andet havde til opgave, at undersøge, hvordan vi fastholder medarbejderne i Dagtilbuddet. Dette 

har resulteret i flere tiltag. Forældrene vil også gerne være aktive i RULL, både i egen afdeling, men 

også på Dagtilbudsniveau. 

Under oprettelsen af kostordningen oplevede vi også en meget engageret forældregruppe, der hjalp med 

at få organiseret frokostordningen. 

Den daglige kontakt er af uvurdelig karakter. Det er her, der skal skabes tillid til Dagtilbuddet, så forældrene 

trygt kan aflevere deres barn, til en dag med leg, venskaber, tryghed og omsorg. En gang om året 

bliver alle forældre tilbudt en samtale, hvor man i ro kan snakke om hvordan barnet trives. 

Forældrenes inddragelse i hverdagen. Forældrene er altid velkommen til at følge en dag i deres barns 

institution/dagpleje, det er dog vigtigt, at det er aftalt med den enkelte pædagog/dagplejer. Der er altid 

opgaver, hvor det er dejligt at forældrene hjælper til, det kan bl.a. være arbejdsdag på legepladsen, 

eller sy-aften til f.eks. klæd ud tøj og puder til puderummet. Kun fantasien sætter grænser. 

Måske er der også forældre der vil komme og vise noget af det de er optaget af. Som eksempel var der 

en forældre i Klokkeskoven der kom og lavede trylledej med børnene op til jul, på Søskrænten kom en 

Bedste og spillede på harmonika, i Dagplejen laver forældrene gymnastik med børnene i skolens gymnastiksal. 


I forhold til forældreinddragelsen spiller forældrenes oplevelse af kontakten til institutionerne 

en vigtig rolle, men et samarbejde skal være gensidigt, hvorfor dagtilbuddet oplevelse også er 

væsentlig at inddrage. Ud over vurderingen af effekten af samarbejdet og inddragelsen er dagtilbuddene 

derfor blevet bedt om at foretage et skøn i forhold til, hvor mange forældre der i 

gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, som de inviteres til i dagtilbuddet, og i 

hvilken grad dagtilbuddet vil vurdere samarbejdet med forældrene som velfungerende. 

Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og mø- 

60-80 % 

der, som de inviteres til i dagtilbuddet 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Forældrene deltager gerne i forældresamtaler, her deltager 99 %. 

Ved arrangementer for forældre og børn deltager ca. 90 % af forældrene. Ved forældremøder uden børn 

deltager ca. 60 % af forældrene. Vi er i gang med at lave nye typer af forældremøder, fx med workshops 

fra dagligdagen, disse tiltag øger deltagelsen væsentligt. 


Dagtilbuddets vurdering af samarbejdet med forældrene som velfungerende I høj grad 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har en forældregruppe der gerne vil bidrage med holdninger og 

meninger, men også en forældregruppe der gerne giver en hånd med, når der er praktiske opgaver der 

skal løses. Vi har også 6 velfungerende forældreråd og der er lyst til at deltage i rådene. 


Forældretilfredshed med kontakten og samarbejdet med dagtilbuddet 


med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. Nærmere betegnet skal den samlede 

andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet 

i dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som minimum udgøre 70 %, mens andelen af forældre, der 

14



er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af forældre i beslutninger truffet i institutionerne 

(dagtilbud, skole og FU), skal ligge på 73 %. 9 



2007** 2009** 

2009 

… den daglige kontakt til personalet 61% 70% 74% 

… inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. 

pasningstilbuddet 

65% 63% 62% 










’meget tilfredse’ med…: 

2009** 

2009 

… dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og 

71% 73% 

hjem 

… personalets lydhørhed over for forældrenes synspunkter 75% 76% 








Generel forældretilfredshed 



2007** 2009** 

2009 

… dagtilbuddet alt i alt 70% 86% 85% 









9 Budget 2009, s. 153 

15



Oplysninger om ydelser 

Dagtilbuddets sammenfattende vurdering af ydelser 


I Børn og Unge vil vi udvikle en fælles forståelse af begrebet læring, som indebærer, at der i 

indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på det hele menneske og dermed 

på faglig, personlig, social og kulturel dannelse. Læringsforståelsen indebærer, at barndommen 

og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en 

helt afgørende periode for hele livsforløbet. 10 

Udviklingen af Børn og Unges læringsforståelse bygger på erkendelse af: 

- At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer 

- At børn har forskellige måder at lære på 

- At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling 

- At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det 

optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. 

- At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse 

af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. 

Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte børnenes 

læring og udvikling i dagtilbuddet. 

Vi arbejder med den anerkendende tilgang til alle processer i det pædagogiske arbejde og har øje for 

vores læringssyn, som en del af den daglige pædagogiske ydelse. 

Læring er en proces, der medfører ændringer i personen i retning af øget viden og kompetencer, som 

udvider mulighederne for selvbestemmelse og selvstændighed, og dermed øget selvværd. 

I barneperspektivet antager vi, at: 

- barnet fra fødslen er interesseret i dets omverden. 

- de voksne har et ansvar for at udfordre og stimulere barnet i forhold til behov og udvikling. 

- alle situationer er læresituationer 

– barnet lærer på alle tidspunkter og i alle sammenhænge. 

- barnet lærer gennem legen via egen aktivitet, egne oplevelser og undersøgelser. 

- børns læring sker i samspil med andre og i de fysiske og psykiske rammer hverdagslivet danner. 

- alt hvad børn lærer, lærer de i tilknytning til nogen og noget på baggrund af, hvad de tidligere har 

lært (NUZO). 

- børn har forskellige måder at lære på 

Det fordrer at: 

- de voksne har et ansvar for at udfordre og stimulere barnet i forhold til behov og udvikling. 

- der er en sammenhængende indsats på tværs af alle områder styrker læring og udvikling 

- indsatsen skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i fælles forventninger til, hvad et barn skal 

kunne på forskellige udviklings- og alderstrin. 

- arbejdet tilrettelægges, så børnene kan være aktive, undersøgende og eksperimenterende, og så de 

får mulighed for og indsigt i egen læring og udvikling. 

10 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 

16



Vi arbejder med læringsstile, hvor 2 medarbejdere er i gang med at blive certificeret i læringsstile. Vi har 

4 uddannede sprogvejledere der har særlig fokus på den sproglige udvikling. Vi er i gang med at uddanne 

en motorikvejleder som skal have særlig fokus på den motoriske udvikling. Disse medarbejdere er 

sammen med deres kollegaer med til at opkvalificere vores arbejde med læring og udvikling i Dagtilbuddet. 


Rummelighed 

Alle børn og unge skal indgå i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor de oplever at kunne 

rummes af andre og samtidig udvikler evnen til at kunne rumme. Det gælder på tværs af køn, 

alder, kultur og etnicitet, og hvad enten man som menneske har "almindelige" eller særlige 

behov eller har et fysisk eller psykisk handicap. 

For at bidrage til at børn, unge og forældre kan rumme forskellighed og mangfoldighed, må 

Århus Kommunes tilbud og medarbejdernes tilgang til børn, unge og forældre være rummelige 

og inkluderende. Børn, unge og forældre skal i praksis opleve, at der er plads til mennesker 

med forskellige forudsætninger i Århus Kommunes tilbud. 11 

Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte rummeligheden 

i dagtilbuddet. 

Med respekt for alle i Dagtilbuddet arbejder vi med rummelighed ud fra følgende: 

Gennem relationer til andre mennesker udvikler man sig og lærer at respektere hinandens forskellighed 

og grænser, man lærer også om sine egne grænser. Når barnet føler sig værdifuldt i fællesskabet med 

andre, giver det mulighed for også at udvikle empati (forstå andres følelser, udtryk og handlinger) over 

for andre børn og voksne. Børnene skal have mulighed for at udfolde sig i leg og venskaber skal udvikles. 

Som pædagog/medarbejder arbejder vi hele tiden bevidst med at det syn, den måde vi beskriver barnet 

på, er med til at definere barnet. (Den anerkendende tilgang). 



Børn og Unge skal gennem sin opgaveløsning understøtte forældrenes, børnenes og de unges 

personlige ansvar for deres egen trivsel og sundhed samt skabe rammer og vilkår, der fremmer 

udviklingen af trivsel og sundhed blandt børnene og de unge. 

I Børn og Unge er trivsel og sundhed ikke en opgave, der er reserveret til særlige sundhedsmedarbejdere. 

Trivsel og sundhed er en opgave for alle ansatte og skal være en integreret del 

af medarbejdernes daglige gerning. 12 


trivsel og sundhed i dagtilbuddet. 

Det er vores erfaring at et sundt barn kræver bevægelses muligheder, gode lege relationer, hvile og 

god ernæring og vores mål er at give dem det ved at give alle vore børn en positiv balance mellem fysisk, 

psykisk og social sundhed. 

11 

Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 

12 

Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 

17



Vi bor i et område af Århus hvor der er en generel høj trivsel og sundhed, og også en naturlig fokus på 

emnet fra vores forældregruppe. 

Børns motorik og kropsforståelse har stor betydning for børnenes sprog, da sprog både er verbal og 

nonverbal kommunikation, og at mange sproglige begreber læres gennem bevægelse. 

En stor del af den læring, der foregår for små børns vedkommende, sker via kroppen. Barnet lærer gennem 

kroppen - når barnet er virksomt med sin krop, med sine sanser og motorik får den en række vigtige 

og autentiske erfaringer, som er fundamentet for dets fortsatte, trivsel, sundhed, læring og udvikling. 

Motion og bevægelse er afgørende elementer i en sund livsstil, og sunde vaner grundlægges i barnets 

tidlige alder. 

Vi er i Dagtilbuddet bevidste om at vores børnegruppe har en alder hvor de er meget i bevægelse, men 

det er ligeledes vigtigt at vi som fagpersoner er bevidste om, at vi er med til at grundlægge det enkelte 

barns lyst og glæde ved bevægelsen, også på sigt. Det vil vi gøre ved at være rollemodeller som viser 

dem glæden og lysten ved bevægelse. Vi vil skabe rammer der giver barnet lyst og mulighed for gennem 

leg og udfordrende aktiviteter, at afprøve sin kunnen i forhold til bevægelse og som sikre at barnet 

får minimum 60 minutters motion om dagen. Vi vil styrke barnets kropsbevidsthed ved at lade det undersøge, 

eksperimentere og øve sig på forskellige bevægelsesmønstre. Det er vores erfaringer at børn 

med en god kropsbevidsthed har et større overskud til at koncentrer sig, hvilket giver bedre betingelser 

for læring, venskaber og personlige succesoplevelser, idet barnet kan være 100% i legen/aktiviteten 

uden at skulle bruge al sin opmærksomhed på kroppen. 

Når vi arbejder med barnets krop og bevægelse vil vi arbejde ud fra dets nærmeste udviklingszone, så vi 

giver det succesoplevelser, lyst og mod på mere bevægelse. 


Forældresamarbejde og -inddragelse 

Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor 

hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Alle i Børn og Unge skal 

møde forældrene med ligeværdighed og respekt for forældreansvaret. 

Børn og Unge har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med 

forældrene gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v., der grundlægger en 

kultur for deltagelse og inklusion af alle forældre. Der skal derfor arbejdes systematisk med at 

kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige 

samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved 

arrangementer, frivilligt arbejde for/eller i tilbuddet, fester etc. og endelig i de formelle fora for 

indflydelse eks. råd, bestyrelser etc. 13 

Ydelser som dagtilbuddet særligt vil fremhæve i forhold til arbejdet med at understøtte samarbejdet 

og inddragelsen af forældrene i dagtilbuddet 

I Stavtrup Dagtilbud er vores mål for forældresamarbejdet, at vi i fællesskab skaber optimale udviklingsmuligheder 

for børnene. Vi lægger vægt på, at vi gensidigt informere hinanden i hverdagen om ting 

der har betydning for børnenes trivsel. 

Dette sker via den daglige kontakt, men også på informationstavler og hjemmesider. Der vil jævnligt 

komme informationsbreve/referater til forældrene fra både den enkelte afdeling og fra Dagtilbuddet. 

Gennem forældreråds- og bestyrelsesarbejdet skabes der indflydelse for forældrene på arbejdet i Dagtilbuddet. 

Der er mulighed for, alle forældre, at deltage i udvalgsarbejde i fx økonomi og kost. 

Alle forældre tilbydes en samtale omkring deres barn hvert år, kommende skolebørn tilbydes en SUS 

(Status og Udviklings Samtale). 

13 Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 

18



På de enkelte afdelinger arrangeres der af personale og forældrerådene fx. forældrekaffe, cafeaftermiddage 

etc. for at give alle forældre mulighed for at snakke sammen og give mulighed for indflydelse på 

forældrerådenes arbejde. 


De 6 læreplanstemaer 

Af Dagtilbudslovens § 8 fremgår det, at: 

”Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og 

børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart”. 

Og af stk. 2, at ”Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål børnenes læring indenfor 

følgende temaer: 

1. Alsidig personlig udvikling 

2. Sociale kompetencer 

3. Sproglig udvikling 

4. Krop og bevægelse 

5. Natur og naturfænomener 

6. Kulturelle udtryksformer og værdier” 

Den pædagogiske læreplan skal betragtes som et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken 

i det daglige arbejde. Pædagogiske læreplaner er et redskab til at sætte fokus på tidlig læring i 

dagtilbuddene. Det er derfor hensigten, at den pædagogiske læreplan bruges som led i den 

refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt 

dagtilbuddets personale. 

I forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan stilles der ikke krav om, at dagtilbuddet 

skal have særligt fokus på alle seks temaer i løbet af et år. Dagtilbuddet kan i stedet trække 

nogle af temaer ud af læreplanen og primært fokusere det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet 

på de valgte temaer. 

Mål som dagtilbuddet har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold 

til de 6 læreplanstemaer: 

Alsidig personlig udvikling For det 0 - 3 årige barn: 

Børnene skal lære at udfolde sig som selvstændige og alsidige 

mennesker, der selv kan tage initiativ. 

For det 3 - 6 årige barn: 

Børnene skal lære at udfolde sig som selvstændige og alsidige 


Sociale kompetencer For de 0 - 6 årige børn: 

Børnene skal lære at være aktiv deltagende i fællesskabet. 

Sproglig udvikling For det 0 - 3 årige barn: 

- Børnene skal lære at kommunikere både verbalt og nonverbalt.? 


- Børnene skal udvikle et nuanceret og begrebsmæssigt forankret 

ordforråd 

19



Krop og bevægelse For det 0 - 3 årige barn: 

- At give børnene glæden og lysten til bevægelse, således at de 

udvikler kropsbevidsthed og selvhjulpenhed. 


- At give børnene glæden og lysten til bevægelse, således at de 

udvikler en kropsbevidsthed og selvhjulpenhed der giver dem 

plads til leg og læring. 

Natur og naturfænomener For det 0 - 3 årige barn: 

Barnet skal opleve glæde ved oplevelser med naturen. 

Kulturelle udtryksformer og 

værdier 


Barnet skal have mulighed for, at udforske og eksperimentere 

med naturens materialer. 

Barnet skal have mulighed for at tilegne sig viden om naturfænomener. 


- Barnet skal have mulighed for at være kreativ og skabende. 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Med udgangspunkt i børnegruppen opstiller den enkelte afdeling 

undermål. Hver afdeling vælger et særligt fokusområde, hvor der bliver gjort en særlig indsats og som 

bliver meget synligt for børn og forældrene i afdelingen. 


Er læreplanstemaerne beskrevet i forhold til…: 

… udsatte børn Ja 

… børn med handicap Ja 

… børn med dansk som andetsprog Ja 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: 


Af Dagtilbudslovens § 9, stk. 2 fremgår det, at: 

”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt(…)Lederen skal 

angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne ”. 

Den årlige evaluering kan være en sammenfatning af et mere løbende mundtligt eller skriftligt baseret 

evalueringsarbejde i dagtilbuddet. 

Af § 10, stk. 2 fremgår desuden at kommunalbestyrelsen årligt skal drøfte evalueringerne af de pædagogiske 

læreplaner. 

I henhold til ovenstående, er dagtilbuddene blevet bedt om kort at beskrive resultaterne af 

den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dagtilbuddet 

at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt 

det er tilfældet, kan evalueringsmaterialet findes bagerst i rapporten. 

20



Resultater fra den seneste gennemførelse af en evaluering af arbejdet med børnenes læring 

indenfor de 6 læreplanstemaer? 

Alsidig personlig udvikling Barnets personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor barnet 

møder omverdenens forventninger om social og kulturel 

tilpasning bl.a. dannes barnets etiske og moralske vurdering 

og adfærd i samspil med andre. Barnets alsidige kompetencer 

fremtræder i særlig grad som træk ved barnets karakter i 

form af interesser og handlinger. Gennem barnets virksomhed 

og handlinger tilegner det sig nye erfaringer, ny viden, nye 

færdigheder, indflydelse og identitet til at opnå et bestemt mål 

inden for forskellige kontekster eller for at løse forskellige opgaver. 

Tilsvarende forudsætter barnets personlige udvikling, at der er 

lydhørhed og en medlevende omverden, som på den ene side 

vil barnet noget, og samtidig anerkender og involverer sig i 

barnets egne engagementer i verden. Det enkelte barn i gruppen 

skal føle sig værdifuld, som den person det er. Barnet skal 

lære at stole på sig selv, dets fornemmelser og følelser. 

Barnet skal have oplevelsen af, at blive set, hørt og være en 

del af fællesskabet. 

Barnet skal føle sig afholdt og værdsat og lære at forstå samspillet 

med andre, og de konflikter der kan opstå både i forhold 

til børn og voksne. 

Barnet lærer at respektere forskelligheder og andres grænser. 

Vi giver barnet plads og rum til at udvikle sig i sit eget tempo. 

Vi møder børnene med tillid og opmærksomhed, også når 

deres løsninger er anderledes end vores. Vi stiller krav efter 

barnets nærmeste udviklingszone. Vi støtter og anerkender 

barnet, når det har klaret en ny udfordring. Vi ser barnet og 

siger goddag til barnet, når det møder om morgenen. Personalet 

vedkender sig opgaven som medopdrager. 

Børnene bliver opfordret til og får mulighed for at klare det, 

de kan magte, selv om det tager tid. Vi hjælper børnene med 

at aflæse hinandens kropssprog, tage hensyn og tage del i 

hinandens glæder og sorger. Give plads og acceptere at andre 

er forskellige. Børnene skal f.eks. lære at vente på tur og lytte 

til hinanden. 

Vi skaber en hverdag der er genkendelig, giver børnene mulighed 

for at blive sikre i hverdagens rutiner og vaner, og skaber 

mulighed for at børnene kan udforske resten af huset i 

det tempo barnet kan håndtere. 

Vi hjælper barnet til at lære at løse konflikter. Børnene skal 

øve sig i at sætte grænser for sig selv og klart vise hvad det 

vil være med til og ikke med til. 

Vi hjælper børnene med at aflæse hinandens kropssprog, 

tage hensyn og tage del i hinandens glæder og sorger. Giver 

plads og acceptere at andre er forskellige. Børnene skal f.eks. 

lære at vente på tur, lytte til hinanden og bidrage til det sociale 

fællesskab. 

21



Sociale kompetencer Børn spejler sig i voksne og andre børn og giver respons til 

hinanden. At barnet møder anerkendelse er afgørende for 

dannelse af identitet og for tilegnelsen af dets sociale handlekompetencer, 

der udvikles i fællesskaber og gennem relationer 

til andre fx venskaber og fællesskaber af forskellige grupper 

af børn. 

Gennem relationer til andre mennesker udvikler man sig og 

lærer at respektere hinandens forskellighed og grænser, man 

lærer også om sine egne grænser. Når barnet føler sig værdifuldt 

i fællesskabet med andre, giver det mulighed for også at 

udvikle empati (forstå andres følelser, udtryk og handlinger) 

over for andre børn og voksne. Børnene skal have mulighed 

for at udfolde sig i leg og venskaber skal udvikles. 

- Vi skaber trygge og udfordrende rum, hvor børnene kan opleve 

glæden ved samværet med andre. 

- Vi skaber en tryg atmosfære og nogle genkendelige leveregler 

om hvordan vi omgås hinanden. 

- Vi holder samling med børnene, så børnene får mulighed for 

at øve sig i at kommunikere med andre og børnene skal opleve 

fællesskabet som noget rart og givende. 

- Vi skaber gode og udfordrende læringsrum, med plads til 

den gode leg . Vi respekterer legen og giver barnet fred og ro 

til fordybelse og udforskning i legen. Vi skaber legegrupper 

med fokus på både bedste venner og på at skabe nye relationer. 

- Vi laver fælles arrangementer for at styrke fællesskabet i 

afdelingen. Men også samling med gruppen(stuen, teamet, 

spisegruppen) hvor der kan skabes fællesskab gennem sang, 

historielæsning etc. 


om hvordan vi omgås hinanden. Personalet er synlige og 

gode rollemodeller for børnene ved, at vise hvordan vi taler til 

hinanden, løser konflikter, ikke acceptere drillerier og mobning. 

- Vi skaber rammen for at børnene får mulighed for, fortælling, 

sjove historier, vittigheder, at fortælle om ferien etc. 

Sproglig udvikling Et eksempel på ’Sproglig udvikling’: 

En praksis fortælling! 

Storbørnsgruppen laver bogstav-vendespil. 

12 storbørnsgruppebørn er samlet og klar til at lave vendespil. 

Med os inde på stuen har vi mange stykker karton og de helt 

nye tusser. Vi starter med at snakke om alfabetet, som børnene 

efterhånden er ret gode til. De kan ikke bare remsen/sangen, 

men de kan høre, hvad et ord begynder med og 

de kender også mange af lydene. Vi leger lidt med lydene og 

snakker om, hvilke ord der begynder med hvilke bogstaver, 

mens jeg skriver alle bogstaverne op på tavlen og fortælle, at 

vi i dag skal lave vores helt eget vendespil med bogstaver og 

tegninger. Det foregår på den måde, at de først skal tegne/skrive 

på et kort og derefter lave helt det samme på et 

22



andet kort. Når vi har to ens kort laminerer jeg dem, så det 

bliver til to brikker i vores nye vendespil. Stort set alle børn 

fanger opgaven med det samme og går i gang. Først meget 

forsigtigt med små tegninger, som de laver to af hver især, 

men ret hurtigt begynder de fleste at skrive og flere beder om 

hjælp til at skrive forskellige ord. Vi tegner og skriver i næsten 

1 time og børnene hjælper hinanden med ideer til tegninger/skrift. 

Spillet som kommer til at rumme over 50 brikker, bliver samlet 

i en kasse og hver gang vi spiller det, snakker vi om hvad 

der står på brikkerne og hvem der har skrevet det. Det har 

været en fornøjelse at se hvor motiveret og koncentreret børnene 

arbejde med opgaven og hvor stolt de var af at producere 

noget som de kunne lege med bagefter. Fordi børnene var 

grebet af opgaven og syntes det var sjovt, var det at arbejde 

med sprog, bogstaver og tegninger en leg for børnene. 

Krop og bevægelse Et eksempel på læring indenfor ’Krop og Bevægelse’ 

Målet: 

Vores mål med temaugerne er at: 

Give børnene naturoplevelser og naturfaglig viden. 

Lære børnene om sund levevis og skærpe børnenes nys gerrighed 

for anderledes mad. fremme børnenes udholdenhed og 

motorik. 

Vi havde tilrettelagt temaugerne så store og små var sammen. 

Dette for at giver børnene mulighed for at lade sig inspirere af 

hinanden på tværs af alder og udvikling. Vi havde tilrettelagt 

aktiviteterne så medarbejderne arbejdede sammen på tværs, 

der blev skabt nye samarbejdsrelationer. Dette for at vi kan 

lære af hinanden, og for at skabe samhørighed. Vi ønsker at 

give børn og medarbejder en fællesskabsoplevelse, en oplevelse 

af, at vi er et hus. 

Evaluering, hvad har vi set og hørt, hvordan gik det? Det har 

været nogle rigtig gode uger, som har givet personalet mere 

energi og en fælles følelse af at lave noget fagligt sammen 

som lykkes. Vi gjorde en forskel, vi lavede et vellykket stykke 

pædagogisk arbejde, som fremadrettet er vores fundament og 

inspirationen til vores fortsatte arbejde med naturen, sundhed 

og trivsel. 

Vi har evalueret effekten af temaugerne ud fra de 

tegn/indikatorer vi havde opstillet. 

Er børnene interesserede, deltagende og glade for aktiviteterne? 

Børnene deltog aktivt, og vi oplevede en stor glæde og engagement. 

Børnene var meget ivrige for at deltage og der var et højt 

aktivitetsniveau. Især var mad aktiviteterne meget populære, 

men også løbeturene gik de meget op i. 

Børnene fortalte om deres oplevelser hjemme. 

Børn der først var lidt betænkelige/usikre på hvorvidt de 

kunne magte en aktivitet, oplevede en kæmpe glæde og suc- 

23



ces, ved at deltage i og fuldføre en aktivitet de ikke troede de 

kunne. F.eks. var hjerteløbet for nogle (både børn og forældre) 

en meget stor mundfuld, og det krævede megen støtte 

og motivering, at give dem troen på at de kunne. 

Har børnene mod til at smage på retterne? 

Børnene havde stor lyst til at smage på de forskellige grøntsager. 

De spurgte ofte, hvornår må jeg smage, hvornår er 

maden færdig? . 

Suppedagen var en meget stor succes. Den var lidt stærk, 

men alle spiste med stor appetit. Det var rigtig godt med 

grovbrødet til. 

Børnene var meget interesseret i tilberedningen, og ville 

meget gerne deltage. 

Udstillingen af frugt og grønt var rigtig flot, og meget inspirerende 

at se på. Børnene så og smagte på grøntsager de aldrig 

tidligere har været præsenteret for. En meget stor succes. 

Børnene spiste bl.a. rosenkål, søde kartofler, grønkål og kinaradiser, 

og en kæmpe succes var græsplænemad derne 

(flotte grønne rugbrødsmadder, smurt med lidt honning og 

drysset med hakket grønkål). 

Børnene var vilde med grillede rodfrugter, og spiste med 

stort velbehag. 

Snakker børnene om temaugerne hjemme? 

Mange børn har med stort engagement, trukket deres forældre 

ind i fællesrummet for at vise dem grøntsags udstillingen, 

og fortælle om de nye grøntsager de havde smagt i dag. 

Når forældrene har hentet børnene om eftermiddagen er der 

blevet kigget billeder og snakket om dagens oplevelser og de 

mange spændende aktiviteter. 

Vi ville gerne have haft skriftlige kommentar fra forældregruppen 

om, hvordan de oplevede effekten af tema ugerne, 

men desværre har ingen taget imod vores opfordring, om at 

skrive et par linier. Derimod har mange fortalt os, at deres 

børn har været meget glade og begejstrede for temaugerne. 

At grænsen for, hvad de troede deres barn kunne og hvad 

barnet selv troede det kunne er blevet rykket gennem temaugerne. 

At barnet fortalte med glæde og engagement om de 

mange aktiviteter og oplevelser de fik i forbindelse med kosten, 

og bevægelsesdelen. 

Bliver de bedre til at løbe, mere udholdende? 

Børnene har fået lov til at opleve hvad det vil sige at løbe, 

blive forpustet og få sidestik. 

De har fået lov til at mærke kroppen, hvad den kan og hvordan 

den reagere når den bliver brugt. 

Børnene oplevede, at de kunne mere end de selv troede muligt. 

Børn der i første omgang ikke havde lyst til at deltage i løbeturene, 

fik en kæmpe succesoplevelse ved at deltage og gennemføre. 

De første træningsture var hårde, men i løbet af de 2 uger 

blev børnenes lyst, gejst og udholdenhed øget betydeligt. 

24



Til Hjerteløbet deltog alle storbørnsgruppe børnene (på nær 

et barn, hvor vi og forældrene skønnede, at det ville være for 

stort et pres at udsætte ham for) 

Nogle børn løb hele ruten til hjerteløbet (4km.), andre gik 

indimellem, men alle gennemførte med glæde, sejr og stolthed 

i blikket. Flere tog endda ekstra omgange da de kom i mål 

på skolen. 

Næste år, skal vi have et heppekor ud på hjerteløbsruten. 

Vuggestuebørn, dagplejebørn og mindre børnehavebørn, skal 

med ud og se og heppe på de store. 

Den fælles opvarmning oppe på skolen, før hjerteløbet var 

en kæmpe succes. Både for de store der deltog i hjerteløbet, 

men også for de mindre der ude på legepladsen kunne høre 

musikken og instruktøren oppe fra skolen. Børnene hoppede 

med, og lavede opvarmning ude på legepladsen. 

De mindre børn løb ture rundt om legepladsen. Det var 

hårdt, men de ville gerne. Det var lidt svært for nogle af de 

mindre børn at acceptere, at der var nogle der løb hurtigere 

end dem. De stoppede op, græd og blev kede af, at de ikke 

var forreste. 

Det var en god fælles oplevelse at starte med fælles mor- 

gengymnastik, og børnene deltog aktivt og engageret. 

Trives børnene bedre? (Her vil vi kigge på deres personli ge 

engagement, om de oplever at være en del af fællesskabet og 

om deres fysiske sundhed bliver udfordret i nærmeste udviklingszone) 

Vi oplevede at børnene trives og at de gerne ville deltage i 

aktiviteterne. 

Turene ud af huset var afstemt efter børnenes nærmeste 

udviklingszone. 

Der var passende udfordringer, som de alle, med lidt anstrengelser, 

kunne magte. 

Løbeturene var afstemt efter børnenes formåen, og de var 

inddelt i løbegrupper afstemt efter deres niveau. 

Inden løbeturene havde vi talt med børnene om, at vi skulle 

tage hensyn til hinanden og vente på hinanden, vi var et hold 

der skulle hjælpe og støtte hinanden i at klare turen. Hvordan 

opnåede vi målet? 

Alle aktiviteter var tilrettelagt så alle børn havde mulighed 

for at deltage på deres eget udviklingsniveau. 

Der var mange gentagelser så de mere forsigtige børn havde 

mulighed for at observere inden de selv kastede sig ud i aktiviteterne. 

Vi oplevede børn der i starten var observerende og 

ikke havde lyst til at deltage, senere deltog aktivt. 

Alle medarbejder deltog aktivt, og var meget engageret i 

temaugerne. Denne gejst og motivation havde en afsmittende 

virkning på børnenes lyst, glæde og engagement i temaugerne. 

Vi motiverede børnene og forberedte dem på kommende 

aktiviteter, og støttede dem i at de kunne klare de udfordringer 

vi stillede dem. 

Alle medarbejder var engageret, motiverende, guidende, og 

hjalp barnet til udvikling i forhold til deres nærmeste udvik- 

25



lingszone. Derfor oplevede alle børn succes. 

Natur og naturfænomener Naturoplevelser bidrager både til barnets følelsesmæssige, 

kropslige/sanselige, mentale og fysiske udvikling. Når barnet 

får mulighed for, at være i naturen på alle årstider, i forskelligt 

vejr og landskaber, styrkes barnets sanser og motoriske udfoldelse. 

Naturoplevelser giver barnet mulighed for at fordybe 

sig og eksperimentere, det giver autentiske førstehånds oplevelser, 

og tilfører barnet ny viden. Ved at sanse og undersøge 

hvordan naturen fungerer og lever sit eget liv, tilegner barnet 

sig en viden og forståelse for naturen, dyr og planter, som er 

hensigtsmæssig i forhold til udvikling af ansvarlighed for naturen. 


værdier 

Vi bruger de gode muligheder Stavtrups natur giver, som 

rammen for at vække børnenes interesse og glæde ved at 

færdes i og opleve naturen. 

Vi støtter og udfordrer barnet i at observere og eksperimentere 

i naturen. Vi inspirerer til, og giver børnene mulighed for, 

at undersøge tissemyrerne, mariehønsene og lignende oplevelser 

i naturen. 

Vi giver børnene mulighed for at stifte bekendtskab med 

mange naturoplevelser og naturfænomener, sne, regn, solskin, 

tåge o.l. 

Vi inddrager naturen ved at synge sange om naturen, vejret 

og dyrene. Vi følger årets skift og snakker med børnene om, 

hvad der sker i naturen lige nu. 

Børnene er ude dagligt, enten på legepladsen, på tur til 

skov, sø eller eng. 

Vi taler med børnene om hvordan man passer på naturen, 

bl.a. ved ikke at brække grene af træerne eller smide affald i 

naturen. 

Vi støtter og opfordrer barnet til at observere og eksperimentere 

i naturen, og hjælper med at finde ud af hvad dyrene 

hedder, hvad det er for et træ/blomst o.l., ved sammen at slå 

op i natur bøger. Vi inspirerer til, og giver børnene mulighed 

for, at undersøge tissemyrerne, mariehønsene og lignende 

oplevelser i naturen. 

Et eksempel på ’Kulturelle udtryksformer og værdier’ : 

I efteråret 2009 arbejdede vi med vores egen kultur i børnehaven. 

Vores traditioner: Børnehavens fødselsdag, bedsteforældredag, 

juleforberedelser og julefest. Vi var inde og se flere 

teaterforestillinger, i biografen, musikhuset mm. Vi havde et 

kunstprojekt, hvor børnene stod for at forskønne børnehaven 

med deres billedkunst. Vi besluttede at uge 3 og 4 2010 skulle 

have fokus på fremmed kultur – nemlig Østen. Som optakt til 

dette emne var vi den 19/12 2009 inde og se teaterforestillingen 

1001 nat med de ældste børn i børnehaven 

Mål: Ved at arbejde med et tema som Østen vil vi give børnene 

en forståelse for og en viden om, hvordan man lever i andre 

kulturer. Vi vil give børnene mulighed for at forstå og leve 

sig ind i andre værdier og levemåder end den de kender. 

26



Tiltag: Uge 3 vil være en forberedelses uge. Her vil vi vi skaffe 

de ting til børnehaven som vi skal bruge til selve projektet. Vi 

skal på tur til Bazar Vest i to omgange. Her skal vi fornemme 

stemningen, se de mange boder med spændende ting, og købe 

grøntsager og brød med hjem. Vi vil købe vores frokost 

derude. 

Vi vil opfordre forældrene til at låne os ting i børnehaven, hvis 

de har været på rejse i Østen eller har noget som kan være 

aktuelt. Måske er der en forældre der vil komme og fortælle 

noget om østen, eller en som kender en mavedanser. Vi tager 

på biblioteket og låner bøger om Østen Vi pynter op i institutionen 

med billeder og tæpper fra Østen, budafigurer, røgelsespinde, 

Vi vil etablere tre forskellige værksteder: 

Fortælleværksted: Vi skal høre om de 4 udvalgte lande og 

historier derfra, hvordan er det at være barn i de pågældende 

lande, hvad leger de, hvad spiser de……,vi skal males i ansigtet, 

vi skal lave kineserhatte og synge tre små kinesere på 

Højbroplads med de forskellige vokaler, vi skal danse til musik, 

se film på internettet himmellys (tradition fra Østen 

www.Himmellys.dk 

Drageværksted: Vi vil fremstiller forskellige former for drager 

og snakke om traditionen bag. Vi afslutter med at sætte 

vores fælles drager op ude på parkeringspladsen og håber på 

gode vindforhold 

Køkkenværksted: Børnene er i køkkenet og laver mad hver 

dag sammen med Sasja og en voksen mere. Hver dag har sit 

eget tema: Indien, Kina, Tyrkiet, Thailand. Vi vil spise sammen 

i alrummet hver dag, og de børn som har været på køkkenhold 

vil præsentere maden for os andre. Vi skal prøve at 

sidde på gulvet og spise med fingrene som man gør i Indien. 

Sanserum i Kælderen: Vi vil omdanne vores kælder til et sanserum. 

Vi vil stimulerer vores sanser ved hjælp af røgelsespinde, 

afslapningsmusik og massage. 



Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædago- 

maj 2009 

giske læreplan 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Alle afdelinger arbejder med SMTTE modellen (et planlægningsog 

evalueringsredskab), hvert år bliver den evaluering samlet for hele Dagtilbuddet. Men evalueringen 

bliver også brugt som dokumentation til fx forældrene. 


27



Anvendelse af pædagogiske observationsmetoder 

Anvender I en eller flere skriftlige observationsmetoder (herunder SUS) til 

Ja 

dokumentation af jeres pædagogiske arbejde? 

Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: Vi arbejder med TRAS, SUS, Kuno Beller, 

Sprogvurderinger, Anamnese og observationer. 


Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske 

arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? 

Hvis Ja, hvilke: Vi anvender billeder, børneinterviws, video, tegninger… 


I hvilke sammenhænge bliver dokumentationsmaterialet anvendt? 

Til afdækning af de enkelte børn og børnegruppers udvikling og/eller behov 

X 

for støtte 

Til interne refleksioner over det pædagogiske arbejde i personalegruppen X 

I mødet med forældrene X 

Andet: I arbejdet med eksterne samarbejdspartner I samarbejdet med skolen omkring 

overgangen fra børnehave til skole. 



Børn med særlige behov 

Skriftlige handleplaner 

Udarbejdes der i dagtilbuddet skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: 

Udsatte børn Ja, altid 

Børn med handicap Oftest 

Børn med dansk som andetsprog Nogle gange 



Dette spørgsmål er kun besvaret, hvis der udarbejdes handleplaner for udsatte børn, 

børn med handicap og/eller børn med dansk som andetsprog. 

Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? Efter behov 

og aftaler 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Det afhænger meget af hvilken problemstilling det drejer sig om, 

vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og i samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartner 

bliver der lavet individuelle aftaler om opfølgning og revidering af handleplaner. 


Ja 

28



Handleplaner for skole-udsatte børn i § 4a-regi 

Folkeskolens § 4a omhandler støtte til at fremme den sproglige udvikling hos tosprogede børn, 

der endnu ikke er påbegyndt skole. Såfremt disse er skoleudsættere, skal der udarbejdes en 

særlig handleplan. I tabellen nedenfor er opgjort, hvor mange handleplaner der er udformet i 

dagtilbuddet. 

Antal handleplaner for skole-udsatte børn i § 4a-regi 0 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har ikke haft § 4a børn med skoleudsættelse i 2009. 


Specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov 

Hvor lang tid går der i gennemsnit fra… 

… indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpædagogisk 

tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens 

omfang og indhold? 

6 - 12 måneder 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Der er alt for lang ventetid, det er en stor belastning for både 

barn/forældre og for personalet, men ofte også for øvrige børn og forældre i afdelingen, det giver et 

meget øget pres på arbejdsmiljøet. 


Initiativer dagtilbuddet tager (ift. barnet) i perioden fra indstilling om specialpædagogisk 

bistand til beslutning om indsatsens omfang og indhold? 

Vi forsøger at lave en strategi/handleplan i samarbejde med forældrene. Vi er beliggende i et område 

der ikke får tilført andet end grundnormeringen, i grundnormeringen er der ikke ressourcer til børn 

med svære problematikker. I nogle tilfælde er vi nødsaget til at bruge ekstra ressourcer for at skærme 

de øvrige børn af for meget udad reagerende børn. Vi bruger generelt mange ressourcer for at få det 

hele til at fungere, især bliver der brugt meget tid på beskrivelser og ansøgninger om støtte til barnet. 


Anvendte pædagogiske tilgange 

I nedenstående præsenteres en liste over tilgange, der kan anvendes i arbejdet med udsatte 

børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. Det er vigtigt at gøre opmærksom 

på, at der ikke er tale om en komplet liste over tilgange, men blot et udsnit. Derfor har 

dagtilbuddet også haft mulighed for at fremhæve andre væsentlige tilgange, som anvendes i 

arbejdet med udsatte børn, børn med handicap og børn med dansk som andetsprog. 

29



Tilgange dagtilbuddet regelmæssigt anvender i arbejdet med: 

Status- og udviklingssamtaler 

Kuno Beller 

Tegn til tale (TTT) 

Butterfly 

Marianne Hedegaards interaktionsbaseredebeskrivelse 

PECS 

TRAS 

Andet: 


Udsatte børn 


Respekt for grænser 

Børn med 

handicap 

Børn med dansk 


X X X 

X 

X 

X X X 

I Århus Kommune er der i januar 2008 iværksat et beredskab, som blandt andet har til opgave 

at sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer samt at opsamle erfaringer 

med henblik på forebyggelse. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledning med 

titlen Respekt for Grænser. 

Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være 

med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke 

om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for 

mistanke om seksuelt overgreb. Ud over at træde til ved mistanke om seksuelle krænkelser 

begået af voksne, er det ligeledes beredskabets opgave bistå ved mistanke om overgreb begået 

af børn mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. 

Initiativer som dagtilbuddet har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring 

emnet overgreb, således at medarbejderne føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og 

mistanker 

Vi har haft en fælles fordrags- og debataften med Niels Peter Rygaard, hvor vi fik en god dialog omkring 

vores iagttagelser og særligt om hvilke handle muligheder vi har. Det er rigtig godt at vi har en 

særlig gruppe i Forvaltningen, der har dette tema som arbejdsområde, det giver god tryghed at vide vi 

kan hente hjælp ved eksperter. Vi har løbende en dialog i afdelingerne omkring emnet. Vi snakker om 

temaet ved modtagelse af nye medarbejdere. 


X 

30




emnet overgreb, således at forældrene føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker 

Vi har haft en fælles foredrags- og debataften med Niels Peter Rygaard, hvor alle forældreråd og bestyrelsesmedlemmer 

var inviteret med. 


Føler dagtilbuddet sig godt nok klædt på til at håndtere sager med 

mistanke om overgreb? 

Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: 


Ja 

31



Oplysninger om organisation 

Dagtilbuddets sammenfattende vurdering af organisering 

I nedenstående er beskrevet nogle af de prioriteringer, som dagtilbuddet har foretaget sig i 

forhold til organiseringen i dagtilbuddet. Det kan blandt andet omhandle kompetenceudvikling, 

medarbejdertrivsel, tilrettelæggelse af forældresamarbejdet, områdesamarbejdet, fordeling af 

medarbejdere i forhold til børnegruppen o.l. 

Særlige forhold, som dagtilbuddet har prioriteret i forhold til organisering. 

Prioriteter: 

Personale kursus og efteruddannelse 

Fastholdelse af medarbejderne 

Vedligeholdelse/legepladserne 

Ny pædagogisk udvikling 


Kompetenceudvikling 

I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om "Fælles ansvar med fælles mål" den 27. 

maj 2009 blev det vedtaget, at afsætte 60 mio. til kompetenceudvikling af medarbejdere i 

Børn og Unge. Det er meningen, at midlerne skal gå til både personlig og faglig kompetenceudvikling, 

og at det er en ret og pligt for den enkelte medarbejder og lokale leder at indgå flerårige 

udviklingsaftaler. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, 

som tages op ved årlige samtaler. 

Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. 90% 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Hvert 3. år skal alle medarbejdere aflevere en liste over ønsker for 

kompetenceudvikling. 1. gang dette blev praktiseret var i 2008 og det gentages i 2011. 


Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejde- 

Ja 

re? 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Ud fra medarbejdernes kompetenceplan udbydes de enkelte kurser/uddannelser 

enten internt eller på eksterne kurser. Vi benytter os særligt af diplomkurser. Vi udbyder 

også mange kurser internt, fx SUS (Status og Udviklings Samtaler). 


32



Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagtilbuddet har valgt at prioritere i 2009? 

Læringsstile, Vi har haft 2 pædagoger på læringsstile kursus i N.Y. herudover har alle medarbejdere i 

Dagtilbuddet været på et endags kursus i læringsstile. 

Motorik-uddannelsen, et årig uddannelse. 

praktikvejleder 

2 ekstra sprogvejledere er uddannet i Dagtilbuddet, så vi nu har 4 sprogvejledere. 

Arbejdsmiljøuddannelse 

BørneIntra 

For tidligt fødte børn 1. hjælp 

Leder kompetenceudvikling 


Samarbejde og inddragelse af forældre 

Metoder som dagtilbuddet anvender til orientering af forældrene 

Nyhedsbreve X 

Hjemmeside X 

Opslagstavle X 

Møder X 

Hjemmebesøg 

Andet: Referater fra forældrerådsmøder og bestyrelsesmøder, Evalueringer fra div. pædagogiske 

aktiviteter, Børneinterview. 



Metoder dagtilbuddet anvender til at sikre samarbejde og inddragelse af forældre, som ikke 

deltager i forældremøder, samtaler o.l. 

Vi inddrager alle forældre via den daglige kontakt, som vi har med forældrene i hverdagen, her er vi 

særlig opmærksomme på de forældre der ikke deltager i de øvrige tiltag i afdelingen. 


Samarbejde om børn med særlige behov 

Dagtilbuddets tilrettelæggelse af samarbejdet med PPR i perioden fra registrering af et behov 

hos barnet til iværksættelsen af PPR-indsatsen 

Vi arbejder med konsultativtforum, her er vi i dialog med PPR inden vi laver en henvisning. Det er 

også i dette forum, vi kan få sparring på handleplan for barnet fra henvisning til iværksættelses af PPRindsatsen 

Når henvisningen er sendt er der ingen samarbejde med PPR. 


33



Dagtilbuddets vurdering af hvorvidt samarbejdet med PPR er velfungerende I nogen 

grad 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vores samarbejde med den tilknyttede psykolog og talepædagog 

fungere rigtig godt. Det, der gør arbejdet svært er de meget lange ventetider 


Kostordningen 

Af Dagtilbudslovens § 16a fremgår det, at: 

”Alle børn i daginstitutioner omfattet af § 19 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen, 

jf. dog stk. 2”. 

Stk. 2: ”Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at barnet 

kan fritages for et sundt frokostmåltid efter stk. 1 mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. § 32, stk. 

2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og 

kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen” 

Kommunalbestyrelsen skal i relation til tilbud om frokostmåltidet sikre, at der er, eller etableres 

faciliteter til madlavning i den enkelte daginstitution eller, at der indgås aftaler om levering 

af et frokostmåltid fra eventuelle kommunale fælleskøkkener eller private leverandører 

Dagtilbuddets tilrettelæggelse af kostordningen Egenproduktion 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I Stavtrup Dagtilbud er der forskellige tilbud, nogle har egenproduktion 

og andre får leveret fra ekstern leverandør. I fremtiden arbejder vi på at få egenproduktion i alle 

afdelinger. Det der gør sig gældende er, at vi har en fælles kostpolitik som skal efterleve på bedst mulige 

måde. 


Er kostordningen tænkt sammen med jeres daglige pædagogiske arbejde 

I høj grad 

med børnene i dagtilbuddet? 

Evt. supplerende kommentarer: Der er forskellige fremgangsmåder alt efter afdeling, men der skal være 

inddragelse. Det kan foregå ved at fremstille mad sammen med børnene, ved den samtale der foregår 

ved frokostbordet, ved at lave små retter over bål etc. 


34



Oplysninger om ressourcer 

Dagtilbuddets sammenfattende vurdering af ressourceudnyttelsen 

I nedenstående har dagtilbuddet beskrevet de nogle af de særlige kendetegn, som de gerne vil 

fremhæve i forhold til det ressourcegrundlag dagtilbuddet er i besiddelse af. Det kan være en 

beskrivelse af børnesammensætning, de enkelte afdelingers særegenheder, lokalområde dagtilbuddet 

er placeret i, medarbejdersammensætningen, økonomien eller lignende. Beskrivelsen 

kan både omhandle væsentlige styrker og udfordringer som dagtilbuddet oplever i forhold til 

ressourcegrundlaget. 

Særlige kendetegn som dagtilbuddet har ønsket at fremhæve i forhold til de ressourcer, der er 


Stavtrup Dagtilbud består af 6 afdelinger. 5 institutionsafdelinger og 1 dagpleje afdeling, som tilsammen 

passer ca. 280 børn i alderen 0 - 6 år. Dagplejen består af 7 dagplejere og ca. 24 børn. Dagplejen 

er et pasningstilbud i et hjemligt miljø. I Dagplejen deltager alle dagplejere i legestue. Legestuerne er 

etableret således, dagplejerne og deres børn mødes en gang om ugen. I legestuen er der forskellige 

aktiviteter og børnene vænner sig til en større gruppe børn og voksne. Desuden deltager alle dagplejere 

i større fælles aktiviteter og arrangementer. 

De 5 institutionsafdelinger er: 

Kælkebakken der er normeret til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. 

Klokkeskoven der er normeret til 13 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. 

Paletten der er normeret til 17 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. Paletten har også 5 pladser reserveret 

til børn med handicap. 

Søskrænten er normeret til 14 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn. 

Børnehøjen er normeret til 40 børnehavebørn. 

De 5 institutionsafdelinger er centralt placeret i Stavtrup, de har alle gode fysiske rammer, lyse og velholdte 

lokaler, og udfordrende legepladser med grønne områder, bålpladser, gynger, sandkasser, boldbane, 

rutchebaner, legehuse og små hyggekroge, hvor der er mulighed for at lege i små grupper. 

Ledelse: Stavtrup Dagtilbud har ansat en Dagtilbudsleder der i samarbejde med ledelsesteamet står for 

den daglige ledelse af Dagtilbudet. Ledelsesteamet består af den pædagogiske leder for de enkelte afdelinger 

og Dagtilbudslederen. Der er desuden tilknyttet en kontorassistent på deltid. 

Personalet i Dagtilbudet er fagligt velfunderede med mange forskellige kompetencer, personalet er udviklings 

og forandringsvillige og vi sætter dialogen i centrum. Personalegruppen er i besiddelse af stor 

erfaring, og vil gerne samarbejde på tværs af afdelingerne. Hvad står vi for: I Stavtrup Dagtilbud skal 

hver dag være en god dag for alle. Stavtrup Dagtilbud skal være et sted hvor vi tilbyder mange lærerige 

aktiviteter, og hvor der er fokus på udeliv, idræt, musik og bevægelse. 

Samarbejde: I Stavtrup Dagtilbud samarbejder vi på flere forskellige områder. 

Fx. omkring: 

- Udnyttelse af vores fysiske rammer (musiklokale, værksteder og legeplads). 

- Vores kommende skolebørn (med henblik på, at gøre overgangen fra daginstitution til skole så 

uproblematisk som muligt). 

- Aktiviteter på tværs af afdelingerne (markedsdag og storbørnsgruppen) 

- Ferielukning. 

- Samarbejde omkring udnyttelsen af vores forskellige kompetencer. 

- Vi har en fastlagt kommunikations og møde politik. 

Et vigtigt element herfra er mange åbne referater og orienteringsbreve, så alle har mulighedfor at følge 

med i hvad der sker i Dagtilbuddet. Mere viden omkring Dagtilbuddets arbejde kan findes på vores 

35



hjemmeside (www.dagtilbudaarhus.dk) Dagtilbuddets særlige udfordringer er den lave normering der er 

i vores område, der ikke får tilført ekstraressourcer udover grundnormeringen. Det er blevet endnu tydeligere, 

da vi oplever at have flere børn der kræver en særlig indsats. 


Børnedemografien for dagtilbuddets nærområde 

Lokalområdet 

2008 

Lokalområdet 

2009 


2009 

Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i skoledistriktet 

- 102 9.096 

Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i skoledistriktet 

- 172 10.092 

Andel af skoledistriktets børn der er indskrevet i 

dagtilbud* 

- 100% 92% 

Andel af de indskrevne børn i skoledistriktet, der 

er indskrevet i eget skoledistrikt 

- 91% 68% 

Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i anvisningsdistriktet 

121 102 9.096 

Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i anvisningsdistriktet 

159 172 10.092 

Andel af anvisningsdistriktets børn der er indskrevet 

i dagtilbud* 

95% 100%** 92% 

Andel af de indskrevne børn i anvisningsdistriktet, 

der er indskrevet i eget anvisningsdistrikt 

88% 91% 82% 

Antal børn i alderen ½-2 år bosiddende i området - 510 9.096 

Antal børn i alderen 3-5 år bosiddende i området - 621 10.092 

Andel af områdets børn der er indskrevet i dagtilbud* 

- 95% 92% 

Andel af de indskrevne børn i området, der er 

indskrevet i eget område 

- 94% 83% 

Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1 2009. Dagtilbuddet tilhører følgende skoledistrikt, område og 

anvisningsdistrikt: Højvangskolen, område 8 og Stautrup-Ormslev. 

* Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnetallet officielt beregnes for ½-5 årige. Da der kan være 6-årige 

blandt de indskrevne i dagtilbuddene, kan indskrivningsprocenten derfor komme til at fremgå som højere, end den 

reelt er, og i visse tilfælde endog overstige 100 %. 

** For indskrivningen i anvisningsdistriktet gælder herudover, at opgørelsen for 2008 ikke inkluderede indskrivning i 

private institutioner, hvilket tallene for 2009 gør. 

Andel af børn i anvisningsdistriktet i alderen ½-5 

år med anden etnisk herkomst end dansk* 

Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1 2009. 

* Der er her tale om det udvidede herkomstbegreb. 

Lokalområdet 

2008 

Lokalområdet 

2009 


2009 

3% 4% 18% 

36



Dagtilbuddets sammensætning 

Antal afdelinger i dagtilbuddet 

Antal afdelinger i dagtilbuddet, herunder: 6 

- Vuggestue 0 

- Børnehave 1 

- Integreret institution 4 

- Dagpleje 1 

Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort pr. 31/12 2009, dagplejen tæller kun 1 afdeling uanset antal af dagplejere i 


Børnesammensætningen 

Indskrevne børn 

Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 

år 

Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 3 år 

- skolestart 


2008 


2009 


2009 

103 93 7.301 

175 186 10.320 

Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Gennemsnitlig opgørelse for perioden 1/1-31/12 i hhv. 

2008 og 2009. Bemærk større stigninger eller fald i børnetallet fra 2008 til 2009 kan i visse tilfælde tilskrives organisatoriske 

ændringer i afdelingsstrukturen i dagtilbuddet i perioden, f.eks. flytning af afdelinger imellem dagtilbud. 

Børn fra andre anvisningsdistrikter 

Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor 

skoledistriktet 


området 


anvisningsdistriktet 

Oplysningerne er leveret af Planlægning. Opgjort pr. 1/1 2009 


2008 


2009 


2009 

- 9% 31% 

- 6% 18% 

14% 9% 16% 

37



Tosprogede børn 

Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved 

mødet med det omgivende samfund lærer dansk. 

Dagtilbuddet Dagtilbuddet Kommunen 

2008 

2009 

2009 

Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år 1 2 907 

Andel tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 

år* 

1% 2% 13% 

Kilde: Dagtilbuddets indberetning til kvalitetsrapporten. Opgjort pr. 1/1 2009. 

* Andelen er udregnet på baggrund af dagtilbuddets indberetning af antal tosprogede i forhold til antal indskrevne 

børn i dagtilbuddet pr. 1/1 2009. 


2008 

2009 

2009 

Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 3-6 år 4 2 1.653 


år* 

2% 1% 16% 




Børn med handicap 

Det gennemsnitlige antal børn med handicap i 

dagtilbuddet 

Oplysningerne er leveret af LIS. Opgjort for perioden 1/1-31/12 2009 

Fordeling af børn på moduler 

Andel af børn i alderen 

½-2 år der er indskrevet 

Andel af børn i alderen 3- 

5 år der er indskrevet 

25 

timer 


2008 


2009 


2009 

5 7 450 

Dagtilbuddet Kommunen* 

35 

timer 

45 

timer 

52 

timer 

25 

timer 

35 

timer 

45 

timer 

52 

timer 

6,3% 20,6% 69,8% 3,2% 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% 

0,5% 12,0% 78,3% 9,2% 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% 

Oplysningerne er leveret af LIS. Modultallene er opgjort pr. 1/1 2009. Andelen er beregnet på baggrund af antal indskrevne 

børn eksklusiv børn indskrevet i dagplejen. 

* Kommunetallene er eksklusiv private dagtilbud og specialdagtilbud. 

38



Børn pr. medarbejder 

Opgørelsen er ændret siden 2008, hvorfor tallene for 2008 ikke indgår. 

Dagtilbud 

2009 


2009 

Gennemsnitligt antal børn pr. pædagogisk medarbejder* 6,6 5,7 

Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. 

* Børnetal: Opgjort som det samlede antal helårsbørn. Børnetallet er korrigeret i forhold til normeringsforskellen 

mellem 0-2 og 3-5 år (en faktor er ganget på vuggestuebørnene) således at forskellen i normeringerne udlignes. Endvidere 

er børnetallet korrigeret for modulvalget for de enkelte børn. Det er således et ”teknisk børnetal” der anvendes 

i beregningen. Der er ikke korrigeret for børn med handicap, §4a børn mv. så der skal tages højde for, at forskelle 

imellem institutionerne i visse tilfælde kan forklares ud fra andelen af børn med særforhold. Pædagogisk personale: 

Pædagogisk personale er antal helårsstillinger fordelt på følgende personalegrupper: Dagtilbudsledere, Souschef/afdelingsledere, 

Pædagogiske ledere, Pædagoger, Pædagogmedhjælpere 

Dagtilbuddets medarbejdere 

Medarbejdernes kompetencer 

For at sikre mere sammenlignelige oplysninger om andelen af pædagoger i dagtilbuddene er 

opgørelsesmetoden ændret en smule i år. Forskellen er, at pædagogstuderende som dagplejere 

og teknisk og administrativt personale er frasorteret i den nye opgørelse. Dette er gjort for 

at sikre mindre skævvridning mellem dagtilbud med og dagtilbud uden dagplejeafdeling. Det 

betyder imidlertid, at det ikke er muligt at sammenligne med opgørelsen fra kvalitetsrapporten 

for 2008. 

Dagtilbud Kommunen 

2009 

2009 

Andel uddannede pædagoger* 64% 57% 

Andel uddannede pædagoger, inklusive pædagogiske ledere** 


69% 61% 

*Opgjort for hele året 2009 ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger 

og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i opgørelsen. 

** Opgjort for hele året 2009 ud fra et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger. Opgjort ud fra antal uddannede pædagoger, 

pædagogiske ledere, souschefer og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet. Øvrige personalegrupper indgår ikke i 

opgørelsen. 

Antal medarbejdere i dagtilbuddet indenfor følgende faggrupper: 

Pædagoger 26,3 

Pædagogmedhjælpere 14,9 

Teknisk og administrativt personale 2,2 

Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 7,7 

Dagplejere 8,3 

Andet 1,2 

Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort for helåret 2009 som et gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger 

indenfor kategorierne. 

I nedenstående tabel er præsenteret liste over fagligt relevante efteruddannelser og kurser 

udbudt til medarbejdere og ledere i dagtilbud. Der er ikke tale om en komplet liste men blot et 

udsnit. Har nogle af medarbejderne i dagtilbuddet deltaget i andre fagligt relevante kurser eller 

39



efter- og videreuddannelser, er de noteret under kategorien ’Andet'. Det har været et krav, at 

de anførte kurserne som minimum har skullet være af 1 uges varighed. 

Antal medarbejdere i dagtilbuddet med en efter- og videreuddannelse 

Antal Uddannelsens indhold* 

Master 0 

Diplom 7 diplom i ledelse, pædagogik, specialpædagogik 

Enkelte moduler i diplom 19 Ernæring, praktikvejleder, jobrotations 

projektet, specialpædagogik. 

Sprogvejlederuddannelser 4 

Butterfly 2 

Andre fagligt relevante kurser/uddannelser 

15 Krop, sprog og bevægelse - læringsstile 

- motorik 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har en dagplejer og 2 pædagogmedhjælpere der er i gang med 

en pædagogmerit uddannelse. 


* Eksempelvis Diplom i ledelse, Modul i andetsprogspædagogik o.l. 

Medarbejdernes sygefravær 

Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Kalenderdage inkluderer 

weekender og helligdage således, at hvis en medarbejder f.eks. er syg en fredag og en mandag, 

så har man 4 sygedage. Helårsansatte er den gængse opgørelsesmetode for antal ansatte. 

Helårsansatte er det antal personer, der har været ansat på månedsløn, multipliceret med 

den brøkdel af året, de har været ansat. Så har en medarbejder f.eks. været ansat i 6 måneder, 

så er det en halv helårsansat. 

Fraværstallene omfatter almindelig sygdom og kronisk sygdom (§ 56) for alle medarbejdere, 

inklusiv medarbejdere ansat på særlige vilkår som f.eks. fleksjob. 

Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder 


med sygefraværsperioder under 21 dage 


2008 


2009 


2009 

10,4 11,8 20,5 

6,6 7,3 9,9 

Oplysningerne er leveret af Ledelsesinformationssystemet. Opgjort i perioderne 1/1 2008 - 31/12 2008 og 1/1 2009 - 

31/12 2009. 

Arbejdsmiljø 

Nedenstående opgørelse er foretaget på baggrund af den trivselsundersøgelse, der blandt Børn 

og Unges medarbejdere i perioden 5. oktober – 9. november 2009. Alle månedslønnede medarbejdere 

i Børn og Unge (samt timelønnede ungdomsskole-lærere) har haft mulighed for at 

deltage i undersøgelsen. Den samlede svarprocent i hele Børn og Unge var 77 %. På baggrund 

af resultaterne fra undersøgelsen blev følgende 3 fokusområder udvalgt: 

- Trivsel – hvorvidt medarbejderne trives med deres arbejde. 

- Attraktiv arbejdsplads – finder medarbejderne deres arbejdsplads attraktiv. 

- Jobtilfredshed – medarbejdernes tilfredshed med deres job som helhed, alt taget i betragtning. 

40



Medarbejdernes vurdering af de tre fokusområder er sammenfattet til et gennemsnit på en 

skala fra 0-100, hvor 100 er det højeste. 

Medarbejdernes vurdering af…: Dagtilbuddet 

2009 


2009 

… egen trivsel på arbejdet 76 73 

… deres arbejdsplads som attraktiv 73 67 

… egen tilfredshed med jobbet som helhed 74 72 

Kilde: Trivselsundersøgelse 2009, Capacent 

Et arbejdsmiljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af 

systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljø og i sit arbejdsmiljøarbejde. Certifikatet betyder, 

at virksomheden opfylder de danske myndigheders krav til arbejdsmiljøet og har et velfungerende 

arbejdsmiljøarbejde. Derfor vil Arbejdstilsynet kun i særlige tilfælde foretage tilsyn. 

Er alle dagtilbuddets afdelinger arbejdsmiljøcertificeret? Ja 

Oplysningerne er leveret af Personale. 

Er der AT-påbud* i en eller flere af dagtilbuddets afdelinger? Nej 


* Påbud fra Arbejdstilsynet 

Økonomi 

Økonomitallene er budgettal for 2009 samt dagtilbuddets akkumulerede over-/underskud fra 

2009. Følgende budgetposter indgår i budgetsummen: grundbudget (budget til ledelse og 

budget pr. barn), bygningstimer, seniorordninger, dispensationstimer (handicap enkelt intgr., 

udsatte børn), handicaptimer i H-institutioner, § 4a-timer, bygningsvedligeholdelse, rengøringstimer, 

skatter og forsikringer vedr. bygninger, energibudgetter og dagplejebudgetter. 

Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede 

overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af 

det samlede budget. 

Dagtilbuddets samlede budget for 2009* 24.548.581 

Dagtilbuddets regnskab for 2009* 2,10% 

Dagtilbuddets akkumulerede over- eller underskud for 2009** 4,70% 

Oplysningerne er leveret af Økonomi. 

* Budgettet og regnskabet for 2009 er eksklusiv overførsler fra tidligere regnskabsår. 

** Inklusive overførsler fra tidligere regnskabsår. 


2009 


2009 

Gennemsnitlige udgifter pr. barn 86.052 98.494 

Oplysningerne er leveret af Økonomi og LIS. Udregnet på baggrund af udgifter i regnskabsåret 2009 i forhold til antallet 

af indskrevne børn i perioden 1/1 2009- 31/12-2009. 

41



Særligt tildelte ressourcer 

Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap 

og udsatte børn samt i relation til § 4a. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget 

ovenfor. 


2008 


2009 


2009 

Ressourcer afsat til børn med handicap 762.701 1.034.691 87.164.708 

Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Ressourcer afsat til kommunale, selvejende 

og private institutioner. 


2008 


2009 


2009 

Ressourcer afsat til udsatte børn 0 0 36.242.262 

Oplysningerne er leveret af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Midlerne består af midler afsat til udsatte 

og tosprogede børn, pulje til ekstra ledelsestid og 2 mill. kroners-puljen til særligt belastede områder. 


2008 

2009 

2009 

Ressourcer afsat i relation til § 4a 0 27.804 12.075.548 

Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Beløbene dækker alene midler fordelt via budgetmodellen til 

institutionerne. Midlerne er eksklusiv uddannelsesmidler mv. 

Fysiske rammer 



2007** 2009** 

2009 

… de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, 

71% 81% 70% 

plads, legetøj, spil) 

… de udendørs faciliteter og arealer 88% 88% 77% 









Rum til leg og læring (RULL) 

Byrådet har besluttet at fremtidssikre rum til leg og læring i skoler, dagog fritidstilbud. Over 

en ti-årig periode skal RULL-programmet sikre, at de fysiske rammer i skoler, dagog fritidstilbud 

ikke blot vedligeholdes, moderniseres og udbygges; men at de også ændres til spændende 

og fremtidssikrede læringsrum. 

RULL er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring og betegnelsen for det program, hvor 

Århus Kommune i perioden 2009-2018 investerer 1,3 mia. kr. i pædagogisk og teknisk modernisering 

af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. 

42



Realiseringen af RULL foregår på tre niveauer 

- RULL MINI, hvor der fire gange årligt kan søges om midler til forbedring af læringsmiljøer, 

hvor der ikke kræves væsentlige ændringer 

- 17 konkrete projekter vedtaget samtidig med beslutningen om at iværksætte RULLprocesser 

på områdeniveau 

- RULL-proces på områdeniveau, hvor hvert område udarbejder en pædagogisk vision, der 

danner grundlag for de konkrete RULL-projekter i området 

Nedenfor er noteret hvorvidt dagtilbuddet har fået tildelt RULL MINI-midler i en af tre ansøgningsrunder, 

som er gennemført ind til nu. RULL MINI-projekter er tiltag, hvor de fysiske 

rammer tilpasses i ét læringsrum. Uden væsentlige ændringer af rum og rammer forbedres 

læringsmiljøet, så det imødekommer kriterierne for fremtidens børnebyggeri, som tænketanken 

har peget på. De gennemførte projekter evalueres med billeddokumentation og analyse af 

rummets nye funktion, så de kan være til inspiration for andre. 

Har dagtilbuddet fået tildelt RULL MINI-midler? Ja 

Til følgende projekt: Indkøb af 2 stk. Christianiacykler 

Opgjort på baggrund af liste over bevilgede RULL MINI-projekter offentliggjort på Århus Kommunes hjemmeside. 

43

Forældrebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten 

Side 10: 

Vedr. spørgsmål omkring; Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der..: 

… er ”tilfreds” eller ”meget tilfreds” med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at 

respekterer andres holdninger; Dagtilbuddet (75%) kontra kommunen (77%) og 

… er ”tilfreds” eller ”meget tilfreds” med dagtilbuddets indsats for, at barnet bliver i stand til at 

forstå egne og andres livsformer og kulturer; Dagtilbuddet kontra kommunen (65%) 

véd vi at forældrene i Stavtrup dagtilbud ved besvarelsen har haft svært ved at svare på dette 

spørgsmål, fordi vi i Stavtrup har ganske få (og i flere institutioner ingen) børn med andet hovedsprog 

end dansk. 

Mange forældre tager entydigt udgangspunkt i, at holdninger, livsformer og kulturer er knyttet 

til etnisk oprindelse - og de ser ikke den diversitet og mangfoldighed, som personalet ser - og 

som de aktivt arbejder med. I forældreråd og bestyrelsen for dagtilbuddet vil vi foreslå, at vi i 

år gør en ekstra indsats for at kommunikere mangfoldighed til forældrene, herunder synliggøre 

de mange forskellige indsatser personalet gør for at arbejde med mangfoldighed og forskellige 

kulturer i det daglige. 

Specifikt vil vi også gerne nævne at vi i Stavtrup har en aftale med Klodshans i Gjellerup om 

'venskabsbørnehave', hvor børnene besøger hinanden 3-4 gange i året inden børnene skal i 

skole. 

Side 11-12: 

Vi vil gerne påpege, at vi gerne ser at de mange, gode aktiviteter for børn, som er nævnt i 

forbindelse med Idrætsbørnehaven - herunder udflugter til de mange naturskønne områder vi 

har i Stavtrup - også kan udbredes til de øvrige institutioner. Den normering vi har nu tillader 

kun i meget begrænset omfang, at personalet kan tage på udflugter, have hele ude dage etc. 

Og vi véd at masser af frisk luft og motion nedbringer sygefraværet blandt både børn og voksne. 

Vi vil gene arbejde for at vores sygefravær i Stavtrup fortsat kan regnes blandt de lavere i 

Århus - og at den høje motivation blandt personalet kan bibeholdes, så vi kan fastholde de 

gode medarbejdere. Det betinger imidlertid, at vi igen får kigget på normeringerne, så vores 

personale får nogle gode arbejdsvilkår igen. 

Samtidig foreslår vi, at vi får etableret nogle gode vikarordninger - gerne med faste vikarer, 

sådan at personalet kan aflastes på passende vis i forbindelse med spidsbelastninger. 

Dagplejen: Vi har en velfungerende dagpleje, som forældrene er meget tilfredse med. Vi har 

samtidig svært ved at tilbyde pasning til nye børn i Stavtrup - og må henvise til pasning udenfor 

dagtilbuddet. Vi vil meget gerne opfordre til, at vi får skabt nogle rammer, som kan tiltrække 

nye dagplejere - og fastholde de eksisterende (tilbageværende), herunder et godt værested, 

hvor dagplejen kan samles til heldagsarrangementer, nytænkning i forholdt til dagplejekonceptet 

og rekrutteringsmuligheder (kan to dagplejere gå sammen på en adresse etc.). 

44

Side 15: 

På trods af at forældrene i dagtilbuddet set i relation til øvrige dagtilbud i Århus generelt er 

meget tilfredse med pasningsordningen, så er der enkelte punkter, hvor Dagtilbuddet scorer 

lavere end ”Kommunen”. Det drejer sig om: 

… den daglige kontakt til personalet: Dagtilbuddet (70%) kontra Kommunen (74%) og 

… dialogen og samarbejdet om barnet mellem pasningstilbud og hjem; Dagtilbuddet (71%) 

kontra Kommunen (73%) 

… personalets lydhørhed over forældrenes synspunkter; Dagtilbuddet (75%) kontra Kommunen 

(76%) 

Her synes vi, at det bør nævnes, at vi fra cafémøder og fra dialogmøder mellem forælder og 

forældreråd véd at forældrene her er tilfredse med den dialog der er om børnene - når der er 

tid til dialog. Ofte står forældrene og afvejer, om de nu også skal nævne hvordan barnet har 

sovet om natten eller spørge ind til hvordan dagen er gået - men fordi personalet er presset - 

så vil de heller ikke tage personalets tid (så går den jo fra et andet barn end deres eget). På 

ovenstående 3 spørgsmål går forældrenes besvarelser på en utilfredshed med den afsatte 

normerede tid per barn, der jo i Stavtrup ligger meget højt. Hvis man spørger forældrene, om 

de er tilfredse med, hvordan personalet forvalter den tid der så er til rådighed, er de meget 

tilfredse med dagtilbuddet. 

Vedr.: spørgsmålet omkring; Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet. Der er ”tilfredse” eller 

meget tilfredse” med…: 

… inddragelse af forældrene i beslutninger vedr. pasningstilbuddet: Dagtilbuddet (63%) kontra 

Kommunen (62%). 

Her véd vi også fra cafémøder og dialogmøder, at forældrene i vid udstrækning svarer på politiske 

beslutninger, f.eks. omkring modulordningen og kostpolitikken, som det enkelte dagtilbud 

ikke har mulighed for at påvirke. Hvis man spørger forældrene om de ønsker at blive involveret 

yderligere INDENFOR rammerne af de politiske beslutninger, ser de ikke noget behov herfor, 

idet de er tilfredse med den måde forældreråd og bestyrelser arbejder og samarbejder på. 

Konkret kunne vi foreslå, at personalet på det årlige møde om barnet indfører faste spørgsmål, 

som går på om forældrene føler sig tilstrækkeligt 'hørt' og involveret i beslutninger om barnets 

pasning - samt om forældrene føler, at personalet bruger den tid de har til rådighed fornuftigt i 

forholdt til det enkelte barn. Det vil gøre at forældrene inviteres til en tættere dialog med pasningstilbuddet 

i forholdt til disse konkrete punkter. 

Vedr. information til forældrene er det vores erfaring, at forældrene ikke i tilstrækkeligt grad 

får læst de nyhedsbreve, som distribueres per mail - eller hvis de får dem læst eller måske kun 

skimmet igennem - er det ikke en information, som får forældrene til at føle sig tilstrækkeligt 

involveret og informeret. Forældrene får heller ikke i den travle hverdag stoppet op ved informationstavlen 

og læst beskederne her. Derfor så vi gerne, at dagtilbuddet fik tilført ekstra ressourcer 

sådan at børneintra i løbet af forholdsvis kort tid kunne komme til at fungere optimalt 

med link fra nyhedsbreve til hjemmesiden og sms-beskeder til forældre ved nyt på hjemmesiden. 

Samtidig bør det overvejes, om vi kan få 'storskærme' i alle institutionerne, sådan at børn 

og personale sammen kan uploade nyheder fra dagen, en video fra en udflugt børnene har 

været på eller digitale billeder af nye børn eller personaler, som lige er startet i pasningstilbud. 

45

Vi tror på, at kommunikation via de nye medier er vejen frem til en tættere dialog med forældrene. 

Side 40 

Vedr.: spørgsmål omkring medarbejdernes sygefravær ligger Dagtilbuddet på henholdsvis 11,8 

og 7,3% som er meget stabilt i forhold til år 2008 (indenfor ca. 1%). I forhold til Kommunen 

ligger Dagtilbuddet markant mere fornuftigt. Dette område har en stor bevågenhed fra ledelsen 

samt forældrerådsbestyrelsen; Høj sygefravær er roden til meget ”ondt”; 

dårlig kvalitet af børnepasning, utilfredse forældre, stressede medarbejder som givetvis kan 

give mere sygefravær, dårlige økonomi mere arbejde til ledelsen etc. 

I den forbindelse skal det også nævnes at Dagplejen har endnu ikke været så hårdt ramt af at 

gå med 4 børn under 1 1/2 år, dette er også medvirkende til et meget lavt sygefravær i år 

2009. 

Mvh. 

Orla S. Møller 

Forældrerådsforman 

46

Bilag 1: Oplysninger om dagplejen i dagtilbud 801 

Som noget nyt udarbejdes i år et bilag med særskilte oplysninger for dagtilbuddets dagplejeafdeling. 

Dette gøres at sætte fokus på og sikre udvikling af kvaliteten i dagplejen. Bilaget indeholder 

udvalgte oplysninger fra kvalitetsrapporten, som i år omfatter: 

- Forældretilfredshed i forhold til budgetmål for 2009 

- Dagplejens arbejde med de 6 læreplanstemaer i henhold til Dagtilbudsloven 

- Kompetenceudvikling af medarbejdere 

- Respekt for grænser 

- Sygefravær blandt dagplejerne 

Oplysninger om de 6 læreplanstemaer, kompetenceudvikling af medarbejdere og arbejdet med 

respekt for grænser er indsamlet via et supplerende indberetningsskema i forbindelse med 

dagtilbuddet indberetning til kvalitetsrapporten. 



Det er Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes og dagplejens 

evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 14 

Andelen af forældre til børn i dagplejen, der er ’tilfredse’ eller Dagplejen Kommunen* 

’meget tilfredse’ med dagplejens evne til…: 

2009 

2009 

… at udfordre det enkelte barn 95% 64% 

Kilde 2009: ’Forældretilfredshed 2009’, Rambøll Management. Svarprocent for dagplejen: 80% 


Rummelighed 



15 

Andelen af forældre til børn i dagplejen, der…: Dagplejen 

2009 

… er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med dagplejens indsats for, 

at barnet bliver i stand til at respektere andres holdninger 

Kommunen* 

2009 

87% 77% 




2009 


at barnet bliver i stand til at forstå egne og andres livsformer og 

kulturer 


2009 

83% 65% 



14 

Budget 2009, s. 147. 

15 

Budget 2009, s. 152. 

47

Målsætningen er, at forældrenes tilfredshed med såvel dagtilbuddenes som dagplejens indsats 

for at begrænse mobning skal stige. 16 


2009 

… ’er tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med dagplejens indsats for 

at begrænse mobning 


2009 

79% 70% 




Det er målsætningen, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes og dagplejens evne til at 

skabe trivsel for børnene skal stige i forhold til niveauet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i 

2007. 17 


’meget tilfredse’ med …: 

2009 

2009 

… deres barns trivsel i dagplejen 95% 91% 





med inddragelsen i dagtilbuddenes arbejde skal stige. 18 



2009 

2009 

… den daglige kontakt til personalet 100% 74% 

… inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet 80% 62% 






2009 

2009 

… dagplejen alt i alt 100% 85% 



16 

Ibid. 

17 

Budget 2009, s. 149. 

18 

Budget 2009, s. 153 

48



Mål som dagplejen har opstillet for det pædagogiske arbejde med børnenes læring i forhold til 

de 6 læreplanstemaer: 

Alsidig personlig udvikling Børnene skal lære at udfolde sig som selvstændige og alsidige 


Sociale kompetencer Børnene skal lære at være aktiv deltagende i fællesskabet. 

Sproglig udvikling Børnene skal lære at kommunikere både verbalt og nonverbalt. 

Krop og bevægelse At give børnene glæden og lysten til bevægelse, således at de 

udvikler kropsbevidsthed og selvhjulpenhed. 

Natur og naturfænomener Barnet skal opleve glæde ved oplevelser med naturen. 

Kulturelle udtryksformer og Barnet skal have mulighed for at være kreativ og skabende. 

værdier 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I forhold til læreplanstemaerne arbejder alle de 0 - 3 årige børn 

efter samme mål, om det er dagpleje eller vuggestue. 




Alsidig personlig udvikling Vi giver barnet plads og rum til at udvikle sig i sit eget tempo. 

Vi møder børnene med tillid og opmærksomhed, også når 

deres løsninger er anderledes end vores. Vi stiller krav efter 

barnets nærmeste udviklingszone. Vi støtter og anerkender 

barnet, når det har klaret en ny udfordring. Vi ser barnet og 

siger goddag til barnet, når det møder om morgenen. Dagplejeren 

vedkender sig opgaven som medopdrager. 

Børnene bliver opfordret til og får mulighed for at klare det, 

de kan magte, selv om det tager tid. Vi hjælper børnene med 

at aflæse hinandens kropssprog, tage hensyn og tage del i 

hinandens glæder og sorger. Give plads og acceptere at andre 

er forskellige. Børnene skal f.eks. lære at vente på tur og lytte 

til hinanden. 

Vi skaber en hverdag der er genkendelig, giver børnene mulighed 

for at blive sikre i hverdagens rutiner og vaner, og skaber 

mulighed for at børnene kan udforske livet i det tempo 

barnet kan håndtere. 

Sociale kompetencer - Vi skaber trygge og udfordrende rammer, hvor børnene kan 

opleve glæden ved samværet med andre. 


om hvordan vi omgås hinanden. 

- Vi holder samling med børnene, så børnene får mulighed for 

at øve sig i at kommunikere med andre og børnene skal opleve 

fællesskabet som noget rart og givende. 

Sproglig udvikling Vi benævner alt hvad vi gør, sætter ord på de ting vi ser og 

lytter til børnene 

Vi sørger for at have bøger med rim og remser, vi eksperimentere 

med pjattesnak og pludrelyde. Vi samles jævnligt for 

at synge, danse og lave sanglege med fagter. 

Vi læser bøger, der passer til barnets udvikling, med børne- 

49

ne og bøgerne er tilgængelige for børnene. 

Vi hjælper børnene med at løse uoverensstemmelser verbalt. 

Vi snakker med børnene om hvad der skete og hvorfor det 

skete og hvordan man kan gøre en anden gang. 

Dagplejerne er nærværende og engagerede, vi har et tydeligt 

kropssprog, vi laver gentagelser og vi giver børnene mulighed 

for at udtrykke deres følelser, vi griber muligheden når 

barnet er motiveret for sproglige udfordringer. 

Vi giver forældrene mulighed for at kende sammenhængen i 

barnets oplevelser. 

Herunder en lille praksisfortælling: 

Vi tog bussen in til byen, dagplejer, M på 2 år og S på 2 1/2 

år. Vi ville kigge op og studere byens flotte kirkespir, tårne og 

husfacader. Vi stod af bussen ved Vor Frue Kirke og startede 

med at beundre kirkens spir, derefter gik vi gennem byen, 

hvor vi så flotte gavle og tårne på nogle af husene. Da vi kom 

til Domkirken sagde børnene: Se Anne-Dorte, se det flotte 

tårn . Herefter gik vi ind i Clemensborg, her kunne vi se nederste 

etage, når vi kiggede ned og øverste etage, når vi kiggede 

op. S kiggede ned og sagde: ’Se Anne-Dorte, der er godt 

nok højt ned’. Vi stod længe og fik en snak om langt ned og 

højt op. 

Krop og bevægelse Vi stiller krav i forhold til barnets udviklings niveau. Vi støtter 

og anerkender barnet når det viser interesse for bevægelse. 

Vi glædes sammen med barnet og roser barnet når det har 

klaret en ny udfordring. 

Vi giver barnet tid og plads til egne bevægelses eksperimenter. 

Vi opfordrer, støtter og guider barnet, og giver barnet mulighed 

for selv at klare udfordringer, også selvom det tager 

tid. 

Vi benævner barnets initiativer, handlinger og bevægelser, 

du kravlede op, foden skal ned i støvlen, du sidder ved siden 

ad…, det smager surt, lugter dejligt osv. 

Vi opfordrer barnet til selv at kravle op og ned af stolen. 

Vi sikre god gulvplads så der er plads til fysisk udfoldelse. 

Vi benytter områdets legepladser, og inspirerer barnet til at 

bevæge sig fysisk 

Vi bruger vores dejlige lokalområde til ture og udfordringer 

ved bakker, eng og sø. 

Vi er inspirerende dagplejere, der sætter bevægelsesaktiviteter 

i gang, og er gode rollemodeller (er aktiv deltagende i 

bevægelses aktiviteter). Vi viser glæde ved bevægelse. 

Natur og naturfænomener Vi bruger de gode muligheder Stavtrups natur giver, som 

rammen for at vække børnenes interesse og glæde ved at 

færdes i og opleve naturen. 

Vi støtter og udfordrer barnet i at observere og eksperimentere 

i naturen. Vi inspirerer til, og giver børnene mulighed for, 

at undersøge tissemyrerne, mariehønsene og lignende oplevelser 

i naturen. 

Vi giver børnene mulighed for at stifte bekendtskab med 

mange naturoplevelser og naturfænomener, sne, regn, solskin, 

tåge o.l. 

50


værdier 

Vi inddrager naturen ved at synge sange om naturen, vejret 

og dyrene. 

- Vi følger årets skift og snakker med børnene om, hvad der 

sker i naturen lige nu. 

Vores muligheder for at bruge naturen er blevet udvidet meget 

efter vi har fået 2 Christianiacykler. Vi cykler rundt om 

søen, til natursamarbejdet, og vi møder heste, får, og mange 

slags fugle. En rigtig god måde at udvide vores horisont på. 

Vi giver barnet mulighed for at opleve forskellige udtryksformer 

og genrer. F.eks. teater, musik, synge, danse, rim, 

remser, eventyr og historier. Vi deltager bl.a. i Børnekulissensarrangementer, 

vi besøger vores eget Dagtilbudsbibliotek og 

Viby bibliotek. 

Vi tilbyder aktiviteter, materialer og redskaber, der kan give 

oplevelser og bidrage til barnets skabende aktivitet. 

Vi fejrer højtider og holder fast i traditioner. F.eks. markedsdag 

i Stavtrup, jul og fastelavn. Vi giver barnet en oplevelse af 

at være en del af et kulturelt fællesskab. Vi fejrer Dagplejensdag 

d. 2. onsdag i maj, med bedsteforældredag. 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I Dagplejen laver vi mange aktiviteter der tager udgangspunkt i 

læreplanstemaerne. I legestuen er der altid samling med sang og ofte bruger vi fortællekufferten. Vi 

laver gymnastik og sanglege, vi maler, vi tumler og leger sammen, og ikke mindst så har vi et rigtigt 

godt samvær både børn og dagplejer. 



Respekt for grænser er titlen på Århus Kommunes vejledning til at sikre hurtig og effektiv indgriben 

og sagsbehandling i krisesituationer med særligt fokus på mistanke om overgreb begået 

mod børn, samt at yde bistand ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. 

Initiativer som dagplejen har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring 


mistanker 

Alle dagplejere har været til foredrags og debataften med Niels Peter Rygaard. Temaet bliver 

taget op efter behov i personalegruppen. 




Forældrerådet har deltaget i foredrag med Niels Peter Rygaard, sammen med personalet i 



51

Føler dagplejen sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke 

om overgreb? 







Børn og Unge. Målet er, at alle medarbejdere har 3-årige kompetenceudviklingsplaner, som 

tages op ved årlige samtaler. 


Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Der er ved MUS i 2007 lavet en kompetenceplan for alle medarbejdere 

i Dagtilbuddet. 


Er der i dagplejeafdelingen en fælles plan for kompetenceudvikling af 

Ja 

dagplejerne? 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Der er en fælle plan for Dagtilbuddet, hvor også dagplejen indgår. 


Kompetenceudviklingskurser/forløb som dagplejen har valgt at prioritere i 2009? 

Sprog, krop og bevægelse. Læringsstile For tidligt fødte børn Mindre kurser, og foredrag 

Arbejdsmiljøkurser pædagog merituddannelsen 



Sygefraværet i dagplejen 




Opgjort i perioderne 1/1 2008 - 31/12 2008 og 1/1 2009 - 31/12 2009. 

Dagplejen 

2008 

Dagplejen 

2009 

Ja 


2009 

8,2 15,1 20,5 

8,2 2,2 9,9 

52

K 


 

DELRAPPORT 

Kolt / Hasselager dagtilbud 


DAGTILBUD 

200 


Indledning ..................................................................................................................2 





Rummelighed ...........................................................................................................7 

















Økonomi ................................................................................................................ 33 








1

Indledning 















Ydre vilkår 
























2




















I DTB arbejdes der med et fælles børne og udviklingssyn. 

Dette tager udgangspunkt i et menneskesyn præget af rummelighed, mangfoldighed og indgåelse i et 

socialt og forpligtende fællesskab. 

Barnet lærer i relationen med andre mennesker. Relationen er kommunikationsbetinget, og denne er 

betinget af en hensigt om anerkendelse og respekt for individet. Det er centralt i barnets udvikling at 

møde nærværende voksne, der er i stand til at motivere, inspirere og udfordre børnene, så der bliver 

skabt plads og rum til leg og fordybelse, samt skabt glæde og omsorg for det enkelte barn, således at 

det trives og udvikles. Det enkelte barn er unikt og behandles ligeværdigt. Det enkelte barn er i besiddelse 

af en række færdigheder og udviklingspotentialer. Barnet har egenskaber, færdigheder, viljen til at 

ville og kunne, og dette udvikles til kompetencer. Troen på barnet som medbestemmende og viljestærk, 

gør barnet til medskaber omkring egne valg. Effekten af det pædagogiske arbejde med barnet er, at 

barnet udvikler sig og lærer gennem relation til såvel børn som voksne i et fællesskab med ansvar og 

forpligtigelse. Effekten er ligeledes at barnet gives en bred vifte af muligheder for uformel læring i primært 

legen og de mangfoldige sociale rum, barnet befinder sig i. 

Effekten er en stor grad af faglighed og fælles tiltag omkring pædagogiske indsatser, og kompetenceudvikling 

i alle dagtilbuddets 7 afdelinger. 

Der er fælles uddannelse, fælles tematiserede personalemøder, en fælles årsplan med faglig mødevirksomhed 

som en understøttelse af de faglige tiltag. 





Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som det daværende Ministerium for Fami- 

3



lie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet. Sprogvurderingsmaterialet består af et skema, 














2009 

2009 








2009 

2009 




















1 Budget 2009, s. 146. 

4












2009 



2009 

2 353 







2009 

2009 

… en generel indsats








2009 





’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med…: 

2007** 2009** 

2009 

… dagtilbuddets pædagogiske indsats 68% 73% 79% 























Rummelighed 













effekt. 



7





En inkluderende pædagogik er kendetegnet ved, at læring og udvikling er tilpasset det enkelte barns 

muligheder og ret til at være unik, samtidig med barnets deltagelse i fællesskabet. Målet i den inkluderende 

pædagogik er at inddrage børn med særlige behov på egne betingelser, og effekten er, at børnene 

med anderledes behov kan profitere af at være i en daginstitution Indikatorerne for det pædagogiske 

arbejde ses primært i det faglige og anerkende pædagogiske samspil og mærkes i det pædagogiske arbejde 

med udsatte børn og børnegrupper, der trives og udvikles. Indikatorerne ses ligeledes omkring 

faglige og pædagogiske tiltag. 














Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der…: Dagtilbuddet 

2007** 

… ’i nogen grad’ eller ’i høj grad’ mener, at dagtilbuddet 

bidrager til, at barnet bliver i stand til at 


… er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med dagtilbuddets 

indsats for, at barnet bliver i stand til at 



2009** 


2009 


- 65% 77% 









6 Budget 2009, s. 152. 

8





2007** 2009** 

2009 







- 57% 65% 
















tabel. 7 



2007** 2009** 

2009 





- 65% 70% 









7 Ibid. 

9














denne effekt. 



Dagtilbuddet har en overordnet sundhedspolitik. Sundhedspolitikken har som overordnet mål at fremme 

det enkelte barns og medarbejders sundhed, trivsel og arbejdsmiljø. Appreciative Inquiery (A.I.) anvendes 

som gennemgående metode i alle sammenhænge. 

Inden for strategien sundhed og trivsel er der særlig opmærksomhed på kost. 

Effekten ses med: 

Sunde børn som trives og gives grundlag for udvikling og læring. 

Børnenes læring om og kendskab til kost er en integreret del af deres institutionsliv. I forhold til læreplaner 

stimuleres sanser, miljø, natur, begreber og sprog. 

Der indbygges et kulturelt aspekt i madlavning, herunder kendskab til andre kulturer Børnene indgår i et 

opdragende og socialt fællesskab ved borddækning, vi spiser sammen, taler sammen etc. Børnene får 

øget kropskendskab,. 

Børnenes sanser skærpes: smag, lugt, syn. 

Børnene får en alsidig kost. 

Det er indbygget i pædagogikken, at børnene kan deltage i processerne omkring madlavning. 

Køkkenassistenten er en specifik rollemodel, der yder omsorg på en anden måde. 

Der skabes forståelse af fra jord til bord, at barnet ser sig selv i en sammenhæng. 

Kosten integreres ind i de pædagogiske aktiviteter - eksempelvis indianeruge, bålmad, læreplaner. 

Mindre sygdom, bedre tandhygiejne, mindre allergi - forebyggende sundhed i et livsperspektiv. 

Større grad af egenansvar for og voksnes rollemodel omkring børn og egen sundhed. 








10







2007** 2009** 

2009 













2009** 

2009 



















8 Budget 2009, s. 149. 

11





Dagtilbuddet gør en særlig indsats for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene. 

Gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v. grundlægges DTB kultur for deltagelse og 

inddragelse af forældre. Dagtilbuddet arbejder systematisk med at kvalificere de sammenhænge, hvor 

medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnets udvikling og 

trivsel er i centrum, som i andre sammenhænge. Indikatorerne af denne kvalificering er for dagtilbuddets 

vedkommende, at børnene trives, der arbejdes med rummelighed og børnene får mulighed for læring. 

Udviklingen styrkes gennem et samarbejde med forældrene, og samtidig understøttes forældreansvaret. 

Forældrenes deltagelse og indflydelse i forhold til dagtilbuddets imødekommes. 








Andel af forældre, der i gennemsnit deltager ved de arrangementer og møder, 

som de inviteres til i dagtilbuddet 



40-60 % 


Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Fra dagtilbuddets opstart har det været fokus på anerkendende 

kommunikation. Bestyrelsen har bl.a. haft fokus på trivsel og arbejdsglæde med Kampagnen Giv dit 

barns pædagog et skulderklap Kommunikation og information er et indsatsområde i 2009 og personalet 

er senest blevet introduceret til Professionel kommunikation i forældresamarbejdet. 









9 Budget 2009, s. 153 

12





2007** 2009** 

2009 




58% 45% 62% 











2009** 

2009 


68% 73% 

hjem 












2007** 2009** 

2009 










13





















Implementering af SUS 

Arbejdet med de 6 pædagogiske læreplanstemaer 

Sprogarbejdet med fokus på sprog og læsning. 

Kost og pædagogik 

Anerkendende pædagogik 

Videndeling i DTB 


Rummelighed 









10 

Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for læring og udvikling 

11 


14





Fokus på fagligheden omkring udsatte børn. Kuno Beller, Butterfly. 











Implementeringen af kost og pædagogik 















DTB bestyrelsens kampagne Giv dit barns voksne et skulderklap Årlige forældremøde for hele DTB 

med fokus på børns trivsel og udvikling. Demokratisk organisation med stor grad af medindflydelse. 


12 


13 

Børn og Unges udviklingsplan, Strategi for forældresamarbejde 

15


























Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddet arbejder for, at børnene: 

udvikler selvværd 

udvikler selvtillid 

udvikle mod 

udvikle selvstændighed 

udvikler kreativitet 

udvikler fantasi 

fungerer i forskellige grupper 

udvikler rummelighed 

Det individuelle syn på barnets ressourcer er vigtigt. Personalet 

aflæser det enkelte barn og iagttager og vurderer hvad det enkelte 

barn har brug for. Personalet har en individuel tilgang til 

barnet og tager hensyn til det enkelte barn, giver det omsorg, 

så det opnår tryghed og derigennem tør tage imod udfordringer. 

Personalet hjælper barnet til at agere i nærmeste udviklingszone 

(Vigotsky). 

16



Sociale kompetencer Dagtilbuddet arbejder for at børnene: 

udvikler respekt for andre 

lærer at samarbejde 

udvikler omsorg for hinanden 

udvikler glæde ved at være sammen og være en 

del af et fællesskab 

lærer at give plads til hinanden 

udvikler relationer 

udvikler empati 

lærer at børn og voksne er ligeværdige 

udvikler tolerance 

Afdelingerne udvikler og arbejder med de sociale spilleregler i 

grupper med få og med mange børn og i samspillet med de 

voksne. Personalet arbejder med anerkendende kommunikation 

i såvel børne- som voksenhøjde. 

Personalet arbejder bevidst og kontinuerligt med at lytte til 

børnene og er afventende og iagttagende i relationen. Personalet 

er samtidig fuldt ud deres ansvar bevidst, om at de har definitionsmagten 

og ansvaret i alle situationer. Personalet arbejder 

med at give barnet mulighed, tid og plads til at være barn. Personalet 

har i institutionsafdelingerne en faglig viden omkring 

konfliktløsning og der har i enkelte afdelinger været arbejdet 

med meditation som metode. 

Sproglig udvikling Dagtilbuddet arbejder for at børnene: 

lærer at kommunikere 

lærer at sætte ord på når de er i konflikt 

lærer at tale og udtrykke sig 

lærer at sætte ord på følelser 

lærer ordentlig sprogbrug 

I 2009 er sprog og læsning indsatsområde og der er uddannet 2 

sprogvejledere i dagtilbuddet. Der er udarbejdet en introduktion 

til dagtilbuddets personaler.(bilag 4). Målet er at det pædagogiske 

arbejde målretter og er udvikler på børnenes begreber, 

børnenes viden og ordforråd. I det pædagogiske arbejde med 

børnene taler personalet med børnene om hvad der sker, og 

hvad der foregår. I konfliktsituationer guider og støtter personalet 

børnene til at sætte ord på bl.a. børnenes følelser i den 

enkelte situation og forsøger at lære børnene at italesætte deres 

oplevelser omkring situationen. 

17



Krop og bevægelse Dagtilbuddet arbejder for at børnene: 

Udvikler fysikken 

Udvikle kropskendskab og kropsbevidsthed 

Udvikler glæde ved at bevæge sig 

Lærer om kost og ernæring 

Udvikler grov og finmotorikken 

Lærer koordination 

Gør brug af sanserne 

At børnene bevæger sig 60 minutter dagligt. 

Børnene lærer igennem glæde og ved eget engagement, påholdenhed 

og fantasi. Børnenes kreativitet er en stor medvirkende 

faktor i legen og deres motoriske udfoldelse Krop og bevægelse 

er integreret ind i dagtilbuddets sundhedspolitik. 

Natur og naturfænomener Dagtilbuddet arbejder for at børnene: 

lærer om elementer og årstider 

lærer om forskellige landskaber 

udvikler deres sanser i naturen 

lærer om naturen – dyr, planter 

lærer respekt for naturen 

lærer miljøbevidsthed (ikke lade vandet løbe, rydde 

op efter sig) 

lærer hvad naturen kan bruges til – lege, 


værdier 

Det faglige og målrettede arbejde kombineret med tradition for 

brug af og uddannelse i ”Udelivet”, brugen og indretning af legepladserne 

og brug af nærområdet har stor indflydelse og giver 

børnene forståelse for og oplevelser af naturen. Flere af 

personalerne har viden og interesse for udeliv og natur. 

Kulturelle udtryksformer og værdier. Dagtilbuddet arbejder for 

at børnene: 

lærer at udtrykke sig gennem teater 

lærer over tid at forholde sig brugen af computer 

lærer om rytmer, sange, dans 

giver børnene oplevelser omkring traditioner 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Dagtilbuddet arbejder med børns læring på en systematisk, synlig 

og kvalificeret måde. Erfaringerne og den differentierede faglige indsats og kompetenceudvikling omkring 

de 6 pædagogiske læreplaner og dokumentationsformer skal sikre og inspirere til, at der i dagtilbuddene 

skabes rummelige og mangfoldige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed overfor børns medbestemmelse 

og nysgerrighed. 

Dagtilbuddet anvender praksisfortællinger som dokumentationsform til intern refleksion, læring og udvikling 

i medarbejderkredsen. SMTTE-modellen anvendes som kvalitetsudviklings- og evalueringmetode. 

Det pædagogiske indsatsområde i 2009 / 2010 er: ”Ro og fordybelse” - med fokus på Sprog og læsning 

og Status Udviklings Samtaler (SUS). 

Udfordringer: SUS skal implementeres til alle afdelinger. Personalet skal uddannes og der er lagt en plan 

for dette i 2009 med fokus på faglig viden om og brug af SUS. SUS er præsenteret for bestyrelsen, og 

efterår 2009 påbegyndes prøvesamtaler med forældre. 2 afdelinger – Pilehytten og Labyrinten – arbejder 

allerede nu med status og udviklingssamtaler, og der skal den faglige proces fastholdes og tilrettes. 

Det pædagogiske arbejde med læreplaner og arbejdet med Sprog og læsning kræver fortsat en differentieret 

indsats såvel afdelingsvis som individuelt. 


18















læreplaner. 







Alsidig personlig udvikling ok, der er stor fokus på det også som en sammenhæng med 

SUS, praksisfortællinger. 

Sociale kompetencer ok, der er stor fokus på det også som en sammenhæng med 

SUS. 

Sproglig udvikling Der er megen fokus på sprog og læsning, på tegn til tle, babytegn 

og det tidlige skriftsprog. 

Krop og bevægelse ok, der er stor fokus på det også som en sammenhæng med 

SUS, integration af kost og pædagogik og børns sundhed. 

Natur og naturfænomener ok, der er stor fokus på det også som en sammenhæng med 

SUS, der arbejdes mere og mere med integration af ude og 

indelivet i bl.a de 2 kommende byggeprojekter. 


værdier 



ok, der er stor fokus på det også som en sammenhæng med 

SUS. 


januar 2010 


Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Foruden den rammesatte evaluering arbejder teamledelsen med 

en vedvarende og kontinuerlig evaluering. 


19





Ja 


Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: SUS, Butterfly, smtte model, praksisfortællinger,Tras 

og Kuno Beller, Blomsten. 


Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædago- 

Ja 

giske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? 

Hvis Ja, hvilke: Ekstern dokumentation: Billedcollager, informationsbog, billedfremviser i 

alle institutionsafdelinger. Eksternt benytter personalet sig af flere dokumentationsformer: 

Visuelle dokumentationsformer som foto, plancher og udstillinger. En anden ekstern dokumentationsform 

er forældreinformationen flere steder med en fælles informationsbog og 

eller tavle. 

Infobogen og eller informationstavlen giver hele forældrekredsen et indblik i, hvad der er 

foregået i det pædagogiske arbejde i løbet af en dag. Informationsbogen er ligeledes et 

evalueringsredskab for såvel personale og ledelse. Desforuden udsender alle afdelinger 

nyhedsbreve ud. 

Børneintra implementeres indtil den 1.8 2010. 




X 

for støtte 



Andet: Til udvikling i teamledelsen / Forældreråd / DTB bestyrelse. 






Udsatte børn Nogle gange 

Børn med handicap Ja, altid 




20





Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? hvert kvartal. 













… indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpædagogisk 

tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens 




fra 14 dage 

ved indstilling 

til talepædagog 

til 6 mdr. 

ved henvisning 

til PPR 

eller specialpædagogisk 

team 



DTB etablerer egen finansiering ved akutte behov. 


21











Kuno Beller 


Butterfly 


PECS 

TRAS 

Andet: 


Udsatte børn 

Børn med 

handicap 



X X X 

X X 

X X 

X X 

X X 

trin for trin 















mistanker 

I forbindelse med respekt for grænser har alle pædagogiske ledere været på kursus. der har været 

afholdt et personalemøde med teamet med oplæg fra Niels Peter Rygård mulighed for at drøfte og 

reflektere over dilemmaer og udfordringerne. Der har været et forældremøde med selvsamme oplægsholder 

og tema. 


22





se ovenstående Temaet har ligeledes været drøftet på et dagtilbudsbestyrelsesmøde og der afventes 

en pjece fra Børn og Unge til uddeling blandt forældre. 






Ja 

23










I dagtilbuddet er der organiseret og etableret et dynamisk MED-udvalg, en velfungerende og indflydelsesrig 

dagtilbudsbestyrelse og et fagligt og velfungerende teamledelse. 

I 2009 og 2010 er der fokus på 3 områder: 

Kost og pædagogik 

Kompetenceudvikling og trivsel 

Kommunikation 

Det pædagogiske indsatsområde i 2009 / 2010 er: 

”Ro og fordybelse” - med fokus på Sprog og læsning og Status Udviklings Samtaler (SUS). 


for dette i 2009 med fokus på faglig viden om og brug af SUS. 

Dagtilbuddet har foretaget en selvstændig Midtvejsevaluering blandt medarbejdere okt 2009.Denne har 

dannet og vil danne præcedens for tiltag omkring bl.a. arbejdsmiljø, medarbejdertrivsel, uddannelse og 

kompetenceudvikling. 










Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I 2009 er DTB ved år 2 i et 3-årigt kompetenceforløb for hele personalegruppen. 

Undervisningen er en differentieret undervisning med mulighed for tilvalg ud fra den 

enkeltes personales nærmeste udviklingszone og fagprofession. Den fælles uddannelsesdag udvikles i 

samarbejde med SOSU skolen og VIA. Målet er, at der fortsat er fokus på de 0-6 åriges udvikling og det 

enkelte barns udvikling. Foruden de fælles indsatser er der, og har der været, individuelle uddannelsesforløb 

i afdelingerne. 

Der er foretaget en Midtvejsevaluering (MVE) i februar 2009 blandt hele personalet. MVE danner bl.a. 

præcedens for de fremtidige udviklingsbehov og tiltag i DTB. Alle medarbejdere kan tilbydes en kompetenceudviklingssamtale 

i 2009 / 2010. Målet er, at give såvel ledelse som medarbejdere mulighed for at 

sikre en fortsat faglig udvikling i et systemisk perspektiv. Foruden kompetenceudviklingssamtaler tilbydes 

medarbejderne medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Sygesamtaler afholdes som en del af sygefraværspolitikken. 


24



Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejdere? 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: se ovenstående besvarelse 



Fælles uddannelsesforløb for alle medarbejdere i dagtilbuddet. i et samarbejde med Sosu og Via. Implementering 

og kompetenceløft ift SUS 




Nyhedsbreve X 

Hjemmeside X 


Møder X 

Hjemmebesøg 

Andet: hjemmebesøg foretages blot i få tilfælde i en af afdelingerne. 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: 0 




anerkendende kommunikation og tilgange. Nyhedsbreve og infokanaler. 





Der er tilrettelagt kvartilvise konsultative fora 


Ja 

25



Dagtilbuddets vurdering af hvorvidt samarbejdet med PPR er velfungerende I høj grad 



Kostordningen 











Dagtilbuddets tilrettelæggelse af kostordningen Egenproduktion 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Inden for strategien sundhed og trivsel er der særlig opmærksomhed 

på kost. 

Forud for indførelse af frokostmåltidet d. 1.8 2009 har der været en lang og meningsfuld debat i alle fora 

i DTB. Dette er mundet ud i et kosttilbud, som Bestyrelsen har formuleret følgende princip for: 

Kosttilbuddet bliver en fuldkostordning med egenproduktion i alle institutionsafdelinger, hvis mål er at 

integrere kost og pædagogik. Principper for kostordning 2009 gældende for Kolt / Hasselager dagtilbud. 

Kosttilbuddet skal være et ligeligt tilbud i alle institutionsafdelinger. 

Der skal skabes rum for at der kan arbejdes pædagogisk med mad og kost. Der skal være tid til og mulighed 

for at køkkenpersonalet kan være en del af børnenes udvikling ,der skal være et pædagogisk sigteintegreret 

ind i forbindelse med tilberedelse og kostfremstilling. 

Pædagogisk personale deltager ikke i tilberedning og oprydning. Der skal etableres en køkkennormering, 

som fastholder den nuværende pædagogiske normering 




Evt. supplerende kommentarer: se ovenstående 


I meget høj 

grad 

26













Systemisk ledelse er den overordnende ledelsesform for dagtilbuddet. Organisationsformen er organisk 

og demokratisk. Der er delegering af ansvar og kommunikationen er åben med refleksion og ligeværdighed. 

Beslutningerne foregår i en demokratisk proces i dagtilbuddets forskellige beslutnings- og høringsrum, 

dagtilbudsbestyrelsen, teamledelsen og MED udvalget 

I dagtilbuddet er der planlagt en strategi for udvikling i dagtilbuddets ledelse - med stor vægt på udviklingen 

af ledelsesopgaver og den fælles faglige lederudvikling. Målet er at styrke ledelse som profession 

ved at gennemføre vedvarende, systematisk ledelses- og kompetenceudvikling for teamledelsen i Kolt / 

Hasselager dagtilbud 

I dagtilbuddet er kompetenceudvikling et centralt omdrejningspunkt ved faglig udvikling. 

Dagtilbuddet har et særligt ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet med forældrene. 

Gennem aktiviteter, møder, formelle rammer, traditioner m.v. grundlægger DTB kultur for deltagelse og 

inddragelse af forældre. Dagtilbuddet skal arbejde systematisk med at kvalificere de sammenhænge, 

hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det daglige samarbejde, hvor barnets udvikling 

og trivsel er i centrum, som i andre sammenhænge 

Personalemæssigt udbygges sammenhængen via fælles personalemøder og fælles indsatser og i diverse 

fora, møder, MED, bestyrelsesmøder, aktiviteter m.m. Personalemøderne er temabaseret i relation til 

DTB’s pædagogiske indsatser og krav. Effekten er at fastholde og øge den faglige fællesskabsfølelse og 

kendskab til hinandens praksis. I 2009 er DTB ved år 2 i et 3-årigt kompetenceforløb for hele personalegruppen. 

Undervisningen er en differentieret undervisning med mulighed for tilvalg ud fra den enkeltes 

personales nærmeste udviklingszone og fagprofession. Den fælles uddannelsesdag udvikles i samarbejde 

med SOSU skolen og VIA. Målet er, at der fortsat er fokus på de 0-6 åriges udvikling og det enkelte 

barns udvikling. Foruden de fælles indsatser er der, og har der været, individuelle uddannelsesforløb i 

afdelingerne. 

Der er foretaget en Midtvejsevaluering (MVE) i februar 2009 blandt hele personalet. MVE danner bl.a. 

præcedens for de fremtidige udviklingsbehov og tiltag i DTB. 


27




Lokalområdet 

2008 

Lokalområdet 

2009 


2009 


- 74 9.096 


- 108 10.092 



- 96% 92% 



- 53% 68% 


208 171 9.096 


292 200 10.092 



88% 93%** 92% 



91% 97% 82% 




- 95% 92% 



- 94% 83% 


anvisningsdistrikt: Kolt skole, område 8 og Hasselager-Kolt. 










Lokalområdet 

2008 

Lokalområdet 

2009 


2009 

3% 4% 18% 

28






- Vuggestue 1 



- Dagpleje 1 






år 


- skolestart 


2008 


2009 


2009 

139 147 7.301 

207 199 10.320 








området 





2008 


2009 


2009 

- 45% 31% 

- 3% 18% 

12% 3% 16% 

29







2008 

2009 

2009 



år* 

1% 4% 13% 





2008 

2009 

2009 



år* 

1% 4% 16% 













25 

timer 


2008 


2009 


2009 

3 8 450 


35 

timer 

45 

timer 

52 

timer 

25 

timer 

35 

timer 

45 

timer 

52 

timer 

8,9% 11,4% 77,2% 2,5% 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% 

1,6% 7,3% 84,8% 6,3% 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% 




30





Dagtilbud Kommunen 

2009 

2009 

Gennemsnitligt antal børn pr. pædagogisk medarbejder* 6 5,7 
















for 2008. 


2009 


2009 


Andel uddannede pædagoger, inklusive pædagogiske ledere** 53% 61% 






opgørelsen. 



Pædagogmedhjælpere 28,9 




Andet 0,7 






31







Master 0 

Diplom 3 Diplom / Special pædagogik. 

Enkelte moduler i diplom 2 Systemisk lederuddannelse ved Attractor 


Butterfly 10 





15 tegn til tale,psykoterapeut, rotation, 

diverse. 














2008 


2009 


2009 

29,6 20,2 20,5 

9,7 9,8 9,9 


31/12 2009. 

Arbejdsmiljø 









32





Medarbejdernes vurdering af…: Dagtilbuddet Kommunen 

2009 

2009 



… egen tilfredshed med jobbet som helhed 


71 72 










Økonomi 










Dagtilbuddets regnskab for 2009* -0,88% 






2009 

2009 




33






ovenfor. 


2008 


2009 


2009 

Ressourcer afsat til børn med handicap 531.000 1.765.206 87.164.708 




2008 

2009 

2009 

Ressourcer afsat til udsatte børn 34.983 40.255 36.242.262 




2008 


2009 


2009 

Ressourcer afsat i relation til § 4a 8.804 44.486 12.075.548 






2007** 2009** 

2009 


63% 68% 70% 



















34
















Har dagtilbuddet fået tildelt RULL MINI-midler? Nej 

Til følgende projekt: 


35

















Til følgende projekt: 


35

• 

 

• 

 

 

•



















2009 

2009 




Rummelighed 



15 


2009 




2009 

79% 77% 




2009 



kulturer 


2009 

74% 65% 



14 

Budget 2009, s. 147. 

15 

Budget 2009, s. 152. 

38




2009 




2009 

84% 70% 






2007. 17 



2009 

2009 









2009 

2009 








2009 

2009 




16 

Ibid. 

17 

Budget 2009, s. 149. 

18 

Budget 2009, s. 153 

39





Alsidig personlig udvikling Personlige kompetencer: Dagtilbuddet arbejder for, at børnene: 

udvikler selvværd 

udvikler selvtillid 

udvikle mod 

udvikle selvstændighed 

udvikler kreativitet 

udvikler fantasi 

fungerer i forskellige grupper 

udvikler rummelighed 

Det individuelle syn på barnets ressourcer er vigtigt. Personalet 

aflæser det enkelte barn og iagttager og vurderer hvad det enkelte 

barn har brug for. Personalet har en individuel tilgang til 

barnet og tager hensyn til det enkelte barn, giver det omsorg, 

så det opnår tryghed og derigennem tør tage imod udfordringer. 

Personalet hjælper barnet til at agere i nærmeste udviklingszone 

(Vigotsky). 

Sociale kompetencer Sociale kompetencer. Dagtilbuddet arbejder for at børnene: 

udvikler respekt for andre 

lærer at samarbejde 

udvikler omsorg for hinanden 

udvikler glæde ved at være sammen og være en 

del af et fællesskab 

lærer at give plads til hinanden 

udvikler relationer 

udvikler empati 

lærer at børn og voksne er ligeværdige 

udvikler tolerance 

Afdelingerne udvikler og arbejder med de sociale spilleregler i 

grupper med få og med mange børn og i samspillet med de 

voksne. Personalet arbejder med anerkendende kommunikation 

i såvel børne- som voksenhøjde. Personalet arbejder bevidst og 

kontinuerligt med at lytte til børnene og er afventende og iagttagende 

i relationen. Personalet er samtidig fuldt ud deres ansvar 

bevidst, om at de har definitionsmagten og ansvaret i alle 

situationer. Personalet arbejder med at give barnet mulighed, 

tid og plads til at være barn. Personalet har i institutionsafdelingerne 

en faglig viden omkring konfliktløsning og der har i 

enkelte afdelinger været arbejdet med meditation som metode. 

Sproglig udvikling Dagtilbuddet arbejder for at børnene: 

lærer at kommunikere 

lærer at sætte ord på når de er i konflikt 

lærer at tale og udtrykke sig 

lærer at sætte ord på følelser 

lærer ordentlig sprogbrug 

40

I 2008 er sprog og læsning indsatsområde og der er uddannet 

en sprogvejleder i dagtilbuddet. Der er udarbejdet en introduktion 

til dagtilbuddets personaler.(bilag 4). Målet er at det pædagogiske 

arbejde målretter og er udvikler på børnenes begreber, 

børnenes viden og ordforråd. I det pædagogiske arbejde 

med børnene taler personalet med børnene om hvad der sker, 

og hvad der foregår. I konfliktsituationer guider og støtter personalet 

børnene til at sætte ord på bl.a. børnenes følelser i den 

enkelte situation og forsøger at lære børnene at italesætte deres 

oplevelser omkring situationen. Arbejdet med Sprog og 

læsning i dagplejen i Kolt/Hasselagerhar været et aktuelt indsatsområde 

Krop og bevægelse Krop og bevægelse. Dagtilbuddet arbejder for at børnene: 

Udvikler fysikken 

Udvikle kropskendskab og kropsbevidsthed 

Udvikler glæde ved at bevæge sig 

Lærer om kost og ernæring 

Udvikler grov og finmotorikken 

Lærer koordination 

Gør brug af sanserne 

At børnene bevæger sig 60 minutter dagligt. 

Børnene lærer igennem glæde og ved eget engagement, påholdenhed 

og fantasi. Børnenes kreativitet er en stor medvirkende 

faktor i legen og deres motoriske udfoldelse 

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Dagtilbuddet arbejder for at børnene: 

lærer om elementer og årstider 

lærer om forskellige landskaber 

udvikler deres sanser i naturen 

lærer om naturen – dyr, planter 

lærer respekt for naturen 

lærer miljøbevidsthed (ikke lade vandet løbe, rydde 

op efter sig) 

lærer hvad naturen kan bruges til – lege, 


værdier 



Det faglige og målrettede arbejde kombineret med tradition for 

brug af og uddannelse i ’Udelivet’ , brugen og indretning af legepladserne 

og brug af nærområdet har stor indflydelse og giver 

børnene forståelse for og oplevelser af naturen. Flere af 

personalerne har viden og interesse for udeliv og natur. 

Kulturelle udtryksformer og værdier. Dagtilbuddet arbejder for 

at børnene: 

lærer at udtrykke sig gennem teater 

lærer over tid at forholde sig brugen af computer 

lærer om rytmer, sange, dans 

giver børnene oplevelser omkring traditioner 

41



Alsidig personlig udvikling Dagplejerne er opmærksomme på at tilgode alle udviklingstrin 

hos børnene og arbejder systematisk med temaet til gavn 

for børnene 

Sociale kompetencer Dagplejerne er opmærksomme på at tilgode alle udviklingstrin 


for børnene 

Sproglig udvikling Dagplejerne er opmærksomme på at tilgode alle udviklingstrin 


for børnene 

Krop og bevægelse Dagplejerne er opmærksomme på at tilgode alle udviklingstrin 


for børnene 

Natur og naturfænomener Dagplejerne er opmærksomme på at tilgode alle udviklingstrin 


for børnene 


værdier 

Dagplejerne er opmærksomme på at tilgode alle udviklingstrin 


for børnene 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Dagplejernes arbejde med de pædagogiske læreplanstemaer evalueres 

løbende på de pædagogiske tilsyn. 








mistanker 

I forbindelse med respekt for grænser har alle pædagogiske ledere været på kursus. Der 

har været afholdt et personalemøde med teamet med oplæg fra Niels Peter Rygård. l Dagplejen 

har nyligt afholdt møde januar 2010 hvor dilemmaer og udfordringer omkring emnet 

har været diskuteret igen. Der har været et forældremøde med selvsamme oplægsholder og 

tema. 




Der har været afholdt et forældremøde med selvsamme oplægsholder og tema. Temaet har 

ligeledes været drøftet på et dagtilbudsbestyrelsesmøde og forældrerådsmøde. Der afventes 

en pjece fra Børn og Unge til uddeling blandt dagplejens forældre. 


42

Føler dagplejen sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mistanke 

om overgreb? 









Andel af medarbejdere med en flerårig kompetenceudviklingsplan. 100 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: I 2009 og 2010 er der fokus på 3 områder: Kost og pædagogik 

Kompetenceudvikling og trivsel Kommunikation 

Det pædagogiske indsatsområde i 2009 / 2010 er: ”Ro og fordybelse” - med fokus på Sprog og læsning 

og Status Udviklings Samtaler (SUS). 


for dette i 2009 med fokus på faglig viden om og brug af SUS. 



Ja 

dagplejerne? 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Dagplejen er en del af den samlede 3-årig uddannelsesforløb med 

SOSU og VIA og deltager på lige vilkår ved DTB tematiserede personalemøder. 



Ovenstående og individuelle tiltag herunder arbejdet med for tidligt fødte børn / konflikthåndtering 

blandt børn / SUS 








Dagplejen 

2008 

Dagplejen 

2009 

Ja 


2009 

23,4 9,4 20,5 

6,2 4,2 9,9 

43

K 


 

DELRAPPORT 

Dagtilbudn Tranbjerg Nord 


DAGTILBUD 

200 


Indledning ..................................................................................................................2 





Rummelighed ...........................................................................................................7 

Trivsel og sundhed ....................................................................................................9 
















Økonomi ................................................................................................................ 30 



1

Indledning 















Ydre vilkår 
























2




















Vi oplever generelt en tilfredsstillende udvikling hos børnene. De er modtagelige for læring og nysgerrige 

overfor de pædagogiske tiltag, der sættes i værk. Vi ser samtidigt børn, der er glade og harmoniske. 

Eks:Når vi arbejder med Krop og bevægelse gennem f.eks. motoriske forløb, teater o.l. ser vi en 

direkte effekt ved at børnene efterfølgende inddrager det i deres leg. 
















3







2009 

2009 








2009 

2009 





























2009 


1 Budget 2009, s. 146. 


2009 

Ingen data 353 

4









2009 

2009 

… en generel indsats Ingen data 5 

… en fokuseret indsats Ingen data 174 

… en særlig indsats Ingen data 174 

Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 2009 

Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn 

med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at 

lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens § 5 stk. 8, som giver mulighed for at 

foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere 

med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn 

med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. 

På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: 

- Behov for basisundervisning – dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet 

i en modtagerklasse. 

- Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog – hvilket betyder, at barnet 

kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte 

i dansk som andetsprog. 

- Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog – barnet vurderes 

at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. 

Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige 

danskkundskaber. For 2009 er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, 

der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 




2009 



2009 

2 606 






2009 




Forældretilfredshed 

Som en del af Budget 2009 er det Århus Kommunes målsætning, at forældrenes tilfredshed 

med dagtilbuddenes evne til at udfordre det enkelte barn skal stige. 3 Der er imidlertid tale om 

et nyt spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvorfor sammenligning med tidligere år 

endnu ikke er mulig. Den samlede målsætning for Børn og Unge er, at andelen af forældre, der 

er tilfredse eller meget tilfredse skal ligge på 60 % i 2009. 


’meget tilfredse’ med dagtilbuddets evne til…: 

2009** 

2009 


… at stimulere børnenes kreativitet og fantasi 56% 73% 


% 







Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er 

’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med dagtilbuddets 

evne til…: 


2007** 


2009** 


2009 

… at stimulere børnenes lyst til at lære 63% 52% 73% 

… at udvikle børnenes sociale kompetencer 69% 68% 83% 











2007** 2009** 

2009 















3 Ibid. 


6












Rummelighed 













effekt. 



Vi oplever, at børnene udviser rummelighed, ved at de generelt er gode til at tage hensyn til hinanden. 

Eksempler: I en af afdelingerne har vi et barn med tyrkisk som modersmål. De andre børn er meget 

opmærksomme på at tale langsomt til barnet. I en anden afdeling har vi et barn uden sprog. Her benytter 

de andre børn sig af tegnsprog. 












7








2007** 2009** 

2009 







- 63% 77% 










2007** 








2009** 


2009 


- 39% 65% 
















tabel. 7 

6 Budget 2009, s. 152. 

7 Ibid. 

8





2007** 2009** 

2009 





- 54% 70% 




















denne effekt. 



Vi oplever, både gennem det fælles frokostmåltid og vores ugentlige aktivitet omkr. bålmad, at børnene 

tilegner sig sunde kostvaner. De smager på mange forskellige råvarer, både i forarbejdet og rå tilstand, 

og det har en positiv afsmittende virkning, når et kræsent barn ser de andre børn spise af maden. 

Det er medvirkende til, også på sigt, at børnene indarbejder sunde kostvaner. Vi arbejder med bevægelse 

på mange forskellige måder, f.eks. gennem motorikforløb, hviletid, wellnesuge, Fri for mobberi m.v. 

Vi har børn der er glade for at bruge deres krop. De er fysisk udholdende og kropsbevidste. 





imidlertid foretaget en mindre justering af spørgsmålsformuleringen i forældretilfredshedsun- 

9



dersøgelsen i 2009, hvorfor en direkte sammenligning ikke er mulig. Af hensyn til historikken 






2007** 2009** 

2009 













2009** 

2009 



















8 Budget 2009, s. 149. 

10





Vi forsøger at være åbne overfor, hvad forældrene kan tilføre institutionerne. Eksempler på forældreinddragelse: 

udarbejdelse af forældrepjece kostvejledning til forældrene i forbindelse med børnefødselsdage 

følge- og evalueringsgruppe til det obligatoriske frokostmåltid. Vi oplever en generel tilfredshed hos 

forældrene, når de inddrages, og når vi har særligt fokus på kommunikation og formidling. Modsat afspejles 

det også hurtigt i forældretilfredsheden, når kommunikationen er mangelfuld. Vi er opmærksomme 

på, at det er noget, vi til stadighed skal arbejde med 









80-100% 


Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: procentsatsen gælder ved sociale arrangementer for hele familien. 

Ved forældremøder er proscentsatsen noget lavere. 



Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi vurderer vores forældresamarbejde som yderst velfungerende. 

Når vi ikke skriver i meget høj grad, er det fordi der altid er plads til forbedringer. 











2007** 2009** 

2009 




50% 38% 62% 





blev offentliggjort i forbindelse med selve undersøgelsen, idet der i disse er lavet et gennemsnit over alle svarkatego- 

9 Budget 2009, s. 153 

11



rier, mens der i ovenstående alene vises andelen af forældre, der er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’. Der kan endvidere 





2009** 

2009 


50% 73% 

hjem 












2007** 2009** 

2009 










12





















Vi arbejder ud fra en fælles læringsforståelse, hvor læring forstås bredt. Under strategien læring og 

udvikling har vi arbejdet med følgende temaer: 

-Sproglig udvikling 

-Alsidig personlighedsudvikling 

-Naturen og naturfænomener 

-Kulturelle udtryksformer og værdier 

Alle temaerne er læreplanstemaer, og Sproglig Udvikling er derudover et særligt indsatsområde.Vi har i 

det forløbne år arbejdet med at igangsætte Status- og udviklingssamtaler som led i en systematisk opfølgning 

på børnenes læring og udvikling. Vi har arbejdet med SMTTE-modellen, som er et dynamisk 

udviklingsværktøj til beskrivelse af mål, tiltag og den ønskede effekt og som evalueringsredskab. Vi er i 

gang med at forbedre de fysiske læringsrum, specielt med fokus på bedre vilkår for motorisk udfoldelse, 

men også børnenes adgang til I.T. og til kreative værksteder skal forbedres på sigt. 


Rummelighed 








13







Der er udarbejdet handleplaner for hvert barn med handicap. Der arbejdes ud fra en inkluderende tankegang, 

hvor børnene med handicap inddrages på deres præmisser. Vi forsøger at give de andre børn 

redskaber, så dette er muligt. F.eks. har en gruppe af børn lært det nødvendige tegn til tale for at kunne 

inkludere et barn med handicap. Vi har ikke mange tosprogede børn. Men når det sker, benytter vi os af 

muligheden til at lære de andre børn om det land, barnet kommer fra, på samme vis som vi lærer det 

nye barn om dansk kultur. Det er en udfordring for os at lære børnene i Tranbjerg om fremmede kulturer, 

i og med vi har så få børn med anden etnisk herkomst. Men vi er opmærksomme på at gribe anledningen, 

når den er der, og ellers arbejder vi med det at rumme forskellighed i andre sammenhænge 

(f.eks. børn der går med anderledes tøj, går med briller o.s.v.) ud fra en hypotese om, at en generel 

positiv tilgang til forskellighed og det at være anderledes er en forudsætning for at kunne rumme mennesker 

med en anden hudfarve og kultur. Generelt arbejdes der med det at danne venskaber, evnen til 

at løse konflikter og selvhjulpenhed. 











Under Trivsel og Sundhed arbejder vi med de pædagogiske mål for læreplanstemaet krop og bevægelse. 

Vi har fokus på følgende: - rytmik og gymnastik - kropsbevidsthed ved bl.a. at have daglig hviletid, - 

totalrenovering af legeplads i en af afdelingerne - etablering af Tarzanrum , motorikrum, - kostens betydning 

for kroppens velvære Vi har iværksat fase 2 af vores projekt Anerkendende kommunikation. Her 

skal personalet udarbejde individuelle handleplaner i forhold til en voksen-barnrelation 









kvalificere de sammenhænge, hvor medarbejdere møder forældre. Det gælder såvel i det dag- 

11 


12 


14



lige samarbejde, hvor barnet eller den unges læring, udvikling og trivsel er i centrum, som ved 





Det formelle forældresamarbejde foregår gennem henholdsvis dagtilbuddets bestyrelse og forældrerådene 

i de enkelte afdelinger. Vi har nedsat en følge- og evalueringsgruppe til den obligatoriske kostordning, 

hvor der sidder forældrerepræsentanter fra de enkelte afdelinger. Vi har fokus på formidling, hvor 

vi arbejder med formidling af det pædagogiske arbejde. Hvad laver vi, hvorfor og hvilken virkning har 

det? Vi har et tæt samarbejde med forældrene i forbindelse med afholdelse af status-udviklingssamtaler. 

























Alsidig personlig udvikling Børnenes selvværd skal udvikles så de tør vove sig ud i det 

ukendte. Børnenes selvstændighed og initiativ skal udvikles. 

Børnenes legerelationer og fællesskab skal udvikles og styrkes. 

Børnene lærer at kunne udskyde/tilsidesætte egne behov? 

Sociale kompetencer Børnene respekteres og anerkendes som de personer de er. 

Børnene føler sig set og oplever at høre til. Børnene føler tryg- 


15



hed og tillid til både voksne og børn. Børnene lærer at skelne 

mellem drilleri og mobning. Børnene lærer at danne venskaber. 

Sproglig udvikling Børn skal lære at kommunikere både verbalt og nonverbalt. 

Børn skal udvikle deres ordforråd. Børn skal have mulighed for 

at udvikle deres sprog gennem dagligdagens aktiviteter. Børn 

skal udfordres til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på 

mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. 

Vi vil støtte og udvikle børns interesser og nysgerrighed 

i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. Børn 

skal udvikle et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd. 

Krop og bevægelse Børnene skal lære at mestre kroppen – f.eks. at kravle, at gå, 

at løbe og at hoppe. Børnene skal udvikle kropsbevidsthed. 

Børnene skal være selvhjulpne med hensyn til hverdagens rutiner. 

Natur og naturfænomener Børnene skal have mulighed for at opleve glæden ved at være i 

naturen og udvikle ansvar og respekt for natur og miljø. Børnene 

skal udvikle viden om dyr, planter og materialer i naturen. 


værdier 




Børnene stifter bekendtskab med forskellige kulturelle udtryksformer 

f.eks. nye og gamle sange, egen og andres teater, klassiske 

og moderne eventyr og fantastiske fortællinger. Børnenes 

fantasi og kreativitet udvikles igennem muligheden for at afprøve 

sig selv i forhold til bl.a. kreative materialer, sang og musik, 

eventyr og teater. Børnene får kendskab til og udvikler forståelse 

for egen og andres kulturelle baggrund. 












læreplaner. 


den seneste evaluering af den pædagogiske læreplan. Det har ligeledes været muligt for dag- 

16



tilbuddet at få den samlede evaluering vedhæftet som bilag til dagtilbuddets delrapport. Såfremt 


17





Alsidig personlig udvikling Ubesvaret 

Sociale kompetencer Ubesvaret 

Sproglig udvikling Ubesvaret 

Krop og bevægelse Ubesvaret 

Natur og naturfænomener Ubesvaret 

Kulturelle udtryksformer og Ubesvaret 

værdier 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: resultatet af arbejdet med børnenes læring evalueres indivivuelt. 

Dels ved udarbejdelse af hjulet til SUS og ved observationer. Tiltag justeres løbende på baggrund af 

observationer og dokumentation i dagligdagen. 


Tidspunkt for den seneste gennemførelse af en evaluering af den pædagogiske 

læreplan 






Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: SUS, TRAS, Kuno Beller 


Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædagogiske 

arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? 

Hvis Ja, hvilke: billeddokumentation, dagbøger, dokutavle. 


juni 2009 



X 

for støtte 



Andet: I samarbejdet med eksterne instanser som f.eks.skole og PPR 



Ja 

Ja 

18






Udsatte børn Ja, altid 

Børn med handicap Ja, altid 

Børn med dansk som andetsprog Ja, altid 





Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? Efter behov 













… indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpæda- 5-6 uger 

gogisk tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens 


Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Det er forskelligt af hængig, hvilken instans man instiller til. 




Vi laver en handleplan ud fra det enkelte barns probelmatik og den viden vi har. 


19











Kuno Beller 


Butterfly 


PECS 

TRAS 

Andet: 


Udsatte børn 



Børn med 

handicap 

X X 



X X 

X X X 

Video 0 0 













mistanker 

Nye medarbejdere introduceres til redskaber, så de kan beskytte sig for at undgå unørdig mistanke 

om overgreb 


20





Vi har uddelt materiale om Respekt for grænser og har opslag hængende om Hotline 






Ja 

21










Vi har særligt fokus på personaletrivsel. Vi har etableret en personaleforening, der giver mulighed 

for at mødes på tværs til kulturelle og sociale arrangementer. Udover at fremme personalets 

trivsel, er det også hensigten, at personaleforeningen skal bidrage til at binde dagtilbuddet 

sammen på tværs af afdelingerne og derved fremme helhedstænkningen. Vi arbejder 

på at skabe helhed i dagtilbuddet. Vi har nedsat arbejdsgrupper på tværs, f.eks. vedr. førskolebørn. 

Vi gennemfører fælles aktiviteter for førskolebørn, har fælles sprogvejlederordning, 

udlåner medarbejdere til hinanden. I forhold til lokalsamarbejdet er der nedsat en arbejdsgruppe 

på tværs af skoler og dagtilbud, som arbejder med overgang mellem dagtilbud og skole 

og Status- og udviklingssamtaler. 












Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejdere? 




Vedr. projektet om anerkendende kommunikation 

Nej 

22






Nyhedsbreve X 

Hjemmeside X 


Møder X 

Hjemmebesøg X 

Andet: Daglig dialog 





Daglig dialog 





Mødes i konsultativt forum 



grad 



Kostordningen 

23













Dagtilbuddets tilrettelæggelse af kostordningen Ubesvaret 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har både egenproduktion og egen fremstilling 




Evt. supplerende kommentarer: 


I nogen grad 

24













Vi har ressourcestærke børn og familier, og vi har kompetente og engagerede medarbejdere. Gode indendørs 

og udendørs faciliteter. Tæt på naturen. 



Lokalområdet 

2008 

Lokalområdet 

2009 


2009 


- 111 9.096 


- 125 10.092 



- 96% 92% 



- 60% 68% 


216 237 9.096 


252 249 10.092 



92% 94%** 92% 



86% 91% 82% 




- 95% 92% 



- 94% 83% 


anvisningsdistrikt: Tranbjerg skole, område 8 og Tranbjerg. 

25














Lokalområdet 

2008 

Lokalområdet 

2009 


2009 

2% 3% 18% 


- Vuggestue 0 



- Dagpleje 0 






år 


- skolestart 


2008 


2009 


2009 

62 68 7.301 

147 149 10.320 




26







området 





2008 


2009 


2009 

- 30% 31% 

- 6% 18% 

11% 6% 16% 





2008 

2009 

2009 

Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i alderen 0-2 år 2 907 


år* 

0% 3% 13% 





2008 

2009 

2009 



år* 

1% 1% 16% 









2008 


2009 


2009 

5 2 450 

27








25 

timer 


35 

timer 

45 

timer 

52 

timer 

25 

timer 

35 

timer 

45 

timer 

52 

timer 

0,0% 13,6% 81,8% 4,5% 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% 

2,8% 11,8% 76,4% 9,0% 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% 







2009 


2009 

















for 2008. 


2009 


2009 








opgørelsen. 

28





Pædagogmedhjælpere 17 



Dagplejere 0 

Andet 1,3 










Master 0 0 

Diplom 5 PD 

Enkelte moduler i diplom 10 Praktikvejleder, PD 


Butterfly 1 


0 Lederuddannelser 

















2008 


2009 


2009 

12,0 23,4 20,5 

7,6 10,5 9,9 


31/12 2009. 

29



Arbejdsmiljø 












2009 

2009 





69 72 










Økonomi 









30




Dagtilbuddets regnskab for 2009* -2,60% 






2009 

2009 







ovenfor. 


2008 


2009 


2009 

Ressourcer afsat til børn med handicap 1.192.945 617.646 87.164.708 




2008 

2009 

2009 





2008 


2009 


2009 




31






2007** 2009** 

2009 


70% 78% 70% 

































Til følgende projekt:0 


32


Bestyrelsens bemærkninger til kvalitetsrapporten 2009 

I fht. kvalitetsrapportens resultater fastholder bestyrelsen, at der arbejdes videre med det 

arbejde der allerede tidligere er påbegyndt herunder: 

a. Kommuikation 

b. Trivsel 

Bestyrelsen er på møder løbende blevet introduceret til de nye tiltag, der er i gang i dagtilbuddet 

på tværs af institutionerne og ser ingen grund til at ændre disse tiltag. Vi mener i 

bestyrelsen, at tiltagene vil have direkte positiv betydning for et eller flere punkter i kvalitetsrapporten. 

Der er også på nuværende tidspunkt øget kommunikation til forældre fra både dagtilbuddet 

overordnet set og i de enkelte institutioner. Samtidig er der fokus på, at dagtilbuddet som 

helhed kommunikerer om de områder, der for det pædagogiske personale kan virke som 

indlysende, men som ofte ikke opfattes sådan af forældrene, altså en italesætning af ” den 

skjulte viden”. Det er ønsket, herigennem at øge forældrenes forståelse for det arbejde, 

der foregår i institutionens hverdag. 

Derfor mener bestyrelsen, at dagtilbuddet allerede løbende implementerer aktiviteter, der 

kan være med til at rykke ved de foreliggende resultater i kvalitetsundersøgelsen, og vi 

finder det derfor ikke nødvendigt med yderligere tiltag på nuværende tidspunkt. 

Hvad angår medarbejdernes trivsel har der gennem lang tid været en løbende dialog, som 

har ført til forskellige tiltag. Medarbejderne udtrykker generel tilfredshed og glæde ved arbejdet, 

men påpeger også, at afrapportering, evaluering, dokumentation m.v. i tiltagende 

grad tager ressourcer fra den direkte tid med børnene, hvilket for medarbejderne medvirker 

til undertiden at opleve utilstrækkelighed. 

På bestyrelsens vegne 

Keld Ellesgaard 

Bestyrelsesformand 

33

K 


 

DELRAPPORT 

Dagtilbud Tranbjerg Syd 


DAGTILBUD 

200 


Indledning ..................................................................................................................2 





Rummelighed ...........................................................................................................7 

















Økonomi ................................................................................................................ 31 








1

Indledning 















Ydre vilkår 
























2




















Der arbejdes i alle afdelinger og i dagplejen, med de 6 læreplanstemaer. Samtidig arbejder vi også på 

tværs af afdelingerne med afsæt i læreplanstemaerne. Der er igangsat forskellige aktiviteter på tværs af 

afdelinger og børnenes alder, hvor det fælles emne er Sprog og bevægelse. Samtidig styrkes børnenes 

sociale kompetencer og rummelighed i disse projekter på tværs, hvor vi mødes i nye fællesskaber. Vi 

bruger forskellige kulturelle tilbud, samt mødes ved skov, sø, strand, i nær området og hos hinanden i 

institutionerne og i dagplejehuset. 

På ledelsesplan har vi diskuteret os frem til fælles mål for de 6 læreplanstemaer, som der til fællespersonalemøde 

er lavet forskellige SMTTE modeller ud fra. 

Der er i dagtilbuddet uddannet en sprogvejleder, som kan støtte op omkring indsatserne for sprog og 

læsning. Sprogvejlederen har lavet oplæg til fælles personalemøde, og har nu sin gang i de forskellige 

afdelinger med råd og vejledning. 

I forbindelse med Århus kommunes særlige indsatsområde for sprog, har alle pædagoger i dagtilbuddet 

deltaget i kurset Krop og sprog i bevægelse . Ledelsesteamet og enkelte af medarbejderne har deltaget 

i konferencen om læringsstile 2009. 

Ovenstående har betydet en større bredde af dagtilbuddets pædagogiske faglighed, hvilket er kommet 

alle børn til gode i de mange aktiviteter der er iværksat på tværs af afdelingerne. F.eks. kan nævnes at 

børn i storbørnsdagplejen, har været en del af vores kommende skolebørnsprojekt hvilket har rustet 

disse børn bedre til at komme fra en lille enhed (4-5 børns gruppe) til en stor enhed der hedder skole. 

Vi forventer at se tillidsfulde, nysgerrige og børn der trives. 


3





















2009 


2009 








2009 

2009 
















barnets modersmål. Sprogscreeningsmaterialet består af et skema, som pædagogen udfyl- 

1 Budget 2009, s. 146. 

4



der under sprogscreeningen. Forældrene skal før eller efter sprogscreeningen svare på nogle 












2009 



2009 

Ingen data 353 







2009 

2009 

… en generel indsats Ingen data 5 

… en fokuseret indsats Ingen data 174 

… en særlig indsats Ingen data 174 

Oplysningerne er leveret af Videncenter for Integration. Opgjort for perioden 1/1-31/12 2009 

Ud over sprogscreeningen af førskolebørn sprogscreener Århus Kommune ligeledes alle børn 

med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse for at afdække behovet for støtte til at 

lære dansk. Århus Kommune anvender Folkeskolelovens § 5 stk. 8, som giver mulighed for at 

foretage en vurdering af dansksproglige kompetencer hos skolestartere, skoleskiftere og tilflyttere 

med dansk som andetsprog. På baggrund af vurderingen kan kommunen henvise børn 

med et særligt behov for støtte i dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen. 

På baggrund af sprogscreeningen vurderes det, om barnet har: 

- Behov for basisundervisning – dvs. at barnet vurderes at have behov for at blive indskrevet 

i en modtagerklasse. 

- Et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog – hvilket betyder, at barnet 

kan blive henvist til en anden skole end distriktsskolen, for at sikre en tilstrækkelig støtte 

i dansk som andetsprog. 

- Et uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog – barnet vurderes 

at have tilstrækkelige danskkundskaber til frit at kunne vælge skole. 

Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige 

danskkundskaber. For 2009 er det målsætningen, at andelen af børn med dansk som andetsprog, 

der ved sprogscreening vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber skal stige. 2 

2 Budget 2009, s. 147. 

5






2009 



2009 

1 606 






2009 






2007** 2009** 

2009 
























Rummelighed 













effekt. 



7





Vi har i dagtilbuddet lavet flere projekter på tværs af afdelingerne, for forskellige aldersgrupper. Disse 

projekter har taget udgangspunkt i at integrere børn og voksne fra både dagplejen og institutionerne i 

fællesskaber på tværs. 

Projektet med vores kommende skolebørn handlede i høj grad om, på tværs af afdelingerne at skabe 

fællesskaber og relationer med henblik på at kende andre fra dagtilbuddet, der skulle gå på samme skole. 

Med Deltagelse i projekt ’ fri for mobberi’ for vores kommende storbørn i centrum. 

Samtidig kommer børnene fra forskellige afdelinger med forskellige kulturer, vaner og måder at gøre 

tingene på. Her bliver børnene præsenteret for børn og voksne med andre ressourcer og forudsætninger, 

som er vigtige at anerkende og rumme i det nye fællesskabet. Den store bevidsthed omkring arbejdet 

på tværs af dagtilbuddets afdelinger og aldre giver bonus ved at vores børn er trygge ved at møde 

andre børn og voksne. 















2007** 








2009** 


2009 


- 78% 77% 









6 Budget 2009, s. 152. 

8





2007** 2009** 

2009 







- 66% 65% 
















tabel. 7 


2007** 


gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning 




2009** 


2009 


- 66% 70% 









7 Ibid. 

9














denne effekt. 



I en af afdelingerne er der særlig fokus på bevægelse. Afdelingen har deltaget i et projekt ”Børnehaven 

i bevægelse”, hvor der er blevet arbejdet med kompetenceudvikling for det pædagogiske personale inden 

for bevægelse og motorik. Vi arbejder med selvhjulpenhed (løft og leg) . 

Udelivet er et vigtigt element i sundhed og trivsel. Vi ser aktive - glade børn - der er meget selvhjulpne. 

Bestyrelsen har nedsat et kostudvalg der skal udarbejde en kostpolitik for hele dagtilbuddet, hvor fokus 

er, at maden skal være med til at sikre at børnene har/får energi nok til at klare dagens udfordringer. 












2007** 2009** 

2009 











8 Budget 2009, s. 149. 

10





2009** 

2009 





















Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere, vi har en fælles opgave, der handler om, at deres 

børn skal have de bedst mulige betingelser for at udvikle sig. Vi bruger Status/udviklingssamtalerne til 

at fremme denne forståelse for både forældre og personaler. Vi oplever får stor anerkendelse og tilkendegivelse 

af at SUS giver forældrenes viden og indsigt i deres børns liv i institutionerne. 

Vi har forskellige foredragsholdere til at tale om relevante emner. Det er et ønske at vi fortsætter med 

dette da det opleves som meningsfyldt. 








11




40-60 % 


Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har haft fælles valg til bestyrelse lige fra første valg efter den 

nye struktur. Men altid med en oplægsholder. Første gang var opbakningen ikke speciel stor men det er 

begyndt at bred sig ud til alle forældre at de går glip af spændende og vedkommende informationer. Så 

% stiger stille og roligt. Møder i de enkelte afdelinger har en større % fremmøde. 














2007** 2009** 

2009 




57% 66% 62% 











2009** 

2009 


75% 73% 

hjem 









9 Budget 2009, s. 153 

12






2007** 2009** 

2009 










13





















vi har fokus på læringstile - alle pædagoger har eller skal igennem et kursusforløb omkring læringsstile 


Rummelighed 











vi prioriterer aktiviteter på tværs af afdelinger og på tværs af alder. 



11 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for rummelighed 

14












i år har vi haft speciel fokus på mobberi, men krop og bevægelse er fortsat i fokus. 















Der arbejdes med at udbrede status- udviklingssamtaler til alle institutioner og dagplejen. 


12 Børn og Unges Udviklingsplan, Strategi for trivsel og sundhed 


15


























Alsidig personlig udvikling Selvstændighed 

Selvtillid 

Dannelse - etik og moral** 

Selvværd 

Selvindsigt/selvopfattelse 

Kreativitet/fantasi 

Sociale kompetencer Udvikle social forståelse 

Inkludere andre (rummelighed) 

Udvikle relationer ** 

Konflikthåndtering 

Glæde ved at være sammen med andre 

Sproglig udvikling Lære at kommunikere med mimik, talesprog og kropsprog og 

skriftsprog 

Lære at sætte ord på følelser 

Opleve succeser via sproget 

Glæde ved at lege med sproget ** 

Opbygge et nuanceret ordforråd ** 

Sproget som kontaktskabere 

16



Krop og bevægelse Selvhjulpenhed 

Opleve glæden ved at bruge egen krop** 

Udvikle kropsbevidsthed 

Udvikle grov og finmotorik 

Udvikle sanserne 

Udvikle rum og retningssans 

Få viden om sund mad´s betydning for kroppen 

Natur og naturfænomener Nysgerrighed 

Via eksperimentering og udforskning udvikle glæde, inte 

resse og viden for naturen ** 

Lære at være miljøbevidste 

årstiderne 


værdier 

Lære forskellige udtryksformer 

Lære forskellige traditioner/genkendelse** 

Lære at sætte spor og tage initiativer 

Turde være eksperimenterende 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: dem med ** henviser til evalueringsemnerne 



… udsatte børn Nej 

… børn med handicap Nej 

… børn med dansk som andetsprog Nej 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi skal have beskrevet læreplanstemaerne i forhold til udsatte 

børn og børn med dansk som andet sprog i vores nye LUP, 








læreplaner. 





17





Alsidig personlig udvikling At børnene fortæller om deres bedsteforældre og oplevelser 

de har haft og skal have med dem. At børnene vil forberede 

sig og glæder sig til besøget. At børnenes viden om hinandens 

bedsteforældre og hvad man kan bruge dem til øges 

Sociale kompetencer SE UNDER NATURFÆNOMENER 

Sproglig udvikling Da vi kun har haft to aktiviteter med dialogisk oplæsning, har 

vores mål med aktiviteten ikke været tydelige. Vi har dog set 

ved 2. og 3. gennemlæsning, at børnene kunne huske lidt af 

handlingen og har kunne genfortælle små episoder af historien 

med vores hjælp. Nogle børn er ved 2. og 3. gennemlæsning 

blevet tryggere ved bogen. 

Krop og bevægelse specifikt for et forløb i dagplejen. det var godt at synge/lege – 

god aktivitet for aldersgruppen 

Natur og naturfænomener Vi ser og hører at: 

Børn, der ikke kender hinanden engagerer sig i fælles aktiviteter 

Børn kontakter hinanden på tværs af afdelinger 

Børn der giver udtryk for at de glæder sig til at mødes 

Børn der taler om deres fælles oplevelser 

Børn der fortæller om deres nye bekendtskaber 

Børn kender følgende ord: Regnorm, mariehøne, bænkebider, 

skovsnegl, tusindben, edderkop, spindelvæv, muldvarpeskud, 

grantræ, løvtræ, grannåle, blade, bark, grene, kviste, 

tusindfryd, mælkebøtte og følfod. 

Børn der kender følgende ord og kan placere dem på kroppen: 

pande, kinder, læber, skulder, albue, håndled, ryg, bryst, 

mave, hofter, numse, lår, knæ, skinneben, ankler, tæer, 

muskler, hud, negle. Børn der kender lugt smag og konsistens 

før og efter kogning af løg, hvidkål, gulerødder, ris, bacon, 

karry og madolie. Børn, der kender følgende ord: grøntsager 

(vitaminer – immunforsvar ), kulhydrater (ris, pasta, kartofler 

– energi), protein (opbygning af muskler og knogler – styrke 

og kræfter), fedtstoffer (omsætning af vitaminer energi & 

varme) 

Kulturelle udtryksformer og Se under alsidig personlig udvikling, da det hænger sammen 

værdier 




januar 2010 


Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: vi evaluerer løbende, da vi bruger smtte-model som arbejdsredskab. 


18






Hvis Ja, hvilke metoder anvender I regelmæssigt: SUS 


Anvender I andre observationsmetoder til dokumentation af jeres pædago- 

Ja 

giske arbejde (fx billeddokumentation, børneinterviews m.m)? 

Hvis Ja, hvilke: billeder i alle afdelinger har vi monitors, hvor forældre kan se deres børn. 




X 

for støtte 



Andet: 






Udsatte børn Oftest 

Børn med handicap Ubesvaret 


Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Der arbejdes med SMTTE model 




Hvor ofte revurderes de skriftlige handleplaner i gennemsnit? Det er ikke 

lagt i faste 

rammer 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Det er ikke lagt i faste rammer, men dette spørgsmål har 

påvist at det skal vi have struktureret på en bedre måde. 


Ja 

19













… indstilling om specialpædagogisk (eks. talepædagog, PPR, specialpæda- 4-6 mdr. 

gogisk tema o.l.) bistand, til der foreligger en beslutning om indsatsens 


Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Der går for lang tid. Det er en opslidende periode for barnet, forældre, 

personalet og de andre børn. 




Vi laver mange observationer og prøver at lave forskellige pædagogiske tiltag, der måske kan ændre 

på evt. adfærd eller beskytte barnet eller de andre børn. 








20





Kuno Beller 


Butterfly 


PECS 

TRAS 

Andet: 


Udsatte børn 



Børn med 

handicap 



X X X 

X 

X X X 













mistanker 

Alle pædagogiske ledere har været på kursus, og mange pædagoger har været til cafemøder om emnet. 

Vi har i dagtilbuddet på et fælles personalemøde udarbejdet en intern politik. Samtidig får nye 

medarbejdere udleveret materialet. Det er også beskrevet i vores vikar pjece. 


21





det er diskuteret i bestyrelsen, og fremlagt på et fælles forældremøde. 



Ja 


Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: man vil sikkert altid finde det svært, hvis man 

nogen sinde skulle komme i en sådan situation. 


22










Vi udarbejder årshjul i januar. Dette bruges som redskab til at skabe overblik for resten af 

året. Det skal afspejle alle planlagte opgaver og være med til at give såvel ledere som medarbejdere 

indblik i, hvilke aktiviteter der skal arbejdes med. Se bilag 9 – årsplan. Alle i teamledelsen 

er medansvarlige for, at vi lever op til vores kommissorium for teamledelsen i dagtilbuddet. 

Det gøres bl.a. ved at bruge materialet tjek på teamet en gang om året. Se bilag 10. 

Dagtilbuddet: 

Vi har udarbejdet et kommissorium for Teamledelsen i Dagtilbuddet. Dette skal sikre kontinuitet 

i ledelsesarbejdet, men også give nye pædagogiske ledere en viden om hvorledes vi arbejder 

i ledelsen. 












Er der i dagtilbuddet en fælles plan for kompetenceudvikling af medarbejde- 

Nej 

re? 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi har fået udarbejdet en uddannelses politik som første step, og 

der er nedsat et udvalg bestående af medarbejder og dtl som kommer med bud på kompetenceudvikling 

såvel som personalepleje. 


23




Alle pædagogerne skulle på kursus i sprog. Alle medarbejdere har deltaget i kommunikationskursus 

specielt tilrettelagt for dagtilbuddet. Alle er blevet oplært i brug af SUS materialet. Dagplejerne har fået 

en cafeaften specielt tilrettet til dem omkring SUS. 




Nyhedsbreve X 

Hjemmeside X 


Møder X 

Hjemmebesøg 

Andet: 0 





Vi har ingen forældre, der ikke ønsker at deltage i en samtale. 





Vi gør stor brug af specialpædagogerne fra videncentret. Det konsultative forum ude lokalt 



grad 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Samarbejdet med talepædagog og det konsultative forum fungerer 

ok, men samarbejdet med psykologen er sværere da vi kunne ønske at hun kunne se lidt bredere 

end kun til det kognitive. 


24



Kostordningen 











Dagtilbuddets tilrettelæggelse af kostordningen Ekstern leverandør 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Vi får varm mad 3 dage om ugen og madpakker 2 dage om ugen. 



I mindre grad 


Evt. supplerende kommentarer: Det er et område vi har taget fat på at diskutere. 


25













Vi har haft stor bevågenhed omkring vores legepladser og kan nu ”bryste” os af at have fået renoveret 

3 legepladser ud fra pædagogiske overvejelser i samarbejde med en kompetent legepladsekspert. 















Lokalområdet 

2008 

Lokalområdet 

2009 


2009 

- 111 9.096 

- 125 10.092 

- 96% 92% 

- 60% 68% 

261 237 9.096 

252 249 10.092 

92% 94%** 92% 

86% 91% 82% 

26





Andel af områdets børn der er indskrevet i dagtil- 

- 95% 92% 

bud* 


- 94% 83% 



anvisningsdistrikt: Tranbjerg skole, område 8 og Tranbjerg. 












Lokalområdet 

2008 

Lokalområdet 

2009 


2009 

2% 3% 18% 


- Vuggestue 0 



- Dagpleje 1 






år 


- skolestart 


2008 


2009 


2009 

123 137 7.301 

105 90 10.320 




27







området 





2008 


2009 


2009 

- 36% 31% 

- 11% 18% 

16% 11% 16% 





2008 

2009 

2009 



år* 

3% 2% 13% 





2008 

2009 

2009 



år* 

3% 5% 16% 









2008 


2009 


2009 

0 Ingen data 450 

28








25 

timer 


35 

timer 

45 

timer 

52 

timer 

25 

timer 

35 

timer 

45 

timer 

52 

timer 

6,8% 23,7% 67,8% 1,7% 4,2% 21,4% 69,9% 4,5% 

3,4% 12,6% 74,7% 9,2% 1,6% 11,8% 78,5% 8,1% 







2009 


2009 

















for 2008. 


2009 


2009 








opgørelsen. 

29





Pædagogmedhjælpere 9 




Andet 0 










Master 0 

Diplom 1 

Enkelte moduler i diplom 3 videnskabsteori 


Butterfly 0 


2 kempler og systemisk ledelse 

















2008 


2009 


2009 

16,1 15,2 20,5 

7,2 8,1 9,9 


31/12 2009. 

30



Arbejdsmiljø 












2009 

2009 





75 72 







Er der AT-påbud* i en eller flere af dagtilbuddets afdelinger? Ja 



Økonomi 









31




Dagtilbuddets regnskab for 2009* 3,40% 






2009 

2009 







ovenfor. 


2008 


2009 


2009 

Ressourcer afsat til børn med handicap 0 Ingen data 87.164.708 




2008 

2009 

2009 





2008 


2009 


2009 




32






2007** 2009** 

2009 


63% 75% 70% 

































Til følgende projekt:0 


33


Forældrebestyrelsen har gennemlæst kvalitetsrapporten, og udtaler i forlængelse 

heraf følgende: 

Vi noterer os med tilfredshed at den samlede tilfredshed med dagtilbuddet er steget, hvilket er 

i overensstemmelse med vores opfattelse af den daglige kvalitet i dagtilbuddet. 

Der er godt samarbejde i dagtilbuddet på tværs af afdelinger både på bestyrelsesniveau, lederniveau 

og "dagligdags" niveau, hvilket vi finder absolut positivt og en effekt af ihærdigt 

arbejde hermed. 

Vi er også rigtig godt på vej med at være på niveau med eller over den gennemsnitlige tilfredshed 

i kommunen på vigtige områder som stimulering af børnenes lyst til at lære, at udvikle 

sociale kompetencer, trivsel, forældrenes daglige kontakt til personalet samt den pædagogiske 

indsats, hvilket er glædeligt at konstatere. 

Den generelle forældretilfredshed er således steget til 88% i 2009 (73% i 2007). Og hertil bemærkes 

at vores dagpleje's generelle forældretilfredshed er på hele 98% (kommunen: 85%). 

Nu går vi så efter at være med til at hæve kommunens gennemsnit endnu mere, da vi mener 

at have ressourcer og organisation, der muliggør dette :-) 

Kommunen har et samlet mål om at 90% af forældrene skal være tilfredse eller meget tilfredse 

med indsatsen for at begrænse mobning. Her er et stykke vej endnu, ihvertfald i forældrenes 

bevidsthed, men vi ved at der i dagtilbuddet allerede er lavet forskellige initiativer hertil - 

særligt i forhold til de største børnehavebørn. 

Der er generelt god opbakning i forældrekredsen til trods for at kun 66% finder tilfredshed 

med inddragelse af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet. I den forbindelse kan man 

fundere lidt over hvilke forventninger forældre reelt har til at blive inddraget i beslutninger 

vedr. dagtilbuddet, da man jo ærligt må konstatere at der på mange områder de facto ikke er 

mulighed for indflydelse. Der er dog generelt højt aktivitetsniveau i både forældreråd og forældrebestyrelse, 

hvor der er plads til meningsudvekslinger og input til dagligdagen. 

Forældrebestyrelsen bakker op omkring dagtilbuddets fokusområder, som udover læreplanstemaer 

omfatter bl.a. læringsstile, rummelighed på alle niveauer samt anerkendende kommunikation. 

I forhold til læreplanstemaerne er det vores opfattelse, at der arbejdes dygtigt og seriøst med 

dette både i de enkelte afdelinger og på tværs af afdelingerne. 

Med hensyn til kompetenceudvikling er det et mål i kommunen at alle medarbejdere har 3årige 

kompetenceudviklingsplaner, og der er for nuværende 25% af medarbejderne i vores 

dagtilbud som har dette. Vi ser gerne dette tal øget væsentligt over de kommende 2 år, idet 

en langtidsplanlægning også på dette område efter vores mening vil være et godt redskab for 

ledelsen i forhold til vurdering af de samlede kompetencer og efteruddannelsesbehov. Der arbejdes 

med dette i et udvalg mellem DTL og medarbejdere i sammenhæng også med generel 

personalepleje, hvilket ligeledes bakkes op fra forældrebestyrelsen. Vi ser også en sammenhæng 

mellem medarbejdertilfredshed, personalepleje og forebyggende indsatser samt dagtilbuddets 

sygefravær, som ligger lavere end gennemsnittet- ikke mindst hos dagplejerne. Dette 

noterer vi med tilfredshed. 

Dagtilbuddet har valgt at fortsætte med den nuværende kostordning "indtil videre", idet den 

samlede ordning herefter evalueres i efteråret. I den forbindelse er det naturligt at kostordningen 

også tænkes generelt ind i det daglige pædagogiske arbejde i højere grad end i dag. 

34

I forhold til normering / "børn pr. medarbejder" (7,5 børn pr. medarbejder i dagtilbuddet) vil 

det være godt at kunne sammenligne dette nøgletal også med tidligere år for samme dagtilbud, 

idet der formentlig er en del "særforhold" der gør sig gældende for kommunens gennemsnit 

(5,7 børn pr. medarbejder). Det er således vanskeligt at forholde sig til dette tal, selvom 

det er et emne der optager sindene - nemlig hvor mange hænder der reelt er til rådighed i 

dagligdagen i forhold til vores børn - og gerne også sammenlignet med andre sammenlignelige 

enheder/kommuner. 

Der har i dagtilbuddet været brugt store ressourcer på fornyelse af udendørs faciliteter, hvilket 

tidligere har været et (berettiget) kritikpunkt, så det er glædeligt at se at der også sættes pris 

på dette blandt personale, børn og forældre som nu kan nyde og gøre brug af legepladserne. 

35



















2009 

2009 




Rummelighed 



15 


2009 




2009 

82% 77% 




2009 



kulturer 


2009 

66% 65% 



14 

Budget 2009, s. 147. 

15 

Budget 2009, s. 152. 

36




2009 




2009 

84% 70% 






2007. 17 



2009 

2009 









2009 

2009 








2009 

2009 




16 

Ibid. 

17 

Budget 2009, s. 149. 

18 

Budget 2009, s. 153 

37





Alsidig personlig udvikling Selvstændighed 

Selvtillid 

Dannelse - etik og moral 

Selvværd 

Selvindsigt/selvopfattelse 

Kreativitet/fantasi 

Sociale kompetencer Udvikle social forståelse 

Inkludere andre (rummelighed) 

Udvikle relationer 

Konflikthåndtering 

Glæde ved at være sammen med andre 

Sproglig udvikling Lære at kommunikere med mimik, talesprog og kropsprog og 

skriftsprog 

Lære at sætte ord på følelser 

Opleve succeser via sproget 

Glæde ved at lege med sproget 

Opbygge et nuanceret ordforråd 

Sproget som kontaktskaber 

Krop og bevægelse Selvhjulpenhed 

Opleve glæden ved at bruge egen krop 

Udvikle kropsbevidsthed 

Udvikle grov og finmotorik 

Udvikle sanserne 

Udvikle rum og retningssans 

Få viden om sund mad s betydning for kroppen 

Natur og naturfænomener Via eksperimentering og udforskning udvikle glæde, interesse 

og viden for naturen 

Lære at være miljøbevidste 

Årstiderne 


værdier 



Lære forskellige udtryksformer 

Lære forskellige traditioner/genkendelse 

Lære at sætte spor og tage initiativer 

Turde være eksperimenterende 



Alsidig personlig udvikling selvstændige børn med selvværd 

Sociale kompetencer legestuen stor betydning - glæde v. gensyn 

Sproglig udvikling megen samtale i den lille gruppe positivt 

Krop og bevægelse gymnastik i vinterhalvåret - god kropsbevidsthed 

Natur og naturfænomener interesserede i naturen og nysgerrige 

Kulturelle udtryksformer og teaterforrestilling for de 2 årige - stor succes 

værdier 



38







mistanker 

På fælles personalemøde har alle dagplejerne fået retningslinjer og vejledning fra såvel Århus 

kommune som internt dagtilbuddets egen politik - de hænger tilgængeligt i dagplejehuset. 




Fortælles ved kontaktmødet 

- hvad de skal gøre 

- hotlinie 

- dagtilbuddets respekt for grænser politik udleveres. Er også tilgængelig på hjemmesiden. 


Føler dagplejen sig godt nok klædt på til at håndtere sager med mis- 

Ja 

tanke om overgreb? 

Hvis Nej, hvordan kan det så afhjælpes: vi ved godt hvad vi skal gøre, men det vil altid 

være svært. 











39


Ja 

dagplejerne? 

Evt. bemærkninger fra dagtilbuddet: Anerkendende kommunikation med fokus på barn voksen relation. 

løft og leg kursus. 



Anerkendende kommunikation med fokus på barn voksen relation. 

Løft og leg kursus. 








Dagplejen 

2008 

Dagplejen 

2009 


2009 

9,5 12,6 20,5 

5,9 6,3 9,9 

40

VALITETSRAPPORT - Velkommen til Århus Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?