1 Den journalistiske metode – et praktisk eksempel på ... - InnoKrea

undervisningstilrettelæggelse, hvilke ideer ville han komme med og hvordan ville han foreslå mig at
forbedre min praksis?
Dette arbejde resulterede i, at der blev fundet flere væsentlige bidrag til at kunne nå de didaktisk
opstillede mål.
På et opstillet forløb fra Journalisthøjskolen var der en beskrivelse af hvordan der kunne arbejdes
med drejebog, når den journaliststuderende skulle foretage research. Drejebogen var den
journaliststuderendes egen, men den udgjorde garantien for at den studerende samtidig havde sin
traditionelle og empiriske faglighed i orden med hensyn til kildekritik, analyse og vurdering. Den
var et redskab til at arbejde med faglighed så formidlingen ikke fortabte sig i detaljer, men kunne
præsenteres som overblik, idet der også i metoden var opstillet krav til formidlingens længde.
I udviklingen af didaktikken i samfundsfag ved et lærerseminarium kunne dette bruges til at få de
studerende til at eksperimentere med forskellige formidlingsformer uden at miste fagligheden.
Samtidig kunne metoden understøtte at bedømmelsen af den faglige præstation blev flyttet fra det
skriftlige over på det didaktiske. Drejebogen kunne på den måde bruges som et udgangspunkt for
procesvejledning, hvor den studerende kunne lokalisere indenfor hvilke områder den faglige diskurs
kunne forbedres, uden at den af den grund blev gjort til genstand for særlig vurdering i en
eksamenssammenhæng. Den fungerede som redskab i den mundtlige disciplin som de studerende
bedømmes på til eksamen.
Fra arbejdet med kreativitet var kendskabet til idéskabelse i undervisning allerede tilstede. Disse
perspektiver skulle nu også inddrages i den samlede tilrettelæggelse. Med den journalistiske metode
var det efterfølgende let, at koble kreative metoder til didaktikken, sådan som det var blevet sat som
mål under problemformuleringen og identifikationen.
I det efterfølgende arbejde foldede konceptualiseringen af didaktikken sig nu ud. De studerende
skulle arbejde i fire temaer igennem to år, hvor de brugte den journalistiske metode i deres research
og i arbejdet med didaktikken.
Konceptualisering
Formålet med den journalistiske metode er
• at styrke de studerendes formidlingskompetencer og kompetencer i reduktion af
omverdenskompleksitet i lyset af fagets faglige genstandsfelter og udvikle evne til
selvstændig og nyskabende undervisningstilrettelæggelse.
Metoden er planlagt som en vekselvirkning imellem klasseundervisning og selvstændigt arbejde
eller arbejde i grupper, som munder ud i fremlæggelser for resten af holdet. Denne arbejdsmåde er
ganske almindelig praksis ved et lærerseminarium.
Det nye er, at undervisningen kører i to spor: på den ene side er der temagennemgangene og på den
anden side drejebogsarbejde i relation til analyse og formidling. For hver gang de studerende laver
selvstændig research, så er der tilsvarende en klassegennemgang, der leverer overbliksundervisning
indenfor feltet og giver redskaber til overblik, research, kommunikation og idéskabelse. I det
selvstændige arbejde der knytter sig til temaerne, laver de studerende research og arbejder med den
mundtlige formidling ud fra de redskaber som journalisthøjskolen har leveret igennem deres
arbejdsform. Denne del af forløbet bliver knyttet sammen med øvelser i kommunikation og
8