1 Den journalistiske metode – et praktisk eksempel på ... - InnoKrea

uddannelserne selv. Dette varierer naturligvis alt efter hvilke uddannelsesinstitutioner vi befinder os
i. Den gymnasiale sektor kan eksempelvis siges at have tradition for streng bekendtgørelsesstyring,
medens lærerseminarierne har haft tradition for udarbejdelse af lokale studieordninger, med mange
muligheder for at tone indholdet og formålsbeskrivelserne i uddannelserne. Med gymnasiereformen
ser det imidlertid ud til, at der er ændret en smule på disse forhold.
Dette blot for at fremhæve, at rammerne for eksperimenter i uddannelsessektoren ikke er ens og det
er nødvendigt at forholde sig til den uddannelsesmæssige og kulturelle kontekst som
uddannelsesplanlægningen befinder sig i.
Mulighedeene for at tilføje innovative kompetencemål i den generelle undervisning er derfor ikke
ens, selvom innovation nu er kommet alvorligt på dagsordenen i de fleste uddannelsers
bekendtgørelsesgrundlag.
I den forbindelse kan man spørge sig, om innovative kompetencer udgør en kompetencekategori for
sig ved siden af al anden undervisning eller om innovative kompetencer er undervisningsmål, der
bør integreres i den allerede praktiserede undervisning.
For forfatteren af denne artikel er der ingen tvivl. De skal integreres. Ellers vedbliver
kompetencerne i praksis at være hjælpeløse appendix’er– helt ude af uddannelseskonteksten i
øvrigt. En sådan undervisning vil ikke have nogen vedvarende læringseffekt.
Det betyder at kompetencemål og udvikling af færdigheder, der omhandler skabelse, vurdering,
forbedring, beskrivelse, planlægning af gennemførelse, gennemførelse og evaluering af ideer, skal
integreres som læringsmål i hele uddannelsen, i fagene og fagene imellem.
Det er her en pointe, at udviklingen af kompetencer altid foregår i forhold til noget. Man kan ikke
undervise nogen uden at det samtidig har et genstandsfelt. I hvert fald ikke hvis den igangsatte
læring skal være meningsfuld. På sammen måde med idéskabelse og implementering. Skabelse af
en idé er altid en idé om noget, vurdering af ideen er altid en vurdering på baggrund af noget, etc.
På den måde giver det slet ikke mening at tale om evnen til idéskabelse, etc. uden samtidig at
inddrage og bygge på faglig viden, tværfaglig viden og erfaring.
Det første trin der derfor må gennemleves, når man ønsker at arbejde med innovativ didaktik er, at
se på egen praksis og egne praksisformer, for herefter at kunne integrere de ønskede kompetencer i
bestræbelserne på at gennemføre en meningsfuld didaktik.
Præsentation af en refleksionsmodel til udvikling af innovativ didaktik
Man kan sammenfatte det didaktiske arbejde som et arbejde der begynder og slutter ved den
studerende og dennes læringsprocesser, fordi det altid er det, den studerende lærer, der er afgørende
for om vi når de opstillede mål i undervisningen. Undervisningens fundament er: 1) det der
undervises i (med inddragelse af undervisningsmål), 2) måden man underviser på og 3) relationen
mellem de involverede og 4) læringsprocesserne.
Et barn skal eksempelvis lære at køre på cykel. Læringsmålet er nu at barnet opnår den færdighed at
kunne cykle. Det man foretager sig med barnet skal ses i dette lys. Når den voksne løber ved siden
af cyklen og holder på cyklen mens barnet træder i pedalerne, så er det med henblik på at den
voksne siden hen kan slippe sit greb i cyklen. Barnet stoler på at den voksne holder fast. Det er tale
2