1 Den journalistiske metode – et praktisk eksempel på ... - InnoKrea

Recommendations

Info

Opsummerende kan man sige, at innovation i didaktikken, altid vil involvere refleksioner ad tre spor, nemlig: • Udvikling af de studerendes læringsprocesser. (herunder relationsdannelse og udvidelse af feltet for læring) • Udvikling af undervisningspraksis og metoder. • Udvikling af mål og indhold i uddannelserne. (eksempelvis foretagsomhed sammen med nogle faglige mål). De fem trin i opgaveløsningen: I skabelsen af egen innovativ didaktik foregår der fem bevægelser, der vedvarende justeres i forhold til hinanden. •Brudflader og visioner/problemformulering. I dette trin identificeres det problem, der skal løses med afsæt i de erfaringer og den viden der haves. Der tegnes desuden en vision for den ideelle løsning af problemet. Til visionsdannelsen kan man bruge associationsteknikker, men mange gange udspringer visionen også af selve problemformuleringen. •Identifikation. I forbindelse med identifikationen sikres det, at alle involverede taler om det samme. Der arbejdes med at opbygge et fælles sprog og en fælles forståelse af hvad problemstillingen drejer sig om. Dette trin i processen er navnlig vigtigt, når der er tale om samarbejdsprocesser, hvor mange – og måske endda mange forskellige anskuelser - bidrager. Identifikationen af et problems forskellige dimensioner bevirker hyppigt, at den oprindelige problemstilling forskydes en smule og at visionen også ændres eller i hvert fald gøres mere præcis. •Komposition. I kompositionen slippes associationerne til problemløsningen fri. Dette trin i processen kan gennemleves på mange måder. Der kan anvendes teknikker så som associationer, omvendt problemløsning, research, Internet, eksperimenter, etc. Med afsæt i problemidentifikationen fastholdes det slutteligt i dette trin, hvilke ideer der har løst det skitserede problem bedst. •Koncept. Så beskrives ideen. Den foldes ud, så alle aspekter belyses og der udarbejdes en plan for ideens gennemførelse. •Evaluering/kritik. Til sidst afprøves ideen og den evalueres. Herefter kan processen principielt starte forfra igen, idet det nu identificeres hvilke problemer der er forbundet med gennemførelsen af den vision der er opstillet og de delmål der er knyttet hertil. Det er hyppigt sådan, at der ikke kun er tale om én proces, fordi et problem for det meste medfører andre delproblemer som principielt hver især må gennemføres i de samme trin som beskrevet ovenfor. Arbejdet kan gribes an som et arbejde med byggesten. Først skaber man visionen – billedet på hvordan man ser det færdige bygningsværk - og herefter får man ideer til at sætte stenene sammen, så man når sit mål. Men man kan også starte i det små, se hvor de små sten kan placeres og bygge intuitivt op efterhånden, for til sidst at opdage hvad man har skabt. 4
Processerne: Undervejs i arbejdet etableres der forskellige klimatilstande. Hvis kommunikationsprocesserne forløber forkert, kan der opstå samarbejdsproblemer og blokeringer i ideudviklingen. Der er tale cykliske bevægelser, idet klimaet veksler mellem tre tilstande, der gentagne gange afløser hinanden: • Ukritisk støttende og kreativ • Neutralt formulerende. • Kritisk evaluerende Der findes mange forskellige redskaber til at opnå god effekt af klimatilstandene. Man kan anvende De Bono’s hatte i arbejdet, KUBUS modellen eller andet. Det væsentlige er egentlig at kommunikationen holdes på det rigtige spor. Dette er navnlig påkrævet i gruppeprocesser præget af mangfoldighed i tankesæt, hvor det er en pointe at mangfoldigheden på en gang kan blokere og virke udviklende som idéskabende dynamo. I udviklingen af den journalistiske metode er der blevet arbejdet individuelt, dvs. der har ikke været tale om noget kollegialt samarbejde. Derfor har de beskrevne kommunikationsregler kun været i anvendelse i forbindelse med det arbejde, der har været med de studerende. Alligevel kan man, som det siden skal vises, sagtens arbejdes med idéskabelse, selvom der anvendes andet end mellemmenneskelige kommunikative virkemidler. Brudflader og visioner På et lærerseminarium støder man hyppigt på det problem, at den traditionelle undervisningstilrettelæggelse koncentrerer sig meget om skriftlighed, akademisk retorik og skrivemåde. Men praksisfeltet for en underviser er i hovedsagen mundtligt og tilmed også præget af det man kunne kalde for hverdagslighed. Det, læreren lever af i sin dagligdag, er tale der skal kunne forstås af mange, uanset baggrund og akademisk skoling. Der forekommer på den måde et brud og et mismatch imellem uddannelsens kompetencesystemer og de efterspurgte professionskompetencer i lærergerningen. Problemet viser sig gang på gang i eksamenssituationerne, hvor de veltalende klarer sig godt og de mindre veltalende klarer sig dårligere trods god akademisk skrivemåde. Det viser sig også i praktikken, hvor et højt fagligt niveau absolut ikke er nok til at klare dagligdagen som underviser. Mundtlighed er ikke blevet øvet godt nok i undervisningen ved lærerseminariet og disse kompetencer er angiveligt vigtige i den daglige undervisning, i skole-hjemsamtaler og i teamsamarbejdet. Det er de – i forvejen veltalende – der klarer skærene. De mindre veltalende lærerstuderende får ikke den fornødne hjælp igennem uddannelsen og risikerer af samme grund, bank i skolen. Udviklingen af den journalistiske metode skulle rette op på dette problem ved at integrere mundtlig kommunikation i den daglige undervisning på en sådan måde, at de studerende får styrket deres didaktiske kompetencer som spidskompetencer, der bedre sætter dem i stand til at navigere i lærerprofessionen, uden at fagligheden bliver sat over styr. 5
Page 1 and 2: Den journalistiske metode - et prak
Page 3: om et tillidsforhold, en relation,
Page 7 and 8: 3. Det er formuleret at det der sø
Page 9 and 10: idéskabelse, der dels gennemgås e
Page 11 and 12: Som vi skal se i det følgende er d

1 Den journalistiske metode – et praktisk eksempel på ... - InnoKrea

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?