1 Den journalistiske metode – et praktisk eksempel på ... - InnoKrea

Identifikation
I dette trin afklares det hvad det egentlig er, der menes med at udvikle mundtlige og didaktiske
kompetencer hos lærerstuderende.
Med de didaktiske kompetencer henvises der både til mundtlig fremstilling, dialog og
undervisningsmetode og det blev et mål at de studerende også selv skulle kunne udvikle og
praktisere forskellige formidlingsformer i relation til undervisning i samfundsfag. Derfor skulle
kreativtet og ideskabelse indgå med stor vægt i undervisningstilrettelæggelsen.
Men disse problemstillinger kan ikke ses uafhængigt af fagets indhold. De studerende er jo i mange
læreprocesser på en gang. Det betyder at den uoverskuelighed, de kan opleve i den faglige verden,
kan medvirke til at blokere formidlingskompetencerne, fordi de studerende simpelthen mangler
fagligt overblik og føler sig usikre i faglig sammenhæng.
Dette munder ud i følgende identifikation af problemfelter og målformuleringer:
• Lærestuderende i samfundsfag mangler evnen til at kommunikere præcist og til at danne sig et
overblik i komplekse faglige situationer.
• Lærerstuderende mangler evnen til at kombinere faglige elementer, læringsprocesser og
undervisningstilrettelæggelse.
• Målet bliver derfor at styrke de studerendes formidlingskompetencer og kompetencer i reduktion
af omverdenskompleksitet i lyset af fagets faglige genstandsfelter.
I forhold til det oprindelige problem, der blev formuleret, sker der i dette trin af processen det, at
problemet indsnævres til at omhandle det, undervisningen i samfundsfag ved et lærerseminarium
kan tage sig af og beskæftige sig med. Samtidig er man som underviser nødt til at erkende, at en del
af læringen foregår med afsæt i traditionelle faglige forståelser, der i hovedsagen bygger på analyse
og forståelseskategorier, der ikke udelukkende i deres natur er fremadrettede og
handlingsanvisende.
Men i forhold til den traditionelle samfundsvidenskabelige undervisning ved et lærerseminarium,
fastholdes det i identifikationen, at undervisningen skal integrere den akademiske faglige og
strukturerende viden og research med
• Kommunikation i forhold til mestring af lærergerningens praksisfelt.
• Visionsdannende i forhold til undervisningstilrettelæggelse.
På den måde, peges der også på innovative læringsmål (jf. tidligere beskrivelse af innovative
kompetencer) i den didaktik der ønskes udviklet som den journalistiske metode, selvom traditionel
faglighed må indgå med stor vægt.
På dette trin i processen, er refleksionsmodellen som blev beskrevet tidligere, anvendt på tre måder:
1. Der er foretaget identifikation i ”toppen af trekanten”, nemlig det faglige genstandsfelt og
læringsmål for undervisningen, hvor den traditionelle faglighed og den nye faglighed
sammentænkes som læringsmål. (Faglige genstandsfelter og kommunikative kompetencer)
2. Der er er foretaget identifikation af problemstillinger i den studerendes læring i
spændingsfeltet imellem faglige kompetencer og personlig kompetencer.
6