1 Den journalistiske metode – et praktisk eksempel på ... - InnoKrea

Recommendations

Info

7. En kort og konkret redegørelse for arbejdsforløbet. Efter præsentationen følger en faglig drøftelse af hvorledes I er nået frem til jeres resultat og der føres på klassen en uddybende samtale om de bagvedliggende faglige analyser. I tilknytning til præsentationen og samtalen gives der faglig feed-back med anbefalinger om hvordan præstationen kan forbedres. Der ydes procesvejledning og eftervejledning efter behov – dog max 1 times sammenlagt vejledning pr. studerende. Hertil kommer, at der indlægges små øvelsesopgaver i kreative undervisningsformer, som eksempelvis kan tilrettelægges således i samfundsfag: Samlet forløb ca. fire timer: 1. Hvad ved du/I om (ca. 2 timer til spm 1 og 2) - det økonomiske kredsløb - inflation - betalingsbalance - de offentlige budgetter - fordeling i velfærdssamfundet ? - Arbejdsløshed (Skitser i hovedoverskrifter med over- og underbegreber) 2. Forklar på hvilken måde de forskellige økonomiske områder – nævnt ovenfor – har betydning for dagliglivet i Danmark. 3. Diskuter med afsæt heri hvordan du vil gøre områderne interessante for en 9 klasse. Konkretiser og brug eksempler. Tag et område ud (altså blandt ovenstående pinde) og forbered en oplevelses- og erfaringsbaseret undervisningssektion (max et kvarters varighed) der sætter læring i gang vedrørende flere sammenhængende faglige elementer. Sekvensen skal: • fange elevernes motivation • Få dem til at få nogle ideer • Give dem sammenhængende faglig forståelse. Tag eventuelt udgangspunkt i associationsteknik i jeres idégenererende arbejde:. Nævn et tilfældigt startord – f.eks bøgetræ - og associer 12 ord i forlængelse heraf. Ordene i associationskæden sættes efterfølgende hver for sig sammen med opgaven; Der skabes med afsæt heri nye ideer og associationer til hvordan opgaven kan løses. Beskriv de bedste ideer I har fået. 4. Forbered herefter en undervisningssekvens, således at jeres medstuderende kommer til at opleve den tilrettelagte sekvens. Med dette afsæt er der indlagt en progression i forløbene, der starter med at de studerende arbejder med enkle kommunikationsøvelser og research, for endelig til sidst at skulle præstere eget produkt, hvor de to kompetencer research og kreativitet, bliver integreret. 10
Som vi skal se i det følgende er denne del af didaktikken endnu ikke god nok. Evaluering Den journalistiske metode blev anvendt på to hold i samfundsfag, der afsluttede eksamen i sommeren 2007. Der var ca. 35 studerende i alt. Censorerne udtrykte begejstring i deres censorrapporter. De studerendes udbytte af undervisningen blev evalueret ved at de blandt andet svarede på følgende spørgsmål, inden eksamen: Hvad har du lært igennem arbejdet med den journalistiske metode? Hvilke kompetencer mener du, at det har givet dig? Hvad finder du svært ved metoden? Er metoden vanskelig at forstå? Svarene på spørgsmålene var naturligvis ikke ens, men alligevel i stor udstrækning enslydende. Det første spørgsmål besvares blandt andet med følgende: ”At koge et emne ned til det essentielle,” ”At stille skarpt på et problem, ved at drage de vigtigste problemstillinger, paradigmer og paradokser frem.” ”Vigtigheden af den præcise mundtlige fremstilling”, ”At levere et budskab” Med hensyn til kompetencerne nævnes det ”Hurtigere at kunne overskue et emne og drage det vigtigste frem”, ”At jeg kan præsentere et emne på enkel og overskuelig vis i undervisningssammenhæng”, Så på baggrund af de to første spørgsmål, ser det ud til at journalistiske metode lever op til sit formål. Men det nævnes også af de studerende, at de fandt metoden vanskelig i starten, fordi den var så meget anderledes end det, de var vant til og en enkelt nævner at ”Jeg synes, at forventningerne til vores brug af denne metode har været forskellig fra gang til gang.” En del af forklaringen på dette er naturligvis, at skibet blev bygget mens vi sejlede og at det først var ved forløbets andet tema, metoden lå klar. Der forelå dog ikke på noget tidspunkt nogen udførlig skriftlig præsentation af metoden – ud over arbejdsspørgsmålene - hvorfor alting blev forklaret under lektionerne. Et nyt forløb ville naturligvis tage højde for denne kritik. Under præsentationerne til eksamen anvendte de studerende Powerpoint-præsentationer i stor stil. Det kan undre, i betragtning af at der netop var lagt op til, at der skulle eksperimenteres med nye og anderledes undervisningsformer. Men det vidner måske først og fremmest om at IT-integration i undervisningen stadig udgør nyt land for mange studerende og at de endnu ikke er gjort fortrolige med anvendelse af Powerpoint i deres dagligdag. Enkelte studerende udviklede radikalt nye undervisningsformer som eksempelvis et brætspil til forståelse af internationale konflikter. Men alt i alt kan arbejdet med kreativitet som en del af de studerendes læring i didaktikken styrkes i et nyt forløb, blandt andet igennem en tydeliggørelse af hvorledes ideskabelse og den journalistiske metode hænger sammen i relation til udvikling af en innovativ didaktik. Dette vil være feltet for det næste didaktiske udviklingsområde i den journalistiske metode. 11
Page 1 and 2: Den journalistiske metode - et prak
Page 3 and 4: om et tillidsforhold, en relation,
Page 5 and 6: Processerne: Undervejs i arbejdet e
Page 7 and 8: 3. Det er formuleret at det der sø
Page 9: idéskabelse, der dels gennemgås e

1 Den journalistiske metode – et praktisk eksempel på ... - InnoKrea

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?